Historisk viden

Anno 1778

Den 2. Januar 1778. Spiste tillige med min Kone til Major Näglers om Aftenen.

Den 5. Januar 1778. Gik om Formiddagen Kl. 11 ¾ med min Kone til Carlsens paa Friederichsberg i frostveyr. Kom ind igien Kl. 2. Wintherfeldt kom til om om Eftermiddagen og spiste her til Aften.

Den 6. Januar 1778. var i Krigsret, da Dommen over undertøjmester Spanger og artillerilieutenant Kylling blev afsagt, som var at de skulle reprimanderes af Retten, der var confirmeret af Kongen, og skete. Holmens Cheff, Contre Admiral Kaas residerede.

Den 7. Januar 1778. Spiste Näglers hos os om Aftenen. I Dag fik lille Helene Klæder.

Den 12. Januar 1778. Var vi alle til Kammer raadens eftertour.

Den 14. Januar 1778. Var paa Ball en Domino paa Slottet om Eftermiddagn og Natten med min Kone, tillige med Jomfru von Aphelen, tog hiem Kl. 2½.

Den 15. Januar 1778. Blev pigen syg af den stærkt grasserende Skarlagensfeber, hvoraf Kammer Herre Suhms eneste Søn, Geheime-Raad Schack Rathlous eneste Datter, Geheime-Raad Rosenkrantz eneste søm paa Soer sagdes at være døde, foruden mange andre i en kort Tid. En Mand havde alene mistet 4 Døtre af den. Hun kom strax af Huuset og paa Hospitalet.

Den 17. Januar 1778. Vagt, Ordet Lindholm, F. Risbricht paa Bommen, Stempe paa Christiansholm, Galterup havde Natte Runden. Om Aftenen ved runderingen var det overmaade glat, koldt og stærk blæst af OSO. Det var endnu i friheden som vedvarede til d. 25.

Den 25. Januar 1778. Søndag, var von Aphelen og Kammer raadens alle her efter Tour.

Den 29. Januar 1778. Kongens Geburtzdag var til Apartement og Ball paa Slottet paa Riddersalen for Taffelet, som varede til Kl. 12½, da der ikke var Ball efter Taffelet.

Den 2. Februar  1778. Vagt. Ordet Dahlum. F. Riisbricth paa Bommen, Conrad paa Christiansholm, secondliuetenant Fischer Natte Runden.

Den 3. Februar  1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen, ingen absenter. Saa i Dag alle de Malerier og Stykker af Betydenhed udsatte paa Charlottenborg som dets kunstnere havde forfærdiget i de sidste ni Aar.

Den 7. Februar  1778. Kom Jørgen Leth ind fra Langebæk og logerede hos Christian.

Den 8. Februar  1778. Var vi alle efter Tour til von Aphelens tillige med Jørgen Leth.

Den 9. Februar  1778. Saa Stykkerne igien paa Charlottenborg Formiddag tillige med Frue Schiønning, Anna Leth, Cousine, min Kone, etc.

Den 12. Februar  1778. Spiste Frue Flensborgs, von Aphelens, Kammer raadens, tillige med Jørgen Leth hos os om Aftenen og var der hele Eftermiddagen.

Den 14. Februar  1778. Rejste Jørgen Leth igien til Langebæk.

Den 17. Februar  1778. Vagt. Ordet Rørup. Søbødker paa Bommen, Sølling paa Christiansholm, Stampe havde Natte Runden. Det lyde af for Kulde og Sne af østlig Vind baade Morgen og Eftermiddag. Natterunden mødte stedse om Aftenen førend Kl. 10 i Hovedvagten for strax at være der tilstede i Vagten, imedens Capitainen runderede til alle vagterne, da han derefter forføjede sig til Bommens Vagt og naar derfra var runderet til Christiansholm.

Den 18. Februar  1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen, men som det lyde af om Morgenen kunne ikke runderes og mønstres uden i Smedien, hvor der fejlte paa smede. Disse blev dissuden, ved Vagten mønstret hver Morgen tidlig af Capitainen saa snart Klokken havde lydt, og som Sommermaanederne var Kl. 5, etc. Levetzow runderede om Eftermiddagen.

Den 19. Februar  1778. Saa Stykkerne paa Charlottenborg igien nøje igiennem efter den trykte Bog, fra Kl. 11½ til 1  ¾. Havde haft i 4 á 5 Dage som tkkr.

Den 22. Februar  1778. Var vi alle til Kammer raadens efter Tour.

Den 27. Februar  1778. Ville tillige med min Kone spatzeret til Carlsens paa Friderichsberg i Formiddag, men kunne ikke komme over Midten af Fælleden for af Solen optøet snevand og maatte gaa tilbage.

Den 28. Februar  1778. Var paa Bryggernes Laugshus Consert tillige med min Kone og Jomfru von Aphelen. Blev i Dag commanderet i Parolen til at have houren ved 4. Division i næste Maaned.

Den 1. Marts 1778. Hørte Biskop Hee giorde sin afskedsprædiken fra Holmens Kirke, hvor han havde været Provst i 13 Aar. Var bleven biskio i Fyn i Bildsøes Sted. Den øverste Kapellan Tybrind var bleven Præst igien. Var i Flensborgs Stol, etc.

Den 5. Marts 1778. Spiste Näglers og Waldous hos os til Aften.

Den 6. Marts 1778. Vagt, Ordet Holmestrand, Wulff paa Bommen, Carlsen paa Christiansholm, Brøer runderede om Natten, Princesse Sophia Frideriche blev i Dag første Gange overvunden til Kiølhaling, var stiv, dog magelig at overvinde. Havde en liden Skiold agter og for, intet for kullen, hvor den kiølhalede for den faste kobrygge. Var 6 Tommer kølbrudt.

Den 7. Marts 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm, da Tømmer-Mændene fik Kost. Havde en absent. Kiølmer runden om Eftermiddagen.

Den 8. Marts 1778. Hørte Hr. Tybring indsatte sig tl Høymesse som Provst for Holmens menighed, og giorde sin indtrædelsesprædiken, da han tillige indsatte Borkgreving til øverste og Høyer til nederste Kapellan. Om Eftermiddagen hørte hr Høyer giøre sin indtrædelsesprædiken, der var en god Prædiken, og havde meget skiønne Gaver, noget slags naturlig tragisk i sit mæle der bevægede. Eftermiddag og Aften var von Aphelens og Kammer raadens hos os efter Tour.

Den 10. Marts 1778. Saa paa Professor Bugges Collegium paa Gammel Holm nogle af de fornemste eksperimenter af elektriciteten, for Exempel at trække Ilden af conductoren ved at nærme den med Haanden, lade bomuld flyve imellem pladerne, ligeledes at lade kortMænd Dantze derimellem, lade hjulet løbe om, da Ilden gaar af Enderne, lade Klokkerne ringe, etc. alt ved den electriske Materie i de Musckenbrockske flasker og trække den ud deraf i et Øyeblik med et stærkt Knald og en Ild, som kan ses ved klar Dag, lade Navne paa Glas blive illuminerede af den elektriske Ild, ved at staa paa skammelen og holde i kredsen at blive selv saa elektrisk, at haarene Reyser sig paa Hovedet, og at Ilden med Smerte gaar fra os, naar nogen rører ved os, da dem, som gør dette faar tillige med et stød etc. med meget saadant.

I Eftermiddag begyndte lille Peter at blive, som det syntes meget haardt syg. Der blev strax sendt Bud efter Liv Medicus Aaskov, som forsikrede, det var den gracerende Skarlagensfebet, saa vidt han endnu kunne se, men sagde tillige, at det var af den gode slags, og gav det bedste Haab. Ordinerede strax medikamenter for ham.

Den lille Peter dør

Den 11. Marts 1778. Syntes han at være slettere med let fantasi af og til, som Aaskov dog sagde, havde intet at sige, hvilket og saaledes uden kiendelig forværring vedvarede næste Dag.

Den 13. Marts 1778. Begyndte Peter mod Middag at blive en Del slettere end de andre Dage med megen Fantasie og skrig, samt ondt i Halsen, at han næppe kunne synke, hvilket sidste Tilfælde han tilforn ikke havde haft. Om Eftermiddagen blev efter Aaskovs anordning sat ham 6 blodigler, fordelte i  begge tindingerne, bag Ørerne og paa Halsen, samt fik et spansk flueplaster omkring Halsen, som bragte ham til sig selv igien, kunne iagttage iglerne og Blodet, som de afsugede, men uden at skrækkes eller ville afrive dem, da man bad ham lade dem sidde, sagde blot, hvor de dyr var komne paa ham. Men uagtet dette var han dog meget slet om Natten. Han havde fra Begyndelsen af stedse haft surdejg og zennep under Fødderne. Medici forsikrede at være vel bekendt med samme Sygdom, da saa mangfoldige nu alt havde haft den i denne Tid.

Den 14. Marts 1778 fik Peter om Aftenen Kl. 7½ atter 4 blodigler i tindingerne og ved halse, hvoraf den ene i tindingen blødte til om Natten Kl. 1, da den ved graat Papir blev stillet; fik tillige 3 Gange om hele Legemet Omslag af multum, som var dyppet i Mælk og dobbelt saa meget Vand, for at transpirationen kunne gaa for sig. Hans medikamenter var 2de mixturer og en saft. Der blev bestandig vaaget over ham om Natten. Foruden pigen havde og hver Nat vaagekone. De 2de andre Børn var strax ført langt fra ham i en anden Stue i baggaarden, og pigen, som var hos ham, kom aldrig til dem, samt dissuden røget og stænket med Eddikke, etc.

Den 15. Marts 1778 blev Peter sat i lunket bad af Mælk og Vand om Formiddagen, som Salholt, en medicinsk Student, der gik tillige med for Aaskov (og idelig var har af og til) var ved for at passe Tiden og den rette Grad af Varme, fik og ommeldte Omslag, ligesom han blev taget af badet og saaledes lagt i Sengen, fik og en spansk flue imellem skuldrene samt blev sprøytet i Halsen, samt ligeledes indsprøytet medicamenterne, da han ikke mere kunne tage dem. Havde og megen Fantasie, Mattighed og urolig søvn. Dog havde han og gode intervaller, ieg spurgte ham adskillige Gange i Dag, om han kiendte mig, da han svarede temmelig muntert ”I, det er jo Papa”. Omtrent ved middagstid sagde han, man skulle slaa gardinerne fra Sengen, han ville se Solen, og som, da ieg giorde der, han syntes tilfreds med. Mig forekom han dog saa slet, at ieg frygtet, han ikke ville gaa derfra. Det samme havde og Salholt udladt sig med for pigen, at han ikke kunne leve, men Aaskov, som kom 2de Gange om Dagen, sagde endnu i Eftermiddag, da han var der, at han vel var slet, som enhver kunne se, men at han dog endnu havde meget godt Haab, da han var varm, dampet i Hænderne, og rødheden begyndte at svinde saavel i ansigtet som paa Hænderne, som altsammen var gode Tegn, men for Resten var den dog endnu over hele Legemet, hvorfor han endnu ordineret ommeldte lunkne bad om Aftenen Kl.9 ligesom i Dag. Han ville have, vi slukke spatzere en Tour med ham til rekreation, og sagde, det havde ingen fahre etc. men som vi undskyldte os for. Ieg var ved badet om Aftenen for at iagttage Tiden og med min Haand fornemme dets rette Varme, som han fik ligesom i Formiddag, og i øjebliket, som han blev optaget, omvunden med multum, ligesom var ordineret, og lagt i sin send. Da han blev sat i badet, var han urolig, gav sig etc. som sædvanlig om Aftenen og Natten, men i samme Øyeblik, han blev sat i det, var han rolig og gav Tilfredshed til kende. Dette var den almindelige kur, man brugte i denne Sygdom i disse Tider, især og med badet. Baade en vaagekone og pigen var hos ham i Nat, ieg saa til ham af og til indtil Kl. 12. Min Kone havde ligeledes været hos ham i hans Sygdom, dog med en slags Forsigtighed formedelst sig selv, som især og fordi hun kom til Børnene, som ieg bad hende iagttage, ieg kom derimod ikke til dem i disse Tider.

Den 16. Marts 1778. Om Morgenen Kl. 1 ¼ , efter at ieg havde lagt mig ovenpaa Sengen i Sovekammeret tæt ved, hvor han laa, kom pigen og pikkede sagte paa Døren uden at sige noget. Ieg rejste mig strax og gik ind til Peter, da han laa i et let Slag med megen Bevægelse. Ieg lod strax sende Bud til Aaskov, der da boede  paa Østergade, som og kom strax, men bevægelsen opholdte snart, efter at ieg var kommen ind, og ieg ansaa ham for da sagte, at var død hen. Aaskov forsikrede og, at han virkelig var død, og sagde, alle de, som døde af den Sygdom, saaledes døde i et Slag. Nogle Timer førend han døde havde han haft sin Samling og hørelse, hvilken sidste han og i Sygdommen iblandt havde haft mangel paa. Dagen tilforn af og til ligeledes meget gode intervaller. Ingen uden den, som selv har forsøgt det, kan vel siges eller vide, hvad man føler ved et barns død, i det ringeste den første Gang, man prøver denne Skiæbne, og hvad det er for kummerlige Timer at udstaa.

Om Morgenen Kl. 9 lod baade ieg og min Kone os aarelade af Stein, som ikke i 4 Aar var bleven. Snedkeren kom og tog maal til Kisten.

Den lille Peter begraves

Den 17. Marts 1778. Kiørte tillige med min Kone en Tour uden Porten, var tillige inde hos Carlsens, som nu laa for Døden. Om Aftenen Kl. 6 blev lille Peter lagt i Kiste og klædt af en Kone, som plejede at giøre dette efter nu brugelig Skik for Børn. Han skulle begraves i Morgen Middag. Bedemanden og formanden for studenterne havde været her.

Den 18. Marts 1778. Formiddag Kl. 10. Saa endnu engang tillige med min Kone Peter lig, da han gandske var klædt, førend han blev tilslagen. Han var klædt med kulørte baand, bart Hovet, Hænderne lige ud med handsker paa, nye strømper paa Fødderne. Havde et rødt bredt baand om Livet som et skiærf, ligeledes røde, Couleur de chair silkeopslag og Krave paa en hvid kjole.

Kl. 11½ blev han begravet i vores aabne Begravelse i koret  Trinitatis Kirke. Han blev kørt i en stor Caret og baaret af 4 Studenter, hvoriblandt Kreidal. En gadekommissær gik foran for Liiget at giøre Plads over Kultorvet, bedemand Ibsen var og med. Han havde en net overtrukken egeKiste med en smuk plade paa. Hans morfader Nägler og ieg fulgte ham, Schønheider havde kastet Iord paa.

Inscriptionen paa pladen var:

Her i giemmes støvet af Peter Anthon Schøning
en meget elsket og haabefuld Søn af
Høyædle og Velbyrdige Hr. Søe Capitaine
Peter Schøning og Frue Maria Christine von Nägler
Fød Ao. 1773 d. 9. September. Død Ao. 1778 d. 16. Martii.

Han havde alt haft den Lykke at være overmaade elsket ikke alene af hele Familien, men og af alle fremmede, som saa og kente ham, der ikke nok kunne rose hans megen vittighed, munterhed og gode Opførsel. Han var meget munter og fri og kunne særdeles vel fortælle og tale for sig efter den Alder. Af en sangvinisk, stærk og sund Natur, saa vel ud med megen rødme i kinderne, var 4½ Aar, hans Længde omtrent 7 qvarter, havde smaa hænder og Fødder, et lidet Ansigt og Hovet, hvilket sidste var meget net og smukt dannet, var ellers stærk af lemmer.

Han havde en særdeles lyst til Bøger, Breve og Papirer, som han omhyggelig gemte og agtede fremfor alt andet legetøj, stedse byttede alt andet bort, aldrig skulle beskadige eller tillod andre rørte ved, som ieg i den Alder ofte forundrede mig over, da han dog ikke forstod at læse noget deri, men han havde stedse lyst at blade i dem. Saa ofte ieg kom af Vagt, kom han stedse og affordrede mig nogle erholdende Rapporter, ieg gierne havde med mig, som han havde gemt en stor Bunke af. Naar ieg iblandt viste ham nogle Papirer, ieg havde i et skab og sagde han skulle faa alle dem, naar han blev stor, ytrede han megen glæde og kyste paa dem etc. Han var af meget Haab, Professor von Aphelen agtede ham især meget og tit forundrede sig over hans Svar.

Han er uden al Tvivl bleven smittet af denne grumme syge, der i Aar var saa dødelig, d. 5. Marts, da Näglers var her, og deres Søn Carl Ludvig var med, der havde, som de sagde, haft Feberen, men som de ikke vidste meget om for Resten, da han var Land-Cadet og laa paa Academiet. Saa snart ieg hørte dette, spurgte ieg, om det ikke var den gracerende Feber, hvilket hans Fader da forfærdelig svor adskillige Gange, det ikke havde været. Hans Moder paastod det samme. Dog holdt ieg Peter fra ham saa meget ieg kunne for en Sikkerheds Skyld. Men da Major Waldov kom sildigere mod Aften som logerede hos dem, spurgte ieg ham derom, og han sagde strax, at det havde været af den bedste Feber (som han kaldte det) der gracerede, Nægler svor atter igien nej, men Waldov blev ved sit. Peter blev vel da rent taget fra ham, men det var for sildig, ieg havde endog iagttaget at den unge Nægler som og var et Barn, men en Del større iblandt var falden paa at blæse stærk paa ham i ansigtet, som han havde vendt sig til at kunne giøre med megen Force, saa at Peter ligesom blev halv quælt og forvildet derved, men som han da lo meget af og selv var for, det var da noget hvorved Smitten især kunne gaa for sig, og dødens giftige aande han hver Gang overgydede ham med. Waldov forsikrede ellers at han kuns havde haft den i en ringe Grad, men derfor var den dog ligefuldt i Stand til at tilbringe en anden den, endog i højeste Grad. Ieg sagde til Waldov om det var forsvarlig at tage et Barn med, som nylig havde haft en saa anstikkende Sygdom, hvor der som her var andre Børn, han løftet paa skuldrene og mente, at han var uden Skyld, intet kunne heller undskylde en saa grum Uforsigtighed, uden at de selv var uvidende om, hvad Sygdom deres eget Barn havde haft, og som i den Faldet var andre eller Waldov, som fremmede bedre bekendt. Ieg erkyndigede mig siden bedre om hans Sygdom, og erfarede med vished, at Waldovs beretning var i alt rigtig, at han havde haft af de godartige, som nærsten alle kom sig af igien, da næsten alle af de ondartige. Det er denne Omstændighed ved hans død, som og haver rørt mig saa overmaade.

Den 19. Marts 1778. Havde fra d. 14. af ladet indhæfte i Huuset af og til Papirer i 12 bind, nemlig af Pensees Detachees 2, F1, P1, D pel. mel 1 bind, alle i Qvart. En brevebog i folio, d. pel. mel. 2 i oktav, Journal 2 i oktav, Tiden Anvendt 1 i oktav, udgift 1 i oktav.

Den 20. Marts 1778. Medicinerede.

Den 23. Marts 1778. Vagt. Ordet Hamerfest. Kofoed paa Bommen, Lindholm paa Christiansholm, Schøller havde Natte Runden.

Den 24. Marts 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm. Holmen var aflydt Morgen Kl. 7.

Den 25. Marts 1778. Var min Kone paa Bryggernes Lavshus-Consert.

Den 29. Marts 1778. Hørte Professor Treschow i Garnison Kirke, indsatte hr. Balling til Kapellan pro Person, der. Vi var alle i Dag til von Aphelens.

Den 30. Marts 1778. Var ieg ved Proviantens uddeelelse til 4. Division som i Dag fik Kost, da der ingen Commandeur Capitain var til Tieneste. Riisbricht var ved rugen, Capitain-Lieutenant A. Lützow og Lieutenant Levetzow var for at forekomme uorden, og at ingen skulle sælge deres Kost, etc.

Den 31. Marts 1778. Var ved en ordres Oplæsning om Morgenen tidlig paa Nye Holm for 4. Division, Quasthuset angaaende, etc. som Capitain de jour.

Den 1. April 1778. Afgik Holstein fra mit Compagni som kom til Skibs, fik igien Premier-Lieutenant Bülow ved Cadetterne.

Den 3. April 1778. Skreg, hvinede min Kone af arrigskab som sædvanlig. Spatzerede om Aftenen.

Den 7. April 1778. Spiste tillige med min Kone og Marie Christine hos Major Næglers til Aften, da det var hans Kones Geburtzdag.

Den 8. April 1778. Vagt. Ordet Næstved. Riisbricht paa Bommen, Grove paa Christiansholm, Egede havde Natte Runden. Hukkerten Femern laa endnu i Renden. Vagtskib paa Bæltet commanderet af Capitain-Lieutenant Ursin, Fregatten Als, commanderet af Capitain Ployart var i overgaars gaaet til Sundet som Vagtskib der, Fregatten Langeland commanderet af R. Fontenay laa her paa Reden som Vagtskib. Den nye Orlogs-Fregat, der stod paa Stablen, Disko, bygget til at gaa til Algier med Presenter, blev forhudet med en fyrrebund paa Stablen, og skulle løbe af med løse puder. Fik at vide i Dag, at der var nogle af de ældste Capitainer havde været hos Guldberg og søgt om at blive Commandeur Capitain, og at man sagde der og ville komme en Cabinetz Ordre derom, nogle sagde det skulle gaa til Lütken, andre til Budde, mulig endnu længere. fl. dg.

Den 9. April 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen, havde fire absenter. Schøller runderede om Eftermiddagen. Printzen af Bevern passerede. Laante i Dag af Skiønning Andersen endnu 100 Rigsdaler.

 

 

 

Avancement ved Cabinetz-Ordrer

Den 10. April 1778. Efter at have talt med Wleugel, der var min Formand, at da man sagde Lütken og Budde skulle være Commandeur-Capitainer ville vi og tale derom til Collegiet, som han og holdt for, talte ieg med Admiral Schindel i morges, som svarede, at Collegiet vist ikke giorde nogen Forestilling, men dersom de fik Ordre at giøre samme troede han vist at dette ville ske tillige med paa Wleugel og mig, men Cabinetz-Ordrer, som han dog intet vidste af, kunne de ikke vide, naar samme kom, eller hvorledes samme da var, etc. da mig syntes han var noget tilbageholden, heller ikke lod sig mærke med, om Wleugel havde talt med ham, som ieg ikke ret turde tro, om han mulig ikke og søgte den Canal ved Guldberg, som ieg paa ingen Maade kunne overtale mig til, saa ville ieg ikke tale med Kaas, hvor ieg kuns ville faa det samme Svar, men ieg gik til Moltke, som plejede at tale mere rent, og som ieg og kunne tale friere med. Han forsikrede ikke at vide noget om en saadan Cabinetz Ordre, sagde ligesom Schindel, at gik det med Collegiets Forestilling saa langt end som til Budde, ville vist baade Wleugel og ieg blive taget med, etc. Ieg sagde ieg talte ikke derom for derved at blive soulageret i Tienesten, heller ikke fordi det var mig om den Characteer at giøre, men at det ville være mig emphintligt, om andre ved at gaa Canaler uden om skulle kunne tilbringe sig Fordele før mig, eller om det mulig kunne komme til at standse ved mig, etc. Han forsikkrede mig, at det skulle det vist ikke, og at ieg for alle de Reyser, ieg havde fahret, havde alt for gode Recommendationer og Conduits Rapporter til det, sagde ellers, han nøjere ville erkyndige sig derom, om nogen Cabinetz Ordre kunne ventes.

Den 12. April 1778. Var vi alle til Kammer raadens efter Tour.

Den 13. April 1778. Ieg havde i disse Dag spurgt H. Bille om det var saa som man sagde, at han hos Guldberg eller ved Cabinettet havde søgt om at blive Commandeur Capitain, han svarede med al Oprigtighed ja, og det som en Tilfredsstillelse formedelst den Chicane Collegiet eller egentlig Admiral Kaas havde tilføjet ham, at han var bleven suspenderet, etc. som og var Aarsag hvorfor han ikke søgte samme ved Collegiet, men var gaaet udenom, sagde og han var lovet han skulle ske denne Tilfredsstillelse, og at han havde hørt at hans Svoger Lütken og søgte ved den Leylighed at komme med, som just var hans Eftermand, etc. Da ieg nu vidste, at L. var en af K.s hyklere, og af Wl. og meget insinuerede sig hos ham, saa gav dette mig lyst til at vide, hvad Kaas sagde ved denne Leylighed, hvorfor ieg talte med ham i Dag, men han var endnu mere tilbageholden end Schindel, han vidste ikke af nogen Cabinetz Ordre og at fra Collegiet ville ikke i nogen Maade ske mig noget som kunne være mig prejudicerlig, etc. Ieg satte mig nu for ikke at ville bekymre mig mere derom. Men saadanne Uroligheder og uleyligheder maatte man ofte have formedelst Guldbergs store Lyst til at skrive Cabinetz-Ordrer, der nu var langt mere brugelige end selv i Struensees Tid, og som ikke agtede paa formedelst ubekendt med Tingene for at tiene en som overhængte ham, at prejudicere mange andre. Frøken Scholten var hos os i Eftermiddag og spiste hos os til Aften. Spatzerede med hende i Kongens Have og fulgte hende hiem, etc.

Den 15. April 1778. Døde Contre Admiral og Holmens Cheff W. Kaas om Morgenen Kl. 4 pludselig som han laa hos hans Kone, af en astme uden Tvivl, som han var plaget med, han var 53 Aar gammel og døde fra 10 Børn, næsten alle smaa. WAltersdorph blev ad interims beskikket til Cheff over Holmene. Afbetalte Compagniet til Huus Leyen i Dag.

Den 17. April 1778. Kom mit Blod i mægtig Oprør om Natten.

Den 18. April 1778. Var om Aftenen paa Slottet og hørte Passions-Consert, hvoriblandt var Stabat Mater, Den Danske Syngeskole Sang.

Den 19. April 1778 . Blev lille Helene efter Doctorens Raad strax afvænnet, skiønt hun kun var 5 Maaneder gammel, da vi fik at vide, at Ammen over halvt var overgaaet til Barsel.

Den 22. April 1778. Døde Skibsbygmester Holm hastig af et indvortes Slag, han var paa Nye Holm, 1ste Skibbygger ved Holmene, og den habileste vi havde, havde Madam Buchs Datter til ægte. Han var 55 Aar.

Den 24. April 1778. Saa en Mængde Malerier, som Conferentz Raad Horn lod sælge.

Den 25. April 1778. Vagt. Ordet Bergen. Lasson paa Bommen, Seidelin paa Christiansholm. H. Riegelsen havde Natte Runden. Holmens Cheff blev begravet i Dag morges Kl. 8½ i Holmens Kapel, da her fra Batteriet ved Vagten  blev skudt tre Canon-Skud og Flaget strøget paa halv Stang, som for en Commandant af en Fæstning. Admiral Kaas var her paa Holmen mod Middag og ved at følges med ham spurgte han mig meget om WAltersdorph, ikke var her, men som da ikke var tilstede, det forekom mig som W. hverken havde søgt eller bekymret sig om, at blive Holmens Cheff, og som det syntes mig man ville han skulle have giort, etc. Brnholm, Sneedorff, etc. Kaas sagde mig at General Hauch og Geheime-Raad Gram havde Tilladelse at gaa ind paa Nye Holm, etc. Der kom Ordre i Dag, at lastdrageren Fregatten Disko skulle løbe af Stablen paa Onsdag Formiddag.

Den 27. April 1778. Saa ieg atter malerierne til Horns.

Den 29. April 1778. Skete commanderingen til Friderichsværn, som var Commandeur Capitain Riisbricht, Capitain Schiønnebøll og Capitain-Lieutenant van Hemert, der skulle afløse Ellebracht, Bording og Arendorph. Saa i Formiddag Fregatten Disko paa    Canoner at løbe af Stablen paa Nye Holm paa løse puder og var den første Fregat hos os, som saaledes var afløbet.

Den 30. April 1778. Blev i Parolen commanderet til i næste Maaned at sidde i Combinerede Ret.

Den 1. Maj 1778. Var en Tour om Formiddagen uden Nørre Port paa den store Mark mod Falkeneer Gaarden, kunne eje for Vand komme over den.

Den 4. Maj 1778. Var Ildebrand i en Skorsteen om Aftenen Kl. 8 ¾ til Brændeviins-Manden paa Hiørnet af St. Gjertruds Stræde og Rosenborg Gaden lige overfor os, Gnister og Flunker fløy op af Skorsteenen, og Vinden bar med en stærk blæst lige paa vores Hus, dog fik de det selv dæmpet med vaade puder i Skorsteenen.

I Dag begyndte Maria Christine at blive syg af en Flosfeber og Begyndelse til Kighoste, som gracerede, havde Feber med Hede nogle Gange temmelig stærk, fik 4 Brækpulvere, etc. Slog sig siden til Andendagsfeber, atter igien til en Ormefeber, men alt uden Fahre.

Den 5. og 6. Maj 1778. Var ikke vel, stærk Hovet-Piine, havde ikke været ret vel efter den sidste Aareladning.

Den 8. Maj 1778. Natten Kl. 1 var mit Blod i største Oprør og som noget kramagtigt indvendig.

Den 10. Maj 1778. Var vi alle samlet til von Aphelens.

Den 11. Maj 1778. Vagt. Ordet Farum. Riisbricht paa Bommen. Seidelin paa Christiansholm. I Dag kom det ned, at Commandeur Waltersdorff, som havde været Eqvipage Mester i 29 Aar var . 4. bleven Holmens Cheff i Kaas’s Sted. U. Kaas paa Dokken blev ældst Eqvipage Mester paa Nye Holm i WAlterstorffs Sted, og Wleugel igien paa Dokken.

Den 12. Maj 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen. Premier-Lieutenant Kofoed runderede om Eftermiddagen. I Formiddag sad ieg i Krigsret over en Matros som havde stjaalet af Tømmer-Mændenes Kister paa Nye Holm for 18 Rigsdaler, var af 1. Division. Han blev dømt til at have 150 Slag Kat i tre Dage og Arbeyde i Iern sin livstid, da han to Gange tilforn var straffet for Tyveri.

I Dag gav den russiske Minister et stort Tractement i Anledning af storfyrstens Fødsel. Giethuset, hvor det stod, var om Aftenen overalt illumineret med 800 Lamper, som saa vel ud.

Den 13. Maj 1778. Var Frøken Scholten her Eftermiddag og Aften.

Den 17. Maj 1778. Var hun her atter igien med hendes Broder og Søster Eftermiddag og spiste her alle til Aften, spatzerede og i Rosenborg Have. Hun var fra Helsingøer af en Ven med min Kone. Hun var en Skiønhed i megen Anseende, Kongen kunne og meget godt lide hende.

Den 18. Maj 1778. Kom det ned, at Bording, Schiønnebøll, Gerner, Kaas, Wintherfeldt og C. Frisch var blevne Commandeur-Capitainer, den sidste tabt ancienniteten for tre. Til Capitain-Lieutenanter var Usler, Wolff, Kølmer, Galtrup, Grib, Schmidt, Hviid, Schultz og Morgenstierne avancerede. Capitain Johan Akeleye havde faaet Kaas’s Compagni. Strax efter blev begge Billerne og C. Lütken ved Cabinetz Ordre Commandeur-Capitainer af samme Dato. H. Bille havde som sagt søgt om denne Characteer til satisfaction, fordi han var fra sit Embede som Tøymester bleven suspenderet og tiltalt af Fiskalen, men af Retten frikendt. Det var nu ved denne Leylighed standset ved Budde, som var meget opbragt over som han sagde de lumske og forbudne Cabinetz-Ordrer, han havde været uvidende om denne hemmelige cabale af Lütken, hans Formand. H. Bille vandt egentlig intet ved denne Leylighed, uden blot en liden Hævn over Kaas, der havde været som han sagde hans Uven fra den Tid, Kaas havde sin Sag, for den Algierske Expedition, han var kommen ilde fra, at Bille ikke havde villet prompte nok i alt bevidne Morterernes og bombarderGalioternes slethed, etc. Schiønnebøll havde og ved denne Leylighed faaet en liden Revanche over Kaas, som han paastod fra den marokkanske Reyse at have noget imod ham, og hans Skyld, at han som den næstældste Capitain var bleven commanderet til Norge som Capitain, uagtet man stedse hver Dag ventet Avancement, men som da dog maatte forblive der sine Aar ud. Han adresserede sig til Sevel i Collegiet, der var Guldbergs venstre Haand, og forestillede ham dette som og fandt en Ubillighed deri, og strax paa Ordre at Collegiet skulle giøre Forestilling om Avancement, etc. saa Schiønnebøll slet ikke kom der op, etc. Ieg vil ikke tale om Bording, men Ellebracht, uagtet havende Kone og Børn her, paastod man og til Chicane var commanderet tilforn derop, da hans Uvenskab med Kaas var bekendt, etc. Hvorledes det nu end var, beskyldte man i det ringeste Kaas for, at saa snart han fik noget at sige, var det første han giorde at befordre alle de, han kunne lide, og chicanere de, han ikke kunne lide; og at sjelden kunne udrettes noget imod ham, formedelst hans Svoger Schak, og fordi Schindel i Collegio var alt for god og føjelig imod ham, og let blev enig med ham i alt, som mange meget klagede over.

Den 19. Maj 1778. Om Natten var mit Blod igien i Oprør og som indvendig Spasme.

Den 20. Maj 1778. Hørte om Aftenen i Rosenborg Have en Mængde Nattergale, hørte en, som sad paa samme Sted som i fjor, hvilket ieg kunne kende paa en slags liden Forandring, den havde i sit Slag i trillen især frem for alle de andre, saa det synes, de søger og kan finde sine gamle Steder, som er bekendt med flere Slags Trækfugle.

Den 22. Maj 1778. Formiddag Kl. ½ 11 gik med min Kone ud af Nørreport til Carlsens, som endnu levede, men gandske hensvunden.

Schiønning bliver syg med Feber

Den 23. Maj 1778. Blev ieg syg af andendags Koldfeber, havde Kulden ikke stærk, men mest med stærke gysninger, som varede i adskillige Timer, da Heeden begyndte, som især var forsmædelig formedelst stærk Mattighed, Benovelse, Urolighed, Smerte i underlivet, Ryggen, Siderne samt Hovet-Piine, og som varede til Kl. 8 eller derimod næste mærgen. Om Natten havde adskillige Gange ondt som til Brækning eller Besvimelse. Ieg havde aldrig haft Kold-Feeberen tilforn og havde ikke troet, den havde saa meget at betyde.

Den 24. Maj 1778. Meldte ieg mig syg, som ieg ikke havde giort i 12 á 13 Aar.

Den 25. Maj 1778. Fik ieg Feberen igien om Formiddagen Kl. 9, som vedvarede til om Aftenen Kl. 11 og var endnu slemmere end første Gang. Aaskov, som var bleven kaldet, havde ordineret et Decoctum at opløse den med, bestaaende, som han sagde, af mod 30 slags grønne Urter, der paa denne Aarets Tid saaledes kunne faas, men ellers ikke. Fik dissuden hveranden Time noget afførende.

I Dag halede Cadet Fregatten Samsøe ud, som Budde skulle have i Aar igien.

Den 27. Maj 1778. Om Natten Kl. ½1 fik Feberen 3die Gang, som vedvarede til Kl. 11 om Formiddagen og var vildere end de forrige Gange.

Om Eftermiddagen var min Kone dprt. Gr. vnt. skr. a. arb.

Den 28. Maj 1778. Eftermiddag Kl. 4½ fik Feberen 4de Gang. Kulden varede med Gysninger imod tre Timer, Feberen vendte næste Morgen Kl. 4, og havde Heeden denne Gang med Mattighed og Smerte været allerværst, og for en Del utaalelig. Havde disse sidste Gange kommet otte Timer tidligere. I morges rejste Major Nægler til Helsingøer, hvor han som Major skulle have Commando over den Soldatesque af det Holsteinske Regiment, som der skulle ligge i Garnison imedens Campementet varede, da han tillige med var Interims-Commandant paa Kronborg Fæstning, hvor ham og Værelser blev anvist. Han var 3die Major ved det Holsteinske Regiment, som ikke denne Gang camperede.

Den 30. Maj 1778. Fik Feberen igien Eftermiddag Kl. 2. Kulden som varede tre Timer, var saa vel som Feberen stærkere end tilforn. Feberen ophørte om Aftenen Kl. 11, da ieg fik meget ondt til Brækning og Besvimelse, hvoraf dog ingen af Delene havde Sted, og forekom det mig, at derr ikke var Tvivl om, at denne Feber ville dræbt mig, naar man ikke havde haft i sin Magt, med China at kunne sætte den, naar man ville, og dog turde Aaskow ikke giøre dette endnu, uagtet han selv sagde, at den var en hidsig Feber. Den blev hver Gang værre og værre, og ieg frygtet for den endnu engang, uden med China først at blive formildet. Ieg roede Aaskow mulig lod Feberen rase for længe, og at samme maaske var Aarsag i det Tilfælde min Broder fik i sin. Men han bad mig ieg endnu engang ville tage imod den, i det ringeste.

Den 31. Maj 1778. Om Morgenen tidlig trak Soldatesque ud i Byerne, som skulle staa fra Friderichsberg til Kalkbrænderiet og commanderes af Printzen af Bevern. Printz Ferdinand, EnkeDronningens Broder, ventedes og i Dag til Byen for at bivaane alt. I Maj til ieg blev syg siddet i Combinerede Ret, tillige med Commandeur Capitain P. Günthelberg, Capitain Thaae, Capitain-Lieutenant PPolmann og C. Lütken.

Den 1. Juni 1778. Havde Feberen 6te Gang, begyndte Formiddag Kl. 10 og endte om Aftenen Kl. 9. Kulden var meget stærkere end sædvanlig og varede 2½ Time. Havde i Heeden en mægtig tørst, som ieg ey havde haft tilforn.

Den 3. Juni 1778. Havde den 7de Gang, begyndte om Morgenen Kl. 6, og endte om Aftenen Kl. 8. Om Middagen maate stærk vomere en Haab grøn Slim op. Den havde intet givet efter i sin Force, men syntes mig mere og mere utaalelig, var overmaade meget betaget og afmægtig, endog naar Feberen aldeles var forbi. I Aften begyndte han at sætte den, ieg Indtog i Aften tre chinapulvere, nemlig Kl. 8, 10 og 12.

Den 4. Juni 1778. Fra Kl. 6 om Morgenen tog bestandig hver anden Time et chinapulver ind, og hele Natten igiennem til næste Formiddag Kl. 11. Om Aftenen blev slet og havde nær besvimet.

Den 5. Juni 1778. Om Morgenen Kl. 4 fik Feberen 8de Gang, men meget mildere end tilforn, kunne næsten ikke fornemme Kulden, men Heeden varede dog til Eftermiddag Kl. 5, dog uden Smerte, fra Kl. 11 af holdt op med China og hele Natten.

Den 6. Juni 1778. Brugte Chinapulvere hveranden Time fra Morgen til om Aftenen.

Den 7. Juni 1778. Blev Feberen rent borte, tog fem China-Pulvere i Dag, Dagen efter ligeledes. En Feber, som saaledes har raset, kan vel uden Fahre sættes, der ellers gandske ville ruinere hele Bygningen.

Den 9. Juni 1778. Tog fire chinapulvere, Dagen efter tre, atter Dagen efter 2. Havde da i alt brugt 48 China-Pulvere.

Den 12. Juni 1778. Var første Gang ude efter Feberen en Tour paa Volden, var meget mat og gandske havde tabt Couleuren, saa de, ieg mødte, som kiendte mig halv skrækkedes for denne hastige Forandring.

Den 13. Juni 1778. Kiørte en Tour med min Kone og Jomfru von Aphelen for at se Leyren. Kiørte ud Eftermiddag Kl. 4 ¾ ad Vester Port, gik igiennem Alleen til Friderichsberg, kiørte siden omkring hele Leyren til Kalkbrænderiet, var inde i Obrist-Lieutenant Bruuns Telt, som commanderede Cavalleri-Regimentet paa høire Fløy, der laa ved Øster Port, og da Bommen forefaldt imidlertid, holdt vi Bøn med i Kredsen om Aftenen af samme Regiment, hvor de Sang 2de Psalmer og læste i Midten en temmelig lang Bøn. Kom hiem Kl. 8. Han giorde os siden Visit igien, var et Næst-Søskendebarn til mig. I Dag havde meldt mig frisk ved Admiralitetet.

Den 14. Juni 1778. Var von Aphelens og Christians alle samlet hos os.

Den 15. Juni 1778. Var paa Gammel- og Nye Holm hele Formiddagen, da Kronprintzen, Printz Friderich og Printz Ferdinand og Brunswig Wolfenbüttel besaa Holmene. Hvilken sidste nu var bleven en Haab gammel og corpulent, frem for 1755, da han var paa Søe Academiet og vi giorde Exersisien for ham.

Den 18. Juni 1778. Tog imod 20 Stykker blaat Klæde, hvert af 42 á 43 Alen, og 6 Stykker Baj, hvert af 56 á 57 Alen til 4. Division paa Guldhuset.

Hæren laver manoeuvrer – den Svenske konge

Den 19. Juni. Var udkiørendes med min Kone og Frøken Scholten for at se hele Leyren passere Revue for Kongen og de andre. Var der fra Kl. 11 til Kl. 2, og lod Herskabet tillige med Hertug Ferdinant sig se med megen Pragt, nye prægtige Gallavogne, Livre, Klæder, etc, især og med mange skiønne Haandheste, ziirede med prægtige Skaberakker, som saa kongeligt ud. Adskillige af Officererne havde og en Del prægtige Haandheste, især Baron Rantzau. Kongen og Printzerne var til Hest. Lejren passerede forbi med Kavalleriet paa begge Fløyene. Talte med General Scholten og flere derude. I Dag som de to efterfølgende Dag tog hver Dag 4 China-Pulvere ind, havde nu i alt indtaget 60.

Den 20. Juni 1778. Saa om Eftermiddagen paa Amager Artilleriet excercere og til sidst med 3 Batterier at beskyde en oprettet Fæstning. Med det ene blev skiødt Breche, fra det andet kastet Bomber og fra det tredje skudt med Rikochetskud og et Magasin paa Fæstningen skudt i Brand, som alt sammen gik meget vel.

Den 22. Juni 1778. Vagt. Ordet Crempe. Ellebracht paa Bommen, Stampe paa Christiansholm. Commandeur-Capitain Kaas spiste hos mig.

Den 23. Juni 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen. Havde 6 Absenter, Second-Lieutenant Rosted runderede om Eftermiddagen. I Formiddag Kl. 11½ kiørte ud med min Kone, Frøken Scholten og Cousine til Gisle Mark, som er 1 Miil, for der at se Armeen giøre samlet den sidste og store Maneouvre for det Kongelige Hus, Hertug Ferdinant, den regierende Konge af Sverrig, som i gaar Eftermiddag incognito var kommen herover fra Skaane for at se denne Dags Manoeuvrer, som spiste dog om Middagen paa Friederichsberg med det Kongelige Hus, og i alt gav sig til kende, indtil, som sagde, at bede hans Ambassadeur Sprengporten at hjælpe ham hans Støvle af, men da han ikke ret kunne komme af Sted med denne Opvartning, sagde han til ham: Nej, gaa I bort”, og til en af hans Følge, en Staldmester, sagde han: ”Kom I hid”, som da bedre forstod sig paa samme. Ieg saa ham adskillige Gange og iagttog ham nøje. Det var en Fornøyelse at se en saa fri, munter og ligefrem Konge, syntes mig, der var som andre, da vores gierne stedse har haft det mere med det stive, stolte og ikke som andre, men som vi kalder Mayestet og at føle sin Storhed, men mig syntes tillige paa den Svenske at kunne se Spor af det indbildske eller Don Qvichottiske, som man beskylder ham for. Han rejste om Eftermiddagen til Helsingøer for at gaa over til Helsinborg. Mig forekom det, som det med Manoeuvrerne ikke gandske i alt gik saa lykkelig, som man ved en saa særdeles Leylighed havde ønsket, især og engang med Kavalleriet, efter som mig syntes. Næste Dag skulle Armeen brække op.

Vi kom hiem Kl. 5. Frøken Scholten og Cousine spiste hos os.

Den 27. Juni 1778. Kom Major Nægler tilbage igien med sin Commando fra Helsingøer.

Den 28. Juni 1778. Var vi alle samlet til von Aphelens.

Den 29. Juni 1778. Efter Invitation fulgte ieg Fiskemester Carlsen til Iorden fra hans Hus, Alléenlyst af til Friederichsbergs Kirkes Kirkegaard. Denne Mand havde ellers i ald den Tid, ieg boede der, sin Liigkiste færdig staaende, og Laaget af den ved Trappen, hvor man gik op af, uden Tvivl for derved stedse at erindre sig Døden.

Den 30. Juni og 1. Juli 1778. Hørte Nattergalene om Aftenen i Rosenborg Have fra 8 til 9 deres sædvanlige Tid især, at slaa ligesaa stærk som sidst i Maj. Aaskow mente ieg kunne faaet min Feber af, at ieg for meget om Aftningerne i Duggen havde opholdt mig i Haven for at høre dem, men det samme havde ieg giort hvert Aar, og det dette Aar ikke nær saa meget som de andre. En saa stærk Feber faar man neppe af det, især ieg, som vant til næsten hele Nætters Vagt i de Varme Climaers dyndvaade Nattedug. Men ieg havde ikke været vel fra Peters Død, eller sidste Aareladen, og ieg tror den Feber mulig har udryddet en stærkere Sygdom

Den 3. Juli 1778. Blev Capitain Horst commanderet til Friderichsværn i Norge i Schiønnebølls Sted.

Den 5. Juli 1778. Vagt. Ordet Bringstrup. Premier-Lieutenant Zimmer paa Bommen, Schøler paa Christiansholm. Major Nægler og hans Broder Capitain Nægler, samt min Kone og Marie Christine var i Eftermiddag hos mig paa Vagten.

Den 6. Juli 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen. Løwenørn runderede om Eftermiddagen. Ieg blev commanderet til i Dag at have Inspection paa Proviant Gaarden i denne Maaned.

Den 8. Juli 1778. Var Næglers her til Aften at spise tillige med hans Broder fra Schlesvig, som alt havde været her i en Maaned.

Den 9. Juli 1778. Var om Morgenen fra 5½ til 7½ i Rosenborgs have. Frøken Scholten spiste hos os til Aften.

Den 10. Juli 1778. Gik om Eftermiddagen Kl. 5½ med min Kone ad Ladegaards-Veyen til Alleen Lyst og besøgte Madam Carlsen og Stockfledts som i Aar havde leyet der. Gik ind Kl. 7 over Fælleden.

Den 12. Juli 1778. Søndag. Var vi alle til Kammer Raadens.

Den 16. Juli 1778. Var tillige med min Kone til Næglers om Aftenen, da Frøken Scholten, Breit, etc. og var der.

Den 18. Juli 1778. Vagt. Ordet Hornbæk. Brun paa Bommen, Stub paa Christiansholm. Kaas spiste hos mig. Flyttet ned fra Salen oven paa, da Vagten neden til atter var repareret i Sommer.

Den 19. Juli 1778. Fik Capitain-Lieutenant I. Bille, E. Stibolt og Fogh, Premier-Lieutenant L. Fiscer, Kofoed, Hauch, Løwenørn og Kriger Ordre at gaa i Fransk Tieneste. Second-Lieutenant Baron Knuth gik med paa egen Bekostning.

Den 20. Juli 1778. Var ved Kostens Uddeelelse til 4. Divisions Mandskab paa Proviant Gaarden i Mangel af Commandeur-Capitainer. I Dag rejste Capitain Nægler igien til Slesvig.

Den 24. Juli 1778. Besigtigede paa Proviant Gaarden 300 Sider Flæsk, 250 fustager Smør af alle Slags Tønder, ½Tønder og Fjerdinger.

Den 25. Juli 1778. I Krigsret da den Matros’s Dom blev oplæst, som havde stjaalet af Tømmer-Mændenes Kister, der var confirmeret af Kongen.

Den 26. Juli 1778. Var Familien alle samlet hos os.

Den 29. Juli 1778. Ville gaaet til Gyldenlund, var ved Iselings Cattunfabrik Kl. 7½, da Vinden sprang 10 Streger med Platz-Regn og Torden, gik da tilbage til Kiøbenhavn igien.

Den 30. Juli 1778. Havde Presentation for Collegiet, da Tønder havde Vagt.

Den 31. Juli 1778. I Rosenborg Have med min Kone, var siden til Kammer Raadens, fik at vide Btte. Km. etc. Commanderet i Dag at have Jouren i August.

I Juli Maaned havde Inspection paa Proviant Gaarden. Besigtigede 58 Skippund, 5 Lispund, 13 Pund Flæsk og 49 Skippund, 19 Lispund, 9 Pund Smør. Den nye proviantforvalter Giede var da kommen fra Friderichsværn af, han havde en meget smuk Kone. Den forrige proviantforvalter, Oberauditeur Giørtz, var død. Premier-Lieutenant Brun havde været ved for at gaa til haande.

Akeleye i russisk Tieneste

Den 1. August 1778. Om Morgenen Kl. 8 giorde min Broders Kone Barsel med en Søn. Hun havde en temmelig haard Forløsning, da Barnet laa paa siden, saa at jordemoderen Madam Peber endog sagde sig fra det, at der maatte Bud til Doctor Saxdorff, men hun fik det dog vendt og forløst med Fødderne først ud, førend han kom.

Havde Vagt i Dag en Løverdag. Ordet Christiania, Wolff paa Bommen, Conrad paa Christiansholm. De 9 til Fransk Tieneste destinerede Officerer var gaaet Seyl i gaar. Om Aftenen Kl. 8½ kom en Kongelig spansk Orlogs-Fregat und nordfra paa 30 Canoner og ankrede nordlig i renden.

Var ombord paa Fregatten Disko og saa de nye indretninger, iblandt andet var der paa Bannierne seks Kamre til Officererne, etc. Akeleye løste mig aff, og fortalte mig nok om hans merveiller i Rusland eller i Tienesten der, han havde og faaet en russisk Orden, og en Recommendation fra Rusland, hvorved det forekom mig han ventede at giøre Spring, var og lovet, sagde han, at skulle have den første fordelagtige Expedition som forefaldt, og at det da ville giøre ham meget ondt for de af hans ForMænd, som derved ville blive prejudiceret. Han var overmaade opbragt imod Admiral Arff i Anledning af en Disput i Rusland de var kommen i, over en Signalbog, Arff havde bedt ham male, og som han havde alt for hastig skilt sig ved, da Arff havde sagt til ham, det ikke havde været hans Ære for nær, om han havde giort den bedre, han fortalte med en Vellyst endnu, hvor grov han da ved denne Leylighed havde været imod ham. Men Arff havde og talt med mig om ham, og sagt han ikke ville tage ham paa sin Escadre, eller med ham at giøre, da han trode han ikke var rigtig i Hovedet. Dette kunne man dog ikke sige, da ieg kiendte ham vel fra Cadet af, og fra 1769, da han for med mig, men han havde nogle gevaldige Luner saavel i det ene Tilfælde som det andet, og naar han blev opbragt ude af sig selv og som rasende, forresten var han ferm og skikket til at paatage sig farlige og disperate Ting, men uden megen Overlæg og Conduite, han busede lige paa, lykkedes det da saa var det vel og uden Ansvar. Han havde saaledes med sit Skib engang i russisk Tieneste imod det Skibs Ordre, han stod under, løbet ind i en Havn for et Castel, for at ville udrette noget der inde, men hvor hans Folk da for den største Del snart blev bortskiøt, at han maatte gaa ud igien, etc. Han ville ved denne Leylighed have Cheffen af det Skib, han stod under, giort til en slet Karl, men man havde dog saa meget respect for subordinationen i Rusland, at denne i alt fik ret og Akeleye i alt Uret. Men Akeleye havde giort et temmeligt stort Parti i Rusland, hvorved han var kommen i Svogerskab med nogle af de gældende der, eftersom Ployart og Arff havde sagt mig, og som da kunne forskaffe ham alle slags fordele.

Han havde ellers god naturlig Forstand, saa vel ud, kunne og ville gierne insinuere sig. I Tilfælde kunne han døgtig prale, og da havde der gierne ingen været bedre end han, og de andre for det meste slette Folk. Admiral Kaas havde store Tanker om ham, som han godt kunne snakke for, og som og elskede at lade sig foresnakke noget. Akeleye sagde til mig, at om ieg engang ville besøge ham, ville han vise mig en prægtig Tyrkisk sabel, han ved et Tyrkisk Skibs erobring engang havde taget fra den Tyrkiske Capitain og selv afhugget hans Hovet med; ieg tror gierne han var for saadant, om end samme ikke just var saa fornøden, og syntes samme Tid, han saa mig temmelig skarprettermæssig ud. Sagen var just ikke af saa stor Betydenhed, og ved mange Leyligheder uden stor tapperhed gierne kunnet have Sted, det kom alt an paa hvorledes Omstændighederne havde været.

Ellers naar Akeleye fortalte saadant, ske te samme formedelst den Passion han kom i med raaben, fæle og gevaltige miner og bevægelser, der gav alt en forfærdelig, eftertryk, at man ligesom nøddes til at anse ham for vores seculs eneste Helt, og hvorved han og gandske havde skræmmet Admiral Kaas.

Den 2. August 1778. Morgen Kl. 4½ kom en ligeledes Kongelig spansk snau ind, de første Spanske Krigsskibe, ieg i en Hast nu kan erindre mig at have set her paa Reden. Tog imod 5te compagnis Munderinger.

Den 4. August 1778. Gik om Morgenen Kl. 7½ til Charlottenlund, var der Kl. 9½, drak Caffe i Constantia. Gik fra Skoven Kl. 1, og var i Kiøbenhavn Kl. 2½.

Den 9. August 1778. Var vi alle til von Aphelens.

Den 11. August 1778. Gik om Morgenen Kl. 7 ¾ til Tueborg, var der til Kl. 9½ og drak Caffe der. Gik Veyen ud bag Huuset over Marken, som viser til Lundehuset, var der til Kl. 12½ og i Byen igien Kl. 1½.

I Dag blev 12 Lieutenanter udnævnede til at gaa i Engelsk Tieneste, saaledes at de af de tilstedeværende, hvis Tour det kunne være, kunne tage derimod, om de ville eller ikke.

Den 13. August 1778. Havde Presentation for Collegiet som sædvanlig om Torsdagen. Var mod Aften øverst oppe paa Rundetaarn med min Kone og saa de nye indretninger og det nye byggede, de stenstøtter, som skulle sættes derop og ophejses af det hule i Midten af Taarnet. Fyldte i Dag 46 Aar.

Den 14. August 1778. Gik om Morgenen Kl. 8 til Gyldenlund, drak Caffe i Constantia, var i Skoven Kl. 10½, gik derfra Kl.2 og var hiemme Kl. 3½.

Den 16. August 1778. Søndag. Vagt. Ordet Kiøge. Fursmann i Bommen, Carlsen paa Christiansholm. Cadetfregatten som var kommen fra Nordsøen for 10 á 12 Dage siden laa paa Reden og skulle gaa ad  Østersøen. Eftermiddag Kl. 4 kom en russisk Escadre nordfra, bestaaende af tre Orlog-Skibe og tre Fregatter og ankrede paa Reden.

Den 17. August 1778. Morgen Kl. 6 blev funden en død Mand af 3. Division ved Flyevagten, som laa paa bunden og blev opfisket, samme havde der staaet Post paa Broen i overgaars, og i et Slag han var slaget med faldet ud og druknet. I Dag Formiddag paa Nye Holm. Lasson runderede om Eftermiddagen. 

Eftermiddag Kl. 4 stod Fadder i Helliggejstes Kirke til min Broders Søn, som blev kaldet Claus Christian. De andre Faddere var Justitz Raad og Professor von Aphelen, Justitz Raad Rahbek og hans mors Broder, monsr. Olrok. Fruentimmerfadderne hans Mormoder, etatsraadinde Olrok og hans faster Jomfru Anna Leth Schiønning. Hr. Vogelius døbte ham. Ved denne Leylighed talte med min gamle Informator Mogens Sandberg, som var Klokker der til Kirken, og ieg ikke i mange Aar havde talt med. Han havde kuns lidet forandret sig, kunne omtrent være mod 50 Aar.

Den 20. August 1778. Blev Major Nægler fra 3die Major i det Holsteinske Regiment, virkelig Second Major i samme regiment. Eftermiddag Kl. 1 kiørte ud i chiæse til Gyldenlund tillige med min Kone og begge Børnene. Kiørte derfra igien om Aftenen Kl. 6½. Sad paa Familiebakken. Saa et temmelig stort levende pindsvin i Skoven.

Den 22. August 1778. Kom Jørgen Leth her ind fra Langebæk og logerede hos Christian.

Den 23. August 1778. Søndag var vi alle til Christians som sædvanlig.

Den 28. August 1778. Var vi hos Næglers om Aftenen, klædekræmmer Bruns’s var der og med sin Kone. Ieg kiøbte i Dag 8 Favne brænde til Vinter.

Den 29. August 1778. Vagt. Ordet Rosenborg. Schøler paa Bommen, Blom paa Christiansholm. Rasch spiste hos mig. Havde Jouren med 4. Division i August.

I denne Maaned døde i Fyn P.C. Witkiær af Smaae Kopper i sit 19. Aar, som havde fra Barn af som Pensionaire været i hoset hos von Aphelens til for et Aar siden. Et haabefuldt ungt Menneske, sin Moders eneste Barn, der havde bleven Arving til en af de bedste herregaarde i Jylland, og hvis Moders dissuden var meget rig. Havde han levet havde der nok blevet et Parti imellem ham og Jomfru von Aphelen. Han havde Hovet, talenter og megen vittighed.

Koppeinoculation

Den 2. September 1778. Rejste Jørgen Leth igien til Langebæk, tillige med Anna Leth og Jomfru von Aphelen, begge for at være der en 14 Dage.

I Dag begyndte min Kone og begge Børnene at prepareres til koppe-Inoculationen ved ikke at spise Kiød, Æg, etc. og medicinere hver 5. Dag, alt under Liv Medicus Aaskovs Opsigt og Direction, da ieg var meget for Inoculationen, og han og især havde raadet dertil, og som nu paa denne tempererede Aarsens Tid bedst kunne foretages.

Den 5. September 1778. Var om Formiddagen paa Amager og saa 3die og 4de Søe Artilleri Compagnier at skyde med Skarp efter Skiven.

Den 6. September 1778. Var Familien samlet hos os.

Den 7. September 1778. Var med min Kone i Holmens Kapel for at se Begravelserne der. Contreadmiral Kaas stod der endnu høyt oppe og man fornam ham stærk, der næppe burde tillades, men strax for det første sættes i kiælderen.

Den 8. September 1778. Var til Næglers om Aftenen, de smaa med.

Den 10. September 1778. Gik til Friderichsberg ud ad Nørre Port Kl. 11 ¾. Var paa Fazan Bakken, hvis Træer fuldkommen rakte sine Toppe samme i Aar. Var paa Snegle Bakken, hvor man formedelst at Barken var sprukken paa et Træ kunne se Navne udskaaren i Træet inden for, vist for 100 Aar indskaaren, etc. Var i Bakke Alléen inden for stakitværket, etc. Gik samme Vey ind igien, var i Byen Kl. 3 ¼.

Den 11. September 1778. Var paa den ny Søe Qvæsthus paa Christianshavn og besaa samme, tilforn Opfostringshuset.

Den 12. September 1778. Løverdag. Vagt. Ordet Ishøy. Kløcker paa Bommen, Blom paa Christiansholm. Det lyde af for Regn Eftermiddag Kl. 2. Lod en Engelsk Styrmand arrestere i Dag og sendte ham ned under Vagt til Holmens Cheff, som havde slaget en Matros af vores paa Øret. Rsch. spiste hos mig.

Den 14. September 1778. Morgen blev observeret at Helena Dorothea havde faaet to Tænder, som var de første, var lidet over ¾ Aar. Kiøbte i Dag 66½ Alen fint Lærred.

Den 15. September 1778. Om Formiddagen fra 11 til 3 var uden for Øster Port, ved Classens Hauger ved Castellet, og de mulige Veye deromkring.

Den 16.  September 1778. Om Morgenen Kl. 9 blev min Kone først inoculeret til Kopperne af Liv Medicus Aaskov høyt oppe foran paa begge Armene over leddene. Koppematerien var taget af Justitz Raad Kocks Børn, der havde haft af de bedste slags Kopper, og var Inoculationen saa let, at hun næsten ikke kunne fornemme den, da den alene skete med et lidet indstik af et fint Iern.

Den 18. September 1778. Gik Formiddag Kl. 9½ til Gyldenlund, var hiemme igien Kl. 3.

Den 20. September 1778. Søndag. Eftermiddag Kl. 6 blev begge de smaa inoculeret Børnekopperne, ligeledes af Aaskow. Marie Christine var 2 Aar, 8 Maaneder, Helena Dorothea 10 Maaneder gammel, ligeledes af god Materie, etc. Vi var i Dag alle til von Aphelens effter Tour, og min Kone med, som var vel.

Den 22. September 1778. Var min konne med Liv Medicus Aaskow og hans Frue udkiørende til Friderichsberg om Eftermiddagen fra Kl. 4 til 7, da de begge spiste hos os om Aftenen. Det var nu Tiden, Kopperne skulle ytre sig.

Den 23. September 1778. Var om Formiddagen spatzerende med min Kone uden Porten fra Nørre og til Vester Port, og samme Vey tilbage igien. Om Eftermiddagen gik over Volden med hende fra Nørre Port ad Langebro til Christianshavn og Qvæsthuset, og ind ad Christianshavns Bro hiem igien.

Den 24. September 1778. Var om Formiddagen i Rosenborg Have med min Kone; om Eftermiddagen tillige med Aaskov og hans Frue samme Vey over Volden til Christianshavn, drak Thevand i Oliemøllens Have, som Aaskov havde lejet. En Jomfru Brun var og samme Tid der, en Datter af Justitz Raad og Amts-Forvalter U. Bruun, som var forlovet med den yngste af Conferentz Raad Kalls Sønner, hun Sang nogle Arier meget vel for os.

Vi gik derfra til Quæsthuset (Opfostringshuset tilforn) og besaa samme, deres arbejder, sale, magasiner af lærreder, opplydset Værk etc, og da de alle Kl. 6 blev sammenringet paa en stor Sal for at spise.

I Dag var det ellers min Kones værste Dag, da Kopperne skulle udbryde. Hun havde Koppefeberen temmelig stærk, især om Middagen, at hendes Hænder endog begyndte at dø. Hun var bedst naar hun var i den friske Luft, da hun i Værelserne uagtet aabne Vinduer havde Hovet-Piine, svinglen, Piine i Ryggen og alle lemmer. Da hun om Eftermiddagen i temmelig stærk blæst gik ud, kunne hun næppe gaa, men blev alt bedre og bedre, da hun paa Hiemveyen endog syntes at være friskere end ellers, ligesom og hele næste Dag, endskiønt Kopperne ikke førend Natten derpaa Brød ud. Da hun var meget blodrig og voksen var Kopperne farligere for hende end for de smaa. Hun var bleven inoculeret nogle Dage før for at hendes værste crisis skulle være forbi, naar hendes Børns begyndte for at kunne se til dem.

Den 25. September 1778. Var om Formiddagen med min Kone i Fiskerhuset uden for Øster Port, og spiste Frokost, om Eftermiddagen med hende hos hendes Forældre. Var ellers meget vel i Dag.

Den 26. September 1778. Vagt. Ordet Hvidovre. Horstmann paa Bommen, Berger paa Christiansholm. Rsch. spiste hos mig. I morges Kl. 2 á 3 var en Del Kopper udslagne paa min Kone, dog ikkuns tre i ansigtet, hun stod da op samme Tid og blev noget oppe, lukte Vinduer op for at faa frisk Luft, saa vel som og hele Dagen, spatzerede med Kopperne i den fri Luft, lange toure, alt efter den nye Maade at courere samme paa, da hun i den Faldet gandske var overladt til Doctorens ordination. Om Eftermiddagen var hun spatzerende ud til mig paa Vagten, tillige med Aaskow og hans Frue og forblev der i nogle Timer. Havde bestandig saaledes fra indpodningen af hver Dag spatzeret i den fri Luft lange tourer, de fleste Dage baade Formiddag og Eftermiddag, hun maatte holde sig fra at spise for meget og rent fra Kiød, Æg, suppe, Caffe, Vin, meget Smør, kaal, kørvel, etc. ellers maatte hun nok spise meget grød og brav Frugt, imod koppernes udbrud maatte hun ikke spise Fisk, men vel til preparationen, dog ikke rørig Fisk. Hun skulle medicinere hver 3die, 4de á 5te Dag, samt bruge fodbad af lunken Vand med lidt eddike og sennep i hver Aften eller hver anden Aften. Ikke sove for meget, eller ligge blødt og varmt. have Vinduer og Døre aaben, endog om Aftenen. Medici var meget for at overtale til at man skulle underkaste sig denne methode som nu holdtes for den bedste at overstaa Kopperne paa, at den kunne blive den almindelig antagne, som de fleste endnu havde saa meget imod, da den var tvært imod den forrige eller gamle. Især ville de have nogle der kunne give Exempel for andre.

Den 27. September 1778. Om Aftenen begyndte begge Børnene og at skrante og blive sygelige efter Inoculationen, som ellers ligeledes som deres Moder daglig kom ud i den fri Luft og holdt samme diæt.

Den 28. og 29. September 1778. Var Helene Dorothea temmelig slet i Særdeleshed imod Aftenen, da hun begge Aftningerne blev sat i lunket bad af Vand til midt op paa Livet, de kiørte begge to i disse Dage tillige med deres Moder to Timer hver Dag i middagstiden uden Porten, endskiønt Kopperne den sidste Dag viste sig paa Helene Dorothea og det var en temmelig blæst, hvorved de for en Del blev usynlige igien. Om Eftermiddagen var de paa Volden og i Rosenborg Have igien, og ellers for den største Tid i Gaarden som var stor og luftig, da de naar de var i den fri Luft var mest rolig.

Den 30. September 1778. Var Helena Dorothea en Del bedre. Marie Christine havde stedse været næsten gandske vel, undtagen lidet urolig om Aftenen, dog var Armene, hvor incisionen var sket, bulen og inflamerede, ligesom paa de andre, og et Tegn paa Inoculationen var lyktes.

Den 1. og 2. Oktober 1778. Viste sig Kopperne ligeledes paa Marie Christine i ansigtet kuns omtrent 6 á 7, ligesom paa Helena Dorothea. Ellers havde hun igiennemgaaet Inoculationen med en overmaade lethed, at man næsten ikke have kunnet mærke Sygdom hos hende, bestandig været oppe, paaklædt og ude som sædvanlig. I de farlige Dage, nemlig fra den 7. til den 11. Dag, havde de ligesom deres Moder brugt fodbad hver Aften, og næsten hver Aften eller Morgen taget laxerende ind. Doctoren havde en á to Gange set til dem hver Dag og ordineret alt.

Den 7. Oktober 1778. Gik om Morgenen Kl. 9½ til Charlottenlund, drak Caffe i Constantia og var hiemme igien Eftermiddag Kl. 3 ¼. Det var i Dag et meget smukt og stille Veyr med Soel-Skin.

Den 8. Oktober 1778. Lod mig inskribere i det Journal Selskab, Professor Abraham Kall stod for, som kostede 5 Rigsdaler aarlig, og i hvilket man fik de fornemste og bedste Franske, tyske og Engelske Journaler at læse og kunne beholde enhver 1 Uge.

Den 10. Oktober 1778. Om Natten Kl. 3 døde Conferentz Raad Sevel, som sad i Admiralitetet pludselig af en podagra, sagde man, som slog op, og han nylig og for første Gang havde faaet, andre sagde andet igien, 55 Aar.

Ieg havde Vagt i Dag. Ordet Helsinge. D. Zimmer paa Bommen, Conrad paa Christiansholm. Var en overmaade blæst og Regn i Dag af  ONO, saa der blev aflyd baade Formiddag og Eftermiddag. Lieutenant Riisbricht spiste hos mig i Dag, der nu var bleven interimsEqvipage Mester i Lieutenant Oxholms Sted, der for noget siden var i en Alder af 27 Aar bleven hentaget i den ene Side og maalet betage. Kaas var nu ligesom Waltersdorff til sidst tilforn, bleven befriet for at uddeele Folkene om Morgenen.

Den 11. Oktober 1778. Kom Cadet Fregatten Samsøe ind om Morgenen fra Østersøen.

Ieg lod om Morgenen hejse Flaget for Geburtzdagen i Dag.

Den 14. Oktober 1778. Afbetalte Compagniet til Huus Leyen i Dag.

Den 16. Oktober 1778. Var min Kone paa Comoedien med Frue Aaskow i deres Loge, da Tragoedien Zarine af Brun blev opført.

Den 18. Oktober 1778. I Rosenborg Have, hvor der var en Haab Folk, skiønt Vandet frøs, Træerne hang fulde af blade og Sne.

Den 22. Oktober 1778. Gik om Formiddagen Kl. 11 ud til Madam Carlsens paa Alléenlyst med min Kone, kom ind igien Kl. 1. Var samme Dag et fuldkommen Sommerveyr, men Sne paa Marken. Saa vel min Kone som begge Børnene befandt sig alle fuldkommen vel efter Inoculationen.

Den 23. Oktober 1778. Vagt. Ordet Emdrup. Premier-Lieutenant Zimmer paa Bommen, Tuxen paa Christiansholm. Rsch. spiste hos mig. Printzen af Bevern passerede.

Den 24. Oktober 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm om Formiddagen. Carlsen runderede Eftermiddag.

Den 28. Oktober 1778. Spiste Næglers hos os om Aftenen.

Den 29. Oktober 1778. Spiste vi hos dem om Middagen.

Den 31. Oktober 1778. Blev commanderet til i Parolen i næste Maaned at sidde i Combinerede Ret og at have Jouren ved 4. Division.

Den 5. November 1778. Vagt. Ordet Lund. Zimmer paa Bommen, Stampe paa Christiansholm. Meyer spiste hos mig. Printzen af Bevern passerede. En Fransk Brig stod paa Grund i Trekroner, som man sagde havde sat sig der med Villie d. 3. for ikke paa Hiemveyen at blive tagen af englænderne med hvilke de havde orlog. Seks Mand som ville i Dag gaa i Land fra den med et Fahrtøy kæntrede med samme ved Uforsigtighed og druknede alle. Det var i Dag 28 Tommer under daglig vande, saa at man langt ude endog kunne se en Del af Revsalingen tør. Det var trerebet Mærsseyls Kuling af SO Vind, som det Dagen tilforn og havde været.

Den 6. November 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm. Lieutenant von Thune Eftermiddag.

Den 9. November 1778. Var paa dansk Comoedie med min Kone, da De Aftakkede Officerer blev opført og en Ballet, kaldet Amors Søde Hævn. Rose agerede i Comoedien endnu Ministeren meget vel, og klædte ham særdeles vel, som alle de roller, han paatog sig. Vi spiste til Aaskovs om Aftenen og havde været paa hans Loge. Saa hans Bibliotek, alle boghylderne var af mahogine med Træ bag ved og kuns maadelig smaa og haandelige, saa de kunne tages, ligesom de stod med deres Bøger i, af 2 Karle og flyttes. Til Sædler og løse blade, især af manuskripter havde han futteraler med laag til, dannede og Udseende som Bøger, iblandt hvilke de og stod, og hvori de løse blade kunne lægges i deres Orden, og udtages igien i et Øyeblik, uden sammenbinden, opløsning og tidsspilde.

I Dag blev Etatz Raad Lunde 3die civildeputeret i Admiralitetet i stedet for Sevel.

Den 10. November 1778. Spatzerede om Eftermiddagen 1 Time i Rosenborg Have med min Kone, hvor der var tørt og smukt. I Aften spiste Næglers hos os.

Den 12. og 13. November 1778. Slagtede, etc.

Den 14. November 1778. Var i Krigsret, da der blev dømt i Lieutenant Kiønings Sag, der var reyst til Zillerød uden Permission og imidlertid forsømt sin Vagt. Var dissuden anklaget for vidtløftighed og tlforn straffet for forsømmelse. Han blev af fire dømt til at casseres, hvoriblandt auditeuren og Preses, Contre Admiral D. Bille, af tre at degraderes til Matros i et Aar, som da blev Dommen som det mildeste af de, som var lige vote.

Den 15. November 1778. Var Familien alle samlet hos os.

Den 18. November 1778. Vagt. Ordet Gøttingen. Schøller paa Bommen, Stampe paa Christiansholm. Bastholm havde Natte Runden. Den Franske siunkne snau ved Trekroner laa der 2de dunkrafter ude for at tage op, den var ladet med Iern, de var kommen et godt Stykke unden for Trekroner med den.

Den 19. November 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm. Fleischer runderede om Eftermiddagen.

Den 21. November 1778. Giorde Frue Aaskow Barsel med en Søn.

Den 25. November 1778. Om Morgenen Kl. 8 rejste Anna Leth, som hidtil havde været i Huuset hos Christian, til Langebæk for at være hos Jørgen Leth i Vinter for det første, da Jomfru Lexberg, som hidtil havde holdt Hus for ham i 7 á 8 Aar var bleven gift. Spiste i Dag om Middag efter Invitation hos Admiral Kaas om Middagen tillige med Admiral C.F. Fontenay og Stephansen. Commandeur, Kammer Herre F.C. Kaas, Commandeur Capitain Krog og Lieutenant Bülow.

Den 27. November 1778. Paa dansk Comoedie med min Kone, da der blev opført den Forlibte Autor og Belser i Hytten, en Oparet af Malling, og en Ballet af Lg.

Den 29. November 1778. Var vi alle til Kammer Raad Schiønnings efter Tour.

I November Maaned sad i Combinerede Ret som holdte Tirsdag og løverdags hele Formiddage til Kl. 1 á 2. Havde ligeledes Jouren for 4. Division.

Den 3. December 1778. Var alle Compagniets Cheffer og subalterne samlet ved divisionerrne efter Ordre i Parolen for at høre oplæse den Kongelige Ordre, som og var givet Land Etaten, at ingen Officerer her effterdags maatte gaa uden Mundering eller Kaarde, heller ikke med frok.

Den 4. December 1778. Vagt. Ordet Fyn. Levetzow paa Bommen. Eichsted paa Christiansholm. F. Stibolt havde Natte Runden, det var i Dag og i Nat en stærk blæst af SO. Vagtskibet fra Bæltet laa paa Reden og var kommen i gaar. Schebekken var halv halet paa Land ved Gammel Batteri for at efterses.

Den 5. December 1778. Havde Hovedrunden paa Nye Holm. Krabbe runderede om Eftermiddagen.

Den 9. December 1778. Døde Frue Anna Maria von Bergen, fød von Carstenschiold, i Fyn 43 Aar gammel. Vi havde kendt hende, fra hun var 9 á 10 Aar gammel, da vi logerede hos hendes Forældre paa Kongens Nytorv anno 1742-1744, hvor vi ofte havde leget med hinanden tillige med de andre unde vestindianere, der var i Huuset hos Carstenskiold, navnlig Gerhardt Moll, Jochum og Johannes Beverhaupt, Bendere. Hun var den ældste af Carstens Børn, de andre, som var Sønner, Carl og Jørgen, var kuns smaa, Holten blev født, mens vi boede der. Fru von Bergen blev gift meget ung med Secretair von Bergen, siden titel af landsdommer, der var en spiller og forødte hendes 36.000 Rigsdaler, han fik med hende, som hun græmmede sig over og foraarsagede hendes død.

Den 13. December 1778. Var vi alle til von Aphelens efter Tour.

Den 16. December 1778. Stod Fadder i Slotskirken om Eftermiddagen til Liv Medicus Aaskows Søn, som blev kaldet Friderich. Konferensraadinde Kall hans Mormoder, bar ham til daaben, professorinde Kall stod hos. Mansfadderne var Admiral D. Bille, Kammer Herre og Oberst H. Carstenskiold, Etatz Raad Brun, ieg, proffessorerne Saxdorff og Kall. Han blev døbt ved lys af Professor Balle. Barnet var ellers for Sygdom hjemmedøbt strax efter fødslen.

Den 19. December 1778. Vagt. Ordet Før. Carlsen paa Bommen, Egede paa Christiansholm, Wessel Brown havde Natte Runden. Fregatterne Als og Langeland som havde været vagtskibe i Sundet og paa Reden, halede ind i Formiddag. Chebekken Lindormen var i Dag halet paa Land ved Gamle Batteri for at repareres. Orlog-Skibet Wagrien og Fregatten Bornholm lagt til Bradbænken for at forhudes.

Den 26. December 1778. Spiste om Middagen tilllige med min Kone til Major Næglers, Marie Christine med.

Den 27. December 1778. Var Familien alle hos os. Om Eftermiddagen Kl. 5 kom Ildløs i Klosterstræde, da der i Gaderne og Nyboder strax blev slaget Alarm.

Den 30. December 1778. Da ieg havde hørt, at Akeleye skulle i Aar have en Tour til Vestindien baade før Budde og mig, gik ieg til Admiral Schindel for at høre derom i hvor liden lyst ieg end havde at gaa til Vestindien, hvis Varme Clima ieg især i den Alder ikke troede at kunne udstaa. Han svarede, at han vel havde hørt Hoffet havde lovet den russiske Minister eller dets Ministre, at han formedels den Recommendation, han havde derfra skulle have den første udenlandske Expedition, som kunne forefalde, saa han ikke vidste, hvad Cabinetz Ordre derom mulig kunne komme, men fra Collegiet ville han vist ikke, hverken før Budde eller mig blive foreslaget, og at han vidste ieg og fik en Expedition i Aar, og maaske endnu i Aar baade til Middelhavet og Vestindien, saa ieg aldeles ikke ville tabe i hvad Ordre der end kunne komme Akeleye angaaende, mente og det var godt, om Akeleye med sin Recommendation fra Kejserinden blot kunne afspises med at faa en Expedition først, for ved samme at give til kiende, at der var reflecteret derpaa, som det ringeste man kunne giøre, da hun mulig havde men mere, nemlig Avancement, men som Collegiet gandske satte sig imod.

Premierlieutnant I. Reiersen ved Cadetterne, en Minjong af Admiral Kaas, kom strax derefter til mig og bad om han maatte komme med mig i Sommer, da Admiral Kaas havde sagt ham han skulle stræbe derefter, da ieg ville faa en god Expedition, etc. Saadant meget maatte man ved saadanne Leyligheder stedse for det første lade sig nøje med.

I December blev en Kongelig Befaling bekendtgjort, at ingen Søe Officer, i hvad klasse det end var, maatte for Efter-Tiiden sørge med sorte Klæder, hverken for Familie eller til kongesorg, men alene med flor om Armen.

Formedelst Commandeur Capitain Holms død i November blev den afskedigede Contre Admiral Lærke iien enrolleringschef i Slesvig i December, men tillige fastsat, han ikke skulle staa i rullen som Admiral, da det kunne synes som en foretrækning for Commandeurerne. Ovenmeldte Post havde Riisbricht søgt, men ved Cabinetz Ordre givet Lærke, som hans Søn, Kammer Herre Lærke havde udvirket, hos hvem han logerede i Huuset, men som uagtet faderen var mod 80 Aar, han dog paastod, han havde en Haab Uleylighed af, formedelst han endnu iblandt elskede Visiter af unge Piger, hvilket i høj Maade stedse havde været hans Passion.

Endnu var Premier-Lieutenant de Ferry død i Aar i November.

Del denne side