Historisk viden

Anno 1792

Den 1. Januar var min Kones Søster og Helene til et Ball til Thannings paa Slottet efter Invitation fra om Eftermiddagen Kl. 5 til om Natten Kl. 2. De dansende var 36 i Tallet, alle ugifte.

Den 16. Januar 1792. Eftermiddag Kl. 4½ kom min Kone og Marie Christine fra Marienborg, havde været der paa 12. Uge, var kørt over Iisen fra Møen til Kallehauge Færgegaard med Kammer Herre Calmets, som med det samme rejste til Kiøbenhavn.

 

Den 27. Januar 1792. Formiddag Kl. 10 rejste min Kone og ældste Datter til Kiøbenhavn med Vognen fra Rosenfeldt. Der var lejet møblerede Værelser derinde til dem omtrent lige overfor Calmets, hvor de tillige med pigen Susanne, som fulgte med dem, hver Dag skulle spise ligesom forrige Aar.

Den 1.  Februar 1792. Hørte en af foraarsfuglene i Haven, uden Tvivl stæren, her kalder Bønderne de savskiæreren.

Den 22. Februar 1792. Vi blev om Formiddagen Kl. 10 inviteret af Kammer Raad Pren, som selv var her, at køre en Tour i Kane til hans Gaard Allersløv og der spise til Middag tillige med hans Kone og flere, ieg undskyldte mig, min Kones Søster og Helene lovede det. Kl. 1 kiørte de bort herfra 8 kaner i følge. Min Datter kom med fra Pren, der var den forreste, min Kones Søster var i den næst efter. Gaaredn var 1 Miil borte, hvor de og saa en fastelavnsprocession af Bønder. Paa Hiemveyen blev en kanes Heste løbske af de bageste og rendte vognstangen og begge hestehovederne ind i den Kane, min Datter og Frue Pren var i, saa de maatte springe ud af den. Vognstangen strøg dem paa Halsen, hvorefter de drejede af og løb den forbi. De sprang ud hver til sin Side i høj Sne ingen fik nogen Skade. Hestene havde og været i den Kane, min Kones Søster var i.

Den 27. Februar 1792. Kones Søster og Helene var hos Giørings til Aften efter Invitation. Fru Giøring, sagde man, ikke kunne leve, da marven af hendes ryg gik bort.

Den 26. Marts 1792. Om Morgenen Brev, at en afskediget Capitain Ankarstrøm i Stockholm havde paa en maskerade om Natten imellem d. 16. og 17. giort et pistolskud bag til paa Kongen af Sverrig. Plantede i Dag 24. af mine unge valnøddetræer ud af Skolen paa Kanten af Volden i skovgangen, kuns 2 Alen imellem hver Plante og den Del hvide og røde Roser imellem de store Træer derved. Anslag paa en Gaard i Bagsværd, som skulle koste 1500 Rigsdaler, der havde 8 Værelser, gibsede og betrukne, 2de Etager, 2 haver med postementer, mange frugttræer etc. Knuth ville laane pengene mod afbetales noget aarlig.

Den 1. April 1792. Brev fra min Kone, at Gaarden i Bagsværd, som hun havde set, skulle være herlig: Bue-Gange i Haven, orangerihuse, en muret havestue eller Lysthus etc. men at det nu skulle koste 2800 Rigsdaler og alt af en anden var buden dette derfor.

Den 8. April 1792. Brev, at Huuset i Bagsværd var kiøbt for 1600 Rigsdaler, det var 1½ Miil fra Kiøbenhavn, var assureret for 4500 Rigsdaler. Fro faa Aar havde det kostet 2500 Rigsdaler. Der var og et gartnerhus med domestikværelser som en sidebygning ved det, vognremiser, Post i Gaarden, mistbænke, sprøyte, en stor havestue med 2de hjørneskabe.

Den 13. April 1792 Kl. 5 kom min Kone og Datter fra Kiøbenhavn paa en aaben Holsteins Vogn. Tjener og Pige var med, havde i Dag været borte i 11 Uger.

Den 14. April 1792. Var Helene 8de Gang hos Præsten for sidste Gang og samlet med de andre, som var omtrent 40 Drenge og Piger, hun leverede ham 10 Rigsdaler. Klokkeren fik 1 Rigsdaler.

Den 15. April 1792. Stod Helene Dorothea til Confirmation i Vordingborg Kirke hos Sogne-Præsten hr. Grubbe. Hun svarede høyt og vel, fik omtrent 7 Spørgsmaal, havde T. Staals nye diable at køre i. Jomfru Staal var her Eftermiddag og Aften. Hun stod sort, ligesom hendes Søster og havde staaet.

Den 20. April 1792. Var Helene til Alters og Skrifte første Gang i Vordingborg hos hr. Grubbe med de andre confirmander. I Dag var det 10 Aar siden, vi kom her til Vordingborg.

Den 27. April 1792. Spiste en latinsk skolediscipel her første Gang om Middagen, navnlig Hansen, han var fattig og havde bedet om en dags Kost om Ugen.

Den 28. April 1792. Om Morgenen Kl. 8½ rejste min Kone, hendes Søster og Helene tillige med Madam Jegen til Kiøbenhavn i Thannings Holsteinske Vogn med 4 Heste.

Den 6. Maj 1792. Fik at vide, at Frankrig havde erklæret Østrig krig.

Den 17. Maj 1792. I Kirkeskoven efter Aften Sang. Saa paa Veyen paa høire Haand op imod alléen af asketræer tæt ved i skoben paa høire Haand som en kæmpegrav, omringet af 17 store Stene og 2de do. i Midten.

Den 21. Maj 1792. Lod Major Giøring om Eftermiddagen Kl. 4½ vide, at hans Kone var død Kl. 3 ¼ . Hun var omtrent 40 Aar, en smuk, god og artig Kone, men ville bruge flere Penge til Fornøyelser, end hendes Mand kunne skaffe etc. Hun ville nødigt død, hendes Sygdom havde varet i 9 Maaneder.

Den 26. Maj 1792. Blev bedt af organisten og klokkeren som marechaller at følge Frue Giøring til Iorden paa Tirsdag, undskyldte mig.

Den 29. Maj 1792. Saa i min store Kikkert i Haven, at man kom med Frue Giørings Kiste i Hænderne med ligfølget over Kirkegaarden for at begraves i Kirken ved officersstolene. Marie Christine var i Kirken at se det.

Den 31. Maj 1792. Kom en Mand med sin Kone om Morgenen Kl. 9 Reysendes hertil, som havde i sinde at kiøbe Huuset, hans Navn var Kold, var porcellainshandler i Kiøbenhavn, men havde i sinde at ville lægge Handel an her.

Den 1. 2. 3. Juni 1792. Især i Nætterne før samme Dage var slet af Flosfeber, geleidet af stærk hoste, Hovet- og Tand-Piine som og Gigt-Hovet og Tand-Piine var i den venstre Side af Hovedet med et stærkt tandflod, havde haft samme for meste Tiden imod 3 Maaneder, intet kunne hjælpe.

Den 4. Juni 1792. Aften Kl. 7 kom min Kones Søster tilbage fra Kiøbenhavn med Thannings Vogn, havde været borte paa 6te Uge. Min Kone kom ikke mere hertil, da hun efter sidste Reyse havde spyttet noget Blod, saa at hun 2de Gange var aareladt, brugte medicin, drak zeltzervand og islandsk mos og forbuden af Doctoren at køre, kuns lidet at gaa iblandt og ikke komme i aftenluften. Helene forblev hos hende, de havde alt over 14 Dage lagt paa Gaarden i Bagsværd, som kaldtes Friederichshvile, formedelst Frederik d. 5. havde en Nat, da han var paa Jagt, lagt paa den. De havde adskillige Gange været paa Comoediehuset, Helene 2de Gange.

Den 17. Juni 1792. Fik Efterretning i Dag, at Kold nok ville kiøbe mit Hus, naar han kunne faa det for de 700 Rigsdaler og Tilladelse til at bygge det 2 Fag længere ud. Han vidste, ieg nu blev forlegen med det.

Den 1. Juli 1792. Brev, at Jomfru Lassen havde haft Bryllup med papirs-fabriquer Drevesen, han havde maattet biet ½ Aar efter hende, at kun kunne komme til Confirmation; havde en Del Børn og var omtrent 50 Aar.

Fik skiødet paa Gaarden i Dag i Bagsværd og obligationen til Rørbye paa 600 Rigsdaler, som han beholdt 1ste prioritet i Gaarden for.

Schiønning flytter til Bagsværd

Den 8. Juli 1792. Brev fra Macholt, at Kold nu gandske ønskede at kiøbe Huuset, imod at ieg lod 500 Rigsdaler blive staaende deri uopsagt i 4 Aar paa 1ste prioritet. Grev Rantzau havde ieg persuaderet til, at han havde givet sin Skriftlige Tilladelse til, han kunne udrykke Huuset 2 Fag paa hans Grund, at han kunne faa Tilladelse til strax at brænde Brændeviin lige med de gamle Kiøbmænd, havde ieg og lovet at skulle forskaffe ham.

Havde i disse Dage indpakket alt muligt til Afreysen herfra, alle Bøgerne i store kasser eller Kister, porcellainet og skilderierne ligeledes, indsyet de store Skilderier, alle mahogini- og finerede Møbler i maatter, Speyle ligeledes, nedpakket kiøkkentøjet etc.

Den 9. Juli 1792. Om Eftermiddagen Kl. 5 rejste ieg fra Vordingborg til Kiøbenhavn for at sælge denne Gaard.

Den 10. Juli 1792. Kom til Køge Kl. 12, spiste der til Middag i Huuset uden for Porten. Der var efter stiftamtmandens Knuths Befaling opslaget et kort, hvorpaa var anført, hvad al Fortæring og logi ifølge en gammel Forordning kostede paa værtshusene til Efterretning for de Reysende. Værten var fortrydelig derover, imidlertid tog han dog denne Gang mindre, end han plejede. Tog derfra Kl. 2½ og kom til Bagsværd om Aftenen Kl. 9 ¾ efter ved Møllen omtrent paa Kongevejen, som er nær ved 2-milepælen Roskilde Kro forbi at være drejet om paa venstre Side til Bagsværd, kom igiennem Bondebyen Røcby-Øster, Hagestrup, Skovslund, Harløv, Gladsax, etc. Forefandt min Kone og Helene paa Gaarden, Pige, gartneren og hans Kone, som boede der, og som var meget gamle Folk.

Den 11. Juli 1792. Om Formiddagen kom Greve Knuth herind og var her 1 Times Tid paa sin Vey til sin Lystgaard, han vidste alt, ieg var kommen.

Om Eftermiddagen Kl. 3 kiørte ind til Kiøbenhavn.  ... 

Gik og til Frue von Aphelen, som man sagde nu var overgivet af Professor Bang, der var hendes Doctor, men ikke af Winsløv, som og gik til hende.

Den 13. Juli 1792. Skrev min Kones Søster 3 Qvart-Sider til og bad hende lade Tøyet komme om Bord, da ieg tvivlede om at komme tilbage igien, siden Huuset endnu ikke var solgt, og min Søster laa for Døden.

Den 14. Juli 1792. Formiddag Kl. 10 kiørte til Kiøbenhavn med min Kone og Helene, sendte Bud til Kold og Macholdt, som kom om Eftermiddagen Kl. 4 til mig til min Borders, hvor skiødet paa Gaarden fra mig til Kold og hans panteobligation til mig paa 500 Rigsdaler blev renskrevne og underskrevne. Macholdt og min Broder skrev under til vitterlighed. Han fik Gaarden paa ommeldte conditioner: Ved at levere ham skiødet, leverede han mig sin obligation og 200 Rigsdaler. Enhver betalte de halve Omkostninger.

Var derefter hos Frue von Aphelen, som havde noget trudske, men var ellers som sidst. Hun havde communiseret i Dag, var gandske overgivet af Bang, som efter sin Sædvane Ed de patienter, han ey troede til Livet, havde talet theologisk med hende. Winsløv havde noget Haab endnu, men som hun slev syntes at moquere sig over.

Den 15. Juli 1792. Fik Efterretning, vores Gods var indskibet i Calmettes Fahrtøy i Vordingborg i Fredags....

Min Kone og Helene kiørte i Dag til Dyrehaven for at tage Del i fornøyelserne der, der endnu vedvarede, og hvor de alt forhen adskillige Gange havde været, det var i Dag sidste Gang.

Holmskiolds gård

Den 17. Juli 1792. Var om Aftenen med Helene en Tour omkring ved Skoven om Holmskiolds Gaard, han for 15 Aar har ladet bygge sig til et lyststed. Var og nere ved Bagsværd Sø, som er stor og herlig. Friderichsdals lyststeder ligger paa den anden Side ved den og Skoven bag ved disse helt bakkigt op ad, som giver et indtagende Syn. Om Aftenen Brev, at kappelanen i Vordingborg, Magister Nakskov, havde ved et Brev friet til min Kones Søster, som hun sendte med, hun syntes selv at være villig til at sige ham ja. ...

Ommeldte Holmskiolds Gaard var som et lidet Slot og havde med have og indretninger kostet over 100.000 Rigsdaler, den kaldes ”Aldershvile”. Anno 1756 kunne ieg erindre ham som Ober Mester paa Escadren, da han for med Capitain Wigant paa Orlog-Skibet ”Delmenhorst”. Han hed da Holm, er en chirurgi Søn. Nu er han Geheime-Raad, Ridder af Dannebrog etc. formedelst Guldbergs og EnkeDronningens Grace, er ellers en flink og habil Mand.

Den 18. Juli 1792. Om Formiddagen sagde min Kone aldrig at ville raade sine Døtre at gifte sig, men leve som den bekiendte Ninon de Lenclos, der var langt friere etc.

Den 20. Juli 1792. Kiørte til Kiøbenhavn Kl. 12 med min Kone og Datter, kiørte ind ad Øster Port og holdt til Frue von Aphelens, som boede fra Porten af foran i Amaliegaden paa høire Haand i et stort Hus i 3die Etage, den unge Grevinde Bernstorff boede i 2den Etage. Da vi kom ind i den Stue, hvor hun laa syg, var Sengen alt borttaget, og hun laa lig paa Salen næst ved, som meget fraperede mig. Hun var død i gaar Eftermiddag den 19. Kl. 3 af koldbranden i benet, var i 67 Aar.  ... 

Min Kone havde i Dag paa indReysen igien været rasende som og om Eftermiddagen til min Broders, sagde Ahlefelt nok ville holde hende. Havde en meget ubehagelig Dag, kunne paa Veyen fra von Aphelen ey holde mig for graad.

Den 21. Juli 1792. Om Aftenen kom 4 læs af vores Tøy, noget vaadt og for en Del beskadiget af Reysen.

Den 23. Juli 1792. Blev Frue von Aphelen begravet standsmæssig med 4 Heste om Middagen paa Frue Kirkegaard, da der ikke var nogen Plads i Begravelsen i Runde Kirke. Om Eftermiddagen var min Kone atter i en skræksom galskab.

Den 24. Juli 1792. Om Aftenen Kl. 8 ¾ kom min Kones Søster og Marie Christine med pigen Susanne vel hertil fra Vordingborg.

Den 25. Juli 1792. Stod min Kone paa midnatten fra sin Seng Kl. 12 for at komme op til mig med bebrejdelser og skinsyge. Var i sin sædvanlige Furie, slog i Hænderne. Til sidst græd, fortrød det.

Den 26. Juli 1792. Om Formiddagen kom Nägler hertil fra Kiøbenhavn, han havde haft Audientz hos Kronprintzen, som havde raadet ham, at han i Henseende til betieninger ikke skulle have, som han sagde, med det juridiske kram at bestille, da Kronprintzen ingen liebhaber var af jura. Nägler forblev her om Natten. Om Eftermiddagen kom Greve Knuth her. Han fortalte, at den smukke generalinde Gäler, som for nylig var bleven gift med den her i Tienesten indtraadte preussiske General Greve Goltz, var den første Nat i brudesengen pludselig død hos sin Brudgom af et stærkt Slag nogle Timer efter, at de var gaaet til Sengs. Man talte om, at hun havde faaet gift ved bryllupsBordet. Fru Gäler var 45 Aar, var og arresteret den 17. Januar 1772.

Den 29. Juli 1792. Søndag, om Eftermiddagen fik skilderierne, turtelduerne og fuglende bærendes herud fra Kiøbenhavn, kostede 8 Mark.

Den 30. Juli 1792. Formiddag fik de 3 sidste læs af vores Gods kørendes hertil, hvoriblandt og var biblioteket i 4 á 5 store kasser, porcellainet, hvoraf et porcellains thebord, en stor saxisk spülkom, nogle porcellainsfade og –tallerkener var i Stykker. Fik og de 2de store Skilderier udbærendes, som dog ikke kunne gaa op af Trappen til Salen, men en vinduespost i forstuen maatte udslaas for at tage dem der igiennem. Saa Frue Hornemand var død, Justitz raadinde, 41 Aar. Hun tillige med hendes Datter var mestre i at brodere og derfor medlemmer i det preussiske kunstacademi.

Den 9. August 1792. Var om Aftenen ved Solens Nedgang i ganneskoven med Helene. Saa en stork havde bygget i et enligt Træ, der var udgaaet og stod imellem Vand og moser, man ikke kunne komme til, havde 3 unger. Man sagde, han havde bygget der i samme Træ i 20 Aar.

Den 13. August 1792. Spatzerede om Aftenen en lang Tour med mine Døtre i Granneskoven til stakitporten og ved Bagsværd Sø omkring ad Friderichsdal til. Fyldte i Dag 60 Aar.

Den 21. August 1792 kom Brev fra Obrist Lieutenant Nägler, at han nok samtykkede i hans Datters Giftermaal, naar det var en skikkelig og brav Mand og havde det, han kunne leve af. Hun syntes selv derefter og at ville.

Den 2. September 1792. Søndag. Var min Kones Søster, mine Døtre, Claus og ieg gaaet til Gladsax Kirke Kl. 11, som nok er 1½ Fierding-Vey, for at høre Prædiken, satte os i bønderstolene. Der var en brudevielse før Prædiken fra Bagsværd af. Grundtved prædikede temmelig vel. Tienesten fik Ende Kl. 2. Man brugte her endnu den gamle eller Kingoes Psalmebog. Kom hiem Kl. 3.

Om Eftermiddagen Kl. 5½ gik vi alle til Lyngby, min Kone med, Claus og, som regnes for ½ Miil. Gik ned af den store Gade forbi Abelsteens skiønne have, hvor der spatzerede og kiørte en mægtig Haab Folk, ligesaa mange stod der og i Vinduer og Døre, de fleste fra Kiøbenhavn, hvortil kørselen var utrolig, som vi og kunne høre længe førend vi kom der, saa at Byen syntes prægtig som de mange smukke haver og nye prægtige og moderne Huse samt Sorgenfries Slot og den dejlige lund ikke gør lidet til. Var inde i det store gæstgiverhus og drak Vin. Gik hiem igien i Maaneskin Kl. 8 efter at have været der en god Time. Da det var en smuk og stille Aften, var det en angenehm Tour. Solen gik klar ned paa henvejen dertil. Min Kone tilsatte sin Sko paa Hiemveyen i en moratz.

Den 6. September 1792. Fik at vide, at Nägler i stedet for at faa civil Betiening var bleven Capitain-Vagtmester paa Kronborg, hvor hans svigerfader var Commandant med 600 Rigsdaler aarlig, fri Hus etc.

Den 16. September 1792. 2de Studenter, navnlig Mynster, som laa herude, lod bede Eftermiddag Kl. 4, de maatte se Haven, som skete. Bad dem ind at drikke Caffe. Da Egnen er smuk her, laa adskillige Studenter herude hos Bønderne blandt andre og en Søn af Biskop Tetens, en af den bekiendte Geheime-Raad Høgh-Guldberg. Adskillige fra Kiøbenhavn havde og Lystgaarde her.

Den 20. September 1792. Gik min Kones Søster, ieg og Døtre om Formiddagen Kl. 11 til Friderichsdal omkring Bagsværds søbugt igiennem de smukke Skove der. Saa Greve Schulins Gaard der paa en bakke, som presenterer sig herlig som et Slot, som den og kaldes, der har megen lignelse med Holmskiolds Gaard og har en prægtig Udsigt. Dens haver og alléer med grotter og springvand ligger skraa ned af Bakken lige for det. Gaarden er omringet, især paa den ene Side, med en liden indelukket lystlund eller Skov. Var og oppe paa den stejle høj lige for Gaarden, hvor Udsigten og er herlig.

Det blæste saa stærk af nordvest, at man oven paa høye næppe kunne staa der. Var og inde i slottets Skov at se Kilden, hvortil man gaar ind af en smal Vey, hvor et Menneske kuns kan gaa, men er smuk og indtagende. Kilden er smuk med Marmor og Inscriptioner, og i et prægtigt hvidt Marmor staar det Navn Lovise, men Vandet smagte den Gang jordet. Talte med Grevinde Schulin og hendes Brødre, som var ved Kilden.

Gik derfra til Friderichsdal, saa Kammer Herre Preussers Lystgaard, vi skulle haft, som laa smukt i Skoven og ved Vandet. Saa og Fontenays, Behagens, nu Carstenskiolds, von Steuvens etc. Lystgaarde.

Den 23. September 1792, Søndag, gik vi alle til Skrifte før Prædiken og cummuniserede efter Prædiken i Gladsax Kirke hos hr. Grundtved, der var den Gang tidlig Prædiken. En stor Mængde Bønder gik den Gang og til Alters. Man brugte her, at alle de, der gik til Skrifte, satte sig paa Knæ rundt om alteret, saa mange der kunne faa Rum, ligesom til cummunionen, da Præsten stod ved alteret og holdt en liden tale og derefter med haandspaalæggelse meddelte absolutionen til hver især. Efter Kirken gik ind til Præstens og drak chokolade. Maatte køre i kalechen to Gange baade hen og hiem. Da vi kom hiem var Christian Schiønning der tillige med hans 4re yngste Sønner...

Paa Hiemveyen traf min Broder en Student staaende paa Hovedet i en moratz, der saaledes af sin Hest var afkastet. Nogle Bønder kom og tillige med, som fik ham optaget, indbragt i Hus, og blev hentet 2 feltskiærere, men han kom ikke til live.

Den 24. September 1792. Kiørte min Kones Søster, ieg og Døtre i den holsteinske Vogn om Eftermiddagen kl 1 ¾ til Papirsmøllen igiennem Lyngby, som regnes for 1½ Miil, for at gratulere og besøge Frue Lassen og Datter samt Drevesen, som er en artig Mand. Saa Haven der, som er stor og smuk og har en herlig lindeallé, smukke Lysthuse, et paa en høj bakke, som kaldes Bloksbierg, smukke spatzeregange og en herlig havestue. En skiøn slynge var og indrettet i Haven.

Den 27. September 1792. Om Middagen Kl. 12 gik min Kone, hendes Søster og ieg over Markerne og landevejen til Friderichsdal, som er kortere end den anden Vey, var der Kl. 1. Saa Major von Steuvens Hus og have der. Denne er smuk med mange skyggende Gange, skiønne Lysthuse, grotte, orangeri, spejlglas i grotten, at hele Gangen presenterer sig der dobbelt, alléer ned til Søen etc. meget lignende de Varme landes haver. Anlagt og Huuset bygget af chinacapitain. Var og i Kapelmester Schultzes have, gik til Schulins Kilde og hiem igiennem Skoven, kom hiem Kl. 3. var en smuk Tour, en varm og skiøn Dag.

Den 29. September 1792. Eftermiddag Kl. 3 kiørte min Kone, hendes Søster og mine Døtre paa den holsteinske Vogn til Kiøbenhavn for at se Claus i Morgen staa til Confirmation samt spatzere i Kongens Have, paa Tirsdag paa Comoedie.

Den 3. Oktober 1792. Om Aftenen Kl. 7 kom de alle hiem fra Kiøbenhavn, havde logeret hos Grils i Færgestræde. Været paa Comoedie i Rosenborg Have.

Den 9. Oktober 1792. Saa i Dag, at det Nationale Convent i Paris havde været første Gang samlet den 21. September og strax besluttet at erklære Frankrig for en republik. I Dag døde Per Madsen, en af vore naboer.

 

Den 22. Oktober 1792. Om Formiddagen Kl. 11½ flyttede min Kone og hendes Søster ind til Kiøbenhavn i nogle Værelser i underste Etage i Bredgaden paa Hiørnet af Garnisons Kirke no.   , 4 smukke Værelser, for at mine Døtre i Kiøbenhavn i Vinter kunne faa Information i Fransk, tegning, paa Claveer etc. samt se Comoedier, komme paa conserter, Ball, etc.

 

Den 6. November 1792. Gik ieg, min Kones Søster og begge mine Døtre om Middagen Kl. 12½ til Kollekolle, som er en liden halv Miil fra Bagsværd af. Saa den store Lystgaard foran i Byen, som var bleven solgt til en sukkerraffinadeur for 1800 Rigsdaler, var tilforn Præsten Kolsmands. Kom hiem igien Kl. 2 ¾ . Vejen er angenehm igiennem Skoven. Veyret var stille, herligt med Soel-Skin og varmt. Saa Kinkels Lystgaard der. Observerede i Dag af Agent Frølichs Brev, at den Gaard, han havde set paa for os og raadet fra at kiøbe, fordi den var leger bygget og havde raadent Vand, men for Resten rost egne, var just denne, vi havde kiøbt. Bygget omtrent for 43 Aar siden af vinhandlerne Barfred og Rothe, af hvilke den første lever endnu. Vandet kunne just ikke siges at være raadent, naar man ikke postede det for nær, da der var kuns lidet af det.

Afskedsansøgning

Den 21. November 1792. Kiørte ind til Kiøbenhavn om Formiddagen Kl. 9½ tillige med min Kones Søster, mødte min Kone og hendes Broder noget førend vi kom til Kongevejen i en kaleche, som ville været ud til os, men som da kiørte tilbage igien, efter at min Kone havde sat sig ind til mig. Det var angaaende, at ieg endelig maatte skrive en memorial angaaende Afskeed, som ieg ikke havde meget lyst til, da ieg troede, det var en simpel Afskeed, man ville lokke mig paa, ligesom ieg og aldeles ingen tro havde til det formedelst Tiden, man havde vælget dertil, som ieg troede var et kneb af modpartiet, hvilket ieg vidste nu havde vundet Kronprintzen og gandske dirigerede ham....

Vi kiørte ind til aftrædsværelserne i Bredgaden, og spiste alle der om Middagen. Min Broder kom til mig om Middagen, som have opsat en koncept til memorialen, da han ikke vidste til visse, om ieg kom. Den forblev for en Del saaledes, ieg formildede alene et og andet udtryk deri:

 

Til Kongen.

Ieg fordrister mig allerunderdanigst endnu som tilforn med det visse Haab, at mit Forhold i den Rencontre, ieg paa orlogsfregatten ”Bornholm” har haft med trende Engelske Orlogs Fregatter, maa ved nærmere overvejelse være befunden at have været saaledes, at ieg havde troet ikke at skulle henlive min Tid berøvet Deres Mayts. Naade. Men saafremt ieg skulle have det uheld, at de Grunde, hvorefter ieg har handlet, dog ikke endnu saaledes skulle være erkiendte, at ieg skulle kunne vente det for mig tabte igien oprettet, fordrister ieg mig herved allerunderdanigst at anholde om, at erholde allernaadigst Afskeed efter min Ancinitet og tillæg i den mig forundte Pension 300 Rigsdaler, hvoraf ieg i disse bekostelige Tider med Familie ikke kan have udkomme, allerhelst da mig i over 8 Aar intet til underholdning har været tillagt, og ieg derved nødvendig maatte geraade i ubehagelige Omstændigheder.

Allerunderdanigst

Peter Schiønning.

 

Ieg kunne dog ikke overtale mig til selv at skrive denne Ansøgning, bad derfor min Broder skrive den og skrive mit Navn under den, som han og om Aftenen giorde.

Den 9. November 1792. Om Morgenen. Brev, at vi alle Skriftlig var inviteret af General Aubert og Frue til Näglers Bryllup paa Fredag den 14. med Auberts ældste Datter, der skulle staa paa Kronborg, og hvor der og var giort Værelser i Stand til os at forblive der i adskillige Dage. Ieg skulle være hans forlover, men maatte undskylde mig, da ieg virkelig var syg af min gamle svaghed: Tand-, Hovet- og ørepine, siden ieg havde været i Kiøbenhavn. De andre lovede alle at komme.

Fik at vide, at der var en Jacobiner Klub i Kiøbenhavn, og at alle talte meget aabenbar om Friehed.

 

Den 25. December 1792. Var kørendes i Kirken i Dag tillige med min Kones Søster i Gladsax. Over 120 Personer, alene af Mandfolk, ofrede, en landlieutenant, her laa ude, gik først. Ieg lod sende Præsten 2 Rigsdaler og Degnen en krone.

Del denne side