Historisk viden

Anno 1773

Den 2. Januar 1773. Var paa Fransk Comoedie om Aftenen med min Kone, da der opførtes Comoedien L’Avare, en Ballet og Oparet Le Tonnelier. Meldte i Collegiet i Dag efter Ordre, at 1. Divisions Munderinger ikke blev færdige før Fredag 8 Dage. Mønstringen blev derpaa opsat saa længe.

Den 5. Januar 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone. Man opførte en Oparet i tre Akter L’Ile Sonnent, eller L’Esprit Infarnal og en Ballet.

Den 9. Januar 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone, der opførtes La Mere Jaloux og Oparet Lusia og en Ballet.

Den 11. Januar 1773. Vagt. Ordet Karise. Krieger paa Bommen, Lieutenant Brøer runderede i Nat.

Den 12. Januar 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone. Man opførte Comoedien le Consetement forcé, en Ballet og Oparet Tommes Jores i tre Akter.

Den 15. Januar 1773. Presenterede 1. Division Munderinger for Admiralitetet, og mønstrede tillige, ieg presenterede 6. Compagni, da Commandeur Stephansen var syg.

Den 16. Januar 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone. Der opførtes Comoedien La Fausse Confident, Ballet La Fète d’Amour, Oparet Rose Et Collet.

Den 17. Januar 1773. Gik til min Kones Forældre i Kastellet, blev der om Aftenen, kiørte hiem, da det var Frost og haardt Veyr.

Den 19. Januar 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone. Man opførte Comoedien Le Prodique, en Ballet og en Oparet.

Den 22. Januar 1773. Vagt. Ordet Birkerød. Herbst paa Bommen, Adler runderede i Nat.

Den 24. Januar 1773. Spiste i Kastellet Middag og Aften, kiørte hiem.

Den 26. Januar 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone, der opførtes Comoedien Le Menteur, Oparet Agnete et Lubin, Ballet L’Amour desarmé.

 

Til kur, barnedåb, koncert og apartement ved hoffet

Den 28. Januar 1773. Om efermiddagen var ieg til cour hos Kronprintzen paa hans Værelser, gik derfra til Princesse Lovises Værelser (Printzen af Hessen-Kassels Gemahlinde) og saa hendes Datter Juliana Lovise Amalia blev døbt af Hr. Qvist; gik derefter til cour hos Princesse Lovise, som laa til Sengs. Gik derfra til Apartements-Salen, hvor der var Consert og Apartement. I Princesse Lovises Værelser var konfecturer, vine, Caffe og nok af al Ting at faa for hvem, der havde lyst.

I Dag blev Christian virkelig Kammer Raad, efter at Kamrene igien var bleven lagt sammen, og han ved den Forandring, da nogle havde faaet Afskeed, var bleven den sidste kommitterede i Rentekammer Collegium.

Den 29. Januar 1773. Var ieg paa Slottet før Aften-Taffelet, hvor der var Apartement og Ball-parée.

Den 30. Januar 1773. Blev Chefferne, Commandeur Rumohr og D. Bille, Commandeur Capitain Kriger og F. Kaas commanderede til deres Skibe. Var i Aften paa Fransk Comoedie med min Kone, der opførtes en Comoedie, en Ballet og Oparet Silvine.

Den 31. Januar 1773. I denne Maaned faldt Krigsrettens Dom over Lieutenant Leth (en Søn af General Leth), fordi han havde attakeret hans Obrist Lieutenant Sevelin og hugget ham. Han skulle arkebuseres, man giorde endog Viser derom og raabte med paa Gaderne, hvor paa Titelbladet Executionen stod aftegnet. Tre Damer giorde forbøn ved Hoffet for ham. Dommen blev af Kongen formildet, at han skulle kasseres og til Munkholm paa Kongens Naade. Han  havde været arresteret i Iern og paa ingen Maade været at persuadere til at falde Sebelin til fode. Rettens Dom var grundet paa Sebelins Ed, men som ikke havde cumuniseret, som sagdes, i en  halv Snees Aar.

Den 1. Februar 1773. Om Aftenen Kl. 10½  kom der Ild i en Skorsteen tæt ved os, saa at Gnisterne faldt i vores Gaard og paa vores Tag. Brandfolkene kom og med megen Larmen ringede paa hos os og paastod Ilden som kunne sees paa Gaden var hos os, Klokkerne klemtede, og der blev i en Hast megen Støy og opløb i Gaden med Sprøyte og Sluffer, etc. Brand-Major Mazart boede just ligefor os, det blev snart slukket.

Den 2. Februar 1773. Var Wintherfeldt hos os Eftermiddag og Aften.

Den 4. Februar 1773. Var til Ball parée en domine paa Hoftheatret tillige med min Kone fra om Aftenen Kl. 10 ½ til om Morgenen Kl. 3. Kongen, Enke-Dronning Juliana Maria, Printz Friderich etc. var der. Min Kone dantzede lidet. Det var første Gang, ieg havde været der. Parterrerne var opskruede lige med Theatret, og alt vel med Lysekroner og Lys oplyst og udziret.

Den 6. Februar 1773. Var i Kastellet, gik til og fra med min Kone.

Den 7. Februar 1773. Søndag. Vagt. Ordet Skiærsøe, Fries paa Bommen, Søbødker havde Natte Runden.

Den 9. Februar 1773. Om Aftenen fik Admiralitetsordre at commandere Fregatten Søe-Ridderen paa 18 Canoner som Cheff. Den hørte til Escadren, som i Aar skulle krydse i Søen og commanderes af Admiral C.F. Kaas. Samme Tid fik to Commandeurer og seks Commandeur-Capitainer Ordre til Orlog-Skibe samt tre andre Capitainer Ordre til Fregatter. Havde i Dag spist i Kastellet til Middag, tillige med min Kone.

Den 11. Februar 1773. Var om Formiddagen i Collegiet tillige med alle de andre skibschefer for at begiære Næst-Commanderende. Ieg begiærede Second-Lieutenant Lorentz Fischer, komandør A. Fontenay begiærede Capitain Lütken, som begge blev skreven, men en af admiralerne sagde os under Haanden, at vi formodentlig ingen af dem fik, da Lütken nok ville blive begiæret til Flag-Capitain, som da gik først, og Second-Lieutenant Fischer nok i disse Dage ville avancere til Premier-Lieutenant og reglementet til den Fregat kuns gav en Second-Lieutenant. Var samme Dag paa Nye Holm og besaa min Fregat indvendig og neden i Lasten samt apteringen, etc. baglasten var lagt, gik dertil paa Iisen.

Den 12. Februar 1773. Antog kahytskok, Hovmester og to Under-Officerer.

Den 13. Februar 1773. Paa Fransk Comoedie, da der opfrtes Comoedien Le Contre Tems, en Ballet og Oparet Le Mrechal Ferrent.

Den 16. Februar 1773. Paa Fransk Comoedie, man opførte Comoedien Crispin Medicin, en Ballet og en Oparet.

Den 17. Februar 1773. Spiste i Kastellet med min Kone til Middag og Aften. Min Kone fyldte i Dag 18 Aar.

Den 18. Februar 1773. Var atter paa Fregatten og eftersaa alt.

Den 23. Februar 1773. Bekendtgjort, at d. 22. var følgende Søe Officerer avancerede (...Liste)

Var paa Fransk Comoedie i Aften, da man opførte Tragoedien Hioparch i fem acter. En ny Ballet og Oparet Rose og Colai.

Den 25. Februar 1773. Var om Aftenen og Natten paa Ball en Domino med min Kone paa Hoftheatret, Christian og jamfru von Aphelen fulgtes med os. Gratulerede Clsn samme Eftermiddag. Det blev mig af Colegiet cumuniseret i Dag, at Fischer var bleven Premier-Lieutenant.

Den 27. Februar 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone, da der opførtes en Opera, nemlig Zemire & Azos i 4 Akter.

Den 28. Februar 1773. Var vi alle samlet til von Aphelens med Major Phlug paa Plejehuset, hans Kone og Datter. Hun var en ung, smuk Kone, en Jomfru Rasch fra Fyn, han havde faaet en Del Penge med, hendes Fader var Justitz Raad Rasch, der ejede en Herre Gaard i Fyn, en Halvsøster til den Lieutenant Rasch, som 1762 for med mig. En Lieutenant Rasch, Helbroder til hende, var der og.

Den 3. 4. og 5. Marts 1773. Halede Orlog-Skibene Island, Neptunus, Norske Løve og Cron Printzen ud af Bommen. Ieg var næsten færdig til at lægge ud, Lieutenant Fischer havde strax faaet Ordre til Fregatten og eqviperet samme med alt, ieg havde og næsten hver Dag for nogen Tid været paa Holmen ved Fregatten.

Den 4. Marts 1773. Spiste i Kastellet til Middag og Aften tillige med min Kone. Om Eftermiddagen gik fra Kastellet af til Kalkbrænderiet tillige med Capitain Nägler og min Kone. Neptunus havde halet ud af Bommen i Dag.

Den 6. Marts 1773. Løb Fregatten Perlen paa 36 Canoner af Stablen paa Nye Holm. Var paa Fransk Comoedie i Aften, da man opførte Comoedien  La Surpris de l’Amour, den nye Ballet Provintzial Fiskerne, Oparet Le Tableau Parlant.

Den nye Hønsebro

Den 8. Marts 1773. Var den nye Bom med Bro ved Toldboden til Nye Holm, man længe havde bygget paa, bleven udlagt i disse Dage, der var bredere og bedre end den gamle, som have lagt i 60 Aar, der formedelst sin Raadenhed, Vandtrukkenhed og ikke at have Træ nok at flyde paa, ofte, naar den var fuld af Vand, ville synke og kæntre, uagtet smallere, denne syntes, skiønt bredere, nok uden Hinder at kunne være fuld af Folk, som ofte især ved Skibes ind- og Udhaling kan indtræffe.

Den 10. Marts 1773. Meldte mig til Holmens Cheff at være klar til at hale ud. Vi spiste i Dag efter Invitation til von Aphelens til Middag og Aften.

Den 11. Marts 1773. Meldte mig i Admiralitetet færdig til at lægge ud af Bommen. Vi var færdig saa vidt vi kunne blive indenfor, havde endog Canoner, Vahre- og Inventariegods, etc. inde.

Den 12. Marts 1773. Spiste tilllige med min Kone Middag og Aften i Kastellet. Gik Kastelsvolden helt rundt.

Den 13. Marts 1773. Lod mig aarelade af La Foret.

Den 14. Marts 1773. Var om Eftermiddagen paa Nye Holm tillige med min Kone, Wintherfeldt havde Vagt og fulgtes om med.

Den 16. Marts 1773. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes komdien Turkeron, en Ballet og Oparet Les deux Chasseur.

Den 19. Marts 1773 cummuniserede i Holmens Kirke tillige med min Kone, vi havde været til Skrifte den 18. hos Provst Hee.

Den 22. Marts 1773. Gik om Formiddagen Kl. 10 til Lundehuset med min Kone, som lavede til Barsel. Vandbækkene paa Markerne og Grøfterne var da tilfrosne. Gik hiem igien Kl. 12 efter at have været  i Lundehuset, spist og hvilet os. Det blæste da temmelig stærk, og Vinden var imod.

Den 24. Marts 1773. Antog holsteinsk Styrmand Hans Thomesen Smidt, der var meget sygelig, til Oberstyrmand, og Jørgen Christian Juler, en Kiøbenhavner, til andenstyrmand med mig. Til Oberstyrmand var der nu ingen anden end førstmeldte at faa, da de ældre Cheffer havde taget de bedste bort. Han var gammel, og hans Syn slog ham Feyl, havde ellers været upaaklagelig. Da de til dels gierne ville fahre selv, saa længe de kunne, saa var det Aarsag, at de endnu tjente i en saadan Tilstand, og naar der var mange Skibe ude, en af de yngste Cheffer stedse brudt med dem, da enhver og nødig ville giøre den udygtig.

Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Comoedien L’irresolut.

Den 26. Marts 1773. Lod de 2de Brevbøger, Pensées Detache No. 9 fra pag. 1200 til 1600, mathemathiske Beregninger, Breve til Nägler for 1772 etc. indbinde, i alt 7 bind.

Den 27. Marts 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone, der opførtes Les Fausse infidelles, en Ballet og L’amie de la Maison.

Den 30. Marts 1773. Paa Fransk Comoedie med min Kone, man opførte Landsbye Poeten, en Ballet og Oparet Le Hyron.

Den 31. Marts 1773. Var alle Chefferne efter Ordre om Formiddagen i Collegiet, hvor da blev tilkendegivet, at 3de Orlog-Skibe skulle strax lægge ud, og alle de andre efterhaanden, ligesom der til kunne faas Folk. Ieg begiærede samme Tid igien Second-Lieutenant Bagge, der stod nu for Touren (ligesom Lieutenant Fischer giorde det sidst) til Næst-Commanderende, da Lieutenant Fischer var bleven Premier-Lieutenant og afgik derfra. Samme Formiddag løb postjagten af Stabelen paa Bodenhoffs Plads, som Gerner havde bygget. Var om Eftermiddag og i Aften i Kastellet med min Kone. Lod mig i disse Dage giøre en ny Daglig-Mundering.

Den 1. April 1773. Var paa Fransk Comoedie med min Kone og min svigermoder Frue Nägler, man opførte en Opera La bonne Fille og en Ballet.

I Escadre med SØERIDDEREN

Den 2. April 1773. Halede Orlog-Skibet Den Prægtige ud, som skulle være Flagskib i Aar, tilforn kaldet Dronning Mathilde, men nu forandret efter Dronningens Disgrace. Lieutenant Bagge meldte sig i Dag til mig, at havde faaet Ordre.

Den 3. April 1773. Halede Orlog-Skibet Ebenetzer ud.

Den 5. April 1773. Halede Orlog-Skibet Øresund ud.

Den 6. April 1773. Medicinerede ieg.

Den 10. April 1773. Blev Commandeur Capitain Krog, Capitain Grodtschilling og ieg opkaldte i Collegiet og bekendtgjordt, vi skulle lægge uden for Bommen Onsdagen d. 14. og at Folkene skulle have Penge d. 12., som var 2den Paaskedag.

Den 11. April 1773. Paaskedag. Spiste Middag og Aften i Kastellet med min Kone tillige med Hegermands.

Den 12. April 1773. Spiste Middag og Aften til von Aphelens med min Kone samt den gamle Frue Flensborg og de andre.

Den 13. April 1773. Om Eftermiddagen Kl. 6 var ved Fregatten Søe Ridderens mandskabs Betaling, som da fik 2 Maaneders Penge, det var bleven opsat til i Dag med Betalingen. Folkene blev tilsagt i Morgen Kl. 5 at være ombord for at udhale med Skibet. Ieg fik 60 Mand. Fik i Eftermiddag Skriftlig Ordre af Collegiet at hale ud  af Bommen.

Den 14. April 1773. Hejsede strax Vimpel, Flag og Giøs om Morgenen tidlig, men da Folkene for den sildige Betaling ikke havde haft Tid nok til at kiøbe sig det nødvendige for, kom de meget sildig med deres Tøy. Lieutenant Bagge, som ikke havde været til stede i Byen, havde faaet Ordre til Skibet d. 1. April Begyndte at giøre Fortøynings-Tougene løse, etc. Formiddag Kl. 10 halede vi giennem Bommen med Fregatten med SSO Vind, stiv Bramseyls-Kuling. Halede ind i det Nye Løb, hvor vi skulle ligge, og fortøyede der, hvormed vi var færdige Eftermiddag Kl. 2. Om Aftningen var paa dansk Comoedie med de andre i Loge no. 30 øverste Etage, som vi havde lejet og saa den saakaldede Tragoedie af Wessel: Kiærlighed uden Strømper, blev opført, samt en ny matrosballet af Bark.

Orlog-Skibet St. Croix commanderet af Krog og Fregatten Christiansøe commanderet af Grodtschilling halede først ud i Eftermiddag formedelst de ikke kunne faa Folk nok samlet dertil før.

Den 15. April 1773. Maatte vi fortøye om, formedelst der nu skulle ligge tre Fregatter i Det Nye Løb. Orlog-Skibet Printz Friderich halede ud i Dag.

Den 17. April 1773. Halede Orlog-Skibet Stormarn ud.

Den 18. April 1773. Gik Fregatten Christiansøe Seyl til Sundet, hvor den skulle løse Fregatten Havfruen af som Vagtskib, der var bleven læk og skulle dokkes her og repareres.

Den 19. April 1773. Spiste ieg om Middagen ombord paa Søe Ridderen med min Kone. Vi continuerede daglig med at indtage Proviant, etc. og i alt giøre os færdig med det endnu tilbagevæhrende af Eqviperingen.

Den 21. April 1773. Spiste atter til Middag igien ombord med min Kone, om Aftenen i Kastellet med hende.

Den 22. April 1773. Kom Capitain Ziervogel med Fregatten Havfruen fra Sundet. Ieg fik i Dag Collegii Ordre endnu at proviantere for 2de Maaneder, da ieg hidindtil kuns havde provianteret for 1 Maaned.

Den 23. April 1773. Kom Capitain P. Günthelberg med Fregatten Færøe paa 20 Canoner fra Norge og havde 50 Enrollerede Matroser med sig, havde convoyere t 2de Coffardie-Skibe med Enrollerede Matroser.

Den 24. April 1773. Lod Admiralitetet Eftermiddag Kl. 1 mig kalde til sig og sagde, ieg maatte giøre mig saa hastig som mulig klar til at seyle ned til Sundet og der Afløse Capitain Grodtschilling, der laa med Fregatten Christiansøe som Vagtskib.

Den 25. April 1773, Søndag. Annammede de 2 Maaneders Proviant, Brænde og Stenkull undtagen, som ikke kunde faas i Dag. Spiste i Dag om Bord med min Kone. Om Aftenen tog Afskeed. Hun var meget utaalmodig for denne formodentlig kuns korte Fraværelse.

Den 26. April 1773. Om Formiddagen annammede brænde og Stenkull. Om Eftermiddagen varpede os op imod en nordenvind til Trekroner, lige for Hullet at gaa ud af.

Den 27. April 1773. Varpede og sejlede uden for Trekroner, samme Tid kom Fregatten Christansøe fra Sundet. Om Aftenen gik Vinden paa en NW, som stedse hidindtil havde været NNO.

Det havde Hast med Christiansøe, da den under Navn af Cadet-Fregat skulle gaa til Petersborg for at føre Geheimeraad Saldren hertil, som som russisk Ambassadeur skulle bringe os Documenterne det Holsteinske Bytte angaaende, der nu var i rigtighed og underskrevet. Man sagde, ieg skulle haft denne ekspedition, dertil overtrædet paa Havfruen eller en større Fregat, men da Grodtschilling var ældre og dertil havde en bekvem Fregat, var intet rimeligere, end at Grodsthilling fik den.

Den 28. April 1773. Morgen Kl. 4 gik Seyl med Fregatten Søeridderen til Sundet med en vestlig Vind, stiv Bramseyls Kuling, som tiltog til Mærsseyls Kuling med tyk Luft. Formiddag Kl. 8½ ankrede paa Helsingøer Red med Fregatten og tog Post som Vagtskib, maatte strax for meget tiltagende Kuling stryge Stænger og Raaer. Modtog Vagtskibets Instruction og andre ordrer, samt gav Lieutenant Klöker Skriftlig Ordre at reyse over Land til Kiøbenhavn.

Den 29. April 1773. Passerede Fregatten Als, commanderet af Schønnebøll her igiennem Sundet og gik til Kiøbenhavn, kommende fra Middelhavet.

Den 30. April 1773. Om Morgenen tidlig varpede os imod 3 Cabel-Længder nærmere Byen og fortøyede, samt tillige kattede Tøy-Ankeret med et Varp-Anker paa et 36 Favne bøjereb, fortøyede i OSO og WNW med aaben Klyds for sydlig Vind. Da Travallie-Chaluppen var læk og havde Skade førend vi kom her, maatte vi i Aften hale den paa Land og reparere den, da den for lécage næsten var ubrugelig.

Den 1. Maj 1773. Kom et svensk Orlog-Skib paa 52 Canoner og 2 Fregatter hver paa 26 Canoner fra Karlskrona her til Ankers i Sundet og skulle gaa til Gottenborg. Orlog-Skibet saluterede os med 4 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Det commanderedes af Oberst Shoutzøm.

Den 2. Maj 1773. Var i Land i Helsingøer og giorde nogle og Tyve Visiter. Blev bedt adskillige Steder at spise til Aften og næste Dag om Middagen, men undskyldte mig.

Den 10. Maj 1773. Gik de 3 Svenske Orlogsmænd Seyl nordpaa, de saluterede os med 4 Canon-Skud og igien blev betakket med 5 do.

Den 11. Maj 1773. Var om Formiddagen paa Marienlyst, om Eftermiddagen gik frem og tilbage til Klostervangen. Saa om Aftenen Kl. 7½  i Helsingøer formedelst en stærk Damphævning den Danske Escadre meget tydelig ligge til Ankers paa Kiøbenhavns Red i Renden, deres Flag og alt, med de blotte Øyne, som dog var mod 5 Miile borte og altsaa under Horizonten. Mange paa Toldboden, Færgefolk og andre saa det tillige med mig. Blandt andre erindrer ieg Kiøbmand Doth.

I Escadre med SØERIDDEREN – nattergaletur

Den 26. og 27. Maj 1773. Var om Aftningerne tværs i Land i Snedkerstenen Vang og Borups Vang for at høre 2 á 3 Nattergale der slog.

Den 29. Maj 1773. Gik om Eftermiddagen til Klostervangen over Borup, var rundt omkring Flynderup og i Rørtang, etc.

Den 31. Maj 1773. I Land i Helsingøer. Om Aftenen kunne se Admiralens topflag paa Escadren paa Kiøbenhavns Red, men intet videre, og man ser af saadant tydelig refraktionens forskellige Grader.

Den 1. Juni 1773. Var hele Formiddagen paa Marienlyst. Om Aftenen Kl. 10 tog tværs i Land, gik til Snedkersteen Vang og blev i samme under aaben Himmel hele Natten. Havde blot en chaluproer med mig, for at høre Nattergalene. Naar ieg iblandt ville hvile mig, satte ieg ned paa Markerne og indviklede mig i en stor rød Skibskappe, med alt dette var det dog koldt uagtet ellers en dejlig Nat, da ieg ikke havde klædt mig varm. Ieg havde megen Uleylighed af hyrdehundene der omkring, som iblandt nysgerrige og tavse i fuld Spring var hos mig, naar ieg ikke ventede det, for at erfare, hvem der var, nogle forlod mig tavse strax igien, men en attakerede, som ieg med min Stok maatte forsvare mig imod. Da Nattergalene ikke slog saa flittig, ieg havde ventet, og holdt snart op, ville ieg vel gaaet ind i et Hus, men de var alle tillukkede der omkring, og uagtet der blev banket, oplukkede dog ingen. Der var skumring og morgenrøde hele Natten paa himmelen, som forflyttede sig lidt efter lidt fra Solens nedgangssted til det Sted, den igien skulle staa op, at man stedse saaledes kunne erfare Solens Sted neden for Horizonten, og hvorfor ingen fuld Nat kunne have Sted. Ieg saa den omsider opkomme i al sin Pragt og beskinne skovens toppe. Ieg hørte adskillige fugles sange eller Lyd, mig syntes ikke at have hørt før, og muligen enten kuns synger ved et saa glimrende Syn i Naturen eller og kuns siælden om Dagen.

I Escadre med SØERIDDEREN – Princesse Lovises afsejling til Norge

Den 2. Juni 1773 og især de efterfølgende Dage befandt ieg mig ikke vel, havde ingen Appetit, stærk Mattighed og døsighed, en bestandig genegenhed til hvile, søvn og ulyst til alt, dog uden at kunne nyde denne sidste. Ieg antog det for at have forkiølet mig af natteduggen sidste omtalte Nat.

Den 6. Juni 1773. Søndag. Havde om Natten haft en kolik, om Morgenen slog det sig til stærk diarrhe og brækning tillige, at ieg paa en Tid af 6 á 7 Timer blev saa mat, at ieg næppe kunne staa, med en meget hastig puls, Kulde og Værk i hele Legemet. Doctoren eller kirurgen ombord sagde, at det var et anstød af en inflimationsfeber, at ommeldte vel var en god virkning af Naturen, men for gevaldig og og kunne blevet af Feber. Han gav mig adskillige medikamenter.

Om Aftningen Kl. 9 kom Orlog-Skibene Neptunus og Sjælland med postjagten og en Kongebaad sønderfra her til Ankers i Sundet. Det første Skib commanderet af Krüger, skulle bringe Princesse Lovise med hendes Gemahl Printzen af Hessen Kassel til Norge, hvor han var bleven vice-rex. Paa samme var nu og Kongen, Enke-Dronningen og Printz Friderich, der som en lysttour havde giort Reysen til Sundet med. Admiral Fischer var og med, de skulle gelejde førstmeldte til Norge. Paa Stoer-Toppen af Neptunus vajede det Kongelig Flag med Vaaben i, som Kongen havde befalet. Saa længe Princesse Lovise befandt sig der om Bord. Oveni over samme vajede dissuden en Kongevimpel, som et Tegn paa, at Kongen og befandt sig der om Bord, om hvilket alt ieg forud var bleven underrettet ved en Admiralitets Skrivelse af 2. Juni, det første angaaende, og ved en partikulær Skrivelse fra Admiral Römeling af 3die Juni det sidste angaaende, nemlig Vimplen over Flaget, etc.

Da det ikke var mig muligt selv at tage om Bord, lod ieg Lieutenant Bagge holde sig færdig dertil med chefschaluppen i fuld Eqvipage. Saa snart Skibet, Kongen var paa, nogenledes nærmede sig Fregatten, imedens det endnu var under Seyl, saluterede ieg med 15 Canon-Skud, da Fregatten ikke havde flere Canoner til at give større Salut med, tillige med kippede Vimpel, Folkene paa Vant og Stag, etc. En konge takker ikke i Almindelighed igien fra sit Skib, naaar han saaledes bliver saluteret, dog faldt Kongen denne Gang paa, at der igien fra hans Skib skulle takkes med fem Canon-Skud. Fæstningen Kronborg saluterede derefter med 27 Canon-Skud og strax derpaa Helsingborg med 8 Canon-Skud, men ingen af dem blev af Kongen igien betakkede.

Lieutenant Bagge tog der om Bord for at erfare, om der var noget at befale. Kl. 9½ tog Kongen fra Borde i Land til Helsingøer, da atter Folkene var paa Vant og Stag etc. da han passerede. Admiral Rømeling saa ieg og var med tillige med Enke-Dronningen, Printz Friderich, etc. Det var alt, at ieg kunne holde mig paa Dækket, imedens disse Ceremonier varede, som Doctoren var imod, ieg skulle, men ieg var alene om Bord, maatte stedse have noget at lugte til, især Ædike for ikke at faa ondt.

Den 8. Juni 1773. Fordelte Sygdommen sig temmelig, men med en forsmædelig flyvende Værk og Piine allesteder, endog i Hovedet og indvendig i Indvoldene, som og i Særdeleshed i Armene, der lidt efter lidt hver Dag aftog, men havde endnu i en Del Dage aldeles ingen Lyst hverken til at spise eller drikke.

Den 9. Juni 1773. Tog Princesse Lovise og hendes Gemahl i Land til Snedkersteenen etc. passerede os siden forover, saluterede da med 15 Canon-Skud. Kongeflaget med vaabenet vajede bestandig.

Den 10. Juni 1773. Lettede Neptunus og Sjælland om Formiddagen Kl. 10 for at gaa Seyl, skiønt Vinden var nordlig. Neptunus bovtede sig et stort Stykke udenfor Kronborg med den. Eftermiddag Kl. 2 kom de begge tilbage igien og gik til Ankers tæt paa siden af os. Saa vel ved udgaaende som igien ved indkommende blev Princessen saluteret baade fra Fregatten Kronborg og Helsingborg, som igien fra Skibet blev betakket, vi ved indkommende igien med 7 Canon-Skud. Om Aftenen Kl. 8 ¼ med SWtS Vind lettede de atter igien og gik nordpaa, hun blev atter igien saluteret saa vel fra Fregatten som Kronborg og Helsingborg. Ieg sendte en Expres til Kiøbenhavn for at lade deres afsejling vide. Alle her til Sundet kommende eller bortgaaende Krigsskibe meldte ieg ellers, som sædvanlig fra Vagtskibet sker, strax Skriftlig med Posten til Admiralitetet.

Den 12. Juni 1773. Var ieg temmelig vel igien, tog om Aftenen tværs i Land til Lunden ved den sydlige Teglovn for at spatzere lidet.

Den 13. Juni 1773. Var i Land i Helsingøer til Oberst Gieses, Frisches, Capitain Lütkens, etc.

Den 14. Juni 1773. Var om Eftermiddagen i Land i Helsingøer, gik igiennem Theilstrups Skov til Koe Haugen. Fik Collegii Ordre at Havfruen nu med forderligste kunne forventes, og at ieg da saasnart den kom igien skulle aflevere til Capitain Ziervogel, vagtskibschaluppen med Mandskab, Instructionen, etc. Og da med første føjelige Vind forsejle til Kiøbenhavn, melde mig til det, for med videre Ordre at vorde forsynet.

Den 16. Juni 1773. Om Eftermiddagen kunne se Fregatten Havfruen 3 Miil borte.

Den 17. Juni 1773. Ankom Fregatten Havfruen her igien paa sin Post som Vagtskib.

Den 18. Juni 1773. Om Morgenen gik Seyl med Søeridderen til Kiøbenhavn. Vores Kat sprang ved lætningen, og Ankeret gik igien til Bunds med Seyl til. Vinden var østlig, som tiltog saa meget at vi tog 2 Reb i Mærsseylene, men skrallede siden til SSO, at vi efter at have giort et langt Slag ud i Fahrvandet, dog igien maatte ankre 2½ Miil fra Escadren.

Om Aftenen Kl. 9½ kom en laber Kuling af NW, lættede strax og ankrede om Aftenen Kl. 11½ lidet østen for Escadren som laa i Renden.

Den 19. Juni 1773.  Om Morgenen Kl. 8 tilligemed Flag og Giøs blev heiset paa Admiral-Skibet og Escadren saluterede Flaget med 9 Canon-Skud, som igien betakkede med 7 do. Tog ombrd paa Admiral-Skibet for at gratulere Admiral Kaas, Lütken var Flag Capitain, der først Ven commanderet som Næst-Commanderende med A. Fontenay, men der fra af gaaet, hvorved han var bleven forlegen for en Næst-Commanderende, da de der var efter hans sind nu alle vare optagne, vel havde han faaet en flink Officer, Capitain A. Bille, der samme Tid endnu ikke var udcommanderet, men som dog ikke var ret efter hans humeur, som Bille selv sagde mig, og at han gierne surmulet af ham. Admiral Kaas leverede mig først en Ordre fra Admiralitetet dat. 15. juny, som indeholdt ieg skulle underlægge mig hans Commando, som ieg da og strax meldte mig til. Dernæst da ieg havde læst samme Escadrens particulaire Signaler, og Ordre de Batallie ligeledes dat. 15. juny; ligesom og en Skriftlig Ordre, dat. for i Dag til at annamme Proviant for 3½ Maaned, saa snart mulig, der efter at gaa Seyl og søge Escadren imellem Bornholm og Møen, hvor rende vous stedet var. Fik tillige Findebrev og kiende Signale, det sidste var en dansk Giøs fra stor Toppen tillige med Mesanen opgivet naar det er ved Vinden, og udhalet om det er for Vinden, som repeteres. Meldte mig der efter og til Collegiet, og fik ordrene til at proviantere for ommeldte Tid.

Vi henhørede til den 2den Division i Escadren. Vores particulair Signal var en hvid Vimpel fra stor Raa-Nokken.

Vores Post ved Escadren i Ordre de Batallie var tværs for corps de Batallie, undtagen i Tid af Action, da til den Side hvor fienden ikke er. Men paa denne Tid formedelst Fregatten Christiansøe var detageret fra Escadren var vores Post tværs for Avant Guarden. Et circulair Brev dat. d. 15. kom og i Dag til mig, som indeholdt: At paa forestaaende Togt foretages beseylings prover med et eller flere Skibe af Escadren, saa maatte Orlog-Skibene Cron Printzen, Øresund og Norske Løve lade Krængnings Mærkerne, under middelporten paa underste Batteri paaslage, med flere Observationer der egentlig ikke directe angik os, der ikke skulle beseyle.

Den 20. Juni 1773. Fik et Brev fra Admiral Kaas, hvori han bad mig, at da hans ældste Søn var  bleven syg, som var Cadet, og han derfor maatte lade blive tilbage, bad han mig naar ieg afsejlede, ieg ville tage ham med mig, om han paa den Tid skulle være restitueret. I Eftermiddag gik Escadren Seyl ad Østersøen. Ieg var om Eftermiddagen og Aftenen tillige med min Kone i Kastellet hos hendes Forældre.

Den 21. Juni 1773. Lod Admiralitetet mig kalde og bad mig tage 12 Cadetter med til Escadre, og endel agterudsejlede Folk. Admiral Rømeling sagde, ieg blot saa længe kunne give dem smørrebrød og en steg, da der ikke paa den liden Fregat kunne være Leylighed til videre, og han haabede, ieg snart ville finde Escadren.

Den 25. Juni 1773. Efter at have provianteret i disse Dage og faaet al Provianten ind, meldte ieg mig sejlklar i Dag i Admiralitetet, som sagde mig, at ieg nu kun fik 7 Cadetter med til Escadren, og næste Dag om Eftermiddagen imod 30 Mand agterudsejlede fra Escadren, thi da Fregatten Langeland og skulle gaa til Escadren, skulle den tage de halve Cadetter med. Fik om Aftenen Skriftlig Ordre, dateret for i Dag at modtage 7 Cadetter.

Den 26. Juni 1773. Fik alle de agterudsejlede Folk fra Escadren ombord.

Den 28. Juni 1773. Om Morgenen Kl. 5 lod de halve af de agterudsejlede Folk bringe til Fregatten Langeland commanderet af Stockfleth, da samme skulle gaa med os til Escadren, lod Barkassen levere i Land, som vi ikke tog med, efter Krabbes egen Forlangende, da Skibet var bekendt for at være rank. Havde tilforn og ladet bringe de 14 Aarer til Fregatten  i Land og kun beholdt 4. Da Fregatten og var bekendt for en meget slet seyler, og en Fregat som meget var mislykkedes for Krabbe, havde ieg ladet Fregatten krænge, og rengøre her paa Reden paa begge Sider. I den Tid ieg efter Escadrens bortsejling havde lagt her paa Reden, havde ieg skudt Vagt-Skud Aften og Morgen, samt optaget salutter, som den ældste Cheff, paa de i Reden liggende Skibe. Vinden havde hidindtil været imod, men da den nu i Dag begyndte at tegne sig god og gaa til vesters, sendte ieg Bud efter Cadetterne at komme strax ombord. Ligeledes havde ieg for nogle Dage siden sendt Bud til Cadet, men faaet til Svar at han endnu var saa syg at han ikke kunne gaa med; admiralinden hans stifmoder havde derimod ladet mig sige, at han ikke var saa syg, men nok kunne gaa med. Ieg vidste da ikke bedre end tale med den Doctor som betiente ham, der dog forsikrede at det kunne være af fahre for ham, dersom han vovede sig ud. Ieg lod ham da blive tilbage. Fik en Haab ordrer, Breve og pakker fra Collegiet til Admiral Kaas med i Dag, ligesom og til flere af Escadren. De Cadetter ieg fik ombord og hvis Ordre til Fregatten var dateret d. 22. Juni, var virkelige Under-Officer Tordenskiold, Cadetterne Eichsted, F. Frantzen, I.R. Rosted, P.N. Sølling, P.C. Schultz, F.W. Dunklage, L. Horn, Wessel Brown, C.v.Thine og C.Zimmer. Ieg lod dem alle hente ombord, men Vinden gik strax efter til sønders igien. Cadetterne spiste ligesom vi andre ved Bordet. Var med Middag og Aften, skiønt Admiralitetet havde forment, det ikke gjordes nødig.

Den 29. Juni 1773. Om Eftermiddagen Kl. 3½ lettet ieg og gik Seyl ad Øster Søen med en Laring af NWtW for at søge Escadren, Fregatten Langeland gik Seyl tillige med. Kl. 6 passerede Dragøe Tønde, da Lodsen gik fra Borde. Vinden var da igien skrallet til WSW, bovtede hele Natten med Bramseyl i top, men WSW og SWtW stiv Bramseyls Kuling, for at komme Falsterboe Riv forbi, det ar tyk Luft med Regn.

Den 30. Juni 1773. Om Morgenen tilig passerede revet forbi, og saa Escadren langt borte. Fregatten havde i Nat krænget brav med sine Bramseyl og ieg kunne alt mærke hvad den førte i sin skjold, dens sejlads var og meget maadelig, dog havde Langeland ikke sejlet bedre, men ført minde Seyl, de var og paa beseylingen omtrent giort lige, dog var Langeland bygget efter Kongens lystjagt i England, der var bekendt for en stærk seyler. Søe Ridderen var derimod af Krabbes egen fabrique. Ieg giorde Kiende-Signal, da ieg noget nærmede Escadren, som igien blev besvaret.  Kl.   kom til Escadren, tog ombord strax paa Flagskibet med Chaluppen og afleverede admiralitetets Breve etc., spiste Frokost der etc. Tog fra Borde igien og ombord. Fik siden i Dag Escadrens Kongebaad Svanen paa siden, som tog imod Cadetterne med deres Tøy, samt de agterudsejlede. Samme Baad havde nær giort os megen Skade, formedelst Dynning og Sø som der gik meget af, og Fregatten for liden til at have en saa stor Baad paa siden.

Efter Signal giorde Escadren Linie de Batallie og nogle Ordener i Dag.

Den 3. Juli 1773. Forcerede vi med Escadren Seyl den hele Dag bi de vindt, dog uden nogen prøve eller Orden, med stiv Bramseyls Kuling, ieg maatte stedse have Bramseyl i top for at holde det med Escadren og forblive paa min Post. Af Cadetterne havde ieg faaet Under-Officer Tordenskiold til at fahre med Skibet.

Den 5. Juli 1773. Om Eftermiddagen blev Orlog-Skibet Ebenetzer, commanderet af Commandeur Capitain U. Kaas og Fregatten Langeland detacheret fra Escadren for at forsøge paa at opfiske de Ankere, vi med Escadren 1769 forliste ved Falsterboe. Det var som en Tour de fatigue det yngste Orlog-Skib og den yngste Fregat som dertil blev commanderet. Samme Tid blev giort Signal for at kunde sende Breve til Kiøbenhavn. Skrev min Kone til.

I Escadre med SØERIDDEREN – manoeuvrer omkring Bornholm

Den 6. Juli 1773. Havde haft fra i Nat eller morges Kl. 1 en trerebet Mærsseyls Kuling af WtN Vind. Maatte forcere Seyl hele Dagen tillige med Escadren og for at kunde holde mig hos den til om Aftenen Kl. 8, med 2de Reb i de to Mærsseyl og et i Krydsseylet, Fok og 4 stagseyl, vendte adskillige Gange, satte en Gang Storseylet ogsaa til, men som den næppe kunde føre, da Canonerne laa i Vandet, gav det op igien i en Bøye. Fregatten havde siden vi kom til søes været temmelig læk og blev det mere i Dag formedelst arbeidning og seylføring saa at vi i Aften for et etmaal pompede lentz med 1200 Steeg. Laa bie om Natten for to, tre rebede Mærsseyl og Mesanen, da Veyret var stærkt.

Den 7. Juli 1773. I Dagvagten kom Fregatten Christiansøe til Escadren fra Kiøbenhavn, som strax efter blev detacheret som det hed som Cadet-Fregat til Petersborg. I Dag giorde Escadren først 2den Ordre de Marche, dernæst Ordre de Convoy, og i disse Ordener satte Cours ad Hammerne til paa Bornholm, for en halv Vind, og siden noget rummere med Force af Seyl og Mærsseyls Kuling, men ieg maatte have Bramseyl til, da naar blot Flagskibet (derseylede meget vel) satte sin Fok til, maatte ieg sette til hvad trække kunde for at holde det med Escadren. Fra i aftes Kl. 8, og til i morges Kl. 8 havde vi trukken 10 Tommer Vand foruden Læntzningen. Vores Ror var og meget løst, forslidt, eller ikke sluttede vel i Rorlykkerne, da det bestandig med stærke Slag ved Dønningen og Søens Bevægelse slog til Agterstævnen, i Særdeleshed naar Roret ved Opbrasning og Bilægning laa i Læe, og utilladelig at sende en saadan Fregat i Søen, især med en Escadre, dog var Langeland ikke meget bedre. Men Holmen havde ikke ret Tid til at eftersee, bekoste og istandsætte sine Sager, for de mange escadrer og Skibe, der stedse vare ud, og hvortil som mig af Holmens Cheff blev sagt man hverken vilde give flere Penge eller Folk, saa at man prisede sig lykkelig blot at kunde holde det fornemste i Stand.

Den 8. Juli 1773. Løb under Bornholm med Escadren, og giorde Signal for Konge-Baaden at komme ud fra Rønne, som vare sendte der til for at kiøbe Forfriskning til Escadren. Saa i Dag inde mod Svenske Vallen 6 svære Skibe nogle Miile fra os, som syntes at være krigs-Skibe.

Den 9. Juli 1773. Efter Signal seylede Escadren først i 2den Ordre de Marche, derrnæst i Linie de Batallie, saa i første Ordre de Marche, dernæst blev giort Signal for at brase op, etc. Saa alle de svære Skibe at skyde i Dag 2½ Miil fra os, og stille Cours som ad Møen. Det som gik forrest havde et Flag paa Stoer-Toppen, der syntes at være blaat og splittet. Orlog-Skibet Stormarn commanderet af Commandeur Capitain Ellebracht blev detacheret fra Escadren i Formiddag.

Den 10. Juli 1773. Om Morgenen blev giort Signal for de 4 til Beseyling udsete Orlog-Skibe, for luvholdningsprøven, med bramsyl til, et Reb i mærsseylene, Underseyl og stagseyl, etc. Vi andre forcerede ligeledes Seyl med alt hvad trække kunde for at holde os hos dem. Der blev engang vendt, og havde Den Prægtige store Fordeele for de andre. Dette var et 80 Canoners Skib, bygget af Krabbe og som syntes meget vel at være lyktes for ham. Vinden var stiv Bramseyls og Mærsseyls Kuling. Om Eftermiddagen, da Prøven ophørte løb vi med Escadren for en halv Vind 14 Miil øster paa forbi Hammerne Norden om Bornholm, og kom den østen for Bornholm Kl. 9 om Aftenen, men vi med Fregatten Søe Ridderen som sakkede meget maatte gaa med Bramseyl, Læe-Seyl og alt hvad trække kunde kom først til Escadren og dreyede bi hos den om Natten Kl. 12 paa den anden Side af Bornholm.

Den 11. Juli 1773. Søndag havde fra om Morgenen Kl. 4 og hele Dagen en 2 a 3 rebet Mærsseyls Kuling af NW Middag Kl. 12½ blev giort Signal for Ordre de Marche, Admiralen for an og de andre at følge i hans kiølvand, styrede saaledes SW hen med Force at Seyl for en halv Vind paa Christiansøe, som da vi nærmede samme befæstede Ø, saluterede Flaget med ni Canon-Skud, og blev igien betakket med 7 do. Der blev sendt en Kongebaad derud og dreyet fra Øen igien. Vores kryssdreye-reeb sprang i Dag, etc. Stormarn kom igien til Escadren i Dag. Mod Aften kastet over til Christiansøe igien, og med Force af Seyl gik den forover, Stormarn undtagen, derefter seylede vi den rundt med Escadren, og paa den anden Side dreyede bie og lod drive af Øeland og Guldland til.

Den 12. Juli 1773. Om Morgenen blev giort Signal for Fahrten ved Vinden med 2 a 3 rebet Mærsseyls Kuling af WNW Vind, forcerede alle Seyl tillige med de 4 som beseylede, med 2 Reb i mærsseylene, storseyl og ellers hvad trække kunde, og efter at have vendt, giorde et stort Slag ned ad Bornholms synder Ende tæt til Landet. Vendte da igien og kom østen for Christiansøe, da vi om Aftningen Kl. 9 atter lod drive ad Øland til. Vi som var kommen et Stykke i Læe for Flaget maatte om Aftenen vende et Slag over, for at komme over den anden Boug med Force af Seyl op til det.

Den 13. Juli 1773. I Hundevagten var det en stiv trerebet Mærsseyls Kuling af WNW med haarde Bøyer. Tog alle Rebene ind. Om Morgenen Kl. 8 var den mindsket til torebet Mærsseyls Kuling, da Escadren atter efter at have vendt, med Force af Seyl giorde et Slag tæt ned under Nex, der efter vendte og kom Christiansøe forover, nemlig imellem den og Bornholm, et af Orlog-Skibene undtagen Sophia Magdalene udentvivl, som to Gange maatte vende for den. Om Aftenen Kl. 9 kom til Flaget, der tillige med de andre tre Orlog-Skibe havde fra Bornholm af giort en prøve.

Den 14. Juli 1773. Om Morgenen Signal for en Prøve med Force af Seyl, men noget efter da der var kommen to Kongebaade fra Kiøbenhavn til Flagskibet ophørte Prøven. Der blev giort Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord paa Flaget, og Tilladelse at kunde sende Breve i Land til Kiøbenhavn. Fik om Aftenen fire Fade Øll fra jagten Ebenetzer.

Om Aftenen da Kulingen tiltog igien, forcerede vi tillige med Escadren Seyl for med NW Vind at boute os op til Hammeren igien og komme Hammershus forbie, som continuerede hele Natten.

Den 15. Juli 1773. Bovtede hele Dagen for at komme Hammerne forbi med NW og WNW Vind, stiv Kuling og Bøyer, havde mærsseylene med et Reb i og Bramseylene oven paa, saa ofte Kulingen og Bøyerne vilde tillade det, samt alle Underseylene, etc. Dog var det isør lims de slette Seylere der saaledes maatte føre Seyl, Flagskibet og de gode Seylere kunde derimod ofte gaa med ringe Seyl. Flagskibet mistede dog sin fore Mærseraa i Dag. Om Eftermiddagen lagde Flaget og de fleste af Escadren Hammershus forbie, men vi som var kommet noget i Læe, maatte vende engang mere for det end Flaget. Orlogsskibene Island og Sophie maatte vende to Gange mere for det. Om Aftenen Kl. 9 passerede vi Hammershus temmelig nær, tillige med Island, som var i Læe af os, da Sophia endnu var langt agterud. Escadren eller dens bedste Seylere, som i al denne Tid for det meste var gaaet med Force Seyl, var kommen et langt Stykke fra os, dog ikke af sigte. Forcerede endnu hele Natten Seyl. Fregatten havde næsten bestandig ved denne Prangning lagt hele stikPlanken i Vandet.

Den 16. Juli 1773. Bovtede os op hele Dagen og Natten til Escadren med Force af Seyl som var kommen 1½  Miil til Luvart for os. Vinden var NW med rebet Mærsseyls Kuling. Sophia bovtede sig ligeledes op. Ebenetzer og Langeland kom i Dag igien til Escadren, der forcerede Seyl Dag og Nat, der er let for de store og gode Seylere, men ubehagelig for de smaa og slette Seylere, hvis Folk, Seyl og takkelage derved lider meget, og let giver Sygdom i Skibet. Pompede meget i denne Tid.

Den 17. Juli 1773. Bovtede os ligeledes hele Dagen og Natten op til Flaget med samme Vind og kulte, havde i Nat vundet en Del ind paa det. Saa en af Skibene mistede sin store Mærseraa. Vi havde Bramseylene pven paa rebede Mærsseyl. I Formiddag saa vi Møen.

Den 18. Juli 1773. Om Morgenen i Dagvagten kom vi til Escadren. I Formiddag blev giort Signal først for Ordre de Marche, Admiralen foran, dernæst for Linie de Batallie, Admiralen foran, saa for Ordre de Marche. Escadren seylede i Dag ind med en sydlig Vind til inden for Falsterboe Rev, og ankrede der om Aftenen tværs for Stevns, da der blev giort Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord paa Flaget. Om Natten kulede det temmelig op. Ebenetzer og Langeland havde ikke fundet noget af de eftersøgte Ankere.

I Escadre med SØERIDDEREN – Hiemkomst til Kiøbenhavn, rumohr utilfreds

Den 19. Juli 1773. Om Morgenen blev giort Signal for at lætte, da det kulede en trerebet Mærsseyls Kuling af SO Vind, saa Skibet red meget op, og Touget nær havde sprunget i klydset, imedens Seylene blev giorde løse. Vi var det andet Skib som først blev let. Seylede ind til Kiøbenhavns Red i Ordre de Marche, Admiralen i Midten, med Rum Vind, formanden førte. Vores Post var nu tværs for Avant Guarden. Kulingen tog mere til i indseylingen. Om Formiddagen ankrede paa Kiøbenhavns Red med Escadren, den høyre Fløy først, vi ankrede tværs vesten for Avant garden, som laa sydligst. Da vi passerede Kiøge Bugt saluterede en russisk Contre Admiral, som der laa med en liden Escadre, vores vice Admiralflag med 9 Canon-Skud, og igien fra Flaget blev betakket med 9 do. ieg talte omtrent 5 a 6 Orlog-Skibe og en Fregat. Den laa der for at fylde Vand ved Dragøe, og var commanderet af Basballe, der nu i russisk Tieneste var avanceret til contre Admiral. Paa Kiøbenhavns Red saluterede Orlog-Skibet Grønland Flaget commanderet af Grev Moltke, derr var hiemkommen fra Middelhavet.

Den 20. Juli 1773. Fortøyede i med Fregatten. Giorde en Visit paa Admiral-Skibet til Kaas, etc. Commandeur C. Bille kom der ligeledes samme Tid i en Visit. Han talte om Søe Ridderen, og sagde han vidste nok, at den ikke kunde seyle med dem (nemlig Orlog-Skibene) men syntes ellers, den havde seylet vel, og ført flere Seyl end han havde troet den kunde taale, da man havde udraabt den for den slet ikke kunde taale at føre Seyl, etc. Lieutenant Løvenørn kom og i et Ærinde der ombord fra Grønland, han var bleven fed og saa forandret paa den Reyse, at ieg ikke kunde kiende ham igien, føren han selv gav sig til kiende, etc. Giorde og Kammer Herre Commandeur Rumohr en Visit, der commanderede Avant Guarden, eller 2den Division, som  ieg hørte til, hvor Grev Reventlow var Næst-Commanderende. Rumohr syntes at være missfornøyet at han nu dette Aar havde været ude under Kaas’s Commando, som var bleven ham foretrukken. Han forsikrede han ikke havde haft lyst tikl Søen, at det ikke var efter hans egen inclination, han var kommen dertil, men at det havde været en Admiral Wodroffs Skyld, der engang i hans barndom havde giort hans Fader Visit i Holstein, som havde raadet ham til at sætte sin Søn til denne etat, som den fordelagtigste af alle, og som hans Fader da og havde giort, men at han endnu ønskede at forlade den og gaa over til en anden, etc. Ieg ved aldrig at have hørt Rumohr saa missfornøyet, ieg havde dog ikke iagttaget, at der nu paa denne Tour var indløbet noget som havde kunde givet Anledning til trætte eller Missfornøyelse, men vist er det, at det er en af de største ydmygelser at komme til at staa under nogens Commando, som er bleven os foretrukket. Skade om Rumohr skulde forlade Etaten, der ikke alene er en habil Officer, men vist og ikke naar han kom til de øverste Classer skulle lade den være et rov for Hoffet, Kiøbmænd, og enhver som vilde undertrykke den, for svogerskabs Skyld og for selv derved at giøre Lykke, og blive agtet og hævet.

I Escadre med SØERIDDEREN – Basballe utilfreds med manglende Salut

Den 21. Juli 1773. Giorde den russiske Admiral Basballe en Visit fra Køge Bugt af paa Flaget, han blev, da han kom over i Skibet, saluteret som Contre Admiral med 7 Canon-Skud og Folkene stod paa Rælingen for ham paa de Skibe, han passerede. Han var den eneste af de Danske Officerer, der gik i russisk Tieneste, der havde giort Lykke, men lad Arff og flere sige, hvorledes, etc. Alle de andre var højst misfornøjede strax igien tagen derfra. Han besværgede sig over at han havde saluteret Admiralflaget i Søen, men ikke igien bleven takket. Dette har de formodentlig været de seks svære Skibe, vi saa i Søen under Svenske Vallen som skiød, og vi tog an for Svenske, men som var saa langt borte, at deres Flag ikke var kiendelig, og paa hvilken saadan lang Distance Salut aldrig plejer at have Sted.

Den 22. Juli 1773. Spiste min Kone ombord hos mig. Om Aftenen spiste vi i Kastellet.

Den 23. Juli 1773. Blev Capitain Nägler Major ved det Holsteinske Regiment og altsaa fri for capitainstienesten ved samme.

Den 24. Juli 1773. Gik Orlog-Skibet Stormarn Seyl ad Møn til for at passere den russiske Escadre, som endnu laa i Køge Bugt, hvilken det havde Ordre at salutere, men ikke at skulle vente eller fordre nogen gensalut, og med den russiske ministers Consens: at til Revangé fordi det russiske Flag ikke var bleven takket i Søen af det Danske skulle det Danske nu ved denne Leylighed heller ikke blive takket af det russiske, etc. Godt var det, at Admiral Kaas med sin hele Escadre ikke fik Ordre at gaa Seyl for selv at salutere uden igien at faa Tak, som synes at burde haft Sted, dersom ceremonien skulle haft Fuldstændighed, da man jo ellers kunne sige, at ved denne Leylighed var det kuns et simpelt kongeligt dansk Flag, der var sket den tort ikke for sin Salut at blive takket igien, men at i Henseende til Rusland, var det et kejserligt russisk Admiralflag. Det er ellers i disse Tider at det holsteinske Bytte skal gaa for sig, saa vi uden Tvivl frygter for at støde Rusland i det allermindste. I Dag halede Grønland ind ad Bommen. Ieg indgav en Begiæring i Dag Skriftlig at mine Folk maatte faa en Maaneds Gage, som Escadrens andre Folk havde faaet, men som var bleven forhindret for mine, da ieg den Tid var fraværende og laa Vagtskib i Øresund.

Den 25. Juli 1773 Søndag. Gik til Toldboden med min Kone, som tog om Bord til Fregatten og spiste der til Middag; gik derefter ad Flydebroerne til Christiansholm og besaa den rundt omkring. Lod os derfra sætte over til Gammel Holm til Frossenborg og var i alle Alleerne der paa Holmen, gik derfra til von Aphelens.

Den 26. Juli 1773. Gik om Formiddagen Kl. 10 med min Kone ud af Østerport ad Kongealleen til Friederichsberg, var øverst paa Bakken og alle Vegne omkring i Haven, spiste om Middagen paa Fazan-Gaarden, gik ind igien om Eftermiddagen Kl. 4½. Min Kone var motion tjenlig i disse Tider.

Den 28. Juli 1773. Cumuniserede i Holmens Kirke tillige med min Kone.

Den 30. Juli 1773. Kiøbte en stor ny underdyne til 2 og 2 dertil hørende hovedpuder, havde kort før her ligeledes kiøbt en do. underdyne og en hovedpude.

Den 2. August 1773. Spiste von Aphelens og fr. Nägler hos os om Aftenen.

Den 3. August 1773. Fik en Assignation fra Collegiet paa 448 Rigsdaler, 64 Skilling at betale Folkene den Maaneds Gage med.

Den 4. August 1773. Udbetalte ieg Folkene samme ombord, og sendte Collegiet betalingsrullen med paategning tilbage. Mandskabet begyndte i Dag paa Escadren at skyde med Haand-Gevæhrer. Efter at vi var kommen tilbage fra Søen roede allene en Patrol i Escadren. Den russiske Escadre var gaaet Seyl fra Køge Bugt. Ieg havde talt adskillige Gange med Basballe i Kongens Hauge, som nu kaldtes Excellence. Arff og han var nu ikke gode Venner.

Den 11. August 1773. Spiste til Middag om Bord hos Admiral Kaas efter Invitation, hvor der var en Haab af fremmede, General Baron Hachshausen og, etc. Grev Moltke i Søe Etaten spiste der og, som talte en Haab frit ved Bordet, dog ikke andet end sandt; blandt andet fortalte han, at naar han som Cheff for Grønland ville tage Penge op til Skibet udenlands paa Admiralitetet, svarede man ikke synderlig dertil, heller ikke om han nævnede Kongen af Danmark, men faldt ham ind i tale og sagde, de havde hørt, han var en Søn af Grev Molke, som var hos Kongen, ham havde de hørt, at han havde Penge, og paa hans Navn ville de lade ham faa lige saa mange Penge, han ville have. Saaledes kan en simpel Undersaat, ja ofte en simpel Kiøbmand have mere Credit udenlands end ofte formedelst slet Husholdning hele Staten selv.

I Aften døde Capitain Hohlenberg af en Forraadnelses Feber i Land som stærkt havde raset paa Schindels Skib, hvor han var Næst-Commanderende, dog sagde man hans Doctor Kiølpin og ikke ret havde kendt hans Sygdom. Man paastod og, Schindel og Hohlenberg ikke havde vel kommet til rette med hinanden. Wleugel fik hans Compagni. Og indtraf det da rigtig, hvad Admiral Fischer i Maj forrige Aar havde sagt til mig, at ieg baade kunne faa Skib og Compagni førend ieg ventede det. Skib havde ieg alt, ifald man kan regne denne lille Fregat for noget, og nu stod ieg for Touren til Compagni, men der havde og indtruffet uventede Dødsfald. Paa denne Reyse havde heller ikke Schindel været i godt Humeur, der og var foretrukket af Kaas, og nu ligesom Rumohr maatte staa under hans Commando. Anno 1751, 1752, etc. da Fregatterne Falster og Docquen var ad Middelhavet, commanderede Schindel den sidste som Cheff, og Kaas var simpel Lieutenant paa den første, ikke engang Næst-Commanderende, som Rumohr, der da var Capitain Lieutenant, var, og som i Juli 1752 blev Cheff af Fregatten Christiansborg.

Den 12. August 1773. Spiste i Kastellet med min Kone om Aftenen.

Den 13. August 1773. Var om Morgenen Kl. 7 i Rosenborg Have med min Kone. Kiøbte i Dag seks grønne damaskes Stole, fik en ny graa Nankin Slaaprok.

Den 17. August 1773. Fik Skriftlig Ordre fra Admiral Kaas, at være Repetiteur for Escadren i Fregatten Falsters Sted, der skulle lægge inden for Trekroner for at forsynes med andre Stænger.

Den 18. August 1773. Annammede Repetiteur Flag-Kisten fra Falster.

Den 19. August 1773. Om Aftenen og hele Natten havde en Storm først af sydlig Vind og siden af vestlig.

Den 20. August 1773. I Formiddag vedblev Stormen endnu. Orlogsskibene Norske Løve og Printz Friderich var begge i denne Storm.

Den 24. August 1773. Skiød Flagskibet og Cron Printzen efter Skiven, det første traf et Skud i Centrum.

Den 25. August 1773. Skiød Øresund og Norske Løve.

Kom Gehejmeraad Salderen med Grodtschillings Skib Christiansø fra Petersborg og havde Documentet med sig, hvorved hele Holstein nu skulle høre til Dannemark, for Oldenborg og Delmenhorst. De havde to Gange været nær ved at sætte til, en Gang paa Svenske Kyst omtrent ved Trelleborg, en anden Gang paa Veyen til Kiel.

Den 27. August 1773. Spiste ieg til Middag efter Invitation paa Cron Printzen hos Rumohr, Admiral Kaas, Hooglandt, Fontenay, Grev Hachshausen, etc. var der og. I morges Kl. 4 var en Mand hos os faldet overbord og druknet.

Den 28. August 1773. Skiød vi efter Skiven med ni Skud 4-pundige Canoner, Skiven staaende 800 Fod borte. Vi traf Skiven 7 Gange, hvoraf det ene i Centrum i den sorte og hvide Rand. Skuddene blev sigtede af Commandeurerne ved Canonerne. De fik som sædvanlig Premier derfor, etc. I Aften spiste i Kastellet med min Kone.

Den 29. August 1773. Søndag. Fik Ordre ved i Parolen om Middagen Kl. 12 at lægge indenfor Trekroner med Fregatten i det Nye Løb. Man ville i Aar have Escadren tidlig indlagt for Bommen. Ieg lettede strax vore ankre, bugserede og sejlede ind. Havde formedelst en nordlig Vind, som paakom ved Trekroner, nær kommet ind i Trekroners Pæle, var alt drevet inden for Tønderne. Om Aftenen i skumlingen fortøyede i Nye Løb.

Den 30. August 1773. Slog vi Seylene fra og styrtede Krudtet, paa en Del Karduser nær. Leverede Seylene. Escadren halede Tid efter anden undenfor Trekroner.

I August indrettede man i Rosenborg Have i Enden af Kavaller Gangen som en antik Tempel, hvor Samson, der sønderriver Løven skulle staa, i stedet for det forrige Lysthus.

Den 2. September 1773. Gik om Morgenen Kl. 8 til Lundehuset og tilbage igien Kl. 1. Talte Træerne paa den ene Side i Alleen fra Vibenshus-Hus til Blaa-Gaard, var 227 Træer, imellem hver 10 ¾ Skridt eller Alen, altsaa hele Længde 2429 Skridt. Eftermiddag og Aften var i Kastellet med min Kone.

Den 3. September 1773. Gik om Formiddagen til Friederichsberg ud om Nørreport, om ad Jagt Alleerne, gik samme Vey fra Haven af ind igien. Kl. 1 var  og paa Assistens Kirke-Gaarden uden for Nørre Port.

I Dag fik vi et Circulaire-Brev, som omgik til Chefferne af Escadren. Om de ville indgive Conduite Lister til Admiral Kaas over de Officerer, og Cadetter, som paa dette Togt havde været og endnu var under deres Commando, samt ligeledes Raport, hvorledes de havde befundet deres Commanderende Skibe, og om de skulle have fundet noget, som til Nytte kunne forandres eller forbedres. Blev ligeledes ved en anden Circulaire Skrivelse i Dag cumuniseret Chefferne, at Viceadmiral Flaget paa Orlog-Skibet Den Prægtige bliver strøget Natten imellem d. 4. og 5. September.

En trætte om taktik

Den 4. September 1773. Enke-Dronningens Geburtzdag. Spiste ieg efter Invitation om Middagen paa Flaget tillige med de andre Cheffer og tre russiske krigsskibes Cheffer, som laa paa Reden. Flagskibet flagede hele Dagen fra om Morgenen Kl. 8 tillige med 2 barkasser en for og en bag ved det, der var taklede som Brigger. Kl. 12. skiød Flagskibet 27 Canon-Skud og hver af os andre 15 Canon-Skud. Ved Bordet forefaldt en ubehagelig Disput imellem Admiralen og hans fætter Commandeur Capitain C.F. Kaas, denne sidste da der engang var giort Signal for Ordre de Batallie, paa en Tid, da Admiralen var til Luvart for næsten hele Escadren og især for hans fætter, kunne denne ikke i lang Tid ikke komme paa sin Post i Linien, ja ikke førend Admiralen noget havde holdt af derfor. Dette blev omtalt og ved det, den yngste Kaas forsvarede sig og sagde, skylden var ikke paa hans sige, men at Admiralen strax burde holdt af, blev Admiralen opbragt og sagde, at hans fætter ikke ville have kunnet orsvaret sig for en krigstret, og paa nogen Maade gav til kende, at han derfor ville blevet kasseret naar det havde været i Tilfælde af fjendens Nærværelse, hans fætter paastod og, at han ellers intet vidste af alt hvad han havde lært. Schindel holdt med Admiralen, men D. Bille, Ellebracht og flere med Commandeuren. U. Kaas en Broder til Admiralen, som mig syntes havde Uret, kunne ieg ikke andet sige, da ieg sad hos Admiralen, at dersom man i saadan et Tilfælde vendte for at komme paa sin Post i Linien, uagtet med Force af Seyl, ville man ikke allene vove, naar ikke Admiralen mindskede Seyl, at komme hel agterud, men og paa den Tid man ved slaget var længst fra Flaaden i Tilfælde at blive couperet af fjenden, men at en Flaade allerhastigst og lettest ville komme i Ordre de Batallie, naar Admiralen strax holdt saa meget af, at de luvarste strax med Force af Seyl kunne komme paa deres Post, som og alle evolutionsbøger tilholdt, ligesom og den der var givet os som en rettesnor (nemlig udtoget af Poul Hostes ved Fontenay), men Admiralen sagde det ikke var altid en Flaade kunne taale at tabe saa meget af sin luv. Ieg svarede, en Admiral ville dog ikke kunne udrette noget med sin Flaade uden han kunne faa alle sine Skibe med, uden i Tilfælde at han aldeles var fjenden voksen, og kunne unvære de lævartste; men ieg ville ellers ey videre fortsætte trætten for ey at støde Admiralen, som dog vedblev noget endnu, saa at de russiske Cheffer, der skiønt de ikke forstod Sproget kunne mærke Disputen, men som det blev sagt til, at vi disputerede om vores Metier. Det var ellers Admiralens Vane, at naar han giorde saadanne Signaler forcerede han strax Seyl med det samme, dette kunne gaaet an, om han havde været den sletteste Seyler, men da han nu var den bedste, var det de slette Seylere umuligt i lang Tid at komme paa deres Post, og hvorved kuns Tid tabtes. Men dette var og som sagdes hans Flag-Capitains Skyld, der ikke erindrede ham om saadant, etc. uagtet Flag-Capitainen selv var til stede, talte han dog intet Ord, saa man ikke kunne sige, hvilken Mening han var af. Da Admiralen imod Aften roede fra Borde for sidste Gang, raabte man tre Gange hurra for ham paa Flagskibet, hvorved de andre Skibe giorde det samme, han passerede, og vi med. I Nat blev admiralflaget strøgen.

Den 5. September 1773. Strøg hele Escadren om Morgenen Kl. 5 Stænger og Raaer og taklede af, vi ligeledes og havde vi aftaklet og Raaerne langskibs to Timer efter, nemlig Kl. 7. Sejlene var forhen paaslagne overalt imedens de var tørre. Paa Escadren havde været en Del syge i Aar af den nu næsten stedse paa Skibene grasserende skibsfeber, vi havde og haft den, men (som ieg tror ved Forsigtighed og kirurgens flid) kuns i ringe Grad. Dere blev ofte giort rent, luftet og røget, Folkene ikke unødig fatigeret, som ved den idelige sejlføren Nat og Dag, dog iblandt maatte have Sted. De blev tillige holdt saa meget muligt fra de Skibe, hvor Sygdommen havde faaet indpas, samt fra omgang med deres Folk, stedse efterset, de havde linnet og Klæder nok at skifte paa, etc.

Den 7. September 1773. Om Eftermiddagen Kl. 2 fik Ordre at lægge inden for Bommen næste Dag, etc. Indgav og hvorledes ieg havde befundet Skibet paa dette Togt, samt de omtalte conduitelister, etc. Underofficeren ved Cadetterne, Tordenskiold, fik Officers Recommendation.

Den 8. September 1773. Udhalede med Fregatten om Formiddagen Kl. 9 af det nye Løb og fortøyede paa Nye Holm ved Kranen, imod Middag var færdig, da Vimpel, Flag og Giøs blev strøgen og Folkene flyttet i Land med deres Tøy.

Schiønning får en Søn

Den 9. September 1773, Torsdag, giorde min Kone Barsel med en Søn om Eftermiddagen Kl. 3½. Hans Moder havde begyndt at faa ondt om Natten Kl.2. Havde en noget haard forløsning, da Hovedet af Barnet efter jordemoderens Madam Guldagers sigende stod i den ene Side og som hun maatte skyde til udgangsstedet. Det var paa samme Tid just sidste  quarteers Begyndelse med blæst og Regn. Han var munter, sund, stor og velskabt.

Den 11. September 1773. Var hans Moder noget slet af Hovet-Piine og mælkefeber. Hun havde ellers, imedens hun lavede til Barsel været særdeles frisk og vel, men meget tyk og en Del hengiven til søvn, hvoraf nogle havde spaaet, at det ville blive den lange søvn. Vi fik en amme fra Professor Balles, som var meget rost og af Frue Balle især, ligesom og af Madam Guldager (jordemoderen) havde stor Berømmelse. Antog og den bekiendte gamle berømte (navnet mangler) til vaagekone.

Den 15. September 1773. Gik om Morgenen Kl. 8 til Gyldenlund, var der Kl. 9 ¾ og gik ind igien Kl. 12.

Den 16. September 1773. Om Formiddagen bad ieg til Fadder etc. til i Morgen.

Den 17. September 1773. Blev min Søn om Middagen Kl. mod 12 døbt i Holmens Kirke af førsteKapellan Hr. Tybering og kaldet Peter Anthon. Fruentimmerfadderne var hans Mormoder Majorinde Sophia Elisabet (Bruns) Nägler og min Søster Jomfru Anna Leth Schiønning. Mandsfadderne hans morfader Major Jeremias von Nägler, søcapitain Peter Janus von Bording, Professor Hans von Aphelen, min Svoger, og min Broder Kammer Raad Christian Schiønning. Han blev ved det første Navn opkaldt efter min Fader, og ved det andet efter en kær Ungdomsven, Søe Cadet Anthon von Ulrichsdal, der var død 1752. Der løb samme Tid et orlogskib paa 64 Canoner af Stabelen paa Nye Holm, som Provst Hee skulle holde en tale ved, som var Aarsag i, at han ey selv døbte Barnet, da han ikke blev hastig nok færdig derfra, som han havde ventet. Samme Skib blev for det først kaldet nybygning no. 46. Om Eftermiddagen var ieg ved Fregattens Søridderens folks afbetaling paa Gammel Holm.

Den 18. September 1773. Meldte mig til Tieneste paa Admiralitetet. Samme Dag maatte min Kone skifte amme, da den første havde kuns et bryst med Mælk, og Frue Balle kuns liden Ære af sin Recommendation, og hvad videre var aftalt mellem ammen og hende, som hun strax antog igien. Fik et Brev fra Professor Balle i denne  Anledning og svarede ham igien. Hun var en Jomfru Grundtved. Min Kone iagttog selv ammens omgang med Barnet tillige med vaagekonen, der ville kostet Barnet Livet, ligesom ammen og selv stedse spaaede forud, det ikke ville leve.

Den 23. September 1773. Vagt. Ordet Sophienborg. Berner paa Bommen. Fama halede ud af Bommen i Dag, ligesom og Escadrens Skibe var Tid efter anden indhalende.

Den 30. September 1773. Blev commanderet i Parolen til at have Jouren ved 1ste Division i næste Maaned.

Den 1. Oktober 1773. Vagt. Ordet Friderichsværk. Brøer paa Bommen. I Dag efter Ordre exercerede soldatesken første Gang paa dansk og lod skildvagterne ligeledes her paa Holmene om Aftenen anraabe runden og patrollerne paa dansk, som og var antagen ved hele Armeen.

Den 2. Oktober 1773. Formiddag Sv. k. k.

Den 6. Oktober 1773. Holdt min Kone sin saakaldte kirkegang.

Den 7. Oktober 1773. Flyttede vi fra klædekræmmer Lorentsens Hus paa Store Kiøbmagergade no.   til Rosenborg Gaden no. Der tilhørte hr. Skønning Andersen, tilforn Brygger, nu en af stadens 32  Mænd. Kiørte med Barnet om Aftenen Kl. 6 dertil. Vi havde der 5 smukke og for det meste store Værelser i anden Etage, et til Gaarden aparte samt et endnu ovenpaa, alle med kakkelovne, gav 120 Rigsdaler aarlig i Leye.

En kvinde straffes

Den 9. Oktober 1773. Fik Skriftlig Ordre fra Commandeur Schindel, at ieg som jourcapitain ville Mandag den 11. have Commando ved en Execution , for saa vidt det militære var angaaende, der skulle foretages paa en konstabelkone, der havde intenteret mord paa et lidet pigebarn, og som derfor efter Forordningen skulle kagstryges engang om Aaret paa den Dag og det Sted, hvor hun havde villet foretaget gierningen, som var i Peder Hvitfeldt Stræde no. 135.

Den 11. Oktober 1773 mødte til samme Execution  Kl. 7 om Morgenen paa Gammel Holm, hvortil var commanderet foruden mig 3 Officerer ....   , samt fem Under-Officerer, 2 Tambourer og 108 Mand. Sendte strax (efter at have opstillet og inddelt commandoen efter Krigsartiklerne) en Under-Officer og 12 Mand til Tugthuuset paa Christianshavn for at afhente Delinkventinden og føre hende til Executionsstedet. Ieg marcherede derefter med det øvrige Mandskab med trommeslag ligeledes til ekesekutionsstedet, de 2de Lieutenanter efter mig, og Capitain-Lieutenant Ursin sluttede, hvor kredsen om den oprejste Pæl blev formeret. Den egentlige Execution blev af Kongens Foged statsraad Ortved ved Bøddelen besørget. Da Bøddelen slog brav til, gav Konen sig brav og sagde siden til ham, at man i Helvede saaledes skulle piske ham igien, som han lo af. Hun blev derefter ligeledes leveret til Tugthuuset igien, og ieg marcherede med Trommeslag tilbage til Gammel Holm igien, hvor det blev aftakket, etc. Executionen meldt fuldbyrdet, etc.

Den 12. Oktober 1773. Vagt. Ordet Bandholm, Berner paa Bommen.

Den 15. Oktober 1773. Om Middagen Kl. 12 fik at vide, ieg den 14. havde faaet 4. Divisions 6. Compagni som var Commandeur D. Billes, der igien havde faaet Contre Admiral Fischers Division, hvilken igien havde faaet contreadmirals Gage. Commandeur-Capitain B. Bille havde ved denne Leylighed faaet commandeurcapitains Gage, ieg afgik nu fra 1. Division til 4. Division. Admiralinde Römeling havde 4 á 5 Dage forud været ved vores dør og villet giort Visit, for at lade os det vide, men min Kone havde ikke været hiemme.

Den 22. Oktober 1773. Tog imod ommelde 6. Compagni paa Gammel Holm ved en Commission bestaaende af Commandeur Capitain Han. Frisch, Capitainerne Budde og Cl. Tønder. Blev same Dag forestillet Compagniet af Contre Admiral C.F. de Fontenay, som divisionschef. Gav Compagniet 8 Rigsdaler at drikke op. Man sagde, Compagniet kuns var maadeligt, da imod man ved Avancement venter at miste et Compagni, bekoster man ikke meget paa det.

Den 23. Oktober 1773. Gik om Eftermiddagen et Stykke forbi Lundehuset og tilbage igien.

Den 24. Oktober 1773. Søndag. Vagt. Ordet Lindballe, Kiærumgaard paa Bommen, Schrøder paa Christiansholm. Bildsøe havde Natte Runden, som nu med Vinteren var begyndt igien.

Den 25. Oktober 1773. f.d.a.m.s.s.m.s.b.s.u.

Den 26. Oktober 1773. Havde Kammer Raad Cuncham Bryllup i Helsingøer med den ældste Frøken Frisch.

Den 29. Oktober 1773. Blev Cadet Tordenskiold, som havde fahret med mig Officer.

Den 31. Oktober 1773. Havde vi fremmede. Nägler, hans Kone, Waldow og min Kones Søster og Broder, von Aphelen, hans Frue og 2 Børn, Christian og Anne Leth, Lieutenant Hegermann, etc. Den lille Peter havde faaet Klæder i Dag.

Den 1. November 1773. Vagt. Ordet Livorno. Bredal paa Bommen, Lasson paa Christiansholm, Løwenørn havde Natte Runden.

Den 2. November 1773. a.d.m.p.r.

Den 7. November 1773. Spiste i Kastellet med min Kone om Aftenen tillige med Capitain Hegermann ved det Oldenborgske Regiment, Capitain Brøjer ved Landcadetcompagniet, flygeladjudant Grüner, Capitain Lemig, etc. Præsten Bastholm.

Den 8. November 1773. Var Wintherfeldt hos os til Aften.

Den 11. November 1773. Vagt. Ordet Cøln. Schumaker paa Bommen, Risbricht paa Christiansholm, Obelitz havde Natte Runden.

Den 13. November 1773. Var der stærk Ildløs ved Guldhuset om Morgenen Kl. 5 paa Hiørnet af Clerke og Rigands Gade, 2 Huse brændte af. Var paa allarmpladsen ved Toldboden  til Kl. 8, da man var Mester af Ilden, men som først nogle Dage efter ret i Grunden blev slukket, da der var kommen Ild i en Del Stenkull og brænde.

Den 15. November 1773. Laante hos jøden Raphael i Hyskenstræde, som ieg kiøbte Guld-Galoner hos, de 100 Rigsdaler, Commandeur Bille efter anordningen havde i Sukkerhuset, for at betale ham samme, og som derefter stedse for mig deri blev staaende i steden for Bille.

Den 16. November 1773. Var der  stærk Ildebrand om Natten Kl. 3 paa Bodenhoffs Plads paa Christianshavn, var paa alarmpladsen ved Toldboden til Kl. 6, der var Ild i Tiære, Tømmer, etc.

Den 16. eller 17. November 1773. Havde Premier-Lieutenant O. Lütken Bryllup med en Jomfru Selstrup, der først havde været forlovet med Lieutenant Rømer i Søe Etaten, men som var død, han fik nogle Penge med hende. Faderen havde været imod dette Parti, og adskillige Gange talt med mig derom, havde og faaet udvirket, at han for at glemme hande, nogle Aar blev commanderet til Flotillien i Norge, men samme havde været uden Nytte.

Den 17. November 1773. Fik Avancen for 6. Compagni 1ste Gang som var 207 Rigsdaler 8 Skilling.

Den 18. November 1773. Vagt. Ordet Altona. Hauch paa Bommen, Berner paa Christiansholm. Ellebracht Natte Runden.

Den 20. November 1773. Afbetalte 6. Compagni 1ste Gang. Serganten ved Compagniet var Brabant.

Den 28. November 1773. Søndag. Vagt. Ordet Marseille, Wium paa Bommen, Willars paa Christiansholm, H. Bruun havde Natte Runden. Fra Østersøen kom en russisk admiralitetschalup med den Efterretning, at 4 russiske Orlog-Skibe, 2 Fregatter og 6 transportskibe var under Dragør. Commanderede af Admiral Greg.

Den 29. November 1773. D.a.e.n.r.

Den 30. November 1773. Blev commanderet til i Parolen i næste Maaned at have Jouren med 4. Division, som og at have Inspection ved Proviant Gaarden i samme Maaned. I Dag morges Kl. 3 døde Kiøbmand Brasen her i Huuset, der boede i underste Etage, han var en Svigersøn af Skiønning Andersen, der selv boede til Gaarden.

Det Holstenske Bytte

Den 1. December 1773. Havde vi en taksigelse og bedefest i Kongens riger og lande, som man sagde i Særdeleshed fordi det Holsteinske bytte med Oldenborg og Delmenhorst imod det fyrstelige Holstein var kommen i rigtighed, og Documenterne derfor, samt landene selv soleniter d. 16. November var bleven overleverede til Kongen af Dannemark. Grodtschilling der havde bragt Salderen fra Petersborg med sig, der havde samme Documenter fra Rusland, havde været i fahre paa Hiemveyen med sin Fregat, først var han i haardt Veyr kommen paa Land og strandet, da han som ukendt i Kielerfjord ikke kunne indsejle samme; da faren var gandske nær maatte han aabenbare Salderen samme, som det hidindtil blev dulgt for, han blev bestyrtet og svarede, at det værste var fordi han havde højst vigtige Papirer med sig for Dannemark, og som det ikke var sikkert, om samme nu kunne erholdes igien (saaledes er det mig fortalt af Officerer der ombord) men Ankeret holdt endelig, da det var paa det yderste. En anden Gang saa han sig en Morgen tidlig da det dagedes helt inde i Skiærene ved Svenske Vallen omtrent ved Trelleborg, saa det var med største fahre, de igien af den ubekiendte løb kom ud igien. En Lieutenant Pontoppidan som var med, har forsikret mig, at han med sine blotte Øyne saa en Kirke paa Landet meget grandt, hvis Port stod aaben og en Mand i den.

Den 2. December 1773. Giorde min Kone 25 Visiter.

Den 8. December 1773. Vagt. Ordet Brabant. Platou paa Bommen, Lasson paa Christiansholm, Søbøtker havde natterunde. Printzen af Bevern passerede her forbi til Quintus. Fregatten Perlen som blev forhudet laa pa siden hele Natten for forhudningens Skyld.

Den 9. December 1773. R.s.s.s.p.

Den 11. December 1773. a.d.a.s.m.3.9.L.b.

Den 15. December 1773. Besigtigede 600 Sider Flæsk paa Proviant Gaarden.

Den 16. December 1773. Besigtigede 217 Tønder islandsk Lammekiød.

Den 17. December 1773. Besigtigede 400 Tønder Oxe Kiød, kasserede 10 af dem, som man havde indskudt under de gode i Haab om ey just at blive iagttaget, men ved at lade de aabne Tønder ryste lidet, kunne ieg strax af den opstigiende lugt fornemme deres Tilstand. Havde og Presentation i Formiddag og afbetalte Compagniet i Eftermiddag.

Den 18. December 1773. Vagt. Ordet Württemberg. Schumaker paa Bommen, Runge paa Christiansholm, Berner havde Natte Runden. Printzen af Bevern passerede.

Den 19. December 1773. Søndag. i.d.p.o.s.a.M.

Den 20. December 1773. Havde Capitain Horst Bryllup med Jomfru Holm. Ved bryllupsBordet ville han giøre undskyldninger for, at det ikke var rigt og kostbart nok, og ved den Leylighed sagt, at det skulle blive bedre en anden Gang, dette antog man for, at han ventede endnu at gifte sig 3die Gang, da dette var den anden Gang.

Den 23. December 1773. Besigtigede 400 halvtønder og fjerdinger jydsk Smør.

Den 24. December 1773. Havde fabriquemester, Capitain-Lieutenant Henrik Gerner Bryllup med den ældste Jomfru Rasch, som han længe havde været forlovet med, og fra den Tid han logerede der i Huuset.

Indsatte endnu i Dag 500 Rigsdaler i Enke Kassen for min Kone, som fra sidste indskud d. 27. Oktober 1772 beløb sig i rente og renters rente til 29 Rigsdaler 91 Skilling. Havde da i alt for det første 600 Rigsdaler i den militære Enkekasse, hvoraf hun aarlig altsaa kunne faa 240 Rigsdaler. Ieg betalte som ieg kunne, men aarlig, som ieg vist havde forbundet mig til kuns 70 Rigsdaler deraf. De resterende 400 Rigsdaler, ieg endnu kunne indsætte, maatte det bie til videre med.

Den 26. December 1773. Anden juledag. Vagt. Ordet Dantzig, Kiærumgaard paa Bommen, Berner paa Christiansholm, Ziemer Natte Runden.

Den 27. December 1773. p.o.s.

Den 29. December 1773. Besigtigede 400 smørfjerdinger, kasserede 10.

Den 30. December 1773. Besigtigede omtrent 400 fjerdinger med Smør, kasserede imod 60 af dem.

Den 31. December 1773. Blev commanderet til at sidde i Combinerede Ret i næste Maaned. Fik i Dag Premier-Lieutenant Meyer og Second-Lieutenant Wulff ved mit Compagni for næste Aar, havde tilforn Capitain-Lieutenant Kleist, Premier-Lieutenant Rasch, secondøjtnant Friis.

I December havde Jomfru Dorothea Leth Bryllup med Præsten hr. Norman paa Kongsberg.

Del denne side