Historisk viden

Anno 1793

Den 5. Januar 1793. Brev, at Grevinde Rantzau forblev i Vinter paa Rosenfeldt og havde en Fransk Grevinde af de emigrerede fra Tyskland af hos sig til Selskab. At min Kone var blevet uvenner med Calmets.

Den 14. Januar 1793. Om Formiddagen Kl. 10 kom min Kone og begge Døtre fra Kiøbenhavn hertil for at hente hendes Søster med til Kiøbenhavn, de spiste her til Middag. I Dag fortalte min Kone mig først, at Kronprintzen havde svaret i Admiralitetet, at min Ansøgning for consequensens Skyld ikke kunne accorderes, uagtet alle 3 admiralerne og altsaa Collegiet var paa min Side, hvorfor den altsaa burde været forestillet i Statsraadet.

Den 3. Februar 1793. Om Morgenen. Brev, at en kurer var ankommen i overgaars aftes med den Tidende, at Kongen af Frankrig var bleven decolleret.

Den 5. Februar 1793. Formiddag Kl. 11 kiørte ud til Friderichsdal med min Kones Søster for at se paa Carstenskiolds Lystgaard, Marienborg kaldet, som ligget paa Bakken, som Greve Knuth havde i sinde at kiøbe. Den havde en stor Sal og 4 á 5 skiønne, betrukne Værelser i underste Etage, 2de i kvisten, foruden en Del Kamre overalt, en herlig stor have med Bue-Gange, terasser, Frugt- og kiøkkenhave, et stort vænge med over 100 Træer og presenterede en liden Skov eller lund, iskælder, 2 herlige fersken- og vinkasser, en prægtig Udsigt. Den var over 50 Aar, opbygget af en chinacapitain, skulle koste 4000 Rigsdaler, men kunne faas for 3500 Rigsdaler.

Den 27. Marts 1793. Brev, at Obrist Lieutenant Nägler solgte sin Gaard i Viborg, som han kalder den bedste i Jylland for 4000 Rigsdaler, at han alene havde bekostet kakkelovne i den for 326 Rigsdaler, rare frugttræer fra Hamburg for 64 Rigsdaler, sat 42 Fag nye Engelske Vinduer i den.

Den 13. April 1793. Lod sætte 2 aabne eremitbænke ved grotten.

Den 23. April 1793. Om Aftenen. Lod saa et bed med ybernfrø,½ med kirsebærstene, 1 med store Lambert-nødder, 1½ med æble og pærekærner.

Den 2. Maj 1793. Om Eftermiddagen. Fik mine valnøddetræer fra Vordingborg, ieg i skiødet havde reserveret mig, med smaa og store 138 i Tallet, satte strax om Eftermiddagen og Aftenen 26 af de største i den store have.

Den 10. Maj 1793. Kom min Kone og Børn herud Formiddag Kl. 10, Kl. 12½ kom Greve Knuth ridendes hertil, spiste her alle til Middag og spatzerede i skover, tog bort Kl. 8.

Den 22. Maj 1793. Aften Kl. 6 kom min Kone og Børn og Svigerinde kørendes hertil for nu at forblive her i Sommer, været i Kiøbenhavn imod 7 Maaneder.

Kiøb af nabohuset

Den 24. Maj 1793. Kom Greve Knuth her Kl. 2 og spiste her til Middag, var siden inde til Hansens og paa mine Vegne kiøbte hans Hus og have for 600 Rigsdaler, kiørte ind Kl. 7, fortalte, han havde godser for 1 million og 34.000 Rigsdaler aarlige indkomster.

Den 26. Maj 1793. Kom Greve Knuth her tillige med sin fuldmægtig Kl. 10, som begge gik ind til Hansen og fik kontrakten angaaende kiøbet i Stand og underskreven. De spiste begge her til Middag, vi var alle inde til Hansens for at se Gaarden og Haven. Den var nogle Alen længere end min store have sønden og Norden og var omtrent lidet over 70 Alen lang, i Bredden øster og vester var den omtrent 44 Alen og gik ud til Bagsværds lange Gade, hvortil laa et lidet Sommerhus, der havde 2 á 3 Værelser, som var bygget i eet med et lidet Bondehus, i hvilket var et Sovekammer med kakkelovn, kækken , Skorsteen, spistekammer etc, som alt laa ind til Haven og Gaarden. I Haven var en Del gode frugttræer, i Gaarden en brønd med Vandet høyt oppe. I Haven var alt Bondeagtigt forsømt og uordentligt, og hvor man mest havde saaet kartofler. Den stødte tæt til min have og havde Træer i espalier paa mit Plankeværk.

Den 29. Maj 1793. Spiste Greve Knuth her til Middag. Ieg var atter inde med ham til Hansen for at se Gaarden og Haven, og om muligt ikke dens unyttige gadejord (der var fuld af Steen og Huller, burrer og torne, oprodet af svin og i sekuler ikke havde været til Nytte) kunne indtages med til Haven ved den Leylighed, at Plankeværket dog skulle gøres i Stand og da let forflyttes med det samme. Det indtagne Stykke imod Veyen kunne lulig blive 8 á 9 alene i Bredden og hele længden eller omtrent 700 qvadratalen.

Den 31. Maj 1793. Havde det saavel i Dag som omtrent i 8 Dage været saa koldt og især de 3 sidste Dage, at det frøs om Natten, saa at alle valnøddetræernes begyndte udsprungne blade, de smaa saa vel som de stores, blev sorte og visnede gandske bort. Vinden var Norden, alle her lagde i kakkelovnen.

Den 3. Juni 1793. I stærk skænderi med min Kone. Ieg gik en Tour henover de 3 østlige Marker eller enge. Efter Kl. 2½ kiørte min Kone med Marie Christine til Kiøbenhavn. Kunne i aftes og hele Natten høre Nattergalene fra skovene i mine Vinduer.

Den 18. Juni 1793. I Formiddag besaa tillige med min Kone Jochums Marker, som var 1 Tønde hartkorn, der var noget fra Gaarden, saa og Lars Andersens, der var nær ved Gaarden strax forbi Kinkels, men ikke var at faa til kiøbs.

Den 19. Juni 1793. Spiste Greve Knuth her til Middag, vi var alle i Eftermiddag tillige med ham at se Jochums Marker og gik rundt om dem, var siden og alle at se Lars Andersens.

Tandpine

Den 26. Juni 1793. Kiørte ieg ind om Formiddagen Kl. 11½ til Kiøbenhavn i den den holsteinske Vogn tillige med min Kone og hendes Søster for at kiøbe adskilligt og besøge min Broder, hvis Kone var slet. Ieg gik tilligemed ind til den tyske hoftanddoctor Salomon Levi, for at han ifølge sit avertissement skulle sætte mig en frisk og god Tand ind igien, der nylig ved Tand-Piine var faldet ud, samt plombere mig en hul Tand og tage branden af en tredie, hvilket han tilstod, han ey kunne, men overtalte mig at lade tænderne giøre rene og gav mig en tinktur i en liden Flaske og et tandpulver og begiærede 5 Rigsdaler derfor, saa ieg mærkede, han var en bedrager og Vind-beutel. Vi spiste hiemme i vores egne Værelser. Om Eftermiddagen tog vi alle til min Broders. Hans Kone var lset og laa. Doctor Bang havde sagt til hende, hun maatte Ønske, hun kunne dø, som hun nødig ville.

Den 2. Juli 1793. Brev, at mine Døtre var den 21. Juni Kl. 1 taget fra Helsingøer med et Marstal-Fahrtøy og næste Dag Kl. 4½ kommen til Aars, havde været 28 Timer undervejs. Næste Morgen Kl. 4 var de reyst til Viborg og var begge vel.

Den 8. Juli 1793. Lod lægge trægulv i buegangstuen, hvor der var belagt med slesvigske gulhvide murstene, da mine Døtre skulle havde det.

Den 10. Juli 1793. Spiste Greve Knuth her til Middag, spatzerede igiennem Skoven som gemeenlig... 

I Eftermiddag kom bogbinder Anthon herud for at indbinde en Del manuskripter for mig. Geheimeraad Holmskiold var i disse Dage kommen kiørende herud liggende i sengeklæder for at dø paa sin Gaard ”Aldershvile”, som han elskede saa meget.

Den 18. Juli 1793. Spiste Greve Knuth her til Middag, spatzerede til en Bondeby Mørkhøj ½ Miil herfra igiennem Gladsax for at se en smuk Lystgaard, som i førstmeldte Sted skulle være til kiøbs, tilhørende Gorne.

Den 21. Juli 1793. Spiste Greve Knuth her til Middag. Han havde været i Mørkhøj med sin Broder, der havde givet ham anslag paa ommeldte Lystgaard og givet Generalkrigskommissær Gorne 13.000 Rigsdaler for den. Havde først, da han ingen Lystgaard havde, haft i sinde at kiøbe Frydenlunds Slot.

Den 25. Juli 1793. Om Morgenen Kl. 8 kom Jørgensen igien, der havde logeret i værtshuset, og gav Marie Christine Lection paa Claveer. Deres tegnemester Ross, en tysker, og den unge Schenille kom Kl. 11, spiste her til Middag og Aften og kiørte bort om Aftenen, Jørgensen undtagen, som forblev i Kroen. Livmedicus Aaskov giorde og Visit her i Eftermiddag, kom fra Holmskiolds.

Den 4. August 1793. Spiste Greve Knuth her til Middag, bad os se hans ny Gaard i Morgen. Fik at vide, Grev Rantzau og hans Kone var skilt ad, hun skulle kaldes hendes fødenavn baronesseinde Islin.

Den 5. August 1793. Kiørte vi alle Eftermiddag Kl. 4½ til Greve Knuths Lystgaard i Mørkhøj Bondeby, som er meget smuk med mange moderne Værelser, fulde af Skilderier fra Loftet til Gulvet som og en skiøn billiardsal, skiønne haver og alléer ligesom og en nylig anlagt lystlund. Den har 12 Tønder hartkorn, inddelt i 11 herlige Marker, i hvilke man næsten ikke ser et ukrudt. Møblerne og skilderierne var prægtige, for hvilke han aparte havde givet 2000 Rigsdaler. Vi drak Caffe, The og pons der og kiørte hiem mod Aften.

Den 16. August 1793. Giorde Greve Reventlow Visit her om Formiddag og spiste Frokost her. Han fortalte, at Greve Horn havde kiøbt sig en liden Gaard her i Sjælland, hvorpaa han levede med sin Familie under Navn af Secretair Clausen.

Den 21. August 1793. Spiste Greve Knuth her og spiste til Middag, spillede kort som gemeenlig om Eftermiddagen, eller spatzerede i Skoven, kiørte hiem Kl. 10. Ville kysse min Kone.

Den 8. September 1793. Var min Kone og de alle om Eftermiddagen i Mørkhøj paa Knuths Gaard for at se et høstgilde, han gav sine Bønder og Folk. Min Kones Søster og mine Døtre dantzede nogle Dantze med, spiste hos Greve Knuth om Aftenen og kom hiem Kl. 10.

Den 15. September 1793. Fik at vide om Morgenen, at Geheime-Raad Holmskiold var død i Nat, 61 Aar. Han havde længe været syg af farlige hæmorogiske Tilfælde uden Haab.

Den 19. September 1793. Om Morgenen tidlig blev Holmskiold indkørt i en rustvogn for at begraves paa en af Kirke-Gaardene uden for Porten efter hans egen Villie. Da kusk og tjenere, som var alene med Vognen, ikke havde spist Frokost, holdt de uden for Kroen med Liiget omtrent ½ Time for at drikke og spise. De kiørte derefter til Løgten med Liiget, hvor de følgende forsamlede sig, og hvorfra han blev begravet.

Da man i morges nedtog Liiget i rustvognen, havde hans Kone og Datter ikke været derved til Sted, men sov endnu samme Tid.

I Dag begyndte at lade Gaardspladsen i den nye have plainere og den Mængde Steen udkiøre og lægge paa fortoget til et gærde. Havde accorderet med kromanden derom at skaffe det i Stand, som selv 6te arbejdede dermed iblandt, for 7 Rigsdaler.

Den 25. September 1793. Var Greve Knuth her Eftermiddag og Aften. Blev Skriftlig bedt til Fadder til Näglers Søn tillige med hans Søster Frøken Nägler. Undskyldte mig.

Den 13. Oktober 1793. Giorde Greve Knuth Visit her om Eftermiddagen og spiste her til Aften. Min Kone og Greve Knuth i stærk klammeri, begge drak brav.

Spatzeretur til Frederiksdal

Den 22. Oktober 1793. Gik om Middagen Kl. 12 til Hiortespring, en Bondeby, som ligger en liden halv Miil herfra. Saa en Lystgaard, Justitz Raad Frisch havde ejet her, men som nu havde solgt den til Albek. Uden for Plankeværket stod skiønne høye italienske poppelpile, som gav en smuk Anseende og var som pyramidalske. Oberst Withen havde og sin Lystgaard her, en hr. Foss, og uagtet Byen ligger over en halv Miil fra Skoven. De var egentlig alle Bøndergaarde, men smukke byggede, og mod en vis afgift fri for hovere, Reyser og alt, enhver Bondegaard laa for sig ved ders Marker.

Den 23. Oktober 1793. Gik om Middagen Kl. 12 først landevejen til Friderichsdal, derigiennem og om over Friderichsdals Mølles Bro til Virum Bondeby, som ligger langt henne paa en stor Mark bag Friderichsdals Slot og er omtrent ¾ Miil fra Bagsværd. C. Colbiørnsen og flere har Lystgaarde der. Var og ved Brygger Møllers Lystgaard, som bor i Raadhusstræde, der ligger bag ved Slottet, lidt oppe i Skoven. Gik hiem om Bagsværd Sø og igiennem Holmskiolds Skove eller Enghaven, hele Granskoven igiennem, som paa en Del Steder er saa tyk og mørk, at man kuns kan se nogle Alen fra sig og bekvem til vilde dyrs Ophold.

Den 31. Oktober 1793. Giorde Lieutenant Heuser, her boede i Byen, Visit og bad os i Morgen at drikke Caffe hos sig om Eftermiddagen, og høre hans Broders Kone, salig Capitain Heusers Frue, at synge og spille paa Clavsumbal. Hun var 74 Aar. De var begge Sønner af General Major Heuser, Commandant i Nyborg, der havde været Bygmester eller haft Inspection med at bygge Christiansborgs Slot. Grev Knuth var her til Aften, kiørte hiem Kl. 11, flt (fejlte) vgnn (Vognen).

Den 3. November 1793. Saa Dronningen af Frankrig var guillotineret den 16. Oktober.

Den 4. November 1793. Grev knuth kom her Kl. 5 fra hans Gaard og spillede og spiste til Aften. Fik i Aften fra Kiøbenhavn 15 Frugttræer fra min Broder i Langebæk med hans gartner Peter, tillige med en Jasminbusk.

Den 5. November 1793. Lod Plante de 15 frugttræer, der alle var rare sorter: 2de af de store gulhvide Spanske pundkirsebær, smaa langagtige gule ranetter, løgæbler, 1 pæretræ, hvis pærer skulle være saa store som en liden bouteille, 1 morbærtræ, 1 pergamuttræ, 1 keyserinde, 2 pundpæretræer, 1 pigeon, 1 bostoffer, 2 gravensteneræbler etc.

Den 7. 8. og 9. November 1793. Lod nedrive en længe i den nye have af det derværende Bondehus, der var gammel og usselt som en lo eller stald, og som betog synet af Haven paa den anden Side, hvorved der og kunne anlægges alléer i hele havens Længde. Af Bondehuset blev Sovekammeret med kakkelovn i, Kiøkken, Skorsteen, Spise-Kammer etc. staaende.

Den 15. November 1793. Saa brandassurancedokumentet i Dag, at min Gaard var vurderet for 4850 Rigsdaler. Den nye Gaard havde ieg ikke ladet assurere.

Den 23. November 1793. Fik et par paafugle foræret af generalinde D’Aubert, som var af den største og smukkeste sort af de grønne.

Den 25. November 1793. forærede Greve Knuth ommeldte Fugle og lod dem bringe til Mørkhøj. Saa Hertugen af Oleans var guillotineret i Paris, vel fortjent.

Del denne side