Historisk viden

Anno 1784

Den 1. Januar 1784. Var Greve F. Rantzau her og bad mig at spise hos ham i Morgen Middag, hvor alle Officererne og de fornemste i Byen kom. Undskyldte mig. Ritmester Keil, Lieutenant Heiberg, Stephansen, etc. var her at gratulere nytaar.

Den 3. Januar 1784. Var Greve F. Rantzau her og spiste til Aften. Bad os til i Morgen Middag at spise.

Den 4. Januar 1784. Saa af Aviserne, at Gyldenfeldt og F. Riisbrich og var blevne generaladjudanter i Søe Etaten. Spiste i Dag alle til Rantzau Middag og Aften. Amtsforvalteren var der og.

Den 5. og 6. Januar 1784. Spiste Rantzau her til Aften varm Mad. I Aften d. 6. var der Ball til Hoffs, Lassens spiste her og til Aften.

Den 7. Januar 1784. Spiste Rantzau her til middagog Aften. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Takkede Kongen i Dag Skriftlig for de 100 Rigsdaler, skrevet og et alene ceremoniel Brev til Guldberg i Dag.

Den 8. Januar 1784. Rejste Greve Rantzau om Morgenen Kl. 9 til Jægersborg. Kl. 5 kom man og  lod os vide, at vores Pige laa uden for vores have ved kilden og havde brækket sit Ben. Hun var samme Gang ude i sit eget Ærinde. Fire Mænd kom bærendes hiem med hende. Lod Seng og alt bringe ned til snedkerens, som boede i vores vaaning, hvor hun blev forbunden og laa. Regimentsfeltskiær Petersen, som der strax blev sendt Bud til, forbandt hende. Sendte brænde og Mad daglig til hende. Bruddet var ellers lykkelig. Fik en anden Pige Dagen efter.

Den 13. Januar 1784. Var Frøken Gartz her hele Eftermiddagen og spiste til Aften.

Den 14. Januar 1784. Skrev C.S. 1½ Folio-Side til. Frøken Gartz var her ligeledes i Eftermiddag og spiste til Aften. I Dag havde vi tø efter at vi næsten i tre Uger havde haft en meget stærk Frost, hvoraf nogle Dage vist kunne sættes i ligning med de haardeste i 1740.

Den 17. Januar 1784. Spiste Lassens her til Aften varm Mad, dantzede, min Kone med.

Den 18. Januar 1784. Saa af Aviserne, at General-Lieutenant M. Leth, Ridder af Dannebrog var død d. 31. December 83 i sit 80. Aar paa Sanderumgaard i Fyn. En Herre Gaard ham tilhørende. Han var den sidste af de gamle i Familien, der nu alle var døde. Oberstinde Gartz og Frøken giorde efter melding Visit her i Dag.

Den 20. Januar 1784. Havde vi som et lidet Børnebal, de smaa kunne da godt Dantze Menuet og adskillige engelskdanse. Min Kone dantzede med og Frøken Gartz, som og var her. Organisten spillede.

Den 21. Januar 1784. Var min Kone om Eftermiddagen en Tour i Kane med Frue Lassen, etc. De smaa og. Skrev C.S. 1 Folio-Side til i Dag.

Den 22. Januar 1784. Blev inviteret af Amts-Forvalter Reiersen tillige med min Kone at spise hos ham i Morgen Middag, hvor Oberst Gartz og en Del af Byen med deres Koner kom. Undskyldte os.

I Nat og disse Dage havde det sneet stærk, at Kilden og alt næsten var tilsneet. Sneen laa over en Alen høj i Gaarden, endskiønt alt engang var udkiørt.

Den 25. Januar 1784. Saa af Aviserne, at Skiøning Andersen var død den 21. 84 Aar gammel, havde tilforn været Brygger, født i Skaane den 18. Februar 1699. Fru Pren giorde Visit her i Eftermiddag, Frue Lassenog Keil var her og.

Den 26. Januar 1784. Blev min Kone, ieg og de smaa inviteret Skriftlig til Ballet, som paa Kongens Geburtzdag d. 29. skulle være her i Byen. Undskyldte os.

Den 28. Januar 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Elt med min Kone.

Den 29. Januar 1784. I gaar saa og især i Nat og i Dag var det en grum Frost med østenvind og Sne. I Dag var Ball til Hoffs og Illumination.

Den 30. Januar 1784. Endnu i Nat og i Dag var det en stærk Frost, mod Aften begyndte den at lindre.

Den 2. Februar 1784. Spiste Frøken Gartz og Frue Lassen her til Aften. Lille Lene havde været nogle Dage syg, bestod af Mattighed, ingen Appetit, opkastelser, megen søvn, etc. Marie Christine blev d. 4. syg paa nogle Dage af det samme. Min Kone fik og Side efter noget af det samme paa 1 á 2 Dage. Mulig en art af en Flosfeber.

Den 4. Februar 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 11. Februar 1784. Om Formiddagen kiørte min Kone og de smaa tillige med Frue Lassen i Kane til forbi Rosenfeldt og Kastrup, saa igiennem Byen til forbi Græsbjerget paa den anden Side af Byen. Om Eftermiddagen gjordemin Kone Frue Gartz Contra-Visit, giorde og Majorinde Mauritzen Visit og til Lassens.

Den 12. Februar 1784. Var min Broder Jørgen Leth fra Langebæk hos os om Eftermiddagen, tog bor om Aftenen. Frøken Gartz var her og i Eftermiddag.

Den 13. Februar 1784. Formiddag var min Kone og ieg til Skrifte og cumuniserede tillige efter Prædiken hos hr. Grubbe. De smaa kiørte i Eftermiddag i Kane med Amts-Forvalteren en Miil bort fra Byen og tilbage igien, tillige med Jomfru Lassen. Amtsforvalteren spiste hos os til Aften.

Den 14. Februar 1784. Eftermiddag kom Grev F. Rantzau her til fra Jægersborg, var hos os om Aftenen.

Den 15. Februar 1784. Søndag. Spiste Greve Rantzau hos os til Aften, varm Mad.

Den 16. Februar 1784. Saa af Aviserne, at den gamle søcapitain F. Lütken var død i Helsingøer den 1. Februar 86 Aar gammel. Hans gravSkrift, som han selv havde skrevet, og hvori admiralerne Suhm og Danneskiold var nævnet, sigtede paa den Uret, ham var sket, og de, der havde været Aarsag i hans Ulykke. I samme var og anført, at han havde efterladt sine Børn sin levnedsbeskrivelse, i hvilket alt var anført, og som ieg for en Del Aar siden har læst.

Den 17. Februar 1784. Fyldte min Kone 29 Aar. Grev Rantzau og Frøken Gartz spiste hos os til Aften.

Den 18. Februar 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Laante i Dag Jørgen Leth 100 Rigsdaler som han al. 14. d. sv. vret stvn. fr.

Den 19. Februar 1784. Kiørte de smaa om Eftermiddagen en Tour i Kane med hr. Tanning. Grev Rantzau spiste her til Aften, varm Mad.

Den 21. Februar 1784. Giorde Bagge fra Præstø Visit hos os, var bleven Major fra 1781.

Den 22. Februar 1784. Spiste Grev Rantzau hos os til Aften, varm Mad.

Den 23. Februar 1784. Spiste min Kone og ieg hos Amts-Forvalter Reiersen om Middag og Aften, var bedet dertil d. 21. Begge Grev Rantzauerne, Major von Steuben, Kancelli-Raad Wulff, Kammer Raad Prehn med deres Fruer, Lassens, etc. var der. Blev spillet Baset, Aften og Natten. Ieg havde Frue W. Rantzau havde min Kone.

Den 24. Februar 1784. Var bedt tillige med min Kone til Frue Bruuns og Rantzau at spise til Aften. Undskyldte os, fik i Dag stærk tø, havde næsten bestandig hidindtil haft Frost. Min Kone var syg i Dag.

Den 25. Februar 1784. Spiste Grev Rantzau her til Aften, varm Mad. Var bedt af Rantzau, undskyldte os.

Den 26. Februar 1784. Om Morgenen Kl. 8 ½ rejste Grev Rantzau til Jægersborg. Fru Lassen og Datter spiste hos os til Middag.

Den 27. Februar 1784. Lod hente Schreiber til Helene Dorothea, som havde i Dag igien et anstød af Kold-Feeber, som hun ligeledes d. 23. og 25. havde haft.

Den 28. Februar 1784. Var Frøken Gartz her og spiste her til Aften.

Den 1. Marts 1784. Aft. B. . . af: e:e: R: i: .... o:Pt. Jf.

Den 2. Marts 1784. Lod køre 14 læs Sne ud af Gaarden, fik i Dag 6 Favne brænde helt fra Skoven med 26 bøndervogne, da det blev savet og kløvet var der imod 8 Favne.

Den 3. Marts 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til, Frøken Gartz var her i Eftermiddag og spiste her til Aften.

Den 4. Marts 1784. Eftermiddag fik ondt i Øynene paa en Maade, at alting saa ieg dobbelt, som gandske forvildede synet, at ieg ikke ret kunne se noget, ikke læse, uden at lukke det ene Øye. Observerede at iris eller det sorte i modten af Øyet, var paa det høire dobbelt saa stort som paa det venstre, da den graa hinde ikke havde formue til ret at trække sig sammen for lysets straaler, etc. Havde faaet samme ved for nogle Timer siden at have vædsket dem i koldt Vand, som der mulig var lidet hvid sæbe opløst i. Vedvarede Natten og næste Dag til imod Aften, det blev bedre og bedre. Plejede ellers stedse at toe dem i koldt Vand og at lade samme endog komme ind i Øynene, som de stedse havde begundet sig vel ved.

Den 6. Marts 1784. Var Frøken Gartz her Eftermiddag og spiste her til Aften.

Den 7. Marts 1784. Fik min Kone 100 Rigsdaler sendendes fra Kongens Chatolkasse, hendes Broder havde faaet en ring af 2 á 300 Rigsdalers Værdi forærende af den regierende Hertug af Württemberg, hos hvilken han havde været kammerpage. Saa af Aviserne at Ramshart var bleven Commandeur Capitain. Betalte i Dag til regimentsfeltskiær Pedersen for pigens benbrud 8 Rigsdaler.

Den 10. Marts 1784. Skrev C.S. 1 ¾ Side til. I Dag og i gaar stærk Hovet-Piine.

Den 13. Marts 1784. Spiste Frue Lassen her til Middag.

Rantzau taget til Naade

Den 14. Marts 1784. Fik at vide, at Greve Rantzau igien i Begyndelsen af denne Maaned var kaldet til Hove, og altsaa det tillæg taget  fra, som G. havde lagt til. Gik og at vide, at Kronprintzen skulle til Confirmation d. 4. April under Biskop Balle. I Aften Kl. 12 kom min Kone til mig. m: e: e: i: r: ½A: a: hv.vr.h:m:

Den 16. Marts 1784. Var Frue Lassen og Frue Gartz her og spiste til Aften.

Den 17. Marts 1784. Skrev C.S. 1 ½ Folio-Side til.

Den 18. Marts 1784. Om Morgenen Kl. 4½ udbrød en stærk Ildebrand paa Hiørnet neden for Slottet ikke langt fra Gartzes Formiddag Kl. 10 omtrent var den slukket, da 2 á 3 Huse var afbrændte og et nedreven for at hindre Ilden. Da ieg Kl. 5½ var derved stod 2 Huse i Brand. Con rector fra Wiibort var her, etc.

Den 19. Marts 1784. Og om Natten til d. 20. var det en saa haard Frost, at Vandet frøs om Natten i vores stuer, hvor der dog hele Dagen havde været Varme. Savskiærerne maatte gaa hiem i Dag for Kulde af min Gaard.

Den 21. Marts 1784. Var Vinden gaaet til vesters, da den tilforn var øster, men med samme Kulde, Storm og Sne, at det var kaneføre. Ieg lærte Marie Christine i Dag additio, efter at tilforn at have lært hende at kende tal, indtil 5 i Rad.

Den 24. Marts 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til.

Kone og Døtre syge med Kold-Feeber – stærk Kulde

Den 25. Marts 1784. Natten og efterfølgende Dage havde endnu en overmaade haard Frost af østen med stærk blæst og Sne imellem. Om Morgenen fik lille Mare Christine og 2de dags Kold-Feeber.

Den 7. Marts 1784. Om Morgenen imellem 8 og 9 fik min Kone og 2de dags Kold-Feeber. d. 29. og 31. havde den stærk og laa de om Morgenen alle 3 omtrent paa en Tid af den, da lille Lenes endnu ikke var borte, uagtet hun havde haft den imod 6 Uger og brugte 6 flasker China, men var endog slaget sig til en hverdagsfeber. Havde antager Schreiber som den bedste i Byen. Nota: Det var ikke China, men nellike-rod, han havde givet hende, men som han kaldte China.

Den 29. 30. 31. Marts 1784. Atter stærk Frost og Storm af østen med smaasne.

Den 31. Marts 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 1. April 1784. Endnu stærk Frost af østen, om Natten til d. 2. havde det sneet høj Sne.

Den 2. April 1784. Havde min Kone Feberen stærk igien. d. 3. begyndte at bruge China, havde den Dag stærk endnu d. 4.

Den 3. April 1784. Var Frøken Gartz her, og spiste til Aften.

Den 4. April 1784. Fik at vide, at den yngste Grev O. Rantzau var druknet, tillige med 12 andre passageers (da de med færgen ville gaa over det Lille Bælt) samt Skipperen og 2 Mand. En eneste Passager, Lieutenant [tomt felt] var alene bleven bjærget. Aarsagen var at færgen havde stødt imod et Stykke drive Is, hvorved den strax sank. Rantzau ville tage til Holstein for at hente sin Søster, som skulle have v.d. Lyhe, han var forlovet her i Byen med Frøken Gartz der var af god Familie og ejede, som sagdes, 28.000 Rigsdaler.

Den 7. April 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til.

Den 9. April 1784. Aften fik at vide, at General Eichsted havde faaet Afskeed, Sporon at være bleven gehejmecabinetssecretair, da Guldberg havde nedlagt samme, og ville haft Etatz Raad Colbiørnsen dertil, men som ikke havde lyktes ham, men derimod havde giort ham til Conferentz Raad, derfor halv3die Aar siden kuns var Justitz Raad. 5 blaa Riddere var og bleven til confirmationen, Dronningen og Printz Friderich faaet store godser til forærendes, etc. Marie Christines Feber blev borte i Dag. Min Kone meget grov Aften, talte om Frygt.

Den 11. April 1784. Morgenen troede min Kone at han havde haft et Opslag som dog ey var saa. Fru Lassen kom om Morgenen. Lenes Feber borte i Dag.

Den 13. April 1784. Var Frøken Gartz og Frue Lassen her. Katten tog i Dag 2 duer, den ene af de gamle fra Algeriet, den bedste som havde livsbrød (?).

Den 14. April 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 17. April 1784. Lod i Haven ved en gartner giøre nye Porte til blomsterqvarteererne, Gangen bredere, Plante frugttræer til at lukke de gamle indgange med, tre valdnødtræer i Alleen fra Skolen, den store majrosenbusk omPlante med 4 aflæggere, en vinranke aflægger, figentræet med 3 aflæggere, en Del andre rosentræer, etc.

Nyhed om statskuppet

Den 18. April 1784. Fik at vide, at G. Moltke, Rosencrone, Steeman og Guldberg den 14. havde faaet Afskeed fra alle deres charger, som var tilgaaet paa den Maade: Guldberg havde for faa Dage siden ladet sig indsætte i Statsraadet og medtaget Steeman sin gode Ven, i hvilket naar han ville da kunne tilvejebringe 5 vota, som stedse der var en stor Majoritet. Kronprintzen talede intet første Gang han efter sin Confirmation bevaanede statsraadet, men anden Gang, d. 14. da Kongen kom ind, forestillede han hans Fader, hvor fornøden det var, at der i statsraadet var Folk som kunne lides paa, og udbad sig, Kongen ville underskrive en Ordre, som han presenterede ham. Kongen underskrev den strax og Cron Printzen tilkendegav da, at det var hans Majestæts Villie, de omtalte udgik af statsraadet, da F. Rosenkrantz, Bernstorff, General Huth og Geheime-Raad Stampe igien blev plasserede.

Kronprintzen udbad sig siden at de 4 1ste var uværdige til at være der, og til 2de af dem skal have sagt Aarsagen hvorfor, da Steman ville tale noget, befalede han ham at tie. Det skal være vist, at der var adskillige Værelser giorde færdige i Castellet. Man sagde og at Vagten paa Slottet var fordoblet, at en Del af Soldatesquen og borgerskabet i Byen var tilsagt at holde sig i beredskab, at Printz Friderich ville gaaet aene ind til Kongen og stræbte at hindre Cron Printzen i at gaa med, men som med Magt havde trængt sig ind med, og trudsel at benytte sig at Vagten. Man sagde og at Dronningen ville gaaet ind til Kongen af en hemmelig Trappe, men at den ældste Reventlow alt i forvejen havde stilt sig paa samme og forsikret det var ham forbuden at lade nogen passere i hvem det og var. Saaledes var de første relationer tillige med meget mere, som ikke kan coveres for. 

Forandringen i Statz-Raadet d. 14. April 1784

Paa Guldberg veendes ey, for han i Hast og Il

Til Statens-Raad fik lyst, at viise Folk April

Han selv io med dem gik, lod selv som han var svegen

Og Printzen overlod at aabenbare Leegen.

Det synes dog, at man siden er bleven til sinds at tage alt med mindre haardhed, end man først har været betænkt paa. Man ved ikke nogen er blevet arresteret, Rosencrone fik Ordre at forlade Byen førend 14 Dage. De fik hver 2000 Rigsdalers Pension, hvoraf Rosencrone undslog sig at tage imod sin. Til Guldberg blev sagt af Kronprintzen, at der var et og andet, som maatte undersøges, og dersom han ingen særdeles Skyld havde, skulle der blive sørget vel for ham. Man lod og sætte i Aviserne, at de efter Ansøgning var dimitterede. Oberhofmarechal Schack afgik og, og Numsen blev i hans Sted, hele Cabinetet indgik eftersom det var bleven misbrugt, hvorved baade Sporon og Jacobi og fik Afskeed og ved en Cabinetsordre bekendtgjort, at Collegierne igien skulle have deres Agt, Forordningen af 13. Februar 1772 igien have sin fulde Kraft. Samme Cabinetz Ordre var parapheret af Kronprintzen i en Linie saaledes: Friderich Cr. P. og neden under Thot, Skak Ratløv.

Den 18. April 1784. Var Frøken Gartz, Jomfru Gross, monsr. Lassen etc. til Confirmation her i Kirken.

Den 19. April 1784.  Lod alle qvarteererne giøre ryddelige i Haven for unge Træer og Plante rundt omkring ved Plankeværk, volde og hvor der var Plads. Plantede selv 6 frugttræer og nogle valdnødtræer. Frøken Gartz og Frue Lassen var her til Aften.

Den 20. 21. 24. 26. 27. og 28. April 1784. Blev gravet i Haven, da qvarteerer og alt var færdiggravet.

Den 20. April 1784. Var min Kone og de smaa hele Dagen til Lassens.

Den 21. April 1784. Døde Frue Berg. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Frøken Gartz og Frue Lassen var her og spiste til Aften. Mare Christine fyldte i Dag 8 Aar. Min Kone fik hverdagsfeberen i Dag, efter at den 2den dags d.6. var udebleven ved chinapulver. d. 26. sprang den til 2den dagsfeber igien, at hun d. 27. havde den stærk.

Den 24. April 1784. Og især om Aftenen imellem halv 11 og halv 12 blæste det meget stærk af vesten, saa at tagsten, stakit og Plankeværk og tage paa nogle Steder overalt blæste om her i Byen. Denne blæst havde paa mange Steder været meget stærk næsten i hele Tyskland, Holland, etc. og giort megen Skade i Hamborg havde kirketaarne vaklet, saavel Klokkerne i dem som i urværkerne slaget af sig selv, tre store Grønlandsfarere forgaaet i havet, etc. Den 25. April 1784. Giorde ieg Amts-Forvalteren og Lassens Visit. Søndag.

Den 26. April 1784. Blev ieg bedt til at følge Frue Berg til Iorden i Morgen, undskyldte mig. Frøken Gartz, Frue Lassen og Madam Jæger var her i Eftermiddag.

Den 28. April 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Pigen syg. brt. Frue Lassen var her.

Den 29. April 1784. Udeblev min Kones Feber ved chinapulver. Moderen og nok en ny Pige kom i Dag, den anden gik bort.

Den 1. Maj 1784. Lod Haven tilsaa af gartneren paa Slottet med 15 slags kiøkkenfrø, ieg havde faaet fra Rosenfeldt, lod vinrankerne skiære, etc. Intet Træ var udsprunget endnu.

Den 3. Maj 1784. Lod Bue-Gangen giøre i Stand og opbinde i Haven overalt. Ieg Plantet endnu 2 aflæggere af majrosentræet.

Den 5. Maj 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til, lod alle gangene i Haven skuppe og rive i Dag.

Den 7. Maj 1784. Var Frøken Gartz her og spiste til Aften.

Den 8. Maj 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til ved en Skipper.

Den 9. Maj 1784. Var Frøken Gartz her hele Dagen og spiste til Middag. Fru Lassen var her og, ieg giorde Lieutenant Berg condolationsvisit i Eftermiddag. Min Kone fik et kuur af Feber i Eftermiddag igien.

Fik Brev i Dag fra C.S. at han havde talt med Bernstorff, som havde sagt at han ville forbinde ham meget, om han kunne skaffe ham en ret Efterretning om min Sag, da han tog meget Del i samme, sagde og at han havde været meget for ieg burde have den Expedition, som en bekendt, brav Søe Officer.

Den 10. Maj 1784. Anlagde ieg selv et blomsterqvarteer i Haven paa høire Haand naar man kommer ud af Gaardsdøren, ligesom det paa venstre Haand med græstørv og ophævet Iord, men paa begge Sider af Gangen i Midten, etc. Flyttet i morges ind i Sommerværelserne. Skrev J.L. en Folio-Side til i Dag.

Den 11. Maj 1784. Havde min Kone Feberen stærk igien især med Kulde som begyndte Middag Kl. 12, stærk opkastelse – tillige med foraarsaget af ikke at have holdt diæt, brugte China at den d. 13. blev borte og alene viste sig samme Tid med lidet Traurighed.

Den 12. Maj 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til.

Den 15. Maj 1784. Opmaalte ieg Haven for at sætte Plankeværk til skilmisse imellem min og naboens, det som behøvede samme var 95 Alen, det halve som tilkom mig, da 47½ Alen.

Den 16. Maj 1784. Saa af avisen, at et Orlog-Skib d.   var løbet af Stabelen paa 74 Canoner kaldet Cron Printz Friderich. Saa og at de vestindiske actier var solgt for 216 Rigsdaler, østersøiske for 92 Rigsdaler.

Den 17. Maj 1784. Var om Aftenen Kl. ½ 10 i Kirkeskoven, hørte gøgen, frøerne og 2 á 3 Nattergale der, etc. Intet Træ var udsprunget endnu. Marken imellem begge lundene var Plantet fuld af unge asketræer, etc. Min Kone var ude at spatzere med Frøken Gartz i Eftermiddag og var til Grubbes.

Den 18. Maj 1784. Var om Middagen i Kirkeskoven med min Kone og de smaa.

Den 19. Maj 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Frøken Gartz var her hele Dagen og spiste til Middag. Spatzerede med min Kone og de smaa, var til Lassens, etc.

Den 20. Maj 1784. Var min Kone i Høymesse, kiørte i Eftermiddag en Tour, de smaa og Frue Brun var med, var paa Rosenfeldt. Spatzerede siden, var til Frue Bruun, Lassens, etc. Ieg hørte om Middagen og om Aftenen Kl. 10 4re Nattergale i Kirkeskoven.

Den 21. Maj 1784. Var Frue Brun her og spiste til Aften, varm Mad, var her til Kl. 1, da vi fulgte hende hiem. Ieg kunne om Natten Kl. 1 høre alle Nattergalene i Haven, ja endog i mine Vinduer, da Vinden bar til.

Den 22. Maj 1784. Var Frøken Gartz her og spiste til Aften, spatzerede hele Eftermiddagen med min Kone, var til Lassens, etc.

Den 23. Maj 1784. Søndag. Var Frue Gartz, Lassen og Frøken Gartz her hele Eftermiddagen og spiste til Aften varm Mad. Min Kone havde i Nat haft opkastelse og syg hele Dagen, som Natten endte med stærk sved – da ovvil. Maven med Kiød.

Fik Brev fra C.S. at talt med Schak Ratlov, som havde søgt at en ny memorie til Admiralitetet og adresseret til Rosenkrantz. At Guldberg faaet Ordre at forføje sig til Jægerspris og siden var bleven Stift-Amtmand i Aarhus. At han og Pr. Fr. bleven uvenner og skyldt paa hinanden. At der mere og mere opdagedes urigtigheder med Cabinettet.

Man troede da endnu i Kiøbenhavn, at vi skulle have ufred med Sverige, hvorfor der var husarer beordrede til Amager og Hirsholm. Pertz var bleven Commandant i Kiøbenhavn, hvis garnison skulle forstærkes. Seks Orlog-Skibe og syv Fregatter eqviperede man som Vice-Admiral C.F. Fontenay skulle commandere, magasinerne skulle forsynes, etc. Man troede at have set Kongen af Sverige pludselig at komme hiem fra sin udenlandske Reyse igiennem Dannemark eller Sjælland endog, og var bleven kendt i Roskilde, hvor han havde udgivet sig for en svensk General, etc.

Den 24. Maj 1784. Var Frøken Gartz her og spiste til Aften. Tordnet i Eftermiddag langt borte, hørte i Aften 1ste Gang en af oxens frøer.

Den 25. Maj 1784. Var Frøken Gartz, Frue Lassen og Jomfru Cramer her hele Eftermiddagen og spiste til Aften, varm Mad. Den sidste var kommen i Nat fra Kiøbenhavn og skulle lære de smaa Fransk. Lod saa i Eftermiddag af gartneren cartufler, agurger, portulak, snittebønner.

Den 26. Maj 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Min Kone og de smaa flyttet i deres Sommerværelse i Dag.

Den 26. 27. og 28. Maj 1784. Havde en stærk og kold blæst af østen, Nætter og Dage. d. 27. om Eftermiddagen blev det pludselig til Forundring stille omtrent 1 Time, da der var stærk Torden noget borte. Alle Træerne i Haven var nu udsprungen (morbær, figentræer, etc. undtagne) og begyndte at blomstre, af alle de Træer ieg havde ladet omPlante og dem selv Plantet i efterhøst og Foraar var intet mislykket.

Den 30. Maj 1784. Fik at vide, at Admiralitetet og Søe Commissariatet igien var forenede og Rosenkrantz Preses i samme. Frøken Gartz, Frue Lassen og Jomfru Cramer spiste her til Aften og spatzerede med min Kone i Kirkeskoven. Ieg hørte om Aftenen Kl. 10 ½ Nattergalen i Kirkeskoven, der var da kommen et Lysthus af Træ i neden af Alleen med unge Træer omkring.

Den 31. Maj 1784. Lod Plante 100 rødkaals-, 150 hvidkaals- 200 grønkaalsPlanter. Min Kone og de smaa var hele Eftermiddagen og Aften til Lassens og spatzeret i Kirkeskoven.

Den 1. Juni 1784. Var Jomfru Cramer her hele Dagen og spiste til Middag og Aften, Frue Gartz og Frue Lassen var her og. Amtsforvalteren komm hiem i Dag med sin Brud, Professor og rector Berns Datter i Herlufsholm, havde haft Bryllup d. 28. Maj. Hun var 18 Aar.

Den 2. Juni 1784. Var min Kone og de smaa tillige med Frue Brun til Frue Gartz, spatzeret i Kirkeskoven, spiste der til Aften. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til i Dag. Fik om Aftenen skrn. i Øyet, megen Piine.

Den 4. Juni 1784. Var min Kone og de smaa til Lassens, spiste der til Aften. Spatzerede i Kirkeskoven. Ieg hørte om Natten Kl. 1 Nattergalen i Haven og Vinduerne.

Den 6. Juni 1784. Var Frue og Frøken Gartz her, Frue Lassen og Jomfru Cramer og. Gartzes blev til Aften.

Den 7. Juni 1784. Lod lægge to græsbænke i valdnødblomsterqvarteeret, paa Muren, lod begge trapperne til markdøren beklæde med græstørv.

Den 8. og 9. Juni 1784. Lod udspekke og hvidte, hvor det behøvedes.

Den 9. Juni 1784. Om Formiddagen Kl. 10 kom Greve Rantzau  hertil. Min Kones Broder Nägler, der var Page, kom med, de var her Formiddag og Eftermiddag og spiste til Aften. Spatzerede i Kirkeskoven. Ieg var om Formiddagen i Kirkeskoven, tog nogle høsteblomster, smaa blaa, etc. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Betalede Schreiber i Dag 15 Rigsdaler for min Kone og Børns Sygdomme.

Den 10. Juni 1784. Var Nägler her hele Dagen og spiste til Middag og Aften. Grev Rantzau var her Eftermiddag og spiste til Aften.

Den 11. Juni 1784. Var Rantzau, Nägler, Jomfru Cramer her, Nägler spiste til Aften. Rantzau lv. d. 150.

Den 12. Juni 1784. Var Rantzau her og spiste til Aften. Nägler hele Dagen. Varm Mad til Aften. Blev til Kl. 1 om Natten.

Den 13. Juni 1784. Var Nägler her hele Dagen. Rantzau og Frøken Gartz spiste her og til Aften. Ieg hørte Nattergalen bestandig at slaa i Kirkeskoven fra Kl. 9 til 11, den havde og slaget meget hele Eftermiddagen. Hørte den endnu Kl. 12 i Haven og Vinduerne, og da det stedse var den samme, var det en flittighed som var urolig, og at den kunne udholde det saa længe uden hvile. Maalte den 1ste lund at være 306 Skridt, Alléen ind i Lysthuset 118 Skridt. Saa i Aviserne i Dag, at Premier-Lieutenant Just Hegermand var død d. 31. Maj, 47 Aar gammel.

Den 14. Juni 1784. Spiste tillige med min Kone og de smaa til Rantzau om Middagen og Aften. Kammer Herre Lillienskiold kom om Eftermiddagen, etc.

Den 15. Juni 1784. Spiste Rantzau og Nägler her til Aften, hørte Nattergal Kl. 12 ½.

Den 16. Juni 1784. Formiddag Kl. 10 rejste Rantzau og Nägler til Kiøbenhavn. Rantzaus Søster som skulle have v.d. Lyhe skulle have Bryllup d. 18. Frøken Gartz var her hele Dagen. Om Eftermiddagen kom min Broder fra Langebæk til os, som rejste om Aftenen igien.

Den 17. Juni 1784. Lod lægge to nye græsbænke i Haven, som stod fri og havde rygstykke. Den ene i Hiørnet af Rosengangen og Skovgangen, den anden neden i Hiørnet af Slotsgangen og Markgangen. Om Morgenen stærk Allarm med min Kone. Phve. ig. borte.

I Dag begyndte de smaa at lære Fransk af Jomfru Cramer, 2 Timer om Eftermiddagen for 2 Rigsdaler 4 Mark om Maaneden. Hun havde længe været francoise hos Gregers Juuls.

I disse Dage var de asiatiske actier solgt for 901 Rigsdaler, de Østersøiske for 87 Rigsdaler.

Den 18. Juni 1784. Morgen igien stor Allarm med min Kone, talte om separation. Skrev en seddel.

Den 19. Juni 1784. Var min Kone om Formiddagen i Ørneskoven med de smaa. Ieg var i Kirkeskoven om Aftenen fra 9 til11 da Nattergalen slog stadse, kunne iblandt høre den i Sengen om Natten.

Den 23. Juni 1784. Skrev C.S. ½ Folio-Side til og indsendte Engelbrecht sit bevis paa de sidste 200 Rigsdaler.

Den 24. Juni 1784. Giorde ieg tillige med min Kone Visit til Amts-Forvalter Reiersen for at gratulere ham til hans mariage; hun spillede paa Claveer. Giorde og Rector Stout og hans Kone Visit, som vi skyldte for 2 Aar siden. Var og hos Frue Brun, hvor geheimeraadinde Knuth var, som bad os besøge sig paa Conradsborg. Den lille Baronesse Knuth var her om Aftenen med sin francoise.

Ieg spatzerede i Kirkeskoven sildig og hørte Nattergalen.

Den 26. Juni 1784. Lod skuppe alle gangene, skuppet selv Rosengangen.

Den 27. Juni 1784. Fik at vide, at min Broders lille Datter, Agnete var død d. 25. om Morgenen Kl. 1½. Hendes Sygdom var hævelser som var gaaet til Materie, saa at Callisen Tid efter anden havde maatte giort 3 á 4 Aabninger, som der paa et Sted omsider gik koldbrand i, hvilken dog ved bortædt Kiød faldt ud igien, som er et rart Exempel, men da hun led meget og der begyndte nye udbrud kunne hun ikke længer holde det ud.

Hun blev begravet d. 1. Juli i Begravelsen i Runde Kirke, baaret af Leth og Kreidal.

Den 28. Juni 1784. Var de smaa til Ball til Tannings. Frøken Gartz spiste her til Aften.

Den 30. Juni 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Fru og Frøken Gartz var her.

Den 1. Juli 1784. Spiste min Kone til Aften hos Frue Gartz.

Den 1. og 2. Juli 1784. Var Jomfru Gros her hele Dagen.

Den 3. Juli 1784. Spiste Frøken Gartz her til Aften.

Den 4. Juli 1784. Var min Kone og de smaa Eftermiddag og Aften til Frue Gartz, de spatzerede i Kirkeskoven. Fik at vide at Capitain Knudsens Dom var formildet til at degraderes i 6 Maaneder til yngste Capitain. Den skal ellers have været tikl at gaa i Castellet. Indfødsretten vidste man nu var borte. Officerernes Gage skulle indholdes fra September forrige Aar.

Den 5. Juli 1784. Var Frøken Gartz her Eftermiddag og spiste til Aften.

Den 6. Juli 1784. Ligeledes. Min Kone ... [udkradset, udvisket] i lang Tid.

Den 7. Juli 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Fru Gartz og Frøken var her i Eftermiddag og spiste til Aften.

Den 8. Juli 1784. Begyndte Marie Christine paa Pontoppidans Catekismus at lære uden ad, havde lærte Lutherie 2de Gange.

Den 9. Juli 1784. Lod ieg indkiøre Iord for at udjævne bakkerne mere i Buegangen, lod og der sætte en liden bænk, som i en grøn niche, etc. Frøken Gartz, Jomfru Gros var her.

Den 10. Juli 1784. Lod skiære de lange stokke af ved vldnødtræerne, kiøre Iord ind til en græsbænk for Enden af Valdnødgangen, at man ikke skulle glide ned af Volden. Jomfru Gros var her hele Dagen.

Den 11. Juli 1784. Fik at vide, at min Kones Broder Nægler var bleven jagtjunker uden Gage for det første, at d. 8. Juli et Orlog-Skib paa 64 Canoner var løbet af Stablen paa Comp. Plads og kaldet Mars. I morges lod lægge den omtalte græsbænk. Frøken Gartz var her Eftermiddag. Spatzeret med min Kone og spiste til Aften.

Den 14. Juli 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 15. Juli 1784. Var Frøken Gartz her hele Dagen, spiste til Middag og Aften.

Den 16. Juli 1784. Var marked her i Vordingborg. Major Bagge fra Præstø giorde Visit om Formiddagen. Frøken Gartz, Jomfru Lassen og 3 Jomfruer Groser var her Eftermiddag og spiste til Aften.

Den 18. Juli 1784. Fik at vide, at von Aphelen havde d. 10. været oppe til examen philosophicum, og ligeedes faaet bedste Characteer, saa og at man holdt for Indfødsretten overfor et Aar siden var strandet paa Island, hvor man havde fundet agterspejlet og adskilligt andet med Skibets Navn paa, men ingen bjærget.

Den 19. Juli 1784. Var min Kone og de smaa Eftermiddag og Aften til Jomfru Gartzes.

Den 21. Juli 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til.

Den 22. Juli 1784. Var min Kone og de   smaa til Frue Gartz. Spatzerede, Frøkenen spiste hos os omaftenen. Egeskoven var for kort siden først ret udsprungen, at den syntes i Kirkeskoven af samme grønne Couleur som de andre Træer, dels formedelst den kolde Sommers Skyld, og dels fordi dens knopper meget var bortædt af oldenborrerne. En stor Del silkeorme, min Kone havde haft, havde nu alle indspundet sig og laa i deres forvandling.

Den 25. Juli 1784. Fik at vide at 10 Kongebaade eller jagter var d. 21. udlagte for Bommen med Vimpler og commanderet af Officerer, som under Commando af Vice-Admiral Fischer skulle gaa i Østersøen, uden Tvivl enten for at øve sig i Evolutionerne, eller probere de nye Signaler af  Pavillon. I Dag Kl. 12 kom Greve Rantzau her til, han og Frøken Gartz var her Eftermiddag og spiste til Aften.

Den 26. Juli 1784. Kom General Classen med hans Frue hertil og tog strax til Falster. Frøken Gartz og Rantzau spiste hos os til Aften.

Den 27. Juli 1784. Formiddag lovede atter Greve Rantzau igien de 5000 Rigsdaler til de smaa. Spiste Greve Rantzau her til Aften varm Mad. Havde om Aftenen en stærk Torden, som Kl. 10½ slog ned rundt omkring os, tændte Ild i en høstak paa Marken i Nærheden, at man kunne se den brændte. 

Den 28. Juli 1784. Sendte ieg Pro Memoria til Bernstorff om Sagen paa 19 Folio-Sider, skrev aparte et Brev til ham paa 3 Folio-Sider, ligeledes et Brev til Rosencrantz paa 4 Folio-Sider, skrev et Pro Memoria til Christan Schiønning paa 17 Folio-Sider, som og skulle leveres, om det kunne gaa an, aparte et Brev paa 1 folieside, da og Forhøret, Dommen og mit Forsvar var indsendt for at leveres til Bernstorff efter hans Forlangende. Rantzau spiste her til Aften, varm Mad. En ugle hylede i lang Tid i vores Gaard i Aften.

Den 29. Juli 1784. Spiste Rantzau her til Aften, blev til Kl. 1.

Den 31. Juli 1784. Rejste Rantzau med K.H.Buchv. til Falster til Classen.

Den 1. August 1784. Havde vi næsten den første rette Sommerdag vi i lang Tid havde haft, ja næsten i Sommer, naar man undtager nogle Dage i Maj og Juni, saa at det syntes vi var blevne transporteret til Island. Frøken Gartz spiste her til Aften og i Eftermiddag spatzerede med min Kone til Rosenfeldt.

 

 

Silkeorme

Den 2. August 1784. Var Frue Brun her hele Eftermiddagen, spiste til Aften, blev til Kl. 1, vi fulgte hende hiem. Hun hjalp at udtage silkeormene i Dag af deres blaar og vinde deres silke i nøgler, da der til en traad blev vundet af 10 nøgler, hvilke blev lagt i lunket Vand for at løsne limen. Mod Slutningen, naar deres nøgle var udvundne, blev silken finere og da taget 12 og flere nøgler til en traad. Man vandt, til man kunne se ormen alle Steder skinne igiennem, som ingen Skade havde deraf, og som derefter blev lagt i store flade kasser af karduspapir for der at igiennemgaa deres forvandling, da deres blaar for Varme blev lagt oven paa dem.

I Nat spatzerede i Maaneskin i Haven.

Den 4. August 1784. Skrev C.S. 3 Folio-Sider til.

Den 8. August 1784. Fik at vide, at C.S. havde talt med R og Bn. d. 3. og leveret alt. R. havde sagt at det skulle være bedst at bie lidet, at det ikke endnu var den belejligste Tid, at han gierne om ieg ville, ville forestille det næste expeditiOnsdag, men at han holdt for det var bedst at udsætte det  noget. At det var Eichsted, som havde været mig imod, etc. B. tog med nogen Fornøyelse imod alt, men sagde at da det var af vidtløftighed, ville det nok tage nogen Tid, førend han kunne se det ret igiennem, da han skulle sige sine Tanker om alt. C.S. spurgte om han om 2 Maaneder kunne høre igien derom, hvortil han svarede, at saa ventede han nok at kunne være klar, sagde og at det en Sag af en særdeles beskaffenhed.

Rantzau var her i Eftermiddag og spiste til Aften varm Mad, var kommen fra Falster i gaar aftes.

Den 9. August 1784. Saa ieg om Morgenen rimfrost paa grønkaalen i Haven, hvilket man iblandt om Morgenen tidlige havde observeret nogle paastod og at have set tynd Is paa Vandet.

Eicksteds kokarder afskaffes – dansemester Brinckmand dør

Den 10. August 1784. Saa af Aviserne, at de saakaldede røde og gule militairiske kokarder var kasserede, som var en opfinding af Eicksted i Anledning sagde af Jomfru Møllers strømpebaand. 50 Søe Officerer havde strax givet sine til lige saa mange Matroser at Dantze med paa deres cachetter, ved Kilden ved St. Hans dags Tider.

Saa, den gamle dansemester Brinchmand var død, 70 Aar gammel, hvilken havde lært mig at Dantze Menuet og engelskdanse paa Søeacademiet. Min Kone spatzerede i Orneskoven, Kirkeskoven. Var paa Kong Waldemars Taarn i Eftermiddag. Rantzau spiste her til Aften, varm Mad.

Den 11. August 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Amtsforvalter R. og hans Kone giorde Visit her i Eftermiddag. Rantzau spiste her til Aften, varm Mad.

Den 12. August 1784. Spatzerede min Kone med Frue Gartz om Formiddagen til Rosenfeld. Rantzau spiste her til Aften. I Nat var den største Del af silkeormene bleven til smukke hvide Sommerfugle med 4 vinger. De sprøytede en Haab brun Fugtighed fra sig, som af en fin sprøyte høyt i Veyret. De parrede sig strax om Eftermiddagen, hunnerne lagde derefter en Mængde Æg, hvorefter de døde strax en efter anden saa vel som hannerne. Deres Liv i denne Tilstand var alene nogle Dage, som det synes alene for generationens Skyld, til hvilket vingerne syntes og alene at være dem given, da de ellers ikke brugte dem, men forblev stedse paa det Papir, man havde sat dem, etc.

Den 13. August 1784. Gik om Middagen Kl. 12 til Rosenfeldt, spatzeret i Lystskoven og i Haven, var paa Bakken ved Taarnet, hvor der er en smuk Udsigt, etc. Kom hiem Kl. 3. Var meget varmt i Dag. Grev Rantzau spiste her til Aften. Ieg fyldte i Dag 52 Aar.

Den 15. August 1784. Kom min Kones Broder Nägler Kl. 12 om Middagen med Posten tillige med Alexander, der var som Tiener hos ham, hvilken ieg sidste Reyse til Skibs havde haft med mig som Tiener og Hovmester og derefter givet Friehed. De logerede begge hos os saa og spiste. Jomfru Cramer spiste her til Aften, Frøken Gartz var her og.

Den 17. August 1784. Kom Rantzau her til igien efter nogle Dage at have været paa Falster hos Classen. Var her om Middagen, rejste til Weybyeh. hvor Agent [tomt felt] laa, der skulle til Classen men havde ved at vælte faaet sin Arm af led. Fru Brun var her og i Dag.

Den 18. August 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Rantzau spiste her til Aften, varm Mad.

Den 19. August 1784. Spiste Rantzau her til Aften, var til Kl. 1.

Den 21. August 1784. Rejste Rantzau om Morgenen Kl. 9 til Kiøbenhavn med Classens, var her først. Min Kone og hendes Broder var i stærk skænderi i Formiddag. Ieg var i Formiddag i Kirkeskoven.

Den 22. August 1784. Om Formiddagen Kl. 10 rejste Nägler med sin Tiener igien til Kiøbenhavn. Kammer herreinde Calmet og Frøken Cleno giorde Visit her i Eftermiddag. Ritmester Keil var her og som gemeenlig 1 a 2 Gange om Ugen.

Den 25. August 1784. Giorde Lieutenant Makeney Visit hos os, som nylig var kommen her ved esqvadronen i Lieutenant Greve Rantzaus Sted.

Den 27. August 1784. Spiste Jomfru Cramer her til Aften. Skrev J.L 1 qvartside til i Dag.

Den 28. August 1784. Plantede ieg et mandeltræ i Haven og 6 balsominer.

Den 29. August 1784. Saa i Aviserne, at General Clasen i Vestindien var død d. 29. Juni, 63 Aar gammel og prægtig begravet. At d. 17. August havde de østersøiske actier været i 80 Rigsdalers Pris, de vestindiske i 236 Rigsdaler, de asiatiske i 887 Rigsdaler. Fik at vide, at Wagrien og Ditmarsken havde været paa Beseyling i Sommer, ført af Stockfledt og Reventlow. Det ene var af Krabbes, det andet af Gernes tegning. I 12 prøver som var gjorte, havde Krabbes i en kuns kunnet holdt det med Gerners, i alle de andre havde Gerners haft stort fortrin.

Den 31. August 1784. Var min Kone paa Rosenfeldt hos Calmettes tillige med Frue Brun.

Den 1. September 1784. Skrev C.S. 3 Folio-Sider til. Min Kone spiste til Middag hos Calmettes paa Rosenfeldt tillige med Frue Brun.

Den 2. September 1784. Var i Kirkeskoven om Aftenen, mødte amtsforvalterens, etc.

Den 3. September 1784. Besaa Urte Hanses have, spatzeret ved Stranden, etc.

Den 4. September 1784. Var ieg om Formiddagen i Kirkeskoven, Eftermiddag i Orneskoven, Kammer Herre Preusers esqvadron husarer giorde Visit her i Eftermiddag.

Den 5. September 1784. Spiste Frøken Gartz og Jomfru Cramer her til Aften.

Den 6. September 1784. Var ieg om Morgenen i Kirkeskoven. Min Kone og de smaa var hos Frue Reiersen i Eftermiddag.

Den 7. September 1784. Spiste min Kone og Marie Christine hos Calmettes paa Rosenfeldt til Middag.  i.f.d.r.i.E.a.e.gl.rs.

Den 8. September 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. J. Leth S. fra Langebæk var hos os i eftermddag og tog bort mod Aften.

Den 9. September 1784. Var min Kone syg. Jomfru Cramer var her til Aften.

Den 11. September 1784. Spiste Jomfru Cramer hos os til Aften, varm Mad.

Den 12. September 1784. Saa at Admiral Reiersen var død i Helsingøer d. 7. 69 Aar gammel. Ved Klosteret.

Den 13. September 1784. Spiste Jomfru Cramer her til Aften, varm Mad, ieg var i Mørkningen i Kirkeskoven.

Den 14. September 1784. Kiørte om Morgenen Kl. 9 tillige med min Kone og de smaa til Jørgen Leth i Langebæk og blev der hele Dagen. Kiørte hiem igien om Aftenen Kl. 7. En ny frugtallé var anlagt fra Buegangen ud i Enghaven.

Den 15. September 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Ieg gik om Aftenen til Orneskoven, langs Søen mod Byen, og saa begge Kong Waldemars Kilder, som der ligger store møllestene over. Gik ad Stranden til Skoven, op ved Skovhuset, hvorved strandbredden og er en begynd. Jomfru Cramer var her til Aften og spiste her d. 16. og 17. og ... Saa Solen gaa ned i Orneskoven.

Den 18. September 1784. Var Frue og Frøken Gartz her.

Den 19. September 1784. Saa at Contre Admiral Bille havde d. 10. faaet contreadmirals Gage g A. Moltke faaet hans Division. Min Kone og de smaa spiste tillige med Frue Brun hos Lassens i Aften. Saa Solen gaa ned i Kirkeskoven.

Den 20. September 1784. Var om Aftenen i Orneskoven, gik langs med gærdet imod Færgegaarden til den yderste Huk af halvøen, gik fra Hukken ved Strand-Kanten til Skovhuset, etc. Saa Solen gik ned og Maanen blev lys. Var ved de Træer, hvor Waldemars iskælder havde været.

Den 21. og 22. September 1784. Fik 10 Favne brænde hiem fra Skoven i 56 Vogne.

Den 22. September 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 23. September 1784. Spiste Jomfru Cramer her til Aften, varm Mad.

Den 24. September 1784. Om Morgenen i stor Allarm med min Kone. Bad mig gaa Fanden i Vold.

Den 25. September 1784. Aften i Orneskoven, gik ved Strand-Kanten ved Waldemars Kilde, etc Saa Solen gaa ned paa den høye bakke. Skrev adskilligt.

Den 27. September 1784. Flyttet ieg i vinterværelset, formedelst en ny Skorsteen og vindovn, ieg ville lade sætte op, hvilken sidste saa vel kunne Varme kælderkammeret som mit Sommerkammer.

Den 29. September 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til, Jomfru Cramer spiste her til Aften, varm Mad.

Den 30. September 1784. Begyndte at opmure den nye Skorsteen, var alene en stikskorsten for røret af kakkelovnens Skyld.

Den 3. Oktober 1784. Giorde Major von Steuben Visit her

Den 4. Oktober 1784. Besaa Greve Rantzaus teglværk om Eftermiddagen som var uden for Byen ved Skoven. Der var 2de ovne, hvoraf den mindste dog kuns endnu var i brug, der omtrent kunne rumme 30.000 Steen, den anden derimod 60.000. Var i Skoven og saa man fældede Træer, etc. Om Aftenen i Orneskoven og saa Solen gik ned. Fru Calmette og Frøken Cleno giorde Visit her i Eftermiddag.

Den 5. Oktober 1784. Spiste Jomfru Cramer her til Middag. Keil var her og.

Den 6. Oktober 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Min Kone og de smaa spiste til Middag paa Rosenfeldt hos Calmettes, Frøken Cleno hentet dem.

Den 8. Oktober 1784. Var om Aftenen i Orneskoven, saa Solen gik ned. InspecteurLassen som alt noget havde været syg af en tærende Sygdom, mente man skulle dø i Dag.

Den 9. Oktober 1784. Begyndte med at lade frugten tage af Træerne i Haven, pærer, pergemotter først, som varede adskillige Dage, da der var en stor Mængde i Aar, men en Del smaat og ikke ret moet, for den kolde Sommers Skyld. Vindruerne var kuns bleven lidt større end ribs. Aften i Orneskoven, Solen ned.

Den 10. Oktober 1784. Fk at vide, at det halve af Kongens Have i Kiøbenhavn skulde borttages, af det som vender mod Store Kongens Gade eller Adelgaden, saa at den store egehæk endog skulle bort med, for der at bygge soldaterbarakker.

Den 11. Oktober 1784. Saa at Contre Admiral B.Bille var død d. 5. i 62 Aar i Kiøbenhavn tildels af Chagrin, at Kryger og Moltke havde faaet Division før ham. Den nye Skorsteen kom op igiennem taget i Dag og blev færdig.

Den 13. Oktober 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Var marked her i Byen i Dag. Kammer Herre Calmette, Frue og Frøken Cleno giorde Visit her i Dag.

Den 14. Oktober 1784. Var om Middagen i Kirkeskoven, skrev om Efteraar. Snedkerkonen flyttet ud, og en skrædderkone ind i min vaaning i Dag. Fik ingen Husleye af den første for et Aar.

Den 15. Oktober 1784. Saa Solen gaa ned i Orneskoven, Jomfru Cramer spiste her til Aften.

Den 17. Oktober 1784. Fik Brev fra C.S. at han havde talt med Bernstorff, som ey endnu havde haft Leylighed at igiennemlæse papirerne, bad om en Maaneds Tid endnu. I Aften og Nat var der Ball til Hoffs, Frue Brun, Frue Lassen og Ritmester Keil spiste hos os til Aften.

Den 20. Oktober 1784. Skrev C.S. 1 ¾ Folio-Side til, Frue Gartz og Frøken var her i Dag.

Den 21. Oktober 1784. Middag i skændsmaal med min Kone om frugtloftet. Saa Solen gaa ned i Orneskoven, havde haft hidindtil en dejlig og klar Oktober Maaned.

Den 23. Oktober 1784. Kom Rantzau hertil fra Kiøbenhavn, var her til Kl. 12 om Aftenen, fik at vide, at Frue Abildgaard var løbet fra hendes Mand og som man mente reyst til Kammer Herre Eppinger i Fyn, etc.

Den 24. Oktober 1784. Spiste Greve Rantzau her til Aften. Par. Cell.

Den 26. Oktober 1784. Var min Kone og de smaa i Teylskoven om Formiddagen. Ieg var om Eftermiddagen i Orneskoven og gik ned til Færgestedet, hvorfra man gaar over til Falster, som her en stor Bro, og hvor Færgegaarden er strax ved.

Den 27. Oktober 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til.

Den 29. Oktober 1784. Var min Kone i stærk Furie om Formiddagen, hvinede og skrev og raste, sg Ed-p.e. skr. mdr. Ild i røret om Morgenen. Rantzau spiste her til Aften, varm Mad.

Den 30. Oktober 1784. Saaede ieg 16 store blomstersvibler og 12 smaa eller aflæggere i Haven. Lod hente Plankeværket til min have i Dag hertil. n. Pg. B. Suhe. ken. i aft.

Den 31. Oktober 1784. Saa at hendes højhed Princesse Juliana Maria var død. Grev Rantzau spiste her til Aften.

Den 2. November 1784. Spiste Rantzau her til Aften, varm Mad. Næste Dag rejste han til Møen til Calmettes.

Den 3. November 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 4. November 1784. Lod kalke og hvidte imellem grundstenene i Gaarde nn, og overalt leret. Jomfru Cramer spiste her til Aften.

Den 8. November 1784. Saa den gamle berømte acteur Rose var død, som ieg saa ofte havde set fortræffelig at agere.

Den 10. November 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Grev Rantzau spiste her til Aften.

Den 12. November 1784. Spiste Rantzau her ligeledes til Aften.

Mange extraordinaire dødsfald i Søe Etaten

Den 14. November 1784. Saa, C. Budde var død d. 9. 54 Aar gammel, hans Sygdom havde været Vattersot, som han havde faaet i Vestindien, da han var der Aaret før mig, og som ieg løste af. Dette var dem 6te af mine gamle bekiendtere paa Academiet og i Etaten, ieg som lige, der meget havde omgaas, der nu paa 1 á 2 Aar var døde, nemlig Basballe, Schiønnebøll, J. Gerner, A. Bille, C. Lütken og Budde. Den der med Bornholm igien kom til Vestindien i mit Sted, M. Bille, var og død, og det hørend han kom der, den der kom efter ham igien, døde, da han var kommen hiem, som mn mente af gift, han havde faaet ind derovre, nemlig R. Fontenay. En af de Officerer, der var med mig den Dag da ieg blev arresteret, Capitain Rasch var og død alt for tre Aar siden og røend ieg endnu var udkommen af aresten. En af de der var med den Dag, da ieg kom ud af aresten igien, nemlig Premier-Lieutenant Fischer var og død. Tre af de Lieutenanter, som giorde Vagt hos mig imedens ieg var aresteret, nemlig Fischer, Grodtschilling og C.F. Mourier var og døde, etc. Men ieg skulle leve. I denne korte Tid, 2½ Aar, var foruden mit, hele divisionscompagnier blevne vacante i Søe Etaten, nemlig ved F. Reiersen, B. Bille, Basballe, Schiønnebøll, J. Gerner, A. Bille, C. Lütken, Budde, R. Fontenay. M. Bille, der har næppe været Exempel tilforn i Etaten paa saa extraordinaire dødsfald i saa kort en Tid, og saa mange Compagnier ledige, da ellers i Almindelighed næppe kan regnes to om Aaret, det ene Aar meget i det andet. Fik at vide i Dag ved Brev, at man holdt det for en stor Skade, vi var med i Neutralitets Tractaten, og især og at visse magter var kommen i den med saasom Preussen, etc. Ieg havde alt for lang Tid siden optegnet al dette udentvivl ville gaa saaledes. v. A p 526, jan. 83, S. 9 872 Nov. 83, D. p.m. Juni, 29. Oktober 81, p 377 [henviser til bd. i Strøtankerne].

Den 16. November 1784. Morgen Kl. 9 rejste Greve Rantzau til Kiøbenhavn, var her, hørte ieg ey til stede.

Den 17. November 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Slgt. (solgte/slagtede?) i Dag 13 Lispund, 6 Pund a 5 ¼ Mark..  11 Lispund tllr. a 12 Skilling.

Den 19. November 1784. Banket man om Aftenen paa Vinduet i mit Kammer. En Reysende, etc.

Den 21. November 1784. Lod i Dag den store busk Lamberske nødder flytte af Blomster qvarteeret til Rosengangen. Dete store valdnødtræ fra Slotsgange til Græstrappen i Rosengangen. Ligeledes tre andre unge valdnødtræer forflyttet. Begge morbærtræerne beskiære, alt det raadne af. Et Kirsebær-Træ fra markdøren forflytte, alle kirsebærtræerne beskiære, etc. 

Fik Brev i Dag, at C. talt med Bernstorff, som havde udladt sig meget fordelagtig om min Sag, givet det bedste Haab og meget lovet sin understøttelse, sagt det var ikke mulig andet end at maatte tage de Engelske Fregatter for Orlogsmænd, at han havde læst de extracter, ieg havde givet ham, og sagde de var velskrevne, at det Skade ikke de var frit skreven. Bad, da Bøgerne var vidtløftige, om han ikke maatte overlevere dem til en som kunne hjælpe ham at gaa dem igiennem. I Anledning at der blev talt om den strenge Cabinetz Ordre sagde han, det var meget galt at nogen skulle lide for saadants Skyld, etc. Saa i Aviserne at Salholt var død. Jomfru Cramer spiste her til Aften.

Den 22. November 1784. Skrev J.L. 1 qvartside til og sendte ham 6 aflæggere af de Lamberske nødder som han ingen havde af i sin have.

Den 24. November 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Jomfru Cramer spiste her til Middag i Dag og rejste i Aften med Posten til Kiøbenhavn. Ej Penge af Gartzes.

Den 28. November 1784. Lejede en stor jernbilæggerkakkelovn af Terkelsen, Præsten Staal fik sin liden igien. Opsat i Dag.

Den 1. December 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til.

Den 3. December 1784. Stod min Kone Fadder til organisten Suhrs Barn. Coutumen var her i Byen, at moderen til Barnet holdt sin kirkegang tillige med eller var til stede i Kirken med, havende en Kone med sig. Man ofrede i Kirken til Præsten, saavel Fruentimmer- som mandfolkefaddere. Min Kone gav 1 Ducat til Præsten Grubbe, 3 Mark til klokkeren 3 Mark til kordegnen, etc. Derefter tog alle fadderne hiem til forældrenes Hus og spiste der om Middagen.

Den 5. December 1784. Var min Kone om Eftermiddagen til Madam Jæger, Frue Brun, Lassens. Om Aftenen gik Vinden til ONO med en Frost af den skarpeste slags.

Den 6. December 1784. Løb man alt paa skøjter paa Slotsgraven. Frosten var meget Haar og empfindtlig, om Aftenen kom Sne, da der blev mildere, ieg var syg i Dag.

Den 7. December 1784. Lod Vinduerne kline over alt med ler.

Den 8. December 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Ieg medicinerede i Dag.

Ny pumpe ved Dokken – døtrenes standpunkt

Den 10. December 1784. Var min Kone og ieg til Skrifte og Alters hos Grubbe, var i Pestens stl.

Saa af Aviserne, at der nu var kommen en mølle paa Dokken til at pumpe Vand ud med ved Skibenes indhalinger i den, som der saa længe var snakket om, og som ieg alt 1757, da ieg var interimsEqvipage Mester derpaa, havde talt om, hvorved ikke alene kunne spares en stor Mængde Folk aarlig fra Holmen, men endog deres lemmer især deres hænder og Fingre, som den ofte af pumpestængerne under de lave skure blev knusede ved Opslag under Loftet og meget andet.

Den 13. December 1784. Havde Marie Christine 2 Gange læst og lært de bibelske historier ud, læste meget godt tysk og temmelig godt Fransk, skrev nogenledes godt et lidet Brev ud af Hovedet. Helena Dorothea var for sin Alder ligesaa vidt, etc. Regnet de 3 specier.

Den 14. December 1784. Skrev C.S. 2 Folio-Sider til. Min Kone i skrigendes Furie i Dag. Formiddag igien, hvinet og skreg. De 15 fr. smøret. Ieg spiste ey fre sildig(?)

Den 15. December 1784. Min Kone i skrigendes Furie i Dag Formiddag igien, hvinede og skreg.

Den 16. December 1784. Var det en af hendes bedste Dage.

Den 20. December 1784. Fornam som Brok i anden Side. fr. 19. Ej saa.

Den 21. December 1784. Saa, Godenius var død  Helsingøer, etc. Min Kone skrev mig et lukt Brev til med en Haab kællingesladder.

Den 22. December 1784. Skrev ieg Bernstorff et  Brev til paa 3½ Folio-Side med figurer, skrev og C.S. ½ Folio-Side til. Om Aftenen mente Madam Lassen død, min Kone gik derop.

Den 23. December 1784. Var Capel Hr. Staal her om Formiddagen igien. Kom Kone til Lassen to Gange.

Den 25. December 1784. Var Frøken Gartz her og de tre Jomfruer Groser, som lejet Jule-Lege med de smaa, etc. De spiste her til Aften, ieg var i Aften syg, etc. Ieg spatzeret med min Kone og de smaa i Maaneskin til Terp. St. Port af Byen. Min Kone fulgte fra Gartz hiem. Tannings Kane, hun faldt.

Den 26. December 1784. Var Christle og Jomfru Lv. Gros her til aftem. Min Kone og ieg var en Time til Lassens, han var meget slet og fantazerede. Oberst Gartz var der og.

Den 28. December 1784. Var der Ball til Hoffmanns, vi var inviterede dertil, men havde undskyldt os.

Den 29. December 1784. Skrev C.S. 1 Folio-Side til. Om Formiddagen var min Kone til Lassens, inspecteur Lassen droges da med Døden. Om Eftermiddagen Kl. 5 kom her Bud, at han var død, var 57 Aar gammel. Døde af Tæring.

Den 30. December 1784. Var hos Frue Lassen om Eftermiddagen tillige med min Kone for at condolere. Hr. Staal var der og.

Del denne side