Historisk viden

Anno 1780

Den 1. Januar 1780. Kom Premier-Lieutenant Brøer ved mit Compagni. I Fropræken i Frue Kirke.

Den 2. Januar 1780. Var alle til min Broder efter Tour.

Den 3. Januar 1780. Var min Kone om Bord om Eftermiddagen da det kulede temmelig af Norden Vind med noget Sø. Capitain Mth. B. Rirnsn. Om Aftenen og d. 4. havde Underseyls Kuling og Storm af NNO og NOtN med stærk Frost.

Den 5. Januar 1780. Fik Brev fra Admiralitetet, dateret d. 4. som cummuniserede mig, at hans Mayestæt havde resolveret, at ieg skulde convoyere Fregatten St. Jan til Algier og derfra til Vestindien, som det Danske Asiatiske Compagnies Skibe, samt de af vestindiefahrerne som er færdige, naar ieg gaar paa Høyden af Cap St. Vincent, etc. og skulle ieg nærmere erholde Ordre om dette convoyskab og min øvrige Expedition.

Den 5. 6. og 7. Januar 1780. Var det en stærk Frost med stærk Kuling af NNO og NO Vind, saa at i Renden store Stykker Is paa ¼ mils Længde kom drivendes forbi. Ostindiefahreren havde formedelst Kuling ikke kunnet udlagt i disse Dage.

Den 5. Januar 1780. Om Eftermiddagen blev Lieutenant St. Bille og syg og maatte tage i Land formedelst forkiølelse, Smerte og Gigt i hofterne, at han næppe kunde gaa.

Den 6. Januar 1780. Saavel i Dag som disse Dage havde haft en Haab tynd Is om Skibet, der var som grød og som man paa sine Steder næppe med Chaluppen kunde komme igiennem, men som da det stedse var Norden Vind med Strøm ikke kunde faa Tid at lægge til.

Da ieg i en af de første Dage i Aaret havde været hos Admiral D. Bille for at tale med hans Søn, som skulle med mig, kom det paa tale om en ober chirurgus Weisker ieg skulle have med, der havde fahret med Akeleye forud, og var bleven beskyldt for at være capricieux og stifte uenighed. Admiral Bille sagde da ved denne Anledning, at han ville raade mig, i Faldet nogen i Skibet skulle begynde paa saadant, hvad enten det var Officerer eller andre, da at sætte dem paa det første Land, ieg kom til. Da ieg ved en Leylighed talte om dette med en, som kom meget i Billes Hus, sagde han at dermed havde han ment hans egen Søn, der var i orde for saadant, men som faderen langt fra ikke holdt med ham i. Admiralinde Bille og St. Bille var selv tilstede med samme Gang.

Den 7. Januar 1780. Blev Konge-Baaden som havde vores Gryn inde formedelst Iisen, der maatte ise sig igiennem læk, at nogle og Tyve Tønder Gryn der af blev ganske vaade og uduelige. Ordineret besigtelse derover og skrev Collegiet til om at faa disse Tønder Gryn igien. I Dag drev en Is skolle løs, som fra Skovshovet af, der var over ¼ Miil stor, drev noget i Renden at man næsten ikke kunne se andet end Is, da den var midt for os, drev siden mest øster paa. Fik Brev fra Admiralitetet i Aften, at da der i følge en til dem fra Holmens Cheffs indkomne cummunication fra Holmens Cheff, ikke skulle være Forraad af de af mig begiærede raquetter, ved Land Tøyhuset kunde samme ikke medgives, men blev samme Tid givet Ordre til Tøymester Bille, strax at skulle lade nogle af SøTøyhuuset lære at forfærdige disse raquetter, forfærdige det forlangte Antal for om ieg endnu kunde faa dem med førend ieg afsejlede, og siden stedse have dem i Forraad ved vores Tøyhuus.

Den 8. Januar 1780. Kom General Gouverneur Roepsdorph til mig og bad, om ieg ville tage nogle smaa Tønder indigo med mig fra et af de fremmede eilænder, ieg kom til i Westindien, og bringe til St. Thomas og levere til Henrichs der, ville han give mig creditiv med, og skulle han saa være mig ansvarlig for en Fordeel af 3 til 4000 Rigsdaler, etc. som ieg undslog mig for.

Den 10. Januar 1780. Paa Comoedie paa parterret og saa Don Juan eller Den U-Gudelige blev opført med sine fire intermesser af Dantz, havde ikke set denne opføre i [tomt] Aar, og feylet meget i den nu saa vel blev opført som da.

I Dag fik Brev fra Holmens Cheff angaaende nogle attester for ruder udgivne ombord af Officererne som han formente der skulle være indløbet en forseelse ved.

Den 11. Januar 1780. Fik Brev fra Collegiet, at ieg skulle bekomme andre Gryn for de som var bleven vaade, da Proviants Ordren paa dem og fulgte med. Havde i Dag et bestandig stærk Snee-Fog af vestlig Vind, ofte med haard Kuling.

Den 12. Januar 1780. Fik Brev fra Directionen ved det Asiatiske Compagnie, at da hans Mayestæt havde befalet ieg skulle convoyere deres Skibe, bad de at maatte cummuniseres, naar ieg forventede mig færdig. Havde af SO og østlig Vind, Underseyls Kuling og Storm med meget stærk Frost og Snee-Fog i Dag.

Den 13. Januar 1780. Afbetalede mit Compagni i Dag for sidste Gang. Havde i Formiddag slaget Seyl under ombord. Aften Hovet-Piine.

Den 14. Januar 1780. Besvarede Det Asiatiske Compagnis Skrivelse, at ieg forventede sidst i denne Maaned at kunde gaa Seyl, som var til den Tid Fregatten St. Jan tænkte at blive færdig, og efter hvilken ieg havde Kongelig Ordre at opholde mig.

Den 15. Januar 1780. Besvarede Holmens Cheffs Brev attestere for Ruderne angaaende, at samme var rigtige. I Dag saa vel som i gaar havde Skibet over alt paa hvert et takelage været lige som pudret af rim Frost, der hang fast ved det i mange slags figurer, og saa meget smukt ud. Var hos Admiral Kaas i morges og talte med ham om, hvor fornøden at have et sikkert rendevous med St. Jan og at Lissabon som en neutral Havn ville være meget skikket dertil. Meldte ligeledes Bille var syg endnu og meget slet af Gigt, men at han ønskede gierne at giøre Reysen, etc. Kaas spurgte mig ad, hvem ieg ville have til Næst-Commanderende igien naar Bille ikke kunde komme med, da ieg sagde Bülow om han forinden skulle komme hiem fra Tyskland, hvis ikke da Bagge, som var yngre end Bülow. Havde forhen bedt Herbst at giøre sig umage hos Bernstorph at Lissabon kunde blive givet dertil, da det paa denne Aarsens Tid saa let kunde hænde sig, vi kunde blive skilt ad, da det dog var af saa stor vigtighed, vi kunde blive sammen, expeditionen paa begge Sider ellers spildt, da vi og i saadan et Tilfælde aldeles ingen forholdsordre havde, som det dog i det ringeste ville være fornøden vi fik. Da Herbst paa ingen Maade maatte passere Strædet uden ieg var med, og ieg havde intet at giøre i Middelhavet uden han var med, da ieg ellers kuns skulde ad Vestindien, ved hvilken Leylighed i Tilfælde at skilsmisse, vi begge kunde blive sat i meget tvivlsomme Omstændigheder, hvad vi da skulle foretage os, især da Collegiet undslog sig for at give os nogen forholdsordre i saadan en Omstændighed, som dog forud burde fastsættes noget for, i Faldet vi ikke fik et sikkert rendevous, som Cap St. Vincent ikke kunne siges at være.

Den 16. Januar 1780. Var Familien alle hos os. Om Aftenen og Natten fyldte vi Krudt ombord, 15 Skud til hver Canon.

Den 17. Januar 1780. Meldte ieg mig sejlklar i Collegiet, og da Bille endnu var syg, formente de han ikke kunde komme med, og bad mig om ieg vilde se at faa et rent Svar af ham til i Morgen, som ieg da skulle lade dem vide, da det ikke kunde bie længeere. Ieg var strax hos Bille samme Dag, som sagde jo at han mente vist at kunde komme med, haabede ieg endnu ikke gik Seyl i 14 Dage. Ieg meldte samme til Collegiet næste Dag, som syntes ikke at være tilfreds dermed, og sagde det skulle dependere af mig, om ieg ville bie saa længe efter ham, eller om ieg vilde have en anden commanderet, etc. Ieg havde nu fra Begyndelsen af Eqviperingen ingen Næst-Commanderende haft.

Den 18. Januar 1780. Fik Brev fra Collegiet at proviantere for en Maaned endnu og proviantordrerne til samme.

Den 21. Januar 1780. Halede Fregatten St. Jan ud fra Bommen, efter hvilken heg havde Ordre at opholde mig. China Fahreren Sophie Friderike, ført af Capitain With, saa vel som ostindiefareren Den Gode Hensigt, ført af Capitain Fuglede, ieg ligeledes skulle convoyere  til Cap Vincent, laa alt paa Reden, men var ikke nær færdige, efter hvilke ieg ogsaa skulle bie.

Ieg tog ombord om Eftermiddagen paa St. Jan, for at tale med Herbst. Laa første Gang ombord i Nat. Begge mine Officerer skulle paa ball paa Giethuset i Nat. Ieg lod St. Jan de efterfølgende Dage daglig assistere med saa mange Folk den vilde have, at den hastig kunde blive færdig.

Fik i Dag Brev fra Collegiet med creditiv i, hvorefter ieg kunde oppebære i Lissabon paa et Contoir der saa mange Penge ieg vilde have.

Den 23. Januar 1780. Blev inviteret at Admiral Hooglandt og Directionen næste Dag at spise om Middagen paa China Fahreren som da skulle mønstre, ieg lod svare ja.

Den 24. Januar 1780. Om Morgenen havde Iisen stærk lagt til om Natten og laa mest ud til mit Skib, at ingen kunde komme ombord, ieg gik ind til Admiral Hooglandt for at sige ham det, og at det ikke var mulig at spise paa China Fahreren i Dag, som sagde han vidste det nog og skulle have Bud om til alle de der var bedt for at sige det af igien. Moltke kom der og for at undskylde sig, da han og skulle spist der, han sagde til mig ieg vist kunde vente ved Gibraltar at faa noget at bestille med Spanierne, som laa der med en stor Escadre og holdt samme bloqueret, etc.

Var i Formiddag hos Admiral Kaas, som bad mig, ieg ville følges med ham i Collegiet, da ieg skulle faa min Instructioner at læse forud for om der var noget ieg troede burde forandres. Ieg gik op og læste dem, de var 3de i Tallet, en stor paa fire Ark, og 2de mindre hvilke sidste var geheime og ikke maatte aabnes førend ieg var passeret Sundet, og hvoraf den ene indeholdt hvorledes ieg skulle forholde mig imod Spanierne naar ieg passerede Strædet, etc. Den anden overmaade geheim, og ved min Hiemkomst skulle leveres tilbage igien. Da ieg saa de alt var renskrevne og parapherede og alene fejlte den Kongelige underSkrift og seglet, som de skulle have Kl. 3, talte ieg ikke et Ord om dem, etc. Ieg kunde have faaet dem at se tilforn, og i consept, men som ieg for visse aarsagers Skyld ikke havde tragtet efter, da det først var bleven mig nægtet, endskiønt Admiral Kaas havde lovet og Tilbudet mig det.

Om Aftenen gled Marie Christine ned af en Stol, hun sad paa, og faldt paa den venstre skulder saaledes, at det Natten og Dagen efter bestandig giorde ondt naar man rørte derved, eller hun laa paa den Side om Natten, endskiønt man intet udvendig kunde se, ligesom og hun ikke gav sig meget ved faldet.

Den 25. Januar 1780. Om Morgenen var Iisen ved en stærk ONO Vind lagt til St. Jan, at man kunde gaa til den, ieg laa end og om Morgenen Kl. 4 i fast Is, men ikke saa sikker at man kunde gaa paa den, indtil om Eftermiddagen, da der kom nogle Folk fra mit Skib i Land paa den. Ieg var paa Toldboden og i Bommens Vagt om Eftermiddagen, 2de preussere kom fra Østersøen, hvoraf den ene kom paa grun paa Revsalingen og der blev staaende, kunde ikke for Iisen komme ham til hiælp, havde haft meget stærk fros i nogen Tid, inden for Bommen havde det mest bestandig været tillagt, men udentil havde det hidindtil formedelst Norden Vind og Strøm ikke kundet lægge til førend nu ved den østlige da der kom med samme fuldt med drive Is fra Sverige, etc. Fik i Aften mine 3de Kongelige Instructioner, samt tillige sejlordre fra Admiralitetet, dog at bie indtil St. Jan og det Asiatiske Compagnies Skibe var færdige for at tage dem med, fik tillige med sende tractaterne imellem os og Engeland og Frankerig, samt samme Nationers nyeste kaperreglementer. I Dag afgik Premier-Lieutenant Holstein fra mit compagnie, og Premier-Lieutenant Bülow som nu var kommen hiem kom der til igien.

Den 26. Januar 1780. Saa Liv Medicus Aaskow paa lille Marie Christines Arm ved det hun havde ømmelse i den og frygtede han for at Krave benet ved Skulderen havde faaet nogen Skade, om ikke just aldeles brækket, blev strax sendt Bud efter en chirurgus, etc.

I Eftermiddag overleveret mit Compagni til Premier-Lieutenant Brøer, som i min fraværelse skulle forestaa det. Leverede ham 9 Rigsdaler i Penge contant. Compagniet var complet, havde 8 reserve friMænd, ingen havde under Aar at tiene førend i November Maaned, en eneste undtagen, der var til Skibs, nemlig no. 77 , Tollak.

Den 28. Januar 1780. Om Morgenen tidlig blev Marie Christine forbunden af en chirurgus, ligesom om kravebenet havde været i tu, og maatte bære Haanden bestandig i et klæde.

I Eftermiddag Kl. fire kom der i i røret i vores sals-kakkelovn, endskiønt det var en stor tre-etages kakkelovn, Ilden giorde megen Alarm i røret, som gik ind igiennem en anden Stue, hvor det med et Knæ gik ind i Skorsteenen, hvilke alle rør var fulde af Ild, og kastede samme op ad Skorsteenen, etc. Blev slukket ved at ieg lukte spiældet til, hældte og slog Vand ind i alle rørene, som næsten var gloende, kunde ikke observere at Ilden havde fænget i Skorsteenen, murene ved kakkelovnen og rørene revnede gandske ved den stærke Heede og var nær ved at falde ned, etc. Var en stærk Vind med Frost af ONO i Dag. Ieg skrev Collegiet til i Dag om Mandskabet kunne bekomme en Maaneds Gage til, da den ene af de bekomne alt var fortient.

Den 28. Januar 1780. Gik min Kone med mig om Eftermiddagen Kl. 3 paa Iisen ud til min Fregat, som var sikker, men dog ved Skibet kunne gynges, og hvor for Sikkerheds Skyld var lagt Bræder, gik op af klamperne om bagbords Side, da der var aabent Vand om styrbord. Drak Caffe om Bord, ieg var bedet at spise ombord hos Herbst i Dag, men havde undskyldt mig, Etatz Raad Rothe med en Del flere kom om Bord til os paa Iisen og havde spist hos Herbst, etc. Vi gik fra Borde igien Kl. 4½.

Den 29. Januar 1780. Var til ball paa Slottet om Aftenen paa Riddersalen, da det var Kongens Geburtzdag. Printz Peter af Holstein-Gottorff, som opholdt sig her i disse Dage, dantzede med og havde faaet det blaa baand i Dag. Han var temmelig høj, nogle og Tyve Aar, saa vel ud og var artig. Christian fulgtes op med mig, som var første Gang, han havde været til Apartement. Et nyt maleri af Abildgaard, Christian den Førstes Historie angaaende, var opsat.

Leverede St. Jan i Dag de 22 Mand af mine Folk, han efter den Kongelige Instruction skulle have til laans til Vestindien. Fik 7 helbefarne, 9 halvbefarne og 6 søvante. Havde alle disse Dage været en haard Frost med 2 a 3 rebet Mærsseyls Kuling indtil Underseyls Kuling af østen og ONO Vind med Sne, saa vi nu laa aldeles indefrossen og Iisen mest til Trekroner og Renden, etc. Admiral Kaas havde vildet haft det længe førend vi blev indefrossen, ieg skulle indgivet min Betænkning om ieg holdt for, vi med Sikkerhed kunde gaa Seyl uden at staa fahre for Driv-Iis i Kattegattet og Nordsøen, da frosten havde været saa haard, og da der gik et spargement at 2de Skibe laa og drev i Iisen i Kattegattet, da Collegiet der efter vilde giort Forestilling og taget Resolution, men hvilket ieg havde ladet gaa i langdrag, da ieg heller vilde have en Ordre til hvad enten ieg skulle gaa Seyl eller ikke, etc. Ved denne indefrysning blev ieg nu befriet fra at give denne Betænkning, saa vel som Collegiet fra at resolvere og give Ordre.

Den 30. Januar 1780. Ved en Mynstring om Bord befandtes søvant Jens Knudsen af W. Jylland at være bleven borte, der alt i nogen Tid havde været savnet, da han enten maatte været desserteret eller bleven borte paa Iisen. I Dag laa Iisen til Trekroner. Havde lagt Bræder om vores Touge, at de ikke skulle faa Skade af Iisen, hugget op for vores bøjer, etc. Havde fra Begyndelsen af vi lagde ud skudt Vagt-Skud Morgen og Aften, og vedblev endnu endskiønt vi laa indefrossen. 

Skiød om Aftenen Kl. 8 og Morgen Kl. 5 og var det mærkværdig for Byen paa denne Aarets tiid at høre Vagt-Skud fra Raaden. Ligesom og det ikke i Mands minde kunde erindres, ja maaskee ikke i nogen tiid hendtes at et Kongelig krigsskib saaledes havde lagt indefrossen saa nær ved Byen, hvor til man saa magelig paa Iisen kunde gaae frem og tilbage, som og forvuldte vi fra Morgen til Aften havde en stor hob fremmede af alle stænder ombord, saavel som og China-Fahreren og Ostindiefahreren. Da det og var meget usædvanligt at Krigsskibe paa den Aarsens tiid bleve udcommanderede til expeditionen, og derfore som vi lagt udenfor Bommen juleaften. Idag var Familien efter Tour alle til min Broder.

Den 31. Januar 1780. Formiddag flyttet mit Chatol, Borde, Kister, etc. ombord paa Fregatten, som da allesammen blev baaret dertil paa Iisen. Om Eftermiddagen Kl. 3 kiørte tillige med min Kone til Madam Carlsens ved Falconer-Gaarden, som var syg, kiørte ind igien Kl. 4.

Den 1. Februar 1780. Fik Brev fra Collegiet at Folkene fik en Maaneds Gage til, da Assignationen derpaa blev mig tillige tilsendt, stor 863 Rigsdaler, 16 Skilling.

Den 2. Februar 1780. afbetalte Mandskabet paa min fregate en Maaneds Gage som beløb sig til 856 Rigsdaler, 16 Skilling.

Den 3. Februar 1780. Var Commandeur Greve Moltke ombord paa min Fregat.

Den 5. Februar 1780. Var den russiske og preusiske Envoyé, den kejserlige og Franske envoyeers Damer, Madam Kageneck og de la Housse, Conferentz Raad Fabritius og Clasen med deres Fruer, Grevinde Rantzau, Greve Reventlou etc. om Bord, og lod ieg salutere med 7 Canon-Skud, da den russiske dog var Ridder af det røde baand. Den Franske, kejserlige og preussiske envoyeer havde tilforn været om Bord.

Frue Fabritzius takkede mig meget for hendes Søn forrige Aar, der som Cadet havde fahret med mig, og sagde, de havde giort dem meget umage at faae ham her med i Aar, men at det ikke kunde lykkes formedelst der havde været 2 Under-Officerer, der skulde med.

Den 6. Februar 1780. Laae Iisen over alt i heele fahrvandet, var den saa stærk, at vi lod føre Vand og Øll ombord paa Slæder. Folkene exercerede daglig med Canoner, Haandgevæhr og skiød tilligemed, tørret Seyl imellem i middagsstunden naar vi kunde. Folkene fik to Gange om Ugen fersk Kiød, og var ingen af dem syge. Ellers en bestandig stærk Frost med alle vinde, som dog i Særdeleshed var østlig, meget med haard Kuling. Havde i Dag været bedet at spise hos General Gouverneur Roepsdorphs til Middag, men havde undskyldt mig.

Den 7. Februar 1780. Fastelavns Mandag holdt mine Folk sig lystig om Bord hele Dagen med Musik og Dantz, havde Fruentimmer fra Land af og slog to katte af Tønden, etc. Havde i Dag som og i gaar en Mængde fremmede af Stand om Bord, hvoraf en Del spiste Frokost, drak Caffe, The, chocolade, pons, Vind candeel, dissert-vine, Brændeviin, madera og malaga, etc, etc.

I disse Dage begyndte Bille at gaae ud, var lidet ombord.

Den 8. Februar 1780. Var om Morgenen hos Roepsdorph, Formiddag i Admiralitetet. Om Eftermiddagen hos Briand for at læse de Breve, han havde faaet fra Sartini, Verac, Blasset og hans Familie i Frankrig, der havde comuniceret ham, han nedstammede fra en gammel Fransk adelig Familie, samt hans Ansøgning at komme i Fransk Tieneste. Sagde han tillige at Collegiet havde sagt, det ikke vel kunde gaae an han kom med mig som Næst-Commanderende, som han havde forlangt af mig, da han var af de ældste Capitain Lieutenanter, saa og ey hellere da Bille nu blev frisk. Spiste om Bord i Dag til Middag, som i Almindelighed hver anden, 3die Dag.

Den 11. Februar 1780. Skrev Collegiet til, at den ommeldte Maaneds Gage var udbetalt til Folkene, saaledes som i en medfølgende betalingsrulle derover specificeret.

Den 12. Februar 1780. Var Frue Kloumann med hendes Datter, Fabritius, Baron Pigelin, Bierregaard med hans Kone og endeel andre ombord i Dag. Ieg spiste ombord.

Den 13. Februar 1780. Var Familien alle efter Tour hos os.

Den 14. Februar 1780. Spiste om Middagen ombord os mig Commandeur Capitain Gerner og hans Frue, Capitain-Lieutenant Herbst og hans Frue. Frøken von Aphelen, kammerherre Wintherfeldt, Lieutenant Brøer og Kaas tillige med mine egne Officerer og Cadetter. Gik alle der ud til paa Iisen om Formiddagen. Min Kone ligeledess som og spiste ombord, og kiørte til Toldboden allene med Frøken von Aphelen, som begge allene gik over Iisen. Var 14 tilbords, havde otte retter Mad, foruden dessert og vel tillavet. Det frøs stærk i Dag, men i cahytten var meget varmt, da Solen just skinte ind af Vinduerne, men paa Dækket kunde man næppe holde det ud. Man kunde kke see Aabning i Renden. Skibet var i Dag saavel som igaar ligesom pudret af riimfrost i mange figurer paa al takelagien, havde bestandig været stærk Frost, mest af østlig Vind. Nogle vestindiefahrere og andre Skibe blev i Dag og i disse Dage iset ind, hvoraf en westindiefahrer havde været to Gange under Schagen og havde maattet gaae tilbage igien. Folkene exercerere og skiød med Gevæhrer ombord i Dag. Kl. 3½ gik alle fra mit Skib og ombord paa St. Jan for at see samme, hvor min Kone faldt paa Dækket, gik strx der fra Borde igien iland. Om Eftermiddagen kom Ild i Bagerens Gaard pa lille Kiøbmagergade, som vi kunde see ombord, da den stod med stærk Ild ud af Vinduerne. Da vi kom hiem var vores huus besat med Vagt for at hente Vand deri, og alting i Allarm.

Den 15. Februar 1780. Tørrede Seyl og Folkene blev exercerede i at reve og beslaae sayl, var stærk Frost, klar Luft. Vaagen som var giort og Skibene indiset ad, var alt frosset haard til igien, at man kunde gaae over den.

Den 17. Februar 1780. Fyldte min Kone 25 Aar. Idag var et heelt Selskab om Formiddagen ombord og spiste Frokost. Fabririuses, Bergers, Madam Kageneck, Hornemands, etc.

Syngespillet Fiskerne af Ewald

Den 21. Februar 1780. Paa Comoedie, da de opførte syngespillet Fiskerne af Evalt og en Ballet, hvori alle vore gamle Dantze var anbragte, nemlig cavallier-Dantzen, Phiol de Spanier og en Mængde andre, og var dette det artigste indfald i stykket, da stykket selv ikke i Henseende til indfaldet var af megen Betydenhed, da det er noget, som saa ofte hænder, og i at ville ophøje de Danske for saadant i dette Stykke virkelig fornedrer dem, ligesom saadant var saa særdeles rart hos dem, ligesom saadant et Stykke, da det 100 og 1000 Gange er sket uden meget at være bleven talt om, og ieg skulle Ønske at vide Fiskernes egne og deres cameraters Tanker om dette Stykke, som blev inviterede at se det.

Den 24. Februar 1780. Beed at spise Middag hos Roesdorphs. Undskyldte mig.

Den 24. 25. og 26. Februar 1780. Havde haard Kuling og Storm af vestlig og NV Vind, da Iisen begyndte at brække til indenfor Batteriet, lod hente ismaterialer ombord, for ved Leylighed at brække og hugge vey til Toldboden for vores Fahrtøyer. Cheff Chaluppen var bleven indefrussen ved Bommens Vagt og der havde lagt hele Tiden.

Den 26. Februar 1780. Spiist hos Wintherfeldt om Aftenen og saae hans landtegninger over Westindien. Fik Spørgsmaal.

Om Natten til d. 27. brak Iisen end meere til indenfor Batteriet og hen imod Nyeholm Hovedvagt, dog laae alle Skibene i Iisen endnu, indtil paa en liden gallioth nær deraf, den var bleven sat paa Grund paa Revsalingen. Det høye Vand og haarde Veyr af vesten som i nogle Dage havde blæst havde brækket Iisen, fra d. 25. Janv. havde man ellers gaaet ombord til alle Skibene paa Iisen.

Den 27. Februar 1780. Var Familien alle hos min Broder efter Tour.

DEN GODE HENSIGT brænder

Den 27. Februar 1780. Om Aftenen Kl. 11½ efter at ieg alt havde lagt mig, saasom ieg den Nat ikke laa ombord, kom 2de Mænd fra mit Skib og ringede stærkt paa Porten. Ieg stod op strax og saa ud af Vinduet, og som de kiendte mig, raabte de der var sterk Ild i Ostindiefareren som laa paa Reden. Samme Skib laa kun 1½ Kabel-Længde Norden for mit Skib og havde 36 Tønder Krudt inde. Ieg havde selv 54 Tønder inde, Fregatten St. Jan som laa 2 Cabel-Længder længere inde fra mig, og ieg skulle convoyere  til Algier havde 600 Tønder Present-Krudt ombord, en Kongebaad som laa længere inde igien omtrent ved Røde Pæl havde 60 Tønder Krudt inde. China Fahreren som laa imellem mig og ostindiefareren havde ligeledes 36 Tønder Krudt ombord, dette var da som en kæde af 5 krudtskibe lige til Toldboden, Flaaden og Byen. Og laa vi alle indefrossen, at ingen kunne vige det Sted de laa, dissuden andre Skibe tæt ved os som ligeledes havde Krudt inde, i Særdeleshed Westindie-Fahrerne, men ikke i saadan en Mængde. Ieg lod strax en af de 2 Mænd, som kom til mig, gaa til Holmens Cheff for at melde ham samme og bede om assistance af sprøyter paa Iisen omkring Skibet, og gik strax ud til Skibet, ieg kunne alt i Vinduet se Skibet af Ilden paa Himlen, da ieg kom i Gotters Gaden hvor man begyndte at raabe Brand kunne ieg endnu se det langt stærkere og hvor det iblandt blussede meget høyt op. Da ieg kom i Amalie Gaden tog skinnet stærkere til, at der endog var lyst paa Gaden af det, og hørte ieg da og adskillige nødskud fra det. I samme Gade saa og en Haab Folk, hvoriblandt en Mængde af Stand, Fruentimmer og Mandfolk som ikke turde gaa øverst op i Gaden eller nærmere Toldboden, men den ene raabte den anden tilbage, nogle havde og øverst i Gaden begyndt at flytte, etc. Paa Toldboden og uden for samme var dog alt en Haab Folk, da ieg kom paa Iisen traf ieg en af Holmens sprøyter, som ieg lod bringe hen til Fregatten, der forblev pa bagbord siden af den, traf og en af mine Folk paa Veyen til Toldboden som ieg igien lod gaa ombord. Ieg kom omtrent Klokken imod 12 ombord da luerne adskillige Gange slog meget høyt op af storlugen og næsten hele Skibet var i Brand, Det var strax Kl. 11 paa Forlangende af os bleven assisteret med Sprøyter, Brandspande og Folk, men Skibets egne Folk havde da alt forladt Skibet, og efter sigende da de gik vores Skib forbi, havde raabt vi skulle tage os vare, da efterdi der alt var Ild dybt under agter i Skibet ville det strax springe, En á 2 Mand løb dog endnu i Skibet frem og tilbage, ligesom for at se, hvor de bedst kunne springe fra Skibet, og som vi strax efter ikke mere saa. Paa Toldboden, Iisen og rundt omkring var der overmaade lyst af Ilden.

Den 28. Februar 1780. Da ieg var kommen ombord lod ieg sætte Skildvagter paa Iisen omkring Skibet at ingen af Folkene skulle snige sig fra Skibet som dog alligevel lykkedes begge Kokkene og adskillige andre, lod alle Svaleballer, Pøse og Kander fylde med Vand og sætte paa Dækket, da vores brandspande var borte, lod de tilbagehavende Sprøyter komme op, lod bruge haaandsprøyter, Vand i Ballier og Pøse i alle Mærsene samt Folk deroppe ogsaa. Lod stille 2de Canoner i Storlugen til at skyde Skibet i Sænk med, om skulle behøves, lod lantzelemmer sætte i Cahyt-Vinduerne, at Luften ved Sprængningen  ikke skulle faa Magt i Skibet og giøre Skade, som og at Ild ikke skulle komme ind. Luger og presenninger var alt førend ieg kom ombord lagt paa etc. Ieg lod og sige til Folkene, at de som ikke havde paa Dækket at giøre, kunne holde sig der, til det var sprungen læk, for ikke unøde ved springet, at Ilden, Luften og det udkastede at faa Skade, alle Porte var faldet og Skibet giort saa tæt som muligt for Ild og Lufts Skyld etc. Kl. 1 omtrent lod ieg kalde skibsraad, og forestillede det, at da det var det bekendt hvad Precautioner, som alt var tagne for at redde Skibet ved denne forestaaende Fahre, skulle ieg erfare dets Tanker, om det holdt for, noget endnu mere var at foretage til Sikkerhed for Hans Majestæts Skib, hvortil det svarede nej. Vinden som i Begyndelsen var østlig med stiv Mærsseyls Kuling og stærk Frost, gik siden saa meget til nords med Bramseyls Kuling, at vi saavel som China Fahreren havde det brændende Skib med al dets røg og Ild just i Vindens Øye fra os, og da Iisen omkring det mere og mere blev optøet, drev det derved med Vinden, China Fahreren og os nærmere og nærmere, at det var at befrygte, det omsider kunne drive den første for buen, da ankertovene alt var afbrændte etc. Vi kunne ikke for China Fahreren, som laa os i Veyen, komme til at skyde det i sænk, for saavel derved at finde dets drift, som og at faa dets krudtkammer under Vand, da Skibet, som stod i lys lue, ikke mere var at redde, sendte Constabler ombord paa China Fahreren tillige med en undercanoner, for at hjælpe dem der ombord med at skyde det i sænk, som dog ikke ville lykkes da deres underste Canoner, der skulle giort den bedste effekt, var bestuede etc. Min obertømmermand var ikke ombord, ieg lod derfor kalde den anden, og forsikrede ham, at ieg skulle være ham ansvarlig til en anseelig præmie, om han kunne gaa hen og hugge hul i det brændende Skib, at det kunne synke, men han svarede, det var ikke at vove, da Skibet var i fuld Brand agter, hvor Ilden stod ud af Portene, at det var at befrygte, det hvert Øyeblik nu ville springe, ieg tilbød ham at ville gaa hen med, og staa hos ham, imedens han forrettede det, men han var ikke at persuadere dertil, og sagde han forhaabede, man ikke ville tvinge ham til saadant. Skibet stod i en forfærdelig Brand, med mange slags couleurer af Ild, som de forskellige slags materier i Lasten maa have foraarsaget, store ildflunker som af Heede Vahre fløy op i Luften, Master, Stænger, Raaer, Mærs og alt var gloende, som naar man undtager ulykken, var et skrækkeligt men tillige prægtig Syn at se, etc. Kl. 2 kom Ordre ombord fra Admiral Kaas, og Holmens Cheff, om ieg ville lade alt min Krudt kaste overbord, Fregatten St. Jan og Konge-Baaden fik samme Ordre. China fahrereren fik ligeledes Ordre fra Directionen, at føre sit Krudt fra Borde. Men som denne Ordre kun blev bragt mig ved en Ordinantz som dog alle kiendte for en sikker og paalidelig Karl, var ieg i nogen Tvivl hvad ieg skulle tage det for, hvorfor ieg lod Lieutenant Grev Wedel, som var ombord, høre Admiral Kaas om det forholdt sig saaledes, men som han biede noget, inden han kom igien, og ieg frygtede for, at vi ikke skulle blive færdig med det, førend Skibet sprang  som kunne være af megen Farlighed at være i Arbeyde med det paa den Tid, end lade det forblive i Skibet, lod ieg det kaste overbord og gav canoneren Skriftlig Ordre dertil, det varede omtrent en halv Time, og maatte en af Bundene paa Tønderne slaas i Stykker for at faa dem til at synke, da og en Del blev trykket ind under Iisen etc. Grev Wedel kom, da vi næsten var færdig, og skulle sige at ærindet var rigtig, men at ieg kunne bie om ieg ville, til der var Ild i China Fahreren, men det var sket, som ieg igien ved Wedel lod ham vide, og som sagde det var meget vel, Konge-Baaden kastede ligeledes sit over Bord. Fregatten St. Jan, som de ikke vidste af havde en saadan Mængde, kunne ikke komme til at kaste sit overbord og ikke uden at bryde sin hele Last, hvilket den heller ikke i lang Tid kunne blevet færdig med, men været af Farlighed i 5 á 6 Timer paa saadan en Tid, at have med saadant et Arbejd at giøre, hvorfor den beholdt sit. China Fahreren førte sit fra Borde, og ville haft det i Land ved Nye Holm, men da den ikke kunne faa Tilladelse til samme, lod den det ligge paa Iisen i temmelig Nærværelse paa styrbordssiden af mig, og Nye Holm, ieg sendte strax Bud, de skulle føre det bort, eller maatte ieg lade det kaste i Søen, og da de ikke vidste, hvor de skulle føre det hen, men lod det ligge, lod ieg det kaste i Søen, da det kunne være at befrygte, ildflunker ved springet kunne flyve til det og anstikke det, til fahre saa vel for mig som Holmens og Flaaden etc. Kl. 3 faldt Stormasten. Kl. 4½ fokkemasten, Bougsprydet var da og faldet. Vraget drev alt nærmere til imod China Fahreren, skaffet den en Tønde Krudt fra St. Jan til atter at kunne skyde paa det, og Fløy der Ild i Veyret fra Vraget ved hvert Skud den skiød, ligesom ind igiennem Hullerne af Kuglerne neden ved Iisen kunne fra Ilden dybt nede i Skibet, omsider syntes ikke at kunne see at Skibet forandrede sin Plads, men enten maa have sunket eller drevet paa Grund, endskiønt det stedse lettede sig mere og mere, ligesom det oventil og i Lasten blev udbrændt, formedelst det derved blev lettere. Da det til alles Forundring varede saa længe, førend den sprang, kunne man formode den største Farlighed og derved at være forbi, efterdi Master og alt som ved springet kunne giøre stor Skade alt var faldet, Skibet var udbrændt, dækkene borte saa Krudtet ikke var indesluttet mere og altsaa ville giøre langt mindre effekt, Canoner og Iern var enten smeltet eller faldet ned i Lasten, at der var meget lidet tilbage, som ved springet kunne blive kastet i Veyret. Endskiønt ieg stedse havde holdet for, at Krudtet til sidst, ihvorlænge det varede, dog paa nogen Maade maatte vise sig, saa da det varede saa meget længe, og Ilden paa vraget meget begyndte at tage af, var ieg i nogen Tvivl, om Krudtet ikke maaske gandske stod under Vand, at det ikke mere kunne antændes, som alle og i Almindelighed holdt for. Men Formiddag Kl. 9½ kom Ilden først til det, da det med et stærkt Knald og Ild sprang i Luften, kastede en Del over os hen, blandt andet et stort Iern-Knæ, som da der var Huller i det med Fløyten og megen Allarm Fløy over vores Top, stak Ild 2de Steder i China Fahreren ssom dog strax blev slukket, kastede Iisen fuld af  Musketkugler, Søm, Ruller Seildug, Tovværk og adskilligt saadan, som det havde inde, kastede adskilligt ind paa Holmen og i Flaaden, slog Iisen over alt paa Reden i mange smaa Stykker, trak kramper ud for hængelaase hos os, og da der ikke var giort Anstalt ved Toldboden, at forbyde Folk at gaa ned paa Iisen, var der en Del Folk gaaet ned, for at see paa, den brændte, hvoraf nogle stod temmelig nær, disse var det et beklageligt Syn at se paa, hvorledes de, da springet skete, alle blev omkastede paa Iisen, nogle laa døde, andre kastede sig frem og tilbage og havde mistet Arme eller Ben, endel krøb og ikke kunne Reyse sig. Cabinetskurér Bøde mistede begge Ben og døde nogle Dage efter. De qvæstede blev bragt paa Hospitalet, men de fleste af dem døde. Ingen af Folkene paa Skibene fik nogen Skade, end ikke fra China Fahreren som laa den nærmest, ikkun de paa Iisen, som ikke havde der at bestille, men af nysgerrighed var gaaet dertil.

Da dette Krudt uden Tvivl til dels har været vaadt, som og kan sluttes af den røde Ild, det gav fra sig, og dog havde denne virkning, saa kan man deraf slutte, hvad virkning det ville haft, om det havde sprunget for 6 á 7 Timer siden, da det var tørt indesluttet af Dækkene, og Masterne ikke faldne, etc. En Del Mennesker druknede og ved denne lejlihed, dels i det Øyeblik Iisen gik i tue, dels siden efter, thi da den gik i mange Stykker, blev der adskillige Mennesker staaende paa løse Stykker Is, som ikke længe kunne bære dem, men gik i Stykker, at de faldt i Søen, et saadant Stykke Is med 5 Mennesker paa gik i Stykker nær ved mit Skib, de 3de blev bjærgede ved et af mine Fahrtøyer, men en Soldat og en stor mager Dreng  sank strax, som ieg stod og saa paa, og ikke var muligt at bjærge eller ved hager at faa fat paa, da de havde fyldt deres Lommer med blykugler og Iern, som de havde taget paa Iisen, at de ikke kom op igien etc. Ieg sendte strax alle mine 3 Fahrtøyer ud at bjerge Folk, som og bjærgede mangfoldige, og bestandig satte ombord paa mit Skib, de de havde bjærget, hvoraf nogle var halvdøde, som Doctoren gav brækmiddel ind, for at faa det salte Vand af sig, de tørrede sig ved kabyssen og siden blev sat i Land etc. Uagtet ieg i min Kikkert, førend ieg om Middagen gik i Land, ingen kunne see paa løs Is, ey heller de Folk, ieg havde ladet gaa op paa Toppen, for at se efter samme, kunne see nogen, paastaar man dog, der skal være Folk kommen drivende til Amager paa løs Is, men maa have været nogle, som siden om Eftermiddagen er gaaet paa Iisen, da Folk hele Dagen vovede sig meget yderlig paa Iisen, for at tage det Gods, som ved springet var bleven kastet paa Iisen, hvoraf vores Fahrtøyer og bjergede adskilligt som og det jernknæ, der Fløy over os hen og nedfaldt i nærværelsen af os, hvilket alt næste Dag blev leveret til Asiatisk Compagnie etc. Et Fruentimmer meget velklædt saa ieg om Formiddagen i min Kikkert paa et Stykke løst Is, som strax blev sendt Fahrtøy til, og da det syntes hun var kvæstet i Hovedet fulgte Doctoren med for at hjælpe hende til rette, men hvad enten Iisen gik i Stykker med hende, eller hun faldt af den, ved ieg ikke, men de fik hende ikke bjærget. Vi bjærgede ligeledes adskillige Folk om Eftermiddagen, som siden efter uforsigtig havde vovet sig paa Iisen, der var dreven bort med dem, at de kunne staaet fahre at drive til Søes eller ad Sverrig til Enden. Dette var Enden paa dette nye og meget smukke Skib, hvor alting var kostbart, smukt og af ny Indretning, hvis Ladning var vurderet for 3½ Tønde Guld, den rigeste Ladning som mullig endnu var gaaet fra Dannemark og som i 10 á 11 Timer alt sammen gik op i røg, for hvis Skyld det Asiatiske Compagne egentlig havde begiæret Convoy. Man kan ikke erindre, noget Skib saaledes er opbrændt her paa Reden tilforn, der formedelst den Mængde Krudt, der da befandtes paa de Skibe, som laa paa Reden og formedelst de laa indefrossen kunne været meget farlig for Kastellet, Flaaden, Holmen, og for hele Byen.

Vi havde nogen Møye med hager og andet at giøre os fri for den løse Is, skoller som kom drivende paa os og vores Touge, at de ikke skulle tage os med sig, da nogle som kom nordfra var temmelig store. De inderste Skibe laa endnu i fast Is, til hvilken faste Is man maatte lade sig sætte med fahrtøyerne, vi huggede os ellers strax en vaage igiennem samme til Castellet tæt ved Toldboden for vores Fahrtøyer, skiønt den inderste Is Dagen efter og aldeles gik bort etc. Havde strax, da Skibet var sprunget, ved en Officer ladet Collegiet og Holmens Cheff vide, samme og at vi ingen Skade havde bekommet.

Den 29. Februar 1780. Var i Collegiet om Formiddagen for selv at give Raport om Skibet som var sprunget, og at alting var vel hos os, men vores Krudt styrtet, som de sagde ieg strax skulle faa igien. Man spurgte tillige om ieg mente om 10 á 12 Dage at kunne gaa Seyl, uden fahre for Driv-Iis, hvortil ieg svarede Jo – Laante China Fahreren 30 Mand i Dag til at hjælpe den fri for vraget, som den ville svaje paa. Besaa vraget i Eftermiddag, som stod paa Grund, men lidet af Stevnene og indtømmeret i Veyret, der var kull og forbrændt, et beklageligt Syn at se, ved at erindre sig det i overgaars, etc. Alting saa og i Dag meget forandret ud paa Reden, al Iisen var borte, Skibene laa opsvajet for Vinden, det kulede temmelig og gik før. Var Taage med smaaregn, en Mængde grønlandsfarere og Skibe var udhalet alting saa urolig ud, og enhver lavede sig til at gaa til Søes etc. Da hidindtil formedelst Iisen og frosten endnu i overgaars, alting var trygt og roligt, landeveje paa Iisen til Skibene, ingen Sø, ingen raaben og Arbeyde, alting stille og dybt i vinterens skiød og herredømme, etc.

Den 1. Marts 1780. Stod Fadder i Nicolai Kirke om Formiddagen til oberchirurgi Weischers Søn, som for med mig, Barnet blev kaldet Johannes. Kvinde-fadderne var Madam Kiærumgaard og en Jomfru til Professor Høyers, Lovise. Mandfolkefadderne var foruden mig Capitain Thurah, Capitain-Lieutenant Berger. Gav 1 specieducat. Var  Dag Underseyls Kuling og Storm af NW.

Den 2. Marts 1780. Fik Ordre at proviantere for en Maaned til, saaledes at ieg fra medio Martii havde Proviant for syv Maaneder.

Den 3. Marts 1780. Fik al mit Krudt ombord i Dag igien og om Natten lod fylde 15 Skud til hver Canon. Herbst skrev mig til  i Dag og vilde have 50 Baglast Iern til laans af mig som ieg svarede ham paa og skaffede ham dem hos Holmens Cheff.

Den 4. Marts 1780. Om Morgenen talte med Admiral Kaas om vi skulle mønstre, som sagde ieg, og om ieg vilde lade forfærdige mønsterrouller, da han mente det kunde ske d. 9. eller 10.,  og at vi ikke før kunde lægge ud i Renden.

Den 6. Marts 1780. Begiærede om Formiddagen i Collegiet soldatesquen, saa og indgav Skriftlig Begiæring om ieg kunde bekomme 2de Maaneders Kostpenge til, da de 3de af de bekomme alt var expireret, som og om ieg kunde bekomme brænde for 25 Tønder Stenkull, ieg ikke kunde rumme. Samme Aften fik ieg Collegii Brev, at soldatesquen d. 8. om Formiddagen Kl. 10 skulle være paa Toldboden og tillige at Fregatten som forderligst maatte lægge uden for Trekroner, som ieg ligeledes skulle beordre Herbst til at giøre, etc. Da der gracerede slette spaadomme, saa grygtede Hoffet saa længe vi laa Byen saa nær formedelst den Mænde Krudt vi havde inde, og derfor hastede at vi kunde komme udenfor og langt fra Byen, vi blev da ved samme Leylighed fri for at mynstre, hvortil roullerne alt var færdige. Havde Underseyls Kuling og Storm i Dag af vester og NW.

Den 7. Marts 1780. Fik Assignation og Brev paa to Maaneders Kostpenge og otte Favne brænde for de 25 Tønder Stenkull.

Den 7. og 8. Marts 1780. Var ieg til Skrifte hos Provst Tybring i Holmens Kirke og cumuniserede tillige med min Kone, som græd i Skriftestolen.

Den 8. Marts 1780. Om Formiddagen fik soldatesquen ombord, to Under-Officerer og 28 Mand. Var hos Schindel. Talte med Admiral Kaas hos Holmens Cheff. Spurgte ham om blocaden skulle være ophævet. Om ieg da kunne passere Strædet med hvad Vind ieg ville, men som han mente nej til, etc. Og da det forekom mig paa hans Discours ligesom det ikke var vist, ieg blev afløst i Vinter i Westindien, sagde ieg, at ieg forhaabede samme, da samme ved expeditionens imodtagelse var mig lovet, hvorpaa han svarede jo ieg skulle blive afløst, etc. Han sagde ellers ieg maatte seyle naar ieg vilde, at vi ikke kom til at mønstre, men at han i Morgen Formiddag vilde komme ombord for at giøre mig en Visit, om Veyret blev nogenledes godt, etc.

Tog Afskeed med de smaa hiemme, kyste dem. Om Eftermiddagen gik ieg om Bord og laa om Bord om Natten. Sendte Herbst Signalerne og kendesignalet i Eftermiddag. Aftalte med ham om rendezvous under Næsset.

Den 9. Marts 1780. Var i Land om Eftermiddagen for en kort Tid hos min Kone, som laa og var syg, gik ombord Kl. 6½ igien. Havde lettet Tøy-Ankeret i Dag, men ikke kunne varpet for China Fahreren, som laa os i Veyen, ligesom vraget med den Vind laa ham i Veyen. Havde hele Dagen været et slet Veyr med Regn og blæst, og China fahrerens Varp gaaet ud.

Den 10. Marts 1780. Havde vi Storm af NW, strøg Stænger og Raaer.

Den 11. Marts 1780. Lettede Daglig-Ankeret for at varpe ud, men vores Varp med 5/4 kabeltoug gik med da det kulede haardt, at vi maatte lade Sværanker falde igien. Var i Land om Aftenen hos min Kone sidste Gang, etc.

Rejse med BORNHOLM – Afseyling fra Kiøbenhavn

Den 12. Marts 1780. Søndag om Morgenen førend det dagedes, giorde klar til at seyle ud, da Vinden var paa en SW Kl. 6 gik Seyl fra Nye Løb, hvor vi laa, for to Spring, og sejlede ud i Renden for Mærsseylene med laber Bramseyls Kuling, Fregatten St. Jan tillige med, og var der nogen vanskelighed deri formedelst vraget, som laa  Veyen, etc. og hvis Anker vi strax skulle forover. Brasede op i Renden og gik Seyl ad Sundet, sejlede ulige bedre end St. Jan, laa opbrast efter den i Sundet i en Time, og som Vinden var rummet til SSW gik ud af Sundet med det samme. Kl. 12½ passerede Kronbor, saluterede samme med tre Canon-Skud og blev igien betakket med tre fra Kronborg og med fire fra Helsingborg.

China-Fahreren laae til Ankers udenfor Sundet, som tillige med alle de Skibe som vilde nordpaa ligeledes var gaaet Seyl i Dag, hvoiblandt endeel grønlandsfahrere og westindiefahrere. China-Fahreren ventet vestlig Vind, hvorfor den havde lagt sig der, for med samme at gaae tilbage til Sundet igien. Da vi kom længere ud gik Vinden nogle Streger til vesters, en stor banke satte op i vester, saa ieg ligeledes ventede vestlig Vind, og lod vende tilbage igien for at ankre og vente paa om Vinden vilde forandre, men da vi kom lidet ind og Vinden atter gik en streg til syders, forsikrede Lodsen, vi vilde faae Vinden rummere naar vi kom længere ud, som han kunde see Skibene der ude alt havde, at det kuns var en taagebanke som satte op, og snart vilde fordele sig, hvorfor ieg lod holde ud igien, ønskede gierne at komme Kattegattet ud inat. Lodsen tog fra Borde Kl. 4 ¼, skrev Collegiet, Holmens Cheff og min Kone til med Lodsen, at ieg var gaaet Seyl. Meldte ne Mand seylet agterud. Men Vinden da vi kom længere ud gik meere og meere til vesters med stivere Kuling. Om Aftenen Kl. 9 ¼ saae Anholts Fyr i NW½W. Holdt noget af fra den at den kunde vinde meere. Vinden varierede fra VSV til VtN med trerebet merseyls Kuling med haarde Bøyer og tyk Luft, maatte stedse mindske Seyl for at beholde St. Jan hos os, som vi snart saae og snart ikke saae, da Veyret var saa tykt. Lagde nordover for at faae Niddingen at see.

Rejse med BORNHOLM – Nødhavn i Sverige

Den 13. Marts 1780. Kl. 4 saae dens fyr og var forfalden meget lavt paa det formedelst en stærk Strøm som vi kunde mærke satte ind paa Svenskevallen. Resolverede derfor at vende for med Dagen at holde ind ad Sundet igien. Giorde Signal for at vende, da et Skib, som vi antog for St. Jan vendte tillige med os, og opsatte lanterne, hvilket Skib vi af og til saae og lempet os efter det med Seylene for saavidt vi kunde for ikke at drive for meget af. Om Morgenen Kl. 6 ¼ saae samme Skib endnu ¼ Miil i vores kiølvand. Kl. 7 ¾ satte storseyl og aaben til for ikke at drive for meget af, men tog det 3. Rev i store Mærsseyl. Vores Folk var ellers uøvede, at vi havde megen møye med at bærge Seyl og sette dem til, at  de ikke skulde blæse bort, som og med at manouvrere dem.

Om Formiddagen Kl. 8½ fik Land af Svenskevallen at see. Kl. 9¼ fik kiending at det var Svederøe. Vendte ud fra Landet igien og formedelst den stærke Strøm havde lidet eller intet Haab at kunde legge Kullen forover især da Vinden her inde stod meget sydlig, ligesom den igaar alt som vi kom længere ud havde staaet vestlig og nordlig. Kl. 10 kom en lodsjolle ombord til os fra Svederøe, som forsikrede vi formedelst Strømmen ikke kunde legge Kullen forbi, og som ieg frygtede for, ieg da ved et andet Slag til Landet kunde forfalde ind i Halmsteds Bugt, som haver megen trek, og omsider blive nødt til at ride det af i aaben Søe, resolverede ieg til at løbe ind under Svederøe for at indgaae en lavere vall. Vi havde netop høyde til at komme ind af det sidste eller nordlige Indløb, ankrede da Kl. 11 ¾ under Svederøe som kaldes Torrekoes Havn paa 8 Favne leergrund. Sendte strax lodsbaaden til søes igien for at indbringe St. Jan her ogsaa, og lovede den en belønning, om den kunde føre den ind, thi skiønt vi ikke havde seet til den siden Kl. 6 saa da vi saae et stort Skib udenfore, var det at formode det kunde være den. Lodsen vilde ikke gaae saa langt tilsøes, men da ieg gav ham en belønning gik han, men kom tilbage om nogle Timer og sagde der gik for megen Søe til, at han kunde vove sig til det. Havde  heele Natten været paa Dækket og haft en slem Nat, og Frygt for den lave vall at drive ned paa med denne den værste Vind, som kan haves i Kattegattet med haard Kuling, da man paa ingen af bougerne kan lægge Landet fra sig formedelst Strømmen, som setter ind paa Vallen, i Særdeleshed og da Vinden stod nordlig, ligesom vi kom udefter og sydlig, naar vi kom indefter, da intet og kunde være ugehageligere end saaledes strax naar man kommer tilsøes, især om Natten i modvind at faae haard Kuling i et engt fahrvand, da Folkene ere uøvede, disencouragerede, og som man ikke kiender til. St. Jan blev altsaa ved denne Leylighed skilt fra os, men muelig som et lættere Skib, Strømmen ikke havde haft saa megen Magt med, kan have faaet høyde nok til at komme i Sundet med. Isen laae her endeel overalt, i Særdeleshed i Bugten af Landet.

Den 14. Marts 1780. Om Middagen kom lodsinspecteuren Wennerberg tillige med en jagtlieutenant ombord til os fra Byen Torrekoe af.

Den 15. Marts 1780. Skrev Admiralitetet, Holmens Cheff, Herbst (som ieg formodede at ligge i Sundet) og min Kone til, og sendte samme med en expres til Helsingborg, hvortil herfra er 5 Miil. Om Formiddagen drev Iisen løs her i Havnen, og nær havde kommet os for Bougen.

Den 16. Marts 1780. Havde som et lidet anstød af en Feber som især viste sig med en stærk dødhed og Mattighed, som de efterfølgende Dage lidt efter lidt igien forgik.

Den 17. Marts 1780. Om Eftermiddagen fik med den expres ieg havde affærdiget Tidende igien tilbage at St. Jan ikke laae i Sundet, men at China-Fahreren laae der, saa det var at befrygte, St. Jan kunde være kommet noget til. I Aften tordnede og lynede stærk adskillige Gange.

Den 19. Marts 1780. Søndag. Havde i Særdeleshed om Eftermiddagen en meget haarde Storm af VNV og NV, at man neppe kunde staae paa Dækket. Kl. 10 om Aftenen ragede vi løs med Skibet, og havde nær drevet ned paa Stranden agterud, med strøgne Raaer, hvor der var store steene og farlig Grund. Drev den temmelig nær, at vi grant kom til at see Landet, men tøyankeret som ieg lod falde, men som faldt sildig formedelst det var bleven uklart, holdt endelig, strøg Stængerne, etc. Skibet red meget, gallionen under Vandet og Søen heel over Bakken og stænkede agterhen. Dette var den tredie virkelige fahre, vi alt havde haft paa denne reyse med Skibet.

Den 20. Marts 1780. Havde vi et smukt Veyr her af NV med laber Kuling. Om Eftermiddagen tog ieg i Land til Torrekoe bye, noget førend ieg kom iland blev Flaget heiset paa Byen, Greve Frølik, lodsinspecteuren og endeel andre af Byen stod paa Broen og tog imod os. Vi gik ind til lodsinspecteuren, derfra og besaae kiærken som er smuk, havde et smukt lidet orgelværk, som man spillede stedse paa og skal være foræret dertil af Danmark, muelig i den tiid Byen var dansk, men klagede ellers paa Tordenskiold havde taget kiærkens bedste ornamenter bort. Besaae Byen, Fruentimmer fulgte os. Tog siden ombord igien, da Greve Frølik fulgte os ombord med, og om Aftenen tog iland igien. Ordinerte i Dag besigtigelse over Daglig-Touget som i Stormen havde faaet nogen Skade. Om Formiddagen havde lættet Ankrene og med smaaeseyl seylet bedre vester hen under eylandet Svederøe, after at have drevet, hvor og var bedre Havn. Lod Anker falde paa syv Favne sandgrund. Peylet byens Kiærke i SO ¾ Ø og Øen Vingeskær, som der staar et lodmærke paa i SV fra os, hvor det bedste Stæd skal være at ligge, men som da vi kom ind vi ikke kunde naae.

Den 22. Marts 1780. Om Morgenen da det gryede af Dag begyndte at lætte med SSV, skød et Canon-Skud efter Lods, som og kom ombord, men da Vinden igien gik heel til vesters maatte vi blive liggende.

Den 25. Marts 1780. Fik med en expres Brev fra Admiral Kaas at Fregatten St. Jan med fahre at miste Skib og Mandskab var kommet ind i Guldholme Havn 4 Miil nordenfor Marstrand, som bad mig tillige ieg vilde sende en expres til ham, at han kunde vide hvor ieg var, og give ham rendezvous under Norge, at vi strax kunde blive samlet ind igien. Ieg svarede Admiral Kaas strax tilbage med expressen, og sendte strax en expres til St. Jan, som var 70 Svenske Miile frem og tilbage, som kostet 32 Rigsdaler, gav den som tilforn rendezvous under Næsset.

Den 27. Marts 1780. Lættet om Morgenen Kl. 5½ med bramseylskuling af suden og StV Vind, og gik Seyl fra Væderøe. Kl. 6 ¾ foer Lodsen fra Borde, han fik Brev med til Admiralitetet, Holmens Chef og min Kone. Havde imedens vi havde ligget her bestandig haft vestlige og nordlige vinde, for den største deel med haardt Veyr. China-Fahreren laae til Ankers uden for, og da vi i Begyndelsen syntes det kunde være St. Jan, med hvilken den noget fra havde ligning, giorde vi kiendesignal for den, men som blev ikke besvaret. Kl. imod 12 gik Vinden heel til vesters, ja til NNV med en overmaade tyk Taage og Regn, at vi ikke da vi efter vores gisning var Anholt passeret, kunde andet end med smaaeseyl krydse from og tilbage, for omtrent at blive paa samme Stæd, hvilket vi saaledes holdt heele Natten.

Den 28. Marts 1780. Om Morgenen Kl. 9 da taagen endnu var lige stærk, og vi ikke havde seet Land eller fyr i 24 Timer, og derfor ikke ret vidste hvor vi var, ankrede vi paa 15 Favne Vand for at vente paa klaring. Om Eftermiddagen Kl. 3 lættet taagen endeel, kunde ikke see Land nogen stæds, og sluttede derfor at være midt i fahrvandet, lættede med sydlig Vind og holdt hen ad Svenskevallen for at faae landkiending imedens klaringen varet, men som det tyknede til igien, ankrede atter Kl. 8 om Aftenen paa 36 Favne for Nattens Skyld, da vi endnu ikke vidste hvor vi var, hvad Cours vi kunde styre, hvorledes Strømmen alt havde, og hvorledes den endnu kunde forsette os.

Rejse med BORNHOLM – Tilbage til Helsingør

Den 29. Marts 1780. Om Morgenen da en VtS og vester Vind begyndte at klare taagen af med en 2 á 3 revet Mærsseyls Kuling lættede vi at vi med drift og meere Søe ikke skulde staae fahre for at miste vores Anker, da vi ikke kunde ride det af, og da intet med denne Vind er at vinde i Kattegattet, men som ieg og ikke uden fahre skulde kunde opholde mig derved, resolverede ieg at gaae tilbage til Sundet med den igien. Vinden gik siden til VtN. Om Aftenen Kl. 8 ankrede ieg indenfor Kullen med den imellem Svenske og Sællandske Vallen. Fregatten havde samme tiid med tre Rev i mærsseylene og alle de Seyl den efter samme Kuling kunde føre, løb tæt ved Vinden bestandig 8 Knob, 2 f. og i bygerne 9 Knob.

Den 30. Marts 1780. Om Morgenen Kl. 8 kom en Lods fra Hornbeck tilBorde. Løb op til Helsingøers Reed og ankrede der om Middagen Kl. 12 ¼. Saluterede ikke Kronborg og Helsingborg, da det kuns var en retour for en kortere tiid, og løb ieg hertil for om Vinden, som alt var paa en VtN med 3 rebet Mærsseyls Kuling. Skulde gaae til NV, da ieg udenfor skulde lagt meget ilde, hvilket den og om Natten giorde med et haardt Veyr. Skrev Collegiet, Holmens Cheff og min Kone til.

Den 31. Marts 1780. Skrev Collegiet og Holmens Cheff til, om ieg kunde bekomme det resterende Øll, brænde og den Karl, som var seylet agterud. Det var meget at undre paa, at China-Fahreren med dette haarde Veyr af modvind ikke var kommen her tilbage igien, saa man begyndte at frygte for ham, om han i taagen var kommet noget til.

Den 1. April 1780. Gik om Eftermiddagen Kl. 3 tvers iland ved den første teglovn og til Klostervangen, og tilbage igien, siden et Stykke ned mod Borup, kom ombord fra Teglovnen af igien Kl. 6½. Saae alle mine gamle Stæder, som ieg saa meget havde elsket i de Aar, ieg laae paa Vagtskibet her, hørte lærken og skovduen, saae en nedgaaende soel. Skrev Tanker derom. Havde i Eftermiddag været et smukt Veyr.

Den 2. April 1780. Tog om Eftermiddagen Kl. 3 iland til Helsingøer, Bille var med. Var hos den gamle Capitain Lütken, som ieg i sit 84. Aar endnu fandt frisk og vel og ved god hukommelse, næsten som tilforn for 10 Aar siden, da ieg laae her med Vagtskibet. Var og hos Etatz Raad Frisch’s, Godenius og Obrist Lieutenant Ellebrachts paa Slottet. Tog ombord om Aftenen Kl. 6½, da det blæste temmelig af en sydlig Vind, at vi havde møye med at komme ombord da vi laae 1½ Miil fra Byen, og som naar saadant ikke kunde skeet, v heller ikke kunde kommet ind i Havnen igien, da vi laae for nordlig dertil, men enten maatte drevet af Sverrik til, eller stræbt at komme bag Kronborg. Idag indkom en stor Engelsk coffardie Flaade, der var convoyeret af en Fregat paa 26 Canoner som førtes af en Capitain. Ieg sendte en Officer om Bord til ham at complimentere ham, og begiære Salut, samt spurgte, naar han skiød Vagt-Skud, han lovede at vilde salutere os, og sagde ikke at vilde skyde Vagt-Skud saa længe vi opholdt os her, men i Henseende til salutten, da som han og skulde salutere Fæstningen, og som først skeete noget efter, han var kommen til Ankers, med 15 Canon-Skud, forblev det ved samme Salut. Var paa Kronborgs volde, da han blev takket igien. En Nordmand presset.

Den 3. April 1780. Vilde gaaet Seyl med SO Vind, 2 á 3 revet Mærsseyls Kuling. Kl. 5½ var lættet og havde heist mærsseylene, men som Ankeret med den haarde Kuling i en byge rørte Grunden igien, slog det alle cabelarseysingerne i Stykker, og i en Hast tog over halve Touget ud igien, at vi maatte lade mærsseylene løbe og ankre igien, og som Veyret blev haardere og haardere med den Storm og et tykt Snee-Fog maatte vi blive liggende, tillige med endeel andre Skibe som vilde gaaet Seyl. Om Natten gik Vinden igien til NV, og nogle Skibe som igaar var kommen ud, kom ind i Dag igien for modvind. Skrev Collegiet til om den Engelske Convoy, og den Nordmand som var presset paa den Engelske Orlogs-Fregat, og besværet sig derover til Lieutenanten, som var der ombord. Saa og skrev om at vilde gaae Seyl.

Den 4. April 1780. Giorde den Engelske Capitain mig en Visit om Formiddagn. Roste vores Fregat, men kunde ikke lide det øverste faste Dæk.

Den 5. April 1780. Giorde ieg ham en Contra-Visit om Formiddagen igien i fuld Eqvipage, og en Officer med. Stærke snebyger trak op, med et stort Mørke og tyk Luft. Eftermiddag Kl. 6 saluterede et Engelsk coffardiskib med 7 Canon-Skud, som ieg optog og betakkede med 3 do., da den Engelske Fregat ikke strax optog dem. Inat fyldte saaledes Krudt, at vi omtrent havde det halve fyldt.

Den 6. April 1780. Formiddag Kl. 5 lættede med StO Vind Bramseyls Kuling og gik Seyl fra Sundet. Kl. 5½ passerede Krongborg og Helsingborg, men saluterede ikke, da ieg første Gang havde saluteret, begge fæstninger heisede dog Flag. Kl. 9 peylede Kullens Fyrtaarn i OtS 1½ Miil. Noget efter Middag gik Vinden igien til vesters og siden til NV, da vi kom mod Anholt. Eftermiddag Kl. 5 fik Warbergs Castel at see udi NO. Kl. 7 peylet det i NOtO 2½ Miil fra os. Med den vestlige og nordlige vinnd havde stærke snebyger, at ieg havde i sinde at ankre imod Natten, men om Aftenen Kl. 9 fik en laber Kuling af ONO og OtN, som om Natten tiltog til Mærsseyls Kuling, holdt da med samme ved Vinden Cours igiennem Kattegattet. Vinden varierede fra OtN til NOtN, at vi vendte adskillige Gange. Med Lodsen som Formiddag Kl. 7½ foer fra Borde, havde ieg skrevet Collegiet, Holmens Cheff og min Kone til.

Holdt Gebet om Aftenen Kl. 7 ved lys. Den 7., da vi om Middagen var passeret Schagen, uden lys, d. 11. og 12. under Hitland havde næsten en Time lys Dag efter Gebet. Den 15. maatte vi igien holde Gebet ved lys, da vi var paa 52 graders nordlig Breede og siden bestandig efter til i Algier. Den 18. Juny paa 33 graders N Breede maatte vi igien holde Gebet ved lys og siden bestandig efter.

Begyndte at faa Gigt i den høyre Haand, med Smerte under alle neglene i fingerenderne, og af og til i leddene i fingrene, men som strax derefter satte sig fast i pegefingeren, med stor Smerte især i Enden og under neglen, at ieg ikke kunde sove derfor, og uden i fem Dage at kunde see noget paa den, og da ieg frygtede for det kunde være Materie ved benet, som kunde æde det op, blev der deels lagt trækplaster paa den, og deels bestandig smurt med campheer spiritus. Den trak omsider til lidet Materie i Enden og under det meeste af neglen, som der d. 12. og 13. blev skaaret i. Da ieg ikke havde haft Gigt tilforn, troede ieg at være bleven smittet af Lieutenant Bille, som havde sit Kammer tæt ved mit, med kuns et aaben træeskodde imellem, og som laae af en stærk Gigt.

Den 7. April 1780. Formiddag Kl. 2 kunde see et fyr i læe af vandtet udi OtN, som vi troede at være et af Niddingens fyr. Kl. 5 raabte Styrmanden pludselig roer i læe, og paastod at have seet en Braadsøe af Grund i læe, var tyk Snedrift, og vidste vi ikke for Vindens variabilitet, tykke og Strømmen ikke tilfulde hvor vi var. Vi vendte strax SO over, tog Rev i mærsseylene. Saae siden i en opklaring Læsøe temmelig nær i læe af os, omtrent i VSV, men ingen kiending, da vi tænkte at have været den Svenske siide nærmest. Kl. 8 saae baade Læsøe og den  Svenske siide, men uden kiending. Vendte samme tiid nordover, og med NOtO og OtN Vind af stiv revet Mærsseyls Kuling med Force af Seyl stræbte at komme Kattegattet ud. Kunde i opklaringen bestandig see nogle spiire, som vi tog an for at være paa Læsøe. Eftermiddag Kl. 12 ¼ observerede i en klaring at være tvers for Schagens Fyrtaarn 1½ Miil fra os. Holdt strax derpaa Cours NV henefter Næsset. Ved Solens Nedgang kunde vi see Norges Sydkyst.

Den 8. April 1780. Kl. 3 dreyede bie for ikke at løbe Næsset forbi, hvor vi havde Rendezvous med St. Jan. Kl. 10 ¾ peylede Næsset i ؽN, 1 ¾ Miil. En Lods fra Næsset kom ombord, som berettede ikke at have seet St. Jan. Havde holdt tæt om Norskekyst, og da det var trolig St. Jan, som havde lagt saa længe i Guldholmene, og med mange Vinde kunde gaaet til Søes igien og fortsætte sin Reyse, holdt ieg om Kysten af Norge til Jedderen og siden da Vinde var god styrede Cours aad Hitland NVtN. Eftermiddag Kl. 7 havde Jedderen i NOtN 5 Miil fra os. Vinden havde i Dagvagten og Formiddagsvagten været fra ONO til NOtN med stiv trerebet Mærsseyls Kuling med megen Søe, som Fregatten endeel tog over sig, at ingen af Officers Kamrene var tørre. I Aften lod ieg Officererne begynde at gaae i tre Qvarteerer.

Den 9. April 1780. Formiddag Kl. 7 kunde endnu see Udskiærene af Norge udi OtS 4 Miil fra os.

Den 10. April 1780. Stille med stærk østlig Dynning, Nordlys, Sne og Hagelbyger.

Den 11. April 1780. Fik Fayerhill at see udfor Luvart omtrent 6 Miil fra os, da vi endnu meente at være 18 Miil fra det. Kl. 2 kunde see den sydlige Huk af Hitland udi NNO. Kl. 3 ¼ kunde see Fuløe forud i NtO½Ø. Kl. 5 peylede den vestlige Pynt af Fayerhill i SOS ¼ sydlig, den sydlige Ende af Hitland i ONO¼Ø og Fuløe udi NNO fra os. Kl. 8 peylede Fuløe i ONO 4 ¼ Miil. Passerede ellers om Eftermiddagen sydenom Hitland og Fayerhil, imellem denne og Ørkenøerne, hvilke vi og i Vandtet kunde see, med Bramseyl og Læeseyl til, Vinden var ONO, men om Aftenen og Natten fik haard Kuling af samme Vind med stærk Regn og Hagelbyger. Kl. 10 ¾ lod Mærsseylene løbe for en haard Byge.

Den 12. April 1780. Havde haard Kuling af ONO og Østenvind med sne og Hagelbyger. Heele Eftermiddagen havde Underseyls Kuling. Passerede sydenom Færøe i Dag, dog uden at see samme. Fregatten havde iblandt i Dag løbt 13 Knob, og stadig fra 10 til 12, i Formiddag 12,4 og 12,3. Breeden i Middag Kl. 12 var 60 Grader, 24 Minuter.

Den 13. April 1780. Passerede St. Kilda og Rocol dog uden at see samme og var nu i Spanskesøen. Observerede N Breede til Middag var 58 Grader, 31 Minuter, Længde 3 Grader, 16 Minuter, Distancen 42 Miil. Bille blev syg af Gigt igien i Dag og maatte gaae tilsengs, da Officerene derved atter maatte gaae i to Qvarteer. Eftermiddag gik Vinden nordlig og indtil NV med laber og Bramseyls Kuling.

Den 14. April 1780. Fra i Formiddag af stiv Kuling af nordlig Vind fra NtV til NVtN. Skibet løb 9 og 10 Knob. Om Middagen havde observeret N breede 56 gr., 5 Minuter, Længde 359 Grader, 50 Minuter, Distancen 53 Miile, forandrede breede sydlig 3 Grader, 18 Minuter. I Aften var efter Bestikket passeret den sydlige Huk af Irland.

Den 15. April 1780. Havde bestandig trerebet Mærsseyls Kuling med Regnbyger for den største Deel og iblandt Taage. Vinden var meest NV og NVtV. Om eftermiddagen pompet lentz med 1440 dobbelte Steeg. Om Middagen havde observeret N Breede 53 Grader, 5 Minuter, Længde 359 Grader, 50 Minuter, Distancen 53 Miile, forandrede Breede sydlig af 3 Grader, 18 Minuter. I aften var efter Bestikket passeret den sydige Huk af Irland.

Den 16. April 1780. Havde i Dag ligeledes trerebet Mærsseyls Kuling fra NNV til VNV med idelige opbrekkende Regnbyger, iblandt havde tyk Taage. Observerede N Breede i Dag var 49 Grader, 35 Minuter, Længden 358 Grader, 26 Minuter, Coursen 15 Grader fra S om ad V, Distancen 54 ¼ Miil. Forandrede Breede sydlig 3 Grader, 31 Minuter. I Eftermiddag pompede lentz med 1140 dobbelte Steeg. Havde adskillige Gange i Dag løbt 12 Knob med Storseyl, Fok, to Mærsseyl med to Reb i, Aben, en Klyver, Storestængestagseyl og for en halv Vind. Ieg forflyttet mit Bestik i Dag, i det store voxende Kort over Westindien paa 49 Grader, 35 Minuter N Breede, og 358 Grader, 26 Minuters Længde.

Den 17. April 1780. Havde om Middagen for Etmaalet StO Cours 54 ¼ Miil, observerede N Breede 46 Grader, 5 Minuter, 3 Grader, 32 Minuter x Breede Sydlig, etc. Om eftermiddagen saae China-Fahreren i Læe, der tonede Flag for os, som var gaaet fra Helsingøer d. 26. Marti, altsaa 11 Dage føren vi. Havde hidindtil næsten bestandig seylet meest for en halv Vind, med temmelig haard Kuling, enten alle Revene inde eller og kuns et ude, da Fregatten som en god Seyler skar Søerne igiennem, tog endeel Søe over sig iblandt, at de fleeste Kamre var vaade ligesom og endeel Vand kom ind af Luft og Setportene. Og havde Vinden hidindtil saavel den N-ostlige som sidenhen den N-vestlige staaet med Regn, Snee og Hagelbyger, at saa snart en var forbi, groede en anden strax p igien, dog imellem iblandt med klar og beblandet Luft, hvilket  havde holdt os fra Hitland af, og befordret vores hastige Reyse. Vinden begyndte i Dag at gaae til nords med stadig Bramseyls Kuling og godt Veyr men endeel Dynning og Bevægelse endnu i Søen.

Den 18. April 1780. Om Aftenen passerede efter vores Bestik Cap Finisterre.

Den 19. April 1780. Da Vinden om Morgenen gik til NO og ONO, lod ieg styre SO for at giøre Land, og for med en østen Vind ikke at være for langt fra det, fik strax efter et høyt Land at see, som StyrMændene antog for det sydligste af Cap Finisterre, men ved at tage Middagens Høyde befandt vi var paa 41 Grader, 47 Minuter Breede og at det altsaa var Land nde imellem bemeldte Cap og Barlingerne, og stod vel over 40 Miil for vestlig med vores Bestik efter det Voxende Kort. Lod holde SSV ud af Bugtene igien. Havde ikke seet Land siden Hitland. Om Natten lod styre SV ud, og gik med tre Rev Mærsseyl paa Rand af Frygt for Barlingerne, og for ikke at løbe dem meget forbi, og løb Fregatten alligevel 8 Knob saa vi noget maatte dreye bie for Mærsseylene, da det blæste stærk.

Rejse med BORNHOLM - Lissabon

Den 20. April 1780 Ved Dagningen fik Barlingerne at se 3 Miil fra os, satte alle Seyl til og passerede dem meget nær, som var meget høye Klipper  over Vandet 6 a 7 Miil ud for det faste Land – Fik en Portugisisk Lods ombord imellem disse og og Cap Roxent, og holt tæt om samme Cap, maatte siden holde bi de Vind ind af Riveret og Vende 2 Gange med stor Seyl og alle Seylene til, da Vinden var paa NO, omsider lod Lodsen give alle Seylene op og Beslaae samme, at vi skulle drive ind med Floden til Belem for at Ankre der ved Castellet og ved samme Leylighed lod os drive paa en Engelsk Orlogsfregat paa 36 Canoner som commanderedes af Comodore Johnston, da alle vores Folk laa paa Raaerne, hvorved vi brækkede hans Drivebom, tog bort hans Iern-Læeseyls-Bøjler som Afbrækket laa i vores Skib, samt beskadigede endel Takkelage, etc. Han skiørede vores Storsejl og Flag, Rev vores ene storebras og storenoktakkel i tu etc. Da vi formedelst Flodens stærke Force saaledes ragede fri for hinanden, og ankrede oppe ved Belems Castel om Eftermiddagen Kl.      paa 35 Favne, tillykke fik ingen af Folkene Skade som laa paa Raaerne og som det var bleven raabt til de skulle holde sig fast, sendte en Officer ombord til den Engelske Comodore og giorde som en Undskyldning og at samme var foraarsaget ved Lodsens Forseelse, der svarede  at samme havde aldeles intet at sige, og let kunne hende. Forfandt Fregatten St. Jan her, men som først var kommen herind om Morgenen Kl. 9, og ved hvilken vi her havde rende vous. Herbst kom ombord til mig og berettede at han d. 3. April var gaaet fra Guldholmene, d. 6. April fra Næsset, hvor han i 3 Dage havde krydset efter mig, at han havde mødt en Fransk Caper paa Høyden af Canalen som havde villet visiteret ham, og faaet ham til at sætte sin Chaloup ud til siden, etc.  og at vise ham sin Ordre, samt beholdt hans Lieutenant og 6 Mænd ombord hos sig, etc. Sundheds-Commmissionen kom strax ombord hos os og laa paa Siden, der spurgte Skibets Navn, Mit For- og Efternanvn, hvor stærk vi kom, hvor vi var kommen fra, hvor mange Dage under Vejs som om vi ingen syge havde, som de alt optegnede og leverede os et Papir til Castellet for at kunne gaa i Land, og seyle op til Byen med Skibet, etc. Fregatten St. Jan drev i Eftermiddag over 8 Kabellængder med Ebben og havde nær drevet ind paa et Stenrev etc. En liden Engelsk Orlogsfregat gik Seyl udefter da vi kom ind.

Var taget fra Sundet Torsdagen d. 6. April, og ankrede ved Lissabon  Torsdagen d. 20. April, altsaa i en Tid af 14 Dage, og dog gaaet Norden om Hitland, intet af vores Krigsskibe har mulig endnu giort denne Reyse saa hastig, etc. Havde om Middagen d. 20. da vi kom ind i Lissabon, endnu en Oksesteg fra Sundet af, som var meget lækker og feylede ikke det ringeste.

Den 21. April 1780. Fik en ny Lods ombord, lettede og dels ved at seyle, dels ved Floden lod os drive ned til Lissabon, og ankrede der Eftermiddag Kl. 2, Fortøyede strax ved Floden med det samme, og kom til at ligge St. Jan  temmelig nær, der ligeledes var fortøyet, Siden efter ved en stærk Ebbe og blæst tillige, ragede St., Jan i Drift, og havde nær drevet ned paa os, at vi maatte brase og Toppe vores Raaer for ham, endelig tørnede han igien, uvis paa om det ikke var vores Toug han havde fisket og tørnet i, ved at vi lagde vores Ror hver sin Vej, sejlede han lidet fra os. Sendte ham 20 Mand til Assistance, etc. Den Danske Consul som og Vice Consulen var begge her ombord i Morges og i Formiddag. En hollandsk Orlogsmand sendte en Officer ombord at gratulere min Ankomst. Herbst kom i Nat op igien med Floden og havde alene fisket vores Bøye-Reeb.

Den 22. April 1780. Tog om Formiddagen Kl. 11 i Land i Lissabon i fuld Eqvipage. Spiste til Consulens om Middagen. Saa om Formiddagen et nyt Nonnekloster som opbygges til 100 adelige Fruentimmer og skal være færdig om 4 Aar, der opføres med megen Pragt. Om Eftermiddagen saa et Munke eller Præstekloster i Gaden som løber til Belem Necessidades kaldet. Klosteret Necessidad ligger tæt uden for den Westlige Del af Lissabon, hvilket der er en meget smuk have til, med Grotter, Springvand, Bakker etc. Og skal være den smukkeste i Lissabon, som er til offentlig brug, dog at ingen Fruentimmer maa komme i den etc. Observatoriet er derved mærkværdig, at alle de astronomiske Observationer, som forhen ere giort i Lissabon, henhører eller maa henregnes til dette Observatorium, der ligger på 38 gr. 42 m. 20 sec.

Saa Klosteret indvendig som er prægtig, med en Haab Skilderier i Gangen, etc. Saa ligeledes Biblioteket der er smukt og skal bestaa af 22000 Volum. oprettet af kong Johannes den 5te og er det største i Lissabon, til samme er og et Observatorium som Munken der viste os om og var en af de fornemmeste, tilbød os at vise os paa Torsdag, da de som hørte der til skulle blive tilsagt at være der tilstede, men hvilken artighed vi frabad os, da vi ikke vidste hvor længe vi blev her eller hvad Tid vi kunne faa. En Grev Lorense som havde i Pombals Tid siddet der i 27 Aar i Arrest, sad der bestandig paa Bibliotheket, læste og skrev, skiøttede ikke mere om sin Frihed eller om sin Familie, syntes at være en artikg Mand, ligesom og den Munk, der viste os om Navnlig Franciscus var en overmaade artig og poli Mand. De døde laa begravet i Gange under til i Klosteret. Consulens Datter Sang og spilte paa Citrink, Berger, Waltersdorff og Kaas som var med, dantzede og med hende, tog ombord om Aftenen igien. Den Danske Envoyé von John var kommen ind fra sit Landgods for at tage imod os og var hos Consulen om Aftenen da vi kom hiem, da vi og om Formiddagen havde været hos ham for at giøre ham Visit.

Ieg havde i Dag ved en Officer igien ladet den Hollandske Capitain complementere. I Dag havde den Engelske commodore Johnston imedens ieg var fra Borde villet giort mig en Visit, havde været ovre i Skibet og skrevet paa et Papir om ieg ville spise hos ham paa Mandag Middag paa hans Lystgaard ved Belem, tillige med nogle Officerer.

Den 23. April 1780. Søndag. Tog i Land Kl. 11 Formiddag, spiste om Middagen til Consulens, tillige med kammeherre v. John, en Catolsk Præst og nole Portugiser, etc. Man satte sig strax Kl. 11 til at spille kort og Præsten med, indtil Middagmaden kom. Da vi havde spist lod hente en Vogn og kiørte til Belem for at giøre Johnston en Contravisit igien paa hans Gaard, da han bestandig laa i Land, men som ikke var hiemme. Mødte Dronningen paa Hiem-Veyen.

Om Aftenen Kl. 8 kiørte til Comoedien, da de opførte en Operette med Sang, Acteurerne og Actriserne var marionetter men i legemsstørrelse meget prægtig paaklædt, med snore paa Hovedet, Hænder og Been. men hvis Actioner meget vel blev giort efter Talen, og Lyden kom stedse fra det Sted de stod, saa at alting blev meget vel udrettet og var værd at se. Musikken og Sangen var god. Theatret, hvor de stod var temmelig langt inde, med fine Straaer for, som dog ikke betog synet, men dog at man med blotte Øyne ikke kunne synderlig mærke til noget. Deres Parterre er meget større end vores, med Gange midt igiennem Stolene, en Haab Loger er der altsaa ogsaa flere 23 i hver Etage. Over Theatret stod Post Fata Resurectis. Alle Logerne var fulde, Parterret og næsten fuldt.

Rejse med BORNHOLM – Besøg hos commodore Johnston i Lissabon

Den 24. April 1780. Giorde den hollandske Capitain mig en Visit om Formiddagen tillige med 2de af hans Officerer. Om Middagen Kl. 1 tog i Land og kiørte til Belem til den Engelske Commodore Johnstons Lystgaard som ligger et Stykke uden for Belems Castel paa en bakke og er laant ham, eller de Engelske Krigsskibe, der opholder sig ved Lissabon af en portugisisk Hertug, har adskillige haver, Værelser fulde af gode Skilderier som dog noget er spoleret. Herbst, Bille, Berger, Kaas var med og spiste tillige med en Engelsk Præst, Hans Geheime Secretaire og Commissar, en af hans Søe Officerer. Den afdøde Engelske Consul Dees Enke og 2de Døtre, hvoraf den yngste var høj og meget dejlig. Der blev fuldkommen serveret paa Engelsk intet blev synderlig buden, men enhver  forlangte selv, hvad Mad de ville have, ligeledes med vinen. To Duge laa paa Bordet, hvoraf den  øverste blev borttaget, da Desserten kom, for Resten havde vi ikke Servietter, men enhver benyttede sig af Dugen saa godt som han kunne, der dog ikke hang meget ned. Den Engelske Commandeur proponerede til mig Kongen af Dannemarks Skaal, og ieg proponerde noget derefter igien Kongen af Englands Skaal til ham. Blev serveret en Del med Sølv, dog var Tallerkenerne ikke Sølv. For Resten en Del Mad, Vin og dessert. Til sidst blev sat store Glas med Vand i, til at toe Hænderne og skylle Munden i, da man tørrede sig i Dugen. Dog blev disse Glas først sat, efter man var opstaaet, da efter at dugen var borttaget atter blev sat Vin og Glas paa Bordet for Mandfolkene at drikke og som man da paa ny satte Stole om Bordet til. Med caffen biede det derimod længe, og som man ordentlig satte sig ind at drikke, ligesom og siden efter Thevand. Besaa Haverne og Værelserne med Skilderierne hvilke sidste var i et aparte Hus igiennem Gaarden.

Commandeuren  bad os bivaane en Consert i Aften som vi var inviteret til der skulle holdes i Lissabon hos en Enkelskmand navnlig Hake. Kiørte alle dertil Kl. 7½ i 7 a 8 Vogne, og begyndte strax efter vi var kommen. Samme Konsert var meget brilliant i et meget stort Værelse, de fornemste af Byen saa vel af Mandfolk som Fruentimmer, Indenlandske og Fremmede var dertil,. De Fremmede Ministre hvoriblandt Orintz Rasadalie, der for kort siden havde været Neapolitansk Envoye hos os vor og der. Rasadel var ikke fornøyet der, men forsikrede at have været overmaade vel tilfreds i Kiøbenhavn, og glædede sig ved at see nogle, derfra, bad os endelig at komme til sig, for ret at snakke om Kbh. og høre Efterretninger derfra.

Den Engelske Envoye Walpole som d. 4. Maj skulle have Bryllup  med et Engelsk Fruentimmer Miss Grosset, en Engelsk Kiøbmandsdatter, der dog var født i Lissabon. Hake var en Rig Engelsk Kiøbmand, hvis Kone Mistriss Hake var meget smuk, og i mine Øyne den smukkeste af dem alle, eller den indtagneste af dem. Grev Oreira en Søn af Den navnkundige Marquis Pombal, var der og. han var Kammer Herre og uagtet hans Fader dog var endnu i megen Grace ved Hoffet som man sagde kom af, at han ikke nær havde Faderens Forstand etc. Instrumentalmusikken blev ført af Mandfolk, Vocalmusikken af Fruentimmer hvor iblndt en 3die miss Dee Sang meget vel. En Menuet de la Cour blev siden danset af  de 2de smukkeste ugifte Engleske Fruentimmer nemlig den smukke miss Dee og Miss Grosset som skulle have den Engelske Envoye, og var samme en Dans af ny facon, med en Del dybe nejninger i, som ieg ikke kiendte, men var meget smuk at se, i Særdeleshed af 2 saa smukke Fruentimmer der var ens klædt, høye og af en dejlig skabning og Tallie. Man bød D’orscade, Sirup Cabliere etc. Vi kiørte derfra førende det var til Ende, og tog ombord om Aftenen.

Den 25. April 1780. Om Morgenen var en Tirsdag, Postdag, og skrev ieg Collegiet og min Kone til. Tirsdag er den  eneste Dag om Ugen, man kan faa Breve til Danmark herfra, da de maa være paa Post Huset Kl. 4 om Eftermiddagen og kan de da ikke være der føren omtrent 4 Uger efter, saa at man ikke kan skrive til Kiøbenhavn og igien faa Svar føren omtrent egter 8 Ugers Forløb eller lidet mindre Tid.

Den 26. April 1780. Om Formiddagen giorde ieg den Hollandske Capitain igien en Contravisit ombord tillige med 2de Officerer ieg havde med. Hans eget Skib som var en Fregat med hvilket han skulle gaa til Kysten af Guinea laa under Reparation, og opholdt jan sig tillige med sit Mandskab og Officerer saa længe paa et Portugisisk Orlogsskig, der laa oplagt paa Reden, og hvortil var en megen slet og høj opgang, de fleste af Officererne talte Fransk.

Spiste til Middag i Lissabon hos den Danske Envoye Kammer Herre v. John, efter Invitation i Søndags. Consulerne den forommeldte katolske Præst eller Munk spiste der og som havde været den første for en Kloster, en Minjong af Marquis Pombal og den eneste som endnu turde tage hans Parti og forsvare ham, var for nærvprende Tid Konges Hofpræst, talte lidet Fransk omtrent 60 Aar en artig Mand og af en ærværdig Anseende. Hos v. John saa ieg røde kinesiske Fisk i store Glas, som stod paa Bordene, som og andre smaa Fisk, hvilket paa flere Steder i Lissabon haves, de maa have nyt rent Vand hver Dag, og hver 14. Dag lidet          ? som er alt det de behøves, for saalees at kunne leve længe og vokse deri. Til Gaarden er en skiønt liden have med Bue-Gange og et Lysthus som man gandske kan være indelukket i. 

Rejse med BORNHOLM – Ulrichsdals gravsted

Om Eftermiddagen var paa den Engelske Kirkegaard og ledte efter Sal. Ulrichsdals Grav, men som ieg ikke mere kunne finde, ingen gravSkrift eller gravsten var der oprettet for ham, som hans Fader havde lovet, og som Baron Lilliencrone havde sagt mig at have i Commission at lade forfærdige, ieg vidste omtrent stedet, men da ieg ikke havde maalet med mig fra Muren af, kunne ieg ikke nøje vise det, og efter 28 aars Forløb var paa stedet, hvor det skulle være, næsten ikke Tegn mere til grave. Ieg gav strax Consulen i Commission paa min Bekostning at lade forfærdige en ligsten dertil, som skulle staa oprejst med Indskrift paa, og ville leveret ham for det første 10 Styk von Achten dertil, da saasnart ieg sidst i Aaret kom til Kiøbenhavn igien, skulle ieg sende inscriptionen, samt maalet fra begge murene, hvor den skulle være, ifald samme ikke strax af graverfolkene kunne faas at vide, hvilket konsulerne A. Stiefken og Steepherg lovede at besørge men bad, det kunne bie med pengene til stenen blev færdig, da de ikke saa nøje kunne vide, hvad det ville løbe til, da ieg skulle faa Regningen og anvisning, hvor de i Kiøbenhavn skulle betales. Samme Kirkegaard kaldes og Den Protestantiske fordi ingen uden Protestanter der bliver begravet, og som Englænderne der har faaet Tilladelse at indrette, for et lidet kapel inhegnet med gode mure, en lang Gang i Midten, hvorpaa begge Sider staar Træer, der er skaaret som pyramider og staar grønne Vinter og sommr, naar man fra indgangen af gaar op af denne Gang, er det englændere som ligger paa den venstre Side og paa den anden Side ligger Hollændere, Svenske og Danske. Ulrichsdals Grav var øverst oppe paa den Side, længst fra indgangen. Der er ellers en Del meget smukke gravstene og epitaphier oprettet, dog mest af rige Kiøbmænd og deres Familier.  Tog ombord om Aftenen. I Dag var vores Skib bleven malet indenbords.

Rejse med BORNHOLM – flådens anlæg i Lissabon

Den 27. April 1780. Lejede en Vogn for hele Dagen at køre om med i Stenberg og se byens Merkværdigheeder. Begyndte om Formiddagen Kl. 9½. Kom forbi et Sted i Byen kaldet Bona Vista. Passerede Fiske Torvet og den nye kaj, hvor man godt kan lægge til med Fahrtøyer, etc. Kom i den nye stad, som er opbygget siden jordskiælvet. Forbi Holmen eller Værket, hvor Skibe bygges, som kaldes Ribeira das Naus, forbi Arsenalet som hører dertil, hvor og Skatkammeret er, eller hvor alle Kongens indkomster løber til og stedse befinder sig 18 millioner Crusader, samme har tilforn været Operahus. Gik ind paa Værket som er enhver tilladt, og hvor man kan optegne og skrive hvad man vil. Saa nogle Skibe som blev bygget og var af brasilietræ, der syntes at have en mægtig Styrke og vedvarenhed, haardt som en Steen, lignede paa nogen Maade Pokkenholt og Valdbirk, noget af det havde en rødagtig Skiær, og noget Buspondstrækulør. Ieg talte tre Bankestokke, hvor Skibene i steden for at staa paa klodser stod paa Stene, der var sammenmuurede. Magasinerne for Flaaden var rundt omkring. En prægtig Plan, eller spandtloft var der og, som man gaar op til af en lang Trappe med smaa Trin og som i Størrelse og Skiønhed nok næppe haver sin lige, en af de der værende gav mig længden og Bredden  paa den saaledes: comprimento 333 palmoi, largura 89 palmoi, ieg ved ikke rettere end en palmoi er 9 til 10 Danske Tommer. I den ene Ende var Borde, hvor man kunne sidde at skrive ved, og hvor endel unge Mennesker sad, der nok var lærlinger, en altan at see ud af Søen til, etc. I den anden ligeligedes Borde og contoirer oven til var altaner hele salens Længde paa begge Sider og Stæder, hvor skabeloner og saadant kunne forvares. Deres Skibe ligger fortøyet høyt oppe paa Lissabons Red aftaklet og oplagt for Ankere, og har ieg ikke talt flere der end tre Orlog-Skibe og fem á seks Fregatter, nogle flere skal der ligge i Coina som er paa Gammel Lissabon-Siden noget oven for samme, men hvor nok kuns ligger faa, og mindre end ved Lissabon da deres Flaade nu kuns er svag, og gandske forsømt siden Pombals Tid. Uden for hvor man gaar ind til værftet er et Torv, hvor et Lag staar oprejst, der bestaar af en saa smuk støtte eller Pyramide, at man skulle tage dem an for en Æresstøtte. Kom forbi Deposito, et Hus hvor man hensætter Gods og kostbare Ting i forvaring, udentvivl som en Bank, derved er og det Sted, hvor Senatet eller Raadet samles og holdes.

Rejse med BORNHOLM – sightseeing i Lissabon

Kom paa den nye Comerseplads, den prægtigste og kønneste Plads, man nogen sinde vil se, midt paa den staar den afdøde konges Joseph 1 Statye til Hest paa en høj piedestal af Metal, ziiret rundt omkring med meget smukke Postyrer af hvidt Marmor, paa den ene Side en Hest, som holdes i Tøjlen af en Mand, paa den anden en Elephant, etc. omgivet med et smukt jernværk som er forgyldt, etc. Til Anseende er Metal-Statuen mere brillant end vores paa Amalienborg, men ikke saa stort, simpelt og tillige kønt eller af saa god en Gout. Denne Plads omgives af Toldkammeret og Østindiske Hus i en række, af Finantz-Collegio, Højeste Ret, Børsen og endnu flere offentlige Bygninger, om ieg erindrer ret, etc. Fire prægtige nye Gader falder herfra i øjesynet med Huse af Steen, der alle har en Anseende af Christiansborg Slot. Dog var de ikke alle færdige endnu. August Gaden var alene færdig og en prægtig Anseende. Agurie Gaden, Dronningens nye Gade og Sølvsmedgaden paa dansk var ikke færdig endnu, men skal være alle lige prægtig belagt med Breede Trottoere, og store Marmor-Støtter tæt hos hinanden, etc. Alt dette var opbygget siden jordskiælvet, og saa vel som Ribeira das Naus med mange andre prægtige Bygninger besørget af den store Pombal, til for altid at forevige hans Navn og store desseins, etc. Han har dissuden bygget mange store Bygninger for sin egen Regning, hvoraf nu en Del lejes bort, etc.

Kom over Rossie Torvet, hvor kardinalen bor, der var den højeste Dommer i alle justitssager i Landet, paa samme Torv staar og en smuk fontaine. Ligeledes over Figueira eller Figentorvet som er smukt med unge Træer, etc. Gik ind og besaae Paceio Publica en offentlig spatzerehave anlagt af Pombal ved Comoediehuset, hel indrettet til at spatzere i da alle Gangene var saaledes indrettet, at Hækken gandske kan overskygge dem, især med Tiden, naar de bliver større, da det endnu var unge Hække, etc.

Tog ind i A. Roques kloster og besaa Kirken dér, der tilforn har været et Jesuitkloster, Kirken var smuk med en Haab Sølv i, men det alter, hvor der med Steen af adskillige couleurer var indlagt, at det virkelig presenterer et meget smukt maleri det kostbareste, en Munk eller Præst med en hvid Korskaabe, som der i Døren stod og holt Messe, viste os det og trak gardinerne fra det, for hvilket stod en Del store sølvlysestager af en stor Værdi, viste os inde i Sakristiet et historisk Stykke dreven i purt Sølv og gandske sirlig forfærdiget, der forestillede Israeliterne at tilbede guldkalven, der havde kostet 60.000 crusader og hvor med samme alter endnu skulle ziires, da samme Alter blev vurderet for 3 millioner crusader, etc. Gav samme Munk 1 st v: achten i Guld som han meget fornøyet tog imod, etc. Var og i Eftermiddag hos Stuhr & Baurman Pech som ieg havde et Recomendations-Brev og Creditiv paa, men som ieg ikke benyttet mig af. Kiørte hiem og spiste hos Herbst om Middagen ombord, tillige med Steenberg, Styfken, etc.

Om Eftermiddagen kiørte til Belem for at se Kongens have, Elephanter, etc. Kiørte forbi Alkandaro og Junqueida som de første floder kaldes førend man kommer til Pladsen af Belem. Mødte Dronningen, princesserne, Printzen af Brasilien i to Vogne, med en Kammer Herre foran, nogle statz Vogne bagefter og en temmelig stor Vagt til Hest, stod ud af Vognen for vel at se dem. Dronningen der er den regierende monark i Landet, var temmelig fed, syntes at se vel ud, men var udentvivl sminket, kiørte hun til en kiosk i Lissabon for at giøre Anstalt til at et krusifiks, kristus som bære sit Kors, kunne blive indsat i St. Vincent kloster og siden bæres i procession for at bede om Regn, som Landet meget trængte til og saadanne Tilfælde var brugelig, etc. 

Kom forbi hvor patriark kardinal bor, der endnu fornemmeste gejstlige i Landet. De nye kaserner, som opbygges til soldaterne, ridebaner, etc. Matzs Secretairen marqui Martino de Mello et Castro, etc kom over exercerpladsen, hvor alle de store var levende blevet brændt, som havde skudt efter den afdøde konge, og saa det fangehus, hvor alle de store havde sadt som var implicerede med …

Gik ind i Kongens have, som er smuk og ligner meget Friederichsbergs have, har et menageri, saa en ulv deri, to tigre, etc.  En pelikan, amerikanske ravne, der var røde og nogle blaa og lignede meget papegøjer. Saa en Del andre dyr og Fugle, ieg ikke kiendte, af en særdeles skabning og Natur, en paafugl gik løs i gangene i Haven, blaa paa Halsen, den havde en rumpe af en Længde der var utrolig, og ieg ikke havde set. Saa en levende elephant deri, der var det mærkværdigste, den stod høyt oppe i Haven og hvor der var en Trappe at gaa op til, da han stod ene i en liden Gaard ikke meget dyb ned, den var efter sigende kun 18 Aar, men af megen Størrelse, at man med første anseelse bestyrtedes der ved. Det var en han, havde haft en hun hos sig, som den havde dræbt, dens stødtænder havde den udbrækket på Munden. Dens snabel var den til overmåde Nytte som den stedse benyttede sig af, og som tjente den tillige som en hånd, hvormed den kunne tage de fineste Ting op af Iorden og putte det ned i sin mund, som saa sælsomt ud, dens brølen eller lyd, den gav fra sig, var skræksom og furieux , dens store Øre eller klapper for ørene den kunne Reyse og lade falde, havde noget unaturligt og fælt i sig, dens rumpe, som oven til var temmelig bred, gik ud i en unaturlig smalhed og spids. Dens hele Anseende forekom mig baade grum og iblandt og god, da den syntes at være lam og from, men dens Størrelse og dens lange snabel, den med saadan Færdighed kunne bruge og langt fra i en Hast tage med, hvad den ville og bringe det til sig, giorde man frygtede for at nærme den, etc.

Ieg saa deroppe stedet udenfor Haven, hvor man paa Veyen havde skudt efter den afdøde konge, etc. Saa Etatens kancelli etc. Saa en Kongelig stald udenfor Haven (Hestene var kun smaa, men berømmes meget for gode qvaliteter). Kiørte fra Haven for at køre til en engelskmands, De Wimts, have paa Landet som omtrent var ¾ Miil fra Belen, kom forbi det nye Kongelige stald som er opbygget ved Belem efter jordskiælvet, var kun en Etage at regne, men paa Fløyene to, etc. Et langt, saa smukt ud men ikke kongeligt, Kongens kapel var derhos, var derinde saa smukt ud baade ude og inde, dog uden Pragt.

En procession kom os i møde med et Mariabillede, som vi tog hattene af for. De der gik med i processionen var alle i blaa klæde med hvide uden Tvivl kammerdugs kaaber, etc. Kiørte af kongevejen som er stenlagt og smuk ikke meget bred, og haves en dejlig Udsigt til Søen eller Tago floden som man kan se over og langt over paa Landet paa den anden Side, ligesom  og Lissabon presenterer sig længere oppe i al sin Pragt og med sine lyse Gaarde, Marker og Landet saa smukt ud, men ikke saa grøn og dejlig som hos os. Kornet stod i vipper men meget kort og hvidt som de sagde i mangel af Regn, deres korn stod noget fuld af vilde Roser eller Bonde Roser, intet blaa korn eller morgenfruer saa sig der i som hos os. Vejen var slet da konge Veyen var forbi, etc. Kom temmelig nær forbi de store buer af aquadukter. Kom til Marqui Fronteiras have som syntes smuk men uden Tvivl noget forfalden, etc. Strax der ved en De Wimts have, en engelskmands, der levede af sine Midler og hvis Broder har noget Engelsk Envoyé for. En have der er al hvad man kan forestille sig smukt, med løngange, labyrint, kaskader, svømmende dyr, hvor i Vandet smaa Skibe, grotter, dale, spatzeregange, retraiter, Skov, buskasier, mere end ieg kan erindre og beskrive, da ieg saa den kun om Aftenen og i en Hast, alt sammen oplivet af en lugt af orange Blomster, Roser og mange skiønne Blomster, etc. Adskillige ordentlige Lysthuse med Værelser i, der og hvori et var biblioteket, etc. En have som gør Portugal Ære og den ellers til Anseende forbrændte og fortørrende Clima, da man glæder sig ved det at træffe saa meget grønt og Sommer samlet paa et Sted, paa megen svale og hygge der i et forbrændt Land er saa angenemt, etc. Kiørte derfra til Lissabon og kom forbi en Haab smukke Lystgaarde med haver udenfor Byen, etc. Saa insekter i Luften om Aftenen, der veritabel glimrede som gnisterne man slaar af et fyrtøj og saas over alt ligesom der var Ild i Luften. De skal være omtrent saa store som en Myg, Portugiserne kalder dem cago lumi, der egentlig paa dansk er ildskidere. Om Aftenen tog ombord.

Rejse med BORNHOLM – commodore Johnston til Middag om Bord

Den 28. April 1780. spiste den Engelske Comandeur Johnston ombord til Middag hos mig tillige med en af hans Cheffer navnlig Hope med hvilken Lieutenant Lisbricht havde fahret, geheim Secretaire og hans comissar (var inviteret 2 Dage i forvejen ved en Cadet) fra Consulen var Styfken og Steenberg, fra  St. Jan  Herbst og Kaas, etc. Var i alt 13, den Danske Envoye havde undskyldt sig mis De’erne  ligeledes, skulle været 20etc. Ieg proponerede Kongen af Englands Skaal til Comandeueren og han siden Kongen af Danmarks til mig etc. Havde ombord 20 retter Mad for uden smaat 24  desserter, 4 desertvine, nogle asparges som her er rare, havde alene kostet 3’bd= 4t, nogle Jordbær 2 bd, etc. Og blev i alt serveret paa dansk ligesom der gandske var serveret paa Engelsk hos ham. Da han forlangte Øll, fik han ikke Engelsk men stærk dansk Øll til 8’nd Tønde som vi kaldte dansk porter. Al Maden blev buden dem og sat for dem som hos os var brugelig, men paa sin Engelsk forlangte han dog adskillige Gange selv, hvad han ville have. Servietter blev lagt for alle, ikke Vand til Hænderne bagefter, etc. Han fik ikke Folk paa Raaerne hverken ved Kommende eller gaaende, da og ved Kommende han ikke havde Flag og ved gaaende var Solen alt nede etc. Caffen kom strax efter Maden oppe paa Dækket under solsejlet, der var udpyntet med Flag og Vimpler, nogle satte sig da at spille skak og Matroserne dantzede Norsk for de andre med Musik til. Seks musikanter var bestilt fra Land af, for i Faldet Fruentimmerne var kommet da at Dantze etc. Middagsmaaltidet varede fra kl 2½ til kl 6. Da Comandeuren tog fra mig tog han til St. Jan  efter som vi proponerede han for at se sammen og hvor de drak te. Bemeldte Comandeur var ellers i megen anseelse i England, en stor statsmand og politicus, Parlamentslem, hvor de ofte har talt med megen Friehed og veltalenhed og der har til været anført i Aviserne, havde været Gouverneur i Florida , nogle Gange ved ekspeditioner distingveret sig med sin Escadre, talte temmelig vel Fransk og havde store Gaver og Gæster til at tale vel for sig, havde Videnskaber og Læsning, var ikke gift og omtrent 50 år. Hans Person syntes i Høyde, tykkelse og Væsen at være som samme Sal af Grev Laurvigs og Admiral Fihkens at man snart tog ham for den ene og snart for den anden. Bar punge Peruque som ellers er meget rart for en Engelsk søeofficer. Han  kunne være meget artig som han gemeenlig og stedse var , men man kunne dog ofte se engelskmanden stikke ud af ham. Syntes at være paa Ministerial Partiet, var meget for vi skulle træde på Engelsk Partiet, etc. I en ivrig samtale engang paastod han, at enhver Englænder var en konge, etc. Han roste meget vores Fregat, men kunne ikke lide det øverste Dæk. Syntes ikke at ville tro, vi i 14 Dage havde sejlet fra Sundet med den, etc. Man vidste ikke egentlig hans ekspedition nu, hans eget Skib, et stort Orlog-Skib, havde han sendt til søes og imidlertid hejst sin Stander paa en Fregat paa 32 Canoner paa hvilken han dog aldrig kom ombord men stedse laa i Land, etc.

Den 29. April 1780. (Skrev Ordre at annamme 4992 Potter hvid og rød Vin i gamle Lissabon til Mandskabet). Var om Eftermiddagen i gamle Lissabon som ligger på den anden Side af Tago floden lige overfor nye Lissabon. Saa den gamle vandplads hvor ieg så ofte for 28 år siden havde fyldt Vand, og derfor iblandt havde maatte opholdt mig der om Nætterne, da Vandet løb bedst, etc. Stedet her hedder Moku Duzdet, etc. Her Bødkerbuen, etc Gik igiennem mange alleer som er anlagt og indgravet i bjergene ved Søen, hvor paa Siderne staar orangetræer og tillige med vinranker der forener bedækte Gange at man over alt kan tage vindruer ned og over Hovedet, men som endnu kun var smaa, etc. En Del store morbær Træer var der og Plantede, alt giort med megen umage og Bekostning var smukt og angenemt etc. Anammet  i Dag hos den Mand som havde ladet dette indrette 12 kiber Vin til Mandskabet for 3 Maaneder, etc. Gik til gamle Lissabon, gik over Torvet hvor der staar en støtte oprejst med jernstager udfra som uden Tvivl er et kag, da der og tæt ved var en arresthus, hvor fangerne sad inden for Iernstænger rækkende Armene ud og tiggede bestandigt, etc. Var inde i Kirken som ligger høyt, en Præst med rød messehagel stod foran et alter, og iblandt mumlede nogle Ord som mig syntes var et ave Maria, da Folkene som laa på Knæ der omkring strax slog sig for Brystet, etc. Var oppe paa de højeste bjerge ved strandbredden og som derfra af var et skræksamt Syn naar man ser ned i Søen, især hvor de var meget bratte, etc.

Om Eftermiddagen tog til  nye Lissabon, lejede en Vogn for med Steenberg at køre til aquaducten og se samme. Lieutenant Kaas red ved Vognen. Kom forbi Jesus klostre, gik ind  i Kirken som er stor og smuk, talte 15 altre deri, har et smukt nyt aareværk paa en nye facon etc 2 smukke marmorbegravelser var og der, om ieg erindrer der for greven af Milan, der var Defiendentere af Kong Johanes den 2. etc. Kiørte til de Wimts have som han har her i Byen og besaa samme der og var meget smukt, mens kun liden imod den paa Landet og ikke ide af den invention og mange Forandringer, etc. Dog kunne den mulig være at preferere i Henseende til rare fremmede Planter, frugter og Blomster som den har en stor Mængde af. Saa en Del modne ananas, et tetræ, hvis blade især de inderste og smaa meget syntes mig lignende buspom blad i Couleur og fasthed. Det Træ som ved at berøres lader sine blade falde, uden Tvivl og aluer og en stor Mængde af sælsom og forunderlige figuerer af Planter og Blomster ieg ikke kiendte, etc. Der var nogle smukke grotter, som man tillige med springvandene lod springe for os etc. Kom forbi Collegie de Nobel eller Ridder Academiet, hvis professorer især var kommet fra Venedig etc. Kiørte til de store buer af aquaducten  som er i en dyb dal. Aquaducten  er en vandledning til Byen af fire mils Distance, hvor det igiennem render ledes til Byen, og da disse behøver omtrent at gaa i en lige lange Linier, har man hvor der var dal oprejst saa høye runde buer at de Høyden svarende til den anden Iord og at renderne kunne anbringes oven paa disse buer for at have den Linie de burde have. Disse var uden Tvivl de højeste buer af hele aquaducten, de største 366 varis, og som naar man gaar nede og ser op i de højeste er af en utrolig Høyde og et Arbeyde som mig syntes kun kunne anstaa romerne, eller som fra deres Tider, men ieg ved ikke om man ikke har begaaet en Feyl med de største som man just har giort spidse oven til, da derimod de mindste oven til som er halv cirkel, lig ved ikke rettere end man i bygnings kunsten holder for at en Bue dannet som en halvcirkel eller som et Stykke af en cirkel er bedst til at i Stand til at bære den største vægt, etc.  Var inde og saa hvorledes Vandet løb under i renden etc. Kiørte til den Engelske Kirkegaard  og viste stedet til Steenberg hvor omtrent Sal. Ulrichsdals Grav skulle være, graverne var der heller ikke denne Gang, hvoraf man  kunne faa underretning. Opholdt mig der længe der, læste adskillige epithaphier udskrev Følgende:

Napier Hill ob t= 6 aug. 1776 et 44 

He lived The present hour 

was thank full for The past 

and neither wisched nor feard 

The coming of The Last. 

En Ridder  af Christi Orden, som er et Kors  der bæres paa Brystet i et rødt ponce baand, kom og tiggede, og som ieg gav en diftong (15s:) hvormed han var meget fornøyet, og er det samme Orden Kongen selv bærer etc, Kom forbi arkivet, der er et hvidt Taarn, som staar alene for sig selv for hendes naades Skyld, ikke meget høyt eller stort af circumferentze, etc. Kiørte til St. Vincent Kirken uden for Byen hvor nu de Kongelige Begravelser var og da sidste konge var begravet bagved i koret, etc. En Munk der var kastrat og havde sunget paa Operaen, men nu var gejstlig stod ved indgangen og meget ivrig liggende til de fattige eller til klosteret og havde indsamlet en Del i en stor kurv etc. Saa det crusifix som overmorgen skulle ombord i procession for at tilbede Regn ved, var indsat for et alter paa en forhøjning med en Haab brændende lys og fakler omkring, sammen forestillende Christus som bar sit Kors og ligesom segnede under det. 2d gamle ærværdige Munke eller præster hvidklædte laa paa Knæ foran ved det med hovederne nedbøjet som gav det en ærværdig Anseende, adskillige Folk af den højeste distintion laa paa Knæ rundt omkring det, sort klæde og med brændende fakler i Hænderne. Blandt andre laa og den højeste Commanderende General over Armen saaledes, og da det var tungt for gamle Folk at ligge i den stilling, blev de af andre afløst imellem. Imidlertid gik Folk i bestandig i store mængder ind i Kirken, Fruentimmer og Mandfolk iblandt hinanden. Op i koret og op af en liden Trappe til crusifixet, en for en med megen bukken, knælen og devotion og lyste det 3 Gange, engang saa vidt ieg kunne se paa benet, engang paa foden og engang paa  den underste Del af korset, hvilket af mange i Særdeleshed af fruentimmere forrettet med en særdeles entausiasme, de gik ned igien paa den anden Side, og ud af en anden dør. Alle disse Folk var velklædt og en stor Del af dem udentvivl af distintion. Paa Gulvet i hele Kirken laa en stor Del Mennesker paa Knæ, nogle med aabne Arme ligesom de ville omfavne noget, andre med Hovedet nær paa Iorden ligesom kyssede den. Og saa ieg et Fruentimmer liggende i denne stilling al den Tid ieg var der, som nok var en halv Time, etc. Saa det syntes at det giorde meget af dette crusifix da og bestandig flere og flere Folk kom ind i Kirken og udentvivl har vedvaret længe etc. Et Mariabillede var der tændt lys for ved samme alter som virkelig havde som en lammeskins peruque paa, etc. Man kunne ubehindret gaa op og staa lige ved alteret og ceremonierne uden ringeste Maade at blive fæstet Øye paa eller foruroliget og syntes mig Portugiserne i den Faldet være blevet meget mere  facile end da ieg for 28 Aar var her sidst, etc. Kom forbi to Kiærker, den ene er gotisk, den anden er morisk fra deres Tider af, etc. Kom forbi Madens fangehus hvor der var en skræksom  skrigen og raaben af fangerne som tiggede og sad lavt nede indenfor Iernstænger, og hvilken hylen man kunne høre længe førend man kom dertil, og efter man var kommet der forbi, etc. Hørte en offentlig Bøn som man holdt i en Del aabne kiøbmandsboder paa en Gang, i en af de store Gader og giorde en mægtig Alarm da de raabte meget høyt etc. Tog ind i det fornemmeste caffehus i Byen der var i samme Gade og drak D’orchade chokolade og spiste confecturer dertil. Et Caffe Hus hvor alting gik prægtigt og ordentlig til, Vognen indlagt med spejlglas som spejler, en Del smaa Borde paa begge Sider 2 á 3 kunne Side ved, og hvor mange af Man kom, hvor alle slags aviser var og nyt at faa at vide. Hvor man kunne komme til at tale med mange og kende af mange, etc. og skulle være godt om vi havde noget af samme slags, etc. 

Rejse med BORNHOLM – Afreyse fra Lissabon

Den 30. April 1780. Søndag. Var om Eftermiddagen i Land i Lissabon for at giøre regningerne klar med Consulen og underskrive en veksel paa Collegiet på 405015 teis som udlagt til Skibets fornødenhed, min egen Regning var paa 73 tx … tog strax ombord igien  og Kl. 1 gik Seyl med ebben og nordvesten Vind til Belem og Ankeret der. 2 Fregatter laa her som nylig var indkommet af Johnstons Escadre. 2 Kongelige lystfahrtøyer med Vimpel og pommersk takelage laa og her til Ankers. Ankert under Belems Side paa 15 Favne Vand, hvilken Side det er bedst at ankre paa, og hvor man haver mindst Vand, da derimod den anden Side er meget dybt. Vinden var NV og VNV og floden kunne strax ventes saa det ikke var raadelig om atene at gaa Seyl med den Vind. Lodsene her løber gemeenlig baade ind og ud med Skibe i hvad  vinde der er, men de tager altid floden til at løbe ind med og ebben til at gaa ud med. Er Vinden da god, benytter de sig tillige af den med, er den ikke god seyler de som oftest med smaa Seyl bidevind først over den ene Boug og så efter at have vendt over den anden Boug, ikke saa meget for at profitere af Seylene som for med den at kunne undgaa hvad Skibe som ligger i Veyen, og der man og bestandig at kunne vende bred siden til Strømmen da man driver haarest, ofte lader de brase op og saaledes driver naar der er Plads der til, naar de lodser imellem cachoperne, imellem Crake dybet, ligeledes imellem den Nordre Cachops og det faste Land, ser de at faa saa meget Høyde for ud at de kan styre formedelst Seylene der igiennem, og have Skibet i tvang som er det næsten eneste der er lodsfarvand, naar man har ankret der formedelst dybden og Strømmen stikkes strax ½ eller ¾ Toug, da Skibet ellers rager i drift og fortøyer man gierne da strax med det samme med Skibet, da ellers floden og ebben giver et Skib som ligger paa svaj megen Uleylighed, at man aldrig ret kanvære forvisset paa naar man har klart Anker. Man kan derfor naar Strømmen er fordelagtig stedse komme ud og ind til Lissabon ligesom man vil, men som lodsene stedse bier efter, man maa derfor ved udgaaende selv se til om Vinden er saaledes at man kan klare Kysten med den.

Om Eftermiddagen tog lidet i Land i Belem og spatzerede man da meget der i Byen, da det var Søndag, var inde i Belems Kirke hvor de gamle Kongelige Begravelser var. Ved exercerpladsen er en meget skiøn Bro hvor man kan ligge til Belem baade naar det er flod og ebbe, naar det er flod maa man ligge paa siden for ikke at komme til at staa paa de trappetrin som da er under Vandet. Samme Bro er et maadelig Stykke østen for Belem Castel. Om Natten var Vinden vester og VSV med megen Regn som og continuerede næste Eftermiddag, hvorved Landet der var fortørret kom til at se dejlig ud, og syntes det at have hjulpet at man havde benyttet sig af bemeldte crusifix. Vinden er ellers gierne bestandig her fra Nord til NØ, ofte med meget frisk Kuling. Nogle dejlige Nætter har man ellers stedse her, merlig for den tynde og rene lufts Skyld, da var stedse næsten ligeså lyse som det var maane Skin, de store Stierner lyser alle som smaa maaner, Maanen kan man se Aftenen efter den er tændt, ja meget  ofte den hele Mørke maane, saaledes er deres Nætter her, som er den skræksomste Tid for mennesket. Deres Dage er endnu meget skiønne, hvor man næsten stedse er vis paa godt Veyr, og i Almindelighed tør Tider der paa, saa man lærer snart at kende her at der er mange Mennesker er født under lykkelige klimaer end vi, og kan leve lykkeligere end vi, end skiønt vores klimaer og har fordele, de seyler etc. Deres Dage og Nætter var bestandige meget mere her delt lige end hos os, deres tusmørke er meget kortere lidet efter Solen er gaaet ned er det snart mørkt, da den stiger mere lige ned, kort før deres opgang er det endnu og temmelig mørkt.

Den 1. Maj 1780. Eftermiddag Kl. 2½  gik Seyl fra Belem med ebben, NNV Vind, rebet Mærsseyls Kuling. Vendte 2 Gange da 3 Engelske Fregatter hejste Flag for os, gik imellem begge Cachoperne hvor det brændte meget stærk paa. Fregatten St. Jan gik tillige med. Passerede St. Juliane Castel som har Metal Canoner og 2 Regimenter der liggende. Om Aftenen tog krydspejling af Kap Raxent og Kap Spiegel. En portugisisk Kongelig Fregat var noget før os ligeledes gaaet Seyl som vi snart hentet ind, samme skulle til Brasilien havde ikke hejst Vimpel og Flag førend samme Dag Cheffen kom ombord og hvor paa den lættet og strax gik Seyl.

Den 2. Maj 1780. Eftermiddag Kl. 10 saa Kap Vincent. Et Engelsk Orlog-Skib paa 64 Canoner løb os først forbi, et maadelig Stykke borte uden Flag og Vimpel i Eftermiddag med store bramspil alene til udentvivl der ved søgte at skjule sig under en kofferdie Mand, som det og var skikket til, da det saa stykt ud var meget høyt agter, at vi tog det for en fløyte og ikke videre bekymret os om det; da det var kommet en Del skious agter ud , satte det til alt hvad trække kunne, vendte om og giorde Jagt paa os, holdt rent ned paa os hvor ved det stærkt nærmede ind paa os. Men da det kom i vores kølevand og mærkede det da kuns lidet halede ind paa os, skiød det et Canon-Skud og hejsede hvidt udentvivl Engelsk Flag, ieg lod og dansk Flag og Vimpel hejse og tillige skyde et Skud med Skarp, af en 12 Pund Canon, og giøre fuldkommen klar Skib, som der alt var begyndt da vi fornam det giorde Jagt paa os. Ieg lod opgive store Seyl og hale nogle Stagseyl ned, for at oppebie St. Jan som var agter ud, og som ieg vilde have til mig og da den ikke synderlig avancerede  Fokken  tillige med. Det Engelske Orlog-Skib skiød atter et Canon-Skud, da det saa det ikke lettelig kunne indhente os, til Tegn det gierne ville tale med os, ieg lod atter fyre et Skarp Canon-Skud, til Tegn at det skulle komme, og at ieg ville oppebie det, det skiød derefter igien adskillige Canon-Skud med løse Skud og da ieg eftertænkte, at det menlig var en krysser der havde sin station ved Kap Vincent, som det kunne være meget om at giøre at tale med af, og at vores Cours bar ind af Spanske bugt, hvor det uden Tvivl ikke skulle komme, oppebiede ieg det ved at brase store Mærs-Seyl Bak. Det løb os da Kl.   agter om med klar Skib, alle sine  Porte ophalet, havde da blaat Engelsk Flag, prayede os paa hollandsk og spurgte hvor vi kom fra , hvor vi ville hen, og om vi ikke havde mødt nogle Franske eller hollandske Krigsskibe. Vi svarede paa Engelsk. Vi kom fra Kiøbenhavn, skulle til Middelhavet og havde ingen af ommeldte Skibe set etc. Han ønskede os derpaa en lykkelig Reyse, sagde at han havde taget os an for en Fransk Orlogsmand, giorde mange undskyldninger og bad om forladelse der han havde opholdt os, og flere saadanne høfligheder som vi ikke forstod alt sammen, og hvilket alt blev sagt paa Engelsk af en Officer, etc. Og derpaa holdt tværs ud fra os, strøg Flag og Giøs, da vi og strax strøg vores. Vi sejlede meget bedre end ham, og som han ikke skulle kunne indhente om vi end og kun havde gaaet med smaa Seyl, men det lod til han sejlede bedre end St. Jan. I medens han var os paa siden stillede vi alle vores Canoner bestandig paa ham ligesom han skiøde for eller agter ud etc Herbst lagde sig forud for ham.

Den 3. Maj 1780 om Eftermiddagen saa Kap Spartel og Kap Trafalgar og sejlede ind under dem, men dels fordi Kulingen af    var for slap, dels fordi det stundet til Natten ville ieg ikke denne  nauet??…an, da ieg ikke i nogen af samme Tilfælde kunne holde mig den Gehieme Kongelige Ordre efterrettelig og holde mig den barbariske Kyst gandske ude etc. Holl bi de vinde oppe af Trafalgar da St.Jan siden giorde Signal for Grund og vendte derfra, som dog aldeles ikke var at befrygte, ieg vendte noget derefter for at holde mig hos ham, men ved samme Leylighed, da det faldt i stille strax efter, stod begge fahre for at drive ind paa Cap Spartel, da Strømmen syntes at sætte os tværs ned paa det og at vi var det temmelig ude, saa vi end skiønt det var fuldkommen mørkt godt kunne se det og pejle det, dog var St. Jan mest i fahre som var i Læe og det nærmeste og syntes at drive meget ned paa det fra os, og da ieg saa den havde indlagt Bramseyl giorde ieg Signal for den at giøre sit bedste og som det da fik alle Seyl til avancerede det noget derfra, imidlertid varede dette saaledes nogle Timer at syntes at drive det nærmere, da vi omsider fik en sydlig laaring. vi kom derfra med, som St. Jan først fik og kom og til os i en fart paa siden med samme, da vi i nogen Tid ikke havde kunne se Land etc. Aftenen alene med Bille, Budde, Stther, vd:drikk: etc.

Den 4. Maj 1780. Eftermiddag Kl. 1, fik Levandter af OTS og OSO dog ikke stedse med haard Kuling, om Morgenen kunne se skyerne ligge ned paa alle bjergene, i Særdeleshed og paa Abebjerget, med hvide runde Hoveder, som er det gamle kende Tegn paa Levanter med og førend den Kommer, med meget dejlig Luft, om Aftenen havde vi det temmelig haardt at vi gik med 3 Reb i de 2 Stagseyl, havde krydssejlet ind, tog bramræerne ned, og strøg Bramstængerne.

Den 5. Maj 1780. Om Aftenen hørte en stærk duvede ved Cap Spartel, ligesom man beskriver for jordskiælv, udentvivl har samme været foraarsaget af Brænding, da det for en Del var stille og kunne høres. Havde Levanter endnu i Dag. 

Den 6. Maj 1780. Hele Formiddagen og til dels Dagen med havde stærk Taage, som ellers er rart på disse højder og ved stedet, havde endnu Levanter i Dag og i Nat, havde smaa Seyl krydset med dem imelllem Cap. Spartel og Cap Trafalgar ofte med haardhed, og hvor med samme Vind er en god krydse Plads, lidet Sø, og hvor man dissuden stedse regione sig oppe af Landet, meget faa Skibe havde vi for andtruffen, da dog alle udgaaende og indgaaende til Middelhavet ikke har kunne undgaaet os.

Rejse med BORNHOLM – Gibraltar passeres

Den 7. Maj 1780. Stærk Taage i Dagvagten, og til Kl. 9, da Vinden gik til SWt S med Bramseyls-Kuling. ieg lod holde af og ind ad strædet. Kl. 10 passerede Cap Spartel meget nær hvor skyerne laa hel ned paa og bedækkede en Del af det, saa i Bugten  af Tangers ligge adskillige Scherbecquer og Galleyer tiltakket. Saa 2 Spanske Tartaner for ud for os, som aBorderede nogle koffardie Skibe, og da  de havde hejst deres Flag, hejste vi og vores Flag og Vimpel, de holdt sig lidet op i nærværelsen af os, dog uden meget at nærme os, men der paa med Force af Seyl stak over ad spansk siden uden Tvivl for at give Efterretning om vores Ankomst i Gibraltar. Strax efter fik vi stille og om Eftermiddagen fik vi Levanter af OSO igien, ieg holdt der for imod  Aften ud af Nauet af strædet igien, hvor vi kun lidet var kommet ind i.

Den 8. Maj 1780. Om Morgenen Kl. 8 holdt med SWtS Vind ind af Nauet igien, som da var begyndt at blæse med Bramseyls-Kuling, og siden mere friskede til wester, at vi imod Kl. 1 passerede Gibraltar Bay og bjerg, holdt mig tæt under Barbarisk Kyst, og det høye Abebjerg saa nær at det syntes vi kunne kaste i Land og stod skyerne i saadan en Mængde for oven og var sunket ned mellem imellem bjergene og i dalen, at det var et fælt Syn at see, og overgik alle poeternes beskrivelser i  fælhed, som har ville beskrevet Æolus opholds Sted, eller hvor skyerne og Vinden havde deres hiem, men som man dog ved at se et Syn af dette kunne se at have skrevet naturlig, den højeste top at Abebjerget fik vi ikke førend omsider at se oprækkendes over skyerne som hid indtil havde bedækket den, og syntes at være meget højere end Gibraltar Bjerget, og utrolig at denne høye top var fast med bjergene, der saa langt stod og oppe en Mængde tykke Skyer etc. I Gibraltar Bay saa vi ved gammel Gibraltar liggende en stor spansk Escadre af hvilke vi kigget tydelig kunne tælle 13 á 14 Orlog-Skibe og Fregatter, foruden Schierbecquer og mindre Fahrtøyer etc. Ved nye Gibraltar kunne vi tælle 8 Krigsskibe, foruden mindre Skibe som var en Engelsk Escadre under Admiral Kohs og som alle tillige med Gibraltar laa blokerede af de Spanske. Endskiønt foran for den Spanske Escadre laa Schebecquer stedse med Seylene løse, var der dog ingen af dem stak til Søes for at preje os, endskiønt vi stod os kun maadelig med det Spanske hof, og ikke var Minister ved nogen af hoffene etc. Den Danske Envoyé i Lissabon havde sagt mig, at vi ikke vidste hvad enten Spanierne var vores fjender eller ikke, men at vi alene skulle anfare det ved hvorledes vores Skibe af dem blev begegnet. Vi havde krigsammunition til deres fjender algierenerne inde, bestaaende af Krudt, Kugler, Canoner etc. Og hvilke man sagde de endnu i Aar vilde foretage en landgang paa. Men ved det vi holdt os ude under Barbarisk Kyst og det høye Abebjerg, hvor det og var meget diset, hvor ieg de formedelst Landet ikke har kunne set os, men at det høye Land gandske har ædt os op, da ieg og selv har observeret i Gibraltar Bay ikke der at kunne se de Skibe som gik tæt under det høye Land endskiønt Veyret var klart, da det tværtimod i Dag var meget diset, etc. Det kunne ikke slaa Feyl de vidste vores Ankomst og destination, da alle de udenlandske Envoyé’er  ved vores hof alt havde vidst det ved November Maaneds udgang og vist rapporteret det. Vi havde dissuden været i Lissabon, hvor man og vidste det, og hvor Dronningen havde ladet spørge om vores destination, vores Force, Bemanding, chefernes Navne etc. Men sin ieg alene havde svaret at vi skulle gaa til St. Croix i Vestindien, og hvilket forespørgelse uden Tvivl var for at rapportere samme til det Spanske hof, da man sagde i Lissabon, Hoffet der ellers aldrig plejede at bekymre sig om nogle krigsskibes destination. De Spanske Tartaner havde og i gaar set os, og vores Flag. Vi passerede strædet meget hastigt formedelst strømmens gemmenlig løbested S øster paa der med megen Force. Saa en stor Bye paa en bakke noget Norden for Gibraltar. Da vi kom henimod Hukken af Centa stak en  udentvivl Barbarisk chebecque ud derfra, men so mgik strax tilbage igien. Saa Centa Bye og Castel etc. Om Aftenen passerede Malaga etc. ( På høire Side 1905: man holder gemmenlig Barbarisk Side nær naar man passere strædet, dog alt som Vinden er til, men naar man kommer hen mod Centa plejer man at holde over imod Gibraltar igien formedelst Strømmen som ved hvilken der sætter meget ind i Bugten, som er bag ved, og af hvilken man da ikke letteligst kommer ud igien.)

Den 9. Maj 1780. Mest stille som vedvarede hele Natten. Om Eftermiddagen saa en Del skildpadder ligge at sove oppe i Vandet, satte Chaluppen ud for at tage nogle, og som fik fat paa en af dem. Saa Granatbjerget hele Dagen liggende fulde af Sne.

Døde stiftsamtmand Zantzou i Trondheim 70 Aar. ( høire Side).

Den 10. Maj 1780. Om Morgenen Kl. 7 saa Kap Gatte, styrede Kl. 8 øster ½ S. til Kap Tennes.

Rejse med BORNHOLM – Ankomst til Algier

Den 11. Maj 1780. Morgen Kl. 6 saa Kap Tennes. Hele Eftermiddagen saa Kap Albatel der er meget høyt med en kløft i som dog især kun viser sig naar man kommer midt for det, er et godt kendemærke at duve Algier an paa, da Landet der fra til imod Algier bliver meget læg, og saa lægt som ikke paa den anden Side af Algier, eller næsten paa hele Barbariske Kyst, da og midt paa dette læge Land er en høj humpel der former sig som en sukkertop, og er meget kiendelig, da Algier er strax forbi dette læge Land, 6 á 7 Miile fra Albatel, hvilket vi fik meget nær og som formedelst sin Høyde var langsomt at seyle agter ud. Om Eftermiddagen blev Vinden stille og skral, at vi ikke kunne komme ind paa Bayen, St. Jan var og over 1 Miil agter ud fra os, kom dog saa vidt at vi ved Dagen fik et Stykke af Byen  at se, …bridede os længere ind og forbi Kap Piscador om Natten da det var Maaneskin, og da og kunne se laterne … paa mullien eller kastellet, som stedse er tændt, men som det blev gandske stille, kunne vi ikke komme saa langt ind paa Bayen at vi kunne komme til Ankers, men maatte lade drive om Natten.  

Døde Etatsraad v. Bergers Kone 58 Aar (høire Side). 

Den 12. Maj 1780. Begyndte om Morgenen krydsede ind paa Bayen og ankrede der om Eftermiddagen Kl.  Over ½ Miil fra Algier, St. Jan  lagde sig der nær paa ¼ Miil, da han skulle ind i Havnen for at udlosse, etc. Ieg havde ladet giøre et kort Slag til Søes da vi havde forfaldet lavere end St. Jan, og lagde det derpaa over den anden Boug ligesaa høyt op som den. Fortøjret strax med Skibet omtrent i ONO og NSW. (På høire Side 1907: saa snart vi kom lidet ind i Havnen blev mange Tyrkiske Flag hejst fra Mullien, fra Castellerne og som det syntes andre Steder i Byen, uden Byen saa vi og en af de fremmede Consuler havde hejst Flag paa sin Lystgaard.)

Den Danske Consul Svendsen, en Nordmand fra Bergen, kom strax efter ombord og giorde Undskyldninger, at Byen ey alt havde saluteret, som var af Aarsag det var Fredag og altsaa deres Søndag i Dag, at de af moskeerne førend omtrent Kl. 12 ½, da saluten kunne forventes etc. Med Consulen kom og hans Drogomand eller tolk, en tyrk af 70 aars Alder, den Tyrkiske havnekapitaine fulgte og med, og fik Consulen ved sin Ankomst efter kutyme 7 Canon-Skud. Havnefogeden der og var en tyrk, sagde ieg frit kunne lægge mig en Gang saa nær Byen, hvor ieg endog skulle ligge bedre. Trakterede Tyrkerne med Caffe og konfecturer etc. Da ieg ikke havde noget med Presenterne til Dejen at giøre, sagde ieg til Consulen, efter hans eget forslagning (se Side 1909 med blyant: consulen frygtede at algierne tage det forbrydelig at … leveret Presenterne og derfor bad mig incognito at gaa i Land), ikke at ville komme i Land førend Dagen efter, de var overleveret, og altsaa heller ingen Audientz behøvede at have hos Dejen, da det ikke kunne anstaa mig, som var ældre end Herbst, at gaa til Audientz tillige med ham, ifald Dejen skulle spørge efter mig, at sige ieg var syg, som han lovede og var hermed fornøyet etc. Kl. 12½ saluterede Algier Fregatten med 21 Canon-Skud, som ieg igien betakkede med 21 do. Ieg lettede strax giorde nogle Slag, og lagde mig omtrent hvor Herbst havde lagt sig, dog ikke saa nær inde men en god  Qvart Miil fra Byen, dog formedelst Strømmen og stille, var ieg kommet noget længere ind i Bugten, end ieg vilde, og som ieg fornam aldrig mere ind i en Vending, og frygtede den kunne drive helt ind mod Landet, lod ieg ankre med staaende Seyl, men som bunden var god, og Havnefogeden sagde ieg laa vel, lod ieg og fortøye der. Fem Tyrkiske Schierbequer gik i Dag ud fra Algier for at …, manouvrerede og vendte adskillige Gange i Bayen først, for at exercere sine Folk, da Admiralen kom foran os, saluterede han os med tre Canon-Skud, som vi betakkede med 3 do, han takkede med 1 do igien, han prajede os siden, og spurgte om vi ikke havde mødt nogle Spanier, etc. Førend Aften gik de alle til Søes, de var ikke store, men fulde af Folk, bestaaende af  tyrkere og Mohrer, de roede tillige med at seyle, og var der en der sejlede med os imedens vi var under Seyl. Enhver var forsynet med Gevæhr, Dolke, Sabel og Pistoler, en Del af Folkene saae gamle og ærværdige ud. Herbst kom ombord og spiste hos mig i Aften. Algier selv syntes mig ikke at være blevet større eller mere bebygget, end den var for 25 Aar siden, da ieg var her sidst. Men den havde faaet en Del flere Lystgaarde omkring sig, som giver et smukt Syn og af hvilke der udenfor Byen overalt er fuldt. En Haab flere Batterier havde den og faaet omkring sig paa alle Steder, hvor de kunne være vigtige, saadan en syntes at være meget stærk. Dens store runde Castel med Laternefyret oppe i giver Byen en smuk Anseende, saavel som og den Havn, aabne Porte, mange Canoner deri er liggende, giver den Anseende af  et af de considerableste og kosteligste Vandværker man vil se, ligesom og hele Byen giver et smukt Syn med alle dens hvide Huuse liggende paa  hældningen af et Bierg, og hvorved ligesom Lissabon den største Del kommer til syne af den.

Den 13. Maj 1780. Presenterne blev i Dag overleverede til Deyen, hvorved Herbst havdeAudientz hos Deyen, hvilken strax havde spurgt efter Capitainen af den Commanderende Fregat, og da Consulen svarede ieg var syg, sagde han, han haabede saa snart ieg blev frisk at faae mig at see, og om muelig imorgen. St. Jan seylede ind i Dag i Havnen for at udlosse. To Tyrkiske Cherbequer gik atter Seyl i Dag for at krydse, og hvoraf den ene var stor og førte 32 Canoner, som tillige havde Troupper inde at debarquere i Bona.

Rejse med BORNHOLM – Audientz hos Deyen

Den 14. Maj 1780. Pintzedag. Var beed at spise hos Consulen om Middagen, tog iland om Morgenen Kl. 9. Var paa Marinpavillionen ved Mullien, hvor Admiralen, Havnecapitainen og de som hørte til Marinen var forsamlet. Da ieg kom sildig iland eftersom det kulede og gik en hob Søe, var det for sildig at faae Audientz hos Deyen i Formiddag, men var bleven ansagt til Kl. halv toe. Ieg gik op til Consulens, som tillige med Drogomanden tog imod mig paa Mullien, noget efter kom nogle fremmede Consuler som vare i Byen med deres Suite for at giøre Visit som der saaledes er brugelig. De andre Consuler havde alt igaar været inde fra deres Lystgaarde tillige med de catolske Patres for at giøre Visit, men da ieg ikke var iland, bad de Lieutenant Bille forrette deres Ærinde, da de strax skulde reyse igien føren Porten lukkes, tilbød sig næste Dag at ville komme ind igien for selv at forrette det, men som blev beed dem ikke at gire. Med den Engelske Consul fulgte den berømte Wilkes Broder i London, som her opholdt sig for nogen Tiid, en Mand med en meget stor Næse, ligesom man beskriver Oldermand Wilkes, havde ellers et reent og mandig Ansigt, synes at være nogle og 50 Aar, gik stedse med Briller paa, talte noget Fransk. Kl. 1½ gik til Deyen med Consulen og Dragomanden foran, Bille, Waltersdorff, Cadet Lütken og Bang fulgte med som i Suite, lidet føren man kommer til hans Palatz tages Hatten af. Vi gik op ad nogle Trapper til ham, hvor han sad i en ikke breed Altan eller Værelse, havde nogle Slaver om sig som syntes at vifte Fluerne fra ham. Hans Hof som er en Storminister sad der og i Nærheden og nogle andre fornemme Tyrker. Ieg havde ikke efter Coutumen kunde blevet befriet for at kysse hans Haand, som da og heele Suiten, Consulen og Dragomanden giorde. Ieg lod ved Consulen sige til Dragomanden at han skulde sige til Deyen, at det fornøyede mig at see ham saa vel, som han lod svare til, at han var saa temmelig – dernæst at ieg havde at hilse ham fra Hands Mayestæt Kongen af Danmark, som han takkede for. Deyen tilbød om ieg vilde see hans have, Gaard, etc. men som ieg forsømte af Frygt for for store Drikkepenge, da Consulen forsikrede det kunde til alle Betienterne der løbe mod 50 Ducater, og fraraade det. Men alle Fæstningsværkerne og Castellerne besaae ieg. Byen var nu overmaade stærk befæstet, som den især var bleven efter at vores Escadre under Admiral Kaas 1770 var der, da de paastod den var meget svag, og at vi kunde giort den megen Skade, men at vi havde lært dem at befæste den. De viste et stærk Batterie, som de til Erindring kaldte Det Danske, der havde været det svageste Stæd tilforn, hvortil de ikke med deres andre Batterier havde kundet række. Ieg saae iblandt andre Metalcanoner og Morterer og endeel af C:6 med hans Navn paa. Et Castel hvor vi var inde paastod de ingen Fremmed endnu tilforn havde seet. Consulen fortalte mig siden at Deyen have sagt, at da ieg var en ældre Capitain end Herbst, saa undret han paa at den Danske Regiering ikke hellere sendte den ældste, da dersom de skulde sende nogen til Danmark, vilde de sende af de ældste og bedste de havde, som Consulen bad ieg vilde sige Grev Bernstorff, naar ieg kom hiem, da han og imidlertiid vilde skrive det. Og dermed var Audientzen forbi, da ieg igien kyssede hans Haand og tog Afskeed, som de andre og giorde, og gik ned. Hans heele Gaard nedenfor saavel som og udenfor var fuld af Vagt, nogle af Janiskarerne udenfor syntes at være til Alders, havde grønne Klæder, sad og drak Caffe, dog paa deres Sæder i en Rad. En stor Mængde blaae Duer var i Gaarden. Vi gik derfra rundt omkring i Gaarden hvor alle hans Ministre og sad, hver i sit Rum eller Værelse, paa Bænke belagt med Matrasser og Teppener hvor de sad paa Tyrkisk, med Benene oppe under sig paa Kryds. Vi gik til en for en ad Gangen saasom Staldmesteren, Statssecretairen, Generalen, Skriveren over Hestene, etc. Intendanten over Marinen havde vi forhen været hos tillige med nok endeel. Opvarterne hos Deyens Ministre saavel som de hos Deyen fik 12 Algieriske Sechineri Present, som er brugelig ved saadan en Audientz, og som Kongen betaler. Gik derpaa ud af Palatzet igien ligeledes med Hatten af til noget forbi det. Saae Kiæden som henger i Porten, som enhver der tror at være skeet Uret, endog af Deyen selv, kan gaae hen til at gribe i, og raabe Justitz, Justitz, da ingen af Vagten eller nogen tør røre den, og skal da deres Sag examineres og dem forskaffes Ret. Om Eftermiddagen giorde Contravisit tillige med Consulen, Dragomanden og Suite hos den Engelske, neapolitanske Consul, og de som havde været hos mig om Formiddagen. Om Eftermiddagen saae endeel Slaver der kom og giorde Taskenspillerkunster og spillede med Marionetter ovenfor et Dække. En spansk Slave giorde Taskenspillerkunsterne meget vel. En anden havde en liden Hund af en ordinaire Skabning, men som udtog Kort, viste hvem Slaven havde givet sit Tøy til, og saadant meere til alles Forundring. Om Eftermiddagen Kl. 6 tog ombord igien da Marinporten lukkes. Var bleven beed at spise paa den Danske Consuls Lystgaard i overmorgen og paa den Svenske næste Dag efter.

Rejse med BORNHOLM – En romantisk Historie

Den 15. Maj 1780. Sendte Deyen Presenter ombord til mit Skib i to Tyrkiske Barquer, bestaaende af 6 Stude, 14 Tyrkiske Faar, en Mængde Sække med Brød og Grønt. Da vi havde faaet det over takkede ieg derfor med tre Canonskud som saaledes er brugelig, gav Tyrkerne og nogle af Mohrerne som var i Fahrtøyerne Caffe og Tobak at røge i Cahytten. Sendte det halve af al denne Forfriskning til Herbst. En af Studerne stangede en af mine Folk saaledes, at han nær derover havde død, traf ham imellem Benene, at han skulde været castreret for at beholde Livet, men som dog uden denne Operation blev coureret. Om eftermiddagen Kl. 5 tog iland, og til Consulens for at blive der inat. Hrbst v: Gl:, Lis: mget: sm ig, vlde R-prt: ey af Cprse. Blev inviteret om Aftenen hen til en portugisisk Kiøbmand navnlig Schaase, der tillige var Ridder af Christi Orden, hvor blev spillet a la Baset. I hans Huus var ellers en spansk Obristinde tillige med hendes Datter, der var Slavinde her i Algier. Datterens Fader var Commandant i Fæstningen Oran, som de Spanske eyer paa den algieriske Kyst. Disse Fruentimmer tillige med en ung Officer der friede til Datteren vilde en Eftermiddag gierne spatzere uden Porten for Fæstningen, som Commandanten endelig tillod, efter først at have ladet visitere om ingen Tyrker opholdt sig i Nærheden og derefter gav dem 50 Grenaderer til Bedækning, men 100 Mand Tyrker til Hest lurede og giorde et Anfald paa dem, Fruentimmerne blev strax fangne, Grenadererne maatte returnere, den unge Officer lod sig godvillig fange, for ikke at forlade sin Kiæreste. De bleve alle ført til Algier, og skulde udranzoneres, hvoraf Fruentimmeren har Deyen ansat for 24.000 Rigsdaler. En Summa, da Familien ikke er riig, de aldrig kan betale, og derfor maaskee kommer til at forblive Slave deres Livstiid. Faderen havde desuden det Uheld at blive afsat fra sin Commandanpost for denne Uforsigtigheds Skyld, men blev siden indsat igien i Betragtning af han havde mistet sin Familie, men som Kongen lod ham betyde han ikke havde i sinde at løse. Datteren, navnlig Donna Vincentina Majol, der er ung og meget smuk, har i Særdeleshed mange Charmes naar hun taler. Er en hollandsk Officer her, var bleven meget forlibt i, og endelig vilde have, tilbød hende, da hans Familie har Penge, at vilde løse hende ud. Dette kunde blive Sujet til en Roman, thi hvad skal hun giøre, skal hun blive fri, indgaae i en rig Familie og tage imod gode Dage, imedens den som lod sig berøve Frihed for hendes Skyld er Slave og liider meget ilde, seer sig sin Kiæreste berøvet der for ævig har forladt ham og givet sig til en anden.

Den 16. Maj 1780. Om Morgenen Kl. 7½ reed til Consulens Lystgaard, som er omtrent 1 Miil udenfor Byen. To af mine Officerer, Bille og Berger, samt Cadet Lemming var med, Herbst og Kaas ligeledes, som alle reed. Consulen og Dragomanden red foran, ieg havde en stor Mule at ride paa, og var det en smuk Vey, vi reed af, ofte bakkigt, meget imellem smaae Buskasie og Skov, der dog gav nogen Skygge iblandt, og syntes mig Landet saae endeel grønnere og angenehmere her ud end i Lissabon, store Marker fulde af Korn eller Hvede. Kom forbi nogle Tyrkiske Kiærke-Gaarde eller Begravelsespladser, som alle ere udenfor Byen, og omtrent vare som vores Kiærke-Gaarde, dog var enhvers Grav distingveret ved flade opstaaende Steene, saavel ved Hovedet som Fødderne og paa Siderne, de fornemme eller rige Tyrkeres Grave var derimod meere distinveret, og nogle havde ligesom Capeller byggede over dem, saa det synes Tyrkerne som er Barbarer giøre meere af deres Gravstæder end vi af vores. Kom forbi Skatkammeret som er paa en Høy, et fortificeret Stæd med Canoner og hvor stedse er en Hob Vagt og som man sagde over 50 Mand, hvor man og paastaar skal være utrolige Rigdomme i Guld, og meere end Republiquen selv tilfulde veed Tal paa, der bliver stedse aarlig nedlagt Penge deri af Skatmetsteren og Divanet, som da skeer med en Hob Ceremonier. Kom forbi nok et fortificeret Stæd som man kaldte Keyserfæstningen, muelig fra Carl den 5tes Tiid, men som var forfalden. Consulens Lystgaard var nyelig anlagt, havde en smuk Sal ovenpaa. Det Danske Flag vayede fra Stædet som saaledes er brugelig for Consulerne, at deres Flag vayer fra deres Lystgaarde især naar de har Fremmede. Han var gift og havde et Fruentimmer fra Marseille, den hollandske Consuls Datter der. Hun snakkede vel Fransk, var omtrent 25 Aar, han var 50 Aar, de havde fem Børn, hvoraf en liden Søn var fød blind, døv og stum, og som mig syntes vanvittig. Han var fød da Spanierne laae for Algier og giorde Landgang. Efter at have seet alt, blev spilt Baset. Om Eftermiddagen Kl. 5 tog derfra for at kunde komme ind af Porten til Algier som lukkede Kl. 6. Om Aftenen var inviteret igien til Ridder Chaase for at spille Baset. De Spanske Fruentimmer spilte med, samt nogle neapolitanske Officerer, der vare Slaver, og som forsøgte Lykken i Spil for om muelig at kunde vinde til at indløse sig for. Naar vi saaledes om Aftenen gik sildig hiem skulde man aldrig møde nogle Mennesker paa Gaden, da det er strengelig forbuden at efter et vist Klokkeslet ingen Tyrk, Mohr, Jøde eller Slave maae lade sig finde paa Gaden, som patrolleres efter, og som meget nøye efterleves, da derimod Consulerne og Fremmede er det tilladt, og hvor man da gaar meget sikkert.

Rejse med BORNHOLM – Besøg hos den Svenske Consul

Den 17. Maj 1780. Om Morgenen reed vi alle til den Svenske Consuls Lystgaard, som er omtrent ¾ Miil fra Byen. Var underveys ¾ Time, da den ligger oppe paa Bakken eller det høye Land i Bugten hvor vi laae, holdt Veyen meget ned mod Stranden og op af Bakker. Kom forbi en liden Bye, et Market eller Torv hvor der vare mange Tyrker, Mohrer og Jøder som alle vare meget lystige. Kom ligeledes forbi adskillige Tyrkiske Begravelsespladser og de to sidste Deyers Begravelser, som vare hver for sig prægtige, med Capel eller Bygning ved, samt Træer. Consulens Lystgaard var meget smuk, en lang Allee førte til den. Inde i Gaarden ved Haven var som en stor muuret Park med smukke Steensæder omkring, i Vandet var Fisk og smaae fuldt tiltaklede Skibe og Schierbequer. Ved samme Vand var som to store Havestuer eller Pavillioner, det ene høyere end det andet, og hvor man gik op til ad Trapper der var meget kiølige, i hvilken underste vi spiste nogle og 20 personer ved et Bord. Der var Udsigt til Haven til tre Sider, og til Gaarden til den fjerde, hvor der var aabent, da Gaarden oventil var bedækket med Viinrankerr. Værelserne vare ligeledes smukke med smukke Udsigter til Markerne. Haven var ligeledes med smukke Alleer, rare Blomster paa Siderne, man gik derfra nedad en Trappe til den rette have som var fuld af Orange og Lemontræer at man desuden overalt kunde være i Skygge, hvor der var en deylig Lugt, da Iorden laa fuld af citroner, da endeel Træer og endnu stod i Blomster. Ovenfor denne have og Alleen var endnu en have med en Mængde Træer og hvortil man gik op af en Trappe, og da al denne have og Gaard var omgivet af en Muur, hvor nedenfor var steilt, at den kunde have Anseende af en befæstet Stæd, havde ale de fremmede Consuler retireret sig hertil da Spanierne havde giort Landgang, da de frygtede at om Tyrkerne havde blevet slaget, skulde de dræbt, røvet og plyndret dem i den Allarm, da de herfra meente nogenledes at kunde forsvare sig for at lide Anfald. Denne Lystgaard havde ellers tilhørt en Tyrkisk Tresoriere som havde ladet den indrette. Den Svenske Consul som selv er en god Musicus opførte en Consert for os strax efter vi var kommet og ligeledes efter Middagsmaaltidet, Lieutenant Waltersdorff og Cadet Lütken som var med mig i Dag spilte og deri paa Fløyte. Consulen havde en Søn paa 12 Aar der spillede vel paa Phiolin og en endnu yngre Datter som Sang. Han var gift med et svensk Fruentimmer, havde endeel Børn. Kl. 5 reed vi igien til Byen. Da vi kom der kom en stor Tyrkisk Schierbeque paa 32 Canoner, der for nogle Maaneder var gaaet ud at krydse, ind med et neapolitansk tomasters Skib, den havde giort Priis, der var ladet med Sæbe og havde 19 Mand ombord, hvoraf de to vare Passagerer, der fik lov at reyse igien, da de andre vare Slaver. Schierbequen havde en overmaade lang og rød breed Vimpel, skiød en Hob Skud af Glæde, gik strax ind i Havnen. Om Aftenen var inviteret hos Ridder Schaase igien for at spille Baset, som de Spanske Fruentimmer og spilte med. Spiste der ikke nogen Aften, men allene naar vi kom drak The. Kom i Almindelighed Kl. 7 og gik bort 9½. En Tarantel kom uformodendes krybende paa Vægen paa Altanen til Gaarden, som blev dræbt.

Rejse med BORNHOLM – Løse Tigre i en farlig Situation

Den 18. Maj 1780. Om Formiddagen saae de neapolitanske Slaver fra Skibet, der var opstilt paa et Torv for at skulde sælges. Saae i Slavehuuset fire Tigere bundne i Lænker, saae og fire Løver der vare i Familie, da to af dem vare ikke fuldvoxne. Da vi ikke ret kunde see dem i deres Hule, blev de udladt i Gaarden for at de kunde sees desde bedre, da vi gik op paa Terazzen for at see dem, og derefter skulde inddelukkes igien, men som de ikke saa hastig kunde faae dem ind igien, kom de løbende op hvor vi var, at vi i et Kammer og saae dem udenfor os, de blev atter inddrevne og os sagt, at vi nu kunde gaae sikkert ned. Da vi derpaa og noget derefter vilde gaae ned af Trappen, og ieg var et Stykke foran, og først skulde gaae ned, kom tre af dem som alt var midt paa Trappen løbende i fuld Galup op imod mig. Deres Opvartere vare efter dem og fik dem ned igien, men ikke før end at da den store svingede sig ned igien, rørte han mig med sin Rumpe paa Armen. De som var efter mig fik Tiid nok til at retirere, som ieg ikke kunde faae. Den store var bleven vred da den saa hastig skulde indelukkes igien, og atter undløbet dem tillige med de smaae. Man sagde nok, de var tamme og ikke giorde Skade, men det var ikke at lide paa, at dette kuns var de, de kiendte, og naar de ikke var sultne.

Rejse med BORNHOLM – Algiers Castel

Gik ned til Mullien for at besee samme overalt. Da det blev meldt til Intendanten af Marinen, fik Overconstablen Ordre at viise mig om allevegne, som og Havnecapitainen. Blev indlukket i det store runde Castel, hvor aller øverst Søelanternen staaer, og som er det aller vigtigste, kostbareste og hemmeligste af Algiers Befæstning, og hvor Overconstablen sagde ingen fremmed Officer endnu havde været. Det bestaar af tre Etager, er stort i Omkreds, fuludt af lutter Metal Canoner, i Underste Etage er 36-pundige, hvoriblandt og som mig syntes heel Cartouver, i anden 24-pundige, i 3die mindre. Canonerne ere alle foræret til Algiererne og bestaae af Spanske, hollandske, Svenske, tunesiske, stoertyrkiske, etc. Ieg kunde ingen Danske see og man viiste mig heller ingen, endskiønt man omhyggelig viiste mig alle de andre. Dette Taarn kan beskytte Havnen og Byen til alle Sider, men har og der en stor Hob anden Krigsamunition, en Hob Spanske Canonfiske, eller at stille Canoner ved, der vare af Iern og som Dunkrafte, og hvilke de syntes de giorde meget af. Besaae heele Havnen. Et Skib som stod under Bygning og som Slaverne arbeidede paa, da der ovenover Skibet var trukket Seyldug at de kunde arbeide i Skyggen. Saae den store Canon, man siger den Franske Consul eller Pater er bleven udskudt af, og som derefter skal være revnet. Samme ligger nu som en fast Lavet, der saavel som heele Munderingen er ligesom til-harpixet, og synes ubrugelig. Saae en Helgens Grav som var paa Marinen, hvor udenpaa var heiset et rødt Silkeflag af en høy Couleur, kunde see ind af et Vindue Kisten meget grant, det havde som en dunkel grønagtig Couleur besat med Blomster i Hiørnerne paa Laaget, da der og var udklæd med Blomster og adskilligt der inde.

Fregatten St. Jan laae fortøyet som i Mundingen af Havnen ved Landtouge, to store Tyrkiske Barque laae lidet udenfor den, besat med Folk, i Særdeleshed om Aftenen og Natten, for at have den bestandig i Øyesyn, og vilde de i Begyndelsen efter Solens Nedgang ikke tillade at noget Fahrtøy tog fra ham ud af Havnen, da de saaledes engang anholdt min Travallie Chaluppe med Lieutenant Bille i, der ikke kunde blive fri føren det blev meldt til Havnecapitainen, som da strax tillod det, og for Eftertiiden kunde min og hands Fahrtøyer frit roe imellem os om Aftenen, men de to Barquer blev bestandig liggende hos dem, og var der en stor Vagt paa Mullien og i Havnen om Natten, hvoraf Skildvagterne om Natten stedse raabte til hinanden og giorde saadan en Allarm at ieg ikke allene kunde høre det inde i Byen til Consulens om Natten, men og paa mit Skib om Natten, hvilket og udentvivl har været for Fregattens Skyld, saa man ikke nok kan berømme Algierernes Eftertanke, Aarvaagenhed og Activitet.

Jødernes Gouverneur kom om Eftermiddagen og giorde os en Visit til Consulens, hvilken synes at være en Mand af Betydenhed i Algier og havde noget printzelig i sin Perons, da han er deres høyeste Øvrighed tillige med de Ældste og Præsterne, kan ikke allene lade dem give saa mange Stokkeslag under Fødderne som han vil, men har endog Lov til at lade dem dræbe, som Regieringen i Algier ikke bekymrer sig om, da et Liv der ikke er af Betydenhed som i Europa, men da Regieringen stedse har det Principium, at Staten ikke maae tabe ved saadant, saa er han og forbunden til for enhver Jøde han saaledes lader dræbe at betale den Skat han er ansat for Aarlig i 20 Aar, hvilket han da raporterer om paa alle de andre Jøder i de i den Tiid betaler lidet meere. Var i Dag kommen forbi et Caffe Huus hvor Tyrkerne sad offentlig og drak Caffe og spilte Skak. Ligeledes forbi Vagten, hvor i Porten hang en Kiæde, som naar en Soldat, naar han havde forseet sig, kunde komme til at gribe fat i samme, var han fri for Straf. Blev iland om Natten.

Rejse med BORNHOLM – Beskrivelse af Gadeliv mv. i Algier

Den 19. Maj 1780. Fredag, Tyrkernes Søndag. Saae dem ligge paa Knæe i Moscheerne i stor Mængde, mumle som med en Hylen adskillige Ord. Portene lukkes da fra 8 eller 9 om Morgenen til om Middagen Kl. 12½, hver Time raabes fra Kiærketaarnene af i Byen til Bøn med fæle Skrig til alle Sider og med megen Devotion, da og tillige heises et lidet Flag op. Om Eftermiddagen Kl. 5 tog ombord. Havde i adskillige Dage ikke kunde kommet ombord formedelst Levanten, som blæste stærk og kastet en Hob Søe og Dynning ind i Bayen, gik endnu da ieg tog ombord en Hob Søe og Dynning som stod tvers paa Chaluppen at ieg havde Møye med at komme ombord og især op i Skibet. I hvor ubehagelig det er at gaae igiennem Algiers Gader fomedelst deres Smalhed, Skidenhed, Qvalme og Stank, da mange af dem er tillukkede oventil, og formedelst den Mængde Mennesker, der stedse findes i dem, af hvilke man ofte staar fahre for at blive stødt til Side, saa giør man det dog gierne, formedelst alt det fremmede og os ubevandte, man stedse faar der at see, de mange sælsomme og forbrændte originale Ansigter og Charhcteerer, der stedse kan sette i Forundring og opvække Tanker, der stedse lignede sig selv fra den Tiid ieg var her sidst, endskiønt det for den største Deel var en nye Generation ieg nu saae, eller de ieg da saae unge, nu ganske forandrede. Fruentimmerne, som i Europa er en Ziir at see paa Gaderne, er her det afskyeligste man kan indbilde sig, da de som gaae med bart Ansigt ere usle, gamle og afskyelige, de andre som skulde være lidet meere af Stand, men dog kuns ordinaire, da ingen af Stand nogen Tiid gaar paa Gaden, ere tilbundne med Linnet eller hvidt Cattun over heele Ansigtet, at noget af Øynene allene kan sees, da de og har en særdeles langsom og skrævende Gang, som meget disfigurere dem. De ordinaire af Tyrkerne selv, i Særdeleshed Mohrerne og Jøderne, ere og gemeenlig skidne, halvnøgne og forbrændte, lugte svedige og stramme, hvilken Lugt i Almindelighed, tillige med Lugt af stegt Fisk og Mad har udbredt sig i alle de smale Gader og heele Byen, at det ikke kan være andet end usundt der. (Dog er Climaen i sig selv meget sund, Vandet og Stædet sundt, saa at man see meget gamle Tyrker paa 80 og 90 Aar, men saae ikke ud til at være meere end 50, og kunde gaae næsten bedre end vi. Men det er og især kuns de som fører en god Levemaade, og som her meget gives Leylighed til, da de ikke maae drikke Viin eller stærke Drikke, ingen Algierer har heller ikke meere end en Kone, de gaar i Almindelighed i Seng ved Solens Nedgang og stedse staar op ved dens Opgang)

Saa smukt et Syn det er at see en Tyrker velpaaklædt i sit fiine og reene Linnet med sin store Turban, saa stygt er det at see ham i hans daglige Dragt, naar dette Linnet er groft, skident og sidder stramt om ham. Børnene har mig syntes var i Væsen og Opførsel omtrent som hos os, da de ere naturlige, og den er i Almindelighed stedse sig selv liig. En Tyrk som ellers er af et godt Ansigt og noget til Aars er et ærværdigt Syn at see, meget befalende og alvorligt synes at vise sig i hans Ansigt som inspirerer Respect, man kan ikke andet end forundre sig over Naturens Mangfoldighed og Variation ved at see disse fremmede Folk og Ansigter, hvoraf ikke et ligner noget af dem man har seet tilforn, de mangfoldige som man synes nye Characteerer, og af hvilke man ikke synes at have været istand til at forestille sig et eneste tilforn, og som man dog her treffer ligesaa mange af man vil have, og som naar man endnu vil have fleere af, man allene har at gaae om i en anden Gade, hvor det strax vrimler af nye, ligesaa selsomme. Iøderne have paa nogen Maade Ligning med de hos os, men meget og, synes mig, med Tyrkerne, hvoriblandt de nu fra umindelig Tiid har været, det synes ikke man noget Stæd saa meget seer Guds Straffe over dem, som her, hvor de ere overmaade foragtede og haver strenge Herrer, og man kan ikke andet end overmaade foragte Feighed i deres Person, og Æretapperhed i Tyrkernes, der derfor ere blevne Herrer i Landet.

Tyrkerne, som er bekiendt, har stedse røde Huer eller Calotter, der er som Tegn paa en Mahometaner, og ingen andre maae gaae med samme. Iøderne har derimod sorte, som de stedse kan kiendes paa, Slaverne har phiolette Nathuer og skal lade Knebelsbart voxe paa Overleppen, men ikke noget af Skiæget. Deyen selv er over 70 Aar, men som mig synes seer gammel og mat ud, eller synes at være af en stille og sagtmodig Natur, dog har han viist at have Resolution og Courage og distingveret sig ved de 20 Angreb som ere skeet paa Byen i hans Tiid, nemlig af os og de Spanske, hvor han har ladet det komme til det yderste, og med stor Fermitet taget imod alting. Da Spanierne giorde Landgang gik han paa sin Terazze  for i Kiggerten at tage alting i Betragtning, give Ordre om alt, og lade sig raportere om alt, da han aldrig kommer ud af sit Palatz. Som han observerede at et af Skibene var kommet paa Grund, gav han Ordre man ikke maatte skyde paa dette, føren om det skulde komme af Grund igien, da som han sagde dette var ilde nok faren alligevel. Han er ikke gift, og man paastaaer at han aldrig har haft Comers med Fruentimmer. Han har og forbudet ingen Fruentimmer under Livsstraf maae komme i hans Palatz, da han to Gange ved forklædte Fruentimmer nær var bleven dræbt. To Gange har han kuns været ude af sit Palatz siden har er blevet Dey, og da gik han ganske allene for ikke at være kiendt, da det er farlig for dem at gaae ud, da der stedse er mange der staar dem efter Livet, maae de passe at giøre det saaledes at de kan være hiemme igien, føren det ret bliver bekiendt, da saasnart nogen seer dem og kiender dem, gaar det med en Mumlen og Hylen rundt omkring i heele Byen paa Gaderne at Deyen er ude, da enhver løber til for at vil see ham ogmøde ham, hvormed læt kan blive Ruptur.

Da Tyrkerne opfødes fra Børn af til at være Herrer og stædige, for at kunde hold Mohrerne i Ave, der 1000 Gange overstiger dem, vil de øve dette Herskab over deres Konger, som de har Ord for at være haarde imod. De maae stedse kysse dem paa Handen, ikke tør tale før Manden taler til dem og tillader det. Da Spanierne giorde Landgang truede de dem med at de vilde hugge Hovederne af dem føren Spanierne skulde faae dem i deres Magt, hvorfor Konerne skal være meget fortrydelige over det Slaverie de holdes i, og ønsker Spanierne vilde komme og giøre det af med Byen og frie dem fra disse Mænd; alt eftersom Madam Schaase, der ofte kommer til dem og er fortrolig med adskillige af dem har fortalt.

Rejse med BORNHOLM –Algiers Huse

I Algier er stedse overmaade varmt som og for den største Deel kan være naturligt, da det ligger paa 32 Graders Breede, muelig og noget fordi det ligger paa Hellingen af et Bierg, hvorved Solens Straaler falder meere perpendicular paa dem. I Husene er derimod meget kiølig formedelst deres fordeelagtige Bygnings Skyld, da de ingen Vinduer har til Gaden, men Værelserne faar al deres Lys fra Gaarden, som er temmelig stor, belagt med skiønne slebne Steene eller Marmorfliiser med seks eller fleere Kanter. Gaarden er enten i en Fiirkant eller noget længere end breedere, efter samme retter Værelserne sig, hvis Døre alle ere ud til den, men med temmelig breede Altaner udenfor, der gaar i en Firkant rundt om Gaarden for om man vil lukke Dørene til. Man kan ikke tro hvor kiølige disse Værelser og i Særdeeleshed Altanerne ere hvor Vinden ovenfra stedse kan puste noget ned og i Særdeleshed svæve rundt omkring i Altanerne, hvor man stedse kan sidde og gaae ud, da de ere lukkede oventil, og som ofte Væggene, ja tildeels Gulvene og, ere bedækkede med brændte glatte Steel eller Porcelainssmaafliser, kiøler disse og. Nede i Gaarden, endskiønt under aaben Himmel kan man og beqvemt være, da denne og er som en smuk Stue og hvori ligeledes er meget kiølt. Huusene ere ikke byggede med Tag paa som hos os, men har i dets Stæd en saakaldet Terasse, nemlig et fladt muuret Gulv øverst oppe paa Huuset med en lav Muur omkring, at man ikke skal falde ned, men kan gaae der med Sikkerhed, da der til Gaarden og er et Rekværk som udgiør den øverste Altan. Her ovenpaa kan man spatzere og ikke allene see ud til heele Byen, Søen og Havnen, men og til alles Terasser i Byen, og hvo der er paa dem, da man derfra kan staae og tale til hinanden, og meget læt naar man er gode Venner gaae fra den enes Terasse til den andens, som ellers er strengeligen forbuden. Her oppe sidder Tyrkerne gemeenlig om Aftenen i Kiølen og diverterer sig med sine Fruentimmer som man ved den Leylighed og kan see, men som alt maae være saa ungefær ved det man spatzerer, da de ikke taaler man bliver staaende og see paa dem. Og er det et smukt Syn overalt paa Terasserne saaledes at see Folk om Aftenen at fornøye sig.

Ieg fandt megen Fornøyelse i at spatzere paa Terassen, hvor man om Aftenen og seer den deyligste Himmel besat med funklende Stierner, og tog ieg mit Værelse derfor og i et af de som var tæt hos den ovenpaa, da ieg og iblandt spatzerede paa den om Natten naar ieg ikke kunde sove. Saae nordpolen og alle Stiernerne anderledes stillet paa Himlen end hos os, hørte Brændingen at larme paa det skreksomme Algiers Muure og Taarnvægterne at raabe Gud er Gud, og Mahomet er hans Prophet. Disse Huuse kan virkelig kaldes angenehme Sommerhuuse, feyler intet, uden at de ikke har Vinduer til Gaden, som man vel skulde kunde have, men ikker er nogen Feyl der, da der intet behageligter at see paa Gaden, og fra hvilke man kun vilde faae Sol og Stank og Allarm ind, da man nu ikke veed at at være i denne skidne og barbariske Bye, men som allene hos sig selv. Saadanne Huuse skulde ikke kunde skikke sig til vores Vinter og ubehagelige Clima, men kuns her hvor stedse er Sommer, ikke Storme og næsten aldrig megen Regn, stedse behagelige Nætter og mildt Veyr, og hvor man næsten stedse kan være under aaben Himmel.

Den 22. Maj 1780. Havde Fremmede at spise ombord hos mig om Middagen. Lod dem hente i min Chaluppe fra Algier Kl. 1. Den Svenske Consul, den Danske do. med vores Drogomand, Ridder Schaase, to af Deyens Skrivere, Herbst og Kaas, og var vi ialt 20 ved Bordet. Havde 18 til 20 Retter Mad, 24 á 26 forskiellige Deserter, to Desertviine. Consulerne kom som det er brugelig med deres Suite og Domestiquer tilligemed, hvilke sidste vartede op ved Bordet tilligemed, og spiste siden efter. Den Svenske Consul proponerede staaende til mig Kongen af Danmarks Skaal, og ieg proponerede siden ligeledes til ham Kongen af Sveriges Skaal. Om Eftermiddagen fik de Punch, Caffe, The. Folkene dantzede og giorde sig lystige, i Særdeleshed Soldaterne, som holdt Værvehuus, etc. Kl. imod 7 tog de fra Borde, da Porten i Algier stod aaben efter dem. Saavel ved Kommende som ved Gaaende blev saluteret med 7 Canonskud, som i Henseende til Consulerne saaledes er brugelig, men blev ikke saluteret ved Kongernes Skaaler.

Den 24. Maj 1780. Var bedet til Ridder Sotzes, som i Dag giorde et stort Tractement,  men dog lod mig undskylde. Nogle af mine Officerer var der.

Den 25. Maj 1780. Var bedet til Capitain-Lieutenant Herstes som i Dag havde endeel Fremmede ombord, men osm det kulede haardt af NO og østen Vind, kunde ikke lættelig komme fra Borde, da der gik megen Søe, og ieg ikke vel, da vi laae nær Land kunde forlade Skibet, som reed meget stærk. En Officer som kom til Borde og en som gik fra, maatte begge gaae op og ned af Stormbrædderne. Havde saaledes kulet haardt af østen i adskillige Dage at Skibet meget havde reedet og slingret, som i den Tiid vi havde lagt her det næsten stedse havde giort, da Vinden bestandig havde været til østers som staar aaben ind, og ingen Gang have været vestlige og sydlige Vinde. Fire Algierske Schebecquer gik tilsøes i Dag for at krydse. En halv algierisk Schebecque var i disse Dage indkommen med et venesiansk Skib, den havde giort Priis.

Den 26. Maj 1780. Om aftenen kom Herbst ombord og meldte sig næste Dag om Formiddagen at være klar fra Algier. Udlosset og hans Last igien lagt.

Den 27. Maj 1780. Om Morgenen kom Consulen ombord for at giøre Regningen klar, saavel min egen som Kongens. Min egen var paa 98 Styck von Achten for indkiøb til Cahytten, og tog han en Styck von Achten kuns for 38 Meson som er 1 Rigsdaler, 1 Mark, 2 Skilling. Da han tog fra Borde fik han 7 Skud som sidste Gang han tog fra Borde. Havde skrevet Collegiet og min Kone to lange Breve til, som han fik med. Gik strax i Værk med at lætte, men maatte blive liggende endskiønt Vinden var meget god, efterdi St. Jan som var kommen ud af Havnen ikke kunde stoppe det, men drev ind i Bugten og ankrede der. Mod Aftenen giorde atter Signal for at lætte, og lættede, men gik siden igien til Ankers, da St. Jan ikke kunde lætte. 12 Algieriske Schebequer var udgaaet imedens vi havde lagt her.

Rejse med BORNHOLM – Afrejse fra Algier

Den 28. Maj 1780. Lættet igien om Morgenen tidlig, men siden gik til Ankers igien. Lættet om Formiddagen igien, og giorde begge Gange adskilige Slag, men da Vinden nu kuns var liden og der stod en Hob Dynning ind i Bugten, tabte vi og derfor begge Gangene. Maatte ankre igien.

Den 29. Maj 1780. Lættede om Middagen med nordlig Laaring og giorde nogle Slag, vandt endeel, men om Aftenen maatte ankre igien for Stille. Herbst havde faaet to store Tyrkiske Barquer til at buxere ham, hvorved han kom ud af Bugten i Dag og ankrede først et Stykke sydenfor os.

Den 30. Maj 1780. Lættede om Morgenen med en sydlig Laaring og gik fra Algier. Vinden gik siden til østers med friskere Kuling, at vi om Aftenen havde Længde af Cap Tennes, og satte Cours til Cap Gatte.

Den 1. Juni 1780. Saae ieg Cap Gatte om Morgenen Kl. 5½ som vi passerede. Saae Granatbiergene heele Dagen med en Mængde Sne paa. Skibet løb i Formiddag for Mærsseylene og Krydsseylet med to Rev i over 9 Knob, var en trerebet Mærsseyls Kuling af østen. Noget efter Middag stillede det hastig af, og havde vi da en uroelig Søe, som meget incomoderede Skibet, det duvede nogle Gange saaledes ned, at der kom Søe ind af Cahytvinduerne agter. Fik strax efter Vestenvind som vi holdt det krydsende med under Spanskekyst omtrent ved Felix Malaga og noget østenfor samme. Havde engang i Eftermiddag faaet Vinden forind og Bakseyl, som vi noget gik med.

Den 2. Juni 1780. Holdt det heele Dagen krydsede omtrent ved Felix Malaga og noget østenfor, løb Landet som er høyt, meget nær føren vi vendte under det. Om Eftermiddagen var Kulingen meget haard af VNV, vi gik med tre Rev i Mærsseylene, men St. Jan tog Mærsseylene ind. Det tordnede og lynede stærk tilligemed, som vedvarede heele Natten i Særdeleshed med stærk Lynild og Regn, saa det for Middelhavet paa denne Aarsens Tiid var et meget ondt Veyr, da det tilligemed var meget koldt.

Den 8. Juni 1780. Havde stiv trerebet Mærsseyls Kuling af vester, om vi ligeledes havde haft igaar g i overgaars. Nætterne saavel som Dagene, som og Torden og Lynild. Om Eftermiddagen tog ind Krydsseyl og Foremærsseyl.

Den 10. Juni 1780. Om Morgenen heiste Flaget for en Brig der seylede vel og var armeret, og i nogle Dage havde været i Nærværelsen af os. Han heiste sig igien, løb os agterom at vi prayede ham. Og var det en Malteser, hans Flag var blaat med det Danske Coffardiflag oven i Hiørnet som en Union. I Eftermiddag gik vores Foremærseraaer i Stykker, just som vi vilde til at tage det 3. Rev i Seylet, tog Stumtperne ned og satte strax den Vahre op føren Aftenen. Den brækkede i Midten, hvor den havde en gammel Skørhed.

Den 11. Juni 1780. Om Formiddagen saae den liden Øe Alboran, som ligger omtrent midt imellem Spanske og Barbariske Kyst, 1 Miil fra os, er lavt Land, og hvilken man ellers sielden faaer at see. Vendte med Vinden i Dag med Storsetl, tre Rev i Mærsseylene, i en trerebet Mærsseyls Kuling, om Aftenen efter Kl. 8 havde Underseyls Kuling af NVtV.

Den 12. Juni 1780. Giorde Herbst Signal om Formiddagen for at vilde tale med os, mindskede Seyl, vendte og holdt til ham, da han sagde med Skibet at have stødt paa en stor Fisk, saa at det havde røstet i heele Skibet, og havde troet  at hugge med Skibet paa Grund, eller paa Vraget af et Skib. Saae i Dag en spansk Cherbeque og Fregat langt borte, som gik østerpaa tæt under Spanskevallen, og som siden gik tilbages igien til Gibraltar holdendes sig begge tæt under Landet.

Den 12. og 13. Juni 1780. imellem begge om Natten, uagtet vi styrede stadse ved Vinden NV og NVtV indtil Spanskevallen som vi om Aftenen d. 12. var tæt under, havde Strømmen dog om Natten forsat os over til Barbariske Kyst, at vi om Morgenen tydelig kunde see samme Alboran. Kunde og see den spaske Kyst vel, som vi da maae have været omtrent 9 á 10 Miile fra, men som muelig den Østenvind vi fik strax efter maae have foraarsaget. Man kunde deraf see hvor meget Strømmen der kan sette over til den moriske Kyst. Om Morgenen Kl. 6 fik en Laaring af OSO, da vi stedse hidindtil fra d. 1. Juny af havde haft vestlig Vind, især med trerebet Mærsseyls Kuling indtil Underseyls Kuling med Kulde, Søe, iblandt Torden, Lynild og Regn. Holdt det bestandig krydsende med Force af Seyl under Spanskekyst imellem Felix Malaga til henimod Cap Gatte og neppe formedelst Strømmen kunde stoppe hvad vi havde. Ofte tabte og vandt noget igien ligesom Vinden kunde forandre nogle Strager til vores Fordel eller Skade. Vandt stedse tæt inde under Landet, og havde kuns meget kort at staae ud fra Landet om Natten, i Almindelighed kuns en Vagt, da vi formedelst Strømmen kunde behøve tre Gange saa megen Tiid for at komme ind til Landet igien, som dog ikke stedse var at tro, da naar Strømmen gav lidet efter var vi hastig inde under Landet igien, som man om Natten læt kunde blive bedragen ved. Havde ofte seet Byen som ligger nede ved Søekanten og udentvivl kaldes Almunecar, samt de  smaae Taarne ved Søekanten og paa Klipperne, hvor der om Natten brændte Ild, været imod Bugten af Almeira paa den østlige Side og imod Bugten af Veliz Malaga paa den anden Side. Saae adskilligt meget høyt Land og Bierge med Sne paa. Disse 14 Dages bestandige onde Veyr af vestlig Vind synes ellers paa denne Aarsens Tiid at være rart i Middelhavet, da det ovte var meget koldt tilligemed. Da dersom Vinden havde frisket vi kunde ventet at passeret Gibraltar og Strædet inat, blev om Aftningen saa vidt giort klart Skib heele Natten at Køyerne var i Finkenettet om Natten, Kisterne nede, etc. Folkene som blev længe opp fik en Tønde stærk Øll.

Rejse med BORNHOLM – Portugisiske og Spanske Skibe visiterer ud for Gibraltar

Den 14. Juni 1780. Lod om Morgenen da det blev lyst giøre Signal for Herbst at slutte bedre. Kl. 4 ¾ fik Gibraltar Bierget at see. Kl. 8 kunde see endeel Krigsskibe som krydsede for Gibraltar. Lod Trommen slaae, og giorde fuldkommen klar Skib, bærgede Bramseyl, Læeseyl og Stagseyl, lod giøre Signal for St. Jan at giøre klar Skib. Kl. 8½ heisede ommeldte Krigsskibe og Galeyer spansk Flag, ieg lod tilligemed heise Flag og Vimpel. Udenfor Gibraltar Bay lagde en Kongelig spansk Schebecque sig opbrast saaledes, at vi ved at holde vores Cours kom til at passere en om bagbord, som da prayede os, og med megen Høflighed bad om den maatte sende en Officer ombord for at giøre Commandanten en Compliment og høre om der var noget de kunde være os til Tieneste med, hvilket blev tilladt da vi braste op efter at have stukke bie. En Chaluppe kom strax ombord med en Officer, og havde Flag til, og med megen Complisence forrettede sit Ærinde. Ieg lod takke og igien complimentere Commandanten og lod sige ikke at have nogen Ting fornøden. Officeren fortalte de havde 36 Spanske Krigsskibe liggende i Cadiz, at de ikke i Aar var conjungeret med de Franske. At Admiral Rodney som havde batallieret med den Spanske Admiral Languare laae syg paa et af de Vestindiske Eylænder. Foer derpaa strax fra Borde, vi brasede af og fortsatte vor Cours, tillige med St. Jan, som og stak bie og braste op. En stor spansk Fregat laae i Nærværelsen, som da Chaluppen foer fra Borde giorde et Signal, af hvilket vi observerede, at de og giør Signaler med dobbelte Flage, som hos os forrige Aar med Escadren blev proberet. Kl. 11 havde Gibraltar Bierget tvers, strax efter braste et spansk Orlog-Skib paa 60 Canoner op om bagbord Side af vores Cours, prayede os og ligeledes bad et maatte sende en Officer ombord, ligesom det forrige. Vi tillod det, stak bie og braste op, da ieg havde en geheim Kongelig Ordre, at ieg skulde begegne de Spanske Krigsskibe og Officerer med al Høflighed. St. Jan dreyede ligeledes bie, en Officer kom strax ombord med Flag paa Chaluppen og havde samme Ærinde som forrige, spurgte tillige Skibets og mit Navn, samt hvor vi kom fra, og for foer strax fra Borde, da vi begge braste af og fortsatte vor Cours. Samme Orlog-Skib havde en Fregat paa 30 Canoner og en Schebeque hos sig. Dette Orlog-Skib med to Fregatter og tre Schebequer havde alle som en liden rød Stander paa Toppen føren vi kom til dem, men da vi kom imod dem heisede de store, lange breede Vimpler med Vaaben i, som de strøg strax igien da vi vare dem forbi og heiste igien fra Dækket de forrige Standere. Vi havde bestandig klar Skib imidlertiid, med Koyer, Granater, Gevæhrer i Mærsene, etc. og hver Mand paa sin Post. Da vi var ved Gibraltar i Morges kunde vi endnu see det høye Land ved Velix Malaga, som vist maatte være 16 Miil fra os, men som muelig den østlige Vind kan have foraarsaget. Saae i Gibraltar 11 á 12 Skibe der at være beliggende, hvoraf endeel var Krigsskibe, men muelig ikke alle – de fleste Spanske. De Spanske Officerer som var ombord sagde, at de endnu holdt Gibraltar bloquere, men talte ikke til os om vi vilde løbe derind, muelig for den Declarations Skyld vi, tilligemed Russerne, Hollænderne, de Svenske og Portugiserne, som alle de neutrale Søemagter havde giort, at de ikke vilde ansee noget Stæd for bloqueret, uden at der var saa stor Magt for det, at det var i Stand til at forsvare Bloquaden. Saae Batterierne ved Ceuta paa barbariske Side med den smukke lange Bygning som ligger ovenpaa Bakken. Saae Byen Ceute meget klart nedentil med adskillige Taarne, seer barbarisk, men dog meget smuk ud, nogle Schebequer laae med Master inde ved Byen. Saae Abebierget bedækket af Skyer, som dog i Dag ikke saae saa skreksom ud som sidst, men blev vaer adskilligt grønt og Buscasie som som sidst for Skyer ikke kunde sees. Saae tillige Byen Tereffe klart, som ligger nede ved Søen paa den Spanske Side, med smukke hvide Steenhuuse, har og et lavt rundt Taarn ved Søen. Saae Byen Alcasser liggende paa en Bakke paa barbariske Side, bestaaende af endeel smaae Huuse. Saae og paa samme Side Buen Tanger grant, som er smuk i det ringeste at see til. I den store Bugt af samme ved Byen laae 5 á 6 Scherbequer med Master i. Lidet østenfor Byen er som et lidet Batterie, hvor og paa en liden Høy staar som en stor miilepæl. Eftermiddag Kl. 6 passerede Cap Spartel 374 Miil nær. Peylede det i sønder ¼ . Var dermed Strædet passeret, satte Bestik af samme Peyling og styrede Vest½N ad Madera. Vinden var øster med St. Mærsseyls Kuling. Trækamrene som tilhørede Officererne blev nu igien opslaget som i Middelhavet havde været nedslaget og Seyldugskamre igien opsat.

Saa i Morges i min store fire Fods Dollands Kiggert Pletterne i Solen ved dens Opgang, kunde tælle 14 smaae Plætter, foruden den store eller to store som Sider sammen. Observerede og at naar Solen synes gandske opstaaet for de blotte Øyne, synes den naar man seer den i Kiggert endnu ikke gandske opstaaet, saa at Damphævningen muelig i en Kiggert ikke kan virke saa stærk.

Den 18. Juni 1780. Maatte om Aftenen igien holde Gebet ved Lys, var omtrent paa 33 Graders Breede. Om Aftenen i Solrendingen saae Land fra Toppen af Porto Sancto ved Madera, og havde kuns misgisset os efter Bestikket 4 á 5 Miile, giorde Signal til St. Jan at vi saae Land, og at den skulde bedre slutte.

Den 19. Juni 1780. Saae heele Dagen Land af Porto Sancto og Madera, det første er høyt Land i store Humpler. Ligger omtrent 140 Miile fra Cap Spartel. Holdt sydenom samme og Madera, da Vinden heller ikke anderledes tillod det.

Den 20. Juni 1780. Saae heele Dagen Serterne og Madera, de første ere 2 á 3 store Klipper som ligger sydenfor den østligste Pynt af Madera 5 á 6 Miile fra Landet. Madera er selv paa sine Stæder meget høyt Land at det rekker over Skyerne. Om Afteneen var Madera passeret, og satte VtS Cours efter Antigo i Westindien. Havde hidindtil for det meeste vel haft østlig Vind, men de fleeste Tiider nogle Etmaal fra Cap Spartel undtagen kuns meget lidet Vind. Folkene begyndte i Aften, da vi nu kunde regne at have Passaten, ogsaa at gaae i tre Qvarteerer.

Den 21. Juni 1780. Blev den ældste af Under Officererne ved Soldatesquen Adam Gotlieb Qvam narrisk i Hovedet, muelig af Varmen, saa han fik to Spanske Fluer, en oveni Hovedet og en i Nakken, at det syntes at blive bedre med ham.

Den 23. Juni 1780. Var vores observerede nordre Breede 29 Grader, 15 Minuter, Længde var efter Bestikket 355 Grader, 25 Minuter. Distancen i Dag var 28½ Miil. Havde omtrent igaar nok faaet den rette østlige Passatvind, da den stod med Passatskyer, lidet Regn med friskere Kuling imellem, da Vinden gierne varerede 1 á 2 Streger enten til syden eller Norden med det samme.

Den 24. Juni 1780. Fik Tvivl om at vores Minutsgals som bruges til at lokke med maatte være for smaae, da vores Bestik ofte havde været bagefter Skibet, som vi især observerede ved Hitland, og nu var vores observerede nordre Breede daglig stedse 4, 5 á 6 Minuter sydligere end vores gissede. Satte Fahrtøyud og lod Oberstyrmanden fahre ombord til St. Jan for at prøve vores Glas med dets, befandt vores Glas vare meget for smaae, og at St. Jans Bestik derfor var imod 1 Grad meere vestlig end vores. Laante et af dets Glas for at logge efter.

I Dag, da det var St. Hans Dag, red vores Folk til kilden om Eftermiddagen som sædvanlig paa en Hest imellem Store og Fokke-Masten, hvortil en Rytter og Hest var udtaklet, etc. Siden havde de en Bonde med Vogn færdig, som de kiørte til Kilden med, Vognen blev trukket af udklædte Heste, og giorde Bonden især sine Sager meget vel. De havde og et Fruentimmer, en Nar, nogle VildMænd og nogle nøgne Mohrer, der var sværtede over hele Kroppen, hvorved Narren, der var en Soldat, og giorde sine Sager vel, og danset de til sildig paa Aftenen. Ieg havde ladet dem give en Tønde stærk Øll at drikke.

Den 25. Juni 1780. Saae endeel flyvende Fisk i Dag, ligeledes en Hob Krog (?) at drive, som var Tegn til vi begyndte at nærme os Tropicus. Misvisningen tog nu hver Dag kiendelig af, ved 2 Azimuthpeylinger og en ved Solens Nedgang blev den befunden at være i Dag 11 Grader, 30 Minuter nordvestrings. Begyndte at Calfatere Skibet i Dag, samt male det og Chalupperne, sat i alting at giøre Skibet saa smukt som muelig. De flyvende Fisk seer ud som Sild eller Villinger. To meget store Finner de have ovenpaa Ryggen imod Hovedet foraarsager de kan flyve saa længe samme ere vaade, da naar de tørres falder de ned. De flyver kuns op af Vandet for at rædde sig for Bonetter og store Fisk som i Søen til tage dem.

Den 27. Juni 1780. Saae en flyvende Fisk som kom flyvende op i Skibet of der Faldet levende ned. Lttn. tg.. Om Morg. Dr¨te ig km Hm, mtte H:D: srt kld: sgde mm: d¨d, A: L: hs sgde, ja r: dt ike ngt: frndrlg, ig fldt ud (Om Morgenen drømte ieg kom hiem, mødte Helene Dorothea sortklæd, sagde Mamme var død, Anna Leth derhos sagde, ja erdet ikke nogetforunderlig, ieg faldt ud). 

Den 29. Juni 1780. Imod Aften lod giøre Dagsignal for St. Jan at samles bedre som var et stort Stykke fra os, om Aftenen lod stige to Raquetter for den. Om Natten Kl. 12 da vi endnu ikke saae den, lod atter to Raquetter stige, og giorde Natsignalet for at slutte bedre.

Rejse med BORNHOLM – St. Hans og vendekredsen

Den 30. Juni 1780. Fandt ligeledes en levende flyvende Fisk i Skibet paa Bakken.  Hvade just Solen i Dag lige over Hovedet. Ieg tog Høyden af Solen til Middag med en Speilbue, og fik den 89 Grader, 35 Minuter over Horizonten, da man og havde meget Umage for at faaeden i Speilet, og kunde man da den var høyest næsten lade den løbe heele Horizonten rundt med Speilbuen, fik 23 Grader, 22 Minuter, observeret Nordlig Breede. Solens Declination var i Dag 23 Graer, 10 Minuter, altsaa omtrent Breeden lig. Alting havde i disse Dage imod Middag ingen Skygge haft. I Formiddag Kl. 10 passerede Tropicus Canceri paa 23 Grader, 30 Minuters Nordlig Breede. Vores Længde Kl. 12 i Middags var efter Bestikket 341 Grader. 

I Formiddag lod giøre Signal til St. Jan at slutte bedre, som vi i Morges tillige havde maatte holdt endeel ned til for ikke at blive skilt fra den, og da den ikke syntes at observere Signalet, lod skyde et Skud af en 12-pundig Canon, hvorpaa den holdt til os. Kl. 12 Middag lod styre VSV for desto før at bringe Antigua i vester, at vi da kunde seyle ret vester imedens vi endnu var over 100 Miile fra Landet, for at duve den an paa Misvisningen 3 á 4 nordøstrings.

I Eftermiddag holdt vore Folk efter Sædvane sig igien lystig, efter at vi passerede en tropicus. En gammel Mand med et stort skæg, indforet med pelse og 200 Aar gammel var i Fore-Merset tillige med en bjørn, 4 negre og en nar. Den gamle raabte ned paa hollandsk i en raaber med en fæl Røst, hvad det var for et Skib, som kom her til Linie, eller denne circul, hvilken han havde at tage vare paa, og hvor det ville hen. Ham blev svaret derpaa fra dækket i en raaber igien og bedet, han ville aabne Linien og lade det komme igiennem. De kom derpaa alle ned af Bardoner, vendende Hovedet nedad, bjørnen med, der blev ledet i en jernlænke, narren med sin briks, negerne med sabler etc.

Den gamle Mand blev ledet af tvende, havde som en Masque paa og en stor blaaagtig Næse etc. for at se gammel ud. Han begiærede at tale med Capitainen for at bede ham velkommen her og sige, at han havde skaaret Linien over, at Skibet kunne passere frit, da han og ved samme Leylighed fortalte hans Alder, hvorlænge han havde været her, de mange, der i hans Tid var passeret igiennem etc. og bad til sidst at maatte se en rulle paa Mandskabet, hvor mange der var, som passerede nu igiennem. Han fik den, blev sat ned ved et Bord og blev sat store briller paa hans Næse. Ved denne Leylighed blev da hver Mand opraabt, som skriveren maatte hjælpe ham med, og antegnet, hvad de ville i Hønsepenge, som det kaldes, for at have passeret ommeldte Linie førte Gang. Rullen var indrettet for det samme, og skulle saadant være som til den gamle Mand. Ieg gav først 15 Rigsdaler, hver af Officererne og Cadetterne gav 2 Rigsdaler, derefter blev Folkene opraabt, og gav en betient og Under-Officer i Almindelighed 1 Rigsdaler 2 Mark, en Matros, som var helbefaren 1 Rigsdaler, en halvbefaren 4 Mark, en søvant 3 á 2 Mark. Imidlertid dette blev antegnet løb bjørnen om og giorde fortræd, kastede Folk over Ende, løb ned af trapperne under Skandsen, narren giorde sig lystig og diverteret Folkene, 2de af negrene stod Vagt hos den gamle, og beløb det sig, som saaledes blev hønset, til 111 Rigsdaler 76 Skilling, hvilket Mandskabet skulle have i Westindien at holde sig lystig for, soldatesken blev fritaget. Ieg lod give Folkene en Tønde stærk Øll, og dantzede de siden og holdt sig lystig til midt paa Natten, og var der adskillige af Folkene, som dantzede saa vel menuetter som engelskdanse meget vel og efter takter, endog soloer, etc.

Ieg tillod stedse Folkene alle saadanne Fornøyelser, samt at de maatte spille paa Phiol, Dantze og lege saa meget, som de ville, naar der var Leylighed dertil, da Friehed, Fornøyelse og at være ved godt humeur stedse contribuerer meget til sundheden. Og var det saa meget desto meere fornøden at sørge for Folkenes Sundhed paa denne Reyse, da de heele Vinteren havde lagt indefrossen, og udstaaet en stor Kulde ombord, da de nu og i Westindien skulde udstaae en overmaade stor Heedee igien, hvilke store Forandringer aldeles ikke ere gode for Helbreden. Man regnede dette Aar for et epidemisk Aar, i hvilket store Sygdomme skulde gracere, som man paastaar hvert 7. Aar omtrent skal være, og at 1773 havde været det sidste, da der virkelig og gracerede særdeles smitsomme Sygdomme paa Escadren og i Byen. De to Fregatter Kronborg og Møen som forrige Aar havde været i Westindien havde begge haft mange Syge, og den sidste som var der endnu, ved Aarets Udgang alt 50 Mand døde, hvoriblandt en Officer og en Cadet. Ieg havde været lykkelig og endnu ingen Syge haft, en af mine Folk var vel i Algerie død af Forraadnelses Feber, men samme smitsomme Syge havde tillykke ikke grebet om sig i Skibet. Havde i disse Dage været overmaade værmt, dog ey som mig syntes utaalelig.

Den 1. Juli 1780. Saae Tropicus Fugle, der ere smaae og sortagtige, flyver imod Vanet, seer ud som et Slags Søesvaler.

Den 2. Juli 1780. Saae Pigstiært, ere store, sorte Fugle, og da vi i disse Dage omtrent var midt imellem Madera og Westindien, og altsaa paa alle Sider omkring os 2 til 300 Miile fra Land, er det at undre paa, at disse Fugle stedse flyver saa langt fra Land, at man endog paa dem har Kiendemærke, at man nærmer sig Tropicus eller er passeret samme. Det er dog ikke at tvivle paa, at de jo har deres Fødelse og rette Hiem ved Landet eller Strandbredden. Saae og endeel By de Vindt Seylere [tropiske gopler] i Dag, et Slags Fisk eller Vandcreaturer der seer ud som Slim og ligner dem vi kalder Søestierner. I Vandet seer det ud som de seyler bidevindt, og som man i Begyndelsen ikke skulde tage an for at have Liv eller være Dyr. I Middelhavet saae vi og alt endeel af disse.

Den 4. Juli 1780. Saae om Morgenen Kl. 9 en Seyler i SVtV 3½ Miil fra os. Kunde neppe see dens Mærsseyl af Horizonten. Kl. 9½ satte Bramseyl, Læeseyl og Storseyl til i Læe og giorde Jagt paa den. Vi halede stærk ind paa den, som og havde til hvad trekke kunde, men da det kuns var maadelig Kuling, kom vi den ikke paa Siden føren Eftermiddag Kl. 3½. Heiste først Engelsk Flag, disen dansk for den. Den heisede Hollandsk Flag, skulde til St. Eustatius med Provisioner, hans Bestik var omtrent som vores, dog var hans Længde noget vestligere. Havde i samme Tiid næsten Seylet St. Jan af Sigte, at vi maatte strax bærge alting og lade Mærsseylene løbe paa Rand, som om Natten først blev heiset igien.

Idag fornam til til en meget stor Varme, og den største vi endnu havde haft, da Solen skinte endeel og det blæste ikke meget.

Den 6. Juli 1780. Havde om Middagen 17 Grader, 19 Minuter observeret Nordlig Breede, 328 Grader, 26 Minuters Længde. Lod da holde Vest ½ sydlig Cours. Ved to Azimuthspeylinger i Eftermiddag fik hver Gang 14 Minuter nordvestrings Missvisning, og ved fire Peylinger fik 15 Minuter. Vores Distance kl. 12 var 36 ¼ Miil, den største Distance vi endnu i Passaten havde haft.

Den 7. Juli 1780. Om Middagen havde 16 Grader, 57 Minuter, observerede Nordlig Breede og 325 Grader, 29 Minuter Længde. Distancen 42½ Miil. Ved 3 Azimuthpeylinger i Eftermiddag fik 28 Minuter nordøstrings Missvisning. Idag saavelsom igaar kunde regnes for at have et retvisende Compas, hvorfor vore Courser om Middagen heller ikke blev forbedrede efter nogen Missvisning. I Solrendingen saae en Seyler om bagbord 3 á 4 Miil fra os. Solen gik ned Kl. 6 og 28 Minuter. Da vi i Dag til Middag omtrent var paa Antiguas Breede der er 17 Grader, 5 Minuter, og hvilken Øe vi duvede Landet an paa, lod ieg styre ret vestover, da Compasset var retvisende.

Den 8. Juli 1780. Havde om Middagen observeret Breeden 17 Grader, 2 Minuter, Længde 323 Grader, 14 Minuter, havde Antigua i Vester 98 Miile fra os efter Bestikket. Lod endnu styre vester, men forbedrede Coursen i Dag Aften 1 Grad nrdøstrings Missvissning. Ved tre Azimuthpeylinger i Eftermiddag og en ved Solens Nedgang befandt Missvisningen at være omtrent 1 Grad Nordøstrings. Endskiønt vi efter Bestikket skulde være langt fra Land, men efter Missvisningen skulde være det en Haab nærmere, og man ikke kunde viide hvad man paa en saa lang Reyse kunde have misgisset sig, især da vores Loggeglas vare befundne at være for smaae. Saa lod ieg stedse i disse Dage fra om Morgenen tidlig fra i Dag af forcere Seyl til imod Aftenen sildig, da ieg om Natten med smaae Seyl eller opbrast laae og oppebiede St. Jan, som vi om Dagen næsten seylet under Vandet. Og var det til Sikkerhed for os begge, da den frit om Natten kunde seyle til, hvor ieg befandt mig, saa ingen Tiid ved at brase op eller stikke bie derved blev forsømt, da den gemeenlig mod Dagen først kom op til mig, da ieg strax atter paa nye lod forcere Seyl igien, for ved Dagen eller ved Solrendingen at faae Land at see, da ieg om Natten og frit kunde seyle den Distance ieg om Aftenen kunde see fra mig paa Toppen, som omtrent kunde være fem á seks Miil.

Det var egentlig ikke Landet selv ieg frygtede saa meget for, som, da det var Maaneskin, man temmelig vel kunde see 1 a 2 Miil for sig, som den Klippe lidet over Vandet, der ligger udenfor omtrent 32 Miil fra Landet paa 16 Grader, 30 Minuters Breede, og hvilken Breede altsaa falder temmelig nær vor Cours og den Breede, man skal søge Landet paa.

Den 9. Juli 1780. Middag observerede Breeden 17 Grader, Længden 32 Grader, 27 Minuter. Forbedrede Coursen i Dag efter 1 Grad, 30 Minuter nordøstings Missvisning. Ved tre Azimuthspeylinger i Eftermiddag fik 1 Grad, 26 Minuters nordøstrings Missvisning. Inat Kl. 1, da Maanen var gaaet ned, braset op til Kl. 4½ og giorde Signal til St. Jan ligeledes at stikke bie. Saae Skrædere i Dag, der seer ud som store Graae Maager, hørte og endeel Fugle skrige inat. Stod i Dag Middag efter Bestikket 71 Miile fra Antigua. Skrabede, lapsalvede og sværtede Skibet i Dag udenbords. Sværtede Mundingerne af Canonerne.

Den 10. Juli 1780. Middag observerede nordlig Breede 16 Grader, 59 Minuter, Længde 319 Grader, 26 Minuter. Forbedrede Coursen til Middag efter 2 Grader nordøstring. Ved tre Azimuthpeylinger i Eftermiddag fik 2 Grader, 13 Minuter nordøstrig Missvisning. Havde Antigua i Middag 43 ¼ Miil i vester fra os. Inat braset op fra Kl. 1½, da Maanen gik ned til Kl. 4. Saae i Aften endeel Tossefugle, der ere store og sorte. Havde i disse Dage seet en Brig, udentvivl en dansk, tvers og agterud om bagbord som laae med os hen. Vi seylede bestandig vester.

Den 11. Juli 1780. Var om Middagen paa 17 Grader, 2 Minuters Længde, forbedret Coursen efter 2 Grader, 30 Minuter Norøstring. Havde Antigua i vester 12 ¼ Miil. Prayede St. Jan Middag Kl. 1½ som stod 26 Minuter fra Antigua. Sagde til Bille og Berger om Herbst, etc. Ved 2 Azimuthpeylinger i Eftermiddag fik 3 Grader, 27 Minuter nordøstrig Missvisning – som er den Missvisning man snart skulde have Land at see ved, og da vi tillige om Dagen saavel som om Natten havde seet og hørt endeel Fugle, er det ikke at tvivle paa, at vi jo maatte være Eylænderne nær.

Om Aftenen Kl. 6½ ved Solens Nedgang fk Land af America at see fra Toppen forud, som ikke kunde efter Breeden være andet end Antigua. Giorde i Dag Signal for St. Jan, at vi saae Land, men som ieg for Skumlingens Skyld ey var forsikret om, den havde seet Signalet, lod ieg giøre Natsignal for at see Land. Kl. 8 lod ieg giøre Signal for at dreye bie for Landet sydover, og for St. Jan at slutte bedre. Gav den som først havde seet Landet en Ducat.

Den 12. Juli 1780. Formiddag Kl. 4½ fik Landet Antigua at see udi VNV, dreyede af og holdt Cours igien. Saae adskillige Seylere. Kl. 6 peylede den østlige Pynt af Antigua i NNO 3 Miil fra os, saae Montserrat forud. Kl. 5 saae ieg Antigua og første Gang Land af den nye Verden. Kl. 7 prayede en dansk Brig som kom fra Randers. Passerede Antigua om Styrbord. Kl. 9½ havde Længden af Montserrat og passerede samme om bagbord. Kl. 11 Redonda om styrbord, derefter Nevis, St. Christopher, St. Eustatius og Saba, alle ligeledes om styrbord. Havde dette sidste om Aftenen tvers for os, og satte Coursen om Natten med smaae Seyl til St. Croix, som regnes at være 18 Miil derfra, da St. Jan ikke kunde følge os. Om Natten stak bie for Mørkets Skyld fra Kl. 4 ¼ til 5. Havde i Eftermiddag seet en Mængde store Fisk omkring Skibet, som løb med os. Seyladsen saa snart man kommer indenfor Antigua i den Caribiske Søe er angenehm, hvor den megen Slingring som for den meeste Tiid er i Passaten hører op. Man faar idelig nye Øer at see, da saasnart man har den ene paa Siden kan man i Almindelighed strax see en anden forud igien, og ofte adskillige paa en Gang. det var noget disigt i Dag at man ikke saa nøye kunde see op af Landet paa Eylænderne som sædvanlig. Redonda er allene en stor rund Klippe, hvorpaa opholder sig en stor Mængde Fugle.

Den 13. Juli 1780. Formiddag Kl. 9 fik St. Croix at se i WSW, giorde Signal for St. Jan at se Land, som den repeterede. Kl. 10½ havde dennes Østpynt tvers. Kl. 12 passerede Bokken Eyland, Kl. 1 vendte Nord ud fra Havnen af Bassinen og dreyet bie for at faae Lods ombord. Kl. 1 ¼ kom han ombord, vendte adskillige Gange og Kl. 4 ankrede tæt uden for Basinen af Byen St. Croix paa 15 Favne, paa en Banke som kaldes Blaae Bande, hvor dybgaaende Skibe gierne legger sig, især svære Skibe imod Slutningen naar de er fuldladet i Bassinen, men ikke der kan tage alting ind, da de tager det sidste ind der, hvorfra de da og læt kan gaae Seyl, og uden Lods. Fregatten som kuns stikker 16 Fod kunde nok løbe ind i Bassinen hvor der er imod 18 Fod, men da den er lang, er det af nogen Vanskelighed naar den hastig skulde luve og dreye, at den ogsaa hastig kunde giøre dette, som var fornøden, da Indløbet er smalt. Naar man ankrer paa Blaae Banke, løber man med smaae Seyl saa høyt op paa Banken som er Sand, at Forenden af Skibet rører Grunden lidet, og da lader Seylene bakke, at Skibet gaar fra Grunden igien, da man i det samme lader Anker falde. Man er nødt til dette for at sette Ankeret saa høyt paa Banken at det ikke skal rykkes ud af Banken igien, da udenfor den er steyldybt. Endskiønt vi ankrede paa 15 Fod og stak kuns paa 1½ Qvart Toug, havde vi dog 14 Favne vand ved Skibet. Fregatten St. Jan vilde løbe ind i Bassinen men nægtet i en Vending og havde nær drevet os for Bougen, dersom vi ikke hastig havde stukket meere Toug, saa han og maatte ankre paa Banken. Havde fuldt af Fremmede fra Byen i dag ombord.

Skrev General Major Clausen, der var General Gouverneur og Ridder af Dannebrog, til, og meddelte ham min Ankomst. Saae i Formiddag en stor Hay tæt ved Skibet, og hvor en stor Mængde flyvende Fisk bestandig fløy op i Veyret for ham ligesom han nærmede dem.

Rejse med BORNHOLM – Ankomst til St. Croix, Middag hos Købmand Heiliger

Den 14. Juli 1780. Formiddag Kl. 11 tog i Land til St. Croix i fuld Equipage, gik til General Major Clausen, som er General Gouverneur, til Regierings Raaderne, Justitz Raad Lindemann, Laurberg og giorde dem en Visit, ligeledes hos Major Hederich paa Fortet og besaa det. Var inviteret til en rig, Engelsk Kiøbmand Heiliger at spise til Middag tillige med Generalen og de fornemste af Byen.

Det var et meget stort Selskab af Fruentimmer og Mandfolk. Man spiste vel, havde en Haab Mad, en meget stor Skildpadde, etc. Af Frugter kiendte ieg ingen uden Abelsiner og Vindruer, der var eller Ananas, Mameyer, Granadeller, Cajou, Knæppe, Bentanna, Rolling-Æbler, Advocater, etc. som ieg alle saa vel som Skildpadden smagte for første Gang. Negre og Negerinder saa vel som Mulatinder vartede op ved Bordet i saadan en Mængde, at der næsten var en ved hver Stol. Førend man gaar til bords, saa vel som naar man har spist, gaar Negerinder og Mulatinder omkring med Vandfade og vandkander til at to Hænderne og Munden, da der hænger Haandklæder paa Skuldrene af dem til at tørre sig med. Da vi havde spist, blev der sat SpilleBorde for Mandfolkene, Fruentimmerne gik op og lagde sig til at sove, etc.

Saa snart ieg talte med General Clausen, forlangte han strax af mig, om ieg ville saa snart mulig convoyere en Del Skibe til Guadelupe, som ieg sagde ja til, at saa snart ieg fik mit Vand fyldt. Han gav mig strax en Skriftlig Anmodning derom.

Om Eftermiddagen var til Kammer-Junker Waltersdorffs, til Kancelliraad Evalts og adskillige flere Steder, ligeledes hos Capitain Morgenstierne paa Cayen (en liden Ø tæt ved Byen), der er Oberlods, derfra tog om Bord om Aftenen imod Mørkningen.

St. Croix er en meget smuk Ø saa vel til Anseende fra Søen som inden til, og ved første Anseende af den syntes ieg at blive meget rørt og fornøyet at se saa smuk en Ø under saa langt bortliggende Clima at tilhøre de Danske, og endnu mere, da ieg kom paa den og hørte det Danske Sprog, saa Danske Skikke, etc, der at herske, og det store Tal Negre og Mulatter, der var under deres Herredømme, og af saa lidet et Tal at blive holdt i ave. Det var og et frapent Syn at se, da ieg kom i Land, næsten hele Strandbredden at vrimle af sorte Mennesker og Børn, hvoraf en stor Del var gandske nøgne, en større Del havde alene som et Skiærf om Livet, nogle havde og Klæder paa.

Generalgouverneurens Hus er prægtigt og af megen Anseende, fornylig bygt eller gandske repareret, de andre Huse er i Almindelighed ikke prægtige, da mest af Træ, men dog af Anseende formedelst deres kølige gallerier, de alle have saa vel til Gaden som til Gaarden, og hvor man mest opholder sig, som giver et smukt Syn til Gaden. Vinduer og Døre staar ellers her stedse aabne. Sengene er brede, bestaaende af nogle faa Matrasser med Florsomhæng for Musquetter. Møblerne er ikke mange eller synderlig af Anseende og Pragt, dog mulig kostbare, da de gemeenlig er af Mahogine, men af en simpel Facon.

Rejse med BORNHOLM – Ankomst til St. Thomas

Den 15. Juli 1780. Om Natten Kl. 3 lettede Anker og gik Seyl til St. Thomas. Holdt Cours NtW. Kl. 5½ saa Eylandet St. Jan forud. Kl. 6 fik Fuglelippen at see forud i Læe, styrede da NNW. Kl. 7½ fik Snouven Lærken at see, commandeeret af Premier-Lieutenant Lütken, den heiste Flag, da vi og heiste vores. Kl. 7 ¾ passerede Fugleklippen eller Fugleskiæret. Saae Franskmandens Klippe om Bagbord, som ligner en Seyler. Kl. 8½ passerede Bakken Eyland, passerede ligeledes Printz Robert inde i Havnen, og ankrede Kl. 9 i Havnen af St. Thomas paa 22 Fod Vand, Steengrund. Forefandt Fregatten Møen her, commanderet af Capitain Budde, som prayede os og spurgte om vi skulde løse ham af, hvortil ieg svarede ja. Lütken kom og ind i Havnen, han kom ombord og fik sine 11 Mand, ieg havde til ham, da den ene var død. Ieg tog ombord paa Fregatten Møen og fik endeel Papiirer, og med det samme løste Budde af, leverede ham de Breve fra Collegiet, ieg havde til ham. Han havde engang convoyeret to Skibe til Guadeloupe, og paa samme Tour forlist et Anker. Skulde nu anden Gang convoyere Skibe frem og tilbage til samme Stæd, men hvilken Expedition ieg nu imodtog. Hand fortalte mig at min Kone da ieg reyste græd, og ieg græd og. Om Aftenen skrev Collegiet og min Kone til med et Skib som just næste Dag seglede.

St. Thomas har en meget god Havn, hvor der er opper for alle østlige, nordlige og vestlige vinde. Sydenvind kan blæse aaben derind, dog ikke med megen Force, da Printz Robert og andre Skiær, som stikker tværs ud fra det østlige Land, giver nogen ly. Havnen er omtrent i en Circul, synes uden fra ikke saa indelukt, som den virkelig er, naar man kommer ind i den. Den omgives af Bierge og høyt Land, har en god Holdebund, dens dybeste er    vfod, vist en af de bedste paa alle de Caribiske Øer, som og kan sluttes deraf, at de famle Flibustier eller Engelske og Franske Sørøvere havde udvalgt samme til deres Oplag, og hvor de delte deres Røvergods, som de derfor med Taarne havde befæstet, og hvoraf adskillige ses endnu.  Havnen, endskiønt den ikke er anderledes end den er kommen fra Naturen, kan dog tiene som en Orcan-Havn, men som naar man ville forbedre den noget at Skibe som stikker dybt kunne lægge om ved Vater Eylandet, fuldkommen skulle kunne tiene dertil og være Byen til stor Fordeel, da det ikke ville feyle mange Skibe her ville oplægge i Orcan-Tiiden. Byen har ikke stor Anseende til Søen, som er kuns liden og bestaar af en Gade, dog giver Fortet, som har et godt Vaterbatteri og nogle store Huse med smukke Gallerier, den nogen Anseende.

Den 16. Juli 1780. Om Aftenen Kl. 6½ tog første Gang i Land i St. Thomas i Eqvipage, giorde Commandanten Oberst Melleville og Etatz Raad Henrichs en Visit. Spatzerede Gaden op og ned engang og tog om Bord. I Aften og Nat var mine Officerer til Ball i Byen. Havde i Eftermiddag meget grandt kunnet set Eylandet St. Croix og især Maronbjerget, hvilket Eyland regnes at ligge 10 Miile herfra. Antog i Dag til Fregatten den samme Lods, Møen havde haft, navnlig Surian, som var Borger og Planter i St. Thomas, havde nogle Gange og ført en Bark, han sagde sig at være kendt ved de Caribiske Øer, men andre sagde, han lidet eller intet var kendt, ikke engang ved vores egne, men her var ingen anden at bekomme, skulle have fri Kost i Cahytten og 1 Rigsdaler om Dagen.

Den 17. Juli 1780. Tog i Land om Eftermiddagen Kl. 5½, giorde Kammer Raad Schwartzkop, kommerceraad Reinke, Agent Krag, Etatzraadinde Haagensen, Frue Beverhoubt, den gamle Agent de Vindt, Capitain Kaas en Visit. Spatzerede ud af Byen til Kirkegaarden. Saa Lieutenant Schindels og Cadet Lunds Grav, etc. Beverhoubterne har der en smuk muuret Begravelse, etc. Tog om Bord om Aftenen. Skrev General Clausen til i Dag og giorde ham den Forestilling om at der staar i Instructionen, Fregatten ikke maa holde Søen i Orcan-Tiid.

Den 18. Juli 1780. Skrev Collegiet og min Kone til i Dag ved en Skipper. Kiøbte i Dag ½ pibe Londonner Madeira Viin for 85 Rigsdaler.

Den 19. Juli 1780. Giorde den Franske Major Vatabel mig anden Gang Visit i Dag, endskiønt ieg ingen havde giort ham. Fik Brev fra Clausen i Dag, som satte det aldeles i mit eget valg, om ieg ville gaa eller ikke, men han ville paa ingen Maade have noget Ansvar, etc. om Orcan skulle indtræffe.

Den 20. Juli 1780. Skrev Clausen til igien, at ieg ville gaa, etc. I Eftermiddag var i St. Thomas hos Malleville, Major Kronberg paa Fortet, Krag, hvilket sidste bad, ieg i Morgen Middag ville spise Skildpadde hos ham. Spatzeret om Aftenen og tog ombord. Fik i Dag Brev fra Clausen, dateret den 14. om 2de Skibe tilhørende John de Wint, som og ville convoyeres til Guadeloupe.

Den 21. Juli 1780. Om Formiddagen var Oberst Malleville, Etatz Raad Henrichs, Krag, Schwartzkop, Kronberg, etc. om Bord hos mig og giorde Contravisit. Lieutenant Lütken var i morges igien gaaet Seyl med Lærken. Om Middagen spiste ieg hos Krag. Fregatten Møen som var gaaet Seyl til Westenden af St. Croix i Eftermiddag tilbage og gik til Ankers udenfor Havnen, den havde Brev med til mig fra min Kone, dateret 13. Juni, hvori hun skriver, hun ikke ved om ieg er her eller i Middelhavet, men som først efter min Afgang var ankommet, etc. Fik at vide af Budde, som havde faaet Brev, at Stockfleth med Fregatten Christiania skulle med det første her ankomme for at afløse, etc. At Clausen havde meldt og sendt Copi af mit Brev til det Udenlandske Departement, etc. Kl. 6 tog ombord. Var ombord hos Lieutenant Stibolt, som havde meldt sig hos mig til Convoy til Guadeloupe. Havde commanderet Coffardie-Skibet Damerne, som førte 20 Canoner, hvorpaa Second-Lieutenant Kriger og befandt sig som Seconde-Capitain. Han havde haft den Maleur af en Engelsk Caper under Hitland at faa et lag af ham med Skraa, hvorved hans Stoer-Mast og adskilligt i Skibet var bleven forskudt og Lieutenant Kriger bleven blesseret i den venstre Arm, at han bestandig maatte bære den i et Klæde, og stedse ville forblive stiv, hvilken man i Førstningen ville sat af ham, etc. Bemeldte Caper havde givet ham dette Lag, fordi efter at han havde brunget til for ham ikke hastig nok havde sat Fahrtøy ud.

Den 22. Juli 1780. Skrev 3 lange Breve, til Collegiet, Holmens Cheff og min Kone, som kom med Fregatten Møen. Kæmmerer Graae, der havde været arresteret i Tortolle, giorde mig Visit, etc. Laante Chaluppen til Møen, etc. 

Den 23. Juli 1780. Søndag. Spiste i Dag til Middag hos Malleville paa Fortet efter Skriftlig Invitation, var stort Selskab, Henrich, Krag, Schwartzkop, Lindberg, etc. Besaa Fortet baade oven og neden til. Kirken er og her, saa uden for den paa den almindelige Gaard at Gouverneur Major von Heldens Gravsten laa til Parade endskiønt han ikke der ligger begravet. Vinden var i Eftermiddag hel paa SW, som er meget rart. Spatzerede til den liden Bay ved Vater Øen, etc. Budde var gaaet Seyl i morges til Europa.

Rejse med BORNHOLM – Bal i St. Thomas

Den 24. Juli 1780. Var om Aftenen og Natten til Ball til Kammer Raad Schwartzkops efter Skriftlig Invitation, hvor alle de fornemste Fruentimmer og Mandfolk i Byen var. Ieg kom Kl. 7 og tog bort Kl. 1. Kl. 11 blev spist i galleriet til Søen, var nok 50 til 60 Personer. Ballet varede til Kl. 5.

De creolske Fruentimmer er i Almindelighed undseelige, haver ikke Education, taler inte og af Undseelse næppe svarer, naar man taler til dem. Formedelst deres gule Couleur og liden Comportement er de siælden hverken smukke eller yndige. Nogle klæde sig og Dantze temmelig vel, andre meget ilde. Frøken Beverhoupt, etc.  Negre spillede til Ballet, saa og en af mine Chalup-Roere.

Havde i Dag givet de tre Skibe Damerne og to Barker, som skulde gaae under Convoy med mig til Guadeloupe Signaler – Annammede i Eftermiddag 25.000 Styck von Achten i fire Tønder af Compagniet, for at bringe til Guadeloupe og levere til Casse Major. Det ringet i Eftermiddag i en Time til Bededagen som var imorgen, at Gud vilde bevare dem for Orcanen, hvilken Tiid imorgen tog sin Begyndelse, og vedvarede til 25. October.

Den 25. Juli 1780. Fik ieg efter Begiæring 1000 Rigsdaler Westindisk Courant til Fregattens Udgifter af den kongelige Casse her. Fik Skriftlig Forsikring i Dag fra hvert Skib, at de ikke havde noget Contrebant inde, samt ved en Officer lade hvert Skib visitere. Havde og faaet Skriftlig Forsikring fra Administrationen at ingen af Compagniets Skibe som ieg skulde tage tilbage igien havde noget forbuden. Fik og en stor Deel Penge fra Vatabel at levere i Sæk. Om Morgenen lættet Sværankeret og lod varpe høyt øster op i Havnen for at kunde gaae Seyl derfra og knibe tæt om Printz Robert for at faae høyde nok at legge Havnen ud, og det yderste Fort forbi. Eftermiddag Kl. 2 lættede ieg og gik Seyl med de tre Skibe. Om Aftenen Kl. 11 vendte ieg for St. Croix ved Basinen. Damerne seylede slet og opholdt os meget.

Den 26. Juli 1780.  Formiddag Kl. 10 vendte tæt udenfor Grønkayen af St. Croix nordover.

Den 27. Juli 1780. Vendte om Formiddagen Kl. 11 tæt udenfor Nordmands Eyland, saae St. Thomas, St. Jan, Tortola, Spanish Town, etc. De to Barker seylede vel, især den ene som var en Peylerbaad, som i godt Veyr naar der ikke gik Søe kunde ved Vinden seyle bedre end vi og tage Luven fra os. Om Aftenen, Natten og til næste Morgen Kl. 9 var det en forfærdelig Lynild og Torden overalt i Horizonten, hørte ofte Torden paa en Gang paa to forskiellige Stæder. Nogle Tordenskrald fulgte strax paa Lynilden og som et overmaade stærk Canon-Skud, hvilket var Tegn det var lige over Hovedet. En mægtig Platzregn var det bestandig tilligemed, Horizonten overalt tyk, og alle Tegn paa en Orcan vilde komme, dersom ikke Tordenen efter gammel Sagn havde forsikret for den. Havde i Dag imellem haarde Travater med Vinden heel til Nord.

Den 28. Juli 1780. Maatte om Morgenen holde ned til Damerne der i Nat var drevet 3 á 4 Miil i Læe, udentvivl ved at legge forkerte Bouger over, og ikke de vi havde lagt. Om Middagen lagde vi dog alle Østenden af St. Croix forbi, da Vinden med Tordenen som endnu iblandt vedvarede ofte gik til Nords. Da Vinden stedse er til Øster er det af nogen Vanskelighed at krydse sig op til det Franske Eyland Gouadeloupe, der for den største Deel er stik imod, især med Convoyskibe saa snart der er en der ikke seyler vel. Capitain Budde havde været 22 Dage om at krydse sig dertil, og havde gaaet meget syderpaa som han troede efter Lodsens Beretning at skulde være fordeelagtigst. Ieg agtede saa vidt muelig at holde Øerne i Sigte, men nøye paase paa at vende eftersom Vinden gik nogle Streger til Nord eller Syder, alt som den Boug kunde være fordeelagtig til at nærme Stædet, samt ved Høyden om Middagen stedse at forvisse mig om hvad Øe ieg var under, som var den bedste Landkiending, da Lodsen ventelig ikke ret kiendte dem, men som alle laae saaledes at de godt kunde duves an paa Breeden, da mig syntes endskiønt ieg eller ellers ingen paa Skibet tilforn havde været her, at dette ikke kunde bedrage.

Den 29. Juli 1780. Maatte adskillige Gange giøre Signal for Fregatten Damerne om at slutte bedre.

Den 30. Juli 1780. Om Aftenen saae Land af St. Christopher, eller som Englænderne kalder det St. Kiths, ligeledes Morgenen derefter ved Solens Opgang. En af Barkerne giorde Signal for Ulempe i Dag og havde faaet sin Gaffel brækket. Vores Tømmermand foer der ombord, kom tilbages igien, og maatte vi lade ham giøre en nye her ombord, at han ikke skulde forsinke os ved ikke at kunde føre Seyl.

Den 1. August 1780. Befandt om Middagen ved observerede Breede at være paa Høyde med Basseterre og samme passeret, da vi havde 15 Grader 35 Minuter Nordlig Breede. Guadeloupes Sydhuk eller Basseterre ligger paa 15 Grader, 57 Minuters Breede. Var omtrent 9 Miil fra Landet. Om Aftenen saae Maanen formedelst den tynde Luft her er, da den var kuns en Dag gammel med Øynene, at see ud som en langagtig Stierne. I min store Kiggert kunde ieg derimod næsten af den heele halve Cirkul see Randen, men af megen liden Tykkelse, næsten kuns som en Traad. Kunde ellers see lyse Pletter her og der i det nærmeste af den mørke Maane, som nok maae være høye Stæder paa Maanen.

Den 2. August 1780. Om Eftermiddagen Kl. 4 fik en haard Travat med Blæst og Regn, den haardeste vi endnu havde haft i Passaten. Lod Merseylene løbe. Saae derefter et Taageland, men saa livagtig, at vi og i Særdeleshed Lodsen i lang Tiid antog det for Guadeloupe, men det reyste omsider og fordeelte sig, men forblev dog tykt der, saa der udentvivl har været Land deri, men som vi for Tykket ikke kunde see.

Den 3. August 1780. Om Morgenen fik en haard Travat igien som vi maatte lade Merseylene løbe for. Kl. 9 saae Land af Domenique. Om Eftermiddagen saae Guadeloupe, kunde og see Montserat, Les Saintes og Domenique. Krydset os op under Guadeloupe, men om Aftenen maatte holde 1 Miil af efter Damerne.

Den 4. August 1780. Krydset os op under Basseterre. Om Formiddagen Kl. 10 da vi kuns var nogle Miile derfra giorde Signal for enhver at giøre sit bedste, men Fregatten Damerne giorde siden Signal for at vilde tale med os og tillige med et Canon-Skud. Holdt ned til ham, da han paastod at der to Capere havde stukket ud fra Landet efter ham, været ham temmelig nær, og vilde tage ham. Endskiønt ieg kuns havde Ordre til at convoyere Skibene til Høyden af Stæderne hvor de skulde til, saa forblev ieg dog hos dem, saae at ingen af os kom til Ankers i Aften.  Samme Capere havde først fløgtet da han skiød og vi holdt ned til ham. Vi havde kuns været en god Fierdingmiil fra dem, men ikke observeret dette. Om Natten drev vi alle brav af igien.

Den 5. August 1780. Krydsede heele Dagen under Guadeloupe med Passaten, men som de andre ikke kunde legge Landet op, holdt vi os efter dem. Giorde Signal for enhver at giøre sit Bedste. Saae stedse Byen Basseterre, Castellet, Forterne og Skibene paa Reeden. Et af Grønlands Fahrerens Fahrtøyer kom ud med Capitain Jansen og Boyesen for at melde sig til Convoy, og for at bede fra Camajor om de Breve som kunde være til ham.

Den 6. August 1780. Havde om Natten lagt heel hen ad Les Saintes og Domenique for at faae Høyde til at legge Basseterre op. Havde om Morgenen Høyde nok dertil, men ventede paa Convoyskibene at de først skulde gaae til Ankers, som ieg i tre Dage havde opholdt mig efter. Damerne løb ind paa Reeden, men strax ud igien, da den fik Ordre om at gaae til Grandeterre til en Havn kaldet Pointe-á-Pitre, der er en god Orcanhavn for der at ligge med Sikkerhed at lade, da Basseterre er af Farlighed i Orcan-Tiiden at ligge ved. Kl. 12 løb ieg ind og ankrede ved Basseterre da Barkerne vare i Nærværelsen, og ankrede ligeledes strax efter. Fik strax et Brev da vi var komne til Ankers fra Cassamajor, Det Wesindiske Compagnies Agent der, at saasom det var i Orcan-Tiiden, kunde Fregatten Damerne ikke blive der liggende for at indtage Ladning, da det var en meget farlig Havn, men havde faaet Ordre at gaae til Grandeterre eller Pointe-á-Pitre, som var en god Orcanhavn og i Nærværelsen, og da de to af Compagniets Skibe endnu ikke i 8 Dage kunde blive færdige som ieg skulde convoyere tilbage, skeete Compagniet en Tieneste om ieg vilde convoyere det dertil, imidlertiid. Dette Brev skulde ieg ellers haft i Søen, men traf mig ikke der. Uagtet ieg nu alt var kommen til Ankers, og aldeles ikke havde dette nødig, da ieg endog alleneste kuns skulde convoyere til paa Høyden af Guadeloupe, og ikke havde haft nødig at bie engang efter de andre som først saa sildig blev færdige, da de strax, efter et givet Signal burde kommet ud til mig, saa vilde ieg dog tiene Compagniet deri, for at viise at ieg giorde alt hvad der var muelig og tilladelig til dets og KiøbMændenes Fordeel. Sendte en Officer til General Gouverneuren, Cheff d’Escadre Grev d’Arbov for at lade viide vores Ankomst og Ærinde. Los os sakke ved et Varp ud af den Mængde Fahrtøyer, vi var kommen ind imellem og lættede strax igien. Fik en Fransk Lods ombord til Pointe-á-Pitre, en gammel Mand, 72 Aar, der var en berømt Caper Capitaine i sidste Krig, blesseret og forhugget, navnlig Fingjol. Var ellers noget af Dvergarten, havde et meget stort Hoved, overmaade korte Arme, etc. Leverede da ieg var kommen under Seyl de 25.000 Styck von Achten til bemeldte Cassamajor imod hans Qvittering. Efter hans Forlangende lod ieg ham spise i Cahytten, hvor ieg nu havde 11 ved Borde. Tog Damerne, som krydsede udenfor, under Convoy igien. Lagde over ad Domenique. Saae imellem Guadeloupe og Les Saintes Øen Marie Galante som er et lavt Land. Om Aftenen havde vi meget haarde Travater med Lynild og Platzregn, for hvilke vi en Gang maatte lade Merseylene løbe, som der var to Rev i. Man berettede paa Guadeloupe i Dag at den Engelske Flaade var for 8 Dage siden seet der udenfor.

Den 7. August 1780. Krydsede hele Dagen imellem Sencterne og Domenique især saa vidt muligt under den sidste for at lægge de første forbi med alle de Seyl til, som Fregatten kunne holde det med hos os. Men Strømmen var overmaade haard og os aldeles imod, Vinden NO. Vendte om Aftenen tæt under Domenique.

Den 8. August 1780. Om Morgenen vendte atter tæt under Domenique ved la Grande Anse eller Point Ronde, som er en god Havn, hvor der laa Skibe og en Kongelig Fransk Krigs-Fregat, vi hejsede Flag for Forterne paa Øen, som alle igien svarede med deress Flag. Saa Point du Capucin, der er 2 spidser og ligner meget en Stol. Morne Espagnol, et høyt Land. Om Middagen Kl. 12 fik en haard Dravat, den haardeste vi endnu havde haft. Lod Mærsseylene løbe, men Foremerseylet og Store-Merseylet skørede dog, Damerne fik og Skade, havde om Formiddagen vendt tæt ved den østligste Ende af Sencterne. Om Eftermiddagen Kl. 4 passerede os to Franske Capere med Vimpel, som begge da de kom imod os strøg samme og hejsede deres Flag. Vi svarede igien med vores.

Den 9. August 1780. Formiddag Kl. 9 fik imellem Sencterne og Domenique en haard Dravet med en forfærdelig Regn af overmaade store Draaber, uagtet Mærsseylene løb, skørede de dog begge to for Merseylet fra øverst til nederst, at vi strax maatte slaa det fra og et nyt under. Den Franske Lods forsikrede at med denne Vind og Modstrøm skulde det være umuelig at komme til Grandeterre eller engang at legge Les Saintes forbi, men at vi endog kune staae Fahre for at drive meget nedenfor Guadloupe, da man endog havde Exempel paa at Skibe med denne Vind og Strøm endog var dreven til det faste Land, og da ieg ikke havde Tiid at opholde mig, og alt faaet Merseylene Skiøret, Klyverbommen brækket og endeel af Takelagien i Stykker, lod ieg giøre Signal for Damerne at løbe mig agterom, og communicerede ham samme, at endskiønt ieg havde lovet at see ham i Sikkerhed til Grandeterre, saa da vi nu paa 4. Dag havde lagt og krydset imod Vind og Strøm og meere tabt end vundet, turde ieg ikke opholde mig længere, men maatte stræbe at naae Basseterre igien. Maatte med Force af Seyl boute for at naae Basseterre, men kunde ikke legge det op, og om Natten formedelst stærk Strøm endnu drev længere ned. Inat havde en stadig Trerebet Merseyls Kuling med Travater og Regn. Havde i Dag under Dominique atter haft Solen lige over Hovedet hvor Breeden var 15 Grader, 40 Minuter og Solens Declination 15 Grader, 39 Minuter, 36 Secunder. Pompede lentz i Dag med 1140 dobbelte Steeg.

Den 10. August 1780. Krydsede heele Dagen under Guadeloupe for at legge Basseterre op, men formedelst Modstrøm, variabel Vind og Stille under Landet kunde ikke. Vendte nogle Gange under Bouillante (et naturligt varmt Bad ved en Kiærke af hvilken staar en stor Røg og Damp op). Havde imellem haard Kuling med alle Vinde, uroeligt Veyrligt med overmaad styrtende Regn alle disse Dage. Uagtet den Franske Lods viste alle Finesserne med at boute her under Landet og at profitere af de foranderlige Strømme og Vinde under Kysten, kunde vi dog ikke synderlig vinde. Observerede Damerne, der og havde Fransk Lods, var ligeledes kommen tilbage under Basterre og sendte Fahrtøy iland, men siden gik til Søes igien. Vi satte en Fyr mod Natten op formedelst vi var Landet nær, da man ellers i Krigstiid skyder fra Batterierne paa de Skibe som ikke har dette Tegn paa Venskab og Fredelighed.

Den 11. August 1780. Krydsede vi og buxerede til om Eftermiddagen Kl. 2 os op til Basseterre med variabel og stille, da vi ankrede i Bugten hvor de Franske kongelige Fregatter pleyede at legge sig. Havde faaet den sædvanlige Franske Havnelods ombord, da den gamle gik i Land. Laae paa 11 Favne Sandgrund. Førte et Varp ud for Søevinden paa 37 Favne Sand for at holdde Kl:anker. Sendte en Officer til Generalen og tilbød at salutere Fæstningen imod at faae Skud for Skud, men som han ikke denne Tiid var paa Øen, kunde ikke faae Svar, da Lieutenant du Roi intet kunde sige derom. Vinden var i Dag 3 á 4 Timer WNW her, som er overmaade rart, da det er Søevinden, saa at dersom det blæsede nogenledes stærk med samme Vind, maatte alle Skibene hastig gaae paa Landet, efterdi de ligger det saa nær, at de umuelig kunde komme tilsøes. Om Aftenen blev skudt tre Skud med Skarp for en Seyler som nærmet Landet uden Fyr. Det havde i Dag været en overmaade varm og travallient Dag for os alle, med de mange Vendinger og Arbeide under Landet, hvor Heeden fremfor i Søen ved det høye Land er utaalelig. Hakkediserne (der er som en Slags Græshopper, men med en langt stærkere Røst) giorde i disse Aftener og om Natten en saa mægtig Allarm ved Strandkanten, at man endog paa Skibet næsten ikke kunde have Ørenlyd.

Den 12. August 1780. Giorde Casamajor mig Visit og bad mig til i Morgen Middag at spise hos sig. Eftermiddag Kl. 5 tog iland i fuld Eqvipage med to Officerer. Giorde Visit til Lieutenant du Roi, til Casamajor, til Madame de Vatable, til hendes Cousiner og nogle andre Fremmede. Man sad saaledes i Visit gemeenlig udenfor Huuset paa Stole paa Gaden. Sad ligeledes om Aftenen udenfor Fingjols Huus, der her tre smukke Døttre. Blev omført af Casamajor. Var i Vatables Have, som er smuk. Spatzeret om Aftenen i Promenaden, hvor ieg hørte Janitzkar Musik efter at der var slaaet Retraite. Kl. 8 tog ombord. Var beed at spise ude paa Mandag. Kunde ombord see baade Montserrat, Les Saintes og Dominique. Havde heele Dagen fisket efter Fregatten Møens Anker den havde forlist her forrige Aar.

Den 13. August 1780. Undskyldte mig fra at spise hos Casamajor i Dag, da han havde saa mange Tienester at bede mig om i Dag, som ieg umuelig kunde udrette, blandt andet at convoyere hans Skibe til St. Thomas, hvilket alt ieg underhaanden havde faaet Efterretning om, og som endog nogle af vores egne deels havde skrevet ham til om, deels muelig sagt, at saadant nok kunde lade sig giøre. Men ieg lod alle Officererne gaae og blev allene ombord. Der var ellers meget stort Selskab. Fik i Eftermiddag en saa forfærdelig Mængde af Pakker, Kister, Casser, Sække med Caffebønner ombord, at Skibet gandske blev bestuet paa Dækkene, og som man sagde deels tilhørte Det Westindiske Compagnie, deels Casamajor og hans Svoger, hvilket Officererne, sagde man, havde tilladt at kunde føres ombord, men udentvivl Bille allene, da ingen af de andre havde saadan en Dristighed, og som ieg ikke vilde lade føre fra Borde igien, da det alt var ankommet. Spiste en Mængde Vindruer i Dag. 

I Formiddag meldte fire Danske Barker sig til at gaae under Convoy med mig til St. Thomas, den ene af dem havde to Master som en Sconnert, og laae her paa Reeden føren vi kom, en af de andre Barquer var fra St. Croix, de to andre vare de ieg havde med mig herned. Men da min Instruction befalede ieg ikke maatte tage andre Skibe under Convoy uden de General Gouverneuren navngav og anmodet mig om at tage, svarede ieg dem at ieg ingen directe kunde tage under Convoy, eller give Signaler, men for at være dem til Tieneste saavidt muelig, gav ieg dem at forstaae, da de frygtede sig for Capere, at dersom nogle Danske Skibe paa min Hiemreyse i mit Paasyn og i Nærværelse af mig af saadanne blev foruroligede, skulde ieg stedse tage dem i Protection, hvormed de vare tilfreds; egentlig var det og kuns de tre Barquer som begiærede Convoy. Hovet Piine Aften, Natten og næste Dag. Fyldte i Dag 48 Aar, og indgik i det 49de Climacteriske Aar, i hvilket min Morfader, en Granoncle og en Oncle var død.

Den 14. August 1780. Beed at spise til Middag hos Madame de Vatable. Undskyldte mig da ieg ikke var vel, heller ikke vilde være Vatable forbunden, men tillod alle Officererne at gaae efter deres Begiæring. Kiøbte i Dag et stort Sukkerfad af det Franske hvide Puddersukker til Cahytten og de Syge for omtrent 90 Rigsdaler i Danske Penge, veyede 980 Pund. Efter Lieutenant de Roi’s Begiæring lod ieg i Dag visitere paa alle de Danske Skibe som fandtes paa Reeden efter nogle Franske Soldater der af Garnizonen var desserterede, men fandtes ikke derpaa. De to store Skibe ieg skulde have tilbage med mig under Convoy meldte sig færdige inat. Havde maattet opholdt mig efter dem i 11 Dage, da ieg d. 3 kom her udenfor. Fik Efterretning i Dag at Damerne skulde have faaet Skade og laae endnu for Strømmen i La Grande Anse, at den store Engelske Flaade var gaaet fra St. Kitts til St. Lucia. Hørte en Canonade i Dag noget borte. Talte med Bille i Dag om alt det Kiøbmandsgods ieg saa uventende fik ombord igaar. En Passagier gav ieg tilladelse at følge med os til St. Thomas.

Fisket efter Møens Anker i Dag, fandt det ey. Betalte min Regning. Havde stedse skudt Vagtskud her paa Reeden Aften og Morgen.

Den 15. August 1780. Ved Grye af Dag gik vi i Værk med at lætte. Heiste Seyl og Flag og giorde Foremærsseyl løs. Men da Grønlandsfahrerne ikke syntes at haste, sendte ieg dem Travallie Chaluppen til Assistance. Vi var læt Kl. 10, noget efter blev Convoyen læt. De omtalte fire smaae Danske Skibe lættede tilligemed, og holdt sig hos os. Grønlands Fahrerne seylede slet, ieg gik allene med Store og Foremerseyl med to Rev i, styrede NWtW til St. Croix. Giorde strax og Signal for Convoyen at slutte og holde sig paa sin Post tæt ved Fregatten. Maatte udbetale 60 Rigsdaler Giæld for Lodsen Surian han havde giort iland føren ieg tog bort. Fanget med en simpel Snøre en stor Hay i Formiddag ved Skibet, halede den over ved Hagen, hans Lodser forblev hos ham til det allersidste og til han var ganske af Vandet. Den sprellede noget mægtig, saa at ingen kunde komme den nær, især ved Rumpen, som den slog grumme med, men man kom til at stikke den i Hovedet at den døde. Middag Kl. 12 peylede Basseterre  iؽS 1 ¼ Miil. Eftermiddag Kl. 6½ Montserrat i NtW ¼ W 6½ Miil.

Rejse med BORNHOLM – Fregatten visiteres af englænderne

Den 16. August 1780. Om Morgenen i Skumlingen kom Bille ned til mig og berettede der havde indsneget sig et fremmed lidet Skib, en Bark, iblandt vores Smaaeskibe, som han ikke kiendte, men og igaar var gaaet Seyl fra Basseterre, samt at tre store Skibe holdt ned paa os, som han for Mørke ikke kunde kiende, men troede var Englændere. Ieg gav Ordre til strax at giøre klar Skib. Saasnart ieg kom op, kunde ieg i min store Kiggert kiende de vare Engelske Orlogs Mænd. Kl. 5 ¾ heiste den nærmeste af dem Engelsk Flag med et Canon-Skud. Ieg lod ligeledes Flaget heise under et skarp Canon-Skud. Observerede nu at der vare fem Smaaefahrtøyer hos os, da der igaar kuns var fire, og at samme inat eller i aftes i Mørkningen maae have indsneget sig, som læt formedelst vores langsomme Seylatz kunde lade sig giøre. Ommeldte Engelske Orlogsmand var en Fregat paa 42 Canoner, La Fortuna, taget fra de Franske i denne Krig. En anden, meest ligesaa stor, var den Commanderende, den 3. var en Orlogs-Brigantin. De heiste med det samme alle Flag, den største lagde sig paa Siden af os med fuldkommen klar Skib, hvilket vi og havde, den dernæst lidet agterud paa Laaringen, og Briggen lidet forud. Den største udsendte strax Fartøy med en Officer som kom ombord og forlangte at viide hvor vi var kommen fra med ommeldte Convoy. Ieg lod ham svare fra Guadeloupe, hvorfra vi havde hentet de to store under Convoy til St. Thomas, at de andre Smaae vare og Danske, der ikke egentlig var under Convoy, men gik under vores Beskyttelse til St. Thomas, men at et fremmed Fahrtøy havde indsneget sig under den inat, ieg ikke kiendte. Han spurgte meget om dette, men da  alle de smaae som ikke var under Convoy, vare begyndt at tage Flugten, var de ikke saa nær at ieg kunde sige ham det. Han bad ieg vilde giøre Signal for dem at blive, ieg svarede de havde ingen Signaler, men at ieg vilde skyde et Skud for dem, efter hvilket de dreyede til Fregatten igien og havde heist dansk Flag, undtagen et, som blev ved at fløgte uden Flag. Han formeente da dette maatte være det fremmede Skib, og ieg formodede selv ikke andet, hvorpaa han sendte sit Fahrtøy ombord med denne Efterretning, og Brigantinen fik Ordre til at tiøge Jagt paa samme, som dog ikke saa længe ieg i Kiggerten kunde Øyne dem, kunde see at komme den paa Skud nær. Den Engelske Officer, som opførte sig meget artig, sagde tillige at han havde Ordre fra sin Cheff at bede om ieg vilde viise ham min Commission, som han kaldte det, eller Ordre som Orlogsmand at convoyere, da hans Cheff ligeledes igien vilde viise mig sin. Da dette kom mig meget underlig for, efterdi ieg havde Ordre til paa ingen Maade at viise Coffardieskibenes Papiirer ieg convoyerede, mindre kunde det gaae an, syntes mig, at ieg selv som Orlogsmand skulde viise mine egne – hvorfor ieg svarede ham at dette ikke blandt Orlogsmænd var brugelig, og unødvendig, da enhver læt kiendte hinanden, og vel kunde sees dette at være en kongelig dansk Fregat, viisende derpaa til Skibet, Soldatesquen der var i Mundering, Canonerne, Flaget og de mange Folk, som vare Beviiser nok, og at en Orlogsmand saaledes altsaa burde troes paa sit blotte Ord og Forsikring, der ikke foretog sig noget uden Ordre, men han vedblev meget ifølge sin Ordre at paastaae dette. Men da ieg ikke vilde opholdes, og hans eget Fahrtøy endnu ikke var kommet til Borde, lod ieg udsette en Chalup og sendte en Officer til den Commanderende Fregat, som ikke var hans Fregat, og hvis Cheff han kaldte Commodor (med hvilken Chalup han bad om at maatte medfølge) og lod ham forestille det unødvendi9g og usædvanlige deri, men dersom dette ikke kunde hielpe, havde Officeren Ordre at tilbyde, at dersom han, den Commanderende, selv først ved en Officer vilde lade mig foreviise sin Ordre, skulde ieg igien være villig til, ligeledes ved en Officer, at foreviise ham min Ordre af det kongelige Admiralitet, og hvoraf kunde erfares Fregatten var en kongelig dansk Orlogsmand. Denne Cheff, som var en artig Mand frafaldt da samme Paastand, vi brasede fra og skiltes fra de Engelske Fregatter. Tolken fra mit Skib som var med fortalte at den Engelske Officer som var ombord havde paastaaet, at Convoyen burde giøres Priis, da den imod Folke-Retten kom fra deres Fiendes Land, med deres Vahrer inde, men at Commodoren havde svaret ham, at imod fremmed Nations Krigsskibe maatte man være varlig. Sidenefter, da Skibene kom nærmere, maatte ieg med Fortrydelse erfare: At det Skib som havde fløgtet uden Flag, ikke var det fremmede, men det som havde hiemme i St. Croix, at det fremmede derimod havde haft den Dristighed at oprette dansk Flag, og som ieg ved en Officer ieg sente der ombord erfarede skulde være en Hollænder. Samme beskyldte ved denne Leylighed Schonnerten som stedse havde ført dansk Flag, endog før ieg kom til Basseterre, heller ikke at være dansk, men et Fransk Skib, uagtet den paa Basseterres Reed lod sig af mit Fahrtøy visitere som et dansk Skib da samme efter Desserteurer blev foretaget, og som man overalt sagde hørte hiemme i St. Thomas. ieg sendte og en Officer der ombord, for hvilken Capitainen tilstod Skibet at være Fransk. Lod Officererne der havde været ombord give mig fuldstændige Skriftlige Raporter paa begge Capitainernes Udsigender alt dette angaaende for at sende samme til Admiralitetet. Ieg lod dem befale at gaae ud af vores Convoy, skiød efter dem, luvede en Streg op fra dem, betydede dem, at de derved kuns satte sig i større Fare, da ieg om vi mødte Engelske Krigsskibe dog ikke kunde tage  dem i Forsvar, men endog tilkiendegive at de vare mig uvedkommende, dog vedblev de at holde sig i Nærheden. Saae Redonda, St. Christopher, St. Eustatius og Saba om Aftenen.

Den 17. August 1780. Morgen Kl. 6 peylede Saba i NOtO ¼ Ø 6 Miil fra os. Kl. 12 den Østlige Huk af St. Croix udi Vester 5 á 6 Miil fra os. Saae desuden derefter St. Thomas, St. Jan, Tortola, Nord Eyland og Spanske Taarn. Om Aftenen passerede Fugleskiæret tæt forbi i det deylige Maaneskin Kl. 9 ¼. Kl. 10 passerede ligeledes Bokken Eyland, havde alle Convoyskibene tæt agterud. Giorde Signal for at være klar til at ankre, holdt Cours ind ad St. Thomas. Kl. 12 giorde Signal for at ankre, skiød tilligemed 4 Canon-Skud og lod Ankeret falde i St. Thomas Havn paa 4 Favne. Forefandt Fregatten Christiania der paa 24 Canoner, commanderet af Capitaine Stockfledt, paa hvilke Premier-Lieutenant C.D. Bülow var Næstcommanderende, de andre vare Ellebracht og Krabbe. Ved Indseylingen havde vi ved Lodsens Forseelse nær kommet paa Fregatten som meente vi ikke kunde gaae ham forover, og da vi skulde gaae den agterom, kom den heel nær, at vi maatte sette af paa hinanden da det var stille. Ankrede agtenfor den. Stockfledt og hans Officerer kom strax ombord. Fik at viide min gamle Ven Commandeur Capitain og Kammer Herre P. Günthelberg var død.

Fik 2 Breve fra min Kone, som var vel tillige med de smaa. En Admiralitetsordre, at ieg skulle forblive i Westindien til næste Aar, som ieg halv ansaa for en Dødsordre, da ieg i den Alder ikke kunne taale Climaen.

Man sagde et Orlogskib og en Fregat skulde i December endnu komme hertil. Vi blev alle sammen til Kl. 3. Drak Punch, etc.

Den 18. August 1780. Skrev General Clausen et langt Brev til om de fremmede Fahrtøyer som og var indløbet til St. Thomas, at de kunde blive forhørt, hvem der havde befalet, tilladt eller givet Anslag paa saaledes at indsnige sig i vores Convoy, da samme var af Betydenhed og kunde foraarsage at det Danske Skib fra St. Croix som flygtede derved kunde blive erklæret Priis, eller tilbageholdt til disse bleve udleverede, ligesom det var imod Neutraliteten, vanærede Flaget og giorde vores Convoyer mistænkt. Men der var en som sagde mig under Haanden, at dette var afgiort imellem Henrich og Casamajor, og at Bille havde i Commission den Dag han spiste hos den sidste at skaffe dette i Rigtighed, at det ene Skib var Compagniets eget, det andre hans Svogers, en Fransk Land Capitain i Kongelig Tieneste, navnlig Drurio, som og selv befandt sig paa det, og vilde forblive paa St. Thomas i nogen Tiid. At Gouverneuren selv var vidende derom, som derfor ikke svarede mig noget derpaa eller giorde noget derved. Gik om Aftenen iland. Var hos Malleville, Henrichs, etc. Siden heele Aftenen hos Kammer Raad Schwartzkop, hvor der var Klup og en stor Samling. Henrich var der og, som efter vi længe i Galleriet havde talt sammen og vare ene, bød mig 100 Ducater som han sagde at have Ordre til fra Compagniet at udbetale mig og alle Officererne for hvad Bekostninger der kunde være medgaaet paa Expeditionen med Convoyen, men som ieg nægtede at modtage til ieg fik meere Oplysning derom.

Den 19. August 1780. Skrev Admiralitetet en fuldstændig Rapport om heele Expeditionen paa 6 Qvart-Sider.

Den 20. August 1780. Spiste om Middagen hos Stockfledt hvor Etatsraad Henrich, Obriste Malleville, Agent Krag, Kammer Raad Schwartzkop og var, Kæmner Graae, etc. Om Aftenen i Club hos Major Kronborg. skiød for Fruernes Skaal, Negotiens Velgaaende, etc.

Den 21. August 1780. Var Henrich, Stockfledt, O. Lütken, etc. hos mig.

Den 22. August 1780. I Club hos Commandanten Malleville. Fik blandt andet Æg og Fisk paa Smørrebrød, som her er brugelig. En dansk Chaluppe kom indseylende i Dag som saluterede med 7 Canon-Skud. Blev betakket med 1 do. En Skipper paa en norsk Brig fra Flekkefiord klagede over sin Baadsmand at han var rebelsk inden Borde og havde slaget baade ham og Styrmanden, som han viste Tegn paa. Tog samme navnlig Aage Amonsen her ombord og gav ham en anden norsk Matros istæden.

Den 23. August 1780. Hos Henrich, som leverede mig de 100 Ducater, da samme for Eftertiiden ifølge et Brev fra Commerce Collegiet var en fastsat, tilladelig Ret for enhver Convoy, ligesom vi et, saavel som Officererne havde Tilladelse at bruge nogen Negotie for at stoppe de store Udgifter som gaar til i Westindien. Stockfledt fortalte mig og den gamle Schimmelman og fleere havde bekiendtgiort ham dette, og at han benyttede sig deraf, ligesom Budde og alt havde giort tilforn med Tabak, Caffebønner, Sukker, etc. Alle de Franske Officerer paa Flaaden giorde og dette, fra Admiralerne af til de ringeste Officerer. Især havde Admiralerne Guiken og de la Motte giort dette og tient sig store Penge derved. Giorde Visit hos de Vindt, Byefoged Stout, Kæmner Graae, etc. Ondt i Finger i Dag.

Den 24. August 1780. Spiste om Middagen hos Agent Krag i stort Selskab, blev der om Aftenen og. Spiste om Middagen Vatermelon, som ieg ikke i 28 Aar havde spist, og som Vatable staar for paa en kunstig Maade. Spiste og westindiske Æbler og en Frugt der har Anseende som hvide Ribs. Spatzerede om Orcan-Havnen til det enlig Huus i Eftermiddag. Saae smaae røde ligesom Krabber liggende fuldt paa Marken, men saa snart man nærmede dem, ere de nede i deres Huller som de ligger tæt ved. Talte med Negeren ved Huuset, som det ene Been var hugget af fordi han vilde løbe bort. Luften saae styg ud i dag, tordnede og.

Den 25. August 1780. Fik Brev fra General Clausen med Capitain Morgenstierne som kom ombord i Formiddag. Havde mange haarde Travater og Regn, da Vinden sprang paa en VSV og VtS som her er rart. Vores Varp gik med, strøg Underraaerne, buget Pligten af, svayet Landet nær, nemlig det tilforn Luvland. Om Aftenen ved Bordet, ondt, gik op, havde nær bevismet, kastet op, maatte lægge mig, havde atter ondt. Bille om Natten ondt. Skrev min Kone til i Dag. Fingeren slet i Dag og inat.

Den 26. August 1780.Varpede paa et sikrere Stæd med Skibet, nemlig i Orcan Bugten og fortøyede. Var vel i Dag igien, skrev Collegiet og Holmens Cheff til i Dag. Morgenstierne og Doctor Trauer fra St. Croix var her ombord i Dag, den sidste tilhørende det Skib som var fløgtet da de Engelske Orlogsmænd kom. Han paastod at have faaet Efterretning om at det var opbragt af dem; førtes af en Beverhaupt. Ieg forsikrede ham han vist vilde faae det erstattet igen, endskiønt det dog og var Capitainens egen Skyld, som uden Aarsag fløgtet og derved giorde sig mistænkt. En Mand døde ombord i Dag. Fingen slet i Dag og inat. Lagde os ud midt i Fahrvandet igien.

Den 27. August 1780.Begravede den døde med fuld Statz. Bragte i Dag 13 Syge iland til Hospitalet ved St. Thomas. Bille meldte mig, at Folkene i Morges ikke vilde have deres Brændeviin, eller Rum, med Vand i, som ieg havde befalet, at baade han og Cadet Lütken havde været derved, og at han derfor havde ladet det kaste i Ranzonfadet. Erfarede det havde været hans egen Skyld, som havde spurgt dem om de vel vilde have deres Rum med Vand i, hvortil de havde sagt ney, de vilde helst have et foruden. Finger slet.

Den 28. August 1780. Kom Capitain Herbst med sin Fregat St. Jan her ind fra St. Croix, hvor den havde ladet, han saluterede med 9 Canon-Skud, og blev betakket med 3 do. Herbst, Kammerjunker Waltersdorph, etc. var ombord hos mig. Var temmelig syg i Dag. Fingeren slet. Til Cadet Bang, hvis Tour det var i Morgen til at være ved Brændeviinet, havde ieg sagt han skulde sige til Folkene det var min Ordre de skulde drikke deres Brændeviin i Vand, da samme var tienlig for deres Sundhed, og at den unge Rum ellers var en Gift for Sundheden. Ieg var allene opstaaet og var i Cahytten paa samme Tiid for om noget skulde forefalde, da ieg ikke vilde lade mig mærke med ieg vidste de skulde have nægtet det igaar, som ieg ikke kunde troe. Ingen havde heller det ringeste derimod, men enhver tog det villig, saa at ieg kunde mærke det var en af Billes sædvanlige Optøyer, som dog var Næstcommanderende i Skibet. Alle Officerer i Land i Dag.

Den 29. August 1780. Gik Herbst Seyl igien og de to Grønlands-Fahrere ieg havde convoyeret. Den ene saluterede med 5 og den anden med 7 Canon-Skud, betakkede dem med 1 og 3 Canon-Skud. Var bedet i Dag Middag til Agen de Vints, hvor der var stort Selskab, havde undskyldt mig, lod alle Officererne gaae.

Den 30. August 1780. Var Major Hederich fra St. Croix her ombord at giøre Visit. Saae en Pelicanreede flyve i Luften forbi Skibet, de gamle og tre Unger.

Den 31. August 1780. Lod skiære Hul paa Fingeren i Dag, at det ey skulde blive Ædder. Havde alle stedse ladet giøre reent om Læe, og af og til røget, samt opskudt Tougene og tæret om Læe for at faae reent og sundt Skib.

Den 1. September 1780. Var i Club hos Capitain Ieversen, som holdtes hos Major Kronberg paa Fortet. En Matros døde paa Hospitalet i Dag, som blev begravet Dagen efter. Havde Folkenes Gryn paa Dækket i Dag, som der var kommen Orm i for at faae dem udryddet.

Den 2. September 1780. Om Aftenen paa Consert og i Club hos Kammer Raad Schwartzkop, hans Kone spillede paa Claveer og sang tillige. Capitain Drurio spillede vel den første Phiolin.

Den 3. September 1780. Søndag. I klub hos Major Kronberg paa Fortet; man spillede Kort, drak Engelsk Øll med Maderaviin i, spiste Smørrebrød, etc. i disse Clubber, man for vores Skyld havde indrettet.

Den 4. September 1780. Gik iland til Hospitalet som var i Nærværelse af Byen, forbi den ubyggede Kiærke, hvor vores Syge var, for at see til dem og giøre Accord med Konen, ligesom og med Doctor Ulrich iland, der var Regiments-Feltskiær, der skulde opvarte dem imedens ieg nu gik tilsøes. Mine egne Chirurgii fra Skibet havde opvartet dem hidindtil, saa at Obermesteren i det ringeste en Gang om Morgenen gik til dem, de fleeste Gange to Gange om Dagen, og Undermesteren ligeledes. Var hos Malleville og Henrichsen. Stockfledt gik Seyl i Aften Kl. 9½ herfra. O. Lütken som var gaaet Seyl i Formiddag kom ind i Eftermiddag igien. I Eftermiddag kom en Brig først her ind og til Westindien, som havde lagt i Isen paa Kiøbenhavns Reed tillige med os, og var gaaet Seyl derfra lidet før os, men havde haft Ondt Veyr og Havarie.

Den 5. September 1780. Døde en Soldat i Hospitalet af vores Folk, giorde Kiste til ham og sendte ind, og lod ham begrave af Garnizonen. Lættede i Dag begge Ankere og gik Seyl i Eftermiddag Kl. 6 for at krydse udenfor. Man sagde og at en Caper skulde have taget et dans Fahrtøy et Stæd udenfor i Fahrvandet. Havde og en 5 á 6 Kongelige Ordres at levere Generalen paa St. Croix som ieg desuden skulde tale med. Havde om Natten Rebet Merseyls Kuling med stærk Stampesøe.

Den 6. September 1780. Morgen Kl. 8 var udenfor St. Croix. Havde Basinen udi S½W § Miil fra os, og vilde haft Lodsen fra St. Croix ombord, men da han ikke kom, forsikrede Lodsen ieg havde, han med meget Sikkerhed kunde legge Fregatten paa Blaaebanke eller en Plads som ligger udenfor Indløbet til St. Croix, hvor ieg og vilde ligge. Men som han ikke lod Tøyankeret falde høyt nok oppe paa Grunden, men allene paa Pynten, drev vi ved Sakningen fra Banken igien med halv Toug ude, og som vi drev ned paa et farlig Steenrev der var i Læe, som Skibet hastig maatte falde fra, hvilket det ikke vilde, uagtet Seylene vare braset bak og Foremerseyl til at falde fra Grunden, siden Agterseylene bevarede, saa holdt dog Skibet meget langsomt formedelst Ankerret som til Luvart med ½ Toug ude skulde slæbe efter og hindrede det i Faldingen, og da vi kom Steenrevet nær, frygtede ieg det tillige kunde fatte samme, hvorfor ieg lod det stikke ud med Touget for siden at opfiske det igien. Skibet faldt da hastig, at vi netop slap fri for den, men havde i Faldningen kun 5½ Favn, da det strax derefter grundede hastig op, saa at Fregatten den Gang var i et Slags Fahre, da de Skibe som kom paa samme Rev gemeenlig og ere forliste og ikke meere kan komme deraf.

Lodsen fra St. Croix kom siden, der stedse passer slet paa som som og var Aarsag i at den forrige Kongelige Fregat Møen som Budde commanderede, huggede sit Roer fra sig udenfor St. Croix, og derved strax maatte aftakle. Vi giorde et Slag ind og derefter Kl. 1 Eftermiddag ankrede paa Blaaebanke. Denne Lods løb lidet for høyt op paa Grunden igien med Forskibet saa at det rørte Grunden og der kom tre Planker op af Forhudningen. Bakkede alle Seylene fra Grunden og derefter lod Ankeret falde paa omtrent 15 Fod Vand, tæt udenfor St. Croix.

Tog iland i Eftermiddag til General Clausen og leverede ham endeel Kongelige Ordres. Stockfledt laae i Havnen. Fik to Mand ombord der sad paa Fortet og havde været i Disput med deres Skipper.

Var om Eftermiddagen hos Kancelli-Raad Evalt hos kasserer Critzes paa Neger-Gaarden og saa en Mængde negere og negerinder, som blev solgt. Drak The hos Generalinden, der var en smuk, artig og beleven Dame og meget overgik hendes Mand i Forstand og Opførsel. En Datter, tror ieg, af Justitz Raad Haagensen, hun saa ud til at være 40 Aar. Spiste og til generalens om Aftenen. Tog om Bord om Aftenen. Blev bedt til Justitz Raad og regieringsraad Lindemands at spise næste Middag, paa Hemmerts Plantage at spise om Morgenen. Maatte undskylde mig begge Steder, da ieg næsten stedse i Westindien var incommoderet af en slags bestandig Feber, hvormed fulgte en stærk Mattighed og træthed, der, jo mere ieg fatiguerede eller exponerede mig Heeden, tiltog, indtil derved ytrede sit som en slags sanseløshed eller følelsesløshed, at ieg syntes ligesom kuns at vide lidet af mig selv, uagtet ieg ikke kan sige, at denne Tilstand var ubehagelig, men som en slags meget behagelig rolighed, saa var den dog tilligemed farlig, da man snart døde af den uden at vide det selv, da der og tilligemed var en hengivenhed til søvn.

man havde desuden sagt mig alt i Kiøbenhavn, at io meere man kan holde sig fra deres Tractementer i Westindien jo bedre, som og Doctor Lind siger, da man ikke allene der ofte spiser og drikker for meget, men endog mange forskiellige Slags Mad og Frugter tilhørende Climaet, man aldrig har spist tilforn, og som strax disponerer til de for Europeerne farlige indiske Sygdomme.

Den 7. September 1780. Fisket fra i Morges Kl. 5 af efter det frastukne Anker, men som det var faldet paa dybt Vand og Steengrund var det ikke læt at treffe for et Fahrtøy, recommenderede Lodsen paa St. Croix at fiske efter det med fleere Fahrtøyer, som meente at faae det. Lod alle Officererne gaae iland at spise til Lindemands. Om Aftenen Kl. 6 lættede Anker for at gae Seyl til St. Thomas, vi laae her meget ilde for Vestenvind. Maatte vinde os op paa Grunden for at faae Ankeret. Havde om Natten Torden og Lynild. Kom under St. Thomas Kl. 12, kastede fra til Dagen. Lütken havde og tilligemed ligget i St. Croix.

Den 8. September 1780. Om Morgenen saae en Engelsk Caper forud, udenfor St. Thomas. Gav ham en Kugle, at han skulde komme ombord og sive sin Commision og brase op. Han havde ikke Flag til, men allene en Engelsk Vimpel og var til Luvart. Vi var den Gang alt passeret Bukken Eyland. Da den ikke braste op, men giorde Slag i Slag op i Vinden, under Landet og imellem Grundene, luvede ieg op i Vinden efter den, og holdt udenfor Bukken Eyland igien, lod sigt 8 adskillige 8-Punds Canon Kugler lige paa ham, det ene efter det andet, men han vendte stedse og giorde smaae Slag tæt under Grunden og langs Kysten omkring Øen hvor vi ikke kunde følge ham. Der var og en Grund imellem ham og os, ved Bukken Eyland, som Lodsen turde vende for, saa han undkom under Landet. Det er næsten umueligt for saa store Fregatter at kand faae fat paa disse smaae Capere, da samme ikke allene kan see Fregatterne føren de kan see dem, og da de i Tiide fløgte, men og desuden fløgte under Landene og ved Grundene, hvor de kiende hver en Grund og alle Kroge at indløbe imellem. Lærken og saadanne ere allene skikket dertil, men som nu ikke var tilstæde. Kl. 8 dreyde af og holdt ind ad St. Thomas, ankrede der Kl. 9 paa 3½ Favne Vand. Tog Læggeren til Tøy og fortøyede i øster og vester. Om Eftermiddagen skrev Admiralitetet til.

Den 9. September 1780. Om Eftermiddagen kom Stockfledt med Christianea tilbage herind. Havde Statzraad Henrich med, som Coffardie Skibene saluterede for. Ieg var iland i aften hos Commandanten.

Den 10. September 1780. Om aftenen iland i Club hos Majoren. Fik at viide at den Caper ieg havde skudt efter skulde have været en Tender fra Admiral Rotnays Flaade.

Den 12. September 1780. I Club om Aftenen hos Commandanten Malleville, hvor han og Præsten, Hr. Glørsen, disputerede døgtig i Galleriet om Brødrene, som den første var gandske favorabel, men den sidste ikke.

Den 13. September 1780. Efter Skriftlig Invitation spiste hos Kammer Raad Schwartzkop til Middag og Aften. Spiste Palmesalat, gule og røde Westindiske Kirsebær, der havde en stærk aromatios Smag, noget lignende syntes mig og af Enebær. Der var stort Selskab. Om Eftermiddagen og Consert hvori hans Frue sang og spilte paa Claveer. Var og hos Cancelli Raad Stout. Schwartzkop fortalte mig han var i Familie med Doctor og Confessionarius Jespersen.

Den 14. September 1780. Gik Stockfledt Seyl med tre Coffardieskibe til Domingo. Ieg annammede i Dag efter Reqvisition 1000 Rigsdaler af Kæmner Graae til Fregattens Fornødenhed. Befandt mig i Aften ikke vel, om Natten havde stærk Hoved- og Mavepine, og stor Smerte i heele Legemet især i Ryggen, Siderne, Laarene, som sprang i Knæene, Anklerne og ofte for Brystet og i Halsen med Feber, muelig Gigt eller Forkiølelse, som mig synes man læt i Westindien kan faae, ved det at man der ofte spiser i Gallerierne og altid for aabne Døre og Vinduer paa begge Sider imod hinanden, og paa alle de Sider man har Vinduer, saa at Trækken er saa stor at man stedse om Aftenen maae have store klare Glasklokker over Lysene da de ellers blæser ud. Uagtet nu denne Træk er meget angenehm i et saa varmt Clima at sidde i, og man heller ikke lættelig kan forkiæles eller blive kold der, hvor der altid er stor Heede, saa kan saadant dog hende en Europeer føren han ganske er udsvedet, ved det han ofte ved Gang og andet er kommen i en stærk Transpiration, og derpaa setter sig stille i en saadan Træk og Aften og Natteluft, og i hvilken ieg stedse igaar havde været.

Den 15. September 1780. Var heele Dagen meget slet af samme med stærk Feber og en hæslig Kulde, er jagede meget uordentlig. Tog et tempererende Pulver, laae heele Dagen, da dermed fulgte en Mattighed uden Liige, var om Natten ligeledes slet.

Den 16. September 1780. Var det bedre. Brugte en Mixtur for at stille Pinen og Blodets Valling. Om Aftenen og Natten havde megen Pine i Ryggen og Siderne, at ieg hverken kunde sove eller ligge. De andre Dage derefter blev det bedre, da ieg og begyndte at bruge China, som ieg og iblandt tog paa Maderaviin, men havde i lang Tiid efter ingen Appetit.

Den 20. September 1780. Var første Gang iland efter at ieg havde været syg. Var om Aftenen i Club hos Etatz Raad Henrichs. Kl. 8½ da ieg stod i hans Gallerie fornam vi et Jordskiælv fra vesten til østen saa  at Huuset røstede. Ieg hørte en Allarm i Jorden omtrent som naar en Vogn noget borte hastig kommer kiørende. Man kerer sig ellers ikke om Jordskiælv der, som sielden er af Betydenhed, men spillede Kort i Stuen som man vedblev, og var kuns fortreden over at da man just gav Kort da Jordskiælvet kom, blev samme derved givet Feyl. 

I Eftermiddag bestilte Proviant til Mandskabet. Ieg kiøbte en Pibe Maderaviin af Agent Krag til Cahytten for 160 Rigsdaler. Fik Brev fra General Clausen i Dag, hvori han bad om ieg vilde tage Skibe under Convoy til Guadeloupe. Cancellieraad Evald kom til mig og bad om han maatte følge med mig derhen.

Den 21. September 1780. Havde om Morgenen stærk Torden, Lynild og Regn tæt ved os. Vinden gik for kort Tiid heel tilvesters, som er en unaturlig og farlig Vind her. Evald var ombord hos mig. Tog i Aften i Club hos Cancellieraad Stouts. Procurator Friborg giorde en liden Serenade i Aften paa Gaden i Halvfuldskab, ved med blottet Kaarde at trekke op med endeel Pøbel.

Den 22. September 1780. Imod Aftenen gik ieg iland til Hospitalet og saae til de Syge. Var hos Cancelli Raad Stouts i Aften i Club. Den Franske Capitain Drurio og en Fransk Kiøbmand Suffrin bad mig om de maatte følge med paa mit Skib til Guadeloupe.

Den 23. September 1780. Om Aftenen i Club hos K.R. Schwartzkop, hvor der og var Consert. Om Natten og mod Morgenen havde stærk Torden og Lynild.

Den 24. September 1780. Søndag Eftermiddag kl. 4½ gik iland op og besaae Røvertaarnet eller de gamle Filibusteres Taarne, det som er nærmest Byen. Havde taget en Hengetrappe med, da man paa anden Maade ey kunde komme op i det. Veyen er slem til det igiennem Buskatzerne. Var oppe i det. Bielkerne i det som vare af Landets haarde Træe og noget rødagtig syntes mig,  vare endnu friske, uagtet de over 100 Aar der havde lagt, og nu i lang Tiid for det meeste laae aaben for Sol, Luft og Regn. Vilde gaaet Seyl i Dag, men Coffardieskibene vare ikke færdige endnu. Om Aftenen var i Club hos Majoren.

Den 25. September 1780. Var om Aftenen Kl. 6 ¾ i Lætning for at gaae Seyl, havde Merseylene heist og brast, nogle af Coffardie Skibene vare alt læt, da Vinden gik til Syders og blev stille, hvorfore Lodsen ikke turde gaae ud. Giorde Nat-Ankersignal med Lanterner og fire Canon-Skud for de som vare under Seyl. Convoyen bestod af en Snov, en Brig, en Schonnert og to Barquer. Havde en Haab Penge med mig for Compagniet i Guld og Sølv, i Fade og Poser at levere til dets Agent i Guadeloupe. Var beed til Agent de Vindts i Dag, men havde undskyldt mig.

Den 26. September 1780. Om Eftermiddagen Kl. 4½ gik Seyl, da Vinden gik til OtS med liden Kuling. Havde varpet Skibet udenfor Printz Robert og Fortet, da Vinden var meget til Syders. Næste Dag om Eftermiddagen vendte ved St. Croix under Maroon Bierget. Bovtningen imod Vinden gik langsom formedelst Briggen, der seylede slet, og som ieg stedse maatte frøgte at tabe, især om Natten. Havde Capitain Druro, Cancellie Raad Evald og Kiøbmand Suffrin med, tillige med deres Tienere. De første spiste med os i Cahytten.

Den 29. September 1780. Om Morgenen tidlig passerede Østenden af St. Croix med alle Skibene.

Den 30. September 1780. Om Morgenen havde Saba tvers og saae samme.

Den 1. Oktober 1780. Om Formiddagen Kl. 11 kunde see fra Dækket paa engang alle temmelig klart Øerne Saba, St. Christopher el. St. Kitts, St. Eustacius, Nevis, Redonda, Montserrat og Guadeloupe som er 7 Eylænder vi da var midt imellem, dog var omtrent 15 Miile fra Saba og Guadeloupe, men Luften er meget tyndere og klarere her til at see langt bort værende Ting i.

Den 2. og 3. Oktober 1780. Saa endnu ommeldte Øer, Guadeloupe undtagen, som for Tykke denVey hen ikke kunne sees, men saae i dets Stæd tilligemed Antigua. Laae er ved Stille, og vendte adskillige Gange tæt under Redonda eller ¼ Miil tvers ud for det. Havde med nordlige og sydlige Laaringer løbt Øerne saa nær, for naar Passaten af Østen igien kom, da strax at kunde strekke SsO op til Basseterre af Guadeloupe.

Den 3. Oktober 1780. Imod Aftenen, saae fra Mærset syv Seylere og deriblandt et meget stort, som vi antog for en Orlogsmand. De vare omtrent 2 Miil fra os, og kom imod os hen. Giorde klar Skib, og lod Convoyskibene slutte sig til os. Kl. 11 passerede den største af dem os i Læe, der var en Orlogsmand, langt borte, dog formedelst Maaneskin kunde tydelige see ham. Tre af Convoyen forfaldt tæt ved os, som vi lættelig, uagtet deres Cours, kunde giort Priis om vi havde været en Fiende. Prayet en stor Fregat, som sagde de var komne fra St. Lucia og skulde til St. Christopher.

Idag var det 3. Dag ieg havde begyndt at bruge China for Mattighed. Brugte tre Pulvere om Dagen.

Den 4. Oktober 1780. Om Formiddagen kom en Barque for at afhente Drurio og Suffrin iland til Guadeloupe, da det saae langsom ud med dette stille, Strøm og variable Laaringer med heele Convoyen kon komme Landet nær nok til en Chaluppe at kunde føre dem dertil.

Den 5. Oktober 1780. Om Aftenen, da vi var tæt under det høye Land ved Byen Basseterre, kom en svær Byge, som det lod til vi vilde faae for ind, men som for det meeste gik forover, hvorefter det blev gandske stille, da Strømmen satte os haardt ind paa Landet, paa  et Stæd hvor der ingen Ankerplads var. Endelig kom der nogen Laaring, at vi slap fri for Landet igien.

Den 6. Oktober 1780. Formiddag Kl. 10 ¼ kom den frandske Lods ombord efter adskillige Gange at have skudt for ham, og tilsidst havde maatte ladet ham hente. Convoyen laae da pa Reeden, Snouven undtagen, som vi havde maatte opholde os efter. Om Formiddagen fik under Bygen Bakseyl med et, med Kuling og Regn, hvorved vi drev ind paa det høye Land, da Skibet formedelst Strømmen ikke vilde falde. Lodsen frygtede meget, faldt endelig fri for Landet. Brugte begge Chalupperne ligeledes stedse til at buxere med. Eftermiddag Kl. 4 ankrede nordlig for Byen paa 12 Favne Vand. Fortøyede Kl. 5 ¼ med Tøyankeret paa 30 Favne. Strax efter sprang Vinden med Kuling til SSW som er den forlige Vind her, den giver fuld Søe og er en Læger, og da vi laae tæt ved Landet forlangte Lodsen strax strøgne Stænger og Raaer og Pligten i Bund. Ieg lod Pligten sette af, men ikke falde. Kl. 7 strøg og Underraaerne men ikke Stængerne og beslog Foremerseylet. En stor Deel Fahrtøyer gik Seyl da det var Orcan Tiiden. Briggen drev og var nær kommet i mine Touge, raabte til den, at den enten maatte gaae Seyl eller lade alle sine Ankere falde. Vinden gik siden til SSO som gav meere Lye. Var ellers revet og 2 á 3-revet Merseyls Kuling med stærk Regn. Om Aftenen gik en haard Byge i hvilken Vinden sprang til Sden og StW som bar heel paa Landet saa at vi ikke kunde gaae Seyl uagtet det var at befrygte det var Begyndelsen til Orcanen, da denne Vind uden med samme er unaturlig her. Vi laae saa nær Landet at man kunde raabe og svømme til os, som dette Stæd og er hvor alle de Franske Orlogsmænd bleve lagde, da der strax,  udenfor var meget dybt og slet Bund. Briggens ene Toug sprang strax, men vi laae fast. Havde en forfærdelig Regn heele Dagen. Veyret continuerede heele Natten, Lodsen kunde ikke for Søe komme fraBorde. Snouven turde ikke gaae ind og ankre. Drurio havde maatte lagt til Landet tre Miile fra Byen for at komme iland.

Den 7. Oktober 1780. Vinden meere tiløsters, iblandt endog til OtS, dog endnu Søe og Dynning smat 2 á 3 revet Merseyls Kuling med Reng og sort Travatluft, om Aftenen Lynild og Torden. Briggens 2. Anker brak i Dag, at han maatte lade det 3. falde. Den 3. Barks Toug sprang, at den maatte gaae tilsøes. Efter Begiæring laante Briggen 1 Varpanker og et Cabeltoug samt Travallie Chaluppen med Folk at hielpe den tilrette. Snouven kom ind i Eftermiddag. Cancellie Raad Evald gik iland i Dag. Sendte en Officer til Gouverneuren for at lade ham viide vores Ankomst og Ærinde. Capitain Drurio kom ombord for at bede mig fra Gouverneuren Grev d’Arbov at spise hos ham i Morgen Middag, og om ieg vilde tage nogle Officerer med mig. Man raabte til os i Dag fra Land af og bad os velkomne.

Rejse med BORNHOLM – Middag hos Gouverneuren i Gouadeloupe

Den 8. Oktober 1780. Søndag. Om Morgenen blev Skriftlig inviteret ved en Kammer Tiener igien. Kl. 12 tog iland i fuld Eqvipage. Drurio, som var ombord, fulgte og ind med os. Gik først ind til Casamajor, Compagniets Agent der, den rigeste Kiøbmand der, som eyede overmaade mange Penge. Giorde siden Visit til Intendanten, til Lieutenant du Roi, dernæst til Generalen eller Gouverneuren. Han var omkring 50 Aar, gift, som man sagde, med en Søsterdatter af sig og syntes at have seet vel ud. Havde en Hob Mad, hvoraf alt der var Dyr laae saaavidt muelig heele paa Fadene, og var giort alt hvad der kunde giøres, at de skulde see levende og naturlige ud, som der holdtes for en Statz, men forekom mig meget ubehagelig. Bordet bestod af omtrent 30 Couvert, hvoriblandt endeel Riddere af St. Louis, tre Fruentimmere allene deriblandt. Ieg sad hos Lieutenant du Rois Frue, som holdtes for den smukkeste og forstandigste Kone paa Øen. Drurios Kone var der og, førstmeldte var Drurios Syster. Man spiste paa Sølv og Porcelaine. Havde en Hob indianske Frugter, ieg ikke kiendte, som smagte vel, og behager den stærke aromatiske Smag som næsten alle deres Frugter haver ikke Europeerne saa vel som deres egne Frugter. Man setter sig der stedse til Bords uden i ringeste Maade at bruge noget Ophold, der skal have Anseende at Læsning, hverken naar man setter sig eller naar man staar op. Hvad Viin man skiænker i sit Glas drikker man strax ud uden nogen Slags Sundhed og har et lidet Kar med Vand i, som man strax setter Glasset omvendt i, hvilket der er en Nødvendighed i, da det ellers strax vilde blive anfaldet af Fluer og blive smusket. Generalen brød Bordet, da man strax staar op uden nogen Pedanterier med at bede Velbekomme, eller ved Sundhed at have takket for Maden. Men saa snart man staar op, staar Negerinder tilstæde ved enhver med Vand i en Skaal, samt Glas i Haanden at skylde Munden med, samt toe Hænderne i, da et Haandklæde hænger dem over Skulderen til at tørre sig paa. Blev strax efter Bordet budet Caffe, derefter Kort, som ieg undskyldte mig for, da ieg havde meere Lyst til at see Haven og Beliggenheden der omkring, hvor Landet er høyt og biergrigt, der giver smukke og i dette forbrændte og tørre Land, frygtelige Syner tillige. Gik Kl. 5. Spatzerede i Byen, var inde hos Drurio som havde sin Kones Søster og hendes Moder hos sig. Casamajors Kone var og en Søster til Drurios Kone. Han bad mig at spise hos sit paa Tirsdag. Spatzerede og i Promenaden og tog ombord i Aften Kl. 7. Fik at vide at den Engelske Commandeur der havde ladet os passere skulde være casseret.

Den 9. Oktober 1780. Beed af Casamajor at spise hos ham paa Onsdag. Igaar og i Dag vare Barquerne og Schonnerten komne ind igien. Vinden var i Dag for nogen Tiid paa WNW. Leveret i Dag tre Poser med Penge iland til Casamajor. Mod Aften var  ikke vel. En Fransk Barque saluterede med 11 Canonskud, vi betakkede med 3 do.

Den 10. Oktober 1780. Var den gamle Caper Capitain Fingjols Kone og tre Døtter ombord, som dantzede med Officererne i Eftermiddag paa Skandsen. Ieg skulde være til Drurios i Dag, men maatte undskylde mig, da ieg ikke var vel. Lod Officererne gaae, som kom ombord med ommeldte Fruentimmer.

Den 11. Oktober 1780. Giorde Intendanten af Guadeloupe mig en Contravisit med en Officer. Var beed i Dag at spise til Casamajors, undskyldte mig, lod Officererne gaae. Var i Dag en Storm af Østen til ONO og OSO med Regn og Travatluft, om Aftenen Torden og Lynild, især tog alting til med stor Force om Aftenen og Natten. Lodsen frygtede vinden vilde springe til Vesters, som da bar lige paa Landet. Satte Chaluppen ind, strøg Bramstængerne og braste efter Vinden. Satte Setporterne i, lagde Røstværkerne, surret Seylene med Brandgods, lagde Øve ved Tougene og giorde alting klart til at kunde gaae Seyl.

Rejse med BORNHOLM – en Orkan

Den 12. Oktober 1780. Havde heele Natten haft, som og havde heele Dagen en flyvende Storm og Orcan, med tyk Luft og undertiiden Regn af OSO og SOtO og Aften Lynild, Maanen var just i Dag fuld. Alle Fahrtøyerne som her laae var bortgaaede inat eller nogle muelig rendne i Synk, undtagen Briggen, der havde faaet et Varpeanker og Cabeltoug af os, og den ene Bark af vores Convoy. Kl. 2 inat begyndte en svær Søe at komme anløbende til Landet af en SSV og giorde en mægtig Brænding paa Landet. Fregatten slingrede og kastede sig mægtig. Kl. 3 iagttog at vores Daglig Toug var gaaet lidet med ud paa Dybet, dog holdt de begge med hverandre. Kl. 4½ lod ieg holde Skibsraad, om det skulde være bedst strax at kappe og gaae Seyl, eller om det ike skulde være bedst at oppebie Dagen, da Vinden endnu dog blæste fra Landet; men i Særdeleshed for den omtalte Brigantin der ikke vilde gaae Seyl, og som laae saaledes situeret for os, at vi ved vores Affald nødvendig maatte ride same i Synk, og muelig derved selv faae Skade tilligemed, til hvilket at skride til mig syntes Nødvendigheden endnu ikke var stor nok, og Omstændighederne ved at see det an kunde muelig forandre sig. Det sidste blev enstemmig besluttet. Kl. 5½ kom Capitainen for Barken tillige med fire Mand drivende i et usselt lidet Fahrtøy, som de bastandig øsede det stedse indslagne Vand ud af, nær have de drevet os Glip, da der ingen Redning havde været for dem, men ved hastig at affire Travallie Chaluppen fik de fat i samme og bærgede sig. Fik dem op ved Stormlæderne ganske vaade. Det er noget rørende at see Saadanne i det Øyeblik de ligesom ræddes af Dødens Strube, den vilde Glæde som da betager dem. De kom til mig, knælede, og vidste ikke hvormed de vilde vise deres Erkiendtligehd. Dog var vores egen Skiæbne meget uvis endnu, da kuns meget faae Skibe kan rose sig af at være sluppen vel fra en Orcan. De havde forladt deres Skib fordi det i den haarde Søe kæntrede, deres lille Jolle sank og strax efter og ikke kunde vage for Søerne. Vilde indsat Travallie Chaluppen, men som umuelig for den svære Søe og Slingring kunde have Stæd.

Kl. 8 lagde Pligten ned med megen Møye paa sin Platz. Kl. 9½ fornam at Tøyankeret lidet var gaaet med, dog holdt de begge overens. Da Vinden begyndte at gaae meere til Syders, hvorved ieg kom til at ligge meere langs med Landet, turde ieg ikke længere blive liggende, da der tilligemed derved og var Haab om nu at holde Briggen fri, formedelst de to Streger Vinden var gaaet til Syders, hvorved den kom til at ligge fahrligere. Giorde Travallie Chaluppen fast som en Boye paa Tampen af Daglig Touget med en god Trodse. Boyen paa Tøytouget vagede godt. Kl. 9 ¾ kappede Daglig Touget just i det Øyeblik da Vinden var lidet ind om Bagbord. Havde i det Øyeblik da Vinden var lidet ind om Bagbord. Havde heist Klyveren, slap Tøyet og faldt styrbord over, og just netop faldt Briggen fri. Gik da Seyl fra begge Ankere og Travallie Chaluppen, men som der var Haab om ved Tilbagekomsten altsammen at kunde bærges. For at falde med Sikkerhed, og ikke af den vestlige Søe at blive slaget tilbage, som og strax at blive fri for Briggen, havde ieg befalet tilligemed et Forstagseyl at giøre Gaasevinge af Fokken. Men ved Forseelse af Folkene ikke var giort tilgavns fast, blæste heele Fokken dermed ud, og med det samme strax fra Raaen. Klyveren blæste ligeledes bort, som blev i en Hast heist istædenfor Fokkestagseyl. Lændsede ud fra Landet for Takkel og Toug. Maatte bestandig pompe. Revet Mesanen. Kl. 12 stod tvers ud for Basseterre 1 ¼ Miil. Eftermiddag Kl. 2 satte Forestagseyl og en revet Mesan til. Der gik en stor Søe af SSV, saa Fregatten laae imellem to haarde Søer. Kl. 7 om Aftenen bærgede Stagseylet, for til Natten at ligge bie for en revet Mesan.

Den 13. Oktober 1780. Vinden SOtO, SO og OSO. Storm og iblandt Underseyls Kuling, Travatluft, samt tyk luft og nogen Regn. Om Natten havde lagt bie for en revet Mesan. Morgen Kl. 7  slog en nye Fok under. Kl. 7½ satte Fokken til. Kl. 10½ satte Aben til. Havde stedse lagt sydover. Formiddag Kl. 11 ¼ i en Klaring peylede den sydlige Huk af Guadeloupe i OSO 7 á 8 Miil og Montserat i NtO ¼ Ø 4 á 5 Miil. Havde stedse den hule og svære Søe af SV og VSV. Fik brav Søe ind.

Den 14. Oktober 1780. Vinden varierede fra OtS til SOtO. I Formiddag stiv trerebet Merseyls Kuling med tyk Luft og Regn. Heele Eftermiddagen Underseyls Kuling som og heele Natten og ustadig med Reg, om Aftenen Lynild. Havde heete Etmaalet den svære Søe af Vesten og VSV. Laae stedse sydover. Saae en Klyverbom kom drivende. Eftermiddag Kl. 2 bærgede Fokken. Kl. 4 satte den til igien. Pompede lentz 2 Gange i hver Vagt. Kl. 12 bærgede Fokken. Lod stedse Vandter og Stag eftersee, og de Vandt sette som ey stod lige stive med de andre, samt her og der paa svage Stæder sette Bolte.

Den 15. Oktober 1780. Heele Natten og Formiddag Underseyls Kuling og stiv Underseyls Kuling, mod Middag trerebet Merseyls Kuling. Eftermiddag fra Kl. 2 af atter Underseyls Kuling, mod Midnat 2 á 3 revet Merseyls Kuling. Formiddag og Aften Torden og Lynild med stærk Regn, iblandt og beblandet Luft. Vinden varierede fra OSO til SSO. Kl. 1 om Natten saae 2 á 3 Stykker Vrag af Skibe kom os forbidrivende. Pompet to Gange lentz i Bagten. Om Morgenen Kl. 5 fik en Søe ind ad Cahytvinduerne saa at den blev halvfuld af Vand, der ved Overhalingerne giorde en mægtig Allarm. Havde for det meeste haft Lentzeklemmene paa, men hvoraf nogle for Lyset iblandt blev aftagne naar det syntes Søen havde lagt sig noget.

i Hunde- og Dagvagten havde haft en mægtig Rorden og Lynild tillige med Regn, adskillige Tordenslag vare som Canon-Skud lige over Hovedet. Kl. 6 i Morges dreyede forr Vinden om for Fokkeseyl nordover efter at Vinden var sprunget fra OSO til Syden og kommen for ind, frygtet for en Orcan fra den anden Side, som ofte hender her, og som den meget vestlige Søe og syntes at kudne være Forbud for, da Luften og saae styg ud. Opgav Fokken som af og til var til. I Middags havde 16 Grader, 3 Minuter, observeret Breede. Gissede os Guadeloupe i Øster 23 Miile fra os. Frygtede for den liden Øe Avis, der er af Fahrlighed og som en heel Kongelig Fransk Escadre engang har strandet paa, som og var Aarsag til hvorfor ieg vendte, da ieg iland havde faaet et godt Specialkort til Laans over dette Fahrvand. Saae det halve af et Skib i Morges kom drivende, i Formiddag en Klyverbom med al sin Takkelagie, i Eftermiddag Stevnen af et Skib, etc. 

Fanget en stor Fugl paa Skibet, som gav en Fisk fra sig, saa lang som Fuglen selv var, og som oventil syntes at være tykkere end Fuglens eget Svælg. Formiddag Kl. 11 slog Store Stagseyl under og satte det til. 

Morges drømt Flensborg død og Liig Præken. 

Pompede lentz med 2300 dobbelte Steeg. I Slutningen af Førstevagten satte Storseyl til. Havde endnu stedse den svære Søe af VSV.

Den 16. Oktober 1780. Om Natten var Veyret saa meget bedaget, at vi kunde sette trerevede Merseyl til som og skeete om Natten, Søen havde og lagt sig meget. I Morges tog et Rev ud af Merseylene, arbeidede os op til Landet, som vi omtrent nok, da vi var længst fra det, havde været drevet 30 Miil fra. Fik observeret Breede 16 Grader, 41 Minuter. Den beholdte Cours for Etmaalet til Kl. 12 var NO 14 ¾ Miil. Saae et Stykke af en Mast kom drivendes. Mod Middag tog det 2. Rev af Merseylene, satte Krydsseylet og et Stagseyl til. Strax efter Kl. 12 fik Montserat at see, og Redonda ret forud efter Gisning 5 Miil, saa og Nevil lidet i Læe. Kl. 1½ satte Bramstængerne op, og nogle Stagseyl til. Vinden var som sædvanlig fra OSO til OStS. Eftermiddag Kl. 5 giorde Signal for en hollandsk Schonnert at løbe os agterom, prayede ham. Han var kommen fra Surakov og skulde til St. Eustatius, havde i tre Dage omtrent 50 Miil fra os haft en Storm af Vestenvind, hvilken altsaa havde foraarsaget den haarde vestlige Søe vi havde haft, under Basseterre af SSV, siden bedre ude af SV, og atter længere ude af VSV, hvorved Fregatten, som stedse saaledes havde lagt imellem to Søer, den ene østlig og den anden vestlig, laae meget ilde. Adskillige Fugle havde været saa forvildede og forlegne ved dette haarde Veyr at de ikke allene søgte til skibet i Mængde, men endo satte sig som tamme ved Siden af os, ja endog paa Hovedet af os. Kl. 8 om Aftenen vendte sydover imellem Redonda og Nevis og tog det 2. Rev i Merseylene. Et Dreyereeb paa Foremærseraaen sprang. Peylede Redonda i OtS ¼  sydlig, 1 ¼ Miil. Allarm med Waltersdorff.

Den 17. Oktober 1780. Laber og stille af SSO. Eftermiddag Kl. 6 peylede Nordhukken af Guadeloupe i OtS 4 Miil. Folkene kunde daglig paa Skibet fange 10 á 12 Fugle.

Den 18. Oktober 1780. Om Morgenen ved Solens Opgang saae Redonda og Montserat som vi var paa nogle Miile nær, saae og Guadeloupe, les Saintes og Dominique. Havde i disse Dage og haft en Hob gule Fugle ved Skibet, der ligeledes var som tamme og meget tog Fluer.

Den 19. Oktober 1780. Saae om Morgenen tidlig en Mængde Marsvin da det var gandske stille. Om Eftermiddagen mødte ieg den omtalte Brig i Søen af Convoyen, der var gaaet til Søes strax efter mig, commanderet af en Engelsk Capitain. Han var i en elendig Tilstand, uden Ankere, Fahrtøy og Vandt, med oprørske Folk, der vilde ombringe Capitainen og gaae til Tortola med Skibet. Ieg laante ham et Varpeanker og Toug, gav ham Vand, samt tog Hovedrebellerne ombord paa mit Skib, og laante ham andre Folk i Stæden for dem, at han blev ræddet. Vi var Guadeloupe paa nogle Miile nær. Briggen forblev hos os. Saae i Dag som hver Dag en Mængde komme drivende.

Den 20. Oktober 1780. Var Vinden først paa en vester og siden paa NNV begge med frisk Kuling indtil Merseyls Kuling som den for det meeste stedse forblev ved. Om Middagen løb tæt under Byen og sendte Chaluppen med en Officer, 1 Styrmand, Dræg og Trodse for at fiske efter de forliste Ankere. Sendte de fem bærgede Mand tilligemed iland, hvoraf ieg havde ladet Capitainen spise ved Cahytten, de andre i Skiøtleren. Observerede Fregatten Damerne der tonede Flag for os, kom fra Pointe á Pitre, hvor den havde lagt i en Orcanhavn, og gik ind til Basseterre. Om Aftenen og Natten laae tæt under Byen for det meeste opbrast, til efter Kl. 12 for at vente efter Chaluppen, men den kom ikke. Lod Tiid efter anden stige fire Raquetter, havde tre Lanterner under Mesanraaen. Havde stedse endnu endeel Dynning.

Den 21. Oktober 1780. Var om Natten drevet ned fra Byen. Boutede os op igien i Dag. Havde nordlig Dynning i Dag.

Den 22. Oktober 1780. Om Morgenen var tæt under Basseterre. Lieutenant Berger kom ud med Chaluppen og berettede at vores Travallie Chalup var borte og ituslaget af Søen og begge vores Ankere stod blinde. Han havde fisket et Cabeltoug, som det syntes at være det som vi havde laant Briggen. Chaluppen fik flere Folk og nok en Dræg for paa nye at fiske efter et Sværtoug, hvis Tamp ieg ved Indseylingen kunde modtage og ligge for, da ieg ikke med et Anker ieg nu kuns havde tilbage strax vilde vovet at løbe ind, da Reeden er fuld af blinde Ankere, saa at mit Anker let kunde falde uklart eller komme til Skade, hvorved ieg havde slet ingen og maatte muelig drive paa Land. Bad dem tage Lodsen med naar de havde fisket en Tamp. Lod Briggen giøre sit bedste for at komme ind paa Reeden. Om Eftermiddagen kom den Franske Lods ombord og meente de ikke kunde finde noget af Tougene. Ieg vilde dog bie til næst Morgen med at løbe ind, og vente Efterretning fra Chaluppen først.

Den 23. Oktober 1780. Morgen under Byen. Skiød et Skud efter Chaluppen som kom ud, men uden at have truffet paa noget Sværtoug. Lod hente Lodsen og vilde løbe ind. Vinden var nordlig og NNV, mod Middag sprang den til SVtS med haard Kuling, som fordrev os. Maatte lade Merseylene løbe engang. Siden blev Vinden NNV igien med Stille. Drev inat formedelst Strømmen til Canalen af Les Saintes. Lod en armeret Chalup med Officer i Eftermiddag hente fra Briggen en Styrmand og en Matros af hans Folk som igien havde giort sig opsetsig imod Capitainen. Matrosen blev sat i Bøyen som havde vildet angrebet Capitainen.

Den 24. Oktober 1780. Krydsede os opm vebdte adskillige Gange under Byen med Storseylet, Bramseyl og alle Seyl til (for at komme op til Reeden) inde imellem Skibene, da vi ikke havde Høyde nok. Eftermiddag Kl 3 saluterede Fregatten Damerne os med 15 Canon-Skud, blev betakket med 3 do. Kl. 3 ¼ ankrede paa Reeden med det eneste Anker ieg havde paa 27 Favne Vand. Cancellie Raad Evald, Lieutenant Stud, der førte Damerne og Lieutenant Kriger kom ombord. Lod Briggen ligge for det fiskede Cabeltoug, da den intet Anker havde. Begyndte strax at fiske efter Ankrene.

Den 25. Oktober 1780. Fisket heele Dagen med to Fahrtøyer efter Sværtougene. Capitainen paa Briggen bad om at maatte faae sin Styrmand igien, som han havde forligt sig med. Fik i Dag et Anker fra det Kongelige Franske Magazin, det sværeste som var, men som dog kuns veyet 1250 Pund, som kuns var den halve Vægt af den vores Ankere skulde have. I Dagvagten at ey spules i Dag.

Den 26. Oktober 1780. Fisket heele Dagen. Eftermiddag Kl. 5½ fisket Tøytouget op, om Aftenen Kl. 8 fik fat pa Tappen, Kl. 11 havde Tøyankeret for Kranen. Bøyen var hos fuld af Vand. Gav Ole 2 Rigsdaler. Det var af megen Betydenhed i det ringeste at faae et af Ankrene, da Fregatten ellers kuns havde et eneste Anker, og her var ingen af den Vægt at faae, eftersom blev sagt, paa alle de her omliggende Øer.

Den 27. Oktober 1780. Om Formiddagen giorde General Grev d’Arbov, General Gouverneur af Guadeloupe og nogle fleere Øer mig en Visit med Flaget fortil, to Officerer, Domestiker og Guarde. Han forundrede sig ieg havde faaet mit ene Anker igien, spaaede mig kuns ilde i Henseende til det andet, da han forsikrede at ved Orcanerne kunde de forliste Ankere ofte endog til 10 Fod blive begravne i Sand og Mudder som Brændingerne overskyllede dem med, saa at man ofte efter samme havde en anden Grund og Dybde her i Havnen, end der havde været før samme. Da han tog fra Borde, lod ieg Folkene staae paa Raaerne og gav ham 9 Canon-Skud. Han var og Cheff d’Escadre, nogle sagde Contre Admiral, en artig og tienstagtig Mand. Han takkede først med tre Gange Hurra eller Vivat fra sin Chaluppe, siden, da han kom iland, lod han fra Fæstningen skyde 7 Canon-Skud, som ieg ikke veed om skulde være for ham selv, eller om det skulde være som en Tak for den Salut han fik. At han ikke skulde troe, at de 9 Skud ieg gav ham ikke var for Fæstningen eller det Franske Flag, besluttede ieg at sige ham naar ieg talte med ham, at samme 9 Skud vare ifølge vore Krigsartikler ham allene formedelst hans Rang tilegnede. Til Middag spiste Cancellie Raad Evald, Lieutenanterne Stub og Kriger hos mig efter Invitation. Fisket heele Dagen efter Daglig Touget. Stub, som Capitain paa Damerne, meldte sig seylklar i Dag og fik Signaler. Foruden den Bark af hvis Mandskab ieg Bærgede fem Mand, var den anden Bark ligeledes kentret ved den svære Søe under Landet føren ieg gik Seyl og bleven med Folk og alt. Snouven ieg havde med, der skulde forblive 6 Uger i Basseterre, drev til Søes ved det dens Toug brækkede, og formodentlig var bleven, ligesom og Schonnerten der ligeledes drev til Søes med faae Folk, der vist ikke har kundet ræddet sig, saa dette var udfaldet af General Clausens Anmodning om at gaae til Søes i Orcan-Tiiden, i dens fahrligste Fuldmaane som alle gamle paa Øerne i Aar af alle Mærker havde spaaet den i. Især havde Agent de Vindt, der havde været paa Øerne i over 30 Aar, sagt det reent ud til mig, at ifølge alle Mærker han havde giort, fik vi den vist, som foraarsagede at ieg allene giorde Forestilling derom til Clausen, især da det var gandske imod den Kongelige Instruction. Men da han dog endeel holdt det særdeles fornøden (da man sagde han havde taget anseelige Foræringer af KiøbMændene) vilde ieg ikke videre sette mig derimod.

Den 28. Oktober 1780. Giorde ieg med to Officerer Generalen en Afskeeds-Visit; var hos Drurio og giorde Afregning med ham. Havde ved Solens Opgang heiset blaat Flag og giort Seylsignal. Eftermiddag Kl. 1 meldte Capitainen paa Briggen sig og seylklar og fik Signaler. Evaldt spiste hos mig  til Middag. Kl. 3 saluterede en Fransk Caper med 7 Canon-Skud, blev betakket med 3. Kl. 5 lættet og gik Seyl. 4 Franske Capere lættet og gik Seyl tilligemed til min Forundring, udentvivl afgiort med endeel af vores egne. De saluterede en efter den anden, enhver med 9 Canon-Skud og 3 Gange Hurra. Takkede hver med 3 do. undtagen den sidste som saluterede efter Solens Nedgang. Havde i Dag betalt over 400 Styck von Achten iland for et og andet bekommet til Fregatten. Da det var stille avancerede vi kuns lidet ud fra Landet. De to Franske Capere fulgte bestandig efter os, dog i en lang Afstand. Havde Cancellie Raad Evald, Kiøbmand Suffrain med Tiener tilbage med igien samt den Engelske Capitain og hans Søn.

Den 29. Oktober 1780. Om Aftenen saae Montserat, Redonda, Nevis, St. Christopher. Lempede os med Seylatzen for Fregatten Damerne og Briggen som vi begge havde hos os. Evald ud: hmr.

Den 30. Oktober 1780. Om Formiddagen saae St. Eustatius, Aften havde Sabe meest tvers 8 Miil.

Den 31. Oktober 1780. Morgen saae baade Saba og St. Croix, havde den sidste i NVtV 8 á 9 Miil. Vinden havde i disse Dage været saa nordlig, ofte NtO, at vi iblandt havde maattet seyle ved Vinden. Om Aftenen Kl. 5½ var tvers for St. Croix og nær Østenden. Kl. 6 peylede Østenden i SV ¾ 1½ Miil, kunde see St. Thomas forud i NV. Saae paa Sydsiden af St. Croix et stort tremastet Skib paa Grund, aftaklet og med strøgne Stænger.

Den 1. November 1780. I Hundevagten giorde nogle Slag. Formiddag Kl. 7½ passerede Fugleklippen. Tvende Engelske Capere holdt ned til os som var Schonnerter, i Anledning af de to Franske Capere som holdt sig bagefter os uden Flag ieg tillige med de to Convoyskibe havde heist Flag, de englske Capere ligeledes, men de Franske ikke. De Franske turde ey attaquere de Engelske uagtet de udentvivl var stærkere. De Engelske vilde maaskee ikke fordi de var nær Portorico, eller især de vare nær St. Thomas, men i Særdeleshed turde de ikke for os, som de ikke vidste hvorledes vi vilde forholde os. De saae hinanden saaledes i nogen Tiid an, de Franske vare ellers klar til at tage imod dem. Fregatten Damerne syntes at den ene kom ham for nær paa Skud, og derfor giorde Signal at vilde tale med mig, som ieg derfor lod løbe mig op paa Siden. Nok en Engelsk Caper saae man langt borte forcere Seyl for at komme op. Ieg vilde ikke lade nogen af dem vise deres Commission, som man kunde være vis paa de havde som Caper, deels da ieg havde Convoy da man ikke maae lade opholde sig med saadant, deels og for at de derved ikke skulde tænke ieg vilde opholde dem, og hindre dem i at angribe deres Fiende paa en Tiid det var saa beleylig for dem, som ieg dog tror de heller ikke havde megen Lyst til, da det er sielden at Capere som ere lige stærke angriber hinanden, da der i Almindelighed kuns er Hug og ikke meget andet at vinde, da derimod en Coffardiemand med Ladning koster intet, men vindes meget ved. Efter at de lidet saaledes havde lagt, saluterede den Engelske Caper os med fem Canon-Skud og tre Gange Hurra, og blev igien betakket med 1. Kl. 11½ ankrede i St. Thomas 4 Favne Vand tillige med begge Convoyskibene. Noget efter kom begge de Franske Capere og her ind til Ankers, hvoraf den ene saluterede os med 11, den anden med 9 Skud efter hinanden, betakkede enhver af dem med 3 do. Fregatten Christiania laae der inde, og i Orcanen havde mistet to Master, Storeraae og Stang og fire Mand gaaet overbord. En Brig Stockfledt havde haft under Convoy var undergaaet, alt sammen paa Hiemreysen. Paa Udreysen havde han mødt nogle Engelske Fregatter som havde begiæret at see hans Comis som de kaldte det, og som han da havde vist den Officer som kom ombord, nemlig sine Ordres. De havde sendt en armeret Chalup til hans Convoy, nemlig Briggen, det eneste Skib han havde, besteget samme og taget Roeret fra den som styrede det – men siden givet ham det igien. (Han havde intet skudt). I Eftermiddag var iland hos Malleville, Henrich, Krag.

Den 2. November 1780. Kom en Engelsk Caper her ind med Flag og Vimpel om Formiddagen Kl. 10. Han saluterede ops med 15 Canon-Skud og tre gange Hurra. Lod ham vise sin Comis og stryge sin Vimpel, og derefter betakkede ham med 3 Canon-Skud. Ieg var i Club i Aften hos Stouts. Den Engelske og de Franske Caperters Folk sloges døgtig i Aften paa Gaderne og gik hinanden paa Livet, 15 af dem blev arresterede i Fortet. En af vores Folk var død paa Hospitalet, bekom to friske derfra, og førte 9 Matroser og en Soldat dertil igien.

Den 3. November 1780. Blev ommeldte Matros som sad i Bøyen leveret til hans Capitain, som førte ham iland. Syg og mat i Dag, lidet Feber. Havde Qvælen for Brystet og inat nær besvimet. Laae det meeste.

Den 4. November 1780. Skrev Admiralitetet til paa 1½ Ark, Holmens Cheff paa ¾ Ark, ligesom min Kon paa ¾ Ark. Etatz Raad Henrichs giorde mig Visit i Dag. Leverede mig 20 John: Er som 200- som han fra Compagniet havde Ordre til.

Den 5. November 1780. Giorde Stockfledt og Stub mig en Visit ombord paa deres Skibe. Iland var hos Henrich, Krag, Kæmner Graae. Spatzerede, saae en Neger giorde Kunster ved Musik. Hørte en styg Execution paa en Plantage som er nær Vest ved Byen, Slagene kunde ieg høre en ung Neger som fik de, skreg som Livet blev taget af ham. Giorde Brevene færdig, skrev et af dem reent, da Stockfledt skulde reyse til St. Croix i Aften, men det blev stille. Folkene fik fersk Kiød og Grønt i Dag, som bestandig en á to Gang om Ugen ved Landet.

Den 6. November 1780. Seylet med Stockfledt med Konge-Schonnerten til St. Croix for at kiøbe Master af de strandede Skibe til sin Fregat.

Rejse med BORNHOLM – Skarpe skud i St. Thomas Havn

Den 7. November 1780. Iland. Spatzerede. Var i Club hos en Kiøbmand Rothe, gik snart igien, samme Kiøbmand boede i den anden Ende af Byen. Skilte i Eftermiddag Sagen ad imellem den Engelske og Franske Caper, hvilken sidste under Pretext af at skyde et Skud om Morgenen som sædvanlig da han heisede sit flag havde ladet en Kugle være for (som han sagde sig uafvidende, og som han vilde lade Constablen straffe for) men som fløy hen tæt ved Engelskmandens Skib, og mellem hans Folk i Vandet som der badede sig, dog uden at træffe nogen. Den Engelske Capitain kom ombord til mig med en Skriftlig Klage. Ieg lod den Franske Caper Capitain hente ombord, der vilde seyle om Eftermiddagen og forestillede ham, at det ikke allene var det Engelske Skib som dermed var læderet, men og Havnens Sikkerhed, da han formeente det var alt han kunde giøre at lade sin Constabel straffe. Den Engelske Capitain som gandske var tilfreds med den Satisfaction ieg vilde forskaffe ham, stilte ieg saaledes tilfreds, at han skulde fare ombord paa sit Skib, da den Franske Capitain skulde komme ombord og giøre ham en Undskyldning derfor, ligesom han og havde giort mig i Henseende til Havnen. Dette skeete og, da Constabelen tillige blev straffet, hvormed den Engelske Capitain var fornøyet. Der var stor Formodning om at de Franske havde giort det med Villie, som de selv iland skulde have ladet sig forlyde med, efter som man sidenefter sagde. Den Franske gik Seyl om Aftenen. 

Morgen drømt min Kone døde.

Den 8. November 1780. Tog om Formiddagen imod og talte 2000 Rigsdaler Westindisk Courant af Kæmner Graae. Om Aftenen og til Natten Kl. 2 var til Ball hos Procurator Friber, hvor de fornemste af Byen var, spiste ved GallaBorde. To Præster var der og. Fr. Rein:(ke) Efter an gaat Ørf: (Ørefigen). Talte med en Agen Beverhoupt, af samme Familie som Jocums og Johannes Berhaupt ieg i min Barndom havde kiendt saa vel, men som begge vare døde og hvis Gravsteen ieg havde seet paa Kiærke Gaarden, hvor de havde en aaben Begravelse. Soldat Dalgreen døde i Eftermiddag paa Hospitalet. Sendt 6 Fade Sukker i Land.

Den 9. November 1780. Eftermiddag paa Hospitalet. Dalgreen var begravet i Formiddag. I Club hos Henrichs i Aften. Fik Smør i Dag og igaar for 8 Uger. Brigger og mindre Skibe kom ind i Dag og ankrede for Canoner, da de havde forlist deres Ankere. Formiddag Png. fr. Skkr. vndt 168 R. (Formiddag Penge for Sukkeret vandt 168 Rigsdaler).

Den 10. November 1780. Kom Lærken fra St. Croix, den havde lagt vel i Portorico i Orcanen i en Orcan-Havn, hvor saavel som paa vore Eylænder Orcanen ikke havde været saa haard. En nordamericansk Brig kom herind under hollandsk Flag. I Eftermiddag iland hos Krag, reinke, hos Schwartzkop for at høre Consert, hos Major Kronberg paa Fortet. Han sagde at have været her i 38 Aar og i fire Orcaner, men at der aldrig havde gaaet en saadan Søe som denne Gang, skiønt Stormen ey var saa hard, dog strandede der to Skibe her i Havnen formedelst Søen. Alle disse Dage havde ieg lagt seylklar, deels for at convoyere Fregatten Christiania til St. Croix naar den gik Seyl dertil, deels og for at tage den paa Slæbe-Toug om samme skulde behøves. Den havde reyst nogle Stænger at sette Seyl paa.

Den 11. November 1780. Døde en Matros paa Hospitalet af vores Folk.

Den 13. November 1780. Om Natten Kl. 12 ¼ lættet Fregatten Christiania og gik Seyl, vi foer hen og hentet dens Barcasse for at slæbe samme. Vi gik strax i Værk med at lætte, men Kl. 1 maatte for haard Kuling og ustadig Vind af NNO og nordlig stikke ind igien, da vi ikke kunde komme Printz Robert forbi. Christiania, som laae udenfor samme, slap bort med NtV Travat. Tog Rev i Merseylene og Kl. 2½ kom Printz Robert forbi. Maatte falde næsten paa vores Center, forcerede Seyl og havde Christiania hos os Kl. 10. Kl. 12 var vi med ham ved Blaaebanke, da han fik Lods ombord. Den kunde holde det temmelig med os, der gik strax efter til Ankers udenfor Basinen. Vi vendte fra Landet igien, og skiød for Lodsen af afhente deres Barcasse som Lodsbaaden fik. Holdt af til Westenden af Øen, som er meget fladt og deylig grønt Land. Saae Store og Lille Princesse, Bellevue, etc. Halte nær Landet om. Naar en Pynt med Træer paa kommer frem, seer man tilsidst Reeden; saae Byen med Fortet, som heiste Flag for os. Saae Plantagen Grance. Reeden for Skibene har smult Vand for Østen og Syden, noget og for nordlig Vind. Der stode Vrag paa Reeden. Et Land deylig og smukt at see, flad som Amager. Kom og tæt forbi Maronbierget som er høyt og skummelt, hvor Negrene der løber bort gierne opholde dem, da de ikke er gode at finde der, og som der paa Landet igien nordover i Bayen af Fridrichsted, og boutet op til St. Thomas.

Rejse med BORNHOLM – Lütken konvojerer spansk troppetransport

Den 14. November 1780. Boutede heele Dagen og Natten med NO Vind til St. Thomas igien. Formiddag Kl. 3 ¾ fik to Seylere forud at see, som havde dansk Flag, heiste Flag og Vimpel. Kl. 5 saae at den ene af ommeldte Seylere var Snouven Lærken, og den anden heiste da spansk Flag under et Canon-Skud. Var et stort Tremastet Skib, der havde forlist sin Forstang, med Tropper inde. Lütken havde paataget sig at convoyere dette Skib i Sikkerhed til Porte Rico for Capere. Kl. 5½ prayede Lærken. Da Spanien havde Krig med England, spurgte ieg Lütken siden, om han ifald der havde kommet Engelske Capere da offentlig vilde tage dette Skib i Forsvar. Han svarede, han da vilde forcere dem til at komme ombord og vise deres Commis, og da opholde dem saa længe at Skibet imidlertiid kunde undkomme under dansk Flag, hvilket det og havde til føren det saae mig. Ordet gik overalt at han alt den Tiid, ved saaledes at convoyere Nordamericanere, Franske og Spanske Skibe under og imellem Øerne havde fortient sig 5000 Rigsdaler. I Krigsartiklerne er saadan Under Cassation strængelig forbuden. Budde var og den første som fortalte mig dette, men alle talte aabenbar derom, især Morgenstierne og Holstein, og som satte vores Convoyering i et meget slet Ord hos Englænderne og rundt omkring paa Øerne.

Den 15. November 1780. Formiddag Kl. 4 ¾ lod Merseylene løbe for en Travat. Krydsede for St. Thomas Havn. Kl. 9½ Formiddag ankrede i St. Thomas op imod Fortet og Røver Taarnet. Indført alt i Betalingsrullen og i Eftermiddag forstragte Folkene med 231 Rigsdaler. I Aften iland og spiste hos Kæmner Graae.

Den 16. November 1780. Eftermiddag gik til Hospitalet, hvor en Matros i Formiddag var død og alt laae i Kiste. I Aften i Club hos Stouts. Fik Brev fra General Clausen i Aften, hvori ieg blev anmodet om at convoyere 6 Skibe til Guadeloupe og tillige hvad flere, som meldte sig, og som sædvanlig, om ieg ville eftersee, at alt i Henseende til Skibene var, som det burde være til Convoy, hvilket sidste var en meget vanskelig Sag, og aldeles ikke efter Instruktionen tilkom mig, men alene ham, da de havde 1000 Rænker til at faa fremmede Nationers Gods og Skibe ind under dansk Convoy, hvilke han alle kiendte og viddste, naar samme havde Sted som en bekendt paa Øen, saadant ikke kunne dølges for, som han paa saa mange maader kunne forskaffe sig Kundskab om, men ieg som en Fremmed aldeles ikke, for hvem man skjulte og dulgte alt, men da han under Haanden favoriserede en saadan utilladelig Handel, saa vidste han ikke bedre end at kaste alt paa mig, hvorved han selv blev uden Ansvar. Saa nogle store runde Brønde i Dag af en stor Dybde, giort med megen Flid og Kunst.

Den 19. November 1780, Søndag. I Kirke til Høymesse i St. Thomas eller paa Fortet, hvor Hr. Glørsen prædikede som prædikede vel, han havde kun været der i ½ Aar. Kirken var simpel og fattig, ved Alteret var intet Fløyel noget steds, men det bare Træ, en Gueridon med en servet og en Tallerken paa til Daab.

Byens rette Kirke stod under Bygning, men havde staaet saaledes over i 20 Aar uden tag og var forladt.

Den 20. November 1780. Aften iland i St. Thomas. var hos Heinrichs, J. de Vindts, Capitain Kaas, Krag; spatzeret; spiste blaae Duer hos Henrichs. Disse var Trækduer som hvert Aar paa denne Aarets Tiid kom her i store Mængder. Skovede Brænde i Dag.

 Den 21. November 1780. Var iland og spatzerede. Om Aftenen inde hos Krag. Var i Club hos Rothes. Blev er 1 Time, talte endeel med Præsten Hr. Glørsen om, etc. Han skulde været Professor i Logica og Metaphysica ved Academiet i de Struenseeske Tider da saa mange af Professorerne skulde have Afskeed. Talte med Henrichs om, etc. med Kiøbmand Wildmand fra St. Eustatius som tilbød en anseelig, etc. Man sagde han havde Part i et Convoy Skib, men ieg kunde paa ingen Maade faae det at viide hvilket. Tog ombord Kl. 8. Engelskmand ombord, tre Mand frataget.

 Den 22. November 1780. Om Morgenen gik Lütken Seyl, kom igien om Aftenen kl. 6½. Lod mig sette iland til Bugten i Dag, samlet en Hob Conquilier der, derfra til Byen, og spatzerede i Mørkningen til Kiærke Gaarden. Den bekiendte Hans Norsk døde i Formiddag Kl. 1 paa Hospitalet, og blev begravet næste Dag. Havde nu 10 Mand døde. Vores Barcasse havde i disse Dage hiulpet Kæmneres Fregat af Grund.

Den 23. November 1780. Tog vores Barcasse en af Yderfortets Canoner op af Søen som i Orcanen var spulet ned. To Skibe begiærede Convoy i Dag. St. Bille, som havde været for sin Fornøyelse i St. Croix, kom derfra inat Kl. 2. Fik to Breve med ham fra min Kone af 16. og 27 July, og et fra Etatz Raad Bang. I Aften var 1 Time i Club hos Henrich, var hos Krigsraad Reinke Aastrup. Tog ombord Kl. 7½.

Den 25. November 1780. Havde i disse Dage fyldt imod 100 Fade Vand og provianteret os for to Maaneder. 3 á 4 Skibe havde endnu begiæret Convoy, havde hugget tre Barker Brænde paa Schimmelmands Plantagie og giort os seylklar.

Rejse med BORNHOLM – Højmesse hos Brødremenigheden i St. Thomas

Den 26. November 1780. Var til Høymesse i Kiærken paa Fortet da Lieutenant Waltersdorff og Cadet Lemming comunicerede. Nogle Nægerbørn blev døbte. Var beed til Stouts til Middag, undskyldte mig. Eftermiddag Kl. 3½ reed til Brødrenes Kiærke ved de Vints Plantage vestenfor Byen, som begyndte Kl. halv 5. Fik Frue Krags Hest som var vild, giorde en Hob Spring, stedse vilde gaae durch og idelig løb Galop fordi den længe ikke havde været brugt og blev godt fodret. Stout, Berger og fleere var med. Da vi kom der havde det ikke ringet sidste Gang endnu, Kiærken var lukket, og alle Negrene og Negerinderne sad udenfor den, der laae smukt paa en Høy med Træer om. Nær ved den var bygget nogle Huuse for Kiærkens Betienter. Udenfor Kiærken vare byggede store Skure som de tidlig kommende Negere kunde staae i Lye under for Sol og Regn.

Intet er simplere og tilligemed andægtigere end denne Gudstieneste. Mig blev anviist en Stuen (udentvivl en Præst eller Degns) som ieg trad ind i. Strax ved var et Kammer som ieg var gaaet forbi, hvor det gik en gammel Mand inde i en brun Kiole, med en Nathue paa Hovedet, og som hilsede med samme da vi gik forbi, dette var Præsten. Ieg blev forundret da det ringede strax efter sidste Gang, at denne mand allene tog en Peruque paa, og gik lidet foran os ind i Kiærken, og strax op paa Prædikestolen. Kiærken var lys, reen og meget simpel, uden ringeste Zirater, to Rækker lange Stole der giorde Front imod Prædikestolen var byggede med en Gang imellem, hvor Negrene sad i den øverste for sig, og Negerinderne i den anden for sig. Man sang hollandske eller plattydske Psalmer. Præsten læste den første Linie op af hvert Værs. Præsten læste sin Prædiken op af Papiir, som man sagde han havde oversat af Hollandsk eller Tydsk paa Creolsk. I Prædikenen spurgte han snart Negrene, snart Negerinderne om et og andet, som de alle svarede til, dog kuns kort for det meeste, Ja eller Ney. Tilsidst bad han en Bøn i Særdeleshed til Gud Fader, da Præsten tillige med alle i Kiærken knælede og vi med, som dog noget blev forstyrret af Cancellie Raad Stout og en Cadet, der paa ingen Maade kunde bærge sig for at lee.

Man seer ellers heraf at det ikke er saa som man beskylder Brødrene for at de ikke agter de andre Personer i Guddommen lige med Guds Søn, da de tvert imod kastede sig paa Knæe ved at bede til Gud Fader, som de ikke havde giort ved at bede til Guds Søn, hvilken det syntes de holdt for de havde meere Bekiendtskab og Fortrolighed til. Der var ellers intet overspendt andægtigt i deres Gudstieneste, slet ingen særdeles Grimacer eller sære Talemaader, hverken i deres Psalmer eller i Prædikenen. Præsten var 72 Aar, en simpel og artig Mand. Negerinderne havde en behagelig og meget fiin Stemme. Reed derfra igien Kl. 5½, Kiærken var en god Fierdingmiil fra Byen. Byttede paa Hiemveyen Hest med Stout, da ieg blev overmaade varm i den Heede at ride paa en vild Hest, som stedse vilde løbe. Om aftenen var ieg i Club til Major Kronbergs paa Fortet.

Den 27. November 1780. Eftersaae ieg Skibenes Papiirer som vilde have Convoy. Spiste om Middagen hos Agent Krag, var hos Obriste Malleville, og tog strax ombord om Eftermiddagen. Fik 25.000 Rigsdaler i Guld for Compagniet at tage til Guadeloupe, og gav Beviis derfor. Cadet Lütken som i nogle Dage ikke havde været vel, sagde sig at være bleven slettere i Dag, og begiærede at maatte komme iland. Ieg gik iland og talte med Feltskiær Ulrich som var over Hospitalet, at han kunde komme i Huuset hos ham imedens ieg var borte, som og lovede det. Sagde fra den forrige Fregat at have haft Admiral Schindels Søn, men som var død der. Ulrichs Kone, der var en Frøken Kaas, Søster til en Capitain Kaas der i Byen, lovede han skulde faae al muelig Tilsyn. Obermester Weischer paa Fregatten sagde ellers hans Sygdom var af ingen Betydelighed.

Havde inat faaet 11 Skibe som havde begiæret Convoy. Fik den Skriftlige Forsikring fra enhver af dem. Lovede en Kiøbmand fra Schweitz ifølge Henrichs intercession at tage ham med som Passageer til Guadeloupe og spise i Cahytten, men maatte nægte en Fransk Kiøbmand det, da ieg hverken havde Platz eller kunde faae saa meget Proviant paa St. Thomas. Kunde heller ikke viide hvor længe Reysen paa denne Aarets Tiid med slette Seylere kunde vare. Havde i 5 Aftener maatte brugt urindrivende Pulver, da ieg begyndte ligesom at blive vattersotagtig, en almindelig Sygdom for Europeere her.

Den 28. November 1780. Døde Bødkeren paa Hospitalet. Lod visitere alle Skibene i Dag at de ikke havde Contrebandevahrer. Tre af dem var ikke seylklare endnu. Agent Beverhaupt og Kæmner Graae var ombord hos mig i Dag. Cadet Lütken blev bragt iland i Aften til Ulrichs. i Aften varpet høyt Øster op i Havnen for at have Høyde nok til i Morgen at gaae Seyl. Havde i nogle Dage ved Chalup-Roerne ladet samle Conquilier ved Strancbredderne og i Bugten, som efter ondt Veyr her findes i Mængder.

Den 29. November 1780. Sagde Lieutenant Bille sig om morgenen at være bleven slettere, som i nogle Dage havde klaget sig ikke at være vel. Han formeente at maatte tage iland, som ieg strax tillod, da ieg hellere saae ham med Sygdom at være fra Borde. Havde d. 25. ført 6 syge Matroser og to Under-Officerer iland til Hospitalet og faaet to friske derfra igien. Folkene havde flittig exerceret med Canonerne, hver Uge faaet Forfriskning af fersk Kiød og Grønt, skiftes til at gaae iland og bade sig, etc. Havde i adskillige Dage ligget med Seylflag. Kl. 8 kom Lodsen ombord, førte Barcassen fra Borde som sædvanlig. Kl. 9 foer Bille syg fra Borde iland. Obermesteren vidste ikke hvori hans Sygdom bestod. En Fransk Doctor kunde betiene ham iland. Kl. 10½, da Chaluppen var indsat, var Amningen Agter 15 Fod, 4 Tommer, for 13 Fod, 10 Tommer. Kl. 11 Formiddag lættet Ankeret, Convoyskibene kom langsomt efter, som endnu ikke vare ret færdige, uagtet ieg i 6 Dage havde biet efter dem. To af dem biede meget længe, skiød og vendte Kl. 12 efter dem, tæt under Bokken Eyland. Vinden var NO med 2 á 3-revet Merseyls Kuling. Kl. ¾ til 1 heiste Particlaire Signal med et Canon-Skud for de to Skibe som endnu ikke havde lættet, uagtet alle dog havde meldt sig seylklar. De kom noget efter Kl. 1. Vendte fra Landet og strøg Seylflaget. Havde alle Convoyskibene, som vare et Fløyteskib, der tilhørte Compagniet, fire Brigger, fire Schonnerter og tre Barker som alle vare Danske Skibe. Om Eftermiddagen Kl. 3 giorde Agent Krags Schonnert Recovery Signal for Ulæmpe, ieg holdt til ham, der berettede at hans Stormast var i Stykker. Han reparerede den saa godt som muelig at den kunde bruges for denne Reyse. Der gik en slem Søe saa Skibene drev meget af. Kl. 5½ peylede St. Jan i  NtO½Ø 4 Miil. Kl. 8 havde alle Convoyskibene tæt hos mig.

Den 30. November 1780. Havde heele Natten som og i Dag krydset for at komme Østenden af St. Croix foroven med Convoyen, da en østlig Strøm var os imod, og de fleeste af Skibene seylede slet, især en Brig over al Maade slet. Vinden var NO til ONO med revet Merseyls Kuling, Lynild og Travatluft. Kl. 6 Eftermiddag peylede Østenden af St. Croix i SOtO 3 á 4 Miil. Om Aftenen Kl. 12 skiød en fremmed Seyler et Skud for et af vore Skibe som var noget agterud. Giorde Signal for at vende, og holdt for Vinden ned til det, og strax skiød en 12-Pundig Kugle lige paa den fremmede Seyler, der strax fløgtet og var formodentlig en Caper. I Formiddag saae Christiania og Snouven ligge i Basinen af St. Croix.

Den 2. December 1780. Idag saavel som igaar havde krydset os op ad Østenden, men vi havde næsten bestandig kuns lagt 2 á 3-revede Merseyl for at bie den slet seylende Brig Polly, som dog var drevet 3 Miile agterud i Læe og nednefor Vestenden af St. Croix. De fleeste af Convoyen var langt forud til Luvart af os, og ikke vilde lade igien det de med Møye havde vundet for at holde ned til os, og for ikke af Strømmen at settes nedenfor Vestenden. Kl. 10 heisede Flaget for Snouven Lærken og prayede den. Bad Lütken at om Briggen Polly reent skulde drive af, han da vilde see den i Sikkerhed til Vestenden og siden til St. Thomas. Han sagde at han gik til Vestenden og havde Breve til mig, men Veyret tillod ey at tage imod dem. Eftermiddag Kl. 1 kunde ikke see Briggen. Vendte for at give den Anledning til at nærme os over den anden Boug. Kunde klart see Bokken Eyland ud i Læe. Kl. 5½ kom Polly imod os. Prayede den, og sagde den maatte forcere Seyl Nat og Dag. Ieg spurgte Capitainen om han meente at kunde krydse det op til Guadeloupe, han svarede at han tvivlede derpaa, sagde ham at dersom han skulde drive reent af, maatte han i det ringeste see at faae Vestenden fat af St. Croix, og at ieg i saa Fald havde bedet Snouven Lærken om at see ham i Sikkerhed til St. Thomas. Peylede Friderichsted paa Vestenden i SO 1½ Miis fra os. Maatte noget føre Seyl for ey med alle Skibene (der dog nogenledes kunde holde det med os) at drive til Krabben Eyland og Portorico, som vi alt kunde see. Beholdt dog alle Revene inde, at de alle vel kunde følge os. Aften Kl. 8 havde alle vores Convoyskibe hos os.

Den 3. December 1780. Søndag. Om Morgenen kunde ieg igien see Polly. Havde stiv trerebet Merseyls Kuling med Regntravater i Dag og megen Søe. Under Gebet i Morges fik en svær Byge med Regn og Blæst. Merseylene blev staaende da alle Revene var inde. Eftermiddag Kl. ½ et, da vi neppe kunde legge Vestenden op af St. Croix, resolverede at gaae sydenom den, deels for at faae mindre Strøm og med den haarde Kuling imellem Øerne at tabe ved de mange Vendinger og ufordeelagtige Slagbouger som kom imellem, deels og for at see at treffe Polly igien. Opgav Underseylene og laae allene med tvende trerevede Merseyl og Mesanen for at oppebie de bageste Skibe, og giorde Signal for at slutte. Observerede strax efter at Brigantinen kom over den anden Boug imod os hen. Kl. 1½ passerede Vestenden. Kl. 2 var Briggen os temmelig nær, og vendte over samme Boug som vi, men uagtet vi alle biede den med faae Seyl, sakkede den dog strax igien. Veyret var ikke til at tage den paa Slæbetoug. Noget efter saae den uden Signal vendte ind ad Landet til, hvoraf ieg sluttede at den ikke saae sig istand til at krydse det op til Guadeloupe, men vilde søge Vestenden. Kl. 5 satte Fokken til igien efter i fem Timer at have ventet. Havde da alle Skibene for os til Luvart, undtagen en Bark lidet agterud, men som godt kunde holde det. I Førstevagten havde Stormtravater med megen Regn.

Den 4. December 1780. Om Morgenen i Dagbrækningen havde alle Skibene ved os, undtagen en Bark, General Major Clausen, havde dog inat kastet Raketter for at holde dem samlet, men samme var læk, og derfor muelig søgt Landet. I Formiddag havde vi stiv trerevet Merseyls Kuling med en styg Søe. Kl. 10 vendte vi alle. Ieg satte Storseyl til, da Skibet var urolig og alle Skibene til Luvart, undtaget et. Uden Seyl kunde det være at befrygte at drive heel syden hen, da uagtet vi laae OSO an, havde vi dog kuns SOtS beholden, og havde nu ingen Havn meere i Læe, d avi ikke meere kunde legge Vestenden op. Eftermiddag Kl. 4½ fik Land at see af St. Croix forud, udentvivl nær Østenden, men for Dising ikke havde nogen Kiending.  Til Aftenen før Mørkningen havde alle vore Skibe hos os. Kl. 8 kom en Seyler som laae mod os og Skiød to Skud. Troede det var for et af de bageste Skibe, af en fremmed Seyler, dreyede til ham og gav ham en Kugle, da den opgav alle sine Seyl og satte en Fyr paa Toppen som Tegn til Venskab. Lod Skibene slutte, og dreyet til ved det af Skibene som var agterlig og tog det med. Pompede lentz i Førstevagten med 2480 dobbelte Steeg.

Den 5. December 1780. Havde Convoyskibene hos os, en Schonnert undtagen, som var to Miile i Læe, mindskede Seyl for at oppebie den. Kl. 8 vendte nordover og gav Fokken op for at oppebie Schonnerten Record. Eftermiddag Kl. 4½ giorde Briggen St. Thomas Signal for Ulempe. Lod den løbe agterom, da den meldte at dens Stormast var brækket ved Toppen. En Bark, Reiny, meldte siden at den var læk, altsammen foraarsaget af det bestandige onde Veyr, og de skrøbelige Sommerskibe man der imellem Øerne kuns betiener sig af, der nette om Sommeren uden ved Lykketref og gode Slagbouger kan krydse det op, men som paa den Aarets Tiid er aldeles udsædvanlig for dem, især saa langt som til Guadeloupe. Kl. 5 kunde see i Vandet Østenden af St. Croix i Nord ½ Ø, 7 Miil fra os. Kl. 8 havde de 9 af vores Skibe med os. Schonnerten kom ey ret op i Dag.

Den 6. December 1780. Om Morgenen kunde ikke see Schonnerten, uagtet Convoyen havde heele Natten gaaet med smaae Seyl for at oppebie den, og var kastet med Raquetter. Kl. 8 peylede Østenden af St. Croix i NtV 6 Miil. Da vi kom op imod samme fik vi en god Slagboug, vendte og lagde OSO og OtS an, Vinden rummet ofte.

Om Aftenen havde alle Convoyskibene hos os, og forommeldte Schonnert med. Havde observeret Breede i Middags 17 Grader, 15 Minuter. En Fransk Kiøbmand Soufriere lod melde at han var bleven meget syg paa sit Skib, bedende at han maatte komme ombord paa Fregatten for Medicamenter, Doctor og Forpleynings Skyld. Da Sygdommen ikke var smitsom tillod ieg det, og lod ham faaet et Kammer samt Mad fra Cahytten. Hans Fader var Borger i St. Thomas.

Den 7. December 1780. Om Morgenen ved Solens Opgang saae ieg i en meget klar Kimming Saba, Eustatuis, St. Christopher, Nevis, Redonda og Montserrat paa engang. Eftermiddag Kl. 5 peylede Sabe i NNO 8 á 9 Miil. Ved et Slag nordover saae om Eftermiddagen St. Croix igien. Om Aftenen Kl. 8 havde alle vore Convoyskibe hos  os. Observerede Breede 16 Grader, 36 Minuter.

Den 8. December 1780. Formiddag Kl. 8 peylede St. Christopher i NNO½Ø 8 á 9 Miil. Kl. 10 giorde Briggen St. Thomas Signal for at vilde tale med os. Han meldte at have en Passageer som var syg. Og om Doctoren vilde komme til ham, som skeete. Doctoren paastod han var vel, og ikke kunde see han feylte noget. Han kom med og vilde være her ombord, men ieg havde ikke Platz, og ikke kunde tage imod nogen, men lovede ham at Doctoren hver Dag skulde see til ham, og medbringe hvad Medicamenter der kunde behøves. Observerede Breede 16 Grader, 26 Minuter. Havde om Aftenen Kl. 8 alle Coffardie-Skibene hos os.

Den 9. December 1780. Trerebet Merseyls Kuling af NO med en slem Søe. Om Morgenen Kl. 8 ¼ fik en haard Travatbyge med Regn, og som Merseylene løb noget sildig vilde de ikke gaaee ned formedelst Skibet krængede meget, opstak det læe Mærseskiøde for. Eftermiddag Kl. 4½ døde en Matros, Rasmus, af den Westindiske Skiørbug. Soufriere var slet, fantzerede meget, fik to Spanske Fluer. Observerede Breeden 15 Grader, 52 Minuter.

Den 10. December 1780. Seylet stedse øster og OtS, og havde næsten bestandig saaledes seylet fra den Tiid vi saae St. Christopher for at giøre Land, men endnu i Formiddag saae vi intet. Om Middagen 15 Grader, 7 Minuter observeret Breede, var altsaa sydenfor Dominique. Trerebet Merseyls Kuling af NNO og med Søe. Mod Aften Saae Landet af Dominique og Guadeloupe, men for tyk Luft ikke havde Kiending deraf.

Den 11. December 1780. Vinden OtN og ONO med dobbelt revet Merseyls Kuling. Reparerede stor Merseyl som var skiøret i en Travat. Kl. 11 fik Barken Elisabet Medicamenter ombord til nogle Syge, Doctoren saae stedse til de Syge paa Convoyen naar Veyret var dertil. I Aften Kl. 8 havde alle Convoy-Skibene hos os som sædvanlig.

Den 12. December 1780. Vinden øster og OtN torebet Merseyls Kuling. Kl. 12 peylede Nevis i NNO½ Ø 4 á 5 Miil. Eftermiddag Kl. 5½ i NO ¾ Ø 2 Miil fra os. Saa og i Eftermiddag Montserat, St. Kitts og St. Eustatius. Observeret Breede 16 Grader, 30 Minuter. Havde alle Skibene hos os.

Den 13. December 1780. Formiddag Kl. 6 peylede Montserat i NO 4 Miil. Kl. 12 kunde see Guadeloupe i ONo nemlig dens sydlige Huk, saae og Sencterne. Eftermiddag Kl. 5 peylede Sydhukken af Basseterre paa Guadeloupe i Øst 4 á 5 Miil. Iblandt trerebet Merseyls Kuling af ONO og NO. Foremærseskiøde var sprungen, Klyveren skiøret, etc. Observeret Breede 16 Grader, 6 Minuter. Havde stedse forbedret de generale Misvisende Courser efter 4 Grader Nordøstrings Missvisning.

Den 14. December 1780. Formiddag Kl. 4 døde Matros Ole Willumsen, havde 16 Mand i Sygekost. Formiddag Kl. 10 giorde Signal enhver af Convoyen at giøre sit bedste ind paa Reeden af Basseterre. Ieg maatte opholde mig efter det tremastede Skib og en Brig som var i Læe. Kl. 12 peylede Basseterre i OSO 3 Miil, det blev siden stilagtig. Eftermiddag Kl. 3 kom Baaden ombord fra Briggen St. Thomas og berettede at de havde to Passageerer ombord, men at den ene inat havde skaaret Struben over paa den anden, samt tillige givet ham nogle Knivstik i Brystet, og derefter bleven usynlig, og altsaa springen overbord. Den som havde begaaet dette Mord var den Passageer som sagde sig syg og vilde været her ombord, men som Doctoren paastod intet feylte, ofte havde seet til og givet afførende Medicamenter iblandt. Man sagde nu det var en Jøde fra Nordamerica, dog uden Skiæg en høy, corpulent Mand, der saae vel ud, men som man fortalte var hypocondrisk og havde Raptuser imellem, forresten feylet intet, men havde været fortrydelig over det bestandige onde Veyr, vi havde, der muelig i et ulykkelig Moment har bragt ham til dette Mord. lod strax Oberchirurgus Weischer, en Cadet og to Mand gaae der ombord og besigtige den Døde, og forrette en ordentlig Obductions-Forretning. Fik Vinden Østlig, mod Aften giorde Signal for Convoyen at samle sig hos mig igien, som og skeete i Skumlingen, undtagen en Schonnert som stræbte at komme ind.

Rejse med BORNHOLM – Ankomst til Guadeloupe

Den 15. December 1780. Formiddag Kl. 5½ giorde Signal for enhver at giøre sit bedste indefter. Kl. 8 havde Basseterre i OSO 1S 1½ Miil. Vi krydsede stedse udenfor Guadeloupe. Eftermiddag Kl. 3½ kom Lodsen ombord. Kl. 1 fik en Vimpelmand at see imellem Sencterne og faste Landet, giorde strax klar Skib. Saae siden det var en Fransk Orlogsmand som kom for Vinden og holdt indad Basseterre. Kl. 5 var vores Convoyskibe kommen ind til Ankers paa Reeden som vi kunde see, nedhalede Signalet. Vinden blev mod Aftenen ustadig under Landet med haarde Kast. Holdt det stadig krydsende med østlig Vind for at komme til Reeden. Kl. 7 skulde ankret i Mørke, men det drev glip for Lodsen, maatte hastig vende fro Vinden om fra Landet igien. Kl. 8½ skiøret Storemerseyl langs igiennem ved en Kastevind fra Landet, slog det fra og casserede det. Kl. 9 ¼ ankreved ved den nordre Huk af Basseterre pa 5 Favne Vand tæt under Landet. Førte Varpanker ud at fortøye med i SV, som og paa et Skib for ey at svaye paa Landet. Havde saavel denne Gang som begge de forrige Gange haft stille med haarde Byger og Kast af variabel Vind under dette høye og biergrige Land, baade Vind og Regn Dravater i Mængde, og megen Umage endskiønt Reedens Lods ombrod for  at komme vel til Ankers, som formeres ved det man kuns kan ankre tæt op under Landet, der for høye og svære Skibe er af meere Vanskelighed end for smaae. Paa Reden laae en Scherbeque, og den omtalte nyelig ankomne Franske Orlogs-Fregat. Samme Fregat sendte os en Baad, Anker og Varpegods tillige med en Guarde Marine der havde en Lanterne med paa Baaden, altsammen til vores Tieneste, men ieg antog det ikke, men lod Cheffen meget takke. Lod Soufriére inat føre iland til hans Familie her, efter deres Begiæring. Han var i Bedring, men havde Feber endnu, da den westindiske Feber i lang Tiid ikke giver efter, men Rygtet havde forebragt dem at han blev leveret dem død, som de troede bestyrket, da de igaar havde seet Flaget paa halv Stang hos os, formedelst vi kastede den afdøde Matros overbord.

Den 16. December 1780. Fortøyede med Sværanker som faldt paa 20 Favne. Laae fortøyet i NO og SV, havde heel Toug paa hver Anker. Peylede Castellet i OSO og Hospitalet i NO. Ved Skibet var der 16 Favne Vand. Sendte om Morgenen en Officer ombord til den Franske Fregat for at takke og complimentere Cheffen, ligesom og til Generalen iland. Generalen lod mig strax ved sin Kammer-Tiener bede at spise hos sig i Morgen Middag. Baaden med Varpeankeret havde i Dag ved Fortøyningen nær drevet tilsøes med den stærke Strøm, sendte Chaluppen for at buxere den, og i Begyndelsen begyndte at drive med. Boyer agterud. En Jolle kentret ved Borde i Dag. Skiød Vagtskud hver Aften og Morgen som sædvanlig. Om Aftenen Kl. 7, Morgen Kl. 5.

Den 17. December 1780. Spiste hos Generalen om Middagen, tog en Officer med. Capitain Drurio kom mig udenfor Huuset imøde og talte om Baron Clugny, etc. Da ieg kom ind embrasserede Generalen mig, derefter Intendanten, Lieutenant du Roi.

Der var stort Selskab, Cheffen af Ingenieurerne, do. af Artilleriet, Intendanten af Pointe-a-Pitre, foruden ommeldte og en Mængde Riddere af St. Ludvigsorgenen, fire af de fornemste Fruentimmer foruden Generalens Frue. Man spiste prægtig, alle Stegene laae som sædvanlig heele i Dyrets Skikkelse paa Fadene. Nogle Franske Corsarer som skulde gaae Seyl, deres Folk raabte udenfor Hurra, og efter Bordet kom  deres Capitainer ind, som foræret Generalinden en Bouquet, som hun et Øyeblik holdt til sit Brøst, forærede den ene en Present, da de derefter strax gik igien. Man satte sig efter at have drukket Caffe til at spille, og enhver fulgte sin Dame han havde giort Parti med til SpilleBordet, ieg undskyldte mig for at tage Kort. Ieg talte med Baron Clugny som paastod han havde Ordre for det omtalte ombord, som ieg antog for et Paaskud for at vilde have 1. Visit. Han inviterede mig tillige med en Officer at spise ombord hos ham paa Onsdag, Drurio til i Morgen Middag. Ieg spatzerede siden til et Fort ved Søen paa 7 Canoner kaldet Maria, saae paa Veyen en Neger-Dantz, saavel Dantzen som Musiken var noget af det vildeste og ubehageligste man kunde forestille sig. Heeden var stikkende og utaalelig, i det ringeste for mig. Fik at viide fem af Convoy-Skibene vare lække, og at nogle havde begyndt at feyle Proviant, dog var denne Henreyse for denne Aarets Tiid gaaet meget hastig formedelst lykkelige Slagbouger ieg havde truffet efter at være kommet forbi St. Croix, den havde kuns varet i 16 Dage med saa mange slette Seylere, da man ofte om Sommeren først i 6 Uger har kunde krydset det op, da det er stik imod Vinden, og ofte reent har maatte gaae tilbage igien. I Aften Kl. 10 døde en Matros ombord, havde 18 i Sygekost, og havde paa Reysen haft 33 Mennesker daglig at føde. Skibets Amning var i Morgens agter 15 Fod, 11 Tommer, for 13 Fod 7 Tommer, styrlastet 1 Fod, 5 Tommer.

Den 18. December 1780. Lod holde et Forhør her ombord over Drabet paa Briggen, til Sikkerhed for dets Mandskab. Lieutenant Waltersdorff, en Cadet og to Under-Officerer udgiorde samme. Cahyt-Skriveren førte Protocollen, saavel Capitainen som Styrmanden og Folkene blev forhørte.

Ieg spiste hos Capitain Drurio iland til Middag. Paa min Forbitour af den Franske Fregat, da ieg tog iland med en Officer, giorde ieg en Fransk Capitain Clugny en Visit. Madam Drurio spilte og sang tilligemed, sad ved Bordet hos hende og hendes Søster som var ugift og Demoiselle Casamajor 14 Aar der, og eyede Tønder Guld. Var et Stæd i Byen hvor et Barn paa 9 Aar spilte paa Claveer og sang meget vel. Blev beed til Aften, men undskyldte mig og tog ombord. Gik først en Tour paa Bierget, Berger og Waltersdorff var med. Fik at viide Admiral Rodney var gaaet med Flaaden til St. Lucia. Faldereb, alle svare, etc.

Den 19. December 1780. Den Franske Baron giorde mig en Visit i Formiddag ombord, havde en Officer med og Flaget til paa Chaluppen. Idag blev atter holdt Forhør her ombord da Capitain og Styrmanden mødte. Ieg lagde i Eftermiddag endeel samlede Conquilier i Orden.

Den 20. December 1780. Mine Officerer spiste paa den Franske Fregat til Middag, ieg var ikke gandske vel og maatte undskylde mig. Veyret saae og meget tvivlsomt ud i Dag, at ieg nødig vilde være fra Borde. Vinden var meest heele Dagen paa en vesten, som er den fahrligste og unaturligste her, da det er Søevinden som vær lige paa Landet, og med hvilken, uagtet det kuns var Bramseyls Kuling, en Haab Søe strax veltet ind, og dersom Skibet driver det ringeste, staar man strax paa Landet, da man ligger tæt inde under det. Her paa Reeden er strax en stor Skræk paa alle naar denne Vinde kommer, da man ikke kan fløgte for den, og kommer den med Force, er alt forlist, da dette er allene en Sommer-Reed. Forhør i Dag, og som i Eftermiddag blev sluttet, Skibet var uden Skyld fopr Mordet. Beed til Intendanten i Dag til i Morgen.

Den 21. December 1780. Vinden var i heele Dag til Vesters, Fregatten reed temmelig for Søe-Ankeret som stod paa dybt Vand. Officererne spiste om Middagen til Intendante, ieg havde undskyldt mig. Man sagde i Dag iland at tre af Admiral Rodneys Krigsskibe havde Ordre at krydse paa os, og at et Skib som i disse Dage var passeret forbi Reeden paa 1 Miils Distance med dansk Coffardie-Flag, havde været en Engelsk Orlogs-Fregat, der skulde iagttage om vi laae her, hvilke Skibe Admiral Rodney havde ladet blive tilbage fra Flaaden.

Den 22. December 1780. Fik Efterretning at de to agterudseylede Skibe var lykkelig ankomne til St. Croix og St. Thomas, samt at Bille og Lütken vare friske, og at den første var reyst til St. Croix. I Aften Kl. 7½ døde Soldat Peder Knudsen No. 24 af Danske Livregiment. Beed at spise ombord hos den Franske Capitaine i Morgen Middag.

Den 23. December 1780. Spiste ombord paa den Franske Fregat i Dag, navnlig Sibille paa over 40 Canoner, hvor der var stort Selskab af Fruentimmer og Mandfolk. Der var skiønt udpyntet med Flag og Grønt paa Skandsen. Det Danske Flag var sat om Styrbord. Da Fruentimmerne kom ombord maatte de alle give Capitainen et Kys paa Faldereebet. Trommer blev rørt for nogle af de fornemste Fruentimmer. Vi spiste paa Skandsen og vare en stor Mængde. Bleve herlig beværtede, havde Taffelmusik, skiønne Viine og god Opvartning, nogle smukke Fruentimmer var der og iblandt. Caffe blev drukket ved Bordet, som man kom en hvid Sirup i, tillavet af et hvide Puddersukker, da det ikke var tilladt der paa Øen at rafinere det til fint Sukker. Ingen Bordlæsning. Efter Maaltidet spilte man Hazard med store og smaae Guldstykker, en Hob Danske Ducater af F5 var deriblandt. Capitainen viiste mig herlige Franske Atlasser af nye Søekort, saavel over Middelhavet som de americanske Have og Søer, han sagde at saadanne Søebøger stedse bliver givet Kongens Skibe med, over de Fahrvande de skal beseyle, en skiøn Indretning som var at ønske ligeledes hos os, der ofte allene haver slette hollandske Kort med, og saadant som man i en Hast kan faae til Kiøbs, især ere Styr Mændene og slet forsynet, paa hvis Bestik det dog for en stor Deel beroer, og ifølge Krigsartiklerne allene.

Capitainen klagede ellers over at hans Fregat seylede overmaade slet, og sagde at han derfor naar han ved Møde ikke saae sig mægtig over sin Fiende strax maatte give sig. En Fransk Søe-Officer fortalte mig meget om vores Lieutenant Hauch som var i Fransk Tieneste, og at han nu nyelig i en Havn var bleven forlibt og ikke kunde komme derifra. Ieg tog siden iland og giorde der Capitain Drurio og Cassamajor Visit.

Den 24. December 1780. Om Morgenen indkom en meget smuk kongelig Fransk Fregat her paa Reeden af en nye Construction. Den var paa 36 Canoner, havde 14 Canoner i Laget og som det syntes vist 18-pundige om ikke 24-pundige, dens Navn var Galathe. Ieg lod dens Ankomst complimentere ved en Officer. Han sagde at Øen St. Vincent skulde være taget. Ieg to iland om Morgenen for at høre en Militeir-Messe i Dag, det var Søndag. Talte en Haab med en meget gammel Fransk Munk eller Geistlig til Drurio. Kl. 8 gik til Kiærken med Druro, Berger var og med. Soldatesquen trak op til Kiærken med fuld Musik og Trommer, Officererne fulgte med. Hele Musiquen fulgte ind i Kiærken med op til Choret, hvor man saavel ved Begyndelsen som Enden af Messen blev ved med den militaire Musique og spilte ligesom paa Gaden alleslags lystige Stykker, Marcher og smukke Operastykker, ved hvilket alt man tilligemed viste største Andægtighed, Knæling og Stilhed. Messen varede omtrent 1½ Qvarteer. Præsten som stod for Alteret var hvid med Messehagel, og som allene var meget urolig, giorde en mægtig Hob Crisefixer, Vendinger og Dreyninger, Knæling og en stor Umage som det synes for at forrette alt vel. Man sang og læste Latin. Drurio som selv rallierede med dette, viste sig dog i Kiærken meget ærbar og devot. Mod Slutningen knælede alle i Kiærken. 

Ieg fandt det overmaade varmt iland i Dag, dog tilligemed noget oplivende og muntert ved denne Varme, som det forekom mig alle andre og giorde, ikke det mattende og dræbende i den som om Sommeren. Tog strax derefter ombord. Piccard og fleere var ombord hos mig og fik en Collation. Idag var det et Aar siden ieg halede ud af Bommen med Fregatten.

Den 25. December 1780. Om Morgenen Kl. 7 giorde Cheffen af den sidst indkomne Franske Fregat mig Visit i Følge med en Officer. Kl. 11½ giorde ieg ham igien en Contravistit paa hans Fregat med en Officer. Paa denne Franske Fregat stod Bordet dækket med Leer-Talerkener og Tindskeer med Bænke hos til at sidde paa. Stædet hvor man spiste og hvor man anviiste mig Platz var ingen ordentlig Cahyt men allene Platzen agter i Skibet hvor Cahytten pleyer at være, men paa ingen Maade distingveret, aabent og uden Skodder for. Officererne havde ingen Kamre, Cheffen allene et Kammer agter med smaae Vinduer i. Alt var saaledes færdig til klar Skib og Batallie i et Øyeblik, hvorfor de heller ikke havde Sølv elelr kostbare Sager med dem, der kuns var til Tab om den blev erobret. Cheffen sagde mig det var en ganske nye Construction, seylte utrolig, jeg endog 10 Knob bidevind.

Han presenterede to Engelske fangne Søe-Officerer for mig, der gik i deres Mundering og spatzerede op og ned af Batteriet, dene ene var Capitaine og Capitains-Mundering paa og var noget til Alders.

I Morges kom nok en kongelig Fransk Fregat udenfor Reeden af samme slags som denne. Den løb Byen nær, men holdt det dog krydsende. Var beed til Middag at spise hos Piccard, men undskyldte mig, lod begge Officererne gaae. Det havde været overmaade varmt i disse Dage, uagtet korteste Dage i Aaret.

Rejse med BORNHOLM – Afrejse fra Guadeloupe - Schiønning mister sin Convoy

Den 26. December 1780. I Morges heiste Seylflag med Foremerseyl løs. Tog Rev ind i alle Merseylene og beslog dem. Giorde i Formiddag Afskeedsvisit hos Generalen som embrasserede mig og var overmaade artig, giorde meget af, og takkede for at vi saaledes i Krigens Tiid tilbragte dem Provisioner. Var og til Intendanten, Piccarde, Drurio, Casamajo, etc. Vilde seylet Kl. 4 i Eftermiddag, strax efter ieg havde ladet Skibene visitere, der havde meldt sig at følges med mig, 10 i Tallet. Men de vare ey færdige endnu, uagtet de alt for adskillige Dage havde meldt sig klare, saa at ieg alt havde vilde gaaet Seyl d. 23. om Aftenen. De nye Skibe som var komne til havde faaet Signaler. Kippede Signal, Rendezvous som sædvanlig, og deres Papiirer paa det nøyeste efterseet. Kiøbte i Dag efter Drurios instændiged Begiæring 7 Fade Sukker, 20 Sk. Caffe, Bl.v: Bt: dr: fr: 8 Rigsdaler. Officererne købte og endl. af hm.

Den 27. December 1780. Gik strax om Morgenen i Værk med at lette begge Ankerne, ville lettet Daglig-Ankeret i gaar, men bøjerebet sprang. Begge de Kongelige Franske Fregatter gik og Seyl, som havde en Del Coffardie-Skibe at convoyere  til Martenik og Domenik. Efter eftale med den ældste Baron Clugny saluterde ieg dem med 7 Canon-Skud, idet han var let og faldt af, men da ieg ikke var let endnu, hejste ieg krydssejlte for salutens Skyld. Imod aftale takkede han kuns med 5 do. igien. Ieg sendte strax Chaluppen til ham med Lieutenant Berger i og forlangte de 2de resterende Skud, da ieg ellers maatte melde samme. Han forsikrede ikke at have hørt mere end 5 Skud, men at hen derfor ville giøre hele saluten om, som han og strax efter giorde og paa ny takkede med 7 Skud. Berger fortalte, at Forseelsen som sædvanlig paa de Franske Krigsskibe var foraarsaget ved legeritet. De var endnu ikke ret opstaaet paa Fregatten. Officererne gik i deres negligé med sloprokker og huer paa, de spiste forkost og havde en Del Fruentimmer om Bord. En af Fruentimmerne havde de givet i Commission at tælle skuddene, imedens de selv havde med letningen og Seylene at bestille, og hun havde talt Feyl. Dog var der et andet Fruentimmer, som sagde, det var rigtigt, og at hun havde talt 7 Skud. Vist var det, at Fregatten laa et temmelig langt Stykke fra os.

Kl. 11 lettede og 8 af Convoyskibene tillige med os, men 2de Brigger blev liggende – Fløyten som blev liggende tilbage saluterede os ved letningen med 7 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Ieg holdt det krydsende uden for Reden for at oppebie Convoy-Skibene. Vendte 2 Gange ind af Landet og skiød Tid efter anden 3 Canon-Skud for de tilbageblevne. Eftermiddag Kl. 1 ½ kom de 2de Skibe, som ikke var lettet, til os, da vi holdt af og holdt WNW hen strøg det blaa Seylflag. Vi havde 3 Brigger, 4 Schonnerter og 3 Barker med os, alle Danske Skibe. Observerede at Fløyten som blev tilbage og nogle flere til paa Reden, hejste Vimpel, da vi var borte. To af vores Skibe var fra St. Croix, men gik til St. Thomas.

Kl. 6 Eftermiddag peylede den sydlige Huk af Guadeloupe i ONO 5 Miil. Det var ellers i Eftermiddag og om Natten bleven stille, at vi lidet eller intet avancerede.

Den 28. December 1780. Havde om Natten haft Torden og Lynild. Kl. 6 Morgen peylede nordhukken af Guadeloupe i ONO 5 á 6 Miil. fra os. Havde alle Skibene hos os. Kl. 8 ¾ fik 8 á 9 Seylere at se fra Toppen ford, kunne ikke se, hvad de var for nogle, giorde klart Skib, og Signal for at slutte bedre, saa siden, at det var skonnerter og barker. Kl. 4 Eftermiddag peylede nordhukken af Gouadeloupe i ؽN9 Miil. Saa samme Tid en seyler i OtN kommende som fra Monserat at holde ned til os. Giorde Signal for at slutte og tillige med klart Skib.

Den 29. December 1780. Om Eftermiddagen Kl. 4 Signal for at slutte Enden(?) eftersom vi saa en seyler udi OTN og hafte klart Skib over alt. Lidt før Solens Nedgang fyret den et Canon-Skud og hejsede Flag og Vimpel for sejleren for at se dens Flag til Natten. Den hejsede Engelsk Flag. Kl. 7 kom en meldte seyler til os som var en Kongelig Engelsk Fregat paa 26 Canoner. Prajede ham da han hørte vi kom fra Guadeloupe. Sagde sig at have Ordre til at visitere vores Convoy som blev ham nægtet efter som det var alle Danske Skibe og ikke havde noget kontrebande. Kl. 8 ¼  kom han os indløbende igien, holdt som til Vinden nordover. Lod sig siden sakke agterud igien heffte mest bestandig Signal for at slutte. Og blandt Skib med lanterner foran Batteriet hele Natten. Kl. 11 fyrede et skarpt Skud for et af vores Convoy som ikke var paa sin Post. Kl. 2 fyrede et Skarp Skud igien for et af vores Convoyskibe som ikke var paa sin Post. Kl. 3 kom den fremmede Fregat os i Veyen (?) indløbendes. Og raabe til ommeldte Skibe det var til Luvart af os at de skulle sætte Fahrtøy ud eller de ville sætte ud. Og komme til bemeldte Skib, men det blev ham nægtet. Og der blev 4 12-pundige Skud efter dem med Skarp den da stak i Vinden fra os igien. Med Solens opgang vores 3 Fregatter til Luvart, som holdt ned paa os Signal for at slutte de 2de førte Vimpel og det sidste Engelske Flag. Vi hejsede ligeledes Flag og Vimpel. Kl. 8 kom bemeldte Skibe til os agter som vi antog for 3 Kongelige Engelske Fregatter. Den ene førte 26 Canoner og havde Soldater om Bord og var den samme som i Nat havde foruroliget os, den anden havde 22 Canoner og 3die havde 20 Canoner samt alle 3 havde amatur i merserne. Vi prajede den Fregat og den som ikke førte Vimpel løb op i Convoyen, og den kom derværende Fregat for langte  at i følge sin Ordre at eftersee Skibenes Papirer som blev den nægtet med samme forsikring sk

(her følger 4½ blanke Sider, hvor der er sat Plads af til at beskrive træfningen med de tre kapere)

Rejse med BORNHOLM – Tilbage i St. Thomas

Den 30. December 1780. Eftermiddag Kl. 2 løb ind til St. Thomas. Skrev General Clasen til og lod ham vide dette Tilfælde. Fik at vide, Orlog-Skibet Printz Friderich paa 70 Canoner commanderet af Commandeur Capitain Lous var strandet paa den nye Grund ved Læssø.

Den 31. December 1780. I Formiddag kom 2 Kiøbmænd fra Byen om Bord med et Brev til mig paa alle de andres Vegne, hvori de bad, ieg ville give dem en efterrretning om samme Tilfælde; ieg  svarede dem strax Skriftlig igien, og berettede dem hvad som kunne være til Efterretning for dem. Man snakkede en Haab i St. Thomas om denne Hændelse. Tog om Eftermiddagen i Land, var hos Malleville, Henrich, Krag, Stout, denne noget beskænket. Blev bedt i Dag til et Ball i Morgen Aften hos Jonnes, undskyldte mig.

Eftermiddag Kl. 4 bragte 8 meget syge Mand i Land til Hospitalet, og bekom derfra 3 restituerede igien. Lieutenant Bille kom strax i gaar frisk igien, havde været en lysttour til St. Croix imidlertid etc. I Eftermiddag Kl. 4½ døde vores mesterkok Johan Christian Schrøder, forfædigede en Kiste til ham. I vores fraværelse var 3de af vores Folk døde paa Hospitalet, hvoriblandt Tambour af faste Stok no. 11 Niels Hansen d. 9. December, en gammel vagtstambour paa Nye Holms Hovedvagt.

Del denne side