Historisk viden

Anno 1788

Den 25. Januar 1788. Var Planen hos mig til et læseselskab her for Byen, som Junge ville paatage sig for 4 Rigsdaler aarlig af hver, hvortil skulle være 16. Ieg skrev ikke derpaa, da ieg havde Bøger nok.

Den 29. Januar 1788. Kongens Geburtzdag var min Kones Søster og de smaa til Ball hos Hoffs. Samme Ball var brilliant Illumination i nogle Vinduer, lys i de andre. over 60 Personer, som spiste var Mad, man skiød, blæste paa trompetter, slog pauker etc. De fulgtes med Reiersens, Kl. 4 om Morgenen blev de smaa hentet, min Kones Søster kom Kl. 7½, da det endnu ikke var til Ende. Af Hoffs Skorsteen Fløy imedens stegningen varede, af og til stor ildfunker og Gnister ud, dog var der ikke Ild i den.

Den 13. Februar 1788. Havde om Natten før ondt som en hastig kvælen for Brystet, krampagtigt og angst, pulsen hørte næsten gandske op.

Den 17. Februar 1788 fyldte min Kone 33 Aar, hun fik Vers, Blomster etc. Frue Lassen, hendes Søster, de smaa etc.

Den 19. Februar 1788. Min Kones Søster klædte sig som en gammel Kone af fh. Bremerholms Mandskab, der bad om noget, kiendte hende.

 

Den 16. April 1788. Lod i Dag tage gødskning fra vindruerne og beskiære samme, lagde grene ned til aflæggere af morbærtræer, carneolkirsebær og vindruer, lod omPlante unge morbærtræer, sirener, blomme-, kirsebærtræer i træskole, Plantet en Snees rosentræer, stikkelsbær etc. saaede 100 valnødder og 20 ekstrastore nødder, lod beskiære valnøddetræerne i Gaarden samt binde de unge, ligeledes lod beskiære blomme- og kirsebærtræerne i Slots- og Markgangen.

Den 17. April 1788. Lod besaa de 3 Qvarteerer i Haven, det 4de skulle være til at omPlante i. Man kom med grønne kranse i Dag, de blaa phioler i Haven var og i Dag udsprungne.

Sommer i Bye

Den 2. Maj 1788. Red her 3 Partier Sommer i Bye igiennem Byen, alle prægtige klædte med Guld- og sølvbaand om hattene og pullen, hestemankene, rumperne og bagen af Hestene ziirede med guldpapir, Guld- og sølvbaand. Skafferne var gemeenligien blaaklædte, skafferdrengen, spilleMændene og trommeslaaeren brune, de andre røde med haandklæder uden Tvivl om Livet, der nøje forstillede hvide læderremme.

De begyndte med at ride 3 Gange rundt om for det Hus, hvor der skulle synges, derefter Sang de majvisen og hilsede ved hvert Vers med blussene, derefter holdt skafferen en tale, saa steg de af og dantzede inde i Gaarden, saa sætter de sig op igien og atter rider 3 Gange rundt, i hvilken Tid phiolerne og trommerne gaar, ligesom og naar det skal stige paa Hestene, samt imellem imedens de rider. Efter at have redet de 3 Gange rundt, hilset med blussene etc. rider de bort. Da har alle grønne kranse om Livet paa skraa som et ridderbaand, majgreven 2de, en til hver Side, en Del af Hestene har og kranse om Halsen, ofte alle. Skafferen rider foran paa en smuk og prægtig udstafferet Hest, som danser, drengen bagefter ham.

Den 5. Maj 1788. Gik Piger Sommer i Bye herigiennem, flettede med bart Hovet, ziiret med Guld.

Den 7, Maj 1788. Om Morgenen hørte gøgen første Gang, hørte alle gæslingepigerne Sang gæslingevisen.

 

Den 4. Juni 1788. Var om Formiddagen i Marken med min Kone og de smaa for at se og gaa til storken, saa den flyve.

Den 6. Juni 1788. Fik at vide, Bønderne blev fri for stavnsbaandet ved det nye seculs Begyndelse, at Geheime-Raad Rosencrone i Søe Etaten havde faaet Afskeed.

Den 8. Juni 1788. Fik i Dag vist at vide, at baade Rosencrantz og Schak-Ratløv, de 2 gode Venner, havde faaet Afskeed, Christian Schiønning havde været hos Bernstorff med mit Pro Memoria, der havde syntes, det var for langt, og at der burde følge en extract med det, tog selv meget villig strax imod en kopi deraf. Sagde ellers det skulle være godt at levere det, som Kronprintzen skulle have, til Hertugen af Augustenborg, som han meget rosede, for at bede ham levere det.

Den 10 Juni 1788. Red man endnu Sommer i Bye her om Formiddagen.

Den 13. Juni 1788. Lod i Dag sætte 2 hvide malede Kugler og en Triangel over stakithavedøren til Gaden, og Døren med dens stakit male brunt paa begge Sider. Tørret Tøy paa Marken.

Den 15. Juni 1788. Brev fra Christian Schiønning, at han igien havde maattet tale med Bernstorff formedelst forandringen, som var sket i Statsraadet. Han havde som sædvanlig været meget artig, bad ham bede mig, ieg skulle tale eller skrive til Vice-Admiral C.F. Fontenay, der nu var blevet 1ste deputeret i Rosencrantz Sted i Admiralitetet, sagde, ieg maatte have opretning, men at førend Kronprintzens Reyse kunne intet foretages.

Efter Høymesse var i kirkeskoven, hvor der kuns nogle faa Dage havde været Nattergal i Sommer, formedelst bladene endnu gandske var afædt af oldenborrer og Skoven uden skygge og skjul, som var noget særdeles paa denne Aarets Tid.

Besøg fra Conrad Reventlov

Den 26. Juni 1788 var Greve Conrad Reventlov i Søe Etaten hele Eftermiddagen hos os og spiste til Aften, fortalte meget nyt især og om min Sag, at alle ærlige og indsigtsfulde fulk havde taget mit Parti og talt til min Fordeel....

Sagde og, at alle skikkelige Folk havde roset min Kone og sagt, hun havde opført sig guddommeligt ved denne Leylighed og i Særdeleshed, fordi hun ikke havde giort noget nedrigt Skridt for mig (dette er altsaa andet, end hvad Schack-Ratlov, Guldberg, Echsted, Rosencrantz og flere af dette Parti ville haft, og at hun skulle alene komme ind og bede for mig, da ieg selv ikke ville, saa skulle alt finde sig). Reventlov tilbød hende den Pension, om hun nogen Tid skulle blive Enke, som Dronning Anne Sophie har udsat for Enker og den Reventlovske Familie bortgiver....

Reventlov kom ellers fra sit grevskab i Slesvig, hvor han havde været et Aar omtrent, for at give sine Bønder Friehed. Han rejste næste Morgen til Kiøbenhavn, sagde at være bleven over den Dag alene for ret at tale med mig.

 

Den 11. Juli 1788 var min Kone og hendes Søster at spise til Middag hos tolder Jægen, det var et barselsgilde. Gartzes og en Del af Officererne var der. Min Kone gave 2 Rigsdaler paa vuggen. De gik derfra hen i Skolen at høre en prøveconsert til den nye Rector Stouts indsættelse, de smaa var der og.

Den 12. Juli 1788. Blev om Formiddagen inviteret fra rektoren af en discipel til den 14. i Skolen at bivaane hans indsættelse af Biskop Balle Kl. 1. Undskyldte mig.

Stavnsbåndsløsningen

Den 15. Juli 1788 slog Bønderne Græsset uden for Haven i engen om Formiddagen. De dantzede, Sang, spillede paa Phiol tillige med og var usædvanlig lystige, da frihedsforordningen var dem bekendt.

Den 21. Juli 1788. Saa Forordningen om Stavnsbaandets løsladelse for Bonden var udkommen og dateret den 20. Juni.

Den 19. August 1788. Trak borgerne her i Byen op under Gewæhr med Trommen og Musik samt fane, anført af Steffensen som Capitain, til Skydebanen for at skyde til Fuglen. Tre smaa Børn gik foran, hvidklædte med præmierne. Der var om Morgenen slaget reveille og vergadering.

Den 21. August 1788. Kom man med fuglekongen i procession, der gik med præmien, en potageske, i Brystet, var min Skrædder Maybom.Han gik foran hele Compagniet med tromme og Musik efter og  mange, som fulgte ham hiem.

Den 27. August 1788. Indsendte i Dag med Posten et mindre Pro Memoria til Kronprintzen til Kronprintzen på 23 Qvart-Sider min Sag angaaende, i hvilken i Særdeleshed kuns det meste historiske var udeladt.

 

Den 16. September 1788. Om Aftenen Kl. 7½ kom min Kone og hendes Søster fra Calmets, havde været i Stege, paa Lisenlund ved Møens Klint og med Forundring set samme klint.

 

Den 16. Oktober 1788. Brev, at Christian Schiønning havde overleveret mit mindre Pro Memoria til Hertugen af Augustenborg den 22. med Begiæring, at da ieg uskyldig var bleven ulykkelig, om han ville have den Grace at overlevere samme til Kronprintzen og understøtte min ret. Han tog villig imod det og lovede samme, erindrede sig Aaret, naar samme Sag var forefalden, sagde, han i Statsraadet og skulle tale derom.

 

Den 27. Oktober 1788 Formiddag Kl. 11 rejste min Kone efter Frue Calmets megen Begiæring til hende paa Møen  paa Marienborg, da hun ey var gandske vel, havde Hoffs Chaise med 4 Heste. Hendes Søster, som om nogle Dage og gik derhen, fulgte hende til Kallehauge Færgested, hvor Calmets Vogn alt holdt for at tage imod hende.

 

Den 10. November 1788 pløjede man Bakken uden for vores have.

Den 12. November 1788. Skrev Christian Schiønning 3 Qvart-Sider til, min Kone 1½ kvartside. Fik Brev fra hende, at de havde haft et stort Ball til Calmets den 10. og skulle til et stort dito den 19. til Capitain Fridenreichs i Stege tillige med Calmets for at indvie hans nyopbyggede Hus.

 

Den 22. November om Morgenen tidlig lod man her vide, Major Mouritzen var om Natten hastig død 70 Aar gammel.

Den 22. November 1788. Blev Major Mouritzen begravet. Kaarden, som laa paa Kisten, blev ved Graven tre Gange holdt høyt i Veyret.

Den 26. November 1788. Skrev Christian Schiønning 3 Qvart-Sider til og Nägler 1 kvartside. Gratulerede ham til hans Afskeed, som han havde faaet med Obrist Lieutenants Charachteer, bestallingen dateret i Januar 1785 for at have ancienniteten for alle de, der i samme mellemtid havde faaet Afskeed med højere Charachteer, og han da havde haft den før. Fik 500 Rigsdaler i Pension uden afkortning og var givet Haab om mere. Han havde alt i nogle Aar haft saa svage Fødder, at han ikke vel kunne være til fods, men især kuns til Hest, men persuaderet at blive til nu.

 

Den 9. December 1788 skrev ieg Hertugen af Augustenborg til 1 kvartside og takkede ham for, han havde taget imod Pro Memoria til Kronprintzen og bad han understøtte min Sag. Dateret det den 10. da det gik bort med Posten.

 

Den 23. December 1788. Min Kone, hendes Søster og de smaa hos Lassens Eftermiddag og Aften. Helene fik ondt der og havde nær besvimet af noget Vox, de smeltet kom i Vand for at se tilkommende skæbner etc. Fornye Hoffs obligation i Dag paa 2 Maaneder. I Nat mildnede den atter haarde Frost igien noget. Man sagde i Dag, at 13 Mennesker her i Nærheden var frossen ihjel deriblandt en Forvalter, som i Kane havde forvildet sig i Sneen af Veyen.

Den 26. December. Giorde kunsterne om Aftenen med at hænge en Spand Vand paa en pind paa Bordet, med at lægge en ske paa Enden af skaftet uden for Bordet, med Brændeviin, at alle ser ud som dødninger etc.

Den 30. December. I Dag og i gaar læste den forbudte Bog om Struensee og Brandts Tider, som ikke skaanede det Kongelige Hus eller nogen af dem, der havde haft Del deri.

Del denne side