Historisk viden

Anno 1781

Den 1. Januar 1781. I Eftermiddag Kl. 4 blev mesterkokken begravet. Kastellet skiød nytaar ind i Dag med 27 Canon-Skud. Alle Officerer og Cadetterne var til det ommeldte Ball i Dag. Medicin.

Den 2. Januar 1781. Begyndte et haardt Veyr mod Aften af NO af Underseyls Kuling iblandt Storm, det vedvarede hele Natten og af og til hele næste Dag. Bougede pligten af. I Formiddag døde en af vores Matroser paa Hospitalet, giorde Kiste til ham. Fik 16 ruller Sejldug fra Compagniet om Bord til at forfærdige nye Seyl af.

Den 3. Januar 1781. Formiddag Kl. 3½ nedtog Bramraaerne, bougede pligten af, formedelst haarde stormbyger. Begyndte at proviantere i Dag, tage nyt Tovværk ind og continuerede dermed de følgende Dage. Ieg tog alt dette fra det Westindiske Compagnies magasiner, da der var intet andet Sted samme var at bekomme.

Den 4. Januar 1781. Blev budet i Dag til i Morgen Middag og Aften at spise hos kæmmerer Graae, undskyldte mig. I Aften døde en af vores Soldater af Kongens Regiment paa Hospitalet.

Den 6. Januar 1781 kom Kammer-Junker WAlterstorff om Eftermiddagen hertil fra St. Croix i Ærinde fra Generalen, Skibene angaaende.

Den 7.Januar 1781 kom en Efterretning hertil, at Skibene skulle være bragt til St. Kits, og at de 3de Engelske Fregatter skulle være priveter, der af Admiral Rotney var givet Ordre til som Kongelige Orlogs Fregatter og under Kongelig Flag og Vimpel at udføre den Expedition, da han selv skulle gaa til St. Lucie med Flaaden og derfor ikke kunne undvære sine Fregatter dertil.

Den 8. Januar 1781. Kom H.I. Waltersdorff og Grabo her om Morgenen om Bord. Waltersdorff fortalte mig, at Generalen havde sagt, at ieg ifølge min Instruction, som han havde kopi af, ikke havde kunne giort andet, at han nu skulle tage til Antigo eller St. Kits hvor den Engelske General Gouverneur var at finde, for at handle om, om Skibene kunne komme fri, men som han mistvivlede om. 

Ieg skrev i Dag et langt Brev til Generalen. Grabo var ...

Rejse med BORNHOLM – Engelsk Besøg

Den 9. Januar 1781. Eftermiddag Kl. 5½ kom 2 Kongelige Engelske Vimpelmænd herind, den ene en Orlogs-Fregat paa 20 Canoner, den anden en Orlogsbrig, hvilken sidste var Commanderende. De havde 70 Spanske fanger om Bord, for dermed at udløse nogle Engelske Søe Officerer og Matroser, der var blevne giorde til fanger af Spanierne, formedelst en Engelsk Orlogs-Fregat var strandet paa Porto Ricco. Begge Chefferne giorde mieg strax Visit. De vidste alt om ommeldte Hændelse, sagde at have hørt den paa Tortollo. De havde og 2de Passagerer om Bord, der havde været med, der beskrev de 3de Engelske fregatters Force endnu stærkere (end ieg) antog den for at være, da de endog havde haft haubitzere til at skyde skraa af, blikdaaser med 50 Pund skraa i til hvert Skud. De ventede strax, vi ikke kunne giøre noget imod de 3de. Der havde 4 krydset paa os, men den ene var om Natten bortkommet. Man havde sat i Aviserne, at Rencontren havde vedvaret i nogle Timer, og at der paa begge Sider var døde og blesserede. De fortalte at Skibenes ladninger var udlossede i St. Kit. De Engelske Orlogsmænd hejste og strøg Flaget tillige med os, og skiød ikke Vagt-Skud men i alt var meget høflige.

Den 10. Januar 1781. Ved Solens opgang saluterede de Engelske efter aftale Castellet med 13 Canon-Skud, som de stedse plejer, hvor der er Fæstning, ligeledes i Sundet, da de saaledes ikke maa end engang salutere Flaget paa samme Sted. Ieg lod Bille i Dag paa mine Vegne giøre dem kontravisit, og undskyldte mig med upasselighed, da ieg syntes ikke efter en saadan Opførsel af Admiral Rotney at burde holde nogen nøje omgang med de Engelske, da ieg heller ikke vidste, hvorledes samme af Regieringen ville blive englænderne optaget, da det var noget som kunne synes efter Omstændighederne endog at kunne give anleding til et fredsbrud.

Den 11. Januar 1781 blev fangerne udvekslede. Fik i Dag Skriftlig Invitation fra de Engelske Capitainer at spise hos dem i Morgen Middag paa Fregatten tillige med 2de Lieutenanter. Ieg undskyldte mig med upasselighed, men lovede, Lieutenanterne skulle komme. Lærken kom herind i Dag, og Lütken var her ombord.

Den 12. janar 1781 spiste Bille og Waltersdorff hos de Engelske om Middagen, da der meget blev drukket. En af dem fortalte at han nær engang havde maattet givet sig for en Caper etc. At de havde faaet en Ordre, at en Fregat stedse skulle giøre Jagt efter en anden Fregat og engagere sig med ham, uagtet han var meget større, som de holdt for en ubillig Ordre, og alle var meget misfornøjet med etc. Fik at vide i Dag, Greve Bernstorff havde faaet sin Afskeed i Naade, den gamle Greve Schimmelmand sagde man ligeledes. De Engelske Officerer var alle misfornøjede med Rotneys Commando, man paastod, han baade var en slet Admiral og statsmand, om Eftermiddagen var han giennembeskænket, og paa saadan en Tid kunne man faa underskrevet af ham, hvad for en Ordre, det skulle være.

Den 13. Januar 1781 var de Engelske Cheffer her ombord om Eftermiddagen at spise Frokost. Forstrakte i Dag hele Mandskabet med 140 Rigsdaler dansk courant.

Den 14. Januar 1781. Om Formiddagen gik de Engelske Skibe Seyl til Tortollo.

Den 15. Januar 1781. Om Morgenen saas St. Croix saa høj og nær hos os, som tiltog mere og mere, at det syntes ligesom den kom drivendes nærmere og nærmere, hvilket plejede at være Tegn til sydenvind. I gaar saas det og nær. I gaar døde en af vores Matroser.

Den 17. Januar 1781 Formiddag Kl. 10 kom Cadet Lütken her ombord igien efter sin Sygdom. I Aften Kl. 12 for Barkassen armeret fra Borde tillige med kongebarken til Svarte Pynten for at fylde regnvand, en Cadet, en Under-Canoner og 20 Mand var med, armerede alle med Hukkerter og ladte Gevæhrer, hvor der ofte opholdt sig Capere og Røvere, saa at der iblandt endog skete Mord og Plyndring.

Den 20. Januar 1781. Eftermiddag tog i Land til St. Thomas. Var hos Agent Krag, Major Kronenborg, etc. Paa Hospitalet, hvor en Matros var død Kl. ½1, gik siden den anden Vey ned mod Schimmelmands Plantage, var et Øyeblik inde hos Procurator Frieborg, som havde en dejlig mestis hos sig i timen. I Aften kom lærken og Barkassen fra Svarte Pynten.

Den 21. Januar 1781. Eftermiddag Kl. 4 ¾ kom Fregatten Christiania fra St. Croix her til Ankers igien, som der nu var bleven mastet og taklet paany. Generalgouverneuren Clausen var med den. Ieg sendte en Officer ombord at gratulere hans Ankomst hertil, da ieg selv ikke var ret vel. Lærken kom siden og herind, hvor Henrich var ombord. General Clausen for strax efter fra Borde i Land til St. Thomas og blev af Stokfeldt saluteret med 15 Canon-Skud, da han kom i Land, saluterede fortet ham ligeledes med 15 Skud, ieg lod skyde 9 Skud, blev meget vred for, ieg ikke havde ladet skyde 15, da han dog slet ingen burde haft af nogen af os, da Stokfledt alt en Gang havde saluteret ham i St. Croix.

Den 22. Januar 1781. Var i Land om Formiddagen og giorde Generalen en Visit, disputerede en Haab med ham om den Hændelse, da han trode bedre end ieg at vide, hvorledes det skulle været. Underrettede siden Lütken og Bille, de var hans fortrolige saa vel som flere unge Mennesker etc. f: Wye: Cjn. Stokfledt og Lütken var hos mig. I morges døde en af vores Matroser paa Hospitalet. Da ieg talte med Generalen, kom hans Frue ind, en meget artig Kone, der havde ligesaa megen levemaade, som han havde ingen, og som stedse ved saadanne Leyligheder passede paa ham, siden han engang ved sin dumhed og grovhed havde fornærmet en af betienterne paa St. Croix, at han derfor ifølge Højesterets Dom havde maattet betale 10.000 Rigsdaler. Ieg gik hen og talte med hende, svarede ham intet videre, attenderede intet, naar han snakkede i med, og derpaa gik, da ieg havde slet intet med denne Mand at giøre.

Den 23. Januar 1781. Formiddag var Henrich ombord hos mig Lv. d.20 Ihr. I Dag døde atter en af vores Matroser paa Hospitalet. Havde i 4 Dage haft 3 døde, og fra d. 8. November til i Dag 21 døde, som var omtrent 2 om Ugen, alle af de Westindiske Sygdomme. Fik i gaar vores korporal ombord igien, som var laant til Christiania. Ligeledes og et koffardiskibs Mandskab ombord, der for noget siden var bleven opbragte, navnlig Convisch. Capitainen og Styrmanden gik med som Passagerer. Den første lod ieg spise i Cahytten, navnlig Kirkegaard, de gemene 11 i Tallet gik til Skibets Tieneste i skiøtrullerne.

Den 28. Januar 1781. Var Skriftlig inviteret af Kancellie-Raad Stout, i Dag at spise der til Middag og Aften, men havde undskyldt mig. I Formiddag døde atter en Matros af vores Mandskab ombord.

Den 29. Januar 1781. Var Skriftlig bedet af Generalen at spise hos ham til Middag og Aften. Generalinden lod mig sige ved Waltersdorff, ieg maatte endelig komme, men da ieg havde undskyldt mig hos de andre, ville ieg og hos ham. Kastellet skiød i Dag, formedelst det var Kongens Geburtzdag, 27 Canon-Skud, da der ingen fremmede Orlog-Skibe laa paa Reeden, skulle ieg i følge krigsartiklerne ikke celebrere samme. Ieg skrev i Dag Admiralitetet et Brev til paa tre Ark.

Den 30. Januar 1781. Var Skriftlig bedet af Kammer Raad Schvartzkop at spise hos ham Middag og Aften. Undskyldte mig.

Rejse med BORNHOLM – Bille brækker sin arm - hypokondrisk

Den 31. Januar 1781. Varpede helt op i Bugten i Dag for at have Høyde nok til derfra af at gaa Seyl. Lieutenant Bille fik ved den Leylighed sin Arm slaget over, formedelst Kabeltovet om spillet tog sour, og bommerne kastede ham tillige med 4 Mand overende, hvilke sidste dog ikke fik nogen betydelig Skade. Dette var Billes egen Skyld, da ieg ofte nok havde bedet ham om stedse først at lade varpet kaste rent los førend sværankeret faldt etc. Han blev optaget som i en besvimelse, ieg lod ham ligge i Cahytten i en bred Standkøye, hvor han med langt større magelighed kunne ligge end i sit eget Kammer. Oberkirurg Weicher forbandt ham. Lod tillige med Regiments Feltskiær Ulrich fra St. Thomas hente ombord for at være ved. Han gav sig meget og raabte stedse, at hans ryg var saa i Stykker, da han var falden paa samme, som dog ikke var saa; imidlertid var han bleven gandske religieux, og raabte at Jesus nu skulle komme til ham, som kom mig meget fremmed for, da han var meget utaalmodig med vilde skrig havde et forvendt Ansigt og Øyne, frygtede ieg han kunne forfalde i Slag eller andre ubehageligheder, da Oberkirurgen ey heller vidste hvad han skulle tage det for, hvorfor der blev sendt Bud efter en berømt Fransk Doctor i St. Thomas. Denne hovede heller ikke hans Væsen og uregerlighed, men sagde til mig, at han frygtede for noget indvendigt ved slaget eller faldet kunne være sprunget eller havde faaet Skade, da hans adfærd var saaledes, og at dersom saa var, kunne han mulig være død førend en Time, hvorfor det var bedst at haste, om der var noget førend hans død, som skulle gøres i Stand, etc. Men Doctoren fejlte saa vel som vi andre, det var alene et simpel Armbrud af det bedste Slags. Men hans Temperament var saaledes, og han raabte og var ligesaa urolig naar han havde Gigt. Han klagede over om Aftenen, da Vagt-Skudet gik, uagtet foran paa den anden Side, at han ikke kunne taale samme, men at det giorde ham ondt i Brudet, hvorfor ieg ikke lod skyde Vagt-Skud mere. I Eftermiddag Kl. 6 lod hente vore syge ombord fra Hospitalet.

Den 1. Februar 1781 var ieg Skriftlig bedet til Kæmmerer Graas, men havde undskyldt mig, alle disse Tractementer var i Anledning af Generalens Ankomst hertil, som stedse saaledes naar han kom satte Byen i Bekostning, og som adskillige klagede over ikke at kunne udstaa. Den gamle de Vint og flere rejste til deres Plantager paa den Tid, men de som havde Betiening turde ikke lægge sig ud med ham, men skulle regne sig det for en Ære, han saaledes ville komme under deres Tag. I Eftermiddag var paa kiølhalepladsen, der er to Steder Leylighed at kiølhale, etc. Gieblokkene ikke fast i Iorden men med Bjælker i, etc. Der er en liden Sundie, et Materialhus, etc. Fregatter paa 32 Canoner skal kunne kiølhale der, en saadan hollandsk Fregat havde der kiølhalet, dog saa alting usselt og forfaldent ud.

Var og paa pynten, som havde 3 8-pundige Canoner, en Under-Officer havde Post der. Saa en stor Fisk springe høyt op over Vandet der, var og i orkanhullet etc. I Eftermiddag kom en kendt Mand ombord som havde hiemme paa Kap Francois, det blæste op i Aften af ONO med 3 rebet Mærsseyls Kuling.

Den 2. Februar 1781. Gik ieg om Eftermiddagen til Agent de Winths Plantage efter Invitation, som var en halv Fjerdingvey vesten for Byen. Lieutenant Ellebracht og Waltersdorff var med, kaldet de Winth-Lyst eller Contant. Den ligger høyt og har en prægtig Udsigt, nemlig til Porto Rico, St. Croix, St. Thomas Havn, Grækeriet og meget. Ligefor saa man de ulykkelige negere gandske nøgne at Arbeyde med Sukkerrørene i den brændende Sol. Ieg gik derhen for at se Rørene paa deres Rod. De haver led, brede Blade. De blev nu afhuggede, og ført til en mølle i Nærheden, ved hvilken de blev knusede, da Sukkeret løb af dem i Render i Iorden til Kogehuset, hvor det i 3 store Kedler gik i Kog, siden svales det, og saa kastes det i store Fade, som da er det brune Puddersukker. Sukkerstokkene lægges paa Lægter, det, som da rinder af dem, løber i render i Fade og destilleres Rom fra. De Winths Svigersøn, Baron Breton, med sin unge Kone var der og. Gik derfra mod Aften.

Paa Hiemveyen igiennem Byen gik ind til General Gouverneuren et Øyeblik, som sad og spillede Kort med nogle Fremmede, som var hos ham. Stockfleth var der og spillede med Generalen, som sad i Slaaferok, i hvilken Dragt han ofte spiste og spillede med sine Fremmede, ieg havde ikke Tid at blive der.

Underskrev en Veksel på 92    rd. Vestindisk Courant, tog ombord om Aftenen. Saa ned ad Grækeriet, kaldet saaledes efter et vist Træ.

Den 3. Februar 1781. Eftermiddag tog i Land i Bugten og gik op til det andet store saakaldet Røver Taarn, der er som en fiirkant, men afrundet paa kanterne. Opmuret af forstenede Søgevæxter, hvorf det yderste, som ieg nedtog noget af, dog nu havde som en slags Raadenhed og Fortæring ved sig. En gammel Canon laa endnu i bunden af det, en anden bagved udenfor det paa siden. Dets luger og alt var aabent. Det var vanskeligt formedelst det meget buskads og Høyden at komme op til Taarnet, en Neger viste Vey. Mødte den yngre De Windt med hans Fruentimmer til Hest, etc. Gik til Schimmelmanns Plantage, hvortil Veyen er smuk, og saa alle Negerne at komme af Arbeyde, etc. Derfra til Søen og lod mig derfra sætte ombord. Stout, Schwartzkop, Brig Skipper og mange kom ombord for at tage Afskeed. Aften Kl. 11 kom Etatz Raad Henrich ombord og en Del med ham, som fulgte ham ombord, han havde bedet, han maatte gaa med Fregatten som Passager til Kiøbenhavn, da han sagde at befinde sig syg og ikke turde opholde sig lænere i den Clima. Klagede over en særdeles Piine i Hovedet og sagde, han frygtede for ieg paa Veyen ville komme til at kaste ham over Bord. Ieg lod ham ligge i Cahytten. I Dag kom 37.000 Rigsdaler om Bord i 4 Tønder, som sagdes at skulle til Cap Francois.

Rejse med BORNHOLM – Afrejse fra St. Thomas

Den 4. Februar 1781. Om Morgenen kom begge Doctorerne i St. Thomas ombord til Bille at forbinde ham og eftersee Forbindingen, som ieg betalte. Han laa om bagbord, og Henrichsen om styrbord i Cahytten. Henrich, der og var Doctor tillige med Skibets Doctor, saa og bestandig til ham. Den Franske Doctor mente nu, han ingen Skade havde indvendig. Betalte ham.

En Haab kom og ombord i Dag at tage Afskeed. Ieg havde skrevet et Brev til Collegiet paa 3 Ark, et i Dag til do., et til Holmens Cheff, 1 til min Kone.

Havde hejst Seylflag i morges, havde et Skib under Convoy til Cap tilhørende den yngre De Winth. Formiddag Kl. 9½ lettede Anker og gik Seyl fra St. Thomas. En Del Coffardie-Skibe ville saluteret os, men ieg havde maattet bede dem indeholde, da Bille ikke alene ikke kunne taale Skud fra Fregatten, men end ikke paa Reden. Fik stærk Mærsseyls Kuling med Sø og Dravater, samt tyk Luft med Regn. Kl. 11 prajede 2de Danske Brigger, som kom fra Cap, og agtede sig til St. Thomas, de sagde, at de 2de Coffardie-Skibe, vi skulle convoyere  derfra til Kiøbenhavn ey var færdige endnu. Vi gik igiennem Passagen. Kl. 12 havde mest den store paa siden. Holdt først NWtN, saa NWtW og WNW havde 2 á 3 rebet Mærsseyls Kuling med Regndravater, tog Bramraaerne ned, mindske Seyl efter Barken. Kl. 2 Eftermiddag havde set St. Thomas, pejlet den i OSO omtrent 4 Miil.

Den 5. Februar 1781. Morgen Kl. 8 holdt Vest. Kunde ey see Land da det var meget tykt i Veyret. Havde iblandt løbet 8,3 Knop igaar. Kl. 1 saas Land af Portorico i SSO, observeret Breede 19 Grader, 20 Minuter, Missvisning i Aften 4 Grader, 21 Minuter Nordøstring. Kl. 10 0m Aftenen stak bie, laae tre Timer over hver Boug, og Kl. 4 giorde Seyl, frygtet Cay d’Argent. Trerebet Merseyls Kuling af OtN.

Den 6. Februar 1781. Ved Dagen kunne se Land af Domingo og var Samara, holdt vester Kl. 4. Kl. 7 saa Landet af Hispaniola i WSW, giorde Signal for Barken at forcere Seyl. Kl. 9 holdt WtS, Kl. 9 døde Matros Johannes Spare af 4. Divisions 5 Compagni no. 13 af mit Compagni. Pumpede læns med 1960 dobbelte Steeg. Rebet Mærsseyls Kuling. Kl. 10 peylede Cap Samara i S ¾ W4 Miil. Satte Læeseyl til. Kl. 12 peylede Cap Cabran i S ¾ W 3½ Miil. Eftermiddag Kl. 4½ satte den døde over Bord. Kl. 6 peylede Cap Francois i SSO 3½ Miil. Havde sat Bramraaerne op, og Bramseyl til. Kl. 10 Signal for Barken at slutte.

Den 7. Februar 1781. Om Morgenen saa Monte Christ eller Cap Lacinang, Il de Christ, etc. Det første ser ud som taget paa et Hus, meget kiendelig. Kl. 7 havde det i SW Kl. 11½ saa en Seyler, som tonede Engelsk Flag, tonede vores igien. Kl. 12 peylede Monte Christ, eller som det og kaldes Cap la Grange i SO 5 Miil, og Cap de Puncte Francois i SW 6 á 7 Miil. Kl. 2 hejste Flag og Vimpel. Kl. 3½ skiød efter Lods. Kl. 4½ fik en fra Cap Puncte Francois. Han kom med sit Fahrtøy under vores Anker og nær var bleven reden i synk. Den bekiendte Mand, vi havde, havde stukket bie til den forkeerte Side imod Revet, da vi strax med megen Hast maatte dreje om fra det. Holdt indefter, passerede Cap Francois eller Landet meget nær. Kunne se Eylandet Tortuga. Man seyler ind imellem de røde og hvide Flag. Kl. 5 ¼ lod Ankeret falde i Havnen Landet for Byen, maadelig nær, paa 9 Favne Vand, Muddergrund.

To Danske Coffardie-Skibe saluterede os, et med 11 og et med 9 Canon-Skud, som begge blev betakkede hver med 3 do. Paa Reden laa 3 á 4 nordamerikanske Orlogs Fregatter, den ene med Stander som commanderedes af en Commandeur, men ingen Franske Krigsskibe. Capitainerne Skiold og Rønne, der commanderede de 2 store Danske Skibe, der skulle convoyeres tillige med deres Cargadeuser kom ombord. Ieg sendte en Officer til Byen at komplimentere Generalen, sige ham, hvad Ærinde ieg kom i, samt aftale om Salut og Vagt-Skud. Fortøyede strax. Havde haft to Franske Capitainer og 4 do. Matroser med mig som Passagerer efter deres indstændige Begiæring. Matroserne blev givet skibskost for intet. Capitainen indtingede sig hos Styrmanden, etc. De gik nu i Land.

Rejse med BORNHOLM – i land på Hispaniola

Den 8. Februar 1781. Om Morgenen Kl. 7 kom Capitain de Port ombord for igien at komplimentere fra Generalen, samt Heliot, en af de rigeste og fornemste Kiøbmænd, der var vores Vestindiske Compagnis Agent der. Kl. 8 saluterede ieg Kastellet der med 13 Canon-Skud og blev betakket med 13 do. Skiød Vagt-Skud om Morgenen Kl. 5 og om Aftenen Kl. 7.

Formiddag Kl. 10 tog i Land til Byen i fuld Eqvipage tillige med nogle Officerer, Henrich var og med, de 37.000 blev da og ført i Land til Heliot. Ieg giorde Generalen og Intendanten Visit, var og hos Helliot, blev baade bedt af Generalen og Helliot til at spise hos dem om Middagen, men undskyldte mig med Forretninger, da samme dog havde været til Uleylighed, lovede Generalen i Morgen og Helliot overmorgen, samt tillige at tage ud paa hans Plantage og Landsted og at forblive der Natten over. Var ikke vel i disse Tider, som og er den sygelige Tid paa Aaret, især og for Europeerne. Tog strax ombord igien efter at have set Byen, som er smuk, har en skiøn Entré, en stor Plads for sig, udentvivl for saa vidt muligt at være sikker fra Søsiden for en bombardement ved Søen bePlantet med Canoner, etc. Vel fortificeret med høye Casteller, etc. Byen er reel og ordentlig bebygget med temmelige brede Gader og Trottoirs vel brolagt. Husene smukke, mest regulaire og ensformige, to Etager alle med et Ierngalleri, etc. Paa Reden laa 2de nordamerikanske Orlogsmænd med deres nye antagne Flag, der er smukt med 13 røde og     Striber, en himmelblaa Union ligeledes med 13 Striber i. Den største havde 30 Canoner og 270 Mand, den mindste 18 Canoner og 150 Mand. Da her ingen Franske Orlogsmænd var paa Reden, der var i Havanna, som her ellers stedse laa nogle af, som en Observations Escadre for den jamaicanske, etc. laa her saa længe en Marchan General paa Reden, etc. Eftermiddag Kl. 4 tog i Land igien, da Generalen havde bedet, ieg ville se Comoedie i Aften. Gik først en Tour alene ned til Læge i Land, etc. Kl. 5 ¼ gik paa Comoedien, Henrich og Berger med, tog Sædler til det fornemste Parterre. Men der kom strax en Officer ned fra Generalen og bad mig komme op paa hans Loge, som var ligesom Kongens hos os, tæt ved Theatret, stor og distingveret. Man opførte Tvilling Brødrene og Le Tablo Parlant, temmelig vel, en Actrise Sang vel. Comoediehuset var meget stort og just af lige Indretning med vores Hof Theater. Berger fulgtes og op med mig. Generalen presenterede mig strax, da ieg kom ind, et meget smukt ungt Fransk Fruentimmer, som sad foran hos ham, og sagde, ieg skulle se de og havde smukke Fruentimmer her, og pegede hen i en Loge, at der endnu var flere og tre Søstre, som alle vare smukke. Den i Logen var meget smuk, mild og høflig, man sagde, det var hans Maitresse. Han var vel gift med en gammel respektabel Kone, som ieg saa, da ieg var hos ham, men som han havde taget for Penge og ikke giorde meget af.

Den 9. Februar 1781. Spiste Berger og Waltersdorff hos Generalen, de amerikanske Cheffer spiste der og, om Aftenen, var der Redut eller Maskerade paa Comoedie-Huset, som de og bivaanede. Quarteermester Peder Kramer blev sat i Bøjen i Eftermiddag for Slagsmaals Skyld, sad til Kl. 8.

Den 10. Februar 1781. Spiste de samme Officerer hos Helliot, Henrich ligeledes, og var paa Comoedien om Aftenen, ieg havde maattet undskyldt mig begge Gange, da ieg ikke var vel, men plaget med en stærk Mattighed. De amerikanske Officerer giorde Visit i Dag hos os. Ieg kunne ikke meget befatte mig med dem, saa gierne ieg end ville, thi da vores Regiering af Frygt eller i regarde af England, ansaa Nordamerikanerne som Rebeller, saa havde ieg i min Instruction, at ieg ikke maatte tilstaa dem det ringeste, etc. Forstrakte Mandskabet i Dag med 143 Rigsdaler.

Den 11. Februar 1781. Om Morgenen tog iland tillige med Henrich og Berger. Kl. 10 gik over det store Torv til den anden Ende af Byen (Torvet var opfyldt med alle Slags Frugter). Blev der sat over et lidet Vand i en Pram som blev halet med et Toug frem og tilbage. Paa den anden Side stod Chaiser færdige. Ieg og Henrich kiørte sammen for at spise hos en rig Kiøbmand Mons. Barres paa hans Plantagie hvortil vi vare inviterede. Vi kiørte en stiv Miil paa en herlig Breed Vey med den skiønneste Udsigt, først til Helios Plantagie, hvor der var som en liden Lystskov, og indtog der en Colation. Saa til Barres for at spise til Middag der, hvortil Generalen, Intendanten og alle fornemme fra Byen og vare inviterede, omtrent som ieg talte 42 Personer.

Havde en stor Mængde Mad og Viine. Negere og Negerinder vartede op. Alt var prægtig og smukt her, fra Huuset gik store Alleer til store skiønne Marker. Talte i en af Alleerne 6 Par Paafugle af en Størrelse og Pragt ieg ikke havde seet før, nogle hvide deriblandt.

Generalen fortalte mig at han have tient under Printz Ferdinant i den Allierede Armée og derved havde lært at tle lidet Tydsk, men ieg fornam dog at han helst vilde have man skulde tale Fransk med ham, og at han kuns elendig brækkede paa det tydske, som han og kuns vanskelig forstod. Da Bordet Kl. 4 var tilende, tog Generalen, Intendanten og alle de fornemste strax bort og kiørte hiem, og ikke tog imod Kort. Ieg som aldrig spillede, heller ikke, da der desuden og saa meget fremmed for mig allestæder at see, at ieg umuelig kunde drive en saa for mig kostbar Tiid bort med Kort; men Henrich som spillede ombord fra Morgen til Aften med Officererne og aldrig kunde være Kort foruden, kunde ikke forsage denne Leylighed, men satte sig til at spille med nogle almindelige Kiøbmænd og Plantere, og persuaderede Berger, som og gierne spilte, at giøre et Parti med. Da ieg ikke kunde drive omkring og see paa dette, og længtes  meget efter at see Helliots Plantage, Lund og meget Curieus der var at see, og hvor vi vare beed at foblie om Natten, vidste og at Helliot meget dependerede af Henrick, der var Compagniets Første-Directeur, og derfor vilde blive sat i Forlegenhed om han skulde forlade ham, sagde ieg til Hellios at ieg gik bort for en kort Tiid for at see hans Lund, men kom igien, og at han ikke maatte incomodere sig. Han sendte strax Bud til en Assosie der var hiemme at vise mig om. Da ieg gik, gik tre Franske Officerer med, der havde Ludvigsordenen, som syntes blot af Høflighed at have opholdt sig saa længe, saa at det Selskab som blev tilbage var kuns lidet og maadelig, svirende og spillende, Tobak og Piber, som Henrich som en Fremmed ikke havde megen Fordeel ved at forblive i, der vedvarede til over Midnat. Ieg anfører kuns dette fordi mig er bekiendt at Henrich af dette her taget Anledning til at tale ilde; men ligesaa lidet som ieg forlangte han skulde rette sig efter mig, saa vilde ieg haabe han heller ikke begiærer ieg skulle rette mig efter ham, og var det ham ikke anstendig at forblive i det Selskab uagtet Kiøbmand so m de fleeste andre, endeel Plantere og ringe svirende Officerer undtagen, saa var det mig endnu mindre. Ved saadanne Leyligheder paa de Franske Øer bedes alle de Vedkommende der omværende, og man spiser alle samlet, men de fornemste forlade Selskabet strax saasnart Maaltidet er forbi, og naar de af Landets egne giøre dette, saa er dette nok en Efterretning at de Fremmede bør giøre det, der endnu har mindre Kiendskab til de Tilbageblivende der skal have sig en Rus for sig selv, som derfor vel kan være meget agtværdige Folk, men som man dog ikke haver nok Kiendskab til saa nøye at forenes med.

Med megen Fornøyelse saae ieg heele Indretningen paa Plantagen hvor man koger Sukkeret, nedlegger det, etc. og var der ikke mindre end 8 store Sukker Kedler. Man viste mig mange americanske Frugter og Blomster ieg aldrig havde seet, som ieg heller ikke er vidende om paa St. Thomas. Mange forskiællige americanske Træer, Bambus, Tamarinter, etc. en heel Lund, men hvis mange Franske Navne hastig gik mig af Glemme. Det var en meget artig Mand som viste mig om, men meget aabenhiertig tillige, og sagde reent ud alt hvad han tænkte. Med Regieringen var han ilde tilfreds, med Generaling ligeledes, som han beskyldte for Despotisme. Admiral Grasse sagde han kunde ikke taale Skud. Selv Helliot, hans gode Ven, havde han noget imod, og sagde han tragtede efter at spille en stor Rolle som han loe af, men havde megen Regarde for hans store Riigdom. Et næt Skilderie-Cabinet viste han mig og, hvor endeel af Hellios Familie hang afskildrede. Et herlig Aftensmaaltid blev og anrettet. Mig blev anviist tre Stæder for at vælge hvor ieg helst vilde ligge om Natten, ieg vælgede nogle Værelser til Haven og Gaarden, som syntes mig de kiøligste, uagtet ikke de prægtigste, da et havde rødt Damask i Vinduerne og overalt. Dette var den første og eneste Nat ieg havde lagt fra Borde i Westindien endnu, saa Landet her og haver sine store Behageligheder og sunde Luft fremfor Stæderne. Uagtet ieg ikke lagde mig føren 11½ var Henrich og Berger dog ikke endnu kommen fra deres Selskab, og som begge havde tabt. Om Morgenen blev ieg tidlig vækket af en stor Haab Perlehøns Skrig, saa ieg stod tidlig op. Helliot antraf ieg strax som giorde mig mange Undskyldninger at han ikke selv havde anviist mig, sagde ellers at han havde kedet sig hiertelig i Aftes.

Den 12. Februar 1781. Om Morgenen var atter med Helliot i Sukkermøllen, og saae paanye de mange Kedler Sukkeret koges i, de mange Krukker, Fade, etc. det kommes i, Henrich og Berger var da med. Disse satte sig derefter strax til at spille Kort i Haven i den frie Luft. Ieg var atter beed i Dag at spise paa en Plantage, hvor 100 skulde spise under et Telt, men ieg undskyldte mig, da ieg ikke kunde holde det ud, og ieg kiørte til Byen igien Kl. 11 ¼. Kom forbi en Bye hvor et Skib laae strandet. Da min Chalup ikke var tilstæde, styrede ieg mig selv ombord i Skiolds Fahrtøy som laae der. Erfarede at der igaar Aftes havde været Masqverade, og da dertil kuns havde været to Fruentimmer, vare Officererne blevne vrede, gaaet derfra og brouilleret sig med de mødende Borgere paa Gaden derefter. Det var en virkelig Overlægning af Borgerne ikke at lade deres Fruentimmer komme dertil, som de syntes der at blive omgaaede for frit af Officererne. Igaar var død en Constabel ombord hos os, Johan Nicolai af 2. Artilleri Compagni No. 70, og i Dag Morges Kl. 5 Matros Joen Hansen af Agershuus District No. 53.

Den 13. Februar 1781. Var ikke vel, især ikke om Natten, havde haft lidet Feber, laae endeel om Dagen og kom i Transpiration da det slog sig til Diaarrhe og gik over inat. Kl. 12½ døde Matros Knud Nielsen af Christianssands District No. 12.

Den 14. Februar 1781. Tog Kl. 5 ¼ til Cap, med Henrich og Bille og Waltersdorff. Bille havde sin brukne Arm bærende udi et hvidt Klæd, og da Generalen havde bedet mig komme paa Redouten for at see deres Fruentimmer, gik vi alle dertil Kl. 6. Man tog Sæddel til den ind af et Hul eller Aabning, leverede saa samme og tillige med Kaarde og Stok, da man faar et No. som naar man leverer det faar man det tilbage igien. Redouten var brilliant. Mangfoldige Fruentimmer og adskillige meget smukke deriblandt, de tre smukke Søstre var der og, de vare alle vel og stadsige paaklæde med faste Rumper, sminkede, dantzede vel og med megen Fliid. En Mulat var Dantze- og Baletmester. Man dansede paa Parterret og Theatret, hvilket første var opskruet lige med dette. De som spilte Instrumenterne vare lutter Negre og som spillede vel.

Man dansede Franske Contredanse, ingen Menuetter. Kl. 9 havde det Ende. Ieg talte med Generalen og presenterede Bille for ham, sagde han havde brækket sin Arm, men han meente han var blesseret. Med Intendanten, som spurgte mig meget fortrolig om vi ikke havde sluttet en Tractat med England og tog Deel med i Krigen til deres Fordeel, som man havde skrevet fra Paris. Ieg forsikrede ham ney, og at det blot var en gammel Handels-Tractat, som var bleven fornyet med det, hvortil han syntes at være meget tilfreds, bad mig og om ieg vilde tage endeel Depecher med mig til den Franske Minister i Kiøbenhavn, hvorfra de saa igien skulde forsendes til Paris, da de ikke turde sende dem med deres egne Skibe af Frygt for at blive opbragt af Englænderne, hvortil ieg svarede io, men han sagde at de ikke blev færdige føren om nogle Dage. Da ieg nu vidste heller ikke at kunde gaae Seyl før, sagde ieg at vilde opolde mig saa længe, som han var meget forbindtlig for, sagde Papiirene var af Bigtighed. Generalen bad mig ligeledes at tage Paquette med. Talte og med de nordamericanske Cheffer, saa og med Mons. Barre, Helliot, Bavillon, Lambert og mange andre. Der var ikke mange Masquer, nogle med Masquer nævnte mit Navn, tog mig i Haand, men som ieg ikke kiendte. Et smukt Fruentimmer, hvidklædt med et Couleur de Chair Skiærf og Baand talte først til mig og spurgte hvorledes deres Bal gefaldt mig, men ieg fik ikke hendes Navn at vide. Hun dansede meget vel, og det som meere er, det klædte hende vel.

Ieg blev inviteret af Intendanten selv at spise hos ham til Middag overmorgen, som ieg maatte love, saa nødig ieg vilde.

Den 15. Februar 1781. Blev inviteret af de nordamericanske Officerer at spise der ombord til Middag, som kom selv ombord til mig om Formiddagen for det sammes Skyld. Ieg maatte undskylde mig med Sygdom, gav dem Frokost, talte ikke med dem, men bad Officererne paa det bedste underholde dem, som og kom til dem (Min Instruction var aldeles imod Nordamericanerne). Blev og i Dag bedet til at spise Frokost hos Commandeuren imorgen, undskyldte mig, Waltersdorff var der. Idag blev de to Skibe færdige med deres Last, ieg skulde convoyere.

Den 16. Februar 1781. Tog iland Kl. 12½ i fuld Eqvipage. Henrich, Berger og Waltersdorff var med for at spise hos Intendanten, hvor Generalen og et meget stort Selskab var. Spiste adskillige americanske retter og Frugter ieg endnu ikke havde seet eller spist tilforn. Lieutenant de Roi, Obristen og de fornemste Officerer spiste der som sædvanlig og en stor del af dem havde Ludvigsordenen. Ieg giorde megen Bekiendtskab med en Fransk Officer ieg kom at sidde hos, der talte noget tydsk. Da ieg sagde ham at ieg havde været paa Redouten, og roste deres Fruentimmer, sagde han de ikke vare paafaldende her, og at om der var nogen af dem som gefaldt mig, vilde han strax giøre mig bekiendt med dem, og at ieg ikke havde nødig at frygte for ieg jo kunde nyde Faveur hos hvem af dem det skulde være. Ieg slog dette bort med Spøg, og sagde ieg var gift, men som han meente ikke giorde noget til Sagen, sagde han havde hørt ieg have en af de smukkeste Koner i Copenhagen. Da ieg sagde at i Guadeloupe havde ieg ofte seet Fruentimmer med i Selskab hvor ieg havde været, men erindrede ikke at have seet dette her, svarede han at her var det ikke brugelig i store Selskaber, fordig Generalinden og de fornemste vare gamle og kom ikke, men i daglige Selskaber kom de med.

Da ieg gik fra Intendanten gik ieg til Generalen for at giøre Afskeedsvisit. Han tilbød mig en kongelig Fransk Orlogsbrig som skulde viise mig ud af Debouquementet, med ieg forbad mig samme, da ieg havde taget en Engelsk Styrmand fra St. Thomas som Bekiendtmand. Samme Fahrvand regnes vel for farlig, men ieg havde og laant et godt Kort derover af Kammerjunker Waltersdorff. Ieg var og i Kiærken i Dag som er smuk og ligger paa en fri Platz, stor og skiøn, invendig uden Pragt, omtrent som den paa Guadeloupe. Gouvernements-Huuset er og smukt, der tilforn har været et Jesuiterkloster. Generalens Navn var Reno, egentlig var han endnu kuns Vice-Gouverneur, men man meente han snart blev virkelig, hans heele Udseende, Væsen og alt var som en Tydsker. intendanten var en ægte Franskmand, og hvis Navn var efter Udtalen Brache.

Huusene var som sagt smukke, af Steen og omtrent alle ens. Et godt Tillægningsstæd, Haandværksfolk sees og høres alle Stæder med megen Flittighed, der alle haver prægtige Boder, eller deres Arbeide til Salg til Gaden, men som alt, som alt i Westindien er mægtig dyrt. Man diverterer sig meget her: Om Søndagen er Masquerade, Onsdag og Fredag er Redoute, Comoedie Tirsdag og Torsdag. Saae og talte med en Acteur der tilforn havde været ved Hoftheatret i Kiøbenhavn, som ieg og kunde erindre. Han tænkte tilbage paa de Dage med Fornøyelse.

Ieg tog ombord mod Aftenen. I hvor meget ieg havde skyndet paa Convoy-Skibene, saa viiste de dog først deres Papiirer i Dag, og blev visiteret. En nordamericansk Fregat og en Fransk Orlogsbrig kom ind i Havnen i Dag. I Morges Kl. 3 døde en Soldat, Conrad Conze af Printz Friderichs Regiment, 9. Compagni No. 36. d. 14. var død en enrolleret Matros.

Rejse med BORNHOLM – Afrejse – blinde passagerer

Den 17. Februar 1781. Fik om Natten Kl. 3 Lods ombord som var en Officer af en sat og smuk Udseende og Characteer. Lættet begge Ankrene og gik Seyl, men om Formiddag maatte ankre for Stille igien, da det er kuns paa denne Tiid Natten og Morgenen man kan komme Seyl herfra, da der blæser en liden Landvind, ellers stedse Søevind. Fik i Aften endnu en Paquet fra Generalen til Ministeren i Kiøbenhavn foruden de forhen modtagne, gav Qvittering derfor. Generalen sendte i Dag bud til mig, at da der i Aften vare tre af hans Soldater deserterede, og at man sagde de havde sneget sig ombord paa et af de Danske Skibe, saa bad han om tilladelse om han maatte visitere efter samme paa Coffardie-Skibene, som ieg tillod, at han ikke skulde tro ieg hemmelig tillod saadant, og sendte en Officer tillige med fra Skibet. Men de fandtes ikke. Endelig trude man ikke dølge længere, at disse tre Soldater fandtes i mit eget Skib, og var i Aftes sildig kommet ombord med min egen Chaluppe, liggende under Tofterne, og som Cadet Bang og Doctoren var kommen ombord med. Ieg blev meget opbragt over dette, men kunde ikke udfinde med hvis Tilladelse det var skeet. Bang forsikrede med Taarer at være uvidende derom, alle de andre sagde det samme. Soldaterne selv sagde de i Mørkningen uden nogen Tilladelse var krøbt under Tofterne. Saa o0ndt det giorde mig for disse Folk, saa kunde ieg dog ikke ndet end udlevere dem, giøre Undskyldning hos Generalen og lade ham vide Sammenhænget.

Kunde ieag paa Reeden meget tydelig see Monte Christ. Idag døde atter en Mand igien, havde nu i seks Dage hver Dag haft en Død, som her var kastet overbord, ligesom paa Henveyen hertil døde og en. Da ommeldte Mand døde gik just en stor Hay her forbi tæt ved Skibet, som Mandskabet troede var vidende om samme, og ventede paa ham.

Den 18. Februar 1781. Om Morgenen Kl. 4½ kom Lodsen ombord, da vi igien lættet og gik Seyl, tillige med de to af Det Westindiske Compagnies Coffardie-Skibe, samt Barken som havde forlangt at gaae under Convoy med os ud af Debuqvementet. Kl. 7½ var udenfor Indløbet, og Lodsen gik fra Borde. Kunde tydelig see Øen Tortue. Kl. 12 peylede Cap Francois i StO ½ Miil, Kl. 6 i VtS½S 3 Miil. Alle tre Convoy-Skibene vare tæt hos os.

Den 19. Februar 1781. Peylede Cap Fr. i StW 6 ¼ Miil. Havde om Eftermiddagen især meget Stille, saa vi dreyede alle rundt. Kl. 5 peylede Cap Puncte Francois i S½Ø 7 Miil. Mod Aftenen begyndte det at kule op af ONO, som tiltog til trerebet Merseyls Kuling, hvorved det strax reyste sig endeel Søe med Regntravater. Om Aftenen Kl. 9½ giorde Hertug Ferdinant eller Capitain Skiold Signal med Lanterner og Skud at ham var paakommen Ulempe. Ieg holdt til ham, og meldte han da at han var bleven læk og havde to Fod Vand i Lasten. For Søe og Kuling var det ikke muelig at udsette Fahrtøy og assistere ham med Folk, men ieg lod mindske Seyl og holdt mig nær hos ham, lod ligeledes Barken holde sig tæt hos ham i Læe. Sagde ham og ikke at skulle føre fleere Seyl end at han efter sin Beleylighed vel kunde. Maatte adskillige Gange vende for Landet inat, og for Søe og Kuling dreye om for Vinden.

Den 20. Februar 1781. Formiddag Kl. ¾ til 11 skiød han Skud i Skud, hvorfor ieg frygtede han ikke kunde holde det lentz hvorfor ieg frygtede han ikke kunde holde det lentz, hvorfor ieg løb i Læe af ham, kastet Stormlæjderne ud, og lod Folk staae paa begge Sider klar med Touge for at bærge Folkene og Fahrtøyerne om samme skulde komme. Ieg havde stedse lagt med Krydsseylet bak, bakkede nu Storemerseyl for ikke at skyde fra ham. Lod Barken Delphinen give mig Efterretning fra ham som Kl. 1 ¾ meldte, at han havde 30 Tommer Vand i Lasten, der dog ikke syntes saa meget endnu at giøre saa stor Allarm af. Da mig syntes de vare betagne af Skræk der ombord, og ieg altsaa ikke kunde vide hvad forvildet Indfald de kunde falde paa, uagtet alt var saaledes lavet det læt kunde bærge deres Folk, saa var ieg og betænkt paa at undgaae en ABordement af ham om han troede paa denne Maade at vile rædde sig, hvorved vi kuns begge vilde bleven reden i Synk, da han endog var større og stærkere bygget end min Fregat, nemlig en stor Grønlandsfahrer. Folkene stod klar ved Merseylene at brase fuldt, Øxer og Knive var tilreed at skiære og hugge hvad Takkelage og andet som behøves. Barken blev stedse nær ved ham. Det var meget mørkt med Regn-Travater. Kl. 3 skiød han atter Skud i Skud. Dersom ieg nu end kunde ved Fahrtøy bragt Fok til ham, som ikke dog var muelig formedelst Søe og Veyr, saa kunde ieg dog ikke giort dette føren han holdte sig nærmere, da ieg formedelst Opbrasning var drevet langt i Læe for ham, og han holdt ikke ned til mig, hvoraf ieg sluttede at han endnu ikke havde opgivet Haabet. Kl. 5 kom Barken og berettede at han havde 4 Fod Vand i Lasten, og ventet ikke at holde det ud til Dagen. Ieg syntes ikke at frygte for dette, især da Veyret nu meget begyndte at bedage, og var kuns meget maadelig Kuling, neppe revet Merseyls Kuling. Der var ellers ikke endnu videre derved at giøre, han havde ikke begiæret Folk, som ieg alligevel gierne havde sendt om Søe og Veyr i mindste Maade havde tilladt det. Ieg spurgte Barken om den paa nogen Maade meente at kunde tage imod Folk, og tilbringe ham, men den afslog det gandske. Desuden ansaae ieg al denne Ophævelse af denne Lecagie især kuns som en Activitet, der skulde falde i Øynene paa Etatz Raad Henrich der tildeels var hans Reeder eller i Reeders Stæd, for om noget af hans Sukker-Ladning skulde blive fordærvet, men da ikke skulde give ham Skyld, han ikke havde giort sit Yderste, da man uden Fahre for Folk og Skib vel ellers paa en Nat maatte kunde rædde sig for en saadan Læcage. Kl. 8½ da det blev Dag giorde han Signal for at tale med os. Ieg holdt til ham, da han meldte at have faaet lentz, og bad om nogle Folk. Satte Chaluppen noget efter, da Veyret tillod det, og lod ham faae 10 Mand, giorde tillige strax Signal for ham at han kunde søge nærmeste Havn, som var Cap. Vi var ellers drevet inat, ved det vi ikke havde haft Seyl til, ned til Tortue, som vi saae grant. Skiold meente ikke at kunde krydse det op til Cap, men vilde løbe ind i en anden Havn vester paa Landet, men ved det Veyret tog af, lagde Søen sig op, ligesom det var uvist om han der kunde blive repareret, heller ikke der kunde være ansvarlig for ham, da ieg nu havde taget ham under Convoy, og af Admiralitetet havde Ordre dertil. Havde haft en ubehagelig Nat. Vi krydsede os op til Cap i Dag, ligesaa og Natten derefter. Middag Kl. 12 havde Cap i OSO½S, 3 Miil. Eftermiddag Kl. 1 saae fire store Seylere til Luvart, der lignede Orlogsmænd, og holdt ned til os. Giorde strax klart Skib, men de holdt hastig fra os igien.

Rejse med BORNHOLM – Cap Francois

Den 21. Februar 1781. Havde om Morgenen nok Høyde til at løbe ind i Cap. Barken gik da fra os til St. Thomas. Kl. 8 peylede Cap Fr. i StO 2 Miil Kl. 9½ døde Soldat Friderich Bærentz af Norske Liv Regiment. Kl. 10½ skiød efter Lods, som kom ombord Kl. 11½. Løb ind for Krydsseyl og ankret Kl. 12½ i Havnen paa 9 Favne Vand. Man havde taget os for Engelske Orlogsmænd, hvorfor Lodsen ikke turde gaae ombord, men lod os først løbe tæt op under Castellet, hvor han ført gik ombord. Ved Indseylingen kan man saaledes løbe tæt ind til Landet, saa man seer Grunden brænde. Det første hviide Flag holder men ved Indseylingen om Bagbord, da man kan holde Brændingen temmelig nær, siden det røde Flag om Styrbord, og det andet hvide om Bagbord, da man er paa Reeden, seyler et Stykke ind, og ankrer mest med at seyle Ankeret ud. Der er nok et Indløb tæt ved Landet som er dybere, og og smalere. Strax efter gik de store Skibe vi saae igaar og til Ankers hos os, som vare Nordamericanere, der havde taget et Engelsk Skib med Slaver. De havde og taget os for Engelske Orlogsmænd.

Fik at vide at Hollænderne og havde Krig med Englænderne og at Admiral Rodney havde taget St. Eustatius fra dem. Capitain Skiold kom ombord og paastod han havde pumpet Sukker ud af sig. Dog ventet han at hans læk kuns var ovenom Skibet og at han om nogle Dage kunde blive klar. Observerede at den største af Nordamericanerne var paa 36 Canoner, 14 i Laget, samt at den havde Luftporte. Hans Flag var blaat og hvidt-randet, ligesom de andres rødt og hvidt. lod Generalen viide vores Ankomst, som da strax tog Vagten fra Coffardie-Skibene. Kl. 31 kom vores Folk ombord fra Skiold. Kl. 5 døde Matros Peter Edel af Agershuus District No. 25. Kl. 8 døde Matros Christen Jensen fra Eyland Manøe. Havde saaledes haft tre døde Mænd i Dag og altsaa 10 siden vi gik fra St. Thomas.

Den 22. Februar 1781. Laante Skiold alle vore TømmerMænd, ligesom han og fik endeel fra Landet, saa han ventet at blive færdig til Søndag Aften d. 25. da han og maatte tage Notarialforretning over at han havde haft Læk og Havarie.

Den 25. Februar 1781. Fastelavns Søndag. Fik 1 Fad Brændeviin og 2022 Pund hærdet Brød, samt 3 Pund China, det første for 14 Dage til Folkene. Fyldte og alt vores ledige Vand i disse Dage. Kl. 10½ bekom 12 Engelske Matroser ombord som skulde fahre med Skibet, dog var den ene egentlig en Hollænder, og en anden en Svendsker. De vare Fanger udtagne af Arrest-Huuset, som de Franske havde giort paa den Engelske Krigs-Skibe, hvilket Generalen havde lovet mig da han erfarede vores Mangel paa Folk. De blev udtagne til os med ders gode Villie, betingede sig blot ikke at ville slaae imod deres  Lands Mænd, Englænderne. Da Capitain Rønne klagede sig meget over Mangel paa Folk, maatte ieg overlade ham to af disse Folk. Kl. 12 døde Enrolleret Matros Christian Rueberg og Kl. 2 en do. Lars Costrup og altsaa nu siden d. 6. Februar havde haft 12 Døde, som er meere end fire om Ugen, og meget for saa lidet et Mandskab. De havde alle faaet deres Helst i Heeden i Westindien, Nervefeber, Tæring, en dødelig Afmægtighed, etc. som hverken China eller noget kunde hielpe dem for naar det var i nogen høy Grad. Havde nu haft 40 Døde. Da ieg selv meget var plaget med denne Afmægtighed og Svinden, der kuns lidet vilde vige for China, at ieg ofte ey uden Møye kunde gaae, giorde ieg mit Pengeregnskab for Fregatten færdig til Dato med Copie af alt dertil hørende, giorde en forseylet Paque deraf og leveret Helliot med Begiæring, at dersom han skulde erfare at enten ieg eller Fregatten var kommen noget til (den var kuns slet i Stand, alle dens Master raaden, ligesom og andre Tilfælde en nye Rencontre kunde indtræffe) han da med et sikkert Bud vilde sende det til Kiøbenhavn, og i modsat Fald brænde det. Dette var en Sikkerhed enhver paa en saadan lang og uviss Reyse burde bruge, da deres Stervboe ellers kan uskyldig komme til at betale Kongen en Haab Penge ud, fordi der intet Regnskab findes, og Uvedkommende aldrig saaledes kan udfinde alle Udgifterne som den der selv har giort dem.

Kl. 5 tog iland og betalte Brødet og Rummen samt Chinaet imod 200 Papagoegs. Giorde Generalen en Afskeeds-Visit, takkede ham for Folkene og forlangte Lodt til inat. Da der baade var Comoedie og Ball i Aften, og Generalen spurgte om ieg ikke kom der, sagde ieg jo. Ieg tog en Logie-Sæddel som kostede 1 ¾ Patagog, og som man gaar ind overalt med. Gik paa Parterre Noble, hvor Fruentimmer og kom ind og satte sig iblandt Mandfolkene. De opførte Le Barbiere de Seville, som de spilte vel, det var Ende Kl. 8. Spiste til Helliots i Aften. Kl. 10 gik paa Ball, som baade var en Masque og uden Masque. Der var endeel Masquer, to Narre var deriblandt, som giorde en Haab Optøyer. Adskillige andre Masquer vare og lystige, en tog mig i Haanden og nævnte sit Navn, ieg ey kiendte.

Fruentimmer-Masquer saae ieg ikke, de vare uden Masquer, prægtig klæd med høy Coffure. Ieg saae og talte med en af de som man nu sagde var 4 smukke Søstre, hun var høy og deyllig, ikke mindste frek og dristig som de Franske Fruentimmer beskyldes for, men mild og ligesom lidet undseelig, og derfor meere forførisk, da samme klædte hende overmaade vel. Mig syntes denne at være den smukkeste af dem. Paa Comoedien sad Mulatinderne og Negerinderne i de øverste Loger og stedese coquetterede, havde Mandfolk hos sig i Logerne. De vare klædte vel i fiint og kostbart Tøy med Pocher, i Almindelighed hviide, men alle med Tørklæder om Hovedet, Guld og Stene blikede alle Stæder paa dem. I en Hast saae mange af Parterret op til en Loge hvor der sad nogle smukke Mulatinder, nogle leende, andre med Vrede. En Officer som stod hos mig forsikrede der var sket noget uanstendig i Logen, og at der opholdt sig bagved Mandfolk skiolt i den. Negerinderne og Mulatinderne, især de sidste, spilte som Rouller her i Byen. Med megen Frihed talte de ned til Mandfolkene paa Parterret, og da Comoedien var til Ende, blev de fulgt ned af Officerer og andre af Logerne, da der og adskillige Mandfolk stode klar ved Trapperne for at tale nogle Ord med dem, som de alle svarede med Frekhed og Coquetterie. Kl. 12 var Ballet til Ende. Waltersdorff og Musmand var med.

Rejse med BORNHOLM – Afsejling fra Cap Francois

Den 26. Februar 1781. Fastelavns Mandag. Formiddag Kl. 3 lættet Tøyankeret. Kl. 5 kom Lodsen, en Officer. Kl. 6½ var vi alle tre læt og gik Seyl med en god Landvind. Da vi udenfor saae en Vimpelmand som kom mod os hen, giorde vi Klar Skib, det var en kongelig Fransk Snov. Eftermiddag Kl. 6 peylede Cap Francois i StO½Ø 5 ¾ Miil. Den største af Nordamericanerne heed La Confederation, den anden The Dæne. Vores Folk holdt sig lystig i Dag, nogle klædte sig som Bønder, andre som Fruentimmer, nogle reed paa Heste, der alt sammen, da enhver spilte sin Rolle vel, saae naturlig ud, og saaledes dansede heele Dagen.

Den 27. Februar 1781. Saae endnu Cap om Eftermiddagen Kl. 12, peylede det i SSO og Eylandet Tortuga i SSV ¼  V fra os. Observeret Breede i Dag Kl. 12 var 20 Grader, 30 Minuter. Pompet Lentz med 2440 dobbelte Steeg. Mod Aftenen fik haard Kuling og Søe. Eftermiddag Kl. 6½ ved at reve, skiørede vi vores nye og eneste Storemerseyl, fra øverst til nederst, saa og vores Klyver blev revet tvert over. Slog Merseylet fra og reparerede det heele Natten. Vendte nogle Gange inat, da vi laae i Depuquementet med contraire Vind, og frygtet for Revet af Grand Caique. Vinden var NO og ONO med 2 a 3 revet Merseyls Kuling og Travatluft. Vores Lods eller Bekiendtmand var aldeeles uefterrettelig og ubekiendt, saa havde ieg vildet lyde ham, havde Skibet strax været tilsat, som Henrich endog kunde indsee, ieg maatte derfor hielpe mig med Kortet og Lod, saa godt ieg kunde. Foruden Bille var Berger og bleven syg inat, saa ieg maatte lade Cadet Thura tage Qvarteeret. Denne Nat for et Aarsiden var det ostindiske Fahrtøy brændte paa Kiøbenhavns Reed.

Den 28. Februar 1781. Morgen Kl. 7 saa Grand Inaque i VtS noget nær tvers i Læe 7 Miil fra os. Noget efter giorde Capitain Skiold Signal med Skud for Grund og vendte fra den. Da han og var nær hos os, forførte ved denne Leylighed Capitain Rønne til at vende med, som endnu var os nærmere. Vi loddet adskillige Gange, men fik ingen Grund, og da vi var midt i Fahrvandet, Vinden god at komme Debouquementet ud, giorde ieg Signal for dem at vende igien og slutte sig tæt hos mig, som og skeete, efter at ieg længe have maatte lagt opbragt og vente efter dem. Ieg giorde Signal for dem at løbe os agterom. Skiold sagde han havde seet en Klippe i Vandskorpen, som ikke kunde være muelig, da vi saa i det ringeste havde maatte seet Brændingen af den. Rønne havde intet seet, men af Frygt da Skiold vendte havde han vendt med. Giorde Signal at forcere Seyl. Denne Capitain Skiold havde været Chaluproer paa Commandeur Lützows Chaluppe 1756 da han commanderede Orlogsskibet Fyen, da ieg og som Officer foer med samme Skib, og syntes ikke siden den Tiid at være bleven nogen stor Sømand, i det ringeste en meget frygtsom.

Lodsen tog ved denne Leylighed reent feyl af Landet, som han sagde var Grand Caique, hvorved vi altsaa kom til at seyle lige paa Landet, da ieg dog midt i Storvandtet kunde see Aabning heel ud, og at vi var midt i dette rette Fahrvand. For en Sikkerheds Skyld holdt ieg dog som et Skibsraad om den Cours ieg tænkte at seyle, som af samme blev biefaldt, uagtet tvert imod den Lodsen vilde seyle. Henrich agde til ham paa Engelsk: Havde du faaet Lov til at lodse os, havde vi staaet for længe siden.

Saae siden Lille Ignaque, Petit og Grand Caique, som vi passerede mod Aftenen, hvoraf vi erfarede at alt var vel. Vi saae længe en stor Fisk ved Skibet, eller og tit i nogen Frastand i Vandskorpen, som ibnaldt sprudede Vand i Veyret, udentvivl har det været den som Skiold har seet i Mørkningen og taget for en Klippe som brændte. Pompet lentz inat med 1940 dobbelte Steeg. Kl. 2 inat døde Hans Christian af 2. Divisions, 4. Compagni No. 82. Observeret Breede i Middags 21 Grade, 16 Minuter, Misvisningen 5 Grader, 51 Minuter.

Den 1. Marts 1781. Havde om Nattn Kl. 2 vendt for Øen Mogane, men Kl. 4½ vendte nordover igien. Om Morgenen da det var Dag saae at være Øen de Mogane 1 ¼ á 1½ Miil nær, havde den i NVtN. Den var lav, saae en hel Kiede af Brænding ved den, især ved Pynten, som vi ikke var langt fra, og tydelig saae med Øynene paa Dækket. Lodsen vilde vi skulde vende for den, syntes mig lige saa godt at lade staae til, da det var stiv revet Merseyls Kuling, og vi skulde vende for Vinden ned imod det. Lod lodde stedse, og var klar til at dreye om, om Vinden i Travaterne skulde skrale. Havde Force af Seyl, vor Storemerseyl var siden Kl. 4 i Morges istand igien. Ved Lodningen fik ingen Grund, passerede Punten af Revet lykkelig paa en liden Miil nær omtrent Kl. 8½, og Coffardie-Skibene tilligemed, der vare et Stykke ret agterud. Brændingen stod høyt i Veyret. Det brændte omtrent 1 Miil ud fra Landet. Kl. 8½ peylede den SO Pyndt af Eylandet som Revet gaar ud fra i VtN½N 2 Miil, havde Midten af Landet i V½N 1 ¾ Miil. Vi vare dermed ude af Debouquementet, og var dette det sidste Land vi kunde vente at see, til vi fik Europa i Syne.

De Lande man ved denne Leylighed især seer er Cap ved Domingo, Cap Cabron, Vieux Cap Francois. Pynten ved Monte Christ er la Grange, Grande Inaque, Petit Inaque, Grand Cayque, Petit eller West Cayque, Cayque Bleue, Cayes d’Agent, Cap Samana.

Om Middagen havde observeret Nordlig Breede 22 Grader, 22 Minuter. Forflyttede mit Bestik til Middag i det store voxende Kort paa samme Breede og 303 Grader, 32 Minuters Længde, og satte Bestikket derfra. Holdt ved Vinden bestandig for om muelig at komme østenfor Bermudes. Kunde legge NO og NOtN an, NNO og NtO kuns iblandt. Saae i Dag en stor Hay paa Siden af Skibet, samt en stor Sværdfisk.

Den 2. Marts 1781. Eftermiddag omtrent Kl. 1 passerede igien Tropicus Cancri. Observeerede Breede til Middag 23 Grader, 25 Minuer, Misvissning i Aften 4 Grader, 32 Minuter nordøstring.

Den 4. Marts 1781. Observerede Breede 25 Grader, 45 Minuter. Paak. Længde 304 Grader, 55 Minuter.

Den 5. Marts 1781. Om Morgen Kl. 4 begyndte at faae haard Kuling af NO og NOtO, som Kl. 11 var tiltagende til Underseyls Kuling med tyk Luft, Regn og Travater. Maatte opgive Storseylet for de andre der sakkede stærk, og laae bie for Mesan og Fok. Et Storedreyereeb og et Spend af Fokkevandtet sprang. Havde strax en slem Søe. Eftermiddag Kl. 6 begyndte Kulingen at give efter til trerebet Merseyls Kuling. Vinden var først OtN, Kl. 9 var den OSo og SOtO. Kulingen vedvarede saaleedes heele Natten, i hvilken vi meget fornam til Kulden igien, og at vi kom høyere til Nords, som dog meget forfriskede mig. Havde lys Maane. Observerede Nordlig Breede 26 Grader, 59 Minuter. Pompede i Aften 2680 dobbelte Steeg.

Den 6. Marts 1781. Begyndte Vinden især at gaae til Sybnder, og blev omsider paa en Sso, som og var Tegn til Forandring af Clima. Middag Kl. 12 ½ døde Under-Officer ved Soldatesquen eller den Commanderende for samme Adam Gotlieb Qvam, en Nordmand fra Kongens Regiment. Dette var den 42. Døde. Han var i Varmen blevet som tosset i Hovedet, der endnu ikke havde forladt ham. Observeret N-Breede 27 Grader, 50 Minuter, Længde 305 Grader, 1 Minut. Kl. 2½ Signal for Convoy-Skibene at giøre deres bedste. Skiold havde ikke i det sidste onde Veyr merket til Lecage. Vores Storemærs Dreyereeb sprang. Nt. str. Hov. P [om natten stærk hovedpine].

Den 7. Marts 1781. Eftermiddag Kl. 8 Signal for Skiold at giøre sit Bæste. Middag obserevert Nordlig Breede 28 Grader, 27 Minuter, Længde 306 Grader, 21 Minuter. Vinden begyndte i Eftermiddag at gaae til Vesters og blev omsider VSV med rebet Merseyls Kuling, som nu kunde regnes for Vestpassaten. Eftermiddag lod styre ONO for at komme østenom Bermudes, som ieg dog og gierne vilde see om det kunde træffe sig saa. Signal for Skiold at sette Seyl til da det kuns var Bramseyls Kuling. Kl. 4 maatte opgive Underseylene for at vente paa ham. Af tre gode Azimuthpeylinger udfik Missvisningen endnu at være 2 Grader 49 Minuter nordøstring. Pompede 2760 dobbelte Steeg.

Den 8. Marts 1781. Havde 2 á 3 revet Merseyls Kuling af VSV Vind og Vesten, og da vi seylede for Vinden hen, tog Skibet temmelig stærke og hastige Overhalinger til begge Sider, at Vandter og Tougværk leed meget, som for endeel var raadent, noget af det sprang imellem. Lod stedse ethvert Spendevandt som ikke stod lige med de andre sette derefte, og legge Bolter paa hvor det paa de skrøbeligste Stæder kunde behøves. Om Aftenen gik Vinden til VNV og om Natten til NNV med samme Kuling. Lentzet allene for Fokken i Førstevagten for at bie de andre. Ved Vater-Bordene arbeidede Skibet Verket brav op af Naaderne. Formedelst ieg ikke kunde have de Seyl til som Skibet krævede og til at løbe fra Søerne med, hvorved Arbeidningen forverredes, frygtet ieg noget for Vandterne, der vare forstrakte, som og for Masterne ved Overhalingerne, da Stormasten havde Bugt, og Fokkemasten var raaden i Toppen. Observeret Breede 29 Grader, 16 Minuter, Længden 308 Gradet, 19 Minuter. Coursen for Etmaalet til Middag 70 Grader fra Nord om ad Øster 27½ Miil.

Rejse med BORNHOLM – en Caper

Den 9. Marts 1781. Veyret vedblev med samme Kuling til sildig paa Aftenen. Formiddag pompede lentz med 2400 dobbelte Steeg, om Aftenen med 1340 do. Om Eftermiddagen saae en stor Seyler agterud, som med al Force giorde Jagt paa os, lod alting saaledes giøre klart at vi hastig kunde have klar Skib. Den var endnu langt borte, men seylede ikke synderlig. Da det var Maaneskin om Natten saae at den endnu giorde sit Bæste for at holde sig i Nærværelsen af os, og holdt snart til den ene, snart til den anden Side for derved at vinde. Da vi intet havde at opholde os eller tale med den, fortsatte vi vores Cours, og ieg lod Convoyen være tæt hos os, paa den Side som var længst fra den. Mod Midnat begyndte det at blive stille, at vi slingrede brav formedelst stærk Dynning og død Søe. Observerede  Nordlig Breede 29 Grader, 54 Minuter, Længde 310 Grader, 57 Minuter, Cours 72 Grader fra nord om ad Ø, 36 Miil. Eftermiddag Kl. 5 døde Niels Christophersen af Agershuus District No. 22, som var den 43. Døde.

Den 10. Marts 1781. Holdt ommeldte Seyler ned til os. Kl. 5 giorde klar Skib og lagde Køyerne i Finkenettet, men alt som den nærmede os, brasede den op imellem med alle Seylene til. Kl. 6 heiste Vimpelen og tog et Rev ud af hvert Mærsseyl. Kl. 6½ heiste Flagtet under et skarpt Canon-Skud. Strax efter heiste den det nordamericanske Flag ligeledes under et Canon-Skud, da den endnu var langt borte fra os og holdt Cours SV fra os. Det var en Fregat omtrent paa nogle og 30 Canoner. Det var gandske stille for det meeste idag med Dynning. Om Aftenen og Natten fik Vind igien af Vesten. I Dag dde den 44. af vores Folk. Observerede Nordlig Breede 29 Grader, 57 Minuter, Længde 312 Grader, 14 Minuter. Havde udlæst Bonhuet Historie i Dag, og begyndte Abildgaards Oversættelse om Diæten. Befandt Missviningen i Aften 1 Grad, 34 Minuter nordvestring.

Den 11. Marts 1781. Peylede Solen i Opkommende og befandt Missvisningen af være 1 Grad, 31 Minuter nordvestring. Kl. 7 døde Soldat Johan Giærlig som vi havde faaet i St. Thomas. Observerede Nordlig Breede 30 Grader, 17 Minuter Kl. 12, Længden 313 Grader, 32 Minuter. Passerede Bermudas omtrent 30 Miil nær. I Dag lod holde ONO og altsaa kom Østlig og Sydlig om samme. Havde stærke Regn- og Hagelbøyer i Dag, som gierne holder under Bermudes. Lynild om Natten. Eftermiddag Kl. 5 døde Matros Ole Larsen, vores Oberflagmand af Agershuus District No. [tomt]. Peylede Solen i Nedgaaende 1 Grad, 45 Minuter, derefter befandt Missvisningen 2 Grader, 7 Minuter Nordvestring

Den 12. Marts 1781. Observerede Breeden 30 Grader, 52 Minuter, Længde 315 Grader, 30 Minuter, Cours 67 Grader fra Nord ad Øst, 27½ Miil.

Den 13. Marts 1781. Op ad Dagen fik haard Kuling af vestlig Vind, om Aftenen og Natten havde Storm og stiv Underseyls Kuling med stærk Regn for det meeste, da den og gik meere og meere til Nords. Om Natten lentzede allene for Fokken for Skiold, som ikke kunde holde det med os ellers. Om Aftenen i Mørkningen havde ham ¼ Miil agterud og Capitain Rønne tæt ved os. Mærse Dreyereeb og adskilligt af Takelagen var sprunget i disse Dage. skibet tog svære Overhalinger, satte Slingerbarduner paa Bougsprydet. Begge Topperne af Masterne vare ved Overhalingerne forvreedne, at Salingerne sad skiæve. Der gik en slem Søe. Gik en Hob Vand ind i mit Kammer, ligesom og alle Kamrene. Ieg var oppe heele Natten. Pompede lentz i Formiddag med 2840 dobbelte Steeg, om Aftenen igien med 2490 dobbelte Steeg. Observerede Nordlig Breede 31 Grader, 49 Minuter, Paak. Længde i Middags 317 Grader, 52 Minuter, Cours 66 Grader fra Nord ad Ost, 33 ¼ Miil. Eftermiddag Kl. 5 døde Matros Anders Johnsen af Agershuus District No. 58. Henrich var endeel bange, satte sig i Cahytsdøren.

Den 14. Marts 1781. Den NV Storm og Underseyls Kuling som havde vedvaret heele Natten vedblev endnu i Dag. Op paa Dagen var den iblandt kuns 2 á 3-revet Merseyls Kuling, indtil om Aftenen Kl. mod 11, da den aftog til revet Merseyls Kuling, indtil om Aftenen Kl. mod 11, da den aftog til revet Merseyls Kuling, haard Søe. Laae endnu med Fokken allene da vi ikke kunde see Skiold. Maatte dog siden sette Mesanen til fordi Skibet arbeydede meget. Laa saaledes heele Dagen drev OSO for at faae ham i Sigte igien, men mod Aftenen satte Storseyl til, efterdi Skibet laae meget ilde saaledes uden Seyl fordi Vinden nu var bleven mindre, og da vi ikke nu mod Natten saae til ham endnu, ansaae vi ham for skilt fra os. Men man sagde at det var hans Agt naar vi var passeret Bermudes som den farligste Vey for Westindiske Capere, vilde han ved Leylighed see at skille sig fra os for at kunde gaae sin egen Gang og at han troede sig sikker formedelst han skulde være forsynet med dobbelte Papiirer, hvoraf et Slags lydede at han kom fra St. Thomas. Pompet lentz i Morges, og atter i Eftermiddag med 1040 dobbelte Steeg. Skibet slingrede meget formedelst den svære nordlige Søe. Observerede Breede 32 Grader, 34 Minuter, Længde 320 Grader, 27 Minuter, Distancen 35½ Miil. I disse Dage havde tre Dreye-Reebe sprunget. To Pytting-Touge for. Birgine Hanger-Toug.

Den 15. Marts 1781. I Dagvagten havde endnu stiv revet Merseyl og Merseyls Kuling. Kunde ikke see Skiold. Kl. 9 vendte nordover for om muelig at krydse ham, men uden Nytte, saa alt gav Formodning om at han med Fliid havde giort sig usynlig, da vi ellers endelig igien havde maatte fundet ham. Ieg kunde og merke paa Henrich, at han ikke frygtede for ham, eller at han skulde bliv opbragt han kom fra et Fransk Eyland, mueligt formedelst de dobbelte Papiirer. Skulde han blive opbragt, saa havde han nu og den Fordeel at dette maatte skee til Europa og ikke meere til Westindien, hvor sagerne og Processerne treneres i saa mange Aar man vil. Observerede Nordlig Breede 32 Grader, 12 Minuter. I Eftermiddag havde laber og stille, men plaget af den endnu høye nordlige Søe og Slingring.

Den 16. Marts 1781. Eftermiddag Kl. 3 døde Matros Lars Svendsen af Agershuus District som var af Snouvens Folk. Kl. 11½ døde Soldat Per Louschy af Det norske Livregiment. Efter Stillet fik vi atter SV Vind igien i Morges, og om Aftenen med haard Kuling og svær Søe, at Skibet, da det var for Vinden, slingrede meget. Lentzede for Fokken og Storemerseyl paa Rand med tre Rev i. Om Aftenen lod holde OtN i, for at faae den NV paa Laaringen tillige med den SV Søe og saaledes desto bedre løbe fra dem, da Rønne og meget slingrede. Begge Skibene laae da meget bedre, da ieg tilforn meget kunde frygte for mine raadne Master og forstragte Hovet-Touge. Kl. 3 prayede Capitain Rønne, som til Middag havde 320 Grader, 26 Minuter. Vi havde derimod 321 Grader, 29 Minuter, altsaa vi 1 Grad Østligere. Observerede Nordlig Breede idag 32 Grader, i Dag 45 Minuter.

Den 17. Marts 1781. Observerede Nordlig Breede 34 Grader, 2 Minuter, Længde 323 Grader, 59 Minuter fra Nord ad Øst, 36 Miil District. Om Aftenen Kl. 6 sprang Vinden fra SV til norden med stiv Kuling, og da vi og havde haard Søe, holdt vi efter OtN for at soulagere Skibet i Slingringerne.

Den 18. Marts 1781. Eftermiddag Kl. 2 saae en Fregat med Vimpel ved en Opklaring, som holdt ved Vinden imod os, og gik for om. Den havde et glat Lag Canoner og saae orlogsmessig ud. Vi heiste Flag og Vimpel, og giorde klar Skib, men da den ey viste Flag igien, gav den noget efter en Kugle. Den vendte derpaa til os, og heiste nordamericansk Orlogsflag. Opgav Fokken og braste op for at faae Rønne nærmere til os. Den fremmede Fregat passerede derpaa os og Rønne agterom, saa ieg lod Flaget nedhale igien og intet videre ventet. Men den holdt derefter af efter Rønne, som endnu ikke havde sluttet sig tæt nok til os. Ieg braste da op efter Rønne og holdt til ham, og lod Fregatten atter give en Kugle. Den passerede os da agterom, og da den kom til os, heiste Engelsk Orlogsflag, sagde sig at være en Engelsk Orlogsmand da vi prayet den, og da den passerede os agtenom aabnet alle sine Porte, hvorved den fik meget Vand ind. Den tilbød sig at udsette Fahrtøy og komme ombord. Den var paa 20 Canoner, meget høflig, svarede os paa dansk, da den dog blev prayet paa Engelsk. Har ikke været andet end en Caper, men som det Aar havde Tilladelse naar de holdt det fornøden at heise Vimpel og Orlogsflag og give sig ud for Orlogsmænd naar de vare stærke og smukke nok dertil, og forsøge deres Lykke under denne Skikkelse, da Englænderne de Aar næsten havde Krig med alle Søemagterne, os og de svendske undtagne. Han havde en stor Lyst til Rønne. Veyret var meget urolig i disse Dage, sprang pludselig til det modsatte med stiv Kuling adskillige Gange, med Regn, Torden og Lynild. Skibet arbeidede meget i disse forskiellige Søer, nemlig NV, SV og NO Søe, at drages med. To Pytting-Touge, et Dreyereeb med meere var igien sprungen, og det var med Nød ieg kunde vogte Skibet for ikke at blive afmastet. 

Havde første Gang ingen Observeret Breede i Dag.

Den 19. Marts 1781. 2 á 3-rebet Merseyls Kuling af NO og NOtN med Regn og Lynild iblandt. Observeret Nordlig Breede 34 Grader, 13 Minuter, Længde 326 Grader, 6 Minuter. Lempet Baglast-Iern midtskibs. I Aften observerede Compassets Missvisning at være 7 Grader, 42 Minuter nordvest.

Den 20. Marts 1781. Observeret Missvisningen i Morgen at være 7 Grader, 30 Minuter Nordvest. Observeret Nordlig Breede 34 Grade, 7 Minuter, Længde 327 Grader, 3 Minuter. Eftermiddag Kl. 1 saae en Seyler langt borte til Luvart, hvis Bramseyl da var i Horizonten. Observerede siden da den voxede at det var en svær Fregat eller et Orlogskib, som med Læeseyl og al Force af Seyl giorde Jagt paa os. Vi seylede vores Cours saaledes at Rønne fulgte os nær. I Mørkningen var det omtrent 1½ Miil fra os, og da ieg ikke ret kiendte dets Seylads endnu, hvorfor vi for det meeste gik med klar Skib heele Natten. Om Aftenen begyndte Kulingen at friske, som meere tiltog om Natten, at vi næste Morgen da det kulede haardt med Søe, intet meere saae til det, muelig har det taget Feyl af vores Cours. Vi gik allene for Fok og Merseyl med 2 Rev i. Men det syntes ikke at seyle vel.

Rejse med BORNHOLM – Storm i Atlanten

Den 21. Marts 1781. Havde en stiv trerebet Merseyls Kuling med Stormbøyer af SVtV og svær Søe, saa at Skibet tog store Overhalinger. Gik allene for et trerevet Foremerseyl, da Rønne ellers ikke kunde holde det med os. Mod Aften sprang Vinden atter pludselig med en Regnbøye til NNV med mindre Kuling. Om Natten gik den til Vesters igien med meere Kuling. Bramstængerne blev gierne stedse strøget, Bramraaerne undtaget, i saadant Veyr for paa alle Maader at soulagere Masterne. Observerede Stormastens Bugt i Toppen at være forefter 4 Tommer og som tog meere til over Vandtet. Oaak. Breede i Dag var 35 Grader, 43 Minuter. Længden 329 Grader, 11 Minuter.

Den 22. Marts 1781. 2 á 3-revet Merseyls Kuling med Regn-Bøyer af VSV og VNV Vind. Uagtet vi stedse havde mindsket Seyl for Rønne, kunde dog i Nat ikke see ham, kastet med Raquetter for ham. I Dagningen saae ham. Om Eftermiddagen blev det meest stille, at Skibet leed meget af den døde Søe og især NV Dynning som vi havde tvers, og maatte holde nogle Streger af for, da vi laae næsten uden Seyl imellem for at bie Rønne, og iblandt slingret Rælingen i Vandet. Vores Stormast havde nu i Toppen 5 Tommers bugt. Fokkemastens Raadenhed  i Toppen tog til, begge to vare ved Brasning og Slingring dreyede skiæve i Toppen. Vaterbordene vedblev stedse at arbeide Værket op af sig overalt, en af Dæksplankerne havde hævet sig i Veyret. De to forreste Fokke-Spendevandt om bagbord var sprungen, og nokt et Pytting-Toug. Roeret var forslidt i Maleren og derved slog mægtig til Agterstevnen ved enhver Søe, at heele Agterskibet derved zittrede, som tildeels nok og kom af Skibets Kiølbrydning, der alt ved Kiølhalingen havde 9 Tomme Bugt, men nu formodentlig meget meere, der og forvoldte at Roerpinden nu stod heel i Veyret. Ved Overhalingerne dreyede Mærsene sig heelt til Siden. Var i Dag til Middag paa 36 Grader, 56 Minuters Breede og 331 Grader, 24 Minuters Længde. Cours fra igaar Middag til i Dag Middag havde været 56 Grader fra Nord ad Ost 32½ Miil. 

Den 23. Marts 1781. Eftermiddag Kl. ½2 fik en reen Norden og NNO Vind som ud af en Sæk under Terre Neufs Banker, hvor ofte kan ventes saadant. Maatte strax tage Merseylene ind (da efter at det næsten havde været ganske stille, Vinden strax kom med trerebet Merseyls og Underseyls Kuling med Bøyer) og sette Storseylet til, saa vi laae for tre Underseyl. Strax efter maatte give Fokken og Mesanen op, at vi laae bie for Storseylet, for tillige at kunne holde os hos Rønne, som sakkede. Havde da stiv Underseyls Kuling, tyk Luft med stærk Regn som tog til en Storm, med en mægtig sort Luft og Regn. Kl. 5½ bærgede Storseylet og tilsatte Mesanen som blev svigtet, hvilken Skibet efter de Omstendigheder laae godt bie for, det var da en Storm med stærk Regn og Lynild. Der reyste sig strax en mægtig Søe, at Skibet tog svære Overhalinger. Vilde strøget Underraaerne af Frygt for Masterne og Vandtet eller især Toppene af Masterne, men holdt det betænkelig at tage borgene af, thi da Takelagen stedse sprang og i den stærke Heede var bleven skiør og raaden, kunde muelig i de svære Overhalinger Cordelere eller topleider, Rækketrodser, det ene efter det andet, springe føren Raaen ret kunde giøres fast, og Raaerne derved muelig gaae til Søe, især da, foruden de mange Døde, den største Deel af de andre Folk vare enten heel eller halv syge, saa vores Arbeide kuns kunde gaae langsomt. Havde megen Møye med at faae Underseylene beslaaet, især Storseylet, hvor Folkene laae nogle Timer paa Raaen, og fik den dog ikke ret bærget, beslog med Brandgods tillige. Iblandt kunde vi see til Rønne, iblandt ikke. Pomperne gik bestandig, da vi saaledes kuns kunde holde lentz. Ratlinien sprang, styrede med Nødtallierne til den blev sat i Stand. Stormen vedvarede heele Natten med svære Byger og stærk Kulde tillige. Paak. Breede 37 Grader, 36 Minuter, Længede 333 Grader, 2 Minuter, Cours 63 Grader fra Nord ad Øst, 22 Miil.

Den 24. Marts 1781. Vedvarede Stormen endnu heele Dagen og Natten med stærke Byger og Regn. Ved Middag tiltog den endnu stærkere og gik nogle Streger til Vester, omtrent til NNV, saa Skibet atter fik 2 Søer og arbeidede meget, havde en stærk zittrende og røstende Bevægelse, at man havde som Møye ved at gaae paa Dækket, hvor det under fødderne syntes som Plankerne hævede sig. Det havde ofte kastet den læe Ræling i Vandet og under samme, taget Vand ind af Skandseportene og kastet Gallerie-Vinduet til Vandet, dog tog det kuns lidet Søe over sig. Havde skalket Lugerne og lagt Presendinger over Røstværkerne. Roeret slog stærk og tilligemed var der en mægtig Knagen og haarde Slag overalt i Skibet, især ved Vaterbordene. Der blev pompet næsten bestandig. Et Hovedtoug sprang for, 2 Pytting-Touge, 3 Dreye-Reebe, Ratlinien, en Mærse-Toplent, etc. Underraaerne vare forseet med Noktaklerne til Stytte, Marseraaerne med Styttetakler, Bramstængerne strøgne. Dækkene var, formedelst den samme Søe der arbeidede, saa lave at Vandet mange Stæder løb ned i Cahyt og Kamre, ligesom ind ad Siderne paa Skibet ovenom. Søerne kom tilsidst meget hastig paa hinanden, at Skibet neppe kunde reyse sig for den ene føren den anden kom. lentzelemmerne vare satte i, hvorpaa Søen adskillige Gange slog, og gav desuden imellem dem Vand ind i Cahytten. Vi laae stedse østerover. Rønne kunde vi om Aftenen kuns see fra Mærset agterud til Luvart. Denne Storm havde vi haft alle onde Forvarsler forud om Aftenen og Natten føren den kom. Stiernerne havde staaet disig og dybt inde paa Himmelen. Det var blikstille. Solen gaaet rød ned, staaet flammende og blussende op. Store Fisk havde om Morgenen ladet sig see i Vandskorpen, og sprudet Vandet høyt fra sig, etc. Formiddag Kl. 1 døde Matros Erich Hansen af Christianssands District No. 9. Seylmageren blev sat tre Timer i Boyen for Opsetsighed. Paak. Breede 37 Grader, 12 Minuter, Længde 334 Grader, 5 Minuter.

Den 25. Marts 1781. Om Morgenen Kl. 2 begyndte Stormen at lægge sig med en Platzregn, som tillige og for endeel lagde den svære Søe. Kunde da det blev Dag ikke see Rønne. Fik ham at see fra Toppen tre Miil agterud, lagde strax over den anden Boug til ham, giorde kiendesignal, og blev samlet med ham om Eftermiddagen. Kl. 12 havde alt Bramseyls Kuling. Reparerede Store Merseyl, som havde faaet Skade. Fik i Dag obsereveret Breede, efter i fire Dage ikke at have haft samme. Den var 36 Grader, 1 Minut, altsaa 41 Minuter Sydligere end Bestikket, som Driften i Stormen havde forvoldt. længde 334 Grader, 19 Minuter. Mod Aftenen og heele Natten havde Stille. Hnr: vld: i dg y: hv: mr: md: Chtn: t bstl:. [Henrich vilde i Dag ey mere med Christian at bestille].

Den 26. Marts 1781. Fyldte Salt Vand i Dagvagten at seyle paa. Til Middag observerede Nordlig Breede 36 Grader, 37 Minuter, Længde 334 Grader, 11 Minuter. Efterat heele Eftermiddagen Vinden havde været omtrent SV med Bramseyls og Merseyls Kuling, saa vi havde løbet 6 á 7 Knop, sprang den om Aftenen Kl. 10 fra SSV til NtV med stiv Underseyls Kuling med Regn, hvorved vi fik Bakseyl, ligesom vi gik med dem alle til, og Vinden heel ind paa den forkeerte Side, hvorved Skibet kastede sig med eet mægtig til den anden Side. En mægtig Tuden og Allarm hørtes i Skibet. Ieg havde nylig lagt mig da Bille som havde Vagt kom ned og sagde mig dette. Ieg kom strax op paa Dækket, da intet Seyl var bærget endnu, men vi skiød endog en mægtig Fart i denne Tilstand. Vi havde Fokken til, som var blæst rundt om Masten, alle tre Merseylene med to Rev i, Læeseyl-Spiirene vare udforede med deres Takelagie paa, Storseylet hang løst opgivet i Gie-Touget, Aben og Storestænge-Stagseyl, hvilke alle klagede og giorde mægtige Slag med megen Allarm, saa Folkene lidet kunde høre hvad som blev commanderet, ligesom Skibet aae mægtig paa Siden, at nogle af dem blot stod og holdt sig fast. Mærsefallene laae løse men uden at skage det ringeste, eller at man kunde brase det ringeste, man frygtede for vi skulde miste alle vore Seyl.

Lod strax porre ud overalt, fik med Møye Kryds-Seylet bærget med Qvarteret, holdt strax af for at bærge de andre Seyl, og siden luvede til igien for at faae Merseylene ned. Derefter fik Foremærsseyl bærget, men som skiørede, saa Storemærsseyl opgivet og beslaaet. Storestænge-Stagseyl og Aben hang længe og slog meget, hvorved de deels bleve hullede, deels skiørede, da vi næsten kuns kunde bærge et Seyl af Gangen formedelst de vare vaade og stive, deres stærke Slag, Vindens Force, og især for Mangel paa Folk, da de faa vi havde heller ikke havde megen Magt, formedelst deels udnærvede i Heeden, deels sygelige. Storseylet kunde vi ikke heele Natten føren i Dagvagten faae beslaaet. En Lykke var det at der var to Revi Merseylene og at Vandterne stedse vare holdte stive, da formodentlig ellers baade Stænger og Master havde faaet. Vi laae da bie i Begyndelsen for Fok og Mesan, men da Veyret om Natten blev haardere med revet Underseyls Kuling med Bøyer og Storm, opgav og Fokken Kl. 6. Der gik strax en haard Søe. Kunde ikke see Rønne, men kastet med Raquetter for ham heele Natten. Pompede af og til heele Natten.

Den 27. Marts 1781. Morgenen Kl. 7 fik Fregatten Grev Schimmelmand eller Rønne at see i StV ¼ Miil fra os. Stormen vedvarede heele Dagen og Natten. Skibet tog svære Overhalinger, arbeidede Værket ud af Naaderne udenbords, arbeidede Cravaller som vare indhagede 1 Tomme ud, saa og Panelværket ned, min Køye ned; forknuste Smaaestykker Træe faldt ned i mit Kammer af Plankerne, hvilket alt ikke kunde regnes fregatten i sig selv til Last, men det meget stormende Veyr og den især svære Søe vi stedse havde haft. Pompede fro det meeste med en Pompe stadig, ofte med to. Dreyereeb, Bardun og adskillige Takelagier sprang. Paak. Breede 37 Grader, 8 Minuter, Længde 335 Grader, 22 Minuter til Middag.

Den 28. Marts 1781. Om Morgenen Kl. 6 var det endnu Underseyls og trerevet Merseyls Kuling, som Kl. 8 begyndte at aftage, at vi satte Underseylet til, og at vi kunde begynde at eftersee vores Seyl, som for endeel var hullede, revne og nogle skiørede. Slog Foremerseyl fra, og et nyt under, begyndte at reparere de andre Seyl, slog Aben og Store-Stængestagseyl fra. Søen havde bortskyllet det meeste af Stikplanken om bagbord. Observerede Nordlig Breede 36 Grader, 44 Minuter, paak. Længde 353 Grader, 54 Minuter. Cours 37 Grader fra Syd ad Øst, 10½ Miil.

Den 29. Marts 1781. Observeret Breede 37 Grader, 1 Minut, Længden til 338 Grader, 13 Minuter.

Den 31. Marts 1781. Peylede Solen ved Opkomsten befandt Missvisningen derefter 15 Grader, 26 Minuter nordvestring. Kl. 10 døde Matros Torrius Pedersen af Christianssands District. Kl. 12½ døde Soldat Frantz Müller af Printz Friderichs Regiment, som var den 50. og 51. Døde af vores Folk. Fik i Dag en god sydlig og vestlig Vind. Observerede Breeden 37 Grader, 57 Minuter, længde 338 Grader, 19 Minuter.

Den 1. April 1781. Observeret Breede 40 Grader, 3 Minuter, Længde 339 Grader, 15 Minuter. Coursen fra Nord ad Østen 20 Grader, 32 Miil.

Den 2. April 1781. Observeret Breede 42 Grader, 33 Minuter, Længde 340 Grader, 56 Minuter, Cours 28 Grader fra Nord ad Øst, 40½ Miil, den største Distance vi endnu havde haft med Convoyen paa Hiemreysen. Om Aftenen Kl. 9½ havde Underseyls Kuling med Byger af NVtV og VNV, saa vi løb 9 Knob og derover, men maatte opholde os efter Rønne.

Den 3. April 1781. Vinden var vedbleven med trerebet Merseyls Kuling og Underseyls Kuling, men af NV og i Eftermiddag gik heel til Nords igien med Søe. I Morges i Dagvagten brød Søen  endeel over Skibet for og agter. Et Hovedtoug forud og et Dreyereeb agter var igien sprungen. Formiddag Kl. 11 døde den 52. , Elias Endersen af Christiansands District No. 95. Observeret Breede 44 Grader, 10 Minuter, Længde 343 Grader, 18 Minuter, Cours 43 Grader fra Nord ad ost, 38 Miil.

Den 4. April 1781. Observerede Nordlig Breede 45 Grader, 13 Minuter, Længde 345 Grader, 25 Minuter. Om Middagen stod efter Kortet gandske tæt ved Lille Færder med Bestikket, men saae det ikke, formedelst den nordlige Vind var kommet det saa nær. Gik vester og nordenfor det i Dag.

Den 5. April 1781. Peylede Breede 45 Grader, 41 Minuter, Længden 345 Grader, 54 Minuter. Kl. 12 døde Soldat Under-Officer Hans Christian Ottesen, som var den 53.

Den 6. April 1781. Peylede Breede 46 Grader, 35 Minuter, Længden 347 Grader, 2 Minuter. I Dag var det 1 Aar siden vi gik fra Sundet og kom Kattegattet ud.

Den 7. April 1781. Breeden 47 Grader, 4 Minuter, Længden 347, 35 Grader, havde slap Kuling disse Dage.

Den 8. April 1781. Formiddag Kl. 7 døde Matros Niels Christensen af Christianssands District No. 118, den 54. af vorees Folk. Ieg havde 19 i Sygekost. Observeret Nordlig Breede 47 Grader, 5 Minuter, Længde 348 Grader, 20 Minuter.

Den 9. April 1781. Havde fra den 29. Martii til i Dag formedelst stedsevarende Modvind efter Bestikket og Kortet skulde været nær inde ved alle de Klipper og Øer som ligger vest og nordenfor de flamske Eylænder, men intet seet, da deres Platz paa Kortet heller ikke er nøye anlagt. Holdt endnu østeri. Observeret Nordlig Breede 47 Grader, 38 Minuter, Længde 350 Grader, 43 Minuter. Røget, stænket og luftet om Læe, som ofte, og naar Doctoren forlangte det, alt efter som de Syge kunde taale det, og det var fornøden. Eftermiddag Kl. 4 døde den 55. Matros John Guldbrantzen af Agershuus District No. 14.

Den 10. April 1781. Var passeret i Dag de flamske Eylænder høyt nordenom. Observeret Nordlig Breede 48 Grader, 19 Minuter, Længde 354 Grader, 25 Minuter, Cours 71 Grader fra Nord ad Øst, 39½ Miil. Fik i Formiddag Kl. 10 da vi med nordlig Vind seylet tvers for Søerne en Søe ind fra Midten af Skibet og over heele Skandsen og Hytten, som gav et mægtig Stød, Røsten og Allarm i Skibet, dog var det kuns 2 á 3 rebet Merseyls Kuling. Gik med 2, 3 Rebet Merseyl Fok og Storseyl, løb samme Tiid 10 Knob. Havde i disse Dage seylet adskillige af vore Forhudnings-Planker af os. Kl. 11 pompet lentz med 1840 dobbelte Steeg, i Aften med 2740 do. Eftermiddag Kl. 4 døde Søevandt Matros Bastian Erichsen af Bergen District No. 28, den 56. Døde. Saae 13 Maager i Dag ligge paa Vandet i den svære Søe der ofte slog over dem, uagtet rundt omkring meget langt fra Land.

Den 11. April 1781. Paak. Breede 48 Grader, 57 Minuter, Længde 358 Grader, 17 Minuter, Cours 76 fra Nord ad Øst, 39 ¼ Miil. Havde i disse Dage haft haarde Snee og Hagelbøyer. I Eftermiddag kulte det haardt Underseyls Kuling af Norden med Regn, lod til at blive en Storm. Mod Aftenen bedagede Veyret dog endeel at vi satte trerebet Merseyl til. Eftermiddag Kl. 11 ¾ da Merseyl maatte indtages for Rønne, som gik agterud af Sigte, faldt ved den Leylighed Matros Ole Nielsen af Christiansand District No. 79 ned fra Storemærseraaen, paa Koebryggen og slog sig ihjel eller dog strax  efter døde; dette var den første paa Reysen som ved ulykkelig Tilfælde var bleven dræbt. Var den 57. Døde.

Den 12. April 1781. Skiærtorsdag. Observerede Nordlig Breede 48 Grader, 50 Minuter, Længden 360 Grader, 50 Minuter. Krydsede i Dag vores Bestik paa Udreysen til Lissabon af 16. April 80, da vi kom nordenfra Hitland. Havde for svær Søe og Overhalinger alle disse Dage ikke ordentlig kundet spise ved Bordet. Formiddag Kl. 8 døde Matros Joseph Ebbesen af Stavanger District No. 79, den 58. Havde mange haardt syge og endnu 19 i Sygekost.

Den 13. April 1781. Observerede Breede 49 Grader, 6 Minuter, Længde 1 Grad 34 Minuter.

Rejse med BORNHOLM – Engelske orlogsskibe eller kapere visiterer

Den 14. April 1781.Observerede Nordlig Breede 49 Grader, 31 Minuter, Længde 4 Grader, 33 Minuter, Cours 84 Grader fra Nord ad Øst, 29½ Miil. Prayet Rønne, som havde 4 Grader, 19 Minuter Længde. Havde loddet igaar og i Dag, da vi stod kuns 55 Miil fra Sorlingerne, men fik ingen Bund med 100 Favne. Lod holde til OSO til Middag, da ieg ikke vilde nordligere, men være midt imellem den 49. og 50. Grad, som er den rette Canalsbreede. Havde haft deyligt Veyr disse to Dage, SSV Vind med stiv Bramseyls Kuling, klart Veyr og en rolig Søe.

Den 15. April 1781. Formiddag Kl. 6½ loddet, men fik ey Lodskud. Kl. 9½ fik tre Seylere at see i SO langt borte. Giorde Signal for Rønne at holde sig nær hos os, giorde klar Skib. Kl. 10½ heisede de det nordamericanske Flag, vi heiste vores Flag og Vimpel. Strax efter skiød de et Canon-Skud, ieg lod ligeledes skyde et. Noget efter heiste de kongelig Engelsk Flag og Vimpel. Kl. 11 kom de til os, som vare to Fregatter af 22 og 20 Canoner og en Brig paa 12 Canoner. En af Fregatterne prayede os, og bad om vi vilde komme der ombord med et Fahrtøy, hvortil blev svaret Ney. De bad da om de maatte sette Fahrtøy ud og komme ombord som blev tilladt. De satte da fra Fregatterne hver et Fahrtøy ud og kom ombord, sagde sig at være Engelske Orlogsmænd. De Officerer som vare med lignede i Dragt og alt Engelske Officerer, havde Sablen bærende i et Bandoler som hængte om Skulderen. De vare meget høflige, og spurgte om vi havde medfølgende Skib under Convoy, hvortil vi svarede ja, hvor vi kom fra, ieg svarede fra Cap Francois. Det syntes da, de troede samme Skib tilhørede dem. Til Bille skal de da have sagt at de ønskede de maatte see min Ordre som Orlogsmand og at ieg skulde convoyere samme Skib, hvortil (skiønt han syntes det vel kunde gaae an) ieg bad ham svare ney, hvorimod de da ikke havde videre at erindre, forblev høflige, spurgte om vi ikke havde seet fremmede Seylere, og foer fra Borde Kl. 12. Mig forekom det kuns at være Piraterer, men da England i Aar benyttet sig af alt hvad de kunde, saa kunde det og være tvivlsomt, hvad Commission de havde, og paa hvad Fod de kunde være, da det efter de Engelske Love er Capere saa strængelig forbuden blot at føre Vimpel, mindre Flaget, og at give sig ud for Orlogsmænd. Ieg tracterede dem derfor paa en Maade som midt imellem begge Deele. Observerede Breeden 49 Grader, 46 Minuter, Længde 7 Grader, 6 Minuter, Cours 84 Grader fra Nord ad Øst, 24 ¾ Miil. Satte Bramstængerne op i Eftermiddag.

Den 16. April 1781. Om Morgenen loddet, men fik ingen Bund. Kl. 8 saae to Seylere forud i Læe, giorde klar Skib for en deel. Kl. 10 kunde see det var de samme to Fregatter som vare hos os i gaar, giorde fuld klar Skib og stak to Rev ud af Merseylene. Eftermiddag Kl. ¾ til Et tonede forommeldte Fregat Flag og Vimpel, vi tonede vores igien. Vinden var nu omløbende med laber og stille. Giorde Signal for Rønne at slutte sig tæt hos os paa den Side de fremmede Seylere ikke var, de holdt sig stadig en Distance fra os. Kl. 12 om Natten nærmede de os pludselig, uagtet det meest var stille, formodentlig med Aarer. Giorde strax fuldkommen klar Skib. Pak. Breede 49 Grader, 37 Minuter, Længde 7 Grader, 4 Minuter.

Den 17. April 1781.Formiddag: Ommeldte Fregat holdt sig saaledes heele Hundevagten os temmelig nær agterud, at det kunde synes de ved Stille eller anden Leylighed vilde tage Convoyskibet bort. Saa længe de ikke kom mig nær, kunde ieg ikke forbyde dem Søen, men vi var stedse med Lanterner og alt færdig til alt, ligesom Kulingen og tiltog til laber Bramseyls Kuling. Kl. 5½ stak det sidste Rev ud af Mærsseylene. De kom os derefter nærmere. Ieg lod da den nærmeste praye paa Engelsk, og spørge hvad hans Ærinde var, siden han holdt os saa nær. Han bad da om han maatte see vores Convoyskibs Papiirer, som strax blev ham nægtet, med Forsikring tillige, at det ikke havde noget Contreband inde eller andet end hvad Tractaterne tillod, som min Instruction saa strikte tilholdt ieg stedse med største Venskabeligehed skulde forsikre alle, endog Capere. Den andre Fregat løb da noget op paa Siden, begge med fuldkommen klar Skib, og giorde de begge en Hob Maneuvres og Exerciser med deres Armatur i Mærserne som de begge havde frem mod os, nemlig med Svingebasser.

Ieg raabte til Folkene paa mit Skib, at enhver skulde være færdig paa sin Post. Folkene som endnu heiste i Mærsefaldet gav sig da til med store Skraal at heise med Hurra-Raaben. Ieg recommenderede og Bille som var paa underste Batterie, at saa snart det skulde komme til noget, maatte han stræbe at ruinere ders Mærs, at de ikke derfra af ved Skraae og Cartesquer skulde have Fordeel strax at bortskyde Folkene paa øverste Dæk. Henrich, som troede det skulde komme til noget, sagde til mig at da han var Chirurgus og Medicus (han havde tilforn med Skibe fahret for dette) saa vilde han gaae om Læe til vores Chirurgus for der at være ham behielpelig med de Qvæstede, hvormed ieg var vel tilfreds. Men begge Fregatter vare hverken i Skiønhed, Størrelse og Force at ligne med de tre vi sidst i forrige Aar i Westindien havde Rencontre med, og neppe andet end Capere, men ved at sammenlignederes Begiæringer og Opførsel med samme, saa erfares de ere aldeles ens og lignende, hvoraf det er at formode, at de Engelske Capere som har været af nogen Betydelighed, har de Aar, eller i denne Krig, da Englænderne var i Knibe, maae have haft en saadan hemmelig vis Tilladelse, da de alle opførte sig paa en Maade. De Engelske Orlogsmænd selv derimod opførte sig i denne Krig meget meere høflig og eftergivende end de ellers pleyer.

Den 18. April 1781. Observerede Breede 49 Grader, 32 Minuter, Længde 7 Grader, 38 Minuter. Eftermiddag loddet og fik Bund to Gange med 70 Favne fiin hviid og brunagtig Sand med et enkelt hvidt Skiølp. I Formiddag saae Forandring af Farve paa Søen. Lovede den af Mandskabet 1 Ducat i Dag, som først kunde see Land.

Den 19. April 1781. Formiddag Kl. 6 satte Bramræerne op og Bramseyl til. Rørte begge Anker-Tougene. Observerede Nordlig Breede 49 Grader, 23 Minuter, Længde 10 Grader, 48 Minuter, Cours 87 Grader fra Syd ad Ost, 31 ¼ Miil. Kl. 12 loddet og fik 68 Favne fiin hviid sand, Eftermiddag loddet og fik 56 Favne fiin hviid Sand med Smaasteen. Da vi havde god Høyde at anduve Canalen paa, vidste vi ikke tilvisse om vi alt var i den om Eftermiddagen. Efter mit Bestik skulde vi være passeret Sorlingerne. Lod holde Østeri Kl. 12 for om muelig at see Land, havde ellers holdt OSO, som gik godt om baade uden og indenfor. Kl. 10 saae ieg Sorlings Fyr udi NtO, 3 Miil, holdt OSO igien og OSO½S. Vinden var SV og VSV.

Den 20. April 1781. Formiddag Kl. 4 ¾ fik Land af den Engelske Kyst at see i NtV, men ingen ret Kiending formedelst tyk Luft, lod Rønne vide det ved Signal. En af de bekomne Engelske Matroser saae det først og fik sin Ducat. Kl. 6 klarede det noget. Fik Kiending af Lishart Point, og peylede det udi NNV 3 ¾ Miil, mit Bestik feylte meget lidet, men var lidet forligere, skillede 1 Grad 40 Minuter i Længden som paa en saa lang Reyse var intet at agte. Vi havde da ey seet Land i 8 Uger. Kl. 6½ i en Klaring fik et svært Engelsk Orlogskib at see i NO½ Miil fra os, der laae ved Vinden, der havde et Rev inde. Giorde strax klar Skib, og som Rønne ikke havde holdt sig nær hos os, men nu var et temmelig Stykke borte, stak tillige, for at nærme ham, hastig bie efter ham, over den modsatte Boug som Orlogsmanden laae over. Vi havde to Rev i Merseylene, der var VtN Merseyls Kuling, tyg og taaget Luft. Da vi havde Rønne hos os, holdt vi vores Cours for Vinden igien. Det vendte da paa os og holdt af, men kunde ikke med alle Seyl, og revet det stak ud til opseyle os, der allene gik for 3 Merseyl med 2 Rev i, og som ieg dog lod brase hver sin Vey for at standse Fahrten, og Foremerseyl løbe. Den skiød da omsider et Skud med Skarp, som ieg besvarede med et do. da ieg stak bie og braste op. Flag og Vimpel var tilforn heist da det heiste sit. Det løb os derpaa agterom (var et 76 Canoners Skib) og spurgte hvor vi kom fra. Ieg svarede fra St. Domingo, det sagde da at vilde sette Fahrtøy ud og sende en Officer ombord. Officererne stode alle ved Faldereebet, ieg tog imod ham paa Skandsen. Han spurgte om Skibets og Cheffens Navn, Canonernes Antal og Mandskabets (til hvilket sidste prima Plan stedse blev svaret), samt naar vi var gaaet fra Domingo og hvor vi nu agtede os hen, som alt rigtig blev ham tilkiendegivet, men da han frygtede ikke at kunde skrive Navnene ret, skrev ieg dem for ham, som skeete nede i Cahytten, hvor ieg strax bad ham gaae ned, og bød ham Frokost, hvor Henrich og var tilstæde. Det var ingen ung Officer, men en sat og høflig. Han sagde det vel var Coutumen at de af fremmede Orlogsmænd fik først Salut i Canalen, men da alle deres Canoner vare ladte med Skarp, vilde de ikke begiære det, da nu og samme var overeens stemmende med vores Skyde-Ceremoniel, svarede ieg, at dersom de begiærede det, skulde det skee. Han fortalte at de havde taget Stacius og Cyrazov fra Hollænderne, at Admiral Darby commanderede deres store Flaade, at Gibraltar blev holdt bloqueret af den Spanske og Franske Flaade. Han spurgtte og om Coffardie-Skibets Navn, men ey om hvad det havde inde. Ieg sagde og at ieg havde det under Convoy. Giorde Undskyldning for de havde opholdt os. Da min Opbrasning ikke kunde svare til hans, men ieg desuagtet med foremerseyl bak skiød Fahrt og kom ham for nær, lod ieg tilligemed Krydsseylet bakke.

Lidet efter mødte ieg en Engelsk Orlogs-Fregat paa 34 Canoner som tonede Flag og Vimpel for os, vi for ham igien, men han prayede os ikke. Om Eftermiddagen prayede et dansk Skib, som kom fra Kiøbenhavn, der sagde at der skulde 16 Orlogskibe og 6 Fregatter ud, og at 2 alt var udlagde. Observeret Nordlig Breede 49 Grader, 50 Minuter. Kl. 8 peylede Lesard i NV½V 3½ Miil. Eftermiddag Kl. 6½ kunde see den Engelske Kyst tvers om Bagbord af 2 á 3 Miils Distance, men uden nogen ret Kiending, da det var tyk Luft. Om Aftenen saae Goustard.

Den 21. April 1781. Om Morgenen var Rønne nogle Miil fra os, da det havde været Taage. Holdt til ham og giorde Signal for at slutte, men da han ey holdt til os igien, skiød en Kugle for ham. Der var al Formodning om han gierne vilde ind i en Engelsk Havn fordi han muelig feylte et og andet, som dog var meget enfoldigt, da det læt kunde indfalde de Engelske der at erklære ham for en god Priis. Da vi ligeledes feylte et og andet smaat, men af ingen Betydenhed, meente Henrich og Officererne vi og gierne kunde indløbe i en Engelsk Havn, og Henrich giorde mig det Forslag, som dog var lidet bedre betænkt. Ieg lovede at dersom Vinden blev contrair skulde vi løbe ind i Norge, hvor vi nu var saa nær. Af Rønnes Opførsel, som her paa de dog farlige Stæder for ham dog ikke syntes at frygte for at blive skildt fra os, Henrich ikke heller, kunde man læt falde paa de Tanker at han og havde dobbelte Papiirer. Hans Ladning sagde man dog var for Ænke-Dronningen, Printz Friderich, Hoffet og Statsraadets Regning, det andet Skibs for Schimmelmands eller muelig visa versa. Saae Portland i Morges. Kl. 10 peylede Peveral i Nord ½ Ø 3½ Miil, saae Eyland Wigt i OtN forud. Eftermiddag Kl. 3 ¼ kom en Engelsk Lods til os fra Eyland Wight, men vilde ikke have ham, da de var uforskammede dyre. Kl. 6 passerede Eyland Wight meget nær, kunde see Taarne paa det, som og en Style paa det høyeste af Landet, en laae paa. Kunde see 7 Krigsskibe med Viceadmirals Flag i Portsmouth. Formiddag Kl. 8½ døde Matros Johan Johansen af Vest-Jyllands District No. 7 som var den 59. Eftermiddag Kl. 6 peylede den Øst og Sydpynt af Eyland Wight i NtO 1 Miil. Oberverede Nordlig Breede 50 Grader, 20 Minuter, Cours 73 Grader fra Nord ad Ost, 23 ¾ Miil.

Den 22. April 1781. Formiddag Kl. 4 peylte Bevesier udi NtV 2½ Miil, som har de 7 bekiendte Klipper eller Søstre. Kl. 8½ med en liden Klaring saae Fyrtaarnet af Singels udi NO½N, 1½ Miil, dog uvis paa om det ikke kunde være en Seyler, som det især i tyk Luft stedse ligner. Men da det igien blev tyk Taage maatte stikke bie henimod Dover. Da vi ikke derfor turde løbe længere, giorde Taage Signaler med 4 Canon-Skud og stak bie tillige med Rønne, ringede med Klokken, slog paa Trommen og skiød Salver med Musquetterne, som Rønne besvarede med Ringen og Skud noget efter. Loddet, fik 24 Favne grov sandgrund. Kl. 11 ¾ med en Klaring fik Landet af Dover at see i NtO 3 Miil. Saae Castellet med de to Fyrtaarne østenfor, passerede samme omtrent Kl. 1½. Kl. ¼ til 1 peylede Dovers Castel i NtO ¾ Ø 2½ Miil, og holdt vores Udcours derefter. Kl. 3 peylede Castellet i VNV 3½ Miil. Saae og Kl. 2 Calais, Nord Fortland, samt tre flydende Taarne af Dynkirken. Kl. 4 var passeret alle de farlige Grunde saasom Godvins Sand, Ripsraps, Falsen, Galuppen, etc. Var da i Nordsøen, og holdt NO Cours ad Næsset. Det havde været godt Veyr alle disse Dage igiennem Canalen, at Skibet havde næsten ingen Bevægelse, SSV og SV Vind. Mødte mod Aften to Engelske Orlogs-Fregatter paa 18 Canoner noget udenfor Dover med tre stærk armerede Cuttere, som heiste Flag under et Canon-Skud, vi heiste og Flag under de Krigsskibe vi havde seet paa Reysen, ligeledes stedse mødte os med. De vendte paa os, holdt sig agterud paa Laaringen af os. Den ene Fregat prayede os og spurgte de sædvanlige Spørgsmaal, hvor vi kom fra, hvor vi agtet os, hvad det var for et Skib, vi convoyerede, etc, hvortil vi svarede som sædvanlig. Ved Solens Nedgang observerede Missvisningen at være 21 Grader, 30 Minuter nordvestring. Middag Kl. 12 døde Soldat Oldrik Jørgensen af det Oldenborgske Regiment, som var den 60.

Den 23. April 1781. Om Middagen var 31 Miil fra Dover. Passerede i Dag Texels Breede 53 Grader og var altsaa ude af Hofden. Holdt første Gang Gebet i Aften uden Lys, og syntes det Dagen i Dag fra i Gaar at være længtes over en halv Time allene om Aftenen, formedelst den større Nordlige Breede vi var kommen paa. Formiddag Kl. 11 heiste Flaget for en Seyler som heiste Hamborgflag igien. Observerede Breeden 52 Grader, 44 Minuter, Cours 25 Grader fra Nord ad Øst, 27½ Miil fra Peyl. af Dover Kl. 3. Havde havt Tkkn. alle disse Dage.

Den 24. April 1781. Formiddag Kl. 8 heiste Flag for en Galease som havde holdt sig hos os i disse Dage, og da den ikke svarede med sit Flag, skiød et Skud for den, Den heiste da preussisk Flag, og blev ved at holde sig til os. Det var mig om at giøre forud at vide hvad Nationalitet saadanne Skibe vare af, som forblev os i Nærheden, da ieg havde hemmelige Ordres ved forefaldne Leyligheder at antage mig og forsvare russiske, Svenske og preussiske Skibe som medværende i Neutralitets Tractaten ligesaa fuldt som vores egne. Kl. 12 sprang Underliiget paa Storemærsen og Seylet skiørede derved noget. Observerede Breeden 53 Grader, 54 Minuter, Cours 38 Grader fra Nord ad Øst, 20½ Miil. Loddet i Aften og fik 22 Favne fiin Sand med Slik.

Den 25. April 1781. Paak Breede 54 Grader, 8 Minuter. Havde Flider i Syden 11 Miil.

Den 26. April 1781. Formiddag Kl. 9 ¼ døde Matros Christian Andersen af Agershuus District No. 100 som var den 61. Døde af vores Folk. Observerede Nordlig Breede 54 Grader, 30 Minuter. Cours 75 Grader fra Nord ad Vest, 15 Miil Havde Næsset i NNO½Ø 54 Miil. Havde Lodskud i Aften paa 23 Favne Slikgrund, som var Slag af det Vestlige af Doggers Banke.

Den 27. April 1781. Formiddag Kl. 7 Loddet havde 12 Favne fiin hviid Sand med megen Skiølp. Kl. 12, 15 Favne do. Pompet i Aften 3000 dobbelte Steeg, vi var bleven meget læk siden de sidste haarde Storme og Søe. Observerede Nordlig Breede 55 Grader, 16 Minuter. Var paa Doggers Banke.

Den 28. April 1781. Havde fyldt 6 af vore tomme Læggerser med Saltvand. Observerede Nordlig Breede 55 Grader, 58 Minuter, som omtrent er Kiøbenhavns Breede. Var ude af Doggers Banke. Eftermiddag Kl. 1 døde Matros Anders Olsen af 2. Divisions 5. Compagni No. 13, og Kl. 11 Matros Jesper Wilhelm af 2. Divisions 4. Compagni No. 55, en af vores bedste Baadsmands-Gaster paa Frgatten Christiansøe 1779. Disse var den 62. og 63 Døde.

Rejse med BORNHOLM – ankomst til Norge

Den 29. April 1781. Fik en stor Mængde Seylere i Sigte, som gik med os hen. Ved Solens Opgang befandt Missvisningen at være 19 Grader, 51 Minuter nordvestring. Imellem 9 og 10 seylede ommeldte Seylere forbi. Det var en Engelsk Coffardie-Flaade, som havde giort Admiralskab med hinanden, bestod af 61 Skib, men forresten ikke havde nogen Convoy. Da den frygtet os og holdt af, lod ieg heise Flag og Vimpel. Observeret nordlig Breede 57 Grader, 13 Minuter. Havde Linders Næss til Middag i ONO, 33 Miil. Kl. 1 loddet, fik 38 Favne fiin Sandgrund, som var Slag af den Store Fiskegrund. Det havde været laber og stilagtig alle disse Dage med østlig og noget sydlig Vind og stærk Nordlys om Aftenen.

Den 30. April 1781. Kunde i Morges ikke see Coffardie-Flaaden agterud, som vi igaar neppe kunde see forud. Formiddag Kl. 8 fik Land af Norge at see i ONO, men heele Dagen uden Kiending, maatte være imellem Schudernes og Egerrøe. Giorde Signal for Rønne at see Land, som vi stedse heele Reysen havde giort, og stedse seet først. Var 9 Uger i Dag siden vi gik fra Cap Francois. Observeret Breede 58 Grader, 3 Minuter. Havde Egersøe i OtN 9 Miil fra os efter Bestikket. Formiddag loddet, men fik ingen Lodskud. Eftermiddag Kl. 5 døde Matros Aage Amundsen af Christiansands District, var den Coffardie-Baadsmand ieg havde taget imod, der havde slaget sin Skipper, var den 64. Døde. Stod i Aften 3 á 4 Miil fra Landet, og troede at have Kiending af Jedderen. Det var et herlig Syn at see Solen i Aften gaae dunkelrød ned over Landet, hvor vi fik langt meere Land at see end tilforn.

Den 1. Maj 1781. Formiddag Kl. 8 peylede Næsset i OtN 6 á 7 Miil, Kl. 12 i OtS 4 ¼ Miil. Eftermiddag Kl. 1 ¼ da vi var under Landet, kom en Lods ombord fra Sognedal, og da Vinen havde bestandig været SO i disse Dage og contraire og meest stille, resolverede ieg formedelst Mangel paa Smør, Brændeviin, Brænde, etc. som vi ikke havde kundet faae nok af i Westindien, som og især for den Mængde Syge, der høylig behøvede Forfriskning, at løbe i Havn. Lodsen lodsede os da ind i Egersund, Rønne gik ind tilligemed, der sagde han og høylig behovede det, da ieg lod ham løbe agtenom. For haarde Kast under Landet tog 4 ¾ begge Revene i Merseylene efter Lodsens Begiæring. Kl. 5 kom Lodsen fra Egersund ombord, men da vi ikke for skral Vind kunde naae op i Havnen, ankrede vi Kl. 5½ i Udhavnen Giellestad Wiig kaldet, paa 12 Favne Vand Slikgrund. Strax derefter svinebandt Skibet, men med lange Agtertouge. Lodsen som havde hiemme i Havnen var ellers meget usikker og uerfaren. skiød paa og af Vagt. Bugten af vores Stormast blev maalet nu, som var 4½ Tomme foroven.

Den 2. Maj 1781. Tog ieg om Formiddagen iland til Byen Egersund som vi laae ¼ Miil borte fra. Henrichsen og Officererne vare med, vi spiste hos den fornemste Kiøbmand, navnlig Reiersen. Giorde Visit til Præsten Hr. Feye, sil Sorenskriveren Weyer og en Kiøbmand Siversen som havde været ombord hos os, saa og Provstinde [tomt]. Kl. 10 om Formiddagen sendte fersk Kiød og Grønt ombord til Mandskabet, samt frisk Ferskvand. Eftermiddag Kl. 4½ kom 6 Favne Brænde og Brændeviin ombord. Spiste om Aftenen iland og tog ombord Kl. 10½. Idag døde den 65. af vores Folk, Matros Jørgen Nielsen af 1. Divisions 4. Compagni, No. 79. Tømmermanden gik strax iværk med at giøre en Kiste til ham.

Den 3. Maj 1781. Tog iland Eftermiddag Kl. 5. Besaae Kiærken som var gammel og elendig. saae U.Wosbeins Kaarde med Feldttegn hang i den, til Erindring over hans Grav, som her var død, liggende paa Enrollering. en Præst Møller og hans Kone var afskildret over Choret. Krandse havde man her og der ophængt hvor Børn vare begravede. Saae vores Døde blev begravet paa Kiærke-Gaarden. Hans Kiste var bedækket med et Flag, og et andet Flag blev ført for ham, hans Camerater fulgte ham. Saa snart de saae Liget, blev ringet med Klokkerne. Graveren gik foran og sang. Præsten kastet Iord paa ham. Spiste hos Sorenskriver Weyer om Aften tillige med Henrichsen og nogle af Officererne. to Jomfruer Kiærulfer var der og, hvoraf man sagde den gamle mod 70 Aar Weyer skulde have den ene. Hans Gaard ligger smukt og angenehm med Broe at trekke op. Tog ombord Kl. 11. I Eftermiddag fik frisk Smør, Øll og atter fersk Kiød ombord til Mandskabet. Da en Soldat af Kongens regiment Johan Timler, som havde haft Forlov til at gaae iland, kom igien om Aftenen Kl. 7 ombord, faldt han strax efter om og døde som af et Slag, eller fik Flaad som Doctoren meente, var den 66.

Den 4. Maj 1781. Tog iland Eftermiddag Kl. 5 til Præsten Hr. Feye, for at spise der til Aften, hvortil vi alle vare inviterede. Han havde tre Døttre som saae vel ud, og havde god Skik paa sig, den ældste skulde have Faderens Capellan, den mellemste Premier-Lieutenant Chr. Holstein af Søe Etaten, hvilken Forlovelse var skeet i Vinter da Budde med Fregatten Møen havde lagt her i Vinterqvarteer, med hvilket Skib H. var. Præstekonen var en af de unge norske Fruentimmer som 1756 ofte havde været paa Escadren og vi havde danset med, nu var hun alt gammel og havde en Datter paa 24 Aar. Hun erindrede sig de Dage med Fornøyelse, ieg kunde og erindre hende fra samme Tiid. Præstens Huus laae et Stykke fra Byen paa en Bakke. Vi tog derfra om Aftenen Kl. 10½ og ombord. En Soldat sad 11 Timer i Bøyen i Dag for Opsetsighed. Baadsmand Aages Ænke var ombord i Dag og fik 15 Rigsdaer af hendes Mands Tilgodehavende. Hun var meget bedrøvet, men da ieg trøstede hende med hun var ung og saae vel ud,  og io strax kunde gifte sig igien, loe hun og al  Sorg var forsvunden. Soldaten blev begravet i Eftermiddag ligesom den første Matros. Ieg gav Præsten en Ducat.

Rejse med BORNHOLM – Afrejse fra Norge - grundstødning

Den 5. Maj 1781. Fik om Eftermiddagen Kl. 4 en frisk Kuling af NW med stærke Bøyer, hvorved Rønnes Agter-Toug brast, saa han nær var drevet ned paa os, vi fortøyede med nok et Toug. Folkene fik fersk Kiød i Dag igien. En Soldat af Kongens Regiment blev i Formiddag straffet for Canonen med Tamp for Tyverie iland. Om Aftenen Kl. 7 tog iland for at afgiøre Regninger med Kiøbmand Torger Reiersen, der var tillige Giestgiver. Ieg trax en Vexel paa Admiralitetet paa 400 Rigsdaler for Indkiøb til Skibet, betalte ham 19 Rigsdaler for adskilligt til mig. Ieg var beed til Sorenskriveren om Aftenen, men kunde ikke komme, var der dog for en kort Tiid, hvor ieg talte med Capitain Aboe. Berlingske Avis, etc. Vi gik derfra for at bede Torger Reiersen Farvel og drak der en Boutellie Viin. Denne gamle skikkelig Mand tog en Afskeed med os som vi havde kiendt hinanden i 50 Aar, og fulgte os langt ud. Ieg tog ombord Kl. 10. Henrichsen og, og lod alting giøre klar til at reyse inat. Vandt, Stag og alt ved Skibet var istandsat, saa godt muelig.

Den 6. Maj 1781. Kl. 1½ blev udpurret, og begyndte at giøre alt med Landtougene med at hale de ufornødne ind til at lætte Ankeret og gaae Seyl. Kl. 3 ¼ lættet Ankeret og gik Seyl fra et Cabeltoug og et Spring derpaa, alt som Lodsen begiærede det, men da det alle disse Dage havde været laber og stille, begyndte det nu at kule op med frisk Bramseyls Kuling af nordlig Vind, som til Kl. 5 tiltog til 2 á 3-rebs Merseyls Kuling, saa at vorees Spring sprang, og da Lodsen havde lagt os for nær Landet, gik vi stax med Skibet og Roret paa Klippen, hvorved Roret lættet sig op i Tapperne, hvorved Rorvandringen faldt ned tillige med Rorpinden, hvorved roret da ikke meere kunde dreyes. Skibet deyste vel af fra Grunden igien, men vi kunde ikke styre, heller ikke kunde lade Anker falde, som Skibet da vilde hugget i sig.

Skibet løb strax mod Grunden igien tæt ved Klipperne, og blev der staaende fast med Siden til fra Storrøstet til Fokkerøstet, agter og for var der derimod Vand nok. Lodsen var strax gandske confus, og giorde ikke andet end raabe og jamre sig, saa ieg maatte befale ham at hode sin Mund og ikke forvirre Folkene. Giorde strax tvende Touge fast paa Klippen forud for ikke at drive af igien. Gik i Værk med at giøre Rorvandringen i Stand, og førte to Cabel-Touge ud paa den anden Side af Revet, for siden at vinde os fra det igien, da der ikke var nogen Ankergrund langs ud af Revet. Skibet befandtes tæt. Kl. 6 ¼ havde Roret istand igien, vandt os strax af Grinden og blev flot, men Cabeltouget, som tillige med al Tougværket var bleven mørt og raadent i den stærke Heede, sprang igien. Vi tørnede vel op for de to andre, men de sprang ligeledes, saa at Skibet paaNye Løb an længere ude mod Klipperne, men drev strax fra igien. Vi havde Foremerseyl og Klyveren til som blev fyldte og bakkede eftersom behøvedes, og uagtet Skibet havdes meget for Vinden, løb det dog atter igien med Forenden mod Klippen, men drev strax fra igien, da det endelig ved Seylene blev bragt under Tvang, og vi holdt Cours udefter. Cabel-Tougene der vare sprungne og slæbte i Grunden troede ieg var det, der hindrede Skibet i at falde villig, hvorfor ieg lod dem kappe, da de ikke da kunde indhales. Man kom og berettede mig man kunde høre Vandet suse ind i Hellegabet, og man sagde vo vare meget læk. Ieg vidste nok, der var nogle unge Herrer og fleere der gierne vilde forblive noget i Norge for det første. Ieg bad Berger vilde tage saa mange Folk som muelig til to Pomper og lade Pompe lentz. Men baade Berger og Bille meldte mig at der ikke kunde faaes lentz og ikke holdes lentz, at Vandet voxede hver Time en Tomme. Ieg gik da selv ned og forblev ved Pomperne. Lod Waltersdorff være derved, og vi fik da lentz, og Waltersdorff meldte mig strax efter at der læt kunde holdes lentz med en Pompe. Ieg spurgte Underlodsen (thi den rette var ey at lide paa) om han var kiendt i nogen af de nedenfor værende Havne og kunde  [tomt felt] lodse os ind i, ifald Skibet ikke kunde holde tæt (thi den Havn vi var gaaet ud fra kunde vi ikke meere komme ind i, det kulede haardt, trerebet Merseyls Kuling og Underseyls Kuling af NtV, saa vi løb 8,3). Han sagde ja, og at han vel turde paatage sig samme. Ieg stak da bie med Skibet, først over den ene, og saa over den anden Boug med Force af Seyl, for ret at probere det, om det ved denne nye Bevægelse og Søe vilde holde tæt, og om det ikke trak meere Vand over den ene Boug end over den anden. Men Skibet befandtes lidet eller intet meere læk end tilforn, naar det var pompet lentz trak det en Tomme i Qvarteeret. Resolverede da at vedblive Hiemreysen, og Lodsen tog Kl. 9½ fra Borde. Havde Egersunds Indløb omtrent 2 Miil Vest fra os, holdt Cours efter Lindersnæs, satte Fok og alle Merseylene til med Revene i, Rønne, som der var giort Signal at seyle for, kom først til os Kl. 9 ¼. Kl. 11 døde Matros Poul Jacobsen af 2. Divisions 7. Compagni No. 69, den 67. Mand, vores gamle Povel Vandmand, som og var med mig paa Christiansøe. Saae Sognedal, Næsset, Flekkerøe, Mandal, etc i Dag. Middag Kl. 12 peylede Flekkerøe i NO½N 5 á 6 Miil. Holdt Skibet gandske lentz med 1 Pompe. Om Aftenen Kl. 11 havde Bramseyls Kuling af NOtN. Oppe fra Kl. 1½. 

Den 7. Maj 1781. Om Morgenen Kl. 5½ passerede os en stor Engelsk til Anseende Orlogs-Fregat der havde 12 Canoner i Laget, muelig en Caper, den tonede Flag, vi ligeledes. Holdt først til os, og saa fra os igien. Holdt agterom Rønne, og som det syntes prayede ham, da man ikke i Dagvagten havde holdt Rønne tæt nok hos os. Kl. 7 havde Tromlingerne tvers fra os i Nord. Kl. 12 kunde see Jylland fra Toppen i SOtS, observeret Breede 57 Grader, 46 Minuter. Om Eftermiddagen saae Julland ved Harthals 5 Miil borte. Var i Dag meest Stille.

Den 8. Maj 1781. Om Morgenen Kl. 2 fik Schagens Fyr at see i Syd 3 ¼ Miil fra os. Kl. 5 Peylede Marstrands Castel i NOtO½Ø 3½ Miil, og kunde see Wingøes Bakke og Taarn, der seer ud som en Seyler meget tydelig i OSO1/4 Sydlig. Saae Tislerne og heele Svendske Vallen grant. Formiddag Kl. 8 havde vi stiv torebet Merseyls Kuling af SV Vind med Strømmen ind paa Svendske Vallen, som vi var nær, hvorfor ieg for at undgaae Sladder, holdt Skibsraad om det skulde være raadeligst at holde det saaledes Kryssende med denne Strøm og Vind, eller om giordes fornøden, at løbe ind i Gottenborg eller Friderichsværn, da det med haard Kuling muelig ikke i vores Situation var raadelig at holde Søe med denne Vind, der var en Læger paa Landet, da vi og kuns egentlig havde et Anker. Det blev da besluttet at søge Friderichsværn, hvor vi og kunde faae alt hvad vi behøvede. Stokken af  vores Dagliganker var bleven knuset paa Klippen, men dets Toug var igien indstukket i Pligten. Det blev sidenefter meere stille, saa ieg ikke for det første holdt det fornøden at søge Havn, da vi saa kunde legge Landet fra os. Kl. 9 ¼ peylede Wingøe Taarn i OtS 1½ Miil. Kl. 9½ døde Matros Peder Tønnesen, en Hollænder fra Texel som vi havde faaet paa Cap Francois, han var Bødker, heed og Fægerhill, og var den 68. Ved at stikke Rev ud af Merseylene Kl. 10 skiørede de begge, som strax blev reparerede. Man sagde da ti l Rønne, at han ikke saa længe skulde opholde sig efter os, men giøre sit bedste at krydse sig op, da vi snart skulde indhæntet ham, og i Tilfælde af Fare for Krigsskib kunde han blot holde til os igien, men stræbe at holde Landet fra sig. Kl. 12 peylede Marstrands Castel i OtN½N 2 Miil. Kl. ¾ 1 var istand igien, satte Bramræerne og Seylene til. Kl. 2 peylede Wingøe Taarn i Ø2 ¼ Miil. Kl. 4 i NOtN 2 ¾ Miil, Kl. 7 i NNO½N, 3 Miil. Kl. 8 havde Krysset os op og havde Rønne tæt hos os til Luvart. Der blev pompet bestandig som tilforn.

Den 9. Maj 1781. Kl. 5 ved en Vending østover saae et Vrag staaende i VSV ¾ Miil, som var Orlogskibet Printz Friderich tilsat paa den nye Grund imellem Læsøe og Anholt af Lous. Flagstokken, et Stykke af Mesans og Fokkemasten stod endnu med Bougsprydet. Saae det saaledes tre Gange ved Krydsningerne meget tydelig, især sidste Gang da vi var omtrent ½ Miil fra det, og var det beklagelig og kostbar Mærke for os paa Grunden. Kl. 7½ tog Bramræerne ned, formedelst store Bramraae var gaaet istykker. Kl. 8 døde Matros Johan Fagerlund af Kiøbenhavns Verving, den 69. Kl. 12 peylede Vraget i VtN 1 ¼ Miil. Eftermiddag loddet adskullige Gange, fik 18 og 25 Favne hviid Sand og Mudder. Kl. 3 døde Matros Peder Olsen af Agershuus District No. 81 som stedse havde spilt paa Phiol for Mandskabet paa Reysen. Den første var en af de Engelske Fanger vi havde faaet paa Cap Francois, og havde vi nu 70 Mand døde. Kl. 6 kunde see fra Mærset af Vraget i vester, og Warbiergs Castel i OSO, som kiendes paa det hviide Land, der ellers ikke er paa heele Kysten. Kl. 8 havde Warbierg Castel i OtS 4 ¼ Miil. En Haab Seylere passerede os som gik nordefter. Vi krydsede os saaledes heele Kattegattet ind med contraire Vind. Kl. 9½ fik Anholts Fyr at see fra Mærset i SVtS. Kl. 11 peylede det i SV ¼ S1½ Miil. Ieg lod stedse vende for det naar man kunde see det nogle Vevlinger oppe i Vandtet. Kl. 12 kunde endnu see den under Mesans-Svigtingen i SVtS.

Den 10. Maj 1781. Da vi ved Vendingerne tog Anholt saa nær vi kunde, saa var vi det om Morgenen Kl. 7 temmelig nær, men overnfor Revet hvor der er Ankerplads. Saae Kiærken, Fyrvippen og Landet meget nøye i min Tubus. Det nordlige Land er høyt og falder brat af i en kiendelig Huk. Saae tre Skibe paa Revet, de to havde hver tre Master, det 3. en. Peylede Taarnet eller vippen i SV ¼ S 3 Miil. aae Wartbergs Castel og Bye nøye. Kl. 12 peylede Castellet i NOtN 3 Miil. Saae Morups Kiærke nøye. Eftermiddag Kl. 4 peylede Warberg i NOtN ¼ N 3½ Miil. Kl. 8 kunde see Anholt fra Dækket i tre Humpler i VtN ¾ N 3 Miil, og et Vrag paa Reevet i NV½V 2 Miil. Havde trerebet Merseyls Kuling af SO Vind. Kl. 11 fik Fyret af Anholt at see i NNV½V i Vandtet, og siden bestandig fra Dækket i Kimmingen. Kl. 12 havde den i NV½V 2 Miil, kunde see den godt fra Dækket. Strax efter saae vi den ikke, hvorpaa vi vendte sydover. Eftermiddag Kl. 3 syntes at see Kullen fra Mærset.

Den 11. Maj 1781.  Havde haft heele Natten og Dagen trerebet Merseyls Kuling af SO og SSO Vind. Krydsede heele Dagen meest under Svendske Vallen med Regn og tyk Luft. Formiddag Kl. ½1 peylede Anholts Fur i NV½V 2 Miil, Kl. 3 ¾ Hesseløen udi So ¾ Miil, Kl. 4 syntes at see oppe i Vandtet 2 Humpler af Anholt, endnu i NNV, og strax efter saa og den svendske Vall forud i Læe. Endeel Seylere som gik nordpaa passerede os forbi. Kl. 7 ved en Vending peylede Warberg Castel i NNO 3 ¾ Miil. Eftermiddag Kl. 4 vendte sydover ¾ Miil fra den svendske Vall, peylede Tyløe i SOtS 3 Miil og kunde see det høye Land ved Torrekoe udi StO. Kl. 5 ¾ fik Kullen at see forud. Kl. 8 peylede Kullens Fyrtaarn i StV 2 Miil, havde Rønne 1½ Miil agterud. Kl. 10 ¾ havde Kullen tvers for os i Øster ¼ Miil og da Fyret ey var tændt, skiød et Canonskud for at tænde det. Da vi saaledes vare passeret Kullen, ankrede vi Kl. 12 om Natten indenfor den med 1 Anker paa 14 Favne Vand Muddergrund. Man kan seyle med SSO Cours Kullen forbie og have Fyret i NNV, da man saaledes gaar sikker for Svinebouerne, og saa langt over man vil. Havde krydset heele Kattegattet igiennem med trerebet Merseyls Kuling, iblandt Underseyls Kuling, dog stedse ført Merseylene, som ofte skiørede. Nogle Gange havde hastig maatte vende for Vinden for Anholt Rev, Hesseløen, Lysgrunden, etc.

Den 12. Maj 1781. Ved Solens Opgang heiste Flag og Vimpel. Kl. 4½ skiød efter Lods. Kl 5 ¾ kom Capitain Rønne her og passerede os. Kl. 6 fik en Lods ombord fra Hornbeck eller Gilleleye. Peylede Kronborg i StO ¾ Ø og Wesbye Kiærke i Ø ¾ S. Kl. 7½ tog Skarpet fra alle Canonerne. Henrich tog strax iland i Morges, vilde ikke oppebie til Chaluppen kunde blive færdig, men fik en liden Jolle han roede tvers iland med. Han embrasserede mig, takkede mig med alle Tegn paa Venskab og Oprigtighed, for hans Ophold her ombord og beviise Artighed. Eftermiddag skrev Admiralitetet til. Maatte ligge heele Dagen for Stille og syden Strøm. Bille var syg. Lodsen fortalte at Molke laae med Orlog-Skibe i Sundet, at der og laae Orlogskibe udenfor Sundet. At Admiral Kaas skulde være casseret og hans Kaarde brækket, nogle fornemme fra Norge skulde nedkomme i Arrest med fleere saadanne utrolige Ting.

Den 13. Maj 1781. Formiddag Kl. 10½ lættet med laber Kuling af SSO, men Nordenstrøm, for at krydse sydefter. Boutede heele Dagen til om Eftermiddagen Kl. 4. Sae under Vendingerne under Landet Gildeleye Bye nøye, hvis Kiærke har et spidst Taarn. Fyrene paa Nakkehoved, meget smukke. Siden Hornbeck, der og har Kiærke med et spidst Taarn, og er den største Fiskerbye her, hvilken vi løb nær. Vendte ved det sidste Slag tæt i Landet ved Hammermøllen i Bidevind, noget nordenfor, og ankrede om Eftermiddagen Kl. 4 imod 1 Miil fra Kronborg, lidet nordenfor Lappen, nær Sællandske Vallen paa 16 Favne Leergrund. Rønne ligeledes. Peylede Kronborg i SSØ ¼ Ø og Helsingborgs Kiærke i SO ¼ Ø. Sydenstrøm. Havde boutet ved og vendt under vores Kyst af Nordenstrøm. Commandeur Capitain Krog laae med et Orlogskib ved Hornbeck. En af Officererne tog der ombord; gik at viide at efter Krabbes Project var Collegierne nu separeret igien, i Commissariatet var Krabbe den første, Geheimeraad Re ventlow, Kammerherre Bertouch og Gording vare de andre. Krog havde meget spurgt til mig, og havde ønsket at tale med mig. Han havde et Skrift i Lommen, hvori var anført Aarsagen hvorfor Grev Bernstorff var bortjaget, og som Guldberg havde ladet udbrede, og Krog lod læse, hvem der vilde. Officererne gik os nær forbi til Orlogskibet, hilste os, men ikke kom ombord, som vi forundrede os over. Ieg havde i Morges med et Fahrtøy som just gik til Helsingøer og Kiøbenhavn sendt den befalede Generale Raport for heele Reysen til Collegiet, samt skrevet dertil aparte, som og Holmens Cheff, samt sendt en Dødeliste ind over alle de Døde.

Rejse med BORNHOLM – Hjemkomst og en advarsel

Den 15. Maj 1781. Maatte formedelst contraire Vind og Strøm endnu blive liggende i Dag. Om Aftenen Kl. 7 kom en liden Jolle roende af 2de Drenge tværs ud fra Landet til mig med et Brev med et meget stort Segl paa, som de sagde der en var kommet, som de troede fra Helsingøer, og sagt de skulle bringe samme ombord til mig, ieg betalte dem for deres Umage og de foer bort.

Samme Brev var stort sammenlagt og forseglet med et stort Segl, hvori det Kongelige Vaaben med Krone over, samt den Kongelige Titul, etc. Da ieg Brød det fandt ieg det af følgende Indhold, skreven som af en aldrende Mand.

” Vil de frelse deres Liv, saa red det, mens de kan. Efter Rygtet ved Hoffet i Hovedstaden og her, er det uundgaaelig forloret. De kan io da søge og faa salvum conductum. Man forsvarer sig bedre i Friheden end i Fængslet; dette Raad er ei fra Børn, ei fra uerfarne, ei fra ukyndige, men af Christelig sindede efter got Overlæg. Man vil ei bedrøve, fornærme eller skremme, men om mueligt frelse deres Liv.”

Der var slet intet skreven oven over det, heller ikke neden under, hverken Datum, Sted eller Navn, Adressen uden paa var saaledes: Herr Capitein Skiønning paa fr. Bornholm.

Uagtet, ieg nu heller ikke lod mig skrække af dette navnløse Brev eller i nogen Maade adlyde dets Indhold, saa kunne ieg dog ikke andet end meget tænke derpaa og forundre mig over, hvor der kunne have skrevet samme og ville forføre mig til at giøre et saa fejgt Skridt, da ieg for enhver retfærdig Regiering og ret kunne forsvare alt, hvad ieg havde giort. Da saa vel ovenmeldte brevs ortographi som især de store bogstavers plasering ikke ret alle Steder ere efter reglerne, saa skal samme vel have Anseende af at være skreven af en saakaldet lægmand.

Skrev min Kone 1 folie Side til. Maa. Hmr. Aften, Natten.

Dette Brev var 1½ Folio-Side, dateret Fregatten Bornholm d. 15 Maj 81, Aftenen Kl. 7½ til Ankers 1 Miil uden for Kronborg. Meldte hende deri om det navnløse Brev ieg havde faaet, at ieg intet havde mig at bebreyde og intet bør have mig at begrygte. Etats Raad Henrichsen havde lovet at hilse hende fra mig, hvorfor ieg ey før havde skrevet. v. Brevbogen for 1781.

Den 16. Maj 1781. Formiddag kom Commandeur Capitain Krieger ombord med en Ordre fra Admiral F.C. Kaas til mig dat. d. 28. April 81, som begyndte saaledes: Efter hans Kongl. Mayts. allernaadigste Befaling, beordres hr. Capitain Schiønning, eller i hans forfald den paa Fregatten Bornholm højst Commanderende Officer, at ingen af Dem, øvrige Officerer, eller nogen af Fregattens Mandskab, maa gaa i Land eller sende Breve i Land, førend hr. Capitainen har indsendt sin Skriftlige raport under behørig forsegling, om alt hvad der er passeret paa Fregatten, hele krydstogtet og convoyeringen i Westindien til mig. Og indtil nærmere Ordre udkommer, maa ingen komme fra Fregatten eller til Fregatten, etc. Ieg læste den men sagde Kr. intet derom, og var meget koldsindig derved, uagtet ieg af samme dog kunne erfare, at man mente, ieg i følge først ommeldte Brev skulle være bortgaaet, da der i denne Ordre tales om mit forfald, og mulig fraværelse. Kr. forlangte af mig en Skriftlig forsikring til Admiral Kaas, at denne Ordre mig rigtig af ham var leveret, som ieg og strax satte mig ned og skrev. Han talte med mig om indifferente Ting, men da vi var alene i cahytten, bevidnede han mig og hvor ondt det giorde ham, da han hørte man lige som med Admiral Fischer 1761 vilde sigte mig paa det strengeste. Da ommeldte Ordre bød Taushed ville ieg ikke indlade mig meget, da som bekiendt Kr. ikke gierne kunne tie; men svarede blot, at ieg havde mig intet at bebreyde. Dog for at høre hans Tanker, og hvad men mulig sagde, viste ieg ham ommeldte Brev om at fløgte, han læste det med stor Forundring, og sagde, hvem den ulykkes Piine kan have skrevet det? Uagtet ieg nu alt havde taget min Resolution intet at agte paa samme, skiønt ieg paa en halv Time kunde komme til Sverige, som ieg laa tæt ved, vilde ieg dog høre hans Tanker, og hvad han mulig holdt for, men han svarede: at han aldeles i den Faldet hverken torde raade til eller fra. Sagde dog siden efter at man io og baade havde ville hængt og brændt Fischer. Ieg bed ham ikke sige til nogen han havde læst det Brev, men han svarede, at det turde han ikke tie med, som ieg og ikke meget reflecterede paa, hvilketn han giorde. Saa vel da han kom til Borde, som da han tog fra Borde embraserede og kyste mig, og gav alle Tegn paa Venskab.

Lettede adskillige Gange saa vel i Eftermiddag som om Aftenen for i det ringeste at komme op i Sundet, men maatte stedse for Vind og Strøm ankre igien.

Rejse med BORNHOLM – arrestation

Den 17. Maj 1781. Om Morgenen fik Vind, lettede og gik Seyl. Kl.    saluterede Kronborg med tre Canon-Skud, betakket med 3 do. og fra Helsingborg med 4 do. Passerede Escadren i Sundet under Krieger.

Kl.    ankrede paa Kiøbenhavns Red. Noget efter kom flagskibets Travallie-Chalup om Bord med Capitain-Lieutenant Wigandt i, som var Næst-Commanderende, saa og Capitain-Lieutenant C. Lütken. For at opfylde min Ordre, raabte ieg strax til dem, det var befalet, at ingen maatte lægge til Borde, men de svarede at have ordrer til mig.

Da de kom om Bord og ned i Cahytten, forelæste de 2 første mig en Ordre fra Vice-Admiral Fontenay, under hvis Ordre Fregatten sorterede, at ifølge hans majestæts Befaling skulle ieg arresteres og dertil følge med dem i Land, samt at Capitain-Lieutenant Lütken igien skulle antage sig Fregatten som Cheff, at ieg skulle anvise dem alle Fregattens Papirer, hvor iblandt nødvendig maatte ses at være mine Kongelige Instructioner og ordres, Commando Protocollen og Skibets Journal, etc. som alt skulle forsegles saa vel med mit som de tre Capitain lieutenanters segl.

Ieg anhørte og forrettede dette med Koldsindighed, lagde den ringeste af mine Kaarder paa Bordet, som de der modtog. Lieutenant Bille gav sig Anseende af at græde ved denne Leylighed, og havde virkelig Taarer i Øynene, men som dog meget blev afbrudt ved at se paa Lütken, som skulle være Cheff, der strax satte sig paa det øverste sæde i cahytten, aglede paa en Stol og gav sig en air. Da Bille formodentlig har troet han selv skulle blive Cheff, moquerede han sig i høj Maade over Lütken og da denne bad ham om noget, svarede han ieg er syg, og skal bed e samme at kan blive meldt og ieg kan faa Tilladelse at gaa i Land. Admiral Kaas i Admiralitetet skulle de sige mig fra at han ønskede ieg ville spise først, da der ellers ikke lettelig i Dag ville kunne gives Leylighed dertil, som ieg da og giorde, tog et lidet Skrin med noget lintøj og et og andet i med, og dermed for af Sted i ommeldte Chalup, de 2de Capitain Lieutenanter holdt sig en paa hver Side af mig ligesomm og saaledes satte sig i Chaluppen.

Da ieg kom op af cahytten var hele Mandskabet oppe, som med bekymring ansaa dette. Begge disse Capitain-Lieutenanter havde fahret med mig, Rasch som Cadet 1762 med Fregatten Møen ad Kiel til, Wigandt 1770 med Fregatten Hvide Ørn, som Lieutenant og Næst-Commanderende paa en Tour ad Østersøen, og liggende i Sundet. Rasch erindrede dette selv først, ieg talte med dem om differente Ting og nyt fra Kiøbenhavn, spurgte dem blandt andet, hvor ieg skulle hen, da ieg ikke var vis paa om det var til Kastellet, men de svarede til Nye Holms Hovedvagt. Ieg havde min Ridingot uden over klæderne, vi lagde til Trappen uden for Bommens Vagt. Lieutenant Zimmer havde Vagt, den mellemste af de tre Brødre, Officererne og Folkene var uden for Vagten, men ieg havde ikke hørt, der var bleven udraabt, som heller ikke som Arrestant kunne have Sted. Da ieg saa min løber stod ved Vagten, raabte ieg til ham, hvorledes det stod sig med mit Compagni, som svarede ret vel. En Haab Folk stod paa Broerne og paa Toldboden. Tønder fortalte mig siden, at en Del af de udenlandske Envoyeer tillige med nogle af deres Fruentimmer havde staaet pa Toldboden for at skulle se denne ilandkommen og arrestering, mulig har de troet, ieg havde lagt der til. Det var især de som meget var kommet ombord til os, da vi laa i Iisen. Det som mulig og har været noget Aarsag til denne nysgerrighed, kan muluge have været, at den lille Cron Printz stedse skal have Sag, at ieg havde fortjent at miste mit Hovet, udentvivl bagefter, hvad han havde hørt Echsted havde sagt foran, der ved denne Leylighed ret skal have villet vist sin Forstand og Videnskab. Da Cron Printzen og en Gang høyt ved sit Taffel skal have sagt dette længe førend ieg kom hiem, hvor Admiral Fischer da og spiste, skal han efter som Tønder fortalte mig, have svaret: Deres Kongelige Højhed skal ingen Mand dømme førend han er kommen hiem og har forsvaret sig. Hvorved han skal have forandret Couleuren noget og bleven gandske tavs. Paa Broen imod Nye Holms Hovedvagt sagde ieg ved en Anledning til Capitain Lieutenanterne, ieg skal ikke bede nogen om mit Liv, etc.

Da ieg kom ind i Hovedvagten, havde Capitain Claus Tønder Vagt, hvis Under-Officer ieg havde været ved Søe-Cadetterne ligesom og paa en Cadet-Fregat 1754 ad Østersøen. Han leverede mig en Ordre fra Holmens Cheff Contre Admiral F.C. Kaas at læse, som var til Vagten, dateret 16. Maj 80, og som lydede saaledes:

”Efter Hans Mayts. allernaadigste Befaling skal Capitain Schiøning, saa snart han med Fregatten Bornholm ankommer paa Reden ved Kiøbenhavn aresteres og føres aresteret i Land til Nye Holms Hoved-Vagt, saa snart bemeldte Capt. Schiønning er bragt til Vagten, holde ham aresteret paa Salen over Vagten, som nu bliver forsynet med Iernstænger i Vinduerne og behørig Iern og Laas for Døren. Her skal han paa det nøjagtigste bevogtes og forsvarlig visiteres for at fratage ham alt det, der kunne beskadige ham eller befordre hans Undvigelse. Til videre maa ingen uden det Vagthavende Cheff saadan op- og tilsyn med Capt. Schiønings Arrest og Bevogtning, at intet Ansvar deraf kan flyde. Second-Lieutenanterne Friderich Stibolt, Horstmann og Hans Jacob Zimmer ere beordrede at skiftes til daglig at holde Vagt hos ham udi det Værelse hvor han er aresteret, og uden for værelset skal alle Tider 2de paalidelige constabler med huggerter have Vagt.”

Ieg forundrede mig over denne haarde Arrest og Tønder ligeledes. Noget efter gik ieg af mig selv op paa Salen og Capitain Tønder med Lieutenant Horstmann var alt til stede, som havde denne første Vagt. Da mig syntes Tønder ikke vel ville foretage den anbefalede Visitation, udtog ieg selv alt, hvad som var i alle mine Lommer og viste, intet utilladeligt var deriblandt, hvorved det da og blev ligesom alt hvad der var i Skrinet.  I Dag kom og følgende Ordre til Vagten:

Capitain Schiønning kan for det første indtil nærmere Ordre indhentes ikke tillades Blæk og Pen, og følgelig ikke bortsende noget Skriftligt. Hans Kiste med Tøy kan han faa, naar alt deri først nøje er visiteret, at deri intet findes noget mistænkeligt. At levere hans Penge fra sig, ser ieg ikke gøres nødig. Hvad Tøy, som fra hans Frue bliver sendt, maa ligeligedes visiteres. Hermed følger et Brev fra Frue Schiønning, som ieg haver igiennelæst og igien forseglet, hvilket kan leveres til Capitain Schiønning. Gammel Holm d. 17. Maj 1781. Var skrevet med Kaas egen Haand.

Samme Ordre kom i den Anledning, at da ieg som sædvanlig paa Reysen havde en liden guldbørs hos mig, som ieg viste og var da Tønder i Tvivl, om ieg kunne beholde samme, lod da derom giøre forespørgsmaal.

Paa Salen var den Seng opsat, som blev giort til Oberst Falkenskiold, da han og der var arresteret, den var bred, men uden omhæng, og som en smuk standkøje. Sengeklæder havde ieg og ført med.

I Vinduerne var frygtelige Iernstænger, som meget vansirede denne ellers smukke Sal. Mig er siden sagt, at disse Iernstænger havde smedene paa Gammel Holm hele Natten, førend ieg kom, maatte smedet, som gav en mægtig snak saa vel paa Holmen som i Byen. Thi da man vist har troet, ieg i følge det Brev, ieg havde faaet, havde løbet min Vey, saa var Tiden knap, da man erfarede dette ikke var saa. Saa vel for Døren til Sovekammeret, eller det Kammer til taget, som det udtil Trappen eller indgangen var mægtige tykke Iernstænger tværs over med store Taskelaase for, foruden Dørene selv bestandig i Laas, som altsammen ved op- og ilukning giorde en mægtig Raslen, Hvinen og Allarm og tog temmelig Tid, førend man kunne komme ind og ud med Laasenes op- og ilukning. Uden for Døren stod ommeldte 2de Skildvagter neden for hver af de 2de Trapper, og en Officer blev stedse saaledes indelukket med mig, og som stedse med rette skulle vaage den gandske Nat, som dog langt fra ikke havde Sted og heller ikke i nogen Maade var fornøden. Vel har ieg hørt, at adskillige Misdædere meget let har kunnet brudt alt, hvad Iern man har ville fænglset dem med, men ieg havde ikke lært denne Kunst, ligesom ieg og, da ieg passerede Kronborg, om ieg ville flygtet, da i en Hast med Chaluppen kunne sat over til Helsingborg.

Alle kunne ikke andet end smile ved denne store Forsigtighed, og ieg selv med, og forundrede mig over, at ieg ikke og ifølge samme fik Iern paa med.

Admiralitetet og især Holmens Cheff, sagde man, havde været derimod, men det var hans Majestæts Befaling. Den Jurist, Regieringen havde raadført sig med, ville lade se, at han endnu tilfulde erindrede den gamle barbariske kriminelle ret, han havde hørt i sin Ungdom paa sine Collegier i alle sine Formuler.

Imidlertid kunne ieg denne Dag og Nat ikke just være i det bedste humør, da ieg saa med hvilken Furie de tragtede mig efter Livet, og da ieg erfarede, ieg skulle dømmes af en Commission, ligesom og al den anbefaledes Taushed, der i alt skulle iagttages, ikke gav mig de bedste Tanker, men gierne Tegn paa, at hvad enten der er Skyld eller ikke, saa holder man dog fornøden, der skal ske et Offer, hvilken Uretfærdighed da ieg ingen kan komme i Erfarenhed om, formedelst man da aldrig ret faar at vide, hvorledes det hængte sammen med Sagen, men stedse formoder dog det bedste om en regierings Retfærdighed. Hvortil kom endnu at ieg vidste at have med en Regiering at bestille, som havde befalet og ladet executere Struensee og Brandt, etc. gruelige Execution er, der havde forundret og skrækket hele Europa. Dog lod ieg mig intet anfægte, saa at Capitainen og Lieutenanten undrede sig derpaa og sov temmelig vel om Natten. Fik intet videre at spise i Dag end det lidet, ieg havde spist om Middagen.

Den 18. Maj 1781. Havde Capitain Ziervogel Vagt, som selv var under Action for Fregatten Kronborg, der skulle været til Vestindien for at afløse mig, men som han havde forlist paa Skagen. Da han kom op om Morgenen tillige med Tønder, løb han strax bestyrtet til mig, Taarerne i Øynene og embrasserede mig og raabte, det giorde ham overmaade ondt for mig, saa ieg ikke kunne andet end smile af ham.

Commissionens forhør begynder

Den 19. Maj 1781. Løverdag om Eftermiddagen mødte ieg første Gang for Commissionen, hvilken Krigs-Commission havde Ordre saa snart som muligt baade at forhøre Sagen og dømme i den, da man havde besluttet, at ieg skulle ihjelskydes, og at samme Execution endnu skulle ske paa Flagskibet Justitia (hvilket Navn da vel og ved en liden Forandring havde svaret dertil), endnu førend Escadren halede ind. Dette fortalte Officererne mig.

Commissionen bestod af Contre Admiral Antonie de Fontenay, en bekendt hofmand endog fra de Struenske Tider, Commandeur Capitain og Kammer Herre Ulrich C. Kaas af General Echsteds Svogerskab, etc. Commandeur Capitain og Kammer Herre I.B. Wintherfeldt, generalauditeur i Søe Etaten Professor og Justitz Raad Jacob Colbiørnsen, Søe Krigs Procureur og Justitz Raad Fogh var Actor, Admiralitets Secretair og generalauditeur Perbøll førte Protocollen.

Commission blev holdt i den almindelige vagtstue paa Nye Holm, Capitainen maatte stedse opholde sig i den liden udenfor. Alt skete under lukte Døre, som saaledes hele Forhøret skulle vedvare, og alle vidnerne forhøres under tavsheds Ed, hvilken og var kommisairierne anbefalet samt alle, som havde noget med Sagen at giøre.

Ieg maatte ikke raseres. Naar ieg gik ned af trapperne til Forhøret, hvortil ieg blev indbuden af Capitainen, gik Officererne foran og skildvagterne bag efter mig, som derefter blev fordelt uden for Dørene, hvor ieg var inde. Det  Danske orlogsflag paa Nye Holms Hovetvagt, som kuns plejer at vaje geburtzdage, naar Skibe løber af Stabelen, de første højtidsdage, blev hejst, saa snart Forhøret begyndte, og vajede stedse til den sildigste Aften, saa længe det varede, som gav en mægtig Opsigt for hele Reden og fremmede Nationers Skibe, der ikke var vant til at se dette særsyn. Den Vagthavende Lieutenant opholdt sig i Stuen næst ved hos Capitainen, ingen maatte komme ind, var det endelig fornøden at tage med nogen af Commissarierne, pikkede men lidet paa Døren, da en af dem gik til samme og fik Efterretning.

Da ieg trad ind af Døren, hilsede hele Commissionen mig meget høflig, men med en beklagelighedsfuld mine, som man ville sige, lige meget hvorledes det er, alt er forloren. En Stol var alt sat tæt ved Commissarierne, som man strax bad mig sidde paa. Ieg havde min almindelige daglige Uniform paa. I Eftermiddag rangerede man i særdelsehed kuns Documenterne, som blev nummererede og lagt ad Acta. 

Saaledes var under no. 1, 2 Kongelige befalinger til Commissionen af 15. og 17. Maj. Den forseglede pakke fra Borde af blev og nu brudt, og de Documenter deri ligeledes lagt ved Protocollen, saa man der ved havde alt 7 no., som for uden no. 1 var no. 2, Admiralitetets skrivelser af 16. og 18. hujus, no. 3, min Kongelige Instruction. Da dermed fulgte 2 geheime Kongelige Instructioner som efter at have læst samme, ieg igien havde forseglet med min signet, ville A. Fontenay strax brudt samme, ieg declarerede da, at de ikke angik noet denne Sag angaaende, men han ville ikke lade sig nøjem Ed denne Declaration, da det kom til votering, hvorved Commissionen og især Colbiørnsen holdt for, at de som de var burde sendes til Admiralitetet med en beretning om, hvad ieg havde sagt, da om Collegio holdt fornøden, de kunne give oplysninger om hvad ieg havde sagt, da om Collegio holdt fornøden de kunne give oplysning i Sagen, de vel sendte dem tilbage, som og var det fornuftigste, og som ieg var forsikret paa, de ikke ville blive. No. 4, min Journal. No. 5 Commando Protocollen. No. 6 min generale raport for hele togtet fra 24. December 79 til 13. Maj 81, No. 7 log Bogen som expres fra Fregatten aparte var begiæret. 

Man oplæste og i Eftermiddag strax da ieg kom ind, den Kongelige cabinets Ordre for mig af 15. Maj (altsaa skreven 2de Dage førend ieg kom hiem paa Reden) der var udstedt til Admiralitetet og Krigs Commissionen, hvilken var temmelig lang og i Guldbergs sædvanlige særdeles stil. Ikke har ieg nogen Tid tilforn hørt en saadan Kongelig Befaling, eller troet den kunne skrives til noget ret forud. Den skulle saa vel tilstilles Procureuren, som og circulere stedse med Sagen til Dommen, hvorfor den og som sagens Aarsag om man saa kan sige, eller Begyndelse, blev lagt ad Acta No. 1.

Da ieg kuns ved denne Leylighed har hørt den læse, er det mig ikke mulig formedelst dens Længde at erindre den alt eller i sammenhæng, men saa meget ieg erindrer vist af den vil ieg dog anføre: Hans Maystæt giver deri til kende sin største Unaade imod mig, udnævner Commissarierne, befalet samme at forhøre og dømme i Sagen. Siger derefter, at Hans Mayestæt befaler, at her skal statueres et tilstrækkelig Exempel til nationens Ære, til Flagets Ære, til etatens Ære, at Hans Mayestæt har den fortrolighed til de ovenmeldte Mænd, han dertil har udnævnet, at rette sig efter hans Villie, at kuns det ene Tilfælde med Flagets strygning skal undersøges. At ieg strax skal fængsles og paa det nøjeste bevogtes m.m.s. som ieg nu ikke erindrer. Admiral Fontenay sagde da en var oplæst at han dog ikke kunne indse at Æren i den vidtløftigthed som omtalt var, havde lidt derved, som ieg ikke ret forstod ham i. Men saaledes er Guldbergs stil, og det anser han for dansk veltalenhed.

Efter at alle ommeldte Documenter var overleverede Procureuren til afbetiening blev Commissionen berammet til overmorgen Mandag d. 21., da den skulle samles igien til Forhør om Morgenen Kl. 8.

Man overleverede mig og i Dag et Brev fra min Kone, dateret 17. Maj, som hun forseglet havde sendt til Holmens Cheff for af ham at brydes og læses først, dernæst af ham forsegles og saaledes ved Commissionen tilstilles mig.

Den 21. Maj 1781. Commissionen lod begiære fra Fregatten Bornholm Styrmandens Journal som blev lagt ad Acta No. 8. Bemandings Extracten for den Tid Fregatten gid sidst fra St. Thomas til Guadeloupe, sygelisterne for begge disse Tider, samt hvor mange reconvalesentere der var udskrevne af Syge Kosten til Skibs-Kosten og tillige extract af Doctorens Journal.

Ieg blev i Dag quæstioneret fra om Morgenen Kl. 8 til om Eftermiddagen Kl. 2 og fra om Eftermiddagen Kl. 4 til om Aftenen over Kl. 9. Flaget vajede stedse al denne Tid. Ieg fik 14 hovedquæstioner, men i hvilket hver var en Del bi-quæstioner, som blev indslagne derunder, saa at svaret i Almindelighed Indtog adskillige Sider i Protocollen, for Exempel den 12te 3 Sider, den 14de 5 Sider.

Ieg udlod mig ved en Leylighed, at ieg ikke holdt det fornøden at svare til mange Quæstioner, og at ieg ikke holdt det til nogen Nytte, at ieg forsvarede mig i denne Sag, i hvor vel ieg end kunne dette, da min Dom dog alligevel alt ved den Kongelige Befaling syntes at være fældet. Commissionen tav til dette, endelig afbrød Colbiørnsen Tavsheden og svared, at forsvare sig var højfornøden og endelig maatte have Sted.

Da Fogh i Dag havde giort adskillige Qvestioner, og bestandig sagt Hr. Capitaine, sotd Colbiørnsen op af sit sæde og sagde, vi har ikke Tid til at giøre complimenter her. Kongen giver ingen titul af herr uden præster og Riddere. Han satte sig derpaa ved den anden Ende af Bordet hos Fogh, tog selv et Papir op af lommen med opskrevne Qvestioner paa, som han stedse siden tilspurgte mig efter, giorde nogle faa complimenter med Perbøl, hvad  enten Perbøl skulle selv indføre mine Svar i Protocollen, eller Colbiørnsen skulle dictere ham dem til, Perbøl var høflig og modtog Colbiørnsen dikterede samme. Efter den Tid nævnte Colbiørnsen mig nogle Gange for Dilinqventen og dicterede samme til Protocollen, men Perbøl vedblev med Hr. Capitaine desuagtet ligesom Fogh.

Denne ordentlige afsætning fra sin bestilling lod Fogh sig strax befalde, ieg kunne vel og besværet mig over samme, da Colbiørnsen der ved baade blev Actor og Dommer, eller i det ringeste forlangt samme tilført i Protocollen. Men ieg syntes at moquere mig over, at lade mig opbringe af noget, da ieg vidste, at med rette skulle ingen kunne Skade mig noget i hvo der qvestionerede, ligesom ieg og ansaa det alt for spil. Commissionen talede heller ikke noget ved denne Leylighed, saa ieg saa at samme maatte være overlagt. Da Forhøret var forbi om Formiddagen udbad Colbiørnsen sig af Fogh, at se hans Qvestioner som han da og leverede ham, og som han igiennemgik, der begge vedblev som det syntes at være Venner. I Protocollen blev dog stedse tilført at det var Fogh, som qvestionerede.

Den 22. Maj 1781. I gaar blev og mit Chatol efter Commissionens Ordre med mine Papirer i hentet fra Fregatten (som var halet inden for Trekroner) og sat i Vagt- eller Commissionsstuen, for at mine Papirer i Tilfælde der kunne effterses. En specification paa de sig befindende syge i Syge Kosten, samt døde d. 28. December. Dagen føren Rencontren forfattet af Ober Mesteren Weischer blev og i gaar lagt til Protocollen under No. 9.

Efter den var der da 16 Mand døde, 13 syge efterladt i Hospitalet i St. Thomas, og 32 syge ombord i Syge Kosten, som tilsammen er 61, men som bekiendt Antallet paa de som endnu ikke var antagne i Syge Kosten, som de endnu svage og udmattede reconvalescenter var ligesaa stor. Da ofte ikke en Gang saa mange kunne for Rum og Kiøkkenets Skyld antages i Syge Kosten som tit behøvedes, og som Kokken paastod ey ret at kunne bestride. Hvad Tilstand reconvalescenterne var i kan og sluttes deraf, at omtrent 12 af dem døde førend vi kom hiem.

I Dag d. 22. Maj besvarede 6 Qvestioner, men hvoraf den sidste i Tallet den 20de medtager i dens Svar over 22 Folio-Sider i Protocollen, formedelst de mange bispørgsmaal den indeholder, udentvivl for det ikke skal synes Qvestionernes Antal at have i No. været mange.

En Admiralitets Skrivelse blev taget ad Acta i Dag under no. 10, handlende om, at ieg paa visse Vilkaar maatte tillades Blæk, Pen og Papir, da mig og af Commissionen blev leveret et rent Ark Papir. Kniv og Gaffel maatte ieg ey heller benytte mig af, men den Vagthavende Officer skulle skiære Maden i tu, til hvilken at spise ieg da benyttede mig af en theske, som ret vel lod sig giøre.

Mad havde Holmens Cheff tilladt mig at lade hente hjemmefra, da Admiralitetet ey havde giort Anstalt, hvorfra ieg skulle have det. Dette blev taget Holmens Cheff Admiral Kaas meget ilde op, at han havde givet mig en saadan Tilladelse. Guldberg havde endog udladt sig for Liv Medicus Aaskov, at Kaas kunne blive kasseret derfor. Imidlertid forblev det dog derved, og Kongen sparede diætpenge.

2de Oppassere blev givet aparte til Vagten til at hente saadant for mig, men de fik ikke Tilladelse at komme ind til mig, hvilket kuns var Tambourer ved Vagten tilladt.

Den 23. Maj 1781. Bev ligeledes den hele Dag ommeldte Tid fra om Morgenen førend Kl. 8 til om Aftenen efter Kl. 9 qvestioneret. Den 20. qvestion blev endvidere fortsat, som Indtog i Dag 9½ Sider i Protocollen, hvoriblandt og i Særdeleshed om Flagets strygning, etc. Fik dissuden i Dag 12 Qvestioner. En Ordre kom i Dag fra Holmens Cheff til Vagten: At ingen Breve, Sædler, etc. ved nogen fra eller for mig maatte bortføres. Udentvivl i Anledning at, at Pen og Blæk var bleven mig tilladt. Da det var Helligdag i Morgen blev Forhøret opsat til overmorgen.

Commissionen - Baseret på Rygter

Den 25. Maj 1781. Blev samme Tid og til om Aftenen Kl. 10 endnu i Dag qvestioneret, og havde nu i Aften i alt faaet 59 hovedqvestioner. Mine Signaler til convoyen blev i Dag lagt ad Acta til Protocollen under No. 11 og obercanonerens Journal under No. 12, en attest fra oberchirurgen og en Liste fra Proviant Skriveren paa de som var i Sygeforplejning, etc. under No. 13 og 14. En Admiralitets Skrivelse af 23. hujus, at hans Mayestæt havde tilladt, ieg maatte barberes under No. 15.

Saa vel Colbiørnsen som Commissairerne havde adskillige Gange sagt under Forhøret, at man erfarede nu, at Sagen var langt anderledes, end Rygterne havde gaaet. Ieg havde og iagttaget, at Colbiørnsen ofte var meget tankefuld under Forhøret og meget høfligere end i Begyndelsen, udentvivl fordi som man sagde, at han selv havde raadet til at processen kunne anlægges paa en saa haard Maade, ia man ville vide han endog selv som en der havde megen lyst til at giøre Lykke, havde haft Del i cabinets Ordren med, eller dog forud af ham igiennemset og approberet, der burde da studeres paa i Faldet det efterfølgende Forhør ikke blev mig imod, hvorledes samme Ordre dog alligevel kunne forsvares, og med Kongelig Myndighed fortsættes.

I Anledning at de Rygter som havde gaaet, og som var mig ubekiendte, var den 58 qvestion saaledes: Da Rygtet om den tildragelse deponenten har haft med langt andre Omstændigheder og paa en for deponenten langt mere fornærmende Maade, end den under hvilken han selv har opgivet factum; spørges om han kan vide eller slutte sig til, hvor fra slige Rygter kan komme, og hvad dertil kan have givet Anledning? En af Commissarierne erindrede ved den Leylighed, nemlig Wintherfeldt, at ieg i Februar 80 da ostindiefareren Den Gode Hensigt laa i Brand paa Kiøbenhavns Red, der var af fahre for Flaaden og Staden, ieg da havde Tilbudet mig at ville gaa hen med nogle TømmerMænd til den paa Iisen for at lade hugge hul i den; men som disse nægtede ikke at ville, etc. dette faldt Commissionen paa at burde tilhøres, men da som om ieg selv var faldet paa samme. Dette nægtet iegg, og sagde ieg forlange ikke samme, mente heller ikke det giordes fornøden; hvortil Commissionen sagde, det kunne være meget godt, som ieg da sagde ikke at have noget imod, kuns at det ikke skete i mit Navn, men da det ellers ikke kunne ske, blev det dog saaledes indført, og som i en slags bedende tone, men hvoraf ieg ikke har dicteret et eneste Ord. Dette skete til den 59. qvestion, som var den sidste og handlede om, om ieg denne Gang havde noget videre til sagens oplysning og til mit Forsvar at tilføre, hvortil ieg svarede nej. Af ovenmeldte sluttede ieg mig dog til, at et af Rygterne og maa have været, at ieg mulig skulle have vist Frygt, og at Flagets strygning derfor maaske var sket. Man ser altsaa hvad for en Regiering dette var, paa saadanne løse og skammelige Rygter at lade en saadan Cabinetz Ordre udstede, en Officer angaaende, der aldrig havde haft nogen Sag endnu eller ringeste formodning om at kunne have opført sig saaledes, der allene burde været henregnet til de gemeneste pøbelrygter, der stedse ved saadanne Leylighed løber. Ligesom og at ieg strax skulle sendt min Kaarde ombord til den Commanderende af de Engelske Fregatter, etc. m.s.m. der kuns kan anstaa den taabeligste Pøbel, saa vel at opdigte, som og at tro.

Mit Forhør var ellers for saa vidt sluttet. Colbiørnsen sagde, at nu var det sværeste af Forhøret forbi. Ordren, som Indløb i Dag til Vagten angaaende barberingen var saaledes: Efter hans kongl. Mayts allernaadigste Resolution af 23. hujus bliver det herved Capt. Schiøning tilladt, at han maa lade sig barbere, dog at det ikke sker ved ham selv, men ved en anden og ved en ordentlig Barber i vagtcapitainens og Lieutenantens Overværelse. Da ieg siden den 16. ikke var barberet, saa saa ieg temmelig misdæderagtig ud.

Den 55. Qvestion i Dag var: Om alle Officerer og Cadetter paa heele Reysen fra først til sidst har vist retskaffen Conduite og Velvillighed i Tienesten, saaledes at ieg havde haft al fornøden og ønskende Tillid til dem, og i alle Henseender været vel tilfreds med dem, samt med dem levet i bedste Forstaaelse, hvortil ieg svarede jo.

Commissionen – Første Forhør, Schiønning og Berger

Den 26. Maj 1781. Løverdag. Idag blev lagt ad Acta strax om Morgenen i min Overværelse: Et Extract over Fregattens Mandskab d. 29. November 80, da den gik fra St. Thomas, 1 do. af 27. december 80, da den gik fra Guadeloupe; Fregattens Skiøtrulle, samt 5 Stykker Anmodninger til mig fra General Gouverneur Clausen, som fandtes iblandt mine Papiirer, under No. 16, 17, 18 og den sidste under No. 19. Litt. til E. Lieutenant Berger var blevet tilsagt at komme iland fra Fregatten til Forhør i Dag, og blev questioneret heele Dagen som sædvanlig til kl. mod 10 om Aftenen, i Aften gik endog Vagtskuddet først. Ieg var bestandig tilstæde derved. Om Eftermiddagen maatte vi begge træde af ½ Time, og da Berger om Aftenen blev arresteret, har man formodentlig i den ½ Timer raadslaget om samme. Han blev forud foreholdt saaledes at giøre sin Forklaring, at han med frelst Samvittighed kunde beedige samme saasnart paafordredes, som han og tilsagde. Han fik 14 Qvestioner i Dag, alle saa fint omdreyede for om muelig nogen Uoverensstemmelse med mine kunde udforskes, men som ikke havde Stæd, da enhver udsagde Sandheden, eftersom enhver meere eller mindre kunde erindre.

Efter at Commissionen havde skrevet til Admiralitetet om Bergers Arrest, og derfra indløbt Ordre, om i Dag to Ordres fra Holmens Cheff derom, af denne Indhold: At han skulde arresteres i Nye Holms Hovedvagt, og at Vagtcheffen havde nøye at iagttage, at ingen uden Commissionens Vidende tilstædedes at tale med ham, heller ikke at han maatte tillades at sede Breve eller Sædler, eller imodtage nogen, uden samme i Forveyen af Commissionen vare igiennemlæste, ligesom det ey heller maae tillades ham at tale med nogen af Fregatten Bornholms Officerer eller Mandskab. I en anden: At da der ikke havde anden Leylighed til hans Arrest, maatte han være i den inderste Stue, eller Sovekammeret, og Capitainen af Vagten maatte imidlertiid om Natten sette sin Seng i den store Vagtstue. Men saa længe Commissionen holdtes, blev der ikke anden Leylighed for Capitain eller Værelse som han kunde opholde sig i, end det lille Kammer, hvor Gevæhrerne hænges. Iøvrigt skulde bruges al muelig Forsigtighed. Bergers Kaarde blev hentet paa Fregatten, da han ikke havde den paa i Morges da han kom. Capitainerne som havde Vagt vare Horst, C. Tønder, Ziervogel og Thura, Lieutenanterne stode 24 Timer paa Vagt.

Uagtet man nu saae Sagens sande Beskaffenhed, eller dog nok med Sikkerhed kunde slutte sig dertil, blev man dog ved med alle muelige Chicaner og Pedanterier, som man sagde fordi Auditeuren derved vilde viise sit Mester Stykk, hvad det var ham muelig ved hans Jura at giøre en god Sag til. Holmens Cheff var meget fortrydelig over denne Arrestering. Da ieg var meget incomoderet af Solen om Morgenen, som strax ved sin Opgang Kl. 3½ skinte af 4 Vinduer ind paa min Seng, hvor ieg laae, der formedelst sit Skin og Varme at sove, som ieg dog i den Tiid meget kunde behøve, og ieg derfor ved Capitainen lod ham bede om ieg ikke kunde sette et Skiærmbræt for den, tillod han strax dette, uagtet Lieutenanten som skulde være ansvarlig for mit Liv, da ikke stedse kunde have mig i Øyesyn, om ieg ikke giorde det af med mig selv. Colbiørnsen vedblev bestandig at Qvestionere Berger.

Den 28. Maj 1781. Berger fik endnu i Formiddag 16 Qvestioner, havde ialt nu faaet 30. Ieg fik endnu i Formiddag i Anledning af et og andet 7 Qvestioner; fra den 59. til den 66. Qvestion, iblandt andre om det forholdt sig saa, at ieg havde ladet min Kaarde bringe ombord til den Commanderende Fregat ved Lieutenant Waltersdorff. Hvor taabelig  et Rygte dette var, kan og sees deraf, at da ieg sendte Lieutenant Waltersdorff der ombord, spurgte han mig om han skulde have Kaarden paa, da ieg svarede ham, at det forstod sig selv. Den 27. af Bergers Qvæstioner var om han hos Capitainen eller nogen anden af Skibets Officerer eller Mandskabet formærkede Frygt ved denne Leylighed? Hvortil han svarede, Ney, ikke i mindste Maade. Ligeledes forhen, om ieg havde været paa Dækket i den Tiid Actionen varede, og paa hvad Stæd. Man ser deraf hvad man har haft i Sinde, og hvad man har stræbt at vilde haft det til – havde det kns i mindste Maade kunde lykkes. Den 23. Qvæstion var og om Syge Kosten havde været god, og om de Syge var vel blevne pleyede. Det synes altsaa, at da man intet kunde finde at hefte ved i Henseende til Rencontren, har man troet sig nødsaget til at gaae udenom, uagtet samme endog var tvert imod den Kongelige Ordre, men som ieg dog slet intet havde imod. Der blev og spurgt i Henseende til de mange Syge, om der var bleven holdt tilbørlig Reenlighed inden Borde. Berger blev for saa vidt i Formiddag klar med sit Forhør, og arresteret i Vagten til i Eftermiddag. En Ordre fra Admiralitetet om hans Arrest blev lagt ad Acta No. 20.

Commissionen afhører Waltersdorff første gang

Lieutenant WAltersdorffs Forhør begyndte strax i Eftermiddag i min Overværelse, men ikke i Bergers, førstmeldte blev dertil forlangt fra Fregatten. Waltersdorff fik 8 Qvestioner, og da han syntes lidet i et og andet at vilde prale, maatte ieg imodsige samme, dog kuns blot ved hvad ieg alt havde sagt, som ieg ellers refererede mig til, ved hvilken Leylighed Lieutenant Berger blev indkaldt og fik et par Qvestioner, hvorved alt blev afgiort, saaledes som ieg havde udsagt det, og Lieutenant Waltersdorff ved bedre at erindre sig alt, igientog sine Ord, som dog i sig selv intet havde haft at betyde. Han maatte om Natten forblive ved Vagten, ikke i Arrest, som muelig ikke var ret, da han og Berger derved kunde komme til at tale med hinanden, der umuelig kunde undgaaes, og det maaskee til min Skade; og da man ved saadanne Leyligheder er mistænkelig, ved at viide ieg var bestemt til Offeret, Indløb den Tanke mig, at man paa saadan en Maade vilde see at rædde dem, hvilket sidste ieg intet havde imod, og selv giorde alt til hvad ieg kunde, men dog vilde ieg ikke det skulde skee paa en Maade, at der kunde overlegges noget til min Disadvantage. Ieg fik ikke at vide denne hans Forblivning ved Vagten om Natten føren næste Dag. I Morges blev en Mand ihielslaget paa Holmen.

Den 29. Maj 1781. En Raport ieg havde skrevet til General-Gouverneuren blev i Dag lagt ad Acta No. 21. Waltersdorff vilde i Dag ved sine Svar bringe det dertil, som at han hverken havde biefaldt eller haft noget imod Flagets Strygning, men da det af alle var bekiendt han i alle Maader havde biefaldt hvad som var skeet, maatte ieg ved denne Leylighed giøre ham etpar Qvestioner, og som da Berger ligeledes blev forhørt, erindrede Waltersdorff atter bedre, og tilstod at have sagt, der i alt var giort alt hvad der kunde og burde giøres. Da ieg forhen havde udsagt at ingen i Skibet havde haft noget imod hvad der var skeet, hverken af Officererne eller Mandskabet, nødedes ieg og til at faae samme beviist, at mine Ord ikke skulde staae som usande. At Berger og Waltersdorff ellers havde talt med hinanden i Nat, syntes ieg ellers grant at kunde iagttage, foruden hvad Bille forhen havde informeret dem, hvis Ord og Talemaader ieg læt kiendte. ieg fik og etpar Qvestioner i Formiddag, nemlig 67. og 68. Saavel Berger som Waltersdorff bleve tilspurgte : Om der havde været fuldkommen Harmonie inden SkibsBorde, saavel mellem Cheffen og de Subalterne, som imellem de sidste indbyrdes paa det heele Tog, saavel før som efter Rencontren? Hvortil de hver for sig efter hinanden svarede ja.

Commissionen afhører Lemming, Bang, Thurah, Overstyrmanden, Obermesteren, en Matros

Waltersdorff havde til Middag faaet 36 Qvestioner og blev færdig med sit Forhør. Cadet Lemmings Forhør begyndte i Eftermiddag, hvortil han, saavel som de forrige, under Ed blev Formanet. Han fik 14 Qvestioner. Udsagde at han for sig selv havde troet at den første Seyler som kom om Aftenen d. 28. December muelig var en Caper. Han tilstod og Lieutenant Waltersdorff adskillige Gange havde biefaldt alt hvad som var skeet.

Den 30. Maj 1781. Blev Bang og Thura qvestioneret om Formiddagen og om Eftermiddagen Obermesteren og Oberstrymanden. Bang udsagde: At han ikke hørte, da Berger var opkaldet at ieg talte med ham om at stryge Flaget, men blot hvad han holdt for der var det bedste ved denne Leylighed var at foretage, hvortil da Berger svarede at det var bedst at stryge. At han havde hørt ieg havde tilrettesat Oberstyrmanden for sin Vrangvillighed i at luve saa høyt han kunde.

Lemming bevidnede og i 4. Qvestion: At da Fregatten ikke kunde luve høyere til Styrbords Side for at faae Sig, blev Agter-Seylene brast levende og Klyveren tilsat for at holde til Bagbord Side, men den vilde ey falde længere end til Coursen. Da det Rygte og skulde have gaaet at Cahyt-Kosten ikke altid skulde have været god, heller ikke Syge-Kosten, var Officererne og tilspurgt om det første, som eenstemmig havde svaret, at de ikke i mindste Maade havde haft at klage paa samme.

Nu blev og Obermester Weischer tilspurgt om det sidste, som svarede at de i alle Tilfælde blev forplægede paa det bedste, med blødt Brød, og enhver efterSygdommens Natur med Haure- Riis- og Sago-Supper. Andre med Kiødsupper og fersk Kiød, endskiønt en Høne kostet en Stück von Achten. Rødviin og Maderaviin blev ey heller sparet for den som havde saadan Vederqvægelse nødig. Ellers fik de Syge The med Sukker to Gange om Ugen.

Oberstyrmanden, som er i fast Kongelig Tieneste, vidnede at Kulingen var slap, luvede Fregatten meget langsom, og at han paa heele Reysen havde iagttaget at den i saadan laber Kuling ey var villig til at vende og dreye. Da der var luvet saa høyt som muelig, faldt den lidt tilbage af sig selv. Han sagde at kunne med Vished forsikre, at det ey havde været muelig at falde af og dreye om til Bagbord Side uden at rage Convoyen ombord.

Idag kom Capitain Skiold i god Behold paa Reeden, der førte et af de Skibe ieg havde convoyeret, men som var bleven borte i Søen.

Den 31. Maj 1781. Ieg fik endnu i Formiddag etpar Qvestioner: Nemlig 69. og 70. Styrmanden Karl Friderich Nielsen blev i Dag qvestioneret: Angaaende nogle formeente Uoverensstemmelser med Logbogen og Journalen, som han hævdede. Og da denne Karl længe havde i sin Sygdom været i Syge-Kosten, blev ham spurgt hvorledes samme havde været, som svarede, at de Syge bleve saa vel pleyede og efterseet som muelig, og at dem intet manglede. At Skibs-Kosten og havde været aldeles upaaklagelig. Dernæst blev Matros af 1. Divisions 8. Compagni No. 82 Diderich Christian Cortsen forhørt, som stod tilrors under Actionen. Han vidnede at Kulingen var gandske slap, og at saa snart den var luvet saa høyt som mulig, faldt Fregatten af sig selv af, og at ieg da befalede Roret skulde hales og Fokken settes til for at falde om til bagbords Side, men at det ikke vilde holde, men blev liggende stille for det stille Veyrs Skyld. Herved var da denne Manouvre paa nye tilfulde beviist, som især A. Fontenay stræbte ikke at skulde kunne bevises, der iblandt under Forhøret var meget uartig med at forblyffe Vidnerne, og vilde de, som stod under deres Ed skulde sige det de ikke kunde, og derover iblandt giorde en Hob Støy og Allarm. Colbiørnsen førte sig i den Fald meere fiin op, da han vel paa andre Maader og ved Sagens Incamination og Formaliteten endnu muelig bedre kunde være til Tieneste. Ieg kunde vel lade føre noget ind i Protocollen om den Førstes Opfarenhed iblandt mod Vidnerne, og hvad Indflydelse hans Myndighed som Admiral kunde have paa en frygtsom Matros, men ieg ansaae det som under mig. ieg vilde nok troe eftersom Rygtet gik, at der skulde kuns stræbes at faae Dommen eftersom Cabinetz Ordren gav tilkiende, da der jo kunde skee Naade, og at disse Herrer derfor havde saadant i Commission ikke at blive sat i nogen Tilstand, hvorved ieg sulde behøve nogen af deres Naade, og derfor giøre Cabinetz Ordren til Intet, strax fusentastagtig opsat af Guldberg, efter en Hoben dum Løgn Kammer-Junker Waltersdorff skal have skrevet hiem fra Antigua, som den alleruvidenste Engelske Pøbel der havde at amusere sig med, og hvilken Løgn og enfoldige Udspionerie kom hiem længe føren mig. At der udbredte sig meere Ærbarhed og Studering i Colbiørnsens Ansigt nu alt som Forhøret gik til Ende, formedelst man fandt andet at hefte ved det, kunde ieg læt fornemme. Man gik nu endog saa vidt at spørge denne Karl som stod ved Roret, muelig fordi han bedst i heele Rencontren havde kunde observeret mig, og som ieg stedse havde talt til: Om ieg under Rencontren var paa Skandsen stedse, og deels stod paa Vagtsbænken, og om ieg viste mig bange og altereret. Til det første svarede han ja, og til det sidste ey i mindste Maade. Alt det som for ham var udfrittet om dette var endnu ikke nok, man vilde her endnu sette min Ære i en gemeen Matroses Hænder, som jo læt paa en eller anden Maade kunde haft noget imod mig. En smuk Ære for en Cheff i Hans Danske Mayestæts Tieneste, og til Encouragement for at tragte efter den. Denne blev og tilspurgt om Syge-Kosten, hvortil han svarede som de forrige.

Ober Canoneren Andreas Kirchebye vidnede at ieg kort føren Rencontren havde befalet at lade baade med Kugle og Skraae, men hvortil han svarede, at det kunde Canonerne ikke taale, de vare ikke proberede i 20 Aar, og han havde da de kom ombord renset dem for endeel Rust, saavel indvendig som udvendig. Han blev ligeledes spurgt om Syge-Kosten og Skibs-Kosten og svarede som de forrige. (Min Kone havde og i Dag skrevet mig et Brev til om disse Rygter som løb om Kosten, og som ieg af Commissionen blev tilstillet. Hun melder deri, at man ansaae dette være end Sagen selv. En anden kunde ieg see have stiilet det første af Brevet for hende.)

En Mængde Commandeurer og Vice-Commandeurer ved Canonerne bleve og i Dag forhørte, alle tillige udspurgt om Syge-Kosten, Skibskosten og Renligheden og Sundhedens Vedligeholdelse ombord, samt om Folkene flittig blev exercerede, som alle svarede ligesom de første til. I Henseende til Syge-Kosten, som med saa megen Fliid blev udforsket, faldt ieg paa de Tanker, at dersom man ikke kunde faae andet, vilde man stræbe at om der skulde have været  mindste Feyl ved samme, da at sigte mig for det, som Krigsartiklerne fastsætter megen Straf for. Nogle fleere Papiirer var endnu lagt til Protocollen, saa der nu vare i No. 23. Obertømmermanden blev og forhørt i Eftermiddag.

Commissionen afhører Bille

Den 1. Juni 1781. Blev Kammer-Junker Prermier Lieutenant Bille forhørt i Eftermiddag under Ed. Uagtet nu han var bekiendt for en Fiende af mig, og som ikke engang havde været med paa dette Tog, og derfor kuns kunde spørges om andre, og ifølge den Kongelige Ordre uvedkommende Ting, gik man dog til denne Yderlighed, som ieg muelig kunde giort Indsigelse imod, men som ieg foragtede. Med en særdeles Fornøyelse presenterede mig Colbiørnsen ham, sigende at han og var indkaldet for at vidne, men som ieg intet lod mig anfægte. Blandt mange Spørgsmaal fik han og det, om de Engelske Fregatter skulde have været Capere, hvortil han svarede at det havde han vel siden hørt, men at den Matros der havde fahret med Engelske Orlogsmænd og været Tolk og Lieutenant Waltersdorff der ombord, havde berettet endnu længe efter vi vare kommen til St. Thomas, da dette Røgte opkom, at han ikke da han var der ombord kunde i nogen Maade see andet end de var Orlogsmænd, og at han troede endnu, og var forsikret paa de vare Orlogsmænd. Ifølge den 14. Qvestion til ham, svarede han, at han havde hørt at en Kongelig Fransk Orlogscorvet (var en Fregat paa 20 Canoner) skulde være opbragt af en af disse Capere, som en Fransk Major fra Guadeloupe havde sagt ham. Men en Skrivelse derfra som blev lagt ad acta bevidnede at den mindste af disse Fregatter, The Regulator, Captain Wallcock, opbragte 14 Dage efter ommeldte Rencontre, som Caper, den Kongelige Franske Orlogsfregat The Rover paa 22 Canoner og 180 Mand, commanderet af Chevallier de Douvon. Denne Fregat var forhen taget fra de Engelske. 15. Qvestion var om han havde hørt om enten ieg, nogle af Officererne, Cadetter eller øvrige Mandskab, har ladet sig merke med nogen Frygt eller være forsagt? Hvortil han svarede Ney, han ikke havde hørt saadant, men tvert imod at alle skulde haft Mod og god Villie. 17. Qvestion om han vidste hvad der kunde have været Aarsag til de mange slette og falske Beretninger som ere indløbne angaaende denne Rencontre forinden min Ankomst til Staden? Svar: Han vidste hverken af disse Rygter at sige, eller Anledning dertil. 18. Qvestion: Om Cahyt- og Skibs-Kosten havde været god? Svar: Ja. 24. Qvestion: Om der paa det heele Tog har været Enighed og god Forstaaelse imellem Cheffen og Officererne? Svar: Ja.

Den 25. Qvestion: Om hvad der foregik imellem Fregatten og de to Engelske Fregatter og en Brig som vi mødte paa Hiemveyen d. 15. April, der førte Vimpel under Opgangen af Canalen. Hansvarede blandt andet, at de forlangte at see mine Papiirer eller Commission, som blev afslaaet; at de om Natten Kl. 1 kom Fregatten nær igien, men ved at der blev giort klar Skib og Lanternerne opbragt, blev de usynlige. At de om Morgenen Kl. 4 kom igien og forlangte at see Coffardi Skibets Papiirer ombord paa Fregatten, da de ikke kunde troe det var et dansk Skib, som blev dem afslaget, da de derefter gik bort. 26. Qvestion: Om han kunde fornemme at ieg ved denne Leylighed havde det Mod, Contenence og Conduite, som en Officer og Skibs Cheff bør at have? Han kunde ingen Forandring kiende i Capitainens Contenence. Han var paa Dækket og gav de fornødne Ordres.

Ved denne Leylighed eller Qvestion kom ieg i et slags Disput med ham, thi da ieg samme Gang havde spurgt ham, at ifald de ligeledes vilde legge sig agterud at beskyde Fregatten som de sidste, om han da holdt for vi skulde vende eller ikke. Dette giorde ieg blot for at have hans Mening forud, efter at ieg alt havde besluttet hvad ieg vilde giøre, men man nødes ofte til at tage Folks Mening forud, for at der ikke sidenefter, alt som Udfaldet bliver, skal have utidig Klogskab. Han opregnede da adskilligt hvad han skulde have sagt, som endeel gik ud paa Praleri, ved hvilken Leylighed ieg ikke kunde sige andet end at ieg ikke havde hørt noget af samme, men blot at han holdt for man skulde vende, som ieg da svarede til, at ieg syntes det var kortere og bedre blot at lade sig sakke ned imellem dem, hvorved Coffardie Skibet ikke som ved Vendingen blev blottet, da man og gierne undgik i Action at vende naar skee kunde, fordi man da kom i alleslags ufordeelagtige Stillinger for Fienden, da man og selv i samme Tiid deels blev betaget at kunde skyde, deels og kuns formedelst den idelige Dreyning kunde giøre uvisse Skud. Dette sagde ieg blot for at give ham Aarsag for min Meening, men nu paastod han, han var blevet prostitueret ved dette i Etatsraad Henrichs, Officerers og Cadetters Overværelse; som ieg forsikrede giorde mig ondt i dette Øyeblik at først erfare, da ieg efter en Tiid recommenderede ham saa snart muelig at ruinere de fiendtlige Fregatters Mærs, hvor de havde Falconetter som vi ikke havde, uden at kunne mærke ringeste Fortrydelse af ham, ligesom heller ikke siden efter. Det ommeldte Brev fra et Engelsk Eyland, St. Kit, blev lagt ved Protocollen under No. 29. Forhøret vedblev til Eftermiddag Kl. 4 og saa hævet til i Morgen.

Commissionen besigtiger Fregatten

Den 2. Juni 1781. Ieg fik endnu i Dag 4 Qvestioner. Commissionen besluttede i Formiddag at gaae ombord paa Fregatten Bornholm for der at tage det locale i Øyesyn. Man spurgte mig om ieg vilde tage med, men som ieg frabad mig. Admiralitetet havde sendt sin Chaluppe dertil, som Admiral Fontenay lod heise sin Contre Admirals-Flag paa. Den fandt da der, efter sin egen Beretning, Spor til Effecten af de Engelske Fregatters Ild saaledes som i Forhørene var udsagt. Skandse Canonerne fandt den, at paa Siderne ey kunde saaledes baxes at man saaledes kunde faae Sigt med dem som fra de agterste paa Batteriet. I Cahytten fandt man vel at der var Stæd at sette to Canoner agterud, men erfarede derhos, at de ikke kunde bruges uden at sette Ild i Skibet, da Mundingerne ikke kunde rekke udenfor Aabningerne af Portene.

Berger blev endnu i Dag tilspurgt om de tre Engelske Skibe vi mødte i Canalen. Om ieg samme Tiid ikke havde Frygt? Til hvilket han svarede som Bille; om han og de øvrige Officerer var Førnøyede med Cahyt-Kosten, hvortil han svarede jo, da havde derover intet at klage. Lieutenant Waltersdorff blev derefter indkaldet og spurgt om alt det samme, og svarede conform med de andre. Lieutenant Waltersdorff blev og tilspurgt om han havde hørt den Samtale imellem Bille og mig, andgaaende om man skulde vende for at komme imellem de to Fregatter, eller blot lade sig sakke. Han svarede ja, men intet videre end det ieg havde udsagt, intet af det Bille paastod at have sagt. Berger var og bleven spurgt derom, som heller ikke havde hørt noget om Billes for Forhøret sigende Snak, og som han giorde sig vred for ieg ey vilde sande. Mig syntes man kan af dette Eene noget slutte sig til om Billes Characteer.

Justitz Raad Fogh sagde til mig i Forhøret i Commissionens Paahør: At det fornøyede ham meget at Sagen forholdt sig langt anderledes end Rygterne havde gaaet, og at ieg kunde være forsikret paa ingen Chicaner at skulde faae af ham. Commissionen talte intet i denne Anledning. Ieg havde aldrig talt med Fogh i al den Tiid forhøret varede, eller med mindste Ord givet ham eller nogen Anledning til at han udlod sig med saadant, men fornøyede mig dog meget, da ieg deraf sluttede mig til at Commissionen var af samme Tanker. Man gik ellers med den Snak i Formiddag, at  man havde faaet Tidende at Skibene der vare opbragte vare blevne condemnerede, og det i Særdeleshed fordi der var giort Modstand, at deres Papiirer ey maatte eftersees. Dette sagde man vilde forværre Sagen, mig syntes tvertimod naar noget skulde havd Stæd, at det maatte forbedre den, da deraf saaes, at ieg havde giort den Modstand ieg burde og saa vidt ieg kunde fordreven Magt med Magt, da om Handelen var ulovlig vedkom jo ikke mig. Rimelig syntes mig ellers det var at det hverken burde forværre eller forbedre den, og at alt saadant ikke kunde eller burde have nogen indflydelse i en Rets Dom.

Bille, Thura, Bang og Weischer blev siden i Eftermiddag tagne i Ed, og formanet at om de endnu vidste noget meere til Oplysning, eller vilde have noget i deres Udsigende forandret, saa maatte de nu først sige samme. Hvorved Cadet Bang trad frem og lod forandre nogen ubetydeligt. Weischer derefter, at der vel var etpar Gange der var noget at klage paa Syge-Kosten, men som havde været Hovemesterens Skyld, og at saasnart ieg fik det at vide, blev det strax redresseret. At Smørret paa den lange Hiemreyse var bleven fordærvet, me ved at løbe ind i Norge, var strax nyt og godt Smør anskaffet. I Eftermiddag blev Commissionen meget sildig samlet, og det forekom mig som om der var foregaaet noget nyt med den. Man lod hente begge StyrMændene fra Borde paanye, som dog alt  var forhørte. Oberstyrmanden Ander Nielsen fik endnu i Dag 6 Qvestioner. Fontenay, med en Myndighed, Skiænden og Passion efter hans Vane, søgte ligesom at forblyffe ham, eller omgaaes ham paa en Maade, der var aldeles ulovlig mod et Vidne, og som ieg forundret mig over Colbiørnsen aldeles taug stille til. Men Styrmanden, en Holsteiner, en gammel, ærværdig Mand, lod sig ikke i Begyndelsne confundere. Først vilde man drage hans Logbogs Rigtighed i Tvivl, og paastaae det ikke var muelig at Vinden kunde springe tre Stræger, nemlig fra NO til OtN, en saadan Paastand har ieg endnu aldrig hørt af nogen Søemand, som Fontenay var, men Styrmanden forsvarte og beviste sin Logbogs Rigtighed, og at saadan en Springen af Vinden var sædvanlig der især med Travaterne. Ieg blev selv saa fortrydelig over denne Omgang med ham, at ieg af Misfornøyelse engang sagde til ham: Ih, saa siig alt ligesom de vil have det, saa er det jo forbie, da mig syntes reent at keedes ved dette meget Keeglerie. Man vilde have han skulde sige der havde været meere Vind til end han havde skrevet i Logbogen, og end han alt i sit første Forhør alt havde udsagt adskillige Gange; samt om en og anden Maneuvres de havde udstuderet ikke havde været muelig at giøre med den Vind, hvilket han tildeels nægtede, tildeels sagde ikke at kunne sige. Da det nu ikke er Styrmandens Sag med Maneuvres som de aldrig øver, blev han heel forvildet tilsidst. Ved den 8. Qvestion svarede han, at til den omspurgte Maneuvre var der efter hans Skiønsomhed vel Skibsmagt, men at den dog ikke lod sig giøre uden at rage Convoyen ombord. Dette at han havde sagt der var Skibsmagt, tog Fontenay fat paa, som dog intet sagde, og har ingen autoriseret og vis Bemerkning. Ved den 9. Qvestion siger han igieen at Kulingen var meget løi. Man ser deraf hvad han forstaar ved Skibsmagt, og at han i det ringeste er et meget vaklende Vidne. Den 3. Styrmand var ved Grundtallien, og kunde intet vidne. Fontenay amuserede sig og mægtig med i Dag og ved at have ladet Under Canoneren og fleere ved Canonerne indkalde og forhøre, da han troede at have iagttaget, at der ved den sidste Rencontre, da alle tre Fregatterne vare forsamlede, skulde være skudt nogle Skud ringere end Ober Canoneren og fleere havde udsagt, nemlig 8. Ved disse i Dag forhørte fik han det ikke ud som var enstemmig med Ober Canoneren, om forhen skal ieg ikke ret sige, da ieg ikke ansaae det for noget af Betydenhed. I Aften blev en stor Mængde taget i Ed, ialt i Dag omtrent 30 Personer, men Berger, Waltersdorff og Lemming endnu ikke.

Ieg blev tilspurgt om ieg havde noget videre at begiære opfyldt eller erindre? Hvortil ieg svarede Ney. En Liste over de tre Engelske Fregatter som ieg havde faaet af Kiøbmand Erichsen, og blev fundet iblandt mine Papiirer, blev indført i Protocollen, som var saaledes: 1. The Stag, Capt. Carey paa 22 Stx 12-Pund-Canoner og 6 Haubitzer, 2: Mercury, 20 Canoner, Capt. Craggs, 3. Regulator, 18 Canoner og 6 Haubitzer, Capt. Walcott.

Et Admiralitets Brev og et Pro Memoria fra Capitain-Lieutenant Lütken til Admiral Fontenay blev i Aften lagt ad acta under No. 25 og 26.

Forhøret blev dermed sluttet, nu Pindse Aften Klokken over 10, hvilket tit havde hendtes at der var holdt saa længe, endog til efter Vagtskud. Premier-Lieutenant Berger fik Tilladelse at skrive og modtage Breve, samt tale med hvem han vilde, undtagen med mig, som han hverken kunde skrive eller tale til.

Commissionens Arbeyde slut – Schiønning stævnes for General Krigs Retten

Den 3. Juni 1781. Første Pinsedag. Gik den Danske Escadre Seyl til Nordsøen. Brev at Fregatten Bornholm skulle indhale for at giøres klart at gaa til Middelhavet, og at de Officerer og Folk, som efter Commissionens formening kunne behøves at forhøres, skulle bringes til Vagtskibet.

Den 5. Juni 1781. Admiralitetsordre at Mandskabet fra Fregatten nu kunne gaa i Land.

Den 8. Juni 1781. Ordre til Vagten, at ifølge Kongelig Resolution skulle Lieutenant Berger sættes i civil Arrest i sit Hus. Fik at vide i Dag, at Kammer Herre Beringskiold var tillige med alle sine Papirer ført hertil fra Næstved og sat i Kastellet, i lige saa haard Arrest som ieg.

Den 10. Juni 1781. Eftermiddag kom en svensk Escadre her paa Reden til Ankers bestaaende af 8 Orlog-Skibe. Et contreadmiralsflag og to standere vajede paa den. Vimpel paa Fortoppen.

Den 12. Juni 1781. Gik den Svenske Escadre nordpaa. I Eftermiddag blev ieg indstevnet Skriftlig tillige med Berger, Waltersdorff og Lemming at møde i Generalkrigsretten d. 20. Juni om Formiddagen Kl. 11 her paa Nye Holm i Pavillion Salen, der var underskreven af Perbøl og indrettet paa den mest chicaneseste Maade, de tre Fregatter var deri bestandig kaldede Capere. En udentvivl af Perbøls Contoirfolk var det, som overleverede mig den at igiennemlæse, af hvilken ieg strax kunde merke hvad den førte i sit Skiold, da han ikke alene saa meget consterneret ud, men endog zittrede da han overleveret mig den, og imedens ieg læsede den, da han tog den tilbage.

Commissionens Betænkning om Sagen, og paa hvad Maade Fontenay havde refereret den, kunde ieg ikke med Vished faae at vide, men man sagde den gik derpaa ud (som en af Fontenays Familie, der giorde Vagt hos mig sagde mig) at Livet kunde Commissionen ikke dømme paa, det aller høyeste var Cassation. Hvortil da blev svaret, at det nu i Særdeleshed var fornøden at baade Processen og Dommen blev udført paa det strængeste; da Hans Mayts derefter vel kunde formilde, og at det derfor skulde gaae til en Krigsret, hvorved man ventede at erholde den eftertragtede Dom. Om Colbiørnsens Votum ved Commissionens Formeening har været det samme som Commissariarnes har ieg ikke kunde faae at vide, og tvivler om, da han vidste alt for vel, hvorledes det skulde være, og vist var villig til at rekke hielpsom Haand.

Witherfeldt skulde i Vagten i de Dage have beklaget at det nu var gaaet til Krigsret, og at ikke Commissionen kom til at dømme. Fontenay skulde og have sagt, i samme Tiid, at sidst fik han fri Vogn til Fredensborg (nemlig da han skulde referere Sagen), men nu vilde han selv bekomme en, for at sige dem noget andet, men ieg agtede ikke meget hvad denne Mand sagde. Ieg declarerede og at naar Krigsretten ikke blev tvungen, kunde ieg ikke have noget mod en Krigsret, som ieg da var vis paa vilde frikiende mig, for Resten maatte man ligesaa gierne dømme mig fra Livet, som til Cassation. Nogle sagde det var Guldberg, som saaledes viiselig havde overlagt alt, til sit eget elendige Ministeriums Frikiendelse, som paa ingen anden Maade vidste at komme ud af det. Andre at det var den viise Eichstedts Ordination, der skulde have faaet Actier til Foræring af den gamle Schimmelmann, og som havde faaet den lille C.P. til stedse at raabe bagefter alt hvad han sagde forud. Formodentlig har Commissionen og berettet, at der var saa megen Skyld, at man nok turde lade det gaae til en Krigsret, og at den hidindtil paalagde Taushed altsaa kunde hæves. Denne Skyld skulde altsaa vel søges ved Manouvreringer, ved hvilke det stedse er tilladt at statuere hvad enhver til. Colbiørnsen havde og en Gang udladt sig med Commissionen, at den nødig vilde dømme i denne Sag, ligesom ieg og sagde, at ieg saae gierne en Krigsret dømme i den. Thi nogen ret Fortrolighed kunde ieg ikke have til denne Commission, den eneste skulde være Wintherfeldt, dog siden han var kommen i Bekiendtskab med Guldberg, bleven Hofmand (attraaede nu og at blive Cheff over Søe Cadetterne) forekom han mig ofte meget forandret. Man ved og i hvilken slet Renomé Commissioner har været i Søetaten siden Benstrups og fleeres Sager, i hvilke Indflydelsen fra Hoffet er allerstørst og directe. Men ieg formeente en utvungen Krigsret, og som den Kongl. Cabinetsordre ikke skulde være efterrettelig for.

Den 15. Juni 1781. Formiddag fik krampe i den venstre Arm, fik tillige ondt, og som nær ved at besvime.

Den 19. Juni 1781. Som og d. 13. var kommen Ordre fra Holmens Cheff og Admiralitetet, at ieg maatte imodtage og underskrive adskillige Papirer Fregatten Bornholm vedkommende.

Retssagen – Første møde i den Generale Krigsret

Den 20. Juni 1781. Om Formiddagen mødte i den Generale Krigsret paa Pavillionen. Man var bleven enig i, den skulle afholdes her for at undgaa den Uleylighed, at ieg skulle føres giennem Byen og have Vagt udenomkring Careten. Colbiørnsen udgav sig for at have fundet paa dette projekt. Ieg blev hentet fra Vagten af Admiralitets Adjutanten Premier Lieutenan Jens Reiersen, som fulgtes med mig paa venstre Side, og Skildvagten, om ieg erindrer ret fire i Tallet, gik bagefter. Da ieg kom nedenfor Trappen stod Premier-Lieutenant Mejer der, som var Eqvipage Mester, og som tillige med mange fleere paa det ivrigste, som man havde sagt mig, havde stedse taget mit Forsvar og forundret sig over den Omgang. Ieg talte etpar Ord med ham. Endeel af Holmens Folk have samlet sig for at see dette Optog.

Berger og Waltersdorff mødte ligeledes. Da Berger var kommet noget tidligere til Vagten. Colbiørnsen ligeledes, havde ieg seet i Vinduet i Morges. At Colbiørnsen havde talt med Berger udenfor Vagten med megen Omhyggelighed og et Slags Iver, udentvivl for at underrette ham om, hvad han skulde beraabe sig paa i sit Forsvar.

Da ieg kom ind i Krigs-Retten, hilste samme mig meget høflig, men dog med en slags frygtsom ærbarhed. Precis i samme var den ældste Admiral C.F. Kaas, viceadmiralerne Hooglandt og Schindel, contreadmiralerne Stephansen og A. Fontenay, Commandeur Schultz, commandeurcapitainerne C. Birch, A. Stiboldt og Thurah samt generalprocureur Colbiørnsen. Perbøl førte Protocollen, Fogh forestillede Actor. Lemming Mødte og med for Krigsretten i Dag.

Viceadmiral Fischer var ved denne Krigsrets Udnævnelse forbigaaet som han selv og alle andre tilligemed forundrede sig høylig over, men det var en Mand som denne Regiering ikke kunde lide, han var i høy Maade habil, baade i militaire og civile Sager, havde i Udenlands Tieneste forsøgt sig, og bievaanet Gatallier, han turde tale, var billig og retfærdig, med Berømmelse sad i Admiralitetet, men derfra af denne Regiering udgiort. I dets Stæd havde man nu  sat næsten heele Admiralitetet i Retten, som ikke burde være, Enrolleringsofficerer, Eqvipage Mester, etc.

I førstningen bød man mig ingen Stol, men Admiral Schindel erindrede derom, som da strax skete. Mig blev leveret en deduction, inderskreven af Fogh paa 12 Ark, temmelig comress, hvori hans paastand var, ieg skulle arquebuseres... Mig blev spurgt, hvilken højesteretsprocurator ieg ville vælge til at igiennemse mit Forsvar, mig blev nævnet selv af Colbiørnsen enten Uldal, Schønheiter eller hans Broder, men da ieg just valgte denne sidste, da ieg vidste, de ikke gandske var gode Venner, syntes han at studse, gik op til Kaas og bad dette ikke maatte ske. Kaas var strax gefallig og tilstod ham samme. Han navnte da Uldal, som ieg modtog.

Os blev tilstaaet 3 Uger til forsvaret, og da ieg sagde, ieg behøvede kuns 14 Dage, sagde Colbiørnsen, de 3 Uger var ikke for meget. Han var ellers særdelse vivver og vel tilfreds i Dag, ligesom om han alt havde vundet Seyer ved at have bragt det til Krigsret. Colbiørnsen havde ellers for Commissionen stedse ved Forhøret ladet sig som han var meget paa min Side, nu han erfarede Sagen var anderledes, og var dette muelig Aarsagen til at Commissionen iblandt forlod ders Sæder imedens han lod alt føre til Protocollen hvad han vilde. Da dette en Gang havde Stæd, og han virkelig dicterede noget paa en Maade som mig syntes kunde være mig til Skade og anderledes end Vidnets Meening var, og Wintherfeldt var allene tilstæde, men stod i Vinduet og skrev et par Breve, maatte ieg bede ham at være nærværende ved det Vidnes Udsigende, som da og satte sig paa Plads. ieg kiendte Colbiørnsen bedre end nogen af de andre, han kunde meget indtage Folk, men ieg havde kiendt ham nøyere fra det første han kom til Byen og var i Pension hos min Svoger Professor von Aphelen.

Retssagen – Uldall beskikket som Forsvarer

Den 21. Juni 1781. Kom Ordre til Vagten, at i Anledning af den nedsatte Krigsret var det mig tilladt at tale med justice Raad Uldall eller hvem andre ieg antog til at consulere i min Sag, og maatte ieg tale med ham allene, men at der imidlertid blev holdt vedbørlig Vagt uden for Døren, ligesom og at vi maatte correspondere med hinanden, dog saa at brevskaberne tillige forsegledes af den Vagthavende Capitain.

Den 22. Juni 1781. Kom en russisk Escadre paa Reeden af seks Orlog-Skibe og en Fregat, commanderet af en Contreadmiral.

Den 23. Juni 1781. Var Uldall hos mig første Gang. Lieutenant Mourier som havde Vagt hos mig, spurgte mig om han skulle aftræde, hvortil ieg svarede ja. Han forundrede sg meget over den srenge Arrest. Ieg fortalte ham indholen af den Kongelige cabinetz Ordre, som den eneste ieg frygtede, og spurgte ham i fortrolighed om han mente at Krigsretten ville agte paa samme, han løftede paa skuldrene, forundrede sig over den og sagde dommens eder, at de vil rette sig efter Kongelige love og anordrninger, man kan ikke vide om en Krigsret derfor vil se sig forpliget til samme, dog skulle man ikke tro de gaar hen og dømmer paa Livet. Han syntes ellers ikke at have mindste Fortrolighed eller Sikkerhed til en Krigsrets Dom. Og da det forekom mig som Colbiørnsen endnu ikke var virkelig General Auditeur i Søe Etaten, men som for Kofoed Anker, spurgte ieg ham, om han meente det kunde gaae an, at forlange en Omvexling, da ieg ikke havde den Fortrolighed til Colbiørnsen? Han svarede: Ja, det kunde være meget vel, men hvor ieg vilde faae det udvirket, det kunde ikke skee, og da han muelig frygtede, ieg skulde udlade mig noget mod Colbiørnsen sagde han strax Colbiørnsen er min gode Ven, som ieg studsede ved, frygtede ieg muelig kunde faae to gode Venner imod mig. Da Forhøret og de fleeste Documenter var mig bleven tilbragt, som han saae, forlangte han at faae samme hiem til sig, som han og fik, da ieg alt havde giort Indretninger hvorledes ieg vilde have Forsvaret, og udtegnet adskilligt af Forhøret dertil. Min Instruction og saadant fulgte med. Cabinetz Ordren vilde han og forlange at læse, ifald den skulde cirkulere til Krigsretten, som ieg vist havde hørt den skulde.

Den 25. Juni 1781. Var Uldal 2. Gang hos mig, og viste mig Schema paa den ene Side af et helt Ark Papiir, hvorpaa han som i Tabel havde til sin egen Efterretning optegnet en og andre Poster af Forhøret, som vare beviste, med andet saadant. Han bad mig beholde den til han kom igien for om der var noget deri ieg vilde benytte mig af. Han fik Foghs Deduction med sig. Fik i Dag at viide at China Fahreren som laae med os i Isen i 1779-80 paa Kiøbenhavns Reed var opbrændt.

Den 28. Juni 1781. Sendte Uldall mig Documenterne tillige med en Skrivelse tilbage. Han gav mig deri Efterretning, at nogle Qvestioner ieg havde ladet giøre Fogh om han tilstod samme, eller om ieg derom skulde lade føre fleere Vidner. Han meldte mig nu at han tilstod samme som beviste. Thi da man havde ladet nogle af Vidnerne være fri for Ed, var ieg som halv forvildet, hvad man vilde ansee for bevist eller ikke, og om der ikke var nogle juridiske Kneb derunder, ved ikke at have nødigt at agte paa deres Vidnesbyrd.

Den 30. Juni 1781. Fik og en Skriftlig Efterretning i Dag fra Uldal om noget saadant ieg havde forlangt, der skulde spørges Colbiørnsen om han tilstod samme at være beviist, som han tilstod saa at være.

Den 4. Juli 1781. Gik den russiske Escadre Seyl nordpaa. Uldall var hos mig i Dag, og sagde i alt hvad han kunde forstaae sig paa af Sagen, var Forhøret aldeles til min Fordeel; at han og havde hørt af Søe Officerer at sige at den Sag ikke kunde blive af nogen Betydenhed. Man sagde tillige at nu havde Etatz Raad Henrich tilbuden sig, (ved at være tagen paa sit Ord) at vidne, at han skulde have tilbudt mig at vilde see at kunde skaffe mig nogle Folk i St. Thomas, og i hvilken Anledning Krigsretten skulde samles paa Fredag d. 6. Alle saae dette an som et særdeles Uheld fordi man paa denne Maade havde vidst at trekke Henrich med ind i Sagen til Vidne, der paa Negotien og den gl. Sm. Vegne, skulde være en bekiendt Fiende af mig. Uldall paastoed selv at dette kunde bevises, og gav mig noget Skriftlig ieg skulde lade indføre i Protocollen, hvori ieg declarerede ham for dette, og paasted der intet burde reflecteres paa hans Vidnesbyrd. Men ieg syntes ikke at kunne resolverer til dette sidste Middel, da ieg vidste han ikke kunde have noget at sige imod mig der kunde være til min Skade. Uldall tilstod endog selv, at han strax da han kom hiem, da han var hos ham ved en Leylighed, havde hørt ham tale om mig med égard. Havde ieg ikke declareret Bille for min Fiende, saa syntes mig endnu mindre at ville giøre dette med Henrich. Han havde tilbudt sig at ville giøre sit Udsigende for Krigsretten, uagtet ikke hans Forum. Ieg kunde lettelig med Ed bevidne at han ikke havde, eller at ieg ikke kunde erindre han havde giort mig Tilbud om Folk, men ieg troede selv det ikke var saa meget for dettes Skyld man vilde have bevist, som blot for at faae ham ind i Sagen med som Vidne. Og ieg roste deres opfinderske Kunst, saaledes at kunne trække alle mine Uvenner ind i Sagen, og kuns agte den Kongelige Ordre i det som var til deres Fordeel; alle ansaae mig nu dog formedelst dette forloren. Ieg leverede Uldall endeel af mit Forsvar i Dag, som ieg alt havde færdig.

Den 5. Juli 1781. Gik Fregatten Møen Seyl til Westindien, commanderet af Capitain Greve Reventlow. Han havde tracteret og skudt brav paa Reden.

Fik i Dag en Skrivelse fra Uldall, hvori han foreskrev mig endeel Spørgsmaal ieg imorgen skulde giøre Henrich, men som ieg dog kuns tænkte at ville benytte mig af om samme skulde giøres fornøden, som ieg ikke troede.

Justiceraad Uldalls Brev var saaledes:

P.M.

Ieg har igiennemlæst Deres Consept til Indlæg, og finder samme saa vel og grundig skrevet, at der kuns er meget lidet, ieg har fundet fornøden at forandre eller tillægge. Ieg længes desto meere efter at see Slutningen. I Henseende til Henrichs Afhørelse, saa tænker ieg, at naar Hr. Capitainen i Morgen har tilført Protocollen:

at siden De erfarede, at siden H. ei allene overalt i Staden og paa høieste Stæder, udspredede Ting til Deres Fornærmelse, men at han endog paatvang Rettens Personer sine Angivelser, hvoraf sporedes et aabenbart Uvendskab og Avind mod Dem, som De ey vidste at have fortient, saa maatte De indstille til Retten om han bør tillades at vidne imod Dem, især da De erklærer under Eds Tilbud, at han aldrig har giort Dem saadant Tilbud, som han siger. Men om han tillades at giøre Ed, at da alle Omstendigheder hans Vidnesbyrd angaaende, maatte tages i nøie Overveielse i sin Tiid. Og Retten da, som ventelig tillader ham at vidne, at det da bliver nødigt, at De under Forbeholdenhed af Deres Erindringer mod hans Forklaring, spørger ham om de Omstændigheder, De troer kan tiene til Oplysning, og blandt Andet: (her opregnes endeel) med videre som hans Forklaring kunde give Andledning til.

Kiøbhv. den 5 July 1781 Uldall

Ieg benyttede mig ikke af ovenmeldte, da ieg ikke frygtede Henrichs Vidnesbyrd i noget, men læt kunde igiendrive ham, og vidste han ikke kunde vidne noget imod mig, men alt hvad han gik og snakket var blot Insinuation for sig selv. Og da man dog havde ladet Bille vidne, som var en langt lumskere og grummere Fiende, kunde man gierne lade H. med.

Den 6. Juli 1781. Mødte for den Generale Krigsret igien, hvor Henrich og var, havende Lieutenant Waltersdorff med mig, som skulde have været hos samme Gang da han giorde mig Tilbud om Folk, og som da skulde sande med ham.

Da ieg kom ind, blev der strax sat Stoel ieg skulde have, og Henrich giorde Ed. Colbiørnsen, som var særdeles løstig i Dag, tilkiendeav mig med et Slags Smil: At da Etatsraad Henrich i et Selskab (skal have været til Rybergs) havde udladt sig med at have tilbudt mig Folk, da ieg sidst tog fra St. Thomas til Guadeloupe, men som ieg havde nægtet at modtage, saa var han nu (da Colbiørnsen i Selskabet havde hørt paa dette) indstevnet for derom at giøre sig Udsigende. I Protocollen lod Colbiørnsen indføre, at han ikke havde kundet andet end giøre dette paa lovlig Maada anængig, ifølge den allerhøyeste Befaling ham var givet, om denne Sags nøyeste og skarpeste Undersøgning. Ved denne Leylighed dristede han sig dog ikke til at sette allernaadigste Befaling, hvori han og skammelig vilde have løyet; da han dog ellers stedse mægtig slog om sig med allernaadigst, som for Exemepel: De allernaadigste Krigsartikler, etc. Indholden af en Hob Spørgsmaal og Svar var: At Henrich en Gang vi spiste til Middag til Etatz Raad Krag i St. Thomas, skulde, da vi stod og talte sammen i Døren, have sagt til mig han vilde see om han kunde forskaffe mig 15 á 20 Mand, men hvortil ieg skulde have svaret, at ieg havde ikke saa mange Døde, og ikke kunde antage fleere i Kost og Gage end deres Tal var. Dette sidste kunde ieg vel ved andre Leyligheder og til andre have udlagt mig med. Men at Henrich nogen Tiid skulde have tilbudt mig Folk der, eller noget andet Stæd, det kunde ieg vist med en god Samvittighed aldeles nægte. Men ieg vilde dog ikke være saa uhøflig, da Manden havde giort en saadan Udsigende under sin Ed, men sagde blot at ieg kunde ikke erindre det ringeste af samme. Henricksen maatte og tilstaae, at han ikke vidste om han kunde forskaffe mig samme, men blot vilde forsøge derpaa; og som ieg er forsikret paa vilde feyle ham. Desuden var ieg alt den Gang af Kiøbmand Wildmann lovet 6 Matroser og af Commandant Malleville givet Haab om 3 Soldater. Ieg havde altsaa kuns feylet 2 No. i de Dødes Stæd som ieg kuns kunde besætte. Waltersdorff, som skulde vidne med ham i det meeste, ligesom og hans Udsigene i heele Forhøret stedse gav Tegn paa hvor meget hans Hukommelse slog ham Feyl. Selv var Henrichsen vaklende og uvis i sin Udsigende. Det 8. og sidste Spørgsmaal H. fik, og som skulde været det dræbende, var: Om han ellers ikke kunde give nogen Oplysning om de tre Capere og samme Sag vedkommende? Hvortil han svarede: At de Beretninger han derom havde læst og hørt vare saa forskiellige at  han intet med Vished derom kunde forklare, og videre vidste han ikke. En mørk Skye og Studering udbredte sig atter igien i Colbiørnsens Ansigt. Dette nye oprettede Batterie giorde heller ingen Virkning. Tvert imod, begge mine Uvenners Vidnesbyrd vare endog blevne mig til Fordeel. Man kaldte saaledes Bille og Henrich, som andre og kunde vide bedre end ieg, da mig lod de lidet eller intet merke dertil.

Den 7. Juli 1781. Fik nok en Deduction fra Justitz Raad Fogh angaaende det Henrichske Forhør, som Uldal alt havde giort et Udkast til et Forsvar for ikke at forhindre mig i Henseende til det store Forsvar. Men ieg leverede ham samme i Dag til Giennemsyn.

Den 8. Juli 1781. Fik det tilbages igien for at igiennemsee det lidet Uldall her og der havde rettet eller tillagt, samt som han i Dag i en Skrivelse kalder det tilsat en passelig Slutning. Da ieg intet havde talt om den Kongelige Cabinetz Ordre, som ieg ikke vilde paatage mig at melde noget om, sagde han at han vilde opsette noget om samme, der kunde føyes til Slutningen, som han tillige med andet, og meget uformerket, havde giort, hvor han tillige taler om den mig deri forkundte Kongelige Unaade, og Befaling til det haarde Fængsel. Ieg syntes just ikke om alt det han deri havde anført, men forandrede dog kuns lidet deri, da han muelig holdt det fornøden. Uldall var siden i Eftermiddag noget hos mig, og sagde at han agtede at reyse paa Landet i Morgen paa Frydenlund hos hans Svoger Justitz Raad Hansen. Bad om noget skulde forefalde ved Sagaen, ieg da vilde sende Bud til hans Fuldmægtig Procurator Ritter. Han hastede ellers meget med Consepten for at faae den renskreven. Han ønskede hels ieg selv vilde reenskrive den, men det kunde ieg ikke udstaae paa en nu saa kort Tiid, og formedelst den Længde ieg havde været nødt til at give den, da den var 57 Qvart-Sider. Men ieg sendte ham den endnu i Aften, tillige med Foghs sidste Indlæg og besvaret.

I Slutningen af Uldalls Skrivelse i Dag siger han: At han ønsker snart at maatte høre gode Tidender om denne hidtil uheldige Sag.

Den 10. Juli 1781. Løb Fregatten Kronborg af Stablen her paa Nye Holm i steden for den af samme Navn, som var tilsat paa Skagen. En Haab Folk var herude som sædvanlig fra Byen, hvoraf en stor Del meget skottet til mine Vinduer. Ingen af de Kongelige var der. Axndr. m. P.

Den 11. Juli 1781. Skrev min Kone et Brev til  i Dag paa syv Qvart-Sider.

Retssagen – Schiønning fremfører sit ForsvarsSkrift

Den 13. Juli 1781. Fik Reenskrivningen tilbage af mit Forsvar, neppe en halv Time før ieg skulde gaae til Krigsretten, da de tre Uger i Dag vare udløbne, saa ieg ikke tilfulde kunde faae Tiid til at igiennemlæse det og rette Skrive Feylene. Ieg havde skrevet det paa 7 Ark i Qvarto, men de to som havde skrevet det, havde vidst at give det en Vidtløftighed af 23 Ark, uagtet mit havde en breed Margina. Da ieg Kl. 11 gik til Krigsretten, sagde Lieutenant Reiersen mig, at han havde vildet lade sig afløse fra at være Admiralitetets Adjutant, da han havde ventet at kunne komme til at giøre Vagt hos mig, da det skulde været ham en Fornøyelse om han kunde været mig behiælpelig med mit Forsvar at skrive, men da han var Premier-Lieutenant havde man sagt dette kunde dog ikke gaae an. Han havde Forstand og skrev vel, men ieg havde dog neppe benyttet mig deraf, da man stedse bedst skriver saadant selv. Ieg havde taget nogle Documenter med under Armen, som han endelig vilde bære.

Ieg mødte for Krigsretten og leverede mit Forsvar. Berger og Waltersdorff ligeledes. Colbiørnsen observerede ieg ved en Leylighed opholdt sig over til hans Sidemand Bierck at mit Forsvar var saa vidtløftig, og undret sig over ieg i denne korte Tiid kunde sammenskrevet saa meget. Da ieg gik ud af Retten og Fogh gik med for at see om Vagten var der, bebreydet ieg ham da han var allene, hvad det var for et Indlæg han tvert imod hans egne Ord havde skrevet. Han løftet paa Skuldrene og sagde det ikke havde dependeret af ham.

Fik et Brev fra min Kone i Dag paa 7 Qvart-Sider, som skrev: Hun melder deri at Rygterne vare nu langt anderleedes end tilforn, at ieg var almindelig rost af alle, etc. at de fornemste i Etaten havde endog ved Kongens Taffel givet mig al den Berømmelse nogen kunde Ønske  sig. Men at Sagen ellers blev holdt saa hemmelig som muelig. At Frue von Aphelen havde faaet 200 Rigsdalers Pension og at Christian Schiønning havde faaet en Søn. Da Liv Medicus Aaskow og var vores Doctor, saa kunde min Kone iblandt faae et og andet at viide fra Hoffet. Krigsretten blev fastsat til i Dag 8 Dage.

Den 16. Juli 1781. Fik i Dag atter det 3. Indlæg af Fogh. Dette i Dag var et Svar paa mit Forsvar, paa 1 Ark, men af ingen Betydenhed. Han havde ikke kunde igiendrevet det ringeste af hvad ieg havde skrevet. Beklagede sig over ieg havde vildet releveret de Feyl som vare indløbne i hans første Indlæg. At ieg havde vildet beviist og sat foran som et Axioma, at de Engelske Fregatter vare Orlogsmænd, men som han bad Retten de ikke maatte blive anseede for.

Den 18. Juli 1781. Havde besvaret samme igien, ligeledes paa 1 Ark. Procurator Ritter var her i Eftermiddag og modtog samme til Reenskrivning, da ieg bad ham det ikke maatte blive skreven med den vidtløftige TingSkrift, som det sidste, at det skulde synes tre Gange saa stort som det var, sagde han, han selv vilde reenskrive det, at det ikke skulde indtage meere Rum end mit. Han drak et Glas Viin her, og udlod sig med at Krigsretten skulde have meget stricte Ordre, og at dersom de ikke vilde dømme paa Livet, vilde den og dømme det strengeste derefter. General Major Didrichsens Søn var her og en Gang i et Ærinde, men kuns udenfor Døren, da han var paa Uldalls Contoir.

Retssagen – Sagen optages til Dom

Den 20. Juli 1781. Var om Formiddagen i Generalkrigsretten igien og leverede mit Svar paa Foghs 3. Indlæg, hvorefter Sagen blev optagen til Doms. De andre Officerer vare der ligeledes. Da ieg gik ud fra Krigsretten, hilsede Admiral Kaas mig med en særdeles mild og obligent Mine. Ved det, heele Admiralitetet var i Krigsretten, indtraf den Underlighed, at da Krigsarticlerne befaler General Auditeuren at han stedse efter hver Krigsrets Holdelse skal melde Admiralitetet Udfaldet paa samme, gik nu stedse hen og meldte det samme paa deres Sæder, altsaa det de selv havde hørt og seet, og var vidende om.

Den 21. Juli 1781. Havde det om Natten tordnet meget stærkt, med store Hagl mellem Regnen. Krigsretten lod i Dag mundtlig sige ved Capitain Bierk, at det nu var mig tilladt at faa mit Chatol her fra Vagten hjembragt til mit Hus, da derudi intet var som kunne være same hinderlig. Skrev min Kone i Dag et Brev til paa syv Qvart-Sider, hvori meldes ieg havde leveret Capitain Thura 41 hollandske Ducater til hende og Alexander forleden Dag en 100 Rigsdaler Sæddel til hende.

Den 25. Juli 1781. Fik Brev igien fra min Kone, hun beretter der i at det var Wintherfeldt, der havde bedet Aaskow, han skulle lade hende vide de Rygter, der løb om Holsten, for at melde mig samme, at ieg kunne lægge mig dem fra, og at i den Anledning havde Aaskow opsat det halve første af det Brev af 31. Maj, hun skrev mig til derom v. Brevebogen for 1781. Hun meldte og at saa snart Folkene fik Tilladelse at komme i Land fra Fregatten blev Sagen paa det bedste bekiendt. At Pontoppidan viste sig som en retskaffen Ven, at Geheime-Raad Greve G. Moltke havde med Taarer talt om mig, og med megen Agt. At alle Officerer og selv Procureuren talte til min Berømmelse.

Den 26. Juli 1781. Havde Capitain Mathias Bille første Gang Vagt her, han havde længe lagt paa Enrolleringen paa Møen, men nu faaet Tilladelse at bytte med Capitain H.H. Stibolt, som fik han Post, imod at Bille fik hans Compagni igien, og bleven Capitain. Da det Hus i Rosenborggaden No.   hvor ieg havde boet i otte Aar nu var bleven solgt, kom ieg derved til at flytte. En Garver havde kiøbt det. I Dag var smukke Værelser igien bleven lejet i Aabenraa.

Den 27. Juli 1781. Kom den russiske Contre Admiral paa Reeden med fem Skibe som havde været i Strædet. Admiralens Navn Baresov.

Den 29. Juli 1781. Brev fra min Kone, hun beretter deri at Flagets Nedhalen skulle være det grummeste i Sagen, som nogle udenlandske Magter havde besværet sig over, og at ieg ellers kuns skulle faaet en Tiltale. Ieg havde skrevet hende til og beed hende skaffe mig at vide, hvad det var man tog saa rasende afsted for. Havde i Dag og Natten efter stærk Hovet-Piine.

Den 31. Juli 1781. Eftermiddag fik at vide, at Sagen nu var kommen til Capitainerne, at Capitain Birk troede man maatte dømme paa Livet, og at Wintefeldt havde været i en hidsig Discours med ham derom i Vagten.

Den 2. August 1781. Kom Commandeur Capitain Gerner med to China Fahrere paa Reeden fra Cap. Da han havde saluteret det russiske Admirals-Flag med 7 Canon-Skud, ligeledes heller ikke Admiralens første da han alt havde skudt sit sidste, nemlig det 5te, som dog laae Vagten nær nok, men Veyret og Vinden var saaledes beskaffen i Dag. min kone skrev mig endeel Vers af en Psalme til i Dag.

Den 3. August 1781. Fik at viide af Thura, at Colbiørnsens Votum var paa Livet, men for Resten favorable, af Krigsartiklerne ved Land Etaten deres Aand. Skulde han have udtrukket det han grundet sin Formodning paa, saa han nu kunde blive Etatz-Raad naar det skulde være, som han meget tragtet efter. Ieg hørte ham og en Gang sige i Commissionen, at han nu som Justitz-Raad kuns netop rangerede over sig selv, formodentlig som General Auditeur. Han skulde og have sagt til Admiral Kaas, at han vel havde givet et saadant Votum, men holdt det dog for meget ubillig at samme skulde skee, som han og strax vilde tage ud paa Fredensborg og berette. Kaas skulde have svaret ham: Hvad han da var for en Mand som dømte anderledes end han holdt for var Ret. Nu var det kuns Colbiørnsen om at giøre at kunde faae fleere som vilde følge hans Votum, som man sagde han brugte C. Birk til, hans værdige Landsmand, en Officer, der bestandig havde ligget paa Enrollering; da han ved at have giftet en bekiendt Jomfrue Hertz han ikke fandt fornøyelse i at opholde sig i Kiøbenhavn. Hvad hans Hoved udvendig var angaaende, da blev det bedækket af et herligt luerødt Haar, hvad Videnskaben deri var angaaende, da havde Letheflaaderne paa Enrolleringen givet ham en lykkelig Forglemmelse af alt. Skrev min Kone til i Dag paa 7 Qvart-Sider, fik og Brev fra hende i Dag.

Den 6. August 1781. Brev fra min Kone paa 8 Qvart-Sider. Hun melder at man nu sagde det var fordi at Skibene var blevne dømt Pris, at alt blev taget saa strengt. Hun skriver og, om ieg ville skaffe Alexander sin Friehed, han saa meget beder om.

Den 9. August 1781. Skrev min Kone til paa 3½ Qvart-Side.

Den 12. August 1781. Om Natten Kl. 11 ¾ især tordnede det meget stærk, blev ved om Natten og slog ned i Escadren i Orlog-Skibet Wilhelmine Caroline. Horstman havde Vagt hos mig og var meget bange for Torden. Min Kone skrev mig til i Dag og gratulerede mig til min Geburtzdag imorgen. Meldte tillige at Commandeur Gerner havde sagt til Geheime Raad Schack, at han havde været i en Havn med en af de Engelske Fregatter ieg havde haft med at giøre, hvilken havde tilstaaet at de havde haft Ordre (eller sagt dette) fra Admiral Rodney, som Engelske Orlogsmænd til deres Foretagende. Schack havde sagt til Gerner, at han skulde melde dette, da dersom han kunde beviise denne sin Fortællings Rigtighed, saa vilde dette meget bidrage til min Undskyldning og bringe Sagen i et andet Lys, og at baade Liv og Frihed derved kunde ræddes. Dette havde Aaskow i et Brev af 10. August berettet hende fra Fredensborg. At denne enfoldige Efterretning skulde kunne giøre noget til Sagens Bedste havde ikke mindste Rimelighed, heller ikke var den nok saadan som Aaskow, der var et Creatur af Guldbergs og Hoffet, havde berettet den, der vare langt sikrere Beviser for samme end denne. Men Hoffet saae nok nu at det heller ikke ved Krigsretten kunde drive det til Straf paa Livet, og at nogle af Krigsretten, som sagdes, havde udladt sig med, at ved Cassation troede de og at have opfyldt den Kongelige Befaling, da dette og i alle Maader kunde siges, at have statueret et tilstrekkelig Exempel, især paa en Mand af den Alder, Rang, Anseelse og Enciennitet, Hoffet opfandt derfor saadant.

Den 13. August 1781. Fyldte 49 Aar, som regnes for det farligste af de climacteriske Aar, i hvilket adskillige af min Familie vare døde. Mig havde man dog ikke kunde faaet ødelagt i dette Aar, uagtet i lang Tiid alt i et haardt Fængsel siddendes paa Livet med alle muelige Chicaner. Idag giorde Lieutenant Wessel-Brown første Gang Vagt hos mig, en fornuftig og sindig Officer. Han fortalte at ommeldte Engelske Fregat Cheff skulde reent ud have tilstaaet for Officererne et Stæd hvor han havde spist med dem, at de havde Ordre fra Admiral Rodney til alt hvad de foretog sig. At Gerner og havde holdt Skibsraad, at om de, som var at formode, skulde træffe denne Fregat i Søen, om de da burde hevne den Overlast han havde været med at giøre et af vores Skibe, som de holdt for ikke. At den havde haft mange Folk, svær Skyds, etc.

Brev fra min Kone i Dag. Hun melder deri, nu at have hørt Paastanden, og at Krigsretten, som hun hørte igaar vilde frikiende mig, men at der stedse hørtes stridige Rygter, at ieg havde mange Venner, etc. Man seer altsaa af saadant, at det blot er den Kongelige stricte Befaling, som er Aarsagen til al Ulykken.

Den 14. August 1781. Skrev min Kone til paa 3½ Qvart-Side. Fik og Brev fra hende, hvori hun melder: At min Broder havde mødt den gamle Rahbek paa Volden, som havde sagt: At der var nok nogle som vilde legge sig imellem den Sag, og at det Engelske Hof selv havde intercederet for mig. At Commandeur Capitain Gerner havde været hos hende, og sagt at han havde berettet alt i sin Raport hvad den Engelske Fregat havde sagt, og at han ønskede meget at kunde faae mig i Tale. Fra hendes Fader havde hun og faaet meget ømme Breve, han havde alt længe vilde reyse herover, men hun havde efter min Forlegenhed endnu afværget det. Hun havde nu igien hørt ubehagelige Tidender. Hørte et skrekkelig Tordenknald.

Den 15. August 1781. Brev fra hende igien. Hun forundrer sig over ieg vidst den Tidende nu igien gik at det skulde være paa Livet, og at ieg koldsindig underholdt mig med Officererne derom, sagde ieg tvivlede da ikke paa at man vel sørgede for hende og Børnene.

Den 16. August 1781. Brev igien, hvori hun meddeler, at nogle sagde ieg var af Brødrene [Herrnhutter], atter andre at ieg var Frimaurer, og at ieg endelig maatte sige hende om det var sandt. Fik i Dag at viide af M. Bille at Colbiørnsen eller Hoffets Votum var Døden, at dette virkelig var det Sidstes Sag at faae det dertil. Men at man desuden holdt det fornøden at i det ringeste General Auditeurens maatte være saaledes for at den anbefaliede Arrest paa nogen Maade kunde forsvares, at han til Overflod dog havde faaet sin ærede Landsmand Birk til at være af samme Meening, men ikke de to andre Capitainer, dog vidste man ikke ret Thuras.

Den 17. August 1781. Skrev min Kone til, at ieg hverken var Frimurer eller af Brødrene. 3½ Qvart-Side.

Den 18. August 1781. Var Uldal hos mig, som nu igien var kommen fra Landet og spurgte, om ieg ikke ville have Tilladelse til at min Kone og Familie kom til mig, da samme vel kunne erlanges, og at Colbiørnsen havde sagt, han aldeles ikke ville have noget imod det, men ieg svarede strax nej, dels syntes mig, dette var noget ydmygende, dels kunne det dog ikke ske uden i den Vagthavende Officers Nærværelse, som da var genent, ieg ville ikke have nogen favorabel Erklæring af Colbiørnsen, ligesom ieg og frygtede for, de ville overtale hende til at persuadere mig til at begaa nogen Nedrighed, som de alt for noget siden ville, og at hun skulle tage til den Engelske Minister, men som hun selv stolt afslog. Ieg ville og vise dem, at ieg kunne udstaa deres haarde Arrest uden mindste soulagement, der skulle dependere af deres Naade.

Ieg kunde ellers merke paa Uldal, at han troede man ikke kunde viide hvad det vilde blive til med Dommen endnu, og at det derfor nu var den beqvemmeste Tiid, og at om den blev paa livet, det da efter den var faldet, vilde være vanskeligere. Men ieg havde foresat mig, i hvad det blev, vilde ieg ikke tale med nogen, eller bede dem om noget. Han sagde da man kunde svare, at da det vilde være mig emfindtlig, vilde ieg ikke forlange saadant. M. Bille spiste om Aftenen hos mig.

Den 20. August 1781. Idag kom dog min Svigerfader Major Nägler fra Viborg til Byen og logerede hiemme hos mig. Lieutenant Kløker, som i nogen Tiid havde giort Vagt hos mig, var nu bleven Capitain og faaet Guarnisons Compagniet paa Christiansøe med 500 Rigsdalers Gage. Lieutenant Zimmer, den mellemste af de tre Brødre, havde i Dag første Gang Vagt hos mig.

Den 21. August 1781. Fik et langt Brev fra min Kone på 6½ Qvart-Side. Hun melder der at den gemeena Mand havde grædt ved min Fængsling. At man alt havde skrevet til Jylland, som hendes Fader havde fortalt. At ieg havde faaet Dødsdom. Berger Kaarden brækket for og Landet forviist, Waltersdorff degraderet, og alt confirmeret af Kongen. At han paa Reysen i et Vertshuus havde talt med General Hauch, som havde talt med største Agt om mig, og sagt at alt hvad der blev talt ilde om den Sag var Værtshuus Discours, at ieg havde giort alt hvad ieg kunde, og ikke burde vente noget Ondt. Samt at da han føren ieg kom hiem, engang havde spist ved Kongens Taffel, og man der havde begyndt at tale ilde om den, havde Admiral Hooglandt og spiste der, og svaret: Ieg vædder mit Liv at det er ugrundet, da Capitain Schiønning er en af deres Mayestæts habileste og bedste Officerer, hvorved alt blev stille. Hauch havde og spurgt Colbiørnsen om Sagen, som sagde at ieg intet tangent havde at vente. At Geheimeraad Rosenkrantz havde sagt i Viborg, at Guldberg var meget paa mit Parti. At hendes Fader meget ønskede at tale med mig, da han saa strax vilde reyse igien.

Den 22. August 1781. Skrev hende til igien paa 3½ Qvart-Side. Idag kom Krieger med sit Skib tilbage fra Sundet for at legge ind. Samt at tage imod sin Division han havde faaet, eller skulde have efter Schindel, der skulde have Admirals Gage. Idag kom Ordre til Vagten, at Capitain-Lieutenant Kiærulf som forestod mit Compagnie maatte komme til mig og tale med mig om samme.

Den 23. August 1781. Var Capitain Kiærulf hos mig, og sagde mig Efterretning om Compagniet og blandt andet at Lieutenant Riisbricht, der og havde forestaaet det, var omtrent kommet 80 Rigsdaler tilkort. Omtrent 4 á 5 af de Enrollerede Matroser der selv godvillig havde ladet sig engagere til samme ombord uden at nogen havde persuaderet dem, havde nu Hof- og Statz-Retten frikiendt derfor. De sagde, de havde ladet sig engagere til mit Compagni, hvor de og vilde tiene endnu dersom ieg beholdt det, men ikke om nogen Fremmed fik det.

Den 24. August 1781. Fik Brev fra min Kone igien. Den 25. skrev hende til.

Den 25. August 1781. Om Aftenen Kl. 7½ slog Tordenen eller Lynilden ned ved et forfærdelig Knald, der omtrent lignede det, da Krudttaarnet sprang. Det traf Kranen her paa Nye Holm (som er nær ved Vagten) fra Toppen af Iernstangen og meget beskadigede den hel ned af siden igiennem Muren, en Del Mursten ud, Vinduerne i Stykker samt en hvælving itu, men dog ey tændte. Det slog og ved et andet Slag ned i et Skib, som laa nær ved Nye Holm og dræbte en Matros. Altsaa slog ned tæt paa begge Sider hvor ieg sad, saa at det kuns var den iordiske eller Christian d. 7. Torden, som vilde dræbe mig, ikke den himmelske eller Jupiters. Claus Tønder, der havde Vagt, blev i Vagtsdøren kastet over Ende og i det Øyeblik uden Samling. Horst som havde Vagt hos mig krøb bag mig ved de stærke Slag, der dog kuns lidet vilde hiulpet ham. Tønder forundret sig meget over sin Omkastning.

Den 26. August 1781. Skrev Nägler mig et meget forbindtlig Brev til og siger alle ere mine Venner og taler med stor Berømmelse om mig, etc.

Den 27. August 1781. Brev fra min Kone. Hun siger, at Budde ver meget syg, og at man sagde det var over han ikke kunne komme ud af sit Regnskab. At Greve Moltke havde talt med den Engelske Admiral Parker i Norge, som havde sagt, at caperne skulle og burde straffes tilstrækkelig, etc. At Hoffet begyndte at sagtnes meget, etc. Skrev hende og til paa tre Qvart-Sider.

Den 28. August 1781. Brev fra min Kone. Hun melder Berger giør sig en Haab umage for sin Søn, men uden synderlige Nytte. At Hoffet var vred for Krigsretten opholdt Sagen saa længe, men at den havde svaret at Sagen var delicat. At de smaa havde haft Vandkopperne og Mæslingerne som man mente, imedens ieg var borte. Fik og i Dag Brev fra Nägler som skriver hun havde talet med nogle vigtige Personer, som havde sagt at Sagen ikke var anlagt for Poltronerie, at de i den Faldet endog havde talt til min Berømmelse, at ieg havde staaet paa det farligste Sted, etc.

Den 30. August 1781. Kom det ned at Krieger havde faaet Schindels Division som var den 1ste og Briand Compagniet.

Den 31. August 1781. Skrev min Kone til paa 3½ Quart-Side, fik og Brev fra hende, hvori hun melder at Colbiørnsen undskylder sig med den strenge Krigsret, da tværtimod hele Krigsretten har forundret sig over hans strenge Votum.

Den 1. September 1781. Fik Pionette en Kunstner, Italiensk Professor og Taskenspiller Hug paa et Billiarhus af Lieutenant Staubenrauch, etc. hvorved Pøblen samlet sig for hans Hus i stor Mængde. Grev Schulenborg og Moltke blev ved den Leylighed aresteret paa Hovedvagten og Forhør holdt i Mængde, etc. Fik i Dag Brev fra Nägler, han tænkte nu snart at reyse.

Den 2. September 1781. Tordnede det meget stærkt fra Kl. 6½ til 9, bestandig nær ved, med en overmaade Blæst tillige. Kriger, Krog og Moltke havde i disse Dage lagt inden for Kronen, for at lægge ind af Bommen.

Den 3. September 1781. Brev fra min Kone. Hun melder at Henrich skal have tabt meget ved min Sag. At man havde i Begyndelsen sagt min Dom blev saaledes at hun kom til at miste alt. At Capitain Stibolt gandske skulle have frikiendt mig, og at han havde sagt paa Fredensborg, at han ey andet kunde giøre. Hvad dette er angaaende, da havde Officererne paa Vagten alt for længe siden sagt mig at han offentlig i Gammel Holms Hoved Vagt havde sagt, at han ikke kunde andet end dømme mig aldeles fri, at han vilde tage til Fredensborg og melde dette, og dersom samme ikke maatte være ham tilladt, vilde han begiære at udtræde af Retten. Guldberg skulle havde svaret ham at samme hverken vilde være ham eller mig tienlig, at han vilde raade ham ikke at giøre det, og at nu var det for sildig at udtræde af Retten, etc. Ieg har ikke hørt siden hvad det blev til med hans Votum, man sagde ellers han havde raadført sig med ærlige Jurister, som havde raadt ham til Frikending. Skrev min Kone til igien i Dag paa 3½ Quart-Side.

Den 4. September 1781. Havde Capitain Briand første Gang Vagt her i Hovedvagten, var oppe hos mig, etc. Ms. Flle. Fik Brev fra Nägler i Dag.

Den 5. September 1781. Brev fra min Kone. Hun melder Capitain M. Bille havde været hos Schoutbynachtinde Flensborg og sagt de ingen Vey kom med mig (to af Capitainerne havde taget ham i Raad med, hvad de skulle dømme i Sagen, som han selv havde fortalt mig). Min Kone melder og at nu vilde man dømme mig efter en Skibs termini (altsaa udentvivl effter den at Styrmanden sagde at han syntes der var skibsmagt) hun skriver at Hoffet vidste, at hun havde en Del af de Kugler, som var faldne i Skibet.

Den 7. September 1781. Skrev min Kone til paa tre Qvart-Sider. Fik og i Dag et langt Fransk Brev fra min Kone paa 3½ Quart-Side. Hun melder deri at man havde sagt, da Beringskiold omtrent blev arresteret paa samme Tid som ieg, at forskiællen paa disse 2de var store. Man sagde ellers at han og skulle dømmes ved en Commission, at hans Forhør og proces blev ført med samme Taushed som min. At Colbiørnsens Broder var beskikket til Actor imod ham. Det synes altsaa at disse 2de Brødre af den Regiering blev især holdt fornøden til at actionere Folk, man endelig vilde have Sag med, og at man i den Faldet havde en stor fortrolighed til dem.

Den 8. September 1781. Skrev min Kone til paa 3½ Quart-Side, fik og et Fransk Brev fra hende paa 3½ Quart-Side i Dag.

Den 9. September 1781. Fik et Brev fra min Kone paa 4 Quart-Sider. Hun melder at Aaskov havde sagt, han overmaade fortrød han havde faadet mig at tage Bille med, som han nu meget bebreydet sig. Han havde aldrig troet, han havde et saa nedrigt Gemyt, at han ikke havde talt med ham endnu, men viste sig fiendsk mod ham, at han skal have selt tabt meget ved denne Sag, men at han nu talte af en anden Tone, men at han var vel antaget hos Henrich, og havde tit spist hos ham i de store Forsamlinger han gav. Mig var sagt at Hoffet havde ønsket han paa nogle Aar vilde see at reyse bort, paa hvad Maadet det kunde blive. Hun melder og at den Daj ieg kom paa Reeden havde hun længe sat i sin fulde Statz for at tage imod mig, indtil hun blev anderledes underrettet. At Holmens Cheff derefter tilskrev hende meget obligent. Capitain O. Fischer havde og strax derefter sagt til min Broders, da han engang kom det, da hun og var der, at de sulde bede hende at skiole alt af hendes Gods som var af Kostbarhed, da det ellers alt vilde blive borttaget; og at hun kom ind, i det samme var han overmaade høflig, spurgte hende om hun snart ventede mig, etc. Dette holdt han for at have Forstand og at viise Politesse.

Den 10. September 1781. Skrev min Kone til paa 3½ Qvartsiider. Man sagde i Dag at Acterne alt havde været 14 Dage hos Commandeuren, saa det saae langsomt ud endnu. Man paastod og at Krigsretten med Fliid ikke hastede, at Hoffets Hidsighed kunde have Tiid til at kiølnes. Det hed og det kunde være ligemeget, hvad Krigsretten dømte, thi var den ikke haard nok, blev den skiærpet, og var den mild, blev den reent casseret. Saaledes vidste Regieringen paa meere end en Maade at aftvinge en Oberret uden Apel en Dom som den vilde.

Krieger bad mig stedse ved Officerne meget hilse, men dette giorde endog Fremmede ieg ikke kiendte, eller de ieg kiendte halv. Endeel kom i Vagten for at erkyndige sig om mig, blandt andre og Obrist Lieutenant Grüner, som sagde ieg var hans bedste Ven. Admiral Schindel og Hooglandt havde og ladet mig hilse.

Den 11. September 1781. Blev Bornholm overvunden til Kiølhaling, den var meget skiden og raaden. Blyet paa Forstevnen og OPlangerne havde faaet liden Skade ved det den rørte ved Klipperne i Norge. Alle dens Master og Bougspryd var casserede. Den havde og været meget raaden i Vandgangen og ved Stevnene. Brev fra min Kone i Dag paa 3½ Qvartside. Hun melder om at Kriger havde sagt ieg havde været ilde med Officerer, at Roepsdorff min Fiende.

Den 12. September 1781. Fik en Ordre fra Holmens Chef: At da det Kongelige Søe Commissariats Collegium havde anmodet det Kongelige Admiralitets Collegium om ieg maatte beordres til at aflegge Rigtighed for de paa Togtet til Westindien betydelige Pengesummer ieg havde oppebaaret, som formentes ieg under min Arrest kunde forfatte og indsende til Collegium mit derfor aflæggende Regnskab, hvilket af Admiralitetet var bifaldet: Saa vilde ieg saa snart som muelig forfatte samme og indsende til Admiralitetet. Skulde ieg dertil forlange at tale med nogen vedkommende, eller forlange en til Reenskrivning, var samme tilladt, dog ikke uden i den Vagthavende Officers Nærværelse.

Da man sagde Budde ikke kunde komme ud af sit Regnskab, har man muelig troet det vilde gaae mig ligeledes, og at det altsaa var bedst at tage mig imedens man havde mig. Brev fra min Kone i Dag, hvor hun skriver: Ieg slet intet skulde agte pa hvad der bliver sagt, at hun vidste det gandske vist at der slet intet fornærmende møde mig, at det ikke blev som Krigsretten muelig dømte. At dette var sandt, men at ingen uden hun vidste det.

Fik mod Aftenen endnu et fra hende, hvori hun beretter, at Krieger nok lod mig sige noget i Dag ved Officererne. At han havde været hos hende og sagt: At ingen kunde beskylde mig for at have manglet Mod, at der ikke var det mindste af saadant i den heele Sag. At Krigsrettens Dom muelig blev haard, men at hun vidste sikkert, at den Dom som man talte pluraliter om, aldeeles ikke blev mig forkyndt. Ingen uden hun kunde sige dette, mens intet chocant mødte mig, og det kunde ieg være forsikret paa. At Sagen nu var hos Contreadmiralerne. At der intet bør opbringe mig til Vrede, da der intet fornermeligt bliver mig sagt. At Budde laae for Døden.

Den 14. September 1781. Idag Brev fra min Kone, at ieg kom til at gaae ud af Etaten. Saaledes gik Rygterne frem og tilbage, og saa uvis var Hoffet selv paa hvad det vilde og turde giøre i denne Sag, at alt dependerede af udenlandske Magter vi havde Tractater med. Hun meldte og at et godt Amtmandskab i Tiden vilde have Stæd. At ieg af alle paa det fordeelagtigste var bleven bekiendt ved denne Leylighed. At Krieger vist var min Ven, og talte som en Broder endog ved Hoffet. At han havde sagt han vidste hvad Fortræd ieg havde haft inden Borde, og havde det været ham, havde han kastet Henrich overbord, sat Officererne i Bolt og Jern, og giort Matroser igien til Officerer. Dog vidste de Berger havde været bedst. At det var Kammer-Junker Waltersdorff, der havde berettet Tilfældet først og paa det værste (dette var da ingen Under, da det var Henrichs og Billes intime Ven, og Guldbergs Spion i Westindien, som alle der vidste at sige og tale om, hvor General Gouverneuren selv frygtet ham.

Den 16. September 1781. I Dag kom Ordre til Vagten, at ieg kunde giøre mit pengeregnskab færdig og indsende samme til Commisariatet ved den Vagthavende Capitain.

Den 17. September 1781. Begyndte Holmens Folk for 1ste Gang at have to Timers middagsstund paa denne Aarets Tid, da der nu var giort en ny Forandring med samme Aaret igiennem. Skrev min Kone til i Dag paa fire Qvart-Sider hvori meldes ieg ikke skiøtter om Kongens Tieneste mere. At mit Regnskab alt laa færdig 1000 Miile borte nemlig paa Cap Francois. At ieg kuns havde oppebaaret i Penge 7 til 8000 Rigsdaler, Budde derimod over 20.000 Rigsdaler, da ieg havde indrettet alt minagerlig. Fik og Brev fra Nägler i Dag.

Den 18. September 1781. Skrev min Kone til paa 3 Qvart-Sider om at Frøken Giese eller Frue Oldenborg hendes gamle Veninde var død, at det var mig som havde convoyeret alt det hvide Puddersukker og Marie Galantes fortræffelige Caffebønner, etc. som kom hiem og hvorover de Westindiske actier steg fra 100 til 300 Rigsdaler, etc. At man i Dag havde aresteret Capitain-Lieutenant Stibolt og Lieutenant Fleischer, som man og vil stræbe om man ikke kan overbevise dem om, at have haft Frygt, da de var med Lous paa Printz Friderich og samme Skib strandede.

Den 19. September 1781. Kom den Svenske Escadre igien nordfra og gik ad Østersøen. Fik i Dag Brev fra min Kone, hun melder alle siger nu det var vel ieg ikke havde rettet mig efter det navnløse Brev. At Kriger havde haft noget imod Flagets nedhaling. Hun erindrer meget om Alexanders Afskeed igien. At mit hele Compagni beder og ønsker mig til sig igien. Fik og Brev fra Nägler, han taler om sin Reyse og ønsker ieg kunne komme med ham til Jylland.

Den 21. September 1781. Skrev min Kone 3½ Quart-Side til. Fik og Brev fra hende. Hun skriver Printz Friderichs Gemahlinde aborterede i forgaars.

Den 22. September 1781. Brev fra min Kone. Hun siger deri, det navnløse Brev, ieg fik, skulle været fra den gamle Lütken i Helsingøer, men det er ikke saa, det var for dristig for ham. Stilen er og Guldbergs.

Den 23. September 1781. Skrev hende til paa 3½ Quart-Side.

Den 24. September 1781. Brev fra min Kone, hun melder hendes Fader nok reyser paa Torsdag. Skrev Nägler til i Dag paa 4 Qvart-Sider, meldte noget om Sagen, Flagets nedhaling, etc.

Den 25. September 1781. Kom Admiral Fontenay med det Orlog-Skib og Fregat, som endnu var tilbage, her paa Reden. Fik Brev fra min Kone i Dag.

Den 26. September 1781. Brev fra Nägler, han raader mig, ieg skulle fordre min lange og kostbare Arrest godtgiort, det  tag ieg skete med Proviant ved Ziervogel som tilsatte med saadant mere, etc. Men som ieg ikke havde i sinde.

Den 25. 26. og 27. September 1781. Havde Eqvinoxveyret af østlig Vind med Regn. Den 26. blæste det især stærk, en Fregat ragede løs i Flaaden om Formiddagen. Orlog-Skibet Kiøbenhavn om Eftermiddagen, og havde taget en af de forreste Fortøyningspæle med sig. Adskillige Careter skal have blæst om i Kiøbenhavn. Idag d. 27. skrev min Kone tillige paa 3 ¼ Side. Meldte om Capitain Akeleye som laae paa de Fattiges Jord i Westindien, om at det ikke var min rette Tour til Westindien, at Viceadmiralerne alt havde haft Sagen i adskillige Dage; at det i Dag var 19 Uger siden ieg blev arresteret; at hun havde oppebaaret maanedlig i min Fraværelse 51 Rigsdaler og ialt 13 til 1400 Rigsdaler. Fik Brev fra hende, hvori hun melder at hun igaar havde faaet Brev fra Administrationen i Westindien til mig, tillige med 300 Rigsdaler for det Skib Hertug Ferdinant, Capitain Skiold, ieg havde convoyeret hiem.

Den 28. September 1781. Brev fra Nägler, der melder han nu vil reyse til Søes Onsdag eller Torsdag, og venter af mig en behagelig Sammenkomst i Wiborg. Skrev og min Kone til, og bad hende udbetale to Wexler til min Vert Skiønning Andersen, hver paa 100 Rigsdaler og Brink 50 Rigsdaler.

Den 29. September 1781. Brev fra min Kone. Hun beretter Eichstedt og Guldberg skulde være min Ven, men det feyler hun i, det var Aaskovs Snak, som lod sig fixere af dem, alt hvad der henhørede til den gamle Skml. Kiøbmandskab og bestukket af dem, var alt for vel betalt til at være min Ven. Krieger havde i Dag været hos hende igien, og sagt min Sag var nu hos Colbiørnsen, altsaa for at forfatte Dommen. At ieg ikke skulde tale for fortrolig med de der er hos mig, da Hoffet vidste strax alt.

Den 30. September 1781. Havde Capitain Hans Günthelberg Vagt 1. Gang mens ieg var her. Han var her oppe. Brev fra Nägler. Han tager nu Afskeed for sidste Gang, siger han er saa velbeværtet, at han havde glemt sin Reyse. Beder om Stædet herefter skulde falde mig modbydelig, ieg vilde tage til ham, da han med største Glæde skulde tage imod mig i Randers eller Aarhus, hvor det indtraf.

Den 1. Oktober 1781. Skrev Nägler til igien paa 2 Qvartsider.

Den 2. Oktober 1781. Om Morgenen havde Admiral Fontenay strøget sit Flag om Natten. Executionen kom altsaa ikke til at staae der ombord. Fik i Dag at viide at Premier-Lieutenant O. Lütken var bleven Capitain, altsaa sprungen 47 forbie, heele Capitain-Lieutenant Classen forbie, han som især havde været Aarsag i det Contrebandeord vores Flag var kommen i i Westindien, der havde dristet sig til uden at maatte engang convoyere, at convoyere Spanske og nordamericanske Skibe imellem Eylænderne, og derved tien sig 5 á 6000 Rigsdaler, saaledes gik Ordet overalt i Westindien. Selv havde ieg engang mødt ham med et meget stort spansk Skib. En saadan Regiering og et saadant Kiøbmands Aristocratie havde vi nu, ligesaa taabelig og uretfærdig i deres Straffe som i deres Belønninger, deres egen interesse gik for alt. Han havde sprunget mange brave Officerer uden ringeste Aarsag forbie, som man sagde græmmede sig til Døde derover, ligesom og hans egen ældre Broder forbie. Man sagde han havde skudt paa nogle elendige usle Baade af Capere, og Admiral Schindel havde selv rallieret med, at han skulde have fortalt at han havde skudt mange Mennesker ihiel paa dem, og hvorledes han med sine egne Øyne havde seet de havde kastet det ene ihielskudte Liig overbord efter det andet. Ingen latterligere Avancement havde Etaten endnu haft, gandske en Smlm værdig. Fik i Dag Brev fra min Kone.

Den 3. Oktober 1781. Indleverede mit Pengeregnskab, som tillige med Fregattens Proviantering, Takelagie, Seyls Anskaffelse var omtrent 18000 Rigsdaler.

Den 4. Oktober 1781. Reyste Nägler til Søes igie herfra til Jylland. Skrev min Kone til paa 3½ Qvartside. Nævnte hende de Ord som stod i Cabinetz Ordren, der var som Siælen i den, lydende saaledes: Og vil vi her have statueret et tilstrækkelig Exempel, men at man nu smigrer for Krigsretten og stræber at faae den til det med det Gode, man frygter for ikke gaar an med det Onde, og naar man blot haver en saadan Dom, saa skal alt strax blive godt igien, siger man.

Den 6. Oktober 1781.Brev fra min Kone. Hun skriver at det navnløse Brev ieg fik skulde vist være fra den gamle Lütken (men dette er Aaskovs Snak) at det var for det som var rapporteret om min Sag og derved opbragt Gemytterne, at den var bleven taget paa den Fod, og at man nu er ikke lidet forlegne med den. At Admiral Kaas i Admiralitetet var min Ven. At M. Bille var hos hende i gaar. At ingen vidste de tre sidste Admiralers Vota. At Eichsted skulde tale meget godt om mig.

Den 7. Oktober 1781. Skrev hende til paa 3½ Qvartside.

Den 8. Oktober 1781. Skrev hende til igien paa 3½ Qvartside. meldte at man ssagde Sagen havde været hos Kongen, og at den ved Resolution skulde nedkomme paa Torsdag. At man sagde Henrichs Credit meget var faldet overalt. Meldte noget om en Contrebandesag Henrich angaaende.

Den 9. Oktober 1781. Brev fra min Kone. Hun meldte min Sag nu cirkuleret til Statz Raadet. At det er nogle udenlandske Magter, som forlanger eclatant Straf formedelst Tractaterne, de har med os, da ellers Regieringen gierne lod alt falde. Skrev hende til igien paa 3½ Qvartsiide, meldte man var vred for ieg ikke gik bort, og at ieg derfor nu tilstrekkelig skal straffes med Arrest. At Bille og Henrich havde foreslaaet og tilraadet de Franske Skibe at gaae ind under vores Convoy. At man har paa Vagten havde sagt ieg fik Afskeed som i Unaade paa nogen Tiid.

Den 10. Oktober 1781. Var Fregatten Bornholm først bleven ret fra Kiølhalingen. Man havde udhugget og indsat meget nyt Tømmer, da den var meget raaden.

Den 11. Oktober 1781. Indhalede Norske Løve, som var det sidste Skib af Escadren. Fik at vide i Dag at Capitainerne Ramshardt, Raph. Tønder, R. Fontenay og M. Bille alle havde undskyldt sig for at tage mod en Fregat som skulde gaae til Westindien, og at de ikke kunde taale den Varme Clima. Hoffet ligesom Admiralitetet eller Admiral Kaas havde været meget opbragt derved, som der vit og kunde være Aarsag til, og det især nu, da der aldeeles ikke meere var voveligt ved de Expeditioner, da den Handel formedelst den nye Tractats Fornyelse nu aldeles var tilstaaet af de Engelske. Men man seer deraf hvad Følger det kan have uden Aarsag at giøre Officerer graverende Beskyldninger, naar vanskelige Expeditioner ikke altid kan falde saa lykkelig ud som man vilde have det. Man sagde at en havde ikke i 10 Aar været genægen til at transpirere, og som naar man ikke i Mængde kan det der, følger Døden strax derpaa. En anden var plaget med Svimlen, den 3. havde Feber. Den 4. havde Kone og mange Børn, hvis eneste Haab han var, og paaskiød det ikke var hans Tour. i Dag sagde man her ude at min Sag først var begyndt at circuleret til Statz Raadet. Fik Brev fra min Kone i Dag. Hun siger Lütken maatte sidde mange Aar hen, men at ieg uden at tale til nogen kunde med Vished vente en agtet Tour igien. At Afskeed fik ieg nok, at Aaskov gremmede sig overmaade over at han havde raadet mig at tage Bille med, efter Billes eget Ønske. Bille troede ieg ved Forhøret havde udsagt noget til hans Disavantage, som han nok troede sig fortient, og derfor nu vilde hevne sig; men ieg havde hverken besværet mig over ham eller nogen.

Den 12. Oktober 1781. Blev atter to nye Officerer igien commanderede til at giøre Vagt hos mig, da Lieutenant Munie var bleven syg, og Hortsman havde taget Afskeed som virkelig Capitain. Da han havde giftet Frøken Graae havde han med hende faaet 30000 Rigsdaler og nok at leve af, der havde haft mod 40 Friere, deriblandt Etatsraad Hennings og mange af Anseelse. De to nye Lieutenanter vare von Thune og Fischer, den første havde Vagt i Dag. De fik som sædvanlig Skriftlig Ordre for Admiralitetet.

Den 13. Oktober 1781. Skrev min Kone til paa 3½ Qvartside. Meldte: Man sagde Admiralitetet havde paastaaet at liden eller ingen Straf her burde have Stæd, at det ellers vilde skrekke Officerer fra at paatage sig Expeditioner, da der stedse kunde indtreffe ulykkelige Tilfælde, og som da altid vilde være en læt Sat at faae noget at hefte ved. Men at Hoffet havde sagt, at her maatte det gaae haardt til. At Berger skulde have sagt han ventede en god civil Betiening. At Winterfeldt skulde have Frøken Fontenay, Benjamin Fontenays Datter, altsaa Svoger til A. Fontenay, som var Præses i Commissionen. Fik og Brev fra min Kone i dag. Hun meldte, at hun flytter i disse Dage, og havde faaet Casser til Laans fra Kongens Arkiv til Bøgerne, som Kammer Raad Broager, der var Arkivarius havde forskaffet hende.

Hun giorde Undskyldning for hvad onde Rygter hun sagde mig. Ieg vidste meget vel at Aaskov havde i Commission fra Guldberg at skulle see at stille hende tilfreds ved de Uretfærdigheder de havde i Sinde, ligesom Hoffet og snakkede for Krigsretten, men at alt strax skulde blive godt igien, kund for de udenlandske Sagers Skyld maatte en saadan Dom haves, da Kongen derefter kunde giøre hvad han vilde; men var dette vel Folk i ringeste Maade at troe, el. Pluraliteten af dem.

Den 14. Oktober 1781. Brev fra hende igien. Hun meldte deri at nogle algierske Capere paa 13-pundcanoner havde efter to Timers Trefning opbragt et hollands Orlog-Skib paa 64 Canoner.

Den 15. Oktober 1781. Fik at viide en stor Avancement i Søe Etaten i Anledning af Lütkens Spring. Idag havde F. Fischer første Gang Vagt hos mig.

Den 16. Oktober 1781. Skrev min Kone til. Meldte at den gamle Smlm. nok især var den fanatiske Helt i Sagen, at Henrich for hans Skyld maatte sige og giøre alt, da det var hans Afgud. At Bille var et farligt Menneske og som den ---- der ikke knurrer før den bider. At M. Bille nu havde faaet den Fregat som skulde til Westindien efter at hans tre ForMænd havde undskyldt sig, en taget Afskeed eller lagt sig paa Enrolleringen derfor, en anden blev Eqvipage Mester for slet ikke at have nødig at tage til Skibs. At Henrich selv havde sagt om Bille at han var en slet Næstcommanderende, og at han beklagede den, som skulde have ham derfor. At Capitain L. Rasch laae for Døden.

Den 17. Oktober 1781. Fik at viide at Capitain L. Rashh var død igaar 37 Aar, ven en Operation af Callisen for en Blod Gevext, han havde haft i adskillige Aar, men som nu formedelst Ærgrelse skulde være bleven brandig og inflameret, saa den maatte skiæres. Han var nyelig bleven Eqvipage Mester ved det Østersøiske Compagnie, og skulde været Capitain til denne Avancement. Var gift med en Frøken Horn, der var meget smuk. Han havde i hans Sygdom meget raabt paa O. Lütkens Navn og bandet ham, efter som man sagde, da han og var en af de han var sprungen forbi. Det var en af de to Capitain Lieutenanter som kom ombord da ieg skulde arresteres.

Den 19. Oktober 1781. Flyttet ieg, eller min Kone, i Dag fra Rosenborggaden og til Aabenraa, i underste Etage, der nu tilhørte Capitain A. Stibolt, en meget stor Gaard med Have og mange Leyligheder til. Den havde engang tilhørt den gamle General Løwenørn. Gav om Halvaaret [tomt] i Leye. I Eftermiddag Kl. 12 ¾ en meget haard Sne og Hagelbyge af NNV, som giorde meget mørkt, og havde meget haard Kuling med sig. En Baad med Bomseyl kentrede indenfor Trekroner. Af fire Mænd bleve de 2de ræddet.

Den 20. Oktober 1781. Var om Natten Skildvagten ved Hønsebroen bleven borte. Fik i Dag at viide at Budde, Wleugel, Thaae, Hauch, Stockfledt og H. Gerner vare blevne Commandeur Capitainer, samt bleven 23 Capitainer, 18 Capitain Lieutenanter og 21 Premier-Lieutenanter, som tillige med O. Lütken der kort før var bleven Capitain var 69 Officerer der vare avancerede, for uden en stoer deel Second-Lieutenanter, man som først til Nye Aar skulle være og som Kongen for en stoer deel af sin egen Casse vilde gagere. Gerner havde sprunget nogle forbie, men som heed han var bleven det af egen Kongelig Bevægelse. Hammeløv var bleven sat neden for 22 til Capitain, etc. Det heed ieg, Ziervogel og Berger var bleven staaende tildtil Processerne vare til Ende.

Den 22. Oktober 1781. Fik i Dag Brev fra min Kone. Hun meddeler deri hun med megen Fornøyelse nu havde flyttet til det nye Huus. At Værelserne vare meget smukke. Man kom først ind i en meget stor Sal med dobbelte Døre, dernæst til en smuk Stue, som alt kaldtes min, hvorfra man paa den ene Side gaar ind til en hvor Bibliotheket staar, og paa den anden til en hvor Skilderierne hænger, derfra til Sovekammeret, at  der indenfor var Folkestue og atter igien Kiøkkenet, foruden andre Comoditeter. Hendes Fader laae endnu i Sundet d. 11. At alle enstemmig tilstod ieg havde viist meget Mod, og at faae skulle tilstaaet mig skyldig, at man meente paa Torsdag 8 Dage, det skulle være forbie, og at Kaas refererede det i forrige Uge, men Conseillet fik han til Svar vilde igiennemsee Sagen. Man sagde fordi Admiralitetet ved Forestillingen havde paastaaet, den i høy Maade burde formildes, da en saadan Strænghed ellers kunde have skadelige Suiter i Tienesten.

Den 23. Oktober 1781. Havde det om Natten imellem 1 og 2 været endeel prægtige Nord Lyss paa Himlen, som foer meget og skiøndt omkring. Men der iblandt og et som en stoer Bue, der stod i lang Tiid gandske stadig. Det var rødt og phiolet paa Kandterne, gik ud fra Siderne med endeel Grene, hvilke bevægede sig, men Buen selv stod stille. Gik i Dag Brev fra min Kone.

Den 24. Oktober 1781. Skrev min Kone til paa 4 Qvart-Sider. Meldte at Stockfledt havde havt en ligesaa ubehagelig Hendelse i Westindien som ieg, etc. At blot min Barber havde kostet 10 Rigsdaler, da man formedelst Ophold ved Bommen ikke vel turde vove sig her ud. At Capitain L. Rasch, død af Ærgrelse, etc. At ieg endnu imedens ieg sad fængslet skulle have den Chicane med den store Avancement. Min Broder fra Langebæk var i Byen i disse Tider.

Den 25. Oktober 1781. Havde Capitain Ursin første gang vagt her i Hoved Vagten, var her oppe. Lieutenant Grodtschilling havde og i Dag Vagt hos mig. Min Sag, sagde man i Dag, gik fra Schack Ratlou til Gehejme Raad Moltke.

Forholdene i fængslet

Den 26. Oktober 1781. Havde Capitain Kiærulf første Gang Vagt her, og Lieutenant Heldt hos mig, hvilke 2de Lieutenanter Grodtschilling og Heldt, vare commanderet hertil i Stædet for Wessel-Brown og von Thun, der vare commanderede til Skibs. Fik at vide at Wleugel havde undskyldt sig for at commandere en Fregat der skulle gaae med et Søe Uhr til Westindien for at giøre Observationer. Kiærulf som forestod mit Compagni, men nu afleverede det, var hos mig endeel af Aftenen, ligesom og iblandt endeel af de andre, nogle ofte og meget af Dagen.

Lieutenanterne spiiste stedse ho mig Middag og Aften, ligesom og Frokost om Morgenen, ofte varm Frokost, der ikke faldt lidet bekostelig. Til deres Tieneste om Natten havde ieg og ladet udbringe Matras og Hoved Pude som til mig selv, der kom dem til god Nytte. De vørste vare F. Stibolt, Horstmann og Zimmer, den yngste af de tre Brødre, en meget artig, fornuftig og habil Officer af stort Haab. Han var og Officer ved Cadetterne, men han havde en Sygdom som han sagde mig, som ieg vel ikke vilde mistrøste ham med, men frygtede for den kuns vilde give ham et kort Liv, bad ham for altin i Tide at vilde consulere den habileste Medicus han konde opspørge, da Nødvendigheden var stor. Ieg havde fahret med hans Fader 1755 ad Middelhavet.

Siden kom Lieutenanterne Kløker, Maurie, Wessel-Brown, von Thun, etc. De vare alle meget høflige og artige, deres største Fornøyelse at kunde være mig til Tieneste, eller berette mig nonget sikkert fordelagtigt om min Sag. En af dem som havde Kiendskab til Holmens Cheff og ofte talte med ham, fortalte mig at han meget missbilligede den heele Omgang med Sagen, sagde han indsaae ikke der kunde være giort andet; og at det nu vilde komme an paa hvorledes man vilde ansee Kiærnen af Sagen, som han kaldte Flagets Nedhaling, og som han ikke seer kunde været anderledes. Alt saadant sagde Kaas ofte i manges Nærværelse. Han vilde og soulageret mig Arresten paa alle Maader, men som ieg ikke forlangte. Da ieg engang fik ondt, og var nær ved at besvime, lod han mig strax Dagen efter spørge om ieg ikke var syg, for der ved at see at faae den forandret til Civil Arrest, men ieg lod svare, at ieg nu var gandske vel igien.

Ieg kunne nok mærke, at Officererne havde hemmelig Ordre til ikke at skulle genere mig, hvorfor de og stedse om Middag og Aften tilbød mig Kniv og Gaffel, som stedse blev lagt til mig, men ieg ville ikke selv overtræde deres strenge Ordre, og de sagde da, at naar ieg befalede det, ville de skiære det. Kuns med at skrive og faa Breve syntes ieg for min Kones Skyld ikke at kunne holde mig Ordren saa efterrettelig, men som da skete paa den Maade, at ieg tror, aldrig nogen af dem er bleven det var, og som de mulig dissuden ikke skulle agte paa. Naar min Tiener kom med Maden, gik ieg gierne op og ned og spatzerede med Lieutenanten; han passede at sætte Spanden paa et Bord, ieg daglig sad ved, i Nærheden af min Seng. Naar vi da ved en opgang vendte Ryggen til, i samme Øyeblik kastede han sedlen fra hende i min Seng, tog en af mig, som han vidste skulle ligge under en vis Bog paa Bordet, hvilket alt skete saa hastig, at han strax stod langt fra Bordet igien, førend vi vendte om, i en saadan uskyldig Tilstand, at ingen kunne have ham mistænkt for det ringeste.

Maurië var og en af de unge Officerer, der havde god Forstand og Levemaade, en Søn af den Fransk reformerte Præst og Søster-Søn af A. Fontenay, men dog ikke mindre af denne Oncles Tænke Maade som han rallierede. Skrev min Kone til i Dag paa 3½ Qvart-Side. Ønskede hun i sær kuns kunde holde det ud i Længden om Lykken ikke saa strax vilde føye. At man sagde min Sag alt for 8te Dage skulle være kommen fra Kongen, men med ingen Resolution, at man vilde optænke nye Martre for mig, og at ieg for det første skulle sidde saaledes hen.  At man sagde Stockfledt var tilsat, og alle Folkene bleven, etc. Fik og Brev fra min Kone i Dag. Hun beretter ikke at kan melde noget got om Sagen. At man sagde Printz Ferdinant Dronningens Broder havde spilt en Banquerot paa to Tønder Guld, vi skulle have den Ære at betale. 

Ubehagelig. Ey spist.

Den 27. Oktober 1781. Havde Capitain C. Lütken Vagt 1ste Gang. Kom ey op. 

Den 28. Oktober 1781. Havde Capitain Wigandt Vagt 1ste Gang. Skrev min Kone 3½ Qvart-Side til i Dag. Meldte om at der som Cabinetz Ordren ey havde været, siger alle ieg enstemmig havde bleven frikiendt. At det som siges Dommen bliver er den penibleste for mig af alle. At det kuns var et Blændværk med Statz Raadets Eftersyn, etc. Fik og Brev fra hende. Hun melder der skeer ingen Udsetning med Sagen, blot kuns i 8te Dage og det ikke uden Aarsag.

Den 29. Oktober 1781. Brev fra min Kone paa 8 Qvart-Sider. Hun melder den gamle Thott havde beholdt Sagen i 8 Dage længer hos sig end man havde ventet ... At hun i Dag havde faaet at viide at Dommen i næste Uge bliver confirmeret af Kongen; at det bliver Cassation. Ey spiist Middag.

Capitain Lorentz Stibolt havde 1ste Gang Vagt her i Dag. For nogle Aar siden havde han Vagt med mig paa Bommen paa Nye Holm, da han fra Capitain-Lieutenant af var bleven degraderet til Premier-Lieutenant. Det samme var og indtruffen med Briand, nu var ieg Arrestant paa deres Vagt. Det er den militaire Lykke.

Den 30. Oktober 1781. Havde Hammeløv 1ste Gang Vagt her, der havde hilsener til mig fra mange. Lieutenant Thurah der havde paa Fregatten været Cadet med mig, var nu og kommen til at giøre Vagt her hos mig, han tegnede hele Dagen paa et Stykke han havde med sig. Da Horstmann var stor Liebhaver af Jagten, havde han og iblandt for at amusere sig støbt Blye-Kugler her paa Vagten, uden for paa Loftet, dog stedse spurgt mig først om Tilladelse der til. Naar ieg havde noget at forrette, især da ieg skrev mit Forsvar, amuserede Officererne sig eller gierne med at læse. En stoer deel af dem vilde gierne giøre Vagt her. Skrev min Kone til paa 3½ Qvart-Sider. At man sagde at Sagen var udtrukket til Waltersdorff kom hiem fra Westindien, som nu var kommen, for om han kunde beviise hvad han havde skreven, eller om han ikke bragte nye Sladder med sig, og man deraf kunde tage Anledning til at skiærpe den, men dette var ikke lyktes. At man holdt for at jo haardere denne Sag blev drevet, jo meere vilde de Westindiske Actier stige, og at man stræbte at faae dem i 700 Rigsdaler. At Lütken udentvivl var tiltænkt mit Compagnie. At ieg ikke havde troet Statz-Raadet havde faaet mit Forsvar at see, som var skrevet stærkt, men at ieg havde bedet Uldall udslette alt anstødelig, men som dog havde ladet meget muelig saadant staae, da han selv var irriteret over denne Omgang, og sagde det skadet intet, han skulde forsvare det; i den Tilstand  ieg var sat i burde ieg skrive saaledes. Han vilde og haft ieg skulde besvære mig over ieg ikke havde Armatur i Mersene, ikke Canoner som kunde taale dobbelt Ladning, ikke forsvarlig Klædning for Musqvetterie, da han beskyldte Admiralitetet for Dovenskab, men da alt dette ikke kunde hielpe mig meget, som man vidste desuden, syntes det mig kuns nyttig til at forskaffe mig fleere Uvenner. Ieg havde ham og mistænkt for at han havde dette i Commission fra Colbiørnsen paa Guldbergs Vegne, som var bekiendt havde en Had til alle Collegier, naar de ikke altid med Cabinetz Ordrer vilde lade ham raade allene, saa at han derved kunde faae Hevn over det, eller Anledning til Beskyldninger mod det. Ieg skrev derfor kuns det som var høyst fornøden og paa den lempeligste Maade.

Den 31. Oktober 1781. Brev fra min Kone. Hun melder de Westindiske actier alt var i 693 Rigsdaler. At hun ey allene havde haft godt Haab, men forsikring Dommen ey skulle fuldbyrdes. At det kuns bliver for en meget kort Tid, og naar dette var forbie kunde alt haabes til det bedste. At der i Dag skulle staa et Jødebryllup i Huset, som hun var bedet til, og som vores Familie kom i Aften til hende for at se. Etatsraad Møller og.

Den 2. November 1781. Ieg var ellers først formedelst den lange Søehiemreyse, dernæst formedelst denne nu 6 Maaneders lange og strenge Arrest bleven skørbutisk, mine Tænder blødte bestandig, plaget med Svimmelhed og ligesom opsvulmet.

Den 4. November 1781. Havde Robert Fontenay første Gang Vagt her paa Hoved Vagten. Alle disse Chicaner med alle disse nye avancerede Capitainer var det ligesom udstuderet, tillige med den hele nye Avancement, ieg først skulle have her i Vagten i Arrest, muelig for at erfare hvorledes ieg fandt mig i alt dette og. Man sagde ieg havde forsvaret mig al for vel, som man og hemmelig var opbragt over, da man taabelig havde indbildt sig ieg ikke kunde eller turde forsvare mig. Brev fra min Kone i Dag. Melder min Broder kommen hver Dag og spørger til mig, og at de stedse alle lod mig meget hilse, at min Broder fra Langebæk nu var reyst.

Den 6. November 1781. Lagde Fregatten Bornholm ud af Bommen igien for at gaa til Westindien. M. Bille commanderede den, efter at tre af hans ForMænd tillige med ham selv havde afslaget samme; men man sagde de westindiske Kiøbmænd da de erfarede ingen havde lyst at komme til dem, havde de begiæret M. Bille som de kiendte fra den Tid han havde været der som Lieutenant paa en Fregat og troede da i ham at finde deres Mand, som han da heller ikke kunde aflsaa. De andre Officerer var Premier-Lieutenant Snedorff, secon Lieutenant W. Brown, her havde giort Vagt, og den unge Greve Wedel. Fik i Aften et Brev fra min Kone, hvor i hun melder: at min Dom vist var kommen ned i gaar, og at der fulgte intet forhaanende med, og at hun i Morgen fik tilforladelig Efterretning, hvad enten den skulde forkyndes mig paa Admiralitetet, eller ude hos mig selv. At Hoffet ønskede og som skulle blive mig foreslaget om ieg vilde reyse bort paa et Aar, og det muelig til Lissabon, da det skal være for hastig at kune tiene mig igien, eller om ieg heller vilde gaa til nogen af vores Provintzer.

Retssagen – Dommen afsiges

Den 7. November 1781. Skrev min Kone igien om Formiddagen. Melder at i følge den Efterretning i gaar, formente ieg Dommen muelig maatte være Afskeed i Unaade, og at det Aar man vilde ieg skulle tage bort, muelig skulle anses som en slags Forvisning i den Tid. At ieg nødigst vilde tage til Lissabon, hvor ieg nylig hvde været saa kiendt og i Æstime. At ieg heller ikke troede min Sundhed kunde gaa de mange Forandringer igiennem, man paa nogen Tid har set den i Stand til, at at ieg tvivlet om man længe saaledes kunde byde over den. At min Broder skulle have tak for han vilde afhente mig med Vogn, som og hun havde ildet, men at ieg helst ønskede for Omstændighedernes Skyld at komme alene. At efter 21 Gange fra Sikbsreyser at være kommen lykkelig hiem, havde det været min Skiæbne nu denne Gang at komme saaledes.

Om Eftermiddagen Kl. mod 3 kom Admiralitets Adjutanten Premier-Lieutenant Runge og bad, om ieg næste Dag den 8. Formiddag Kl. 11 ville møde i General-Krigs-Retten i Admiralitetet for at høre Dommen, da han skulle komme med en Vogn paa Toldboden til samme Tid for at hente mig dertil.

Ieg bad ham om han fra mig vilde bede Admiralitetet, om ieg ikke kunde befries fra at anhøre Dommen, da ieg var syg, og det vilde falde mig meget besværlig den lange Tid at være tilstede ved de mange Documenters Oplæsning. Han giorde dette, men kom siden igien for at skulle sige: At saa gierne de havde ønsket dette, kunde dog dette ikke paa nogen Maade lade sig giøre. Premier-Lieutenant Søbødker som havde været Admiralitetets Adjutant sagde man havde ladet sig afløse, for ikke at være tilstede ved det ubehagelige mulig ved denne Leylighed kunde forefalde. Runge kunde ieg se og var emfintlig derved. Fik Brev fra min Kone om Eftermiddagen igien fuldt som sædvanlig af megen Ømhed og Godhed, hvori hun og ønsker ieg ikke vilde foretage en saa lang reyse, eller gaa i fremmed Tieneste, men heller vælge rolighed, som var al hendes Ønske.

Den 8. November 1781. Da ieg om Morgenen ville tage min Mundering paa, som ieg ikke mod fire Maaneder havde haft paa, da ieg kuns daglig gik i en Kammer-Kiole, kunne ieg paa ingen Maade faa den paa, da ieg ved den lange Stillesiddenhed var bleven som skørbutisk. Vel ville ieg pint den om mig, men ieg frygtet for, ieg derved ved mit lange Ophold i Krigsretten at kunne faa ondt, som ieg ikke for lang Tid siden havde haft. Ieg resolverede da til at tage min Ridingot paa, som var blaa, rigelig besat med Guldgaluner. Det faldt mig ind, at dette mulig ikke var det bedste Omen.

Ieg talte i Vognen (med hvilken min Tiener Alexander i fuld liberie) om meget indifferente Ting.

Døren ind til Admiralitets-Contoiret iagttog ieg, man havde taget rent af, mulig fordi en Dom skal forkyndes for aabne Døre. Da ieg observerede, at den Vogn, ieg kiørte til Retten i, strax derefter kiørte bort, indfaldt det mig, at Formaliteten medførte, at Kongen mulig skulle lade mig befordre til Retten, men ikke derfra, som ieg selv, paa hvad Maade ieg bedst kunne og ville, maatte besørge, saa bad ieg Runge, om han ikke ville ved min Tiener lade mig besørge en Vogn, som da og snart kom. I Protocollen havde man og stedse iagttaget den Formalitet at lade tilføre: ieg blev fremført, ieg blev fremstillet, etc. for Retten, uden Tvivl fordi Vagt fulgte med; altsaa for at dette endnu i Dag kunne siges saaledes, var det vel Kongen maatte bekoste Vognen til Retten.

Da Retten til hobe var bleven samlet, blev vi alle tilsagte at indtræde for staaende at høre Dommen, dog var præsidenten, Admiral Kaas, ikke derved til stede, men forblev stedse inde i Admiralietet, man sagde som et bevis paa, at han ikke bifaldt Dommen og dens vedblivende.

Perbøl oplæste den, der var meget vidtløftig, og da Colbiørnsen syntes, han ikke stedse oplæste dette hans juridiske misfoster ordentlig og med Grace nok, rettede han ham iblandt, som Perbøl blev vred for, holdt rent op og spurgte ham, hvad der behagede ham, saa Colbiørnsen siden blev ked deraf. Colbiørnsen skottede stedse til mig, hvad ieg sagde om dette, ikke en eneste af de andre af Retten kastede, det ieg iagttog, noget Øye til mig, men Colbiørnsen syntes at ville sige, at det skulle ieg have, fordi man ikke havde villet fulgt hans Votum, da den i alt, uden hvad Krigs-Retten expres havde befalet, der skulle indføres til min Berømmelse, var saa chicaneuse indrettet, som den vel kunne, og af egen Myndighed tillagt uværdige Ord, som ikke findes i hele Krigs-Artiklerne eller i de paragraffer, som man dømte efter. Al den Skyld, man egentlig havde vidst at give mig, var fordi ieg ikke havde benyttet mig af nogle enfoldige Maneouvres, A. Fontenay havde opfundet i Commissionen, og som ieg nu med Forundring erfarede, at de fleste af Retten i deres Forlegenhed dog og har maattet antage, da det dissuden og tydelig var bevist, der ikke var Vind til engang at foretage samme; men saaledes maa man bære sig ad, naar man har en stricte Kongelig Ordre for sig, der rent ud befaler, hvorledes der skal dømmes.

Ieg hørte paa alt med megen Koldsindighed og Indifference. Berger blev som træt og lænte sig op til Væggen. Raissonnementet i Dommen og de artikler, man har betient sig af til at dømme efter, vil ieg lade enhver retfærdig og habil Jurist dømme, om samme ikke er elendige og i høj Maade fejlende. Efter samme blev da min Dom, at ieg ifølge 979 paragraf af Sø-Krigs-Artiklerne, sammenlignet med den 869. paragraf skulle kasseres som uværdig til hans Mayts. Tieneste (disse sidste Ord ere af egen Myndighed tilføjede) samt betale til Sø-Procureuren 50 Rigsdaler og til Protocollen 50 Rigsdaler.

Berger skulle degraderes til Matros paa 1 Aar og betale til hver 10 Rigsdaler, Waltersdorff skulle reprimanders af Retten og betale til hver 5 Rigsdaler, Lieutenant Lemming især og for hans dristige Opførsel i sit indlæg til Retten skulle ligeledes reprimanderes og betale 6 Rigsdaler til hver.

Samme Domme blev confirmerede af Kongen undtagen i Henseende til Berger, som blev formildet, at han uden at degraderes skulle være arresteret paa Hovedvagten i 6 Maaneder.

I Henseende til mig har man ladet Kongen nævne i confirmationen just de selv samme over anførte Ord af Dommen uden Tvivl for derved desto bedre at sanktionere dem, og at ingen siden skulle turde vove at omgøre dem.

Da Dommene saaledes var oplæste giorde Admiral Stephansen et Tegn med Haanden, som ieg antog for, at de, der nu ikke mere havde her at bestille nu kunne gaa, hvoraf ieg troede at være een, og gik da ned og satte mig i min Vogn. Ieg kunne og se, at han med det samme pustet sig op og blev rød i Hovedet, hvoraf ieg sluttede, at han havde paataget sig for Kaas at udgive de 2de tildømte næser, hvortil han i Henseende til Ansigt, miner og manerer og kunne være bedst skikket. Min Kaarde blev mig ikke tilbageleveret, altsaa tilbageholdt for det første.

Retssagen slut – Løsladelse gensyn med Familien

Kl. 2 kiørte ieg hiem, hvor min Kone og Børn tog vel imod mig. Nær havde ieg blevet bevæget ved dette Syn, men ieg havde nu lært daglig at bide megen kummer i mig.

Ieg saa Værelserne, Bøgerne opsat med dobbelte hylder i et helt Værelse og al Ting i god Stand.

Den 9. November 1781. Om Eftermiddagen var klædehandler og vexelerer Bruns af min Kones Familie her, ligesom og min Broder og Familie havde været her i gaar eftermidag.

Den 11. November 1781. Var først Capitain-Lieutenant Pontoppidan her, siden Provst Tybring her til Holmens Kirke. Ieg declarerede til alle her kom, at ieg slet ikke havde mig noget at bebrede. Da sagde alle, at dersom ieg gav nogen Tid, ville alt snart komme i rigtighed igien.

Den 16. November 1781. Lod Commandeur Kriger sige, at han en af Dagene skulle komme til mig, men at han først ville se at komme Guldberg i Tale. Han kom ikke, og mig blev siden sagt, at Guldberg skulle have sagt til ham, at ieg endnu var i hans Mayts. højeste Unaade, og førend samme var hævet, burde ingen se mig eller tale med mig.

Den 19. November 1781. Gik en Tour om Aftenen med min Kone ad Gottersgaden, Kongens Nye Torv til Kanalen, ad Øster-Gaden, Kiøbmager-Gaden, Landemærket og hiem. Det var nu ni Maaneder siden, ieg havde spatzeret, da ieg havde været tre Maaneder til Søes og seks Maaneder i fængsel.

Den 24. November 1781. Fik at vide at Capitain O. Lütken havde faaet mit compagnie, og at det ved en Commission i Dag d. 24. var bleven ham overleveret af Lieutenant Lindholm der efter Capitain Kiærulf var plaseret der til. Commissionen bestod af Commandeur Capitain Budde, capitane R. Fontenay og Briand. Lütken var af Budde om Morgenen bleven det forestillet. Han var nu for det første kommen sig igien, men man sagdet det om nogen Tid dog blev hans Død.

Den 21. November 1781. Døde Frue Mossenkron fød Frølik 24 Aar, havde været Dantzerinde paa Comoedien, saa vel ud.

Den 25. November 1781. Var Familien alle hos os.

Den 2. December 1781. Som var 1ste Advendts Søndag blev den nye Psalmebog for 1ste Gang indført i Kirkerne i Kiøbenhavn, og de gamle psalmer der afskaffede.

Den 4. December 1781. Var en Tour om Aftenen at spatzere, var til von Aphelens og min Broders. I Dag kom Stockfledt paa Reden med Fregatten Christiania, havde lagt noget i Nord, altsaa ikke som man havde sagt tilsat med Folk og alt.

Den 5. December 1781. Aften i lrm. med min Kone.

Den 7. December 1781. Fik at vide, at Procurator Schiønnings Kone i Vordingborg var død, som man sagde i Oktober Maaned og han selv den 1. December. Han havde efterladt sig 5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre, den ældste en Datter omtrent 14 Aar og den yngste en Søn 3 Aar gammel.

Den 8. December 1781. Fik at vide at i aftes var Fregatten Bornholms Barkasse bleven paa Kiøbenhavns Red med Lieutenant Baron Wedel, Søe-Cadetterne Lassen og Bang (som var med mig) Baadsmanden, i alt 22 Mand, som alle druknede. De havde Vandfade inde og vilde gaa ombord med, der gik nogen Sø, saa at den svalpet ind og sank noget østen for Batteriet. Under Officererne havde sagt Wedel, det for ud, at det ikke vilde lykkes, men man sagde at han af sin oncle Commandeur Greve Moltke skulle været inpræntet saa meget mod, at han havde ladet haant om det. Det var ellers en Officer af megen Forhaabning. 

Fik og at vide, at Admiral Kaas i Admiralitetet for den gamle Schimmelmanns Skyld, hans Chicaner og indflydelse i Søe Etaten havde søgt sin Afskeed. Denne Mand kunne ved at forære aktier bort, sige, naar man skulle sælge eller kiøbe samme, udrette, som man sagde, alt. Han og Echstedt skulle være særdeles enige og gode Venner i disse Tider.

Den 9. December 1781. Var min Søster og Jomfru von Aphelen her, fulgte dem hiem og gik en Tour med det samme.

Den 12. December 1781. Om Formiddagen Kl. 9½ kom der Ild i røret i vores daglig Stue til Gaarden, at gnisterne slog hel ud i Skorsteenen og igiennem spiældet ind i Stuen, hvor alting var fuld af Ild. Skorstenen var ren, røret brændte ud, saa det om en halv Time var slukket. Lod sætte fulde vandspande i Stuen, for om  noget var sprunget. Rør og tromle blev gloende.

Den 13. December 1781. Blev Munderings kammeret afleveret til Lütken, han forlangte Penge for munderingerne til friMændene, som dog kuns var mig overleveret i klæde, hvilket ieg ligeledes lod ham tilstille.

Den 14. December 1781. Fik at vide, Lieutenant Berger alt for 14 Dage siden var udkommen af Arresten til hans Fader geburtsdag. Han blev sat paa samme Sal, ieg sad.

Sendte til Frue Flensborg i Dag 8 Pund Caffe bønner af Marie Galantes, 2 flasker carcaceller Vin, 1 do hvid sirup. Til Christian Schiønning 4 Pund do. og 2 do. flasker. Til von Aphelen do. do. Til Aaskov 4 Potter madera Vin. Til Madam Carlsen 3 Pund Caffe Bønner. 

Aaskov kom ofte til os og havde i Commission fra Guldberg at skulle udforske mig, hvad ieg nu havde i sinde, dog alt kuns under Haanden, og om ieg ikke snart ville komme bedende, men ieg udlod mig ikke for ham om noget.

Den 15. December 1781. Betalte min Broder 100 Rigsdaler, ieg var ham skyldig.

Den 18. December 1781. Var en Tour med min Kone om Aftenen, gik siden en Tour alene.

Den 20. December 1781. Sagde Værelserne igien op til Stibolt, til Paaske. Commandeur Capitain Stockfledt leyede dem igien siden.

Den 22. December 1781. Var Commandeur Jens Gerner her. Han bad siden at laane mit Forsvar, saa vel til selv at læse, som hans Broder, Admiral Fischer og flere, som han og fik, de syntes ieg havde forsvaret mig som ieg burde.

Den 23. December 1781. Var Familien her  hele Eftermiddagen og til Aften som sædvanlig.

Den 25. December 1781. Var Commandeur Capitain Stockfledt her.

Den 28. December 1781. Betalte Justitz Raad Uldal 50 Rigsdaler for hans havde umage med min Sag, med et lidet Brev ved.

Den 29. December 1781. Fik Brev fra Uldall, hvor i han takker for det ham tilsendte honorarium og ønsker han i nogen behageligere Tilfælde, at kunde være mig til Tieneste. Skrev Nägler i Viborg til i Dag paa fire Folio-Sider. Det var i dat et Aar siden hændelsen med de tre Engelske Fregatter.

Den 30. December 1781. Døde Kammer Raad og taxedeur Løve, 82 Aar.

Den 31. December 1781. Døde Capitain Arendrup i Helsingøer, 53 Aar.

Ieg havde især fra vinterens Begyndelse af fornummet til meget Gigt i hænder, Fødder, Knæ og hele Kroppen, som ieg altsaa havde faaet fra Westindien af.

Del denne side