Historisk viden

Anno 1770

Den 8. Januar 1770. Var paa Fransk Comoedie om Aftenen, da der opførtes Tvillinge Brødrene og Oraclet, hvilket sidste blev opført af en liden Pige, og en liden Dreng, meget vel.

Den 9. Januar 1770. Paa Hees Collegio, havde om tallien, gire, og om Jyde Takkelet, etc.

Den 11. Januar 1770. Blev omvist af H.H. Stibolt paa Søe Cadetternes Academi som nu for det første var ved Gammel Holm i Ober Secretaire Gaarden, salene og alt var smukke, ikke med Pragt, men mere Gout og Orden end det gamle.

Den 12. Januar 1770. Mønstrede tillige med 4de Division for Collegierne, som alle Divisionerne havde giort i disse Dage. Om Aftenen paa Fransk Comoedie og Oparet Ninette a la Cour, hvor i en ny Sangerinde giorde sin Begyndelse som Ninette. Hun var en Søster til den første Dantzerinde og Sang meget vel.

Den 13. janar 1770. Var alle 4. Divisions Officerer hos divisionschefen, Admiral Torbiørnsen, for at raadslaa, hvorledes den nye Søe officersuniform skulle være, som ikke mere skulle være med Guld baletter. Ieg tillige med flere holdt for den  burde være med Rabatter og Krave og ligesom opslagene og vesten af rødt Klæde, indfatter overalt med ikke for brede guldgaluner.

Den 14. Januar 1770. Søndag. Vagt i Nye Holms Hovedvagt. Ordet Nysøe. Premier-Lieutenant Herbst paa Bommen. Second-Lieutenant C. Holstein paa Christiansholm.

Den 16. Januar 1770. Havde paa Collegiet om inclinerede Planer og kilen.

Den 18. janar 1770. Havde om kilen og skruen, det sidste af de 6 simple Maschiner etc. I Aften saa en Mængde Nordlys paa Himlen, ildrøde, gule og hvide, der gav en Anseende af, som alt var i Brand.

Den 19. Januar 1770. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, en ny Ballet første Gang, saa og en ny Oparet første Gang, den var lang og i 3 Akter. Sephi etc.

Den 21. Januar 1770. Var til Apartement paa Slottet til Greve Holcks, for at høre en Consert. Kongen, Dronningen og Printz Friderich var der og.

Den 25. Januar 1770. Vagt, Ordet Brørup. Wepl. Sp. Kiærulf havde Vagt paa Bommen. A. Stibolt paa Christiansholm. Da ieg var beordret til Hees Collegier havde ieg ikke nødig at giøre Vagt, men mig syntes der for de andre var noget stødende deri, da ieg og havde hørt de samme Collegier før.

I Dag avancerede Krog til Commandeur Capitain, Ziervogel til Capitain, Ployart, R. Tønder, A. H. Stibolt, M. Bille, Briand, Kalitz, Arendorf, P. Bierck, v. Hemert, Kleist og Ursin til Capitain-Lieutenanter, Jacobi, I. Nissen, L. Stiboldt og Rasch til Premier-Lieutenanter. Løwenørn til Second-Lieutenant.

Den 26. janar 1770. Paa Fransk Comoedie da der opførtes Comoedien Le Medizin malgre lui, en Ballet, og en liden Comoedie af de to smaa.

Ny Mundering

Den 29. Januar 1770. Var alle Officererne ved Divisionen og blev tilkendegiven den nye Mundering, Kongen havde vælget til Søe Officererne efter de derover forfattede Tegninger og prøvemunderinger. Den var som flagMændenes daglige Mundering, med temmelig brede Galoner alle Steder omfattet, ligesom og under lommerne, samt 2 rader paa opslagene, hvorved indtraf den Omstændighed, at en Schoutbynacht kuns maatte have en galon paa opslagene, men en simpel Søe Officer 2. Munderingen var gandske smuk og rigelig nok besat med Galuner, og saaledes som en stor Del havde vilde havt den. Men da den var unden Rabatter og Krave syntes mig den saa mere borgerlig ud end militair. Laurvig havde egentlig vælget den, der ikke kunne lide Rabatter og Krave, men Galuner paa synes mig dog de Klæder vel militair- og kavallermæssig, uden samme komme de mig heller ikke saa vel for.

Den 30. Januar 1770. Havde paa Collegiet om en kugles Flugt af en Canon som en parabol, etc. og om centrifugalkræfterne, etc. Paa Slottet i Aften paa Apartementssalen, hvor der var Ball og Apartement. Damerne en domine, hvorpaa mange havde Guld og Sølv.

Den 31. Januar 1770. Blev i Parolen commanderet til at have Jouren ved 4. Division i næste Maaned.

Den 1. Februar 1770. Paa Conserten i Raadhusstræde, da der opførtes Consert i Anledning af Geburtzdagene. Hørte en Dreng paa 11 Aar spille de sværeste soloer med stor Færdighed og Gout paa Phiolin, som Hartmann havde informeret. Musikken kaldtes Dydens Alexanders Fest eller Triumf der Musik. Havde Presentation for Collegiet, ligeledes d. 8., 15., 22.

Den 3. Februar 1770. Saa paa Collegiet Machinen om centrifugalkræfterne, og hvorledes Jorden ved Omdreyning kan blive flad mod polerne etc.

Saae vox billederne i Gottersgade i Dag, som en Del var efter Hogarths Tegninger, bestaaende af drikke selskaber, slagsmaal, etc. meget vel og naturlig giort, Wilkes og flere var der og.

Den 5. Februar 1770. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes La surprise de l’amour. Baletten Pan. Oparet les deux Chasseur.

Den 6. Februar 1770. Vagt. Ordet Jægersdorff. L. Stibolt paa Bommen, Frunsmand paa Christiansholm. Runderede.

Den 8. Februar 1770. Fik Capitain J. Gerner Vagtskibet i Sundet, Fregatten Hvide Ørn, som endnu stod paa Grund ved Kastelspynten, fra dens Hiemkomst forrige Aar. A. Bille fik Fregatten Wildmanden her paa Reden og C. Tønder Vagtskibet paa Bæltet. I Dag blev 9 Cadetter Second-Lieutenanter nemlig [Liste].

Den 9. Februar 1770. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en Comoedie, Baletten til Kongens Geburtzdag. Oparet La Servants Maitresse. Den nye sangerinde sang nogle Arier af Sartis Komposition.

Den 10. Februar 1770. Paa Opera, da der opførtes en Serieus Opera, Zenobia og en Ballet.

Den 13. Februar 1770. Paa Conserten paa Bryggernes Laugshus.

Den 14. Februar 1770. Havde Capitain-Lieutenant R. Tønder Bryllup med en Jomfru de Hemmert fraWestindien, der havde en Haab Penge.

Capitain Vosbein arresteret for drukkenskab

Den 17. Februar 1770. Vagt. Ordet Harlem. Bommen Premier-Lieutenant Wulf, Christi, A. Stibolt. Det var en Storm af syden. En Mand druknede paa Holmen. Capitain A. Vosbein sad arresteret her paa Vagten siden i Tirsdags for Drikfældighed, og al stærk Drik os forbuden at komme til ham. Da hans Gout nu i høj Maade var for dansk Brændeviin hvorved han endog i ansigtet var bleven unaturlig hed eller svulstig og alle hans liniamenter forsvandt, saa var dette ikke den rette Maade pludselig paa en Gang at ville berøve ham samme, hvorved han kunne sætte Livet til. Han var og i Dag et par Gange nær ved at besvime, hvorfor ieg presenterede ham et stort Glas ung Fransk Vin, næsten paa en halv pot, som ieg ikke ansaa for stærk drik, der var Ordren. Han drak det med underlig begiærlighed, nemlig om Middagen til Maden og var vel og munter siden hele Dagen.   

Tilbud om at træde i russisk Tieneste

Den 18. Februar 1770. Om Middagen blev mig Tilbudet ved en bejent fra den russiske Minister Philosophoff at gaa i russisk Tieneste og commandere et Orlog-Skib med en pas højere, end ieg havde her, og om ieg i saa Faldet nærmere ville giøre aftale med Commandeur Arff, som alt havde antaget det tilbud at indtræde i samme Tieneste. Betienten talte Fransk og tysk, han ønskede og ieg ville tale med den russiske Minister selv. Ieg svarede ham ikke andet, end bad at formelde min respekt til Ministeren, og meget at takke for hans tilbud og Attention, som ieg nærmere skulle have den Ære at besvare. Han forsikrede, der flere Danske Officerer tog i russisk Tieneste.

Ieg mødte siden Admiral Arff kiørende ved Holmens Kirke, som lod sin Vogn holde for at tale med mig, og som da ligeledes tilbød mig samme, sagde han nu kom fra Laurvig, som skulle have sagt, at han mente ieg nok gik i Tienesten, etc. Men ieg undskyldte mig for ham, bad ham ligeledes ville giøre det for Ministeren for mig, og at Aarsagen dertil var, at ieg fandt en for mig uovervindelig hindring i at ieg ikke forstod det russiske Sprog, saa ieg derved ville blive som en fremmed i Skibet, og dog den, der skulle ordinere og befale alt, være ansvarlig for alt. Han svarede, at han forstod heller ikke et Ord russisk, og at ieg skulle betænke mig derpaa, ieg ville kunne giøre Lykke derved.

Men ieg vidste, at Arff som Admiral, der skulle commandere en Escadre, fik to tolke, dissuden en Haab unge Danske Officerer, Under-Officerer og Folk med sig paa sit Skib etc. og at alt da meget vel kunne lade sig giøre, som Admiral. Dissuden var den russiske Tieneste barbarisk og foragtelig endnu, grum i Tilfælde af forseelser, og som ved ikke at forstaa deres Sprog mulig let kunne indløbe. En Cheff kunne tractere sine Officerer som kæltringer etc. men en Admiral kunne igien tractere Chefferne ligeledes etc. En Cheff kunne for en maadelig forseelse blive degraderet til gemeen Matros paa sit eget Skib. Men Arff stræbte at kunne faa sin Escadres Cheffer besat med Danske Officerer.

Om Aftenen var paa Slottet til Greve Holks til en Consert, hvor Madam des Chabellon sang. Sarti slog clavsumbalet, etc. Talte med Ployart der, som sagde det havde giort Arff ondt, ieg havde afslaget russisk Tieneste. Ployart gik deri, han fortalte, at det var Arff han havde givet den russiske Minister Liste paa de Officerer, han skulle stræbe, at faa i Tienesten, etc. at Christopher Lütken og Wleugel havde og afslaget det. Grotschilling, Wintherfeldt, Billerne, etc. var det ikke tilbuden, etc. han mente det nu ville blive tilbuden nogle længere nere i Klasserne.

Den 19. Februar 1770. Var Basballe hos mig om Formiddagen og ville endnu persuadere mig til at modtage Tilbudet, da ieg ligesom han ville blive Capitain af 1. Rang, at ieg især ville komme til at giøre Lykke der, og komme i kejserindens Grace, med mere saadant hans sædvanlige snak. Men ieg blev ved min beslutning, da ieg ikke havde mindste credit eller Æstime for den russiske Tieneste. 

Paa Fransk Comoedie i Aften, da der opførtes tvillingbrødrene, Balletten Pan og en parodi paa Zaire.

Den 20. Februar 1770. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Myndlingen, en Ballet og Oparet La Servant Maitresse.

Den 22. Februar 1770. Paa Conserten i Raadhusstræde.

Den 26. Februar 1770. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes Tragoedien Alzire og en Ballet, den med kæppen etc.

Den 28. Februar 1770. Vagt. Ordet Cadiz. Jacobi paa Bommen. I. Reiersen paa Christiansholm. Vosbein sad endnu, men til min Forundring begyndte han nu at faa ligesom Ungdom paa ny, og sit naturlige Ansigt igien, talte ikke mere saa vildt og høyt som tilforn var rolig og hver Dag tegnede. Han forfærdigede en vifte med fortræffelige Malerier, da han var en Mester i saadant, som han ville forære Dronningen. Hans Haand havde nu stadighed til saadant. De andre havde og hver Dag givet ham et Glas Vin, ieg meldte strax til Holmens Cheff, at ieg havde giort det, som han bifaldt og tillod i det ringeste i Begyndelsen at kunne ske. Saa man saa, at Couren paa Hovedvagten var god, men alt for ubetænksomt strax at berøve ham alt.

Den 1. Marts 1770. Kom Fregatten Christiansøe tilbage her paa Reden igien. Da den ved en Vending, som den nægtet i, var kommen paa Grund paa Lappen og maatte nu efterses. China Fahreren maatte nu gaa uden Convoy. H. Arenfeldt, en af de habileste Officerer var nu lige saa ulykkelige igien, som forhen med Cadet Fregatten efter at have lagt hele Vinteren i Iisen og havde mange særdeles fata og lidt meget ondt.

Leverede Raport fra Nye Holm i Dag i Admiralitetet første Gang.

Den 2. Marts 1770. Paa Fransk Comoedie da de opførte Le Legue. En Ballet, som Oparet, Sans Pans eller Don Quichot Cavallier.

Den 5. Marts 1770. Døde Schoutbynacht Baron Güldencrone, 58 Aar.

Den 6. Marts 1770. Paa fasteconsert paa Bryggernes Laugshus.

Den 8. Marts 1770. Fik Commandeur Capitain Arff sin Afskeed af Søe Etaten, som Schoutbynacht, Basballe som Commandeur Capitain, C. Tønder, Fasting og I. Akeleye som Capitainer, Nissen som Capitain-Lieutenant, de skulle alle gaa i russisk Tieneste, og derfor faaet Afskeed en pas højere, Arff 2de, i hvilken Grad de nu indtraadte i russisk Tieneste. Afsked var fornøden formedelst Stortyrkens Skyld, med hvilken vi havde Traktater og imod hvem de skulle bruges. Hauch og Stokfledt blev ved samme Leylighed til Capitainer. H. Gerner, Kiærulf og Polmann Capitain-Lieutenanter, Collegierne blev nu igien formede, og Gabel, Wium og Rumohr gik ud etc. Havde i Dag Presentation paa Collegierne.

Den 9. Marts 1770. Vagt. Ordet Christiansøe. Paa Bommen Premier-Lieutenant Bielke, Christiansholm Holstein. China Fahreren sejlede i Dag. Christiansøe halede igien ud af Nyløb og havde ingen Skade faaet. Saa i Eftermiddag paa Vagten, da det var mest stille man begyndte med østlig Laring. China Fahreren som havde giort Seyl los og ville seyle. Skroget af Skibet i vagtens Vinduer ikke alene at straale mægtig, men syntes da tillige paa det allerlivagtigste, ligesom det var et dobbelt Skrog, da Reflectionen af Skroget i Vandet var ligesom ophævet af Vandet, og kunne gandske ses oven for Vandet, til over Midten af gallerivinduerne. Reflectionen af dens blaa Flag stod ligesom et halvt Flag op af Vandet og bevægede sig ligesom Flaget selv. Man ved, at dette foraarsages ved refractionen eller Damphævningen, men med saadan en skuffende Lighed, paa en saa kort Distance erindrer ieg nu ikke at have set samme tilforn. Capitain-Lieutenant Krause, som havde spist hos mig, saa det tillige med, med Forundring. I Dag kom Jørgen Leth herind til Byen fra Langebæk i Besøg.

Den 12. Marts 1770. Paa Fransk Comoedie da de opførte Crispin Medizen, en Ballet og Oparetten, hvor spaakonen kommer ind med en bjørn.

Den 13. Marts 1770. Paa Conserten paa Bryggernes Laugshus.

Den 14. Marts 1770. Var i en Commission tillige med Commandeur Bille og Capitain Holenberg, da Basballes Compagni blev overleveret til Capitain Horst.

Den 15. Marts 1770. Fik Schoutbynacht Fischer Kaases Division, som havde faaet schoutbynachts Gage. Capitain J. Gerner fik Fischers Compagni, Capitain Lieutenanterne Greve Reventlow og Ployart blev Capitainer.

Den 16. Marts 1770. Paa Fransk Comoedie, da de opførte en Comoedie, en Ballet og Oparet Le Roi & le Fermier. Fik meget uventet at vide ieg skulle have Vagtskibet i Sundet som I. Gerner alt havde faaet og giort Bekostning til, og som det ikke var mig om at giøre at faa.

Den 17. Marts 1770. Fik Ordre som Cheff til Fregatten Hvide Ørn paa 30 Canoner, der i Sommer skulle ligge Vagtskib i Sundet, og derfra at afløse Capitain Gerner, som havde faaet Compagni. Dette som man sagde mig skulle være en Godhed af Grev Laurvig, fordi ieg havde afslaaet at gaa i russisk Tieneste, da ellers Gerner vel havde beholdt det et Aar. Men Laurvig var vred paa Arff, som han sagde, trak de bedste Officerer ud af Etaten og gierne ville giøre de en Douceur, som havde afslaget det, hvortil han nu troede at have Leylighed med mig. Men ieg havde ønsket, Gerner havde beholdt det, da ieg aldrig har eftertragtet Vagtskibene, hverken som subaltern eller Cheff. Da ieg alt havde Ordren, maatte ieg nu modtage den.

Den 18. Marts 1770. Vagt. Ordet Anholt. Wolf havde Vagt paa Bommen, Løwenørn paa

Christiansholm. Søen var da tilfrossen fjerde Gang i Vinter, næsten saa langt man kunne Øyne. Fregatterne laa indefrossen. Havfruen noget indenfor Trekroner, Christiansøe stod paa Grund paa Stubben 1,5 Fod tør.

Den 20. Marts 1770. Fik en meget vidtløftig Instruction paa adskillige Ark til observation for Vagtskibet.

Den 21. Marts 1770. Rejste Jørgen Leth om Morgenen tidlig til Kallehauge.

Den 22. Marts 1770. Lod mig aarelade af La Foret.

Schiønning får stukket sin signet

Den 23. Marts 1770. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes en lang Oparet i 3 Akter. Den var magisk. Gammel Kælling forvandlet, etc. og en Ballet, Pan, som forelsker sig i en Skovnymfe, etc. fik mit signet i Dag fra Signetstikkeren, en Jøde ved Stranden. Over den aabne Hielm var blot en eneste Stjerne. Skiltet afdeelt paa skraa blot i 2 Dele. Det underste ved Prikken gult, det øverste himmelblaat, men som ved en Fejl var skatteret som rødt. Det var ellers velstukkent i Staal med tre Sider; for og at kunde derpaa stikke Zipher.

Den 26. Marts 1770. Paa Fransk Comoedie, da der opførtes det samme som sidste Oparet. Kaldtes Le Fete d’Orcelaine, ou qu’il plaitre au les dames.

Den 27. Marts 1770. Paa Conserten i Klosterstræde.

Den 30. Marts 1770. Medicinerede.

Den 31. Marts 1770. Saa Stykkerne, som var udsatte paa Charlottenborg; var Samson som omkastede Støtterne paa Huuset, og begravet sig selv og Philistrene. I Nat var Iisen brækket paa Reden, da man hidindtil havde desserteret frem og tilbage fra begge Sider.

Den 2. April 1770. var paa Slottet til Grev Holks for at høre Consert, men der var i Dag kuns assemble. Talte med Greve Laurvig, som blandt andet sagde, det giorde ham ondt, ieg ikke var tilfreds med Vagtskibet (dette havde alt nogle relateret ham) at han havde giort det i den bedste Mening som noget der var fordelagtigt, og at ieg ved første Leylighed skulle faa andet Skib, og at han mente det var bedre at have Skib her end i Rusland.

Den 3. April 1770. Var paa Passions-Consert i Klosterstræde.

Den 5. April 1770. Saa, Hesten paa Amalienborg var poleret, undtagen Ansigtet og Hovedet af Kongen.

Den 6. April 1770. Paa Fransk Comoedie, da de opførte Tvillingbrødrene. Balletten hvor Kongen slaas ihjel af Torden. Oparet On ne s’avis jamais du tout.

Den. 8. April 1770. Var Printz Friderich til Confirmation.

Fregatten HVIDE ØRN – Vagtskib i Sundet

Den 10. April 1770. Flyttede det meste af mit Tøy ombord paa Fregatten. Da Gerner alt havde kiøbt sig Hynder, Skiorter, Skiærf, Huer, etc. kiøbte ieg alt dette af ham igien, at han ikke derved skulle tage Skade.

Den 11. April 1770. Morgen Kl. fem begyndte at hale ud med Fregatten Hvide Ørn af det Nye Løb.

Premier-Lieutenant Michael Wigandt var den Næst-Commanderende Officer. Fregatten havde alt for det meste været eqviperet. Vinden var liden Laring af NNO Vind, klar Luft. Skibet laa after 14 Fod 3 Tommer, for 12 Fod 10 Tommer. styrlast 1 Fod 5 Tommer. Formiddag Kl. 12 kom igiennem Broen i Nye Løb, kontinerede Varpningen udefter. Eftermiddag Kl. 6 lod Dagliganker falde paa West Vallen paa 18 Fod, fortøyede for det første ved en af Tønderne. Orlog-Skibet Slesvig og andre to Vagtskibe halede og ud i Dag.

Den 12. April 1770. Meldte Collegiet min Udhaling og Holmens Cheff, fortøyede i Dag med et østligt Sværanker i OtN og WtS og Nye Holms Kran i StO, Academiet i SWtN, lossede Proviant af Kongebaaden Grevlingen.

Den 13. April 1770. Lossede Resten af Provianten og fik Konge-Baaden og spilprammen fra Borde. Satte Stænger og Raaer op, og satte Stænge-Vandter og Bardoner. Begyndte at skrabe udenbords. Sendte 20 Mand ind til Seylene og Krudtet, fyldte Vand med Travaille-Chaluppen, fik baade Seyl og Krudt om Bord i Eftermiddag og udslaaet samme. Fyldte og Krudt i Nat. 200 12-pundige Karduser, 100 4-pundige og 50 Skud til Falconetterne.

Den 15. April 1770. Slog Mærsseylene under.

Den 16. April 1770. Var Professor von Aphelen og hans Kone og lille Datter, Christian Anna Leth, S. om Bord hos mig paa Fregatten. Slog Fok, Klyver og Mesan under, losset Øll og 10 Favne Brænde i Dag.

Den 17. April 1770. Forbandt Bardoner agter og for, stak pligttovet ud, sendte Folk ind efter Brænde, Formiddag Kl. 8 halede Hukkerten Amager ud i Renden. I Eftermiddag satte UnderVant og Stag. Kl. 4 blæste Canonerne af. Lossede Kongebaaden Grevlingen som havde 11 Favne brænde.

Den 18. April 1770 . Formiddag Kl. 6 kom Lodsen Andreas Clemens for at hale ud. Kom om Aftenen uden for Vagtskibet her paa Reden, og da det var taaget blev liggende der i Nat paa 18 Fod. Lod Ankeret falde, bragte strax Varp ud og vandt stift,stak 1 qv. paa Svær-Touget. Havde nær ved Varpningen kommet om Bord paa Mars.

Den 19. April 1770. Lettede strax om Morgenen tidlig og bugserede ud i Renden. Formiddag Kl. 8 ankrede i Renden paa 5½ Favne lerbund. Kl. 10½ blev schoutbynachtflaget hejst paa Orlog-Skibet Printz Friderich, som ieg tillige med alle Skibene i Escadren saluterede med 7 Canon-Skud hver, der igien blev betakket med 7 do. Gratulerede Kaas og spiste til Middag om Bord paa Flaget tillige med alle de andre Cheffer, vi spiste paa Sølvtaffelet, og under Fadene som havde Retter stod brændende Sølvlamper.

Den berømte wienske Astronom Pater og Professor Hil tillige med hans kompagnon og spiste der, satte ieg mig i Nærheden af ham, og talte adskilligt med ham, de var begge jesuiter og havde været i Wardøehus for der forrige Aar at observere Veneri Gang forbi Solen. Det forekom mig som han ikke ret ville udlade sig om han havde været tilfulde lykkelig med sine Observationer i Henseende til veyrets Klarhed, uagtet ieg direkte spurgteham derom. Han paastod ellers at det finske Sprog havde nogen ligning med det ungarske synes det mig, etc.

Den 20. April 1770. Var om Morgenen tidlig hos Laurvig efter hans egen Forlangende. Han bad mig om ieg ville give ham aparte Raport eller PM om hvad som tildrog sig Sundet, det syntes som om han havde noget mere at ville sige, men det ville ikke ret ud, som ieg var fornøyet med, da ieg troede han ville have, ieg skulle give ham allene Raport, som Precis eller Sur Intendent de Marine, og hvorved ieg havde udlagt mig med Collegiet. Ieg vidste han havde den forfængelighed, at han ved Hoffet især ville have Ord for at vide, hvad nyt der var alle Steder, der kunne have nogen connection med Søe Etaten. Af adskilligt kunne ieg mærke nu at kunne komme meget i hans Grace, i Særdeleshed og nu ved at komme i particulaire correspondence med ham etc. Ieg ville strax gaaet Seyl, men da det var taaget, da vi bugserede ud i Renden, havde Lodsen ikke ret kunne set Mærkerne, saa han havde lagt os for nær Stubben, saa at vi med en SO som da blæste med Bøyer ikke kunne gaa Seyl, undtagen vi kunne falde bagbord over, saasom der ikke var rum til at dreje om dersom vi faldt forkert, efterdi vi da strax var paa Stubben, og da Skibet formedelst en stærk søndenstrøm laa opsvajet for den, saa at Vinden kom 4 Streger ind paa den Side, vi skulle falde til, kunne det ikke være andet en Skibet ville falde forkert. Formedelst den stærke Strøm og friske Kuling, kunne vi ikke varpe fra Grunden af, ey heller giøre Spring med et Varp-Anker, som ikke kunne holde da hele bredsiden skulle hales op imod Strømmen for at komme over Vinden, med fornede, uden at regne de faa og uerfarne Folk, vi havde at forsøge noget med. eller for Søen at faa varpet lettet igien. Lodsen ville ikke forsøge dem paa endskiønt ieg adskillige Gange tilbød ham det.

Den 21. April 1770. Om Morgenen Kl. 3½ var Vinden Syden og over et med Strømmen. Gik strax i værk med at lætte, og som det kulede sterkt med tyk Luft, Regn og Snee, tog et Rev i Merseylene, heiste dem og braste til at falde Øster over, vandt ind pa Touget til kort stagsviis, med faste Touge og Tallie paa Bommerne baade over og under, men med de faa Folk ikke kunde komme videre formedelst Kuling og Strøm, og da Vinden imidlertiid igien gik til SO med haard Kuling og Strøm, samt sterke Regn Bøyer, saa at Skibet atter ikke kunde falde den rette Vey fra Grunden, da Skibet laae for den Syden Strøm, stak vi igien paa ¾ Toug og maatte forblive. Bærgede Seylene og beslog dem paa stut Garn. Kulingen tog til med Underseyls Kuling og Storm Bøyer. Kl. 12 Middag strøg under Raaerne og stak paa heelt Toug. Eftermiddag Kl. 2 drev vi omtrent en Cabel Længde ad Stuppen til, lod Tøy Ankeret falde og stak ¼ paa begge Tougene, da vi havde tørnet havde vi strax kuns 22 Fod Vand fra 5½ favne. Strøg Stængerne tillige med og bougede Pligten af. Escadren som laae inden for Trekroner og Hukkerten Amager strøg da og Stænger og Raaer. Amager var og drevet et heel Stykke. Vi turde ey stikke meere Toug for Grunden. Saadanne Uleyligheder har man ofte snarest med Lods som stedse med Coffardie Mænd vender sig til at være skiødesløs og lade det komme an der paa, naar man ikke tager dem bruger man selv meere Overlæg og Forsigtighed. Han har nu ikke ventet at Vind og Strøm just skulle blive det værdste det kunde. Men Krigs Artiklerne befaler man skal tage dem.

Den 22. April 1770. Var Vinden StO med Bramseyls Kuling. Formiddag Kl. 4 gik strax i Arbeide og lættede begge Ankerne, varpede os Øster ud fra Grunden midt i Farvandet, imod en sterk Syden Strøm. Eftermiddag Kl. 5 lod Anker falde paa 8 Favne i Renden. Kl. 6½ satte Stænger og Raaer op, satte Stænge Vandter og Bardoner, var klar dermed Kl. 8½.

Den 23. April 1770. Formiddag Kl. 4 begyndte at gaae i Værk med at lætte, førte et Spring styrbord ud at falde den rette Vey bagbord over. Kl. 7 ¼ gik Seyl Nord paa med en SSO Vind Bramseyls Kuling med tre Merseyl, Fok og Mesan. Kl. 1 Eftermiddag ankrede paa Helsingøers Reed paa Disken paa 8 Favne Vand Sandbund. Kl. 2½ foer Lodsen fra Borde. Skrev Collegiet og Holmens Cheff til. Om Aften Kl. 9 skiød første Gang Vagtskud her, samt Kl. 3 om Morgenen.

Den 24. April 1770. Gik i Værk med at fortøye Skibet og at legge os lidet mere Sydlig. Middag Kl. 12 lod Daglig Anker falde paa Ost-Vallen paa 8 Favne Sandbund. Eftermiddag Kl. 5 heiste det blaae Flag fra Toppen formedelst af der kom endeel Skibe Nordfra som vilde nedefter, og det var Laber Kuling med sterk Syden Strøm. Dette var et Signal for at de saa ikke havde nødig at stryge Seyl for Kronborg, som stedse Vagt-Skibet er ved, dette Signal gav dem tilkiende naar de saaledes var fri, formedelst at Vind eller Strøm, sa vel ihenseende til indgaaende som udgaaende Skibe kunde være dem saaledes til Hinder at de ikke kunde taale at miste de Seyl i deres Seylads, som udfordredes til Strygningen.

I Formiddag var nogle Timer i Land og efter Coutumen giorde Obriste Sames, Told Kæmmererne Etatz Raad Putscher, Justitz Raad Bluhme, Kammer-Junker Osten (en Broder til Statz Ministeren) Visit. Ligeledes den Engelske Consul Fenvig, den russiske Hoffmann, den hollandske Van Deurs, den svendske Ralling, samt Etatz Raad Frisch ved Toldvæsenet, alle i deres huse, hvoraf Putscher og et par til ikke vare hiemme. Det var vel og brugelig at giøre en Visit paa Toldkammeret til dem alle de, men da ieg erfarer at de antog dette for en Skyldighed og fordi nogen havde giort det for Ex. Hohlenberg som laae her paa Vagt Skibet Aaret for mig, trode at Vagtskibs Cheffen saaledes har forpligtet at melde sig til dem, og ieg ikke fandt noget der om i min Instruction, eller at Vagt Skibet i ringeste Maade havde med Told-Kammeret at giøre, efterlod ieg det for at bringe det ud af den Tanke, da ieg dog havde giort de tre fornemmeste af dem Visit i deres Huus. Ieg blev bedet et par Stæder at spise til Middag, men da ieg skulle fortøye Skibet, undskyldte ieg mig.

Den 26. April 1770. Skrabede Master, Stænger og Blokværket samt der efter harpixede samme. Formiddag Kl. 8½ lod Travallie-Chaluppen tage en Vager ned paa en Engelsk Brik. Over 70 Skibe kom ind i Dag Nordfra.

Den 27. April 1770. Spiste om Middagen hos den gamle Capitain Lütken i Helsingøer efter Skriftlig Invitation ved et Brev dertil af ham selv, det var hans Geburtzdag, da han i Dag fyldte 70 Aar. Commandeur-Capitain Lous spiste der og, han opholdt  sig i Helsingøer i disse Tider, da der i et af Taarnene paa Kronborg skulle indrettes et lygtefyr til Søefartens Nytte, og som laa under hans Fag. Capitain Lütkens ældste Søn, der var ham adjungeret, var og tilstede samt hans 2de Døtre, den ældste var en bekendt Skiønhed, nu omtrent 27 Aar, hans Frue, hans 2den Kone og, som var en artig Kone. Han var selv en artig og, som det synes, religiøs Mand. Da vi havde læst til bords, saa vel som og siden fra bords, giorde han som en velsignelse og tillige med et kryds med fingrene mod os. Han sagde mig ellers, at Toldkammeret havde været meget fortrydelig, at ieg ikke havde kommet op paa Toldkammeret og meldt dem at ieg var ankommet med Vagtskibet, som han selv mente burde være saaledes, da de ellers ikke kunne vide hvad for et Skib der var  Vagtskib. Ieg svarede ham, at der ikke var den ringeste Ordre for samme, vidste heller ikke de havde fornøden at kende til Vagtskibet, som det  ikke havde nogen Kommunikation med, men om saadant i Tilfælde var fornøden, saa var Vagtskibet stedse kendelig fra alle andre, formedelst det blaa Flag det saa ofte til Signal for Skibene havde paa Toppen. Lous var og paa min Side. Egentlig var det kun Etatz Raad Putcher der havde været Chirurgus hos Enke-Dronningen, der paastod saadant, etc. Om Eftermiddagen spatzerede til Snedkerstenen med Lous og drak The der. Skrabet og lapsalvet Skibet i Dag med tynd Tiære om styrbord.

Den 28. April 1770. Morgen Kl. 3½ blev skudt et skarpt Skud fra Kronborg formedelst der var disserteret nogle Soldater derfra, sendte en armeret Chaluppe ud for om muelig at antreffe dem. Skrabet og lapsalvet bagbords Siden i Dag. Commandeur Lous var ombord hos mig i Dag. Kunde tydelig høre der blev skudt fra Escadrens paa Kiøbenhavns Reed og telle svaret et Skud.

Den 30. April 1770. Vevlede – giorde Finkenetterne i Stand, etc.

Den 1. Maj 1770. Eftermiddag lod Travallie Chaluppen tage en Dansk Westindiens Fahrers Vager ned. I Dag begyndte at skyde paa Vagt Aften Kl. 10 og af Vagt Kl. 2.

Den 2. Maj 1770. Hørte man afskiød en Mængde Flinte paa en Gang paa Hammer Møllen, udentvivl for at probere dem, der syntes som en Torden.

Den 3. Maj 1770. Morgen Kl. 7 saae den Danske Escadre kom seylende Syden for Ween Nord paa; mod Middag da den kom nær, tog ieg ombord paa Admiral Skibet, og forblev der noget da den braste op i Sundet. Admiral Kaas bad mig tage hans Svoger General Adjudant  med mig og lade ham sette i Land, som var seylet ned med fra Kiøbenhavn. Kaas syntes meget betenksom han havde lugt Ordre som man sagde, men Meeningen var at han skulle slutte Fred med Algier, og i Fald den ikke vilde, bombardere Byen, hvortil han havde to Bombardeerer, men som ikke meget vilde forslaae. Wleugel som havde taget sig paa at være Næst-Commanderende under Becker der ombord, som var ham foretrukket, og som ingen af os andre havde vildet, forekom mig nedslagen, og bad mig meget traurig Farvel. Escadren bestod af fire Orlog-Skibe, to Fregatter, to Bombarderer, en Brig og et Transport Skib eller Fløyte med Vimpel. Eftermiddag Kl. 2 passerede Escadren Kronborg og Saluteret med StO Vind, Merseyls Kuling og sterk Syden Strøm. Skrev strax Collegium til og raporterede samme. Saa ofte der var noget meere end almindeligt Nyt, skrev tillige Laurvig til aparte ifølge hans Ordre, men aldrig allene, naar det var noget Collegiet og burde viide. Ieg haver kuns liden Troe til at denne Algierske Expedition vil lykkes. v. Pens. Detach. No 10, S: Vol 2 p. 644.

Den 4. Maj 1770. Kl. 4 tog Trommestokkene ned og satte Bramstængerne op igien. Om Aftningen saa det Holsteinske Regiment kom ved Strandbreden marcherende til Helsingøer som Scholten havde, og der skulle ligge i Garnition i Stædet for det Oldenborgske, det var inmarcheret Dagen tilforn. I Kiggerten kunde ieg kiende Officererne.

Den 6. Maj 1770. Efter aftale med Lous tog om Eftermiddagen i Land til Helsingøer, vi spatzerede til Marienlyst, besaa Haven og alleerne opp paa Bakken, hvor man gaar ind til Slottet i 2den Etage, etc. Vi spiste om Aftenen til Sprunks, formedelst Kuling og Storm maatte ieg forblive i Land hos Sprunks om Natten.

Den 7. Maj 1770. Om Formiddagen besaa Kronborg Slot. Gemakkerne, Kirken, Kongesalen som kaminen er i, ved hvilken Kong Carl Gustav varmede sig da en marmorsten faldt ham i Hovedet fra Væggen med C4 Navn paa. Saa alle malerierne og paa Slottet, etc. Besaa og Batterierne paa Volden, mærkværdige Canoner, Skiægge, Biørnene, etc.  Var oppe med Lous  i det yderste Taarn ved flagbastionen, hvor nu blev indrettet Vinduer med polerede messinglamper indenfor, for Skibe der efter om Natten kunne løbe ind paa Helsingøers Red. Spiste til Sprunks om Middagen, om Eftermiddagen gik til Snedkerstenen og tog ombord om Aftenen.

Den 8. Maj 1770. Udeblev en Opløber, som kun havde Tilladelse en Dag at være i Land og formodentlig desserteret.

Den 9. Maj 1770. Eftermiddag Kl. 6 lod Chaluppen lægge sig armeret ved Kastellet da en Del Skibe lettede for at gaa nordefter, hvor den desto hastigere og vissere kunne komme ombord paa de Skibe der mulig blev skudt efter, formedelst de ved strygningen havde forset sig.

Den 10. Maj 1770. Tørrede Seyl i Dag. Om Eftermiddagen tog i Land til Helsingøer, det var bededag, hørte Prædiken i den store Kirke af Hr. Hallo. Spatzerede derefter i Skoven af Konge Vejen 2½ Fierding-Vey ad Fredensborg til, gik derfra igiennem Bondebyen Rordam til Borup og drak The der, derfra ad Snedkeersteenen til Helsingøer og tog ombord.

Den 12. Maj 1770. Skrev Collegiet og Holmens Cheff til om desserteuren.

Fregatten HVIDE ØRN – Ordre om at sejle til Bornholm

Den 15. Maj 1770. Var i Land heele Dagen i Helsingøer, spiste til Sprunks, Lous var hos mig, da Capitain Wintherfeldt, Greve Laurvigs Adjutant, var kommen Reysende fra Kiøbenhavn for at sige mig fra Greven, ieg maatte holde mig færdig at seyle til Kiøbenhavn, for der at tage imod en ekspedition til Bornholm, hvortil paa min Fregat en Commission skulle sendes tillige med 1500 Mand soldateske i mindre Fahrtøyer, da indbyggerne ved at beraabe sig paa deres gamle privilegier havde vægret sig for at betale nogle paabudne skatter. Commissionens medlemmer var Geheime-Raad Juul Wind, Conferentz Raad Stampe, Stiftamtmand Scheel. Ieg maatte tillige strax reqvirere alt, hvad ieg fandt fornøden dertil, og især hvad der kunne behøvet nyt eller til at komplettere og i standsætte fegatten med. Capitain A. Bille, som laa med Vagtskib paa Kiøbenhavns Red, nemlig Fregatten Wildmanden paa 18 Canoner, skulle komme og løse mig af, da ieg kunne saa snart ieg blot kunne syne ham  strax gaa sajl. Men at Fregatten skulle gaa til Bornholm maatte paa ingen Maade endnu vides. Om Aftenen fik Collegiets Ordre, at gaa Seyl til Kiøbenhavns Red og indtage Vagtskibets Post der paa Reden, naar Bille kom og løste mig af her, og at bytte instruktioner med hinanden, naar han kom og Indtog min Post. Bille var ellers ældre end ieg, og med rette som den første Post skulle lagt her i Sindet, men da han var gift ønskede han helst at forblive ved Kiøbenhavn. I Henseende til at istandsætte Fregatten, da ville ieg ikke omtale at Fregatten var meget maadelig i Stand til at gaa til Søes især og med en saa anseelig Commission, da den hele næst forrige Vinter, havde været som ordentlig tilsat paa Kastelspynten, da H. Frisch havde den, og lagt der bestandig indefrossen, uden at have været kiølhalet siden, men da baade Holmens Cheff og Collegiet var selv vidende derom, troede ieg ikke det tilkom mig at tale deromm. Men vagtskibene plejede aldrig at sendes til Søes, hvorfor man havde troet vel at kunne lade det ligge paa en Red i hvor slet det mulig end kunne være, og ikke havde ville foretaget en bekostelig Kiølhaling med det førend dets Tour var. Denne ekspedition skulle ellers være en Grace af Laurvig, at ieg skulle have samme, da den ellers tilkom Bille som ældre. Lod strax sætte Vant og Stag til at seyle paa, fylde Vand og hente Øll, tog de syge ind fra Hospitalet i Helsingøer, der ikke havde smitsomme Sygdomme, tog og toldinspecteurens Jolle-roere ombord, som de stedse plejede at have fra Vagtskibet. Saa laternen i Formiddag indvendig paa Kronborg, som nu var færdig til at anstikkes, da Lous nu rejste til Kiøbenhavn igien. Var hos Capitain Lütken og Justitz Raad Brickvald i Dag.

Den 16. Maj 1770. Lettede Varpankeret som var kattet til Tøyet, og giorde alt klar til at seyle.

Den 17. Maj 1770. Lettede Tøy-Ankeret, vandt ind paa Daglig-Touget til halvtoug, lagde pligten paa rælingerne, fyldte Vand, etc.

Den 18. Maj 1770. Slog Stoer-Seylet under, satte Stænge-Vandter og Bardoner, etc.

Den 19. Maj 1770. Var færdig med alt og blot vented Billes komme.

Den 20. Maj 1770. Formiddag skilte en Sag ad imellem en svensk Skipper og hans Folk, som i Nat havde sat sig op imod ham, en af dem fik Tamp for Canonen af 2 quarteermestere, hvormed Skipperen var tilfreds. Var i Eftermiddag i Land i Helsingøer, gik til Snedkerstenen, derfra til Borup og i Skoven, derfra til Dalsborg, Skoterup, Snedkerstenen, saa ved Dalsborg Fregatten Wildmanden nu kom ansejlende fra Kiøbenhavn. Kunne ikke med laber Kuling, da ieg tog fra Borde syne ham fra Toppen, tog strax ombord, og ombord til den, da den Eftermiddag Kl. 5½  gik til Ankers syden for os, en sydenvinnd med Bramseyls Kuling havde hastig ført ham ned. Nu sagde man det hastede ikke saa meget med ekspeditionen som før, da man først skulle have en og anden Efterretning førend man ville bruge Magt. Gav Bille en og andre Efterretninger Skriftlig Posten her angaaende som han bad om, og byttede instruktioner med ham.

Den 21. Maj 1770. Var Vinden SSO og SO med rebet Mærsseyls Kuling og Mærsseyls Kuling med tyk Luft og Regn-Bøyer, og Sydenstrøm. Fik Lodsen Anders Clemensen som Bille havde haft i gaar ombord til mig.

Den 22. Maj 1770. Morgen Kl. 8 gik Seyl fra Helsingøer med en Østlig Laring, buxerede meget men mod Middag maatte ankre igien under Ween for contraire Vind af Syden med liden Laring og sterk Syden Strøm. 

Den 23. Maj 1770. Lættet om Morgenen Kl. 5½ og gik Seyl med en liden Laring af WNW og ankret Formiddag Kl. 10 paa Kiøbenhavns Reed uden for Trekroner. Tog i Land og meldte mig til Admiralitetet og til Grev Laurvig, som ikke var til stæde. Fik strax samme dag Admiralitetets Ordre, at aflevere til Cheffen af Hukkerten Femeren Premier-Lieutenant Bielke Instructionen for Bagtskibs Cheffen her paa Reeden, og da ieg var destineret til at skulle overføre Commisarier til Bornholm, saa skulle ieg besørge Fregatten provianteret og bemandet som til et Søe-Tog, og forblive liggende paa Reden, indtil nærmere forholds Ordre.

Den 24. Maj 1770. Morgen Kl. 5 giorde Signal for Femeren at sende os sin Travallie Chaluooe til at varpe. Lættet Anker førte et Varp ud paa tre Cabel Længde Wester ud for at komme nærmere ind ad Revsalingen. Middag Kl. 12 lod Tøyankeret falde uden for Trekroner i Renden paa 8 Favne Leer-Grund. Kl. 1 foer Lodsen fra Borde.

Den 25. Maj 1770. Indskar Bramseyl og Læeseils Gods, fyldte Vand og hentet Øll. Paa Fransk Comoedie i Aften, da man opførte Tragoedien Mahomet af Voltaire, etc.

Den 26. Maj 1770. Sendte en Under-Officer og 10 Mand ind til at tage imod Proviant, fik Vand ombord og 15 nye Folk ombord som skulle fare med Skibet. Saae adskillige Kunstnere i Dag, en Spanier, den saa kaldte lille Engelænder, etc. giorde deres Kunster med Voltigeren, etc. paa Comoedie Huuset. Spillede og Den fortryllede Ring, etc.

Den 27. Maj 1770. Om Morgenen Kl. 3½ døde Enke-Dronning Sophia Magdalena i sit 70 Aar. Man ringede strax om Middagen fra 5 til 6 første Gang. Satte vaterstagene samt Vant og Stag tillige med Stænge Vandterne og Bardoner at gaa til Søes med. En Matros og Opløber, so i 3 Dage og Nætter havde sat i Bøyen og faaet Tamp for Canonen i 2 Dage kom fri i Dag, befriet for sidste dags Tamp.

Den 28. Maj 1770. Efter Greve Laurvigs Begiæring var ieg hos Geheime-Raad Juul Wind for at lade ham som den første af Commissionen vide, at det var mig, der commanderede den Fregat, der skulle overføre dem, og om han begiærede nogen særdeles Indretning i Skibet for sig og Commissarierne, sagde ellers at Cahytten og de 2de bedste Kamre paa Skandsen skulle blive til deres Tieneste, han var meget høflig, forlangte intet og sagde ieg indrettede altbedst selv eftersom det kunne blive efter Skibets beleylighed. Fik Vand i Dag og havde Folk inde ved Provianten, etc. Da ieg om Aftenen kom om Bord Kl. 8 var det stille med vestlig Laring, men snart efter fik stærk Kuling af østlig Vind, Mærsseyls Kuling og rebet Mærsseyls Kuling af ONO. Efter at have stukket paa ¾ Toug drækkede Skibet Kl. 10 om Aftenen uformodentlig ind ad Revshalen til, og uventet fik vi da strax fra 8 Favne 5 Fod, lod strax dagligankret falde paa 5 Favne sandbund og stak paa halv Toug. Kl. 10½ strøg Stænger og Raaer, bougede pligten af. Om Morgenen erfarede det var Svanegrunden vi havde Slag af, og at Lodsen ey heller denne Gange havde lagt os vel.

Den 29. Maj 1770. Begyndte strax at lette begge Ankrene og varpede os hen paa et bedre Sted fra Grunden, og fortøyede der med begge sværankrene, havde 6 kv. paa daglig Ankere og ¾ paa Tøyet.

Den 30. Maj 1770. Morgen Kl. 4 satte Stænger og Raaer op igien, satte Stænge-Vandter, Stag og Bardoner. Kl. 8 kom Konge-Baaden Svanen med 8 Fade Kiød og Flæsk, 37 Fade Øll, 11 fjerdinger Smør, 2 Tønder Brændeviin, 12 Tønder Gryn, 4 Tønder ærter,1 Skippund og 1 Lispund stokfisk og en stor Del haardt Brød til Mandskabet. Losset og 19 Fade Vand. I Eftermiddag var ieg paa Friederichsberg. Kongen var paa Nye Holm i Formiddag.

Den 31. Maj 1770. Kl. 5½ Morgen indsendte 13 Mand og 2 Under-Officerer til at hente Seyl og bænde til os. Eftermiddag Kl. 2 kom mastemagerne for at eftersee vores Master og Rundholter. Losset 10 ¼ favn brænde af en Baad i Eftermiddag.

Roede i Land i Formiddag med NW med en 2 rebet Mærsseyls Kuling og stærk nordenvande, en stærk byge kom og med sin Sø kastet os alle Aarerne af tollegangene, saa at vi nær havde drevet ind i Trekroner, var 1½ Time om at komme Trekroner forbi. Om Eftermiddagen saa ieg Enke-Dronningen paa Parade-Seng med bar Ansigt. I Dag blev Thurah, Kruse, H.H.Stibolt, Capitainer fra 8de Marts af. T.E.Stibolt og U. Kaas var forhen bleven Commandeur-Capitainer fra samme Dato af.

Den 1. Juni 1770. Formiddag Kl. 11 kom Konge Baaden Biørnen ombord med et nyt Stæl Vahre Seyl, da de som vare under Raaerne ikke vare i Tilfælde paalidelige. Men ikke uden yderste Nødvendighed maatte bruges.

Den 2. Juni 1770. Eftermiddag lempede 50 Baglast Iern forefter. Kl. 8 med stille Veyr eftersaae Skibets Amning som var Agter 14 Fod, 10 Tommer, for 13 Fod, 4 Tommer. Styrlastet 1 Fod 6 Tommer.

Den 4. Juni 1770. Satte Slut Maatter og Brass Matter paa, og alle Stæder klædte for Skamfiling. Saae atter i Dag Dronningen paa Parade-Seng.

Den 5. Juni 1770. Slog Blinden og endel Stagseil under i Dag. En Mand blev og ombyttet i Dag af Skibets Mandskab.

Den 6. Juni 1770. Blev Holmens Cheff Commandeur W. Kaas Kammer Herre.

Den 7. Juni 1770. Tørrede Seyl. Da ieg i Formiddag gik igiennem Færgestræde til Holmen, paa venstre Side paa Fortoget, faldt fra en Loftsluge nogle svære Stykker Brænde ned som vare blevne ophidsede, hvoraf et strøg mig med stterk Force paa den venstre Arm og ned af Kiolen, uden at ieg i det første Øyeblik vidste hvad der  tog mig saa sterk ved Armen. Det var et 4re Etage Huus op imod Enden af Gaden, man havde hidset Brænde op i, fra en Vogn som just var bleven tom, da ved Forseelse sidste Gang, da man skulle tage Brændet ind af Loftslugen nogle Stykker vanglede ud af Touget fra dem, etc.

Den 8. Juni 1770.  Saa Enke-Dronningen under castrum doloris om Eftermiddagen.

Den 9. Juni 1770. Ombyttet en Mand paa Skibet. Saa atter i Dag Dronningen paa castrum doloris om Eftermiddagen. I Aften pumpede lens med 200 dobbelte Steeg.

Den 11. Juni 1770. Tørrede Seyl. En Mand blev sat i Bøyen som var bleven længe i Land uden Tilladelse. I Eftermiddag lapsalvede Skibet udenbord og sværtede i Vand-Gangen.

Fregatten HVIDE ØRN – Sørgeskud for den døde Dronning

Den 12. Juni 1770. Hørte trauerconsert  af Sarti i Frue Kirke, som skulle musiceres over Enke-Dronningen, der var 2de kor, et i hver Ende af Kirken, etc. I Dag fik Collegiets Ordre, at naar Dronningen i Morgen blev udført her fra Staden , og ieg hørte fra Fæstningens volde at canoneres, skulle ieg og begynde at skyde sørgeskud efter den 840 § i Søkrigsartiklerne. Om Aftenen Kl. 7 kom en dansk China Fahrer nordfra her paa Reden.

Den 13. Juni 1770. Blev Enke-Dronningen  om Aftenen bortført her fra Staden til Roskilde med sædvanlig Ceremoni. Ieg saa først Illuminationerne rundt omkring, da ieg Kl. mod 10 tog ombord. Det var en rebet Mærsseyls kulng af WNW med Regn-Bøyer, nordenstrøm, saa at Skibet laa opsvajet tværs om denne stærke Vind, saa at Skydningen der ved ville have nogen vanskelighed. Strax ved spæems opgang i Dag var Flag og Giøs bleven strøgen paa halv Stang og tillige med alle Raaerne bragt i kryds og Pik. Lod sætte Vand i brandspande stedse klar paa Dækket. Aften Kl. 11½ da man begyndte at skyde halve minutskud, men formedelst Vindens Force, for Ilden og gnisterne fra den Side Vinden kom ind, stedse ind fra Canonerne over hele Skibet, saa uagtet det var tildækket alle Steder med luger og presseninger der var giort vaade, sattes der og ofte blot ved et Skud Ild paa 2 a 3 Steder i Skibet, især i røsterne og andre kroge man mindst ventede, ofte endog i mærserne og neden under samme, etc. Saa at vi havde nok at giøre for at iagttage den og strax faa den slukket især imod Slutningen, da Kulingen tiltog formedelst samme, og for især at skyde fra den Side som ikke gav Ild i Skibet, medtog Skydningen med de 81, 12-pundige Canon-Skud nogen mere Tid end den ellers skulle og varede til hen imod Kl. 1, da arkelifolkene næsten aldrig kunne blive færdige paa ½ minut med tillige at vogte og iagttage Ilden. Det saa ellers artig ud og tilfulde som vi legede med Ild samme Nat, thi naar vi iblandt havde Ild paa 2 a 3 Steder i Skibet, skiød vi strax efter et Skud igien for endnu med samme at faa Ild paa et par nye. Nogle i Byen forsikrede mig ellers, at disse idelige minuskud at høre, synes at skikke sig vel for sorg og giorde en god virkning.

Den 14. Juni 1770. Tiltog Veyret haardere Formiddag Kl. 7 blæste det en Underseyls Kuling af WNW. Kl. 8 strøg under Raaerne og braste Mærseraaerne efter Vinden. Veyret tiltog Kl. 9 strøg begge Stængerne. Kl. 10 havde en Storm af NW med svære Bøyer. Veyret vedblev hele Dagen, og nogle Timer over Midnat. Havde China Fahreren strax forud for os, der saaledes var drevet imod os. Vores dagligtov havde og dræget med.

Den 15. Juni 1770. Formiddag Kl. 6 satte Stænger og Raaer op igien, samt satte Stænge-Vandter og Bardoner.

Den 16. Juni 1770. Skuret Skandsen, Cahyt og Kamre, fuldte Krudt i Nat til 12 Skud af 12 Pund.

Den 17. Juni 1770. Fik en ny Opløber om Bord i steden for en anden som avancerede til Matros.

Den 18. Juni 1770. Formiddag Kl. 8 fik Medicin-Kisten ombord. Aften Kl. 10 fik en Baad ombord med 24 Fade Øll, det havde blæst haardt i Dag af rebet Mærsseyls Kuling af NW saa den ikke før kunne komme om Bord.

I Dag fik en ny admiralitetsordre at imodtage de Kongelige kommissarier, melde mig til samme, som nu var Geheime-Raad Juul Vind, Stift-Amtmand Scheel og Conferentz Raad Braem, og at rette mig efter deres gørende Disposition, etc. og blev mig der i tillige cumuniceret, at 2de lukte Kongebaade fra Holmen blev medgivet at følge med Fregatten, dels for at indtage Commissionens Bagage, og dels for at bruges til Kongens Tieneste. Disse Fahrtøyer var Jagten Ebenetzer og Konge-Baaden Maagen. Ieg meldte til Commissionen at have faaet denne Ordre. Second-Lieutenant Løwenørn fik og Ordre i Dag at fahre med Fregatten som yngste Officer. Havde forhen faaet et nyt Bemandingsreglement dateret 15. Maj som tilholdt 2 Lieutenanter, 1 Proviantskriver, 1 Sekondmester, 1 Kahytskok, 1 Tiener, Overstyrmand, etc. I alt prima Plan 124.

Den 19. Juni 1770. Tørrede Seyl. I dag kom Ober Styrmanden Olle Esbensen, og Seylmageren ombord om Formiddagen. Lættet i Eftermiddag Daglig-Ankeret og laae paa svay for Tøyet. Commissionens Gods blev ført ombord paa Kongebaadene i Dag, og ieg gav dem i Dag Skriftlig Ordre med første gode Vind naar de havde indtaget samme Gods tillige med Domestiquer, strax at forseyle til Rønne paa bornholm, og der forvente Commissionens Andkomst. Man vilde ikke udlade dem igiennem Bommen føren de forviste en saadan Ordre. Aften Kl. 8 kom Lieutenant Løvenørn ombord, han logerede til Conferentz Raad Braems. Nogle gamle og uerfarne Folk bleve og i Dag afløste af bedre.

Den 20. Juni 1770. Formiddag Kl. 5½ kom Dragøe Lods Jacob Præst ombord, i Dag bleve atter nogle Folk afløste. Det var stille og laber i Dag af SSW med sterk Syden Strøm.

Den 21. Juni 1770. Ligeledes stille og laver af SSO med stærk sydenstrøm. At det havde været saa længe med Commissionens bortgang gav man til Aarsag Dronningens dødsfald, og at alt skulle have stilstand til hendes Begravelse, enhver ser let hvor gyldig denne Aarsag kan være. Ieg har derimod hørt for vist, at da Professor Koefoed Anker, der selv var en bornholmer hørte, at man ville gaa til yderligheder med hans landsMænd, hos hvilke han stod i megen anseelse, tilbød han sig at reyse forud alene derhen, da han ikke tvivlede paa, at han jo nok med det gode skulle persuadere dem forud til det Regieringen paastod, og at altsaa magten ikke havde nødig at bruges, men blot en Commission for engang for alle at regulere alt, dette blev antagen, og K. Anker havde nu alt opholdt sig der og givet Efterretning, at alt var i god Orden og Commissionen kunne komme naar den behagede. Premier-Lieutenant Just Bille laa ellers færdig paa Reden med en orlogshukkert, som skulle fulgt med, om det havde kommet til alvor.

Fregatten HVIDE ØRN – Afgang mod Bornholm

Den 22. Juni 1770. Formiddag giorde rent Skib og lagde Køyerne i Finkenettet. Kl. 1 tog dem formedelst Regn ned igien. Eftermiddag Kl. 1½ fik eftere et stærk tordenskrald en laber Kuling af nordlig Vind, da ieg tog i Land for at lade Geheime-Raad Juul Wind vide det, der strax bekendtgjorde de andre det. Fru Juul Wind græd, en liden Datter han havde ligeledes. En liden Søn gik og i Haugen. Hele Commissionen kom paa Toldboden Kl. 4½ og strax efter tog ombord med min Chalup tillige med deres sekretetær, Secretair Træschou i Højesteret. Kl. 5 kom den ombord, ieg lod skude 7 Canon-Skud, da Juul Wind var Ridder af Dannebrog. Vinden var da liden Laring af NNO. Indsatte Chef-Chaluppen og begyndte at lette. Dette er ikke ubelejlig at gaa Seyl til Bornholm om Aftningen, da man har fri sejlads til Natten. Kl. 6 var let, satte Bramseyl og alt til for at komme Drogden ud førend Natten. Kl. 8 gik Vinden til NO med Bramseyls Kuling. Kl. 9½ peylede Dragør i NWtN½N ¼ Miil. Kl. 10 peylede Dragør i NtW½ Miil. Lodsen gik fra Borde, da vi var passeret Dragør Tønde, og ieg skrev Collegiet til med ham. Commissionen sendte og Breve med ham.

Den 23. Juni 1770. Formiddag Kl. 4 peylede Falsterbo i NO½N. Kirken paa Stevns i WNW ¼ W. Holdt da Cours OtS. Vinden var Norden og NNO Bramseyls-Kuling og laber, graa Luft. Loddet ofte i Nat fik 9, 8, 10, 11 Favne, sandbund. Var ikke nere i Nat, da Veyr og Vind var tvivlsom, hvad det ville blive til, var og mørk maane, Oberstyrmanden var og en gammel eller fordrukken maadelig Mand, der kuns havde liden kenden. Kl. 12 peylede Ystad i NtO ½ Ø 2½ Miil. Kl. 4 var Coursen østen fra peylede 8½ Miil. Kl. 3½ fik Bornholm at se. Det var aldeles stille hele Eftermiddagen. Aften Kl. 9 nordenvind, Bramseyls Kuling. Kl. 9½ peylede Hammershus i østen 3 Miil. Kl. 10 saa Rønne, men som det begyndte at kule frisk af Norden, der var tværs for Chaluppen, og der var langt at ro, holdt ieg det ikke raadelig at lade Commissionen i Aften gaa fra Borde, da Mørket nu og faldt paa, især da ingen Lods endnu kom ud til os, og om det skulle kule mere op. Gehejmeraad Juul Wind havde taget sig paa at spise Commissionen, men da han endnu ikke havde faaet sine Sager i Stand, og han kun ville give dem kold Mad til Middag, og som han sagde til mig, bad ieg dem alle spise med mig Middag, som de med Fornøyelse tog imod.

Den 24. Juni 1770. Havde loddet hele Natten, i hvilken det var meget stille, og faaet 25, 22, 20 12 Favne, slik. Formiddag Kl. 3½, da vi fik liden Laring af nordlig Vind, satte alle Seyl til, og holdt indefter ad Borringholm. Kl. 5 saa Rønne igien havde det fra os i SO omtrent 2 Miil, holdt langs ned ad Landet til Rønne. Kl. 6 satte Chef-Chaluppen ud og giorde samme klar. Kl. 7½ braste op en halv Miil Norden for Rønne for at lette indroningen, strax efter for Commissarierne fra Borde, ieg lod Lieutenant Løwenørn gelejde dem ind. De ville ikke tillade der blev skudt ved deres Afgang, en bekendt Mand var med i Chaluppen for at vise om behøvedes indløbet til Rønne, da Lodsen ikke var udkommen. Travallie-Chaluppen fulgte og med med domestikker og Gods. Juul Wind havde taget en kokkepige med til at lave Maden for Commissarierne i Land, der var fulgtes med Konge-Baaden. Kl. 9½ braste fuld og vente fra Landet, Kl. 11½ vendte ind ad Landet igien. Kl. 12 kom begge Chalupperne tilbage fra Rønne igien. Vinden havde stedse været laber Bramseyls Kuling af NNO Vind. Satte Chaluppen ind. Peylede Rønne i OtS ¼ sydlig mod en Miil. Kommissarierne var komne til Rønne Kl. 8½. De 2 Kongebaade som var bortgaaede nogle Dage i forvejen var først i Dag ankomne til Rønne nogle Timer forud. Da ieg skulle igien afhente Commissionen fra Bornholm, men det ikke kunne vides hvor hastig den kunne blive færdig med forhørene og dens hele Arbeyde, havde ieg forspurgt mig hos den, om den ville, ieg bestandig skulle holde det krydsende uden for, eller og ieg kunne løbe ind i den strax ved værende Havn paa Øen Christiansø, hvor i nogle Timer ved expres strax kunne haves Bud til mig, etc. Men den ville ikke paa nogen Maade give sin Mening til kende hverken i Henseende til det ene eller det andet, men formente omtrent en Maaned kunne medgaa til deres Forretninger, overlod ellers mig som Sømand hvad ieg i den Faldet holdt for det bedste. Ieg holdt da skibsraad af Officererne, Styrmanden og nogle Under-Officerer og proponerede ovenmeldte for dem. Det syntes enstemmig, det var bedst saa længe at forvente i Christiansø sikre Havn, som ieg og bifaldt i betragtning af, at dels med en haard vestlig vinnd kunne vi blive saa langt fordreven østerpaa, at vi mulig ikke let kunne krydse os hastig op igien, naar Commissionen just var færdig, og ønskede Hiemreysen, dels og at Fregatten samt alt den takkelage ikke var i Stand til at udholde nogen lang krydsen og mindre Stormen, som dog i en saa lang Tid rimelig kunne indtræffe, dens Touge heller ikke i Stand til at afride Stormen under Bornholm med saadan mere, ieg besluttede da nogle Dage at ville holde det krydsende ved Landet, og dersom Commissionen ikke i den Tid skulle sende mig noget Bud, at Fregattens Nærværelse kunne være fornøden, da at indløbe i Christiansø.

Eftermiddag holdt langs Landet nordom. Kl. 4½ peylede Hammershus i ONO, 1 Miil fra os, Kl. 8 peylede det i OtS ½ S 3 Miil. Havde og i Nat været oppe, ieg havde ellers taget mig det officerskammer lige for Trappen under Skandsen om bagbord, men flyttede nu ind i mit Kammer i Cahytten igien, som Juul Wind havde haft. Da Cahytten havde været til Samling og Tieneste for dem alle om Dagen. Scheel laa ellers i styrbords kammeret paa Skandsen og Braem i det bagbord, men da Braem var en stor og før Mand, klagede han det var meget for lidet for ham, men der var intet bedre.

Den 25. Juni 1770. Krydsede uden for Bornholm Formiddag Kl. 7. Peylede Hammershus i StO ¾ Miil. Kl. 8 fik Christiansø at se fra mærset i SO½ østlig. Eftermiddag Kl. 4 peylede samme i SOtO 3½ Miil. Kl. 8 peylede Hammershus i StW ½ W ½ Miil fra os.

Fregatten HVIDE ØRN – Christiansø

Den 26. Juni 1770. Morgen kl, 4 peylede Christiansø syd fra os 1 Miil, Hammershus i WSW. Eftermiddag Kl. 8 peylede Christiansø i SWtW½W og Hammeren Vest fra os, skiød samme Tid et Skud efter Lods fra Christiansø, Kl. 9½ kom Lodsen ombord.

Den 27. Juni 1770. Om Morgenen holdt tæt under Christiansø. Formiddag Kl. 9 komm 5 joller ud fra Christiansøs Havn for med det stille Veyr tillige med Travallie-Chaluppen at bugsere os ind i Havnen, spændte strax alle 6 Fahrtøyer for, havde Havnen eller Øen fra os i NWtW ½ nordlig. Opgav Underseyl og strøg Mærsseylene. Kl. 12 kom til Ankers i Havnen. Skibet blev strax med Kabel Touge agter og for i Land efter lodsens anordning svinebunden. Commandanten lod strax ved en Officer gratulere vores Ankomst, og om Eftermiddagen var ieg tillige med Officererne i Land og giorde Commandanten, Commandeur Capitain Stibolt, Capitain Wulfsen, etc. Visit. Var og oppe paa Øen og besaa Haverne etc. der. Var fortøyet Eftermiddag Kl. 3. Pumpede om Aftenen med 200 dobbelte Steeg.

Den 28. Juni 1770. Spiste om Middagen tillige med Officererne i Land hos Commandanten efter Invitation, etc. Capitain Wulfsen og hans Frue spiste der og, hun var en Datter af Commandanten og en artig, snaksom Kone. Han var en god mathemathiker.

Den 29. Juni 1770. Om Morgenen tidlig sendte et lodsfahrtøy til Gudhjem paa Bornholm med Breve til Admiralitetet og til Commissionen eller Commissarierne, etc. samt tillige for at kiøbe Proviant, Lieutenant Løwenørn bad om at følge med til Commissarierne. Formiddag Kl. 5 begundte at lægge krydsningerne om paa Vullingen, som var løs, samt sætte vaterstag, mantelstag, fokkestaget, etc. fortøyede om i Land med Kabel Touge i Dag. Baadsmandsmath Jens Nielsen var i Bøyen i Dag fra 12 til 6 for fuldskab.

Den 30. Juni 1770. Satte UnderVant og Stag i Formiddag for og agter. Om Eftermiddagen gik begge Øerne rundt og besaa Batterierne, samt den nylig anlagte nye stenKiste i den nordre Havn til beskyttelse for nordenvind.

Den 1. Juli 1770. Var i Kirken paa Christiansø og hørte Præsten hr. Net prædike. Om Eftermiddagen gik til Christiansø rundt alle Vegne ved Strand-Kanten.

Den 2. Juli 1770. Kom jagten Ravnen herind fra Kiøbenhavn.

Den 3. Juli 1770. Fyldte Vand hele Dagen med travaljechaluppen 4 Fade af Gangen. Spiste i Aften hos Commandanten.

Den 4. Juli 1770. Havde Køyerne i Finkenettet, giorde rent Skib og Folkene excercerede med Canonerne, hvilket ellers tit havde Sted, naar Leylighed gaves dertil, ligesom og at lægge plattinger, sejsinger, etc. spinde skibmandsgarn, med andet skibsarbejde.

Den 5. Juli 1770. Formiddag var paa Græsholmen, hvor endnu saas Rudera af en Fæstning eller fortificering, der skulle været, saa en Haab edderfugles eller som man der siger, aaboers reder, disse Fugle fredes meget der, da deres fjer er en sportel for Commandanten, der var Æg og under i samme. Bekendt er det, at disse Fugle plukker dunene af sig til deres reder, som man da 2 Gange tager fra dem, indtil de sidste Gang næsten haver plukket sig nøgne. Formedelst fredet er de meget tamme, de kan længe dukke under Vandet efter deres føde, og kommer op igien paa et lang fra værende Sted. Det var en Fornøyelse den Mængde reder her alle Steder var. Var paa Kirkegaarden, paa Tat en klippe vesten der for, hvor man om Vinteren fanger sælhunde. Var og paa Østerskiæret, Præsteskiæret, etc. Roede rundt om alle Øerne. Om Aftenen spiste hos Capitain Wolfens, Løwenørn kom tilbage i Eftermiddag. Fik med ham Brev fra Commissarierne af 3. Juli, som melder deri, at de mente d. 13. Juli at kunne tiltræde Hiemreysen.

Den 6. Juli 1770. Besaa Kirkegaarden, hvor man i Begyndelsen ikke havde haft Iord nok til at kunne begrave sine døde i, da som bekendt Christiansø bestaar af en klippe, hvorfor man, naar man ville have Iord, maatte føre samme fra Bornholm. Men ved en anordning bestandig og omhyggelig at skal gemme alt sit fejeskarn, aske, etc, ja selv af priveterne, er man nu nogenledes forsynet med Iord, endog til smaa haver, da enhver Soldat endog maa anlægge en saadan liden ved sit Hus, af hvad skarn og Iord han kan skrabe sammen dertil, etc. Paa Kirkegaarden laa 5 a 6 kommandanter begraven, Hirschnach, Pøyker, Neuspitzer, Volrat, etc. Neuspitzers Grav var i alle maader ikke anderledes end en af soldaternes. Oberst Hofmann der imod, den første Commandant paa Øen, havde en aaben Begravelse, hvori han tillige med hans Frue stod, samt en Capitain-Lieutenant Bille, der i krigens Tid fra Flaaden var hensat. Da laaget paa Hofmanns Kiste var løs, blev det optagen, og saa man ham deri at ligge gandske hel og indtørret uagtet nogle og 90 Aar siden hans Begravelse, han var vel klæd, et rørende og indtagende Syn for mig at se, og som den nærværende Tid oftere burde stræbe efter at kunne give efterkommere. At han saaledes har ladet sig indrette en aaben Begravelse, har mulig nøden til dels tvungen ham til, da det uden Tvivl har været i de Tider, da der ikke var Iord til at lade sig begrave i. Besaa og alle Batterierne, Gyldenløves, Sehesteds, Bielkes, Juuls, Coucherons, etc. Spangs, etc. Saa klippen, den saa kaldede Jomfru Gallie, formedelst man fandt et Fruentimmer hænd der, da Øen blev taget i besiddelse, etc. Saa det store Taarn som har    -pundige Canoner, Zerpentiner, etc. Fyldte Vand i Dag og saaledes stedse holdt vores fand fyldt. Lod i Dag Commandanten og hans Frue, Capitain Volfen og hans Frue tillige med alle de fornemste i Byen indbyde til at spise hos mig i Morgen paa Fregatten. Men Commandanten, Capitain Wolfen lid sig undskylde tillige med deres Fruentimmer, at de ikke i mangfoldige Aar havde spist paa noget Skib paa Reden, og som de nu for alderdom ikke kunne taale. Commandanten var 80 Aar. Præsten Hr. Net lod sig undskylde med at han stedse var saa meget undselig, og derfor aldrig kom blandt fremmede, dette forholdt sig saaledes, forresten en artig og fornuftig Mand, der prædikede ret godt, og var mege lidt, de andre lovede at komme.

Den 7. Juli 1770. Spiste Lieutenanterne Sonne, Jensen, Kohlen, etc. deres Fruer og Døtre, samt Forvalteren Bierring ombord hos os. De af de to første var Land-Officerer, Sonne Premier-Lieutenant, Jensen var artillerilieutenant ved Søe Etaten, denne havde en Datter som blev holdt for den smukkeste Pige paa Øen, dette synes vel meget, men paa Christiansø siger det dog kuns lidet. Wigandt syntes eller vel om hende. Officererne amuserede sig ellers med paa denne stille og ensomme Ø, om Aftenen ved Solens Nedgang eller noget før, at opholde sig ved en brønd, hvor hele øens Piger da kom og hentede Vand, og iblandt hvilke man sagde, der var adskillige smukke, der var altsaa i de Dage en stor vandhenten og megen snakken ved denne brønd, og meget uskyldig, ligesom i Patriarkernes Dage, da man ved, Isak først saa sin tilkommende Brud ved en saadan brønd, etc. Uagtet der nu ikke paa et Vagtskib i Christiansøs Havn var Leylighed til at giøre noget stort Tractement, gik der dog Ord af som det havde været dette, saa at Rygtet endog strakte sig til Bornholm derom. Commandanten sagde mig dette, og ville ikke ieg skulle bedt nogen, ieg svarede ham, det var blot i regarde af ham og Capitain Wolfen som en skyldighed, da vi var bedt af dem adskillige Gange.

Den 8. Juli 1770. Søndag. Spiste tillige med Officererne hos Commandanten efter Invitation til Middag og Aften. Var om Formiddagen i Kirken og saa cumunionen der, samt kirkegangskoner, etc. Fruentimmerne var alle sorte klædte med hvide forklæder og udsyede tørklæder.  Konerne havde sorte huer, pigerne hvide, for Resten alle gandske Uniform, med sorte muffer omtrent som de nu brugelige fjermuffer. Uagtet Commandanten var 80 Aar kunne han dog godt endnu spatzere iblandt klipperne, havde sin hukommelse og begreb vel samlet, og som det forekom mig en meget reel og ordentlig Mand, vel skikket til Commandant og Soldat; havde tjent sig op fra gemen af, roste den gamle Løwenørn meget, som han sagde, han som Under-Officer havde haft mange Ordinantzer hos. Ieg fandt intet af det kloge, smigrende og pralende, som man beskulder Børnene for, nogle paastod dette skulle være efter moderen, som ieg ansaa for mærkværdig gammel Kone, hun var af Krabbes Familie, nogle sagde hans Søster, ved en Leylighed, da hun viste Frygt for noget, sagde han, alt det cujonske Blod der er i dig har du og givet dine Børn. Hans Børn er ellers som bekendt alle habile og flinke Folk. Fyldte i Eftermiddag 25 Fade med saltvand. Kl. 5 Eftermiddag efter samme fyldning laa Skibet dybt agter 14 Fod, 8 Tommer, for 13 Fod 7 Tommer. Styrlastig 1 Fod 1 Tomme. Havde i Dag 3 rebet Merseyls Kuling af NW, Norden, NNW, mens i gaar næsten hele Dag og Nat 3 rebet Mærsseyls Kuling og Underseyls Kuling med svære Regn-Bøyer, men vores Fortøyning holdt dog brav, uagtet Vinden og var NW, samt for det meste WNW med hvilken Vind vi havde villet lidt brav i Søen, og drevet Bornholm langt forbi. Mig forekom det ellers som den nye nedsænkte stenKiste havde giort god Nytte til Havnens Sikkerhed.

Den 9. Juli 1770. Tørrede Seyl og fyldte Vand. Eftermiddag Kl. 3½ kom en galease herind i Havnen, der kom fra Narva, havde hiemme i Sønderborg, ladet med hør, agtede sig til Aalborg.

Den 10. Juli 1770. Besaa det lille Taarn, paa hvilket er 4, 6, og 8-pundige Canoner, og fra hvilket Orlog-Skibe betakkes, som saluterer. Saa og soldaterbarakkerne, hvor der er fire Partier i et Værelse, og om et ildsted 4 senge, og ofte 2 vugger tillige, etc. En lille have have de tillige ved. Tog Afskeed i Dag i Christiansø hos Commandanten, Capitain Wolfen og de andre. Lempede Skibet i Dag, agtede at seyle i Morgen, men Vinden var ikke endnu fordelagtig.

Den 11. Juli 1770. Morgen Kl. 5 var Skibets amnin agter 14 Fod 11 Tommer, for 13 od 6 Tommer. Styrlastig 1 Fod 5 Tommer. Tog den ene perlinie ind som var agter om bagbord. Spulet, skuret og giorde Skibet rent indenbords. Eftermiddag fyldte en Del Fade med salt Vand. Satte chafschaluppen ind. Vinden var NW og NWtN. Om Eftermiddagen vesten og WNW med Mærsseyls og rebet Mærsseyls Kuling, som Lodsen ikke kunne føre os ud med.

Den 12. Juli 1770. Var Vinden NNW med Mærsseyls og Bramseyls Kuling, giort rent Skib indenbords. Pumpede læns med 200 dobbelte Steeg.

Den 13. Juli 1770. Formiddag Kl. 5 gik ommeldte galease til Søes med NtO Vind, Mærsseyls Kuling, og da Lodsen endu ikke med den Vind og Kuling turde bringe os ud, formedelst vores dybgaaende, at vi stak 15 Fod, lod ieg begiære af Commandanten at faa den afdøde Lods Schiønnings Broder om Bord, som ieg vidste var bedre og dristigere end den nuværende, men formedelst drikfældighed ikke var bleven det; ieg fik ham ædru om Bord og iagttog, han ikke fik noget at drikke, førend vi var ude. Han havde strax mod paa at føre Skibet ud, i nødsfald, da ieg havde været i Havnen tilforn 1754 og opmaalt den, havde ieg selv turdet taget mig det paa, men da der var Lods, og nogle nye Observationer, formedelst den nye stenKiste, syntes mig ikke at burde. Ieg sagde og til den rette Lods, som nu selv drak og intet duede, at den anden blot skulle være ham til hjælp. Kl. 1½ Eftermiddag vandt Ankeret op og ned, giorde alle fortøjningstovene løse udet et paa hver Side til at fire paa, efter som behøvedes. Kl. 2 strakte Mærsseylene, og med WNW Vind, laber Bramseyls Kuling og Bramseyls Kuling kom hastig sejlende ud af Havnen, satte strax Fok, Mesan, Klyver og Stagseyl til. Kl. 4 peylede Christiansø i syd og Hammeren i WtS, satte Storseyl og Bramseyl til. Kl. 8 peylede Hammeren i WtS ½ S, Christiansø i SO½ østlig. Ved udsejlingen af Havnen stod man paa begge Sider af Havnen og ønsket os lykkelig Reyse, nogle græd, etc.

Aften Kl. 10½ fik vi Mærsseyls og rebet Mærsseyls Kuling af NNW. Kl. 11 tog alle Rebene i Mærsseylene og krudsede saaledes hele Natten for at komme Hammeren forbi.

Den 14. Juli 1770. Krydsede ligeledes hele Dagen med Rebene i Mærsseylene for at komme Hammeren forbi. Vinden var i Dag NW, NWtW, og WtS med rebet Mærsseyls Kuling. Eftermiddag Kl. 2 vendte sydover, Kl. 7 nordover, Kl. 10 sydover, Kl. 12 peylede Christiansø i SO og Hammeren i SWtW. Eftermiddag  Kl. 2½ vendte nordover, Kl. 4 sydover, Kl. 6 nordover, Kl. 10 sydover. Kl. 8 peylede Hammeren i SWtS og Christiansø i SOtO.

Den 15. Juli 1770. Formiddag Kl. 4 peylede Hammershus i SO 1 ¼ Miil. Kl. 7½ i NOtO 4 Miil og Rønne i SOtS ½ østlig. Kl. 8 vendte nordover. Formedelst Kulingen af WNW aftog, stak Kl. 11 to Reb ud af hvert Mærs-Seyl og holdt langs Landet ned efter Rønne. Havde stærk Taage i Formiddag, da samme lettede, var det vi med WtS Vind, lager Kuling, nærmede Rønne for at tage Commissarierne ind. Saa om Middagen en kreds om Solen, som en regnbue. Satte begge Chalupperne ud. Kl. ½1 hejste et Kongeflag paa Toppen og skiød et Canon-Skud som varet aftalt Signal med Commissarierne, at det var os som var kommen og var færdigtil at imodtage dem. Kl. 1 skiød atter et Skud, og med det samme for begge Chalupperne und for at afhente dem, Lieutenant Løwenørn fulgte igien ind med dem. En Lods kom til os fra Rønne af, og sagde Commissarierne var buden at spise et Sted i Dag, han undrede paa, vi turde løbe Landet saa nær, da Capitain Ulrich med Cadetfregatten endskiønt han var ombord dog aldrig ville dette, men ieg havde krydset tilforn under Bornholm og der ikke var rinngeste fahre ved. Kl. 2½ vendte nordover. Eftermiddag Kl. 5 ¾ kom begge Chalupperne ombord med Commissarierne, begge Chalupperne blev strax indsatte. Det var da laber og stille med variable Laringer. Ieg sagde til dem, at stille regnede med stedse for halvgod Vind, da det forkom mig ligesom de helst ville biet til Vinden blæste god, men deres Skrivelse lyde ikke saaledes men at de præcis d. 13.  var færdig til at kunne tage ombord. Da ieg sgde Aarsagen hvorfor ieg ikke just kunne komme d. 13. Juli, og at samme heller ikke havde været til Nytte, da je dog ikke kunne modtaget em med det Veyr og Vind, lod det til, de gierne ville forblevet der nogle Dage endnu, da de nu først havde haft ledighed, Lodsen havde og sagt, de var bedt ud til Morgen igien. Styrede strax fra Landet. Aften Kl. 8 var det endnu stille, men det havde alt længe set ud ti sydstlig Vind. Peylede Hammeren i NOtO, og Rønne i SOtS strax efter Kl. 8½ fik Vinden af syden med Bramseyls Kuling, styrede strax Cours WtS i, satte Bramseyl og alt til.

Den 16. Juli 1770. Kl. ½1 tog Bramseylene ind, Kl. 4½ satte dem til igien. Kl. 6 peylede Witmont i syd 4 Miil. Kl. 7 peylede Møn i WtN 4½ Miil, Kl. 12 peylede Møn i SWtS og Falsterbo i NOtN. En Engelskmand som passerede os nær forbi, eller kom paa siden, som ikke satte paa sine Seyl, fik et Canon-Skud med Skarp, da han og alle strax tonede Flag og strøg sine Seyl, som Commissarierne syntes vel om at han saaledes blev tvungen. Juul-Wind havde gode sømandsøjne, saa meget langt bort, og godt kunne kende Falsterbo og Markerne fra sidst. Treschou fortalte, at han med kommssionen korresponderede og forrettede alt selv. De havde taget Professor Koefoed Anker med sig, og bad mig, om han ikke og kunne følges hiem med Skibet, som ieg ikke havde noget imod, han fik for i Nat det Kammer, Treschou havde, og Juul Wind sagde, Treschou gierne for i Nat kunne hjælpe sig hvor kan kunne komme til i Cahytten eller anden Sted; da alt var igien overladt til deres disposition som paa udreysen. da de til Middag igien skulle spist kold Kiøkken, bad ieg dem atter alle at spise hos mig, som de og giorde. Conferensraad Braem fortalte mig, at han for en Del Aar siden havde været inde i Christiansø med en Kongelig Fregat, som Admiral Römeling da som Capitain commanderede, men at den i Havnen ved ind- eller udsejlingen havde faaet et hul i sig og været i megen fahre, forundrede sig ellers meget over, at her ombord ikke blev bandet eller støjet og dog alt forrettet saa hastig og vel, da først ommeldte dog i saa høj en Grad havde haft Sted paa ommeldte Fregat, ieg svarede, at Tiderne forandrede sig, etc. med mere, der i alt havde fundet dets bifald.

Eftermiddag Kl. 1 tog Kulingen mere og mere til, saa at Bramseylene blev indtagen. Vinden var gaaet til SO med rebet Mærsseyls Kuling, Skibet løb 6,4 Miil, og saa skident og gammelt det var, dog løb alle koffardiskibene forbi omkring os, nogle EngelskMænd undtagen. Kl. imod 2, da vi skulle spise paa Skandsen tog 2 Reb i Mærsseylene og 1 i krydssejlet, da ieg frygtede for, vi ellers ved et kast kunne faaet den gamle raadne krydsstang ned paa Bordet. Luften var disig og graa.  Da Skibet havde en Del Bevægelse, ønskede de helst at spise paa Dækket. Kl. 3 passerede Dragør Tønde. Kl. 3½ kom Lodsen Tønnes Persin fra Dragør ombord. Kl. 4 opgav Stoer-Seylet og beslog det, Vinden var nu SSO Mærsseyls Kuling, disig Luft. Kl. imod 5 ankrede i Renden udenfor Trekroner, hvade omtrent været 20 Timer undervejs, satte strax begge Chalupperne ud. Kl. 5½ for alle Commissarierne fra Borde, ieg fulgtes med dem i Land, fra Skibet blev raabt 3de Gange hurra for dem, etc.

Baronesse Juul-Wind tillige med en Del andre Fruentimmer og flere samt en Mængde Folk stod pa Toldboden, da Baadsmanden paa Toldboden havde strax efter Begiæring ladet hende vide vores Ankomst, saa snart vi nærmede noget lod de en Del hvide tørklæder vaje for Vinden, med største glæde modtog hun hendes Mand, som dog tilforn halvtvingen tog ham, hun kom og til mig, og giorde mig en stor kompliment, at ieg havde ført ham vel hiem igien. Mulig var det den længste søReyse han havde giort.

Den 17. Juli 1770. Meldte om Formiddagen min Ankomst i Admiralitetet. De stod op og sagde, kommissariatet havde været overmaade vel fornøyet med alt paa denne Reyse. Da ieg gik ud, fulgte Grev Laurvig med, og i det  andet Værelse spurgte mig meget om Løvenørn, hvorledes ieg havde syntes om ham, og da ieg ikke kunne sige andet, end overmaade vel, og sagde tillige, at det var en Officer, som mig syntes af stor forventning, var han meget tilfreds dermed, og at den Familie igien skulle komme i Anseende.

Fregatten HVIDE ØRN – en drukneulykke

Den 18. Juli 1770. Formiddag Kl. 11 ½ afgik Lieutenant Løvenørn, Oberstyrmanden og Sejlmageren herfra. Om Eftermiddagen Kl. 4 Doctoren med Medicin-Kisten, Tømmer-Manden tillige med de omtrent 30 Mand,de havde faaet til søturen. Strax efter roede ieg fra Skibet ... 

Til Gyldenlund, hvor den gamle Frue Flensborg og søsterdatter, Jomfru Angel, Bording, hans Frue og hendes Søster, Christian og Anna Leth var. Lagde til ved den lange Steenbro. Om Aftenen Kl. 8 roede derfra igien med godt Veyr, men som der gik siden Strøm, tog roningen nogen Tid. Kl. mod 10, da vi var Skibet paa en Kabel-Længde nær, kunne vi formedelst Folkene var trætte og fulde – især dette sidste Quarteermesteren, intet vinde, men ieg agttog paa Skibet, at vi endog sakkede, lod ieg lægge til en vestindiensfarer, vi havde nær hos os, for at Folkene kunne hvile sig noget, og at vi ikke skulle drive af; ieg gik over i Skibet saa længe, hvis Capitain var en meget artig og høflig Mand, og som Chaluppen ikke laa godt paa siden, blev den lagt agterud. Da ieg bedst sad i Cahytten, hørte vi en Allarm i Chaluppen, som Capitainen dog mente havde intet at betyde, men ieg gik dog op, da jg trroede man ved en forseelse havde sluppet Skibet mod Chaluppen, men raabte da, at quarteermesteren, idet han agtenfra ville gaa over i Chaluppen var falden over Bord og strax siunket, saa de ikke kunne faa fat i ham; ieg lod dem strax giøre løs for at søge efter ham langs agterud, hvor Strømmen kunne ført ham hen, men efter et quarteers Forløb kom de tilbage og forsikrede, de intet havde kunnet set til ham, da han maatte være malet under af Strømmen. Ieg fik Skibets Jolle til ligeledes at fahre ud og søge efter ham, men fandt ham ikke. Efter at dette var sket kunne Folkene opro Skibet i et Øyeblik, skiønt Veyret var det samme og som det forekom mig, var de nu alle blevne ædrue. Hvorfor de selv fandt den Tanke, at han saaledes skulle drukne, og at de derfor ikke kunne komme om Bord før. Han havde ellers faaet nye og glatte Sko under saalerne den Dag, der tillige med fuldskaben kan have befordret faldet. Han var af D. Billes Compagni, en ussel og drikfældig Karl, da ieg sagde til Bille, det giorde mig ondt for hans Qvarteer-Mester, svarede han, at han strax havde en at presentere i hans Sted, der var 10 Gange saa god. Faldet skete ellers bagover, hvorved han er faldet paa Hovedet i Vandet. Han havde min nye quarteermesterkjole med nogle sølvgalloner paa, en bred quarteermesterkæde, som dog ikke var ægte Sølv; mansketskjorte etc. Saa det var mig dog et tab af mod 40 Rigsdaler. Hans Navn var Ole Jacobsen.

Fregatten HVIDE ØRN – en fornem gave fra Commissarierne

Den 19. Juli 1770. Formiddag Kl. 10 kom Lodsen fra Dragør, Rasmus Envolsen om Bord. Vinden var StO, S og SSW med en Mærsseyls og Bramseyls Kuling. 

Fik i Dag meget uventet til forærende af Commissarierne i en stor forseglet æske en stor moderne sølvcaffekande med Ben, 68 lod, en stor mælkekande, eller liden caffekande, en spølkum og sukkerbøsse samt 1 sukkertang og 12 skeer, alt nyeste facon, tilligemed et meget høfligt Brev. Vel havde ieg overladt dem min Cahyt og Kammer, men dette var en ringe Ting for saa faa Dage, og intet skulle forbinde dem. Ieg skrev dem til igien og takkede dem.

Den 20. Juli 1770. Formiddag Kl. 11½ blev skudt et Canon-Skud for et Fahrtøy vi havde i Land, der skulle komme ombord med endeel Folk vi skulle have, deels for afløste og deels for nogle i Land sendte Syge. Kl. 12 kom det ombord med samme, men feylte dog en stoer Deel af vores Folk endnu. Eftermiddag Kl. 1 da Vinden var SSW med laber Bramseyls Kuling vandt ind til kort stagviis, og giorde Merseylene loss, stagte dem og braste til at falde Øster over, til Signal for vores Folk at ieg vilde seyle, blev saaledes liggende til Kl. 3, men da de ikke kom, lættede ieg Ankeret og gik Seyl Nord paa, seylede 16 Mand agter ud. Kl. 6 kom en Jolle ombord med 2 af vores Folk. Kl. 9½ ankret paa Helsingøers Reed paa vores Post og skiød Vagtskud om Natten.

Den 21. Juli 1770. Formiddag Kl. 7 byttet Travallie-Chaluppe med Wildmanden, fik min Instruction igien. Kl. 8 gik Lodsen her fra og der over igien.

Den 22. Juli 1770. Formiddag Kl. 5½ gik Wildmanden seyl til Kiøbenhavn. Fik endeel af vore agterudseylede Folk ombord i Dag paa vores Post, varpede os noget mere Nord efter. Daglig Ankeret stod paa Ost Vallen paa 7 Favne Sandbund, Tøy-Ankeret paa West Vallen paa 10½ Favne Leer Bund, førte et Varpanker ud, som blev kattet til Tøy Touget lige som sidst. Paa Daglig Ankeret havde 6 Qvarter og paa Tøy Ankeret 3½ Qvarter ude.

Den 23. Juli 1770. Slog stoer Seyl og Blinden fra, nedtog Bram Raaerne, Stagseil og Læeseyls Gods med Læeseyls Spirene. Fyldte Vand i Dag, etc.

Fra i Formiddag af var i Land i Helsingøer hele Dagen ved at treffe Grotschilling der inde. Giorde Commandanten Hauch Visit, var og paa toldkammeret og saa det indvendig; som er smukt med en stor Sal. Translateuren og Controlleuren sidde for sig ved et Bord, told-kammererene indenfor et Værelse, etc. Spiste til Sprunks om Middagen med Grodtschilling, som tilforn havde lagt her paa Vagtskibet. Om Eftermiddagen paa Marien Lyst, om Aftenen til Lütkens og spatzerede med dem. Grodtschilling sagde man i Byen friede til den ældste Frøken, men at hun ey endnu kunne resolvere sig.

Den 26. Juli 1770. Eftermiddag tog i Land i Helsingøer, gik strax til Marienlyst og var der det meste af Eftermiddagen, saa palaiet indvendig, hvis Værelser er smukke, men hvis Udsigt til Sundet overgaar alt. Vandspringene i Haven kaster deres straale 15 Alen i Veyret, og hvis nedfaldende regnagtige vande presenterede en ordentlig regnbue, iagttog ieg naar Solen i en vis Vinkel var lige ovenfor og skinnede derpaa. Man fortalte, at Frederik d. 5. engang han var i godt humeur, havde bedt den gamle Moltke gaaet ud i en af deres vandkamme (?) han kunne se, hvor dybe de var, som han nok kunne prøve, da han havde de længste Ben af dem alle, som Moltke da og strax med hvide silkestrømper havde giort.

Den 27. Juli 1770. Tørrede eller luftede Vahre Seylene og giorde reent om Læe.

Den 28. Juli 1770. Eftermiddag tog i Land ved Strandbrædden og spatzeret til Snedkersteenen og rundt om der i Nærheden.

Fregatten HVIDE ØRN – til Bal i Sverige

Den 29. Juli 1770. Søndag. Om Eftermiddagen Kl. 3 fra Helsingøer af over til Helsingborg, som er en liden Miil, med en liden færgejolle, tilligemed Capitain Weiningen, Lemmig, Lieutenant Lemwig ved ingeniørerne og tvende Thestruper, da det var i kilde- eller brøndtiden for at se samme. I Helsingborg faar man strax Leye Vogne dertil, tog en saadan og kiørte omtrent en halv Miil dertil. Brønden er i en behagelig skovegn. Der er en mægtig stor Sal udenfor Brønden, som man danser i, tillligemed spisestue og flere Værelser. En stor Haab af den Svenske noblesse var fra herregaardene deromkring ligesom og fra de nærmeste Stæder og klostre der forsamlede, især af Fruentimmer, hvoraf adskillige meget smukke, ligesom og en Del unge klosterfrøkener med et blaat baand om Livet eller Skulderen, grevinder og baronesser var de fleste, mange havde deres kammerJomfruer med, som og var smukke; en stor Haab Svenske Officerer og andre var og med, hvoraf de gamle der havde et gandske andet Udseende, Væsen og paaklædning end de unge, satte sig i for det meste uden for Dantze Salen under aaben Himmel ved Borde, hvor de røgede Tobak, og drak nogle endog Øll. De Svenske Fruentimmer var meget høflige og artige, meget for at Dantze og helst med de Danske Officerer, og da de ofte refuserede deres egne det, kunne man mærke deres kendelige fortrydelse, indtil som ieg iagttog, de engang næsten alle forlod Salen, saa af de Danske mest dantzede alene; de holdt stedse Øyne med de Danske Officerer, om de ville opbyde dem, som de strax var rede til at imodtage. Det er i Almindelighed saaledes med Fruentimmer, at det fremmede behager bedst; vist er det og, at en Del af de Svenske Officerer ikke havde den bedste air paa sig. Vi blev alle om Aftenen indbudet til et meget anseeligt Maaltid, ieg undskyldte mig, men da de fleste af de, ieg var i Selskab med, tog imod indbydelsen, gik ieg god Leylighed til at se mig rundt omkring der i Nærheden paa dette smukke Sted. Ieg smagte brøndvandet, som ser sortagtig, men dog klart ud, og syntes mig havde en noget blækket smag, ikke behagelig, at det var mineralsk kunne let erfares. Man danser saaledes der i en Maaned Søndag og Onsdag, de Svenske gør per politik saaledes meget af denne brønd, har alt meget ordentligt der, anretter maalTider, Dantz etc. for at bringe den i raab og at fremmede og skal søge den. Vi tog alle bort igien om Aftenen Kl. 10½.

Den 31. Juli 1770. Tog om Eftermiddagen i Land ved Strandbræden for at spatzere, mod Aften gik til Marien Lyst.

Den 1. August 1770. I Eftermiddag var i Land i Helsingøer. Lærte at spille billard til Sprunks.

Fregatten HVIDE ØRN – en matros: hellere selvmord end vagtskibet

Den 2. August 1770. Forhør om Bord Kl. 8 Formiddag over Matros af 4. Divisions 1. Compagni no. 14, Bent Pedersen, som havde skaaret sig over Halsen med en Kniv undervejs, da han fra Kiøbenhavn af skulle gaa til Vagtskibet for der at afløse en anden. Forhøret bestod af Lieutenant Wigandt, Baadsmand Peder Gregersen og Skibmand Knud Pedersen, Proviantskriveren førte Protocollen. Som vidner over ham var af det Holstenske Regiment en Under-Officer og en Soldat, samt en Kone fra Tegl Gaarden, han var kommet til, da han med en ragekniv havde skaaret sig. Landofficer Helmich mødte tilligemed Folkene. Kl. 11 var Forhøret forbi, da han og vidnerne tillige med ham blev ført i Land igien, han paa Sygestuen igien, hvor han blev hentet fra. Hans udsigende var, at da han nylig var indgaaet i Compagniet igien, var han fortrydelig over, man strax havde commanderet ham til et Vagtskib, som ikke regnedes for nogen fordelagtig Post formedelst man ikke havde tillæg der, og at samme var imod det, man havde lovet ham, da han indgik paany. Hans snit var ikke dødeligt, men ieg ville dog ikke gierne have ham paa Skibet.

Den 3. August 1770. Tørrede Seyl, bragte nogle Syge til Syge-Huuset i Helsingøer, røgede om Eftermiddagen med Krud om Læe, og stænket med Ædike, da det syntes der var noget anstikkende ved en Sygdom vores Folk blev befalden med, endskiøndt kuns en ringe Feber, og fra hvilken de hastig igien kom sig, men greb dog meget om sig, og læt kunde forværre sig.

Den 4. August 1770. Havde alt Vahre godset og Baadsmandens Vahre Gods oppe for at luftes paa dækket, og for at giøre reent paa dets Stæder.

Var til Post Mester Hansens paa Post Gaarden første Gang i Dag om Aftenen, hvor man stedse Middag og Aften kunne spise, faa Caffe, The, spille billard, naar man ville.

Den 5. August 1770. I Land om Eftermiddagen i Helsingøer da der var Selskab om Aftenen til Sprunks.

Den 6. August 1770. I Land og spiste om Aftenen paa Post Gaarden, hvor man stedse var i Selskab med endeel af det Holsteinske Regiments Officerer, som stedse spiiste der om Middagen, gierne og om Aftenen med, samt drak Caffe eller spilte Billiar om Eftermiddagen, nemlig Obrist Lieutenant Schak, Major Baron Becktolheim, Capitainerne Weiningen, Lemming, Capitain og Fleugel Adjudant Grüner, Capitain-Lieutenant Hansen, etc. Et dagligt Middagsmaaltid kostede 24 Skilling. Et Aftensmaaltid 1 Mark.

Den 8. August 1770. Fik Brev fra Admiralitetet, at et hollandsk Skib, Den Snelle See Post, kommen fra Aleksandrien, Tunis, etc. skulle være befængt med Pest, og at samme ankom i Sundet, skulle ieg endog med Magt holde det tilbage, og at intet hvad Navn nævnes kunne derfra blev ført til Land, ey heller nogen at begive sig der om Bord.

Havde Køyerne oppe i Dag, røgede og giorde reent om Læe. Kuldseylet var stedse hver Dag saa ofte det kunde lade sig giøre heist i forskiællige Luger.

Den 9. August 1770. Fik at viide at Capitain H. Arenfeldt var død d. 25. Juni i Gibralta og begraven d. 26. Da han en gang ved Eqviperingen spiste hos mid da ieg havde Vagt, og ieg talte om det var en skiøn Reyse ad Strædet han kom til at giøre, svarede han at han denne Gang ligesaa gierne havde blevet hiemme, da han havde haft i Sinde at gifte sig, som han smilende sagde var noget meere reel; formodentlig da han havde som en Matraisse efter som man sagde, har han haft Henseende der til. Denne Reyse var ham og aldeles Ubehagelig han maatte ligge heele Vinteren i Isen hvert Øyeblik i Fare for at sette til, ofte var paa Grund, og nok har lagt Grund til hans Sygdom, der efter kom paa Grund paa Lappen da han skulle gaae Seyl og maatte tilbage igien, nu døde. Hans Sygdom var ellers af en anstikkende der gracerede paa Skibet. Han var en af vores habileste Officerer; men Lykken i sær denne Gang var ham i alt imod, til den endelig som det sidste fik ham i Graven.

Den 10. August 1770. Om Aftenen Kl. 11 blev skudt fra Kronborg formedelst nogle Soldater vare disserterede, Travallie Chaluppen foer strax efter dam, men traf ingen.

Den 12. August 1770. Da det forekom mig at merke Begyndelsen til den Sygdom her gracerede paa Skibet, opvækte ieg om Aftenen ved Fingeren Brækning til precaution; ved at have havt samme tilforn i høyeste Grad 1762, kiendte ieg den tilfulde, man paastod de der engang havde havt den snarest igien kunde smittes af den, som er tvert imod endeel andre Sygdommes Natur. 1769 precaverede ieg mig ligeledes i Tide for den ved Brækning, som man siger skal være det bæste. Vist er det den begynder og gierne ved Brækning.

Den 13. August 1770. Eftermiddag Kl. 6 kom Lieutenanterne med Konge Baaden Biørnen, der havde fire Maaneders Proviant til os. fik og med samme en nye Travallie Chalup til os.

Fregatten HVIDE ØRN – sygdomssymptomer om bord

Den 14. August 1770. Tørret Seyl da vi i disse Dage havde havt ondt Veyr med 2 á 3-rebet Merseyls Kuling af Westl. og NW vind med sterke Regn Bøyer. Losset Provianten i Dag. Formiddag Kl. 11½ kom en Russisk Orlogs Pink paa 18 Canoner Syd fra Cronstad og skulle til Archangel, commanderet af Capitain Lieutenant Laurenti, bemandet med 100 Mand, den saluterede os med 7 Canon-Skud, og blev betakket med 7 do. Alle saadanne fremmede Krigs-Skibes forbie Seyling eller Andkomst i Sundet raporterede ieg strax efter Ordre skriftlig til Collegiet tillige med deres force, Cheff, Destination, etc. Med Baaden Biørnen som gik tilbage til Kiøbenhavn sendte endeel tomme Øll Fade, samt alle vores nye Vahre Seyl, der ikke vare blevne brugte, saa og vores gamle Travallie Chaluppe. Havde nu paa 10 á 12 Dage sendt en Under Officer og 12 Mand til Syge Huuset i Land, hvis Sygdom i sær bestod af en Særdeles Mattighed, Madlede, Hoved Pine og Brækning, som den smittende Skibs Feber begynder med, men som her ikke var i nogen høy Grad, saa at de om 8te Dage alt vare temmelig vel igien. Men da den gierne saaledes begynder læt, men snart tager til i høyeste Grad og smitter meest naar de ere begyndt at komme sig, vilde ieg ikke tage nogle af Reconvalisenterne ombord føren at have meldt Collegiet det, for ikke at blive beskyldt for at ved min Forseelse Sygdommen med Force var indsneget sig i Skibet. Jeg forespurgte da om de skulle afløses, eller modtages igien i Skibet, hvilket sidste ieg dog meente da vi stedse laae ved Land, hvor de idelig kunde faae Forfriskning og Bevægelse i Land uden Fare kunde skee, naar Forsigtighed tillige blev i agttaget.

Den 15. August 1770. Var i Land i Helsingøer heele dagen, spiste til Spruncks om Middagen, han havde et Engelsk Fruentimmer, en artig og flittig Kone i sit Huus. Auctionen var til Etatz Raad Hansens, etc. Fik Brev fra Collegiet i Dag, at det meente og ieg kunde modtage de sig komne Folk, grundende sin Formeening paa det ieg havde skrevet.

Den 16. August 1770. Var i Land i Eftermiddag og hos Justitz Raad Brikwalds baade Eftermiddag og til Aftens. Spatzeret til Marienlyst med dem og besaa Kiøkkenhaverne der. Fruen er til Anseende ung, liden og smækker, men dog til Alders, da hun og har en Søn, som alt er Artilleri-Officer; ieg var nær ved at tage hende an for hans Søster. Han spiller mesterlig paa Claveer.

Den 17. August 1770. Var heele Dagen i Land, spiste paa Postgaarden om Middagen.

Den 18. August 1770. Om Eftermiddagen besaa Plums Haver udenfor Svingelporten. Om Eftermiddagen spatzerede til Snedkerstenen og Klostervangen en halv Miil fra Byen i Nærheden af Flynderup, som er en dejlig Egn, hvor der og er et Skovhus, beboet af en Madam Bode, en Fiskemester Enke, hvor man kan faa Caffe, The, spise om Middagen for en billig Betaling. Land-Officererne kom der meget. Især premierMajor Waldov og. I Morges Kl. 4½ saluterede en Svendsk Orlogs Fregat os med 4 Canon Skud, og blev betakket med 3 do., han var kommen i Nat, Syd fra og lættede og gik Seyl blot for at Salutere, ankrede saa strax igien.

Den 19. August 1770. Skrabet og lapsalvede Skibet udenbords og sværtet det i Vandgangen. Om Eftermiddagen var i Land hos Raad Mand Dal, han havde Leverance til Vagt Skibet af Øll, Kiød, ets. samt stedse skulle forskaffe og være behielpelig i hvad som til Vagt Skibet kunde behøves, udbetale Penge for det om behøvedes, etc. Om Afenen var til Justitz Raad Frischs, hvor og hans ældste Datter, Madam Fyns var, der havde en Præst, han havde en smuk ugift Datter hiemme.

Den 20. August 1770. Havde en Lybecks Skipper ombord med nogle af sine Folk, som han var i Uenighed med, en af dem fik 27 Slag for Canonen, og blev han der med Forliig med dem. Havde taget no. til at skyde efter Fuglen i Dag paa Skydebanen udenfor Byen, havde 75, men da ieg ikke kunne komme der saa tidligt, bad ieg Sprunk skyde for mig, kom der siden.

Den 21. August 1770. Hele Dagen i Helsingøer ved Skydebanen, da om Eftermiddagen Fuglen blev nedskudt ved Jacob Soddenæs Skud. Om Aftenen sildig kom en Svensk Vimpel Hukker, Sydfra her paa Reeden.

Fregatten HVIDE ØRN – den russiske Escadre

Den 22. August 1770. Formiddag Kl. 5 saluterede den Svendske Vimpel Hukker os med 2 Canon Skud, og blev betakket med 1 do. Den gik Seyl Nord paa Kl. 11, disse smaae Svendske Skibe var egentlig kuns Coffardi Skibe der har Last inde, men som de gaar for Kongl. Regning til Gottenborg og andre Stæder, har de Tilladelse at føre Vimpel og det Kongl. Flag for at være fri for at betale Told i Sundet, og som vi da saaledes maae lade passere, men de haver ofte ikke meere end 2 a 3 smaae Canoner, og alt saa ey anderledes kan salutere.

Eftermiddag Kl. 1½ passerede en russisk Escadre os, commanderet af en Contre Admiral, som var Arff, og paa hvilken de Danske Officerer og Folk befandt sig, som derfor havde taget Afskeed herfra. Den bestod af tre Orlog-Skibe, de to paa 66 Canoner og det ene paa 54 Canoner samt Seyl- og Transportskibe, der alle førte Vimpler. I følge Tracaten med Rusland saluterede ieg Flaget førsst med 7 Canon Skud og igien blev betakket med 7 do. Just Kl. 1 da ieg skulle saluteret kom en Engelsk Mand drivendes ned paa os, og omsider effen drev os forbie med med sit Anker fiskende vores Daglig Toug, fik ham med Travallie Chaluppen først fri mod Aften. Dette forsinkede Saluten lidet ved det han var os paa Siden at ieg enten skulle skudt Ild i ham, eller skudt alle Skuddene fra den ene Side. Den Russiske Escadre kom Syd fra og gik Nord efter. I Aften fik atter et Brev fra Admiralitetet om et Svendsk Skib der var fra Alexandrien gaat til Livorne, som var befængt med Pæst, hvis Navn ikke vidstes, men som ligeledes, tillige med alle andre der kunde befrygtes at have Pest inden Borde, ikke maatte tillades Igiennemgang.

Den 23. August 1770. Fik Ligeledes i Dag et Brev fra Magistraten i Helsingøer, om det forommeldte pæstede svenske Skib, der i Tilfælde ved den Leylighed udbad sig min Assistance.

Den 24. August 1770. Lod Koyerne bringe i Finkenettet Luften giøre reent, samt røge om Læe. Vi maatte ofte endnu bringe Folk i Land formedelst bemeldte Feber, men da megen Forsigtighed blev taget, tog den ikke til i nogen merkelig Grad men forblev stedse godagtig. Lod i Dag ved Travallie Chaluppen visitere adskillige af de Skibe som vare komne fra Middel Havet og kunde haves Misstanke om, om ikke noget af de 2de ommeldte Skibe skulle være der iblandt, da sa vidt muelig aldeles uformerkt.

Fregatten HVIDE ØRN – tidender om den Algierske ekspedition

Gik om Eftermiddagen til Huuset i Kloster-Vangen, og tilbages om Aftenen igien. Fik i dag Tiddende af vores Escadre havde maattet forlade Algier igien med aldeles uforrettet Sag at den vel havde begyndt en Bombardement, men at man meente ingen Bommer vare faldne i Byen. Den gl. Weise som havde sin Sviger Søn Lütken med den som Flag Capitain fortalte mig, at han havde læst i en Aviis at en forbie seylende Skipper havde hørt Bombarderingen, og efter hans Sigende skulle været saa forfærdelig, at han trode nu ikke andet end at Algier nu maatte være reent ødelagt, etc.

Den 25. August 1770. Tørrede Seyl, Chaluppen iagttog atter i Dag underhaanden de Skibe, som indkom Nord fra. Skibmand Peer Toug og et par Mand blev bragt til Sygestuen af ommeldte Feber. Bøsseskytten Kronskiold var i Boyen i Dag for Fuldskab.

Den 26. August 1770. Om Middagen kom den Russiske Escadre her tibages igien med alle Transport Skibene for mod Vind, den havde været ved Wingøe. Ieg tog ombord hos Contre Admiral Arff for at gratulere hans Andkomst, og tilbyde ham om Vagtskibet i noget kunde være dem til Tieneste, ligeledes til Brigadeeren Basballe, der var næst Commanderende i Escadren. Efter Invitation, spiste ieg hos Arff til Middag. Den Russiske Consul Hofmann kom ombord.

Den 27. August 1770. Tørrede Seyl. Lod Travallien Chaluppen i Dag stedse fylde Vand 4 Fade ad Gangen til Flagskibet, som havde beklaget sig for frisk og got Vand. Basballe giorde mig Contre Visit i Dag med nogle af sine Officerer, han var mundter som han stedse pleyede og ieg kunde merke paa hans Officerer, de ret got kiendte han Manierer.

Den 28. August 1770. Var de Officerer af det Holsteinske Regiment, ieg ofte spiste med paa Post Gaarden ombord hos mig i Eftermiddag: Nemlig Weinigen, Horneman, Edinger, Vleugel Adjudant Grüner, Lieutenanterne Beyerman og Dyssel. De drak Caffe, The, Biskop og spiste her til Aften. Tog bort Kl. 9½ om Aftenen meget tilfreds. Kl. 5½ imedens de vare der kom en Dansk Ostindie-Fahrer ind og saluterede os med 9 Canon Skud, der blev betakket med 3 do., gik Syd efter.

Den 29. August 1770. Gik om Eftermiddagen til Huuset i Klostervangen og tilbages igien om Aftenen, som kunne regnes frem og tilbage for en Miil. Ieg tog mig med flid megen Motion og kom til Land for om mulig at undgaa den gracerende Feber her ombord, der stedse blev ved, skiønt i ringe Grad, der blot var de Forsigtighedsregler at tilskrive, som blev iagttagne. De fleste Dage hentede vi friske sig komne Folk fra Land af, men atter maatte bringe syge i Land igien, saa det syntes, den skulle gaa alle Folkene rundt, der dog ofte fik Forfriskning af fersk Kiød, Grønt, iblandt og godt Øll. Ingen havde endnu faaet samme Feber anden Gang.

Den 30. August 1770. Døde inspecteur Als ved Comoedien, 48 Aar. Tørrede Seyl, giorde reent Skib og røgede om Læe. Admiral Arff giorde mig i Formiddag Contra Visit tillige med nogle af hans Officerer, og bad mig spiise i Morgen Middag ombord hos ham. Ved at komme paa tale om den gamle Capitain Lütken i Helsingøer, som han ikke havde de beste Tanker om, og ikke vilde giøre Visit i Land, da Tønder, som var med og sagde det var den flskst. [falskeste] Mand i Verden. Ieg forsikrede saa vidt ieg kiende til ham tvert imod, og sagde det vilde giøre ham ondt naar han giorde anden Visit, og ikke ham, etc. Da et Vagt Skib ikke maae Salutere nogen ombord kommende med Skud, lod ieg da han tog bort Folkene staae paa Reylingen for ham og raabe 3de Gange Hurra, som han fra sin Chaluppe igien besvarede med lige saa mange Raab af sine Folk.

Fregatten HVIDE ØRN – forholdene ombord på den russiske eskadre

Den 31. August 1770. Spiste ombord hos den russiske Admiral til Middag, da han giorde en stor ”Fet” i Anledning af en Sejr, Russerne havde vundet til lands d. 1. August; dog var der ingen fremmed til stede uden ieg, ingen budet fra Land, kuns de fornemste af hans egne Officerer paa Escadren, Chefferne af Skibene, de Commanderende af Soldatesquen, etc. Der blev skudt Victoria fra alle Skibe Kl. ½ 1 og sunget Te Deum. Sejren var over Tyrkerne. Der blev prægtig beværtet med mangfoldige Retter og Vine. Arff blev kaldet excellence af alle, som saalede for Contre-Admiraler og er brugelig i Rusland. Ieg sad tæt hos Arff paa høire Side, Basballe paa den anden. Han havde fuldt af Danske Folk, Under-Officerer og Officerer paa sit Skib, af disse Cl. Tønder, der var Flag-Capitain, Capitain-Lieutenant Nissen, der var Næst-Commanderende, en russisk Capitain var Cheff, men som ikke tog sig af noget, Nissen forrettede alt, og som alt blev sagt til. Lieutenant Tuxen saa ieg og. Af Under-Officerer saa ieg Baadsmand Rabe. Al commandoen der ombord var paa dansk. De Commanderende Land-Officerer var høye og smukke Folk, der havde megen militair Air og uden Tvivl har været Liflænder. Der var en Del af den russiske Livvagt og ombord, og da der var en Mand, som skulle udsøges deraf, blev den opkaldt paa Skandsen og stilt i Rader, da ieg iagttog, at de fleste bar en Medaille paa Brystet og mange to. Arff havde to Tolke, hvoraf den ene var den gamle Tuxens ældste Søn, der længe havde været i Rusland. Arff sagde til mig, at han forstod og kuns kunne sige 3 á 4 russiske Ord, og at disse erindrede han ikke engang altid.

Mig syntes Commandoen var elendig, men kunne heller ikke være anderledes paa et russisk Skib, hvor man ikke forstod hinanden. Nissen havde sin Plage, ingen af de Danske Officerer var fornøyet, nogle endog højst misfornøjet. Nissen havde en Aften været ombord hos mig og fortalt mig alle Hemmelighederne. Akeleye havde været meget uartig mod Arff, og man paastod, han førte sig op, som om han var gal. Tønder giorde offentlig nar af Russerne og slog en stor Latter op over dem, sagde ofte til mig, ieg havde været klog ikke at gaa i russisk Tieneste.

Arff som bekendt er en galant Mand, kan sætte sig en Mine paa, havde tilforn baade været i Engelsk og Fransk Tieneste, syntes mig førte sig meget vel op i denne Post af Distingtion og Overcommando. Da det kom paa tale om, at denne Escadre var lovet ham stedse i Middelhavet for sig alene til Ekspeditioner uden at staa under nogen anden, nedlagde han sin Commando. Ieg tænkte, dette kunne være meget godt for ham, men ikke for de mange Danske Officerer, der var med ham, som da enten skulle gaa med, eller om saadant ikke kunne ske, skikke sig i at staa under de dumme og grove Russeres Commando, som da muelig ville hade dem end mere end før.

Ieg blev noget om Bord, efter at de andre fra Escadren var borttagne. Arff havde en liden Printz Gallezin med sig, som han tog sig meget af, og ikke lettelig alene lod gaa ud af Cahytten, han kunne omtrent være 10 á 12 Aar.

Den 2. September 1770. Tørrede Seyl. Var i Land i Helsingøer i Dag, gik til Kloster Vangen og tilbage igien i Maaneskin.

Den 3. September 1770. Morgen Kl. 6 gik den heele Russiske Esqvadre Seyl igien Nordpaa med ONO Vind Bramseyls Kuling, da der alt engang var saluteret, skeete ingen videre Salut. Ieg tog i Land i Dag Formiddag Kl. 10, gik til Kloster Vangen, spiste der om Middagen og gik hiem i Maaneskin. Plukkede Nødder, etc.

Den 4. September 1770. Spiste til Justitz Raad Frischs efter Invitation Middag og Aften tillige med endeel andre fra Byen. Han var den ældste Told Inspecteur, og Justitz Raad Brichvaldt den anden.

Den 5. September 1770. Spiste efter Invitation om Middagen hos den Engelske Consul eller Commisair Fenvig; paa sin Engelsk havde vi ingen Suppe først, men der kom strax en stor halvstegt Steg ind, som dog var meget mør og lækker. Han havde en Admirals Datter, en smuk og artig Kone, og tvende ey endnu halvvoksne Børn, Søn og Datter. Var og hos den Engelske Kiøbmand Beldtong i Dag, en artig Mand, han var gift, havde 2de voksne Døtre , hvoraf den yngste var meget smuk og havde faaet Opdragelse i London. Ieg havde nogle Gange paa mine Spatzere-Toure set hende enlig paa sin Engelsk ved Træerne ved teglovnen siddende at læse i en Bog og philosophisk at spatzere ved Strandbredden, hun havde et helt Engelsk Væsen, var 16 á 17 Aar.

Den 6. September 1770. Kl. 8 blev Koyerne lagt i Finkenettet, giort reent, røget og stænket med Ædike om Læe. Kl. 10 kom en russisk Orlogsmand ind nordfra paa 66 Canoner, den saluterede os med 7 Canon-Skud og blev betakket med 7 do., den gik til Ankers her paa Reden. Ved alle saadanne fremmede krigsskibes Ankomst, Nord- eller sønderfra, smaa eller store, og hvad enten de blot seyler forbi eller gaar til Ankers her, tager Lieutenanten strax ombord til dem, førend de ankrer, for at erfare, hvor de kommer fra, hvor de vil hen, Cheffens og skibts Navn, dets Canoner og mandskabs Antal med saadant mere, som ieg strax derpaa rapporterer Collegiet Skriftlig.

Kl. 11 tog i Land og gik til Kloster Vangen, blev der om Middagen spiste en god Velling og bløssede Æg, gik hiem i Maaneskin.

Fregatten HVIDE ØRN – besøg på Hammermøllen – noget om desertører

Den 8. September 1770. Formiddag Kl. 9 tog Koyerne op, luftet og giorde reent om Læe og stænket med Ædike. Gik i Formiddag til Hammermøllen og besaa den alle Vegne, var i alle Værkstæderne. Saa man sleb og boret Bøssepiberne ved Hiulværk, ligeledes Bajonetterne, hvorved en Mængde Ild straalede ud uden at brænde, etc. Saa Møllen, hvor Pladerne til Bøssepiberne slaas, saa Dæmningen for Søen. Var i Hellebeck, er ½ Miil borte, spiste om Middagen i Teilstrup hos Skovfogden, som ligger herlig. Gik tilbages om Aftenen igien. Om Aftenen Kl. 11 blev skudt fra Kronborg for Soldater, som var desserterede. Travallie Chaluppen foer strax armeret fra Borde og kom i Nat Kl. 4 igien, men det var ikke muelig den nogen Tiid kunde antræffe dem, da de de fleeste Tider alt ere i Sikkerhed føren de savnde dem og skyder, ofte forstikker de sig og i Byen eller andre Stæder hos de som hæler med dem og saa om nogle Dage naar Uroeligheden om dem er forbie i Magelighed bliver overbragt.

Den 9. September 1770. Formiddag Kl. 11½ lættede den Russiske Orlogs Mand og gik Syd paa og da atter saluterede os med 7 Canon Skud og blev betakket med 7 do. Spiste i aftes efter Invitation hos Justitz Raad Bluhme. Saa hans smukke have med herlige Buegange, Lysthus, etc. med Udsigt til Søen. Han havde en artig og smuk Kone, som man paastod skulle have 5 á 6 Legemsfejl, men hvoraf intet kunne synes. Der var mange; Bektolheim, Consul van Deurs, hvis Kone er ung og smuk, en Frøken Kiønnemann, etc. Kom først ombord i Nat kl. 12½.

Den 10. September 1770. Havde Koyerne oppe, luftet og røget om læe, etc. Sygdommen vilde ikke efter give endnu, men forblev læt og ordentlig, ieg troer vi havde faat den i Skibet fra Christiansøe, hvor man sagde en saadan Sygdom paa den Tid havde grazeret iblandt Garnizonen, man beskyldte igien Fregattens Matroser der igien at skulle have efterladt en anden Sygdom, som ieg dog ikke kan troe. Gik i Formiddag Kl. 10 til Klostervangen og tilbage om Aftenen.

Den 12. September 1770. Formiddag Kl. 9 kom en Russisk Orlogs Mand ind Nord fra paa 60 Canoner, som saluterede os med 7 Canon Skud, og blev betakket med 7 do., det gik til Ankers her. Kl. 12 kom nok et Russisk Orlogs Skib ind paa 66 Canoner, det saluterede os ligeledes og gik Syd paa. Eftermiddag Kl. 3 gik først meldte ligeledes Syd efter. I aften og Nat lod fylde krud, 240 skud til 12-pundigerne.

Den 13. September 1770. Lod Koyerne bringe op, giøre reent, lufte og røge om læe, Tørrede og alle Seylene i Dag. Var i Helsingøer, spiste til Middag paa Postgaarden.

Den 14. September 1770. Gik om Eftermiddagen til Klostervangen, lod mig som almindelig sætte i Land ved Strandbredden der til uden for den første Teglovn. Saa paa Veyen den Søndre Teglovn at brænde, den havde alt brændt i 5 Dage, men skulle brænde i 11. Neden til var ulæsket Kalk, oven paa Muur-Steen og der ovenpaa Tagsten.

Den 15. September 1770. Havde Koyerne oppe, giorde reent om læe, luftet og stænket med Ædike igien. Fik i Dag først Skibmand Peer Toug ombord igien der havde været meere haardt angreben. Gik om Formiddagen Kl. 11 til Kloster Vangen, og tilbages om Aftenen. A.M. allene, Æg.

Den 17. September 1770. Tog Koyerne paa Dækket, giorde reent, luftet og røget om læe.

Den 18. September 1770. Spiste i Helsingøer om Midddagen til Hansens hos Lemmik. Gik om Eftermiddagen til Kloster Vangen og tilbages om Aftenen, md. Mdn. s, A.M.

Den 19. September 1770. Om Aftenen efter Solens Nedgang, efter at det i en Del Dage havde været sydlig Vind, kom en vestlig Vind, med hvilken da indkom over 100 Skibe nordfra paa en halv Time, som havde lagt til Ankers udenfor og ventet paa Vind.

Den 20. September 1770. Var Koyerne paa Dækket, og blev giort reent, luftet og røget om læe. Gik om Formiddagen til Kloster Vangen, og hen imod Mordrup og Boserup, tilbages igien om Eftermiddagen Kl. 2½.

Den 21. September 1770. Formiddag havde en Lybecks Skipper med 3 af sine Folk ombord, der havde Trætte med ham og ikke vilde gaae med ham, ieg fik dem forligt, saa at de blev hos ham. De havde været i Land hos Consulen som intet havde kundet udrette.

Den 24. September 1770. Døde Madame Lenkiewitz, født von Mandern, 59 Aar. Formiddag gik 2 Russiske Orlogs Penker Seyl til Kiøbenhavn, som hver for sig saluterede os med 7 Canon Skud, og hver for sig ligeledes blev betakket. Endnu kom den Svendske Orlogs Fregat Sværd-Fischen tilbages fra Kullen uden at salutere Kronborg, ieg lod da fordre Salut af den, da den et af Stæderne skulle salutere. Den lovede da ved Gaaende at salutere Fregatten naar den passerede samme. Losset 8 Favne Brænde af en Jagt idag.

Den 25. September 1770. Tørrede Seyl, tog Køyerne op, luftet og giorde reent om Læe. Vi bragte endnu Folk til Syge-Stuen af den omtalte Sygdom som næsten ingen havde undgaaet, ieg var ofte paa Sygestuen i Helsingøer, hvor Folkene var indteignet hos en Doctor eller Chirurgus Greve, og hvor de efter det som Kongen tilstod for dem var vel, ligesom heller ikke nogen var død. Officererne, Styrmanden og Baadsmanden, samt Akelie Mesteren vare slupen endnu; dog havde ieg engang i August precaveret mig ved Brækning, da ieg befandt mig ilde.

Den 27. September 1770. Havde 2 á 3-revet Merseyls Kuling af Westlig Vind, emd svære Regn og Torden Bøyer. Et sterk Tordenslag kom lige over Hovedet om Eftermiddagen uventet. Røget i Eftermiddag om Læe. Fik Brev fra Admiralitetet i Dag, om smitsomme Sygdomme i Polen og Preussen.

Den 28. September 1770. Eftermiddag kom den Kongelige Svenske Orlogs Hukker Carls Krone tilbage igien Nord fra, den saluterede os atter med to Canon Skud og blev betakket med 3 do, fordi den sidst kuns blev betakket med 1 do, hvorved den altsaa ikke fik noget Skud til gode. Den Svenske Fregat her laae paa Reeden takkede og, som dog var lidet taabelig, da den ene simple Orlogs Mand ikke maae salutere den anden, men det syntes at sammes Cheff, vilde agere stoer paa det.

Den 30. September 1770. Tørrede Seyl, stænket med Ædige om Læe. Var i Dag i Land i Helsingøer, fik at vide, at Admiral Kaas’ mislykkede ekspedition for Algier var taget meget fortrydelig op, at Admiral Hooglandt strax skulle reyse for at løse ham af, og Kaas komme hiem og tiltales. At Orlog Skibet Grønland og Fregatten Falster skulle ud og føres af H. Frisch og Bording. At I. Neuspitzer og Holenberg havde d. 26. faaet Compagni, Lund et Arbeids Compagni. At der skulle bygges 2de Bombardeer Galiother, etc. Alt dette fik ieg at vide til Lütkens, hvor ieg var i Dag. Saa hans skilderi, nylig skildret af Beenfeldt, som lignede ham gandske. Lütken talte om at Arff havde været hos ham og sagde han ellers og vilde blevet meget fortrydelig. Fr. Nægler.

Den 1. Oktober 1770. Røgede om Læe. Eftersaae Bøyerne, Tougene, etc.

Den 2. Oktober 1770. Formiddag Kl. 7 lættet den Svenske Orlogs Mand og gik Syd efter. Han saluterede os med 4 Canon Skud og blev betakket med 4, da den fra første Gang havde et til gode. Kl. 8 begyndte at lapsalve Vandt, Stag og Bardoner, baade Under og over for Efteraaret.

Efter i 14 Dage at have havt noget ondt i den høyre Fod, lod den i Gaar og i Dag efter sees af Chirurgus Bork, Neglen paa den store Taa var nedgroet paa den ene Side i Kiødet, som han i Gaar og atter i Dag afskar.

Den 3. Oktober 1770. Hørte Admiral Hoppe havde taget eller faaet Afskeed som General Admiral Lieutenant. Var med denne Maaneds Begyndelse, begyndt at skyde paa Vagt om Aftenen Kl. 8 og af Vagt om Morgenen Kl. 5. Fra July Maaned af var hver Maaned skudt en halv Time før om Aftenen og ½ Time sildigere om Morgenen. Travallie Chaluppen foer i Morges om til endeel Skibe som kom Synder fra for saa vidt muelig at undersøge om nogle kom fra Dantzig, Kiønigsberg og Memel og andre i Pohlen og Preussen liggende Stæder, hvor smitsomme Sygdomme gracerede, at intet hverken Gods eller Mennesker kom der fra, som ieg den 27. September alt havde faaet Admiralitetets Brev om. Smitsomme Sygdomme gracerede over heele Europa i Aar, hos os og, andre Stæder Pest. Vores Escadre i Middel Haved havde mangfoldige Syge, etc.

Fregatten HVIDE ØRN – til bal hos postmesteren i Helsingør

Den 24. Oktober 1770. Om Eftermiddagen og Natten var paa Ball i Helsingøer, som stod til Post Mester Hansen, der kostet for hver 15 Mark. Til samme var Oberst Scholten, Frue og Datter, Majorerne Waldou og Becktolheim, Capitainerne Nägler med Frue og Datter, hvilken sidste var meget smuk, Weinigen, Lemming, Edinger, Hornemann, Ørbek, Grüner, Lieutenanterne Dyssel, Heidemann, Lemvig, Justitz Raad Frisch med 2 Døtre, Justitz Raad Brikvalt og Frue, Consul Fenvig og Frue, den Svenske Consul Rahling og Frue, hvilken sidste var ung, høj og smuk, den russiske Consul Hofman, Søn og Datter, denne var smuk, den hollandske Consul van Deurs og Frue, Obrist Lieutenant Catin ved Ingenieurerne og Frøken Light, Jomfru Clausen, Klouman og Frue, Kammer Raad Lütken og Søster, Kancelli-Raad Wilde, Raadmand van Deurs, russisk Legations-Secretair, etc. Ballet fik først Ende om Morgenen Kl. 4.

Den 25. Oktober 1770. Saae Qvæg-Market i Helsingøer uden for Porten ved Lappen. Forsøgte i Aften en heel Time paa at roe ombord, ved at roe inde saa nær Strandbreden som muelig hvor den sterke Syden Strøm er svagest, men med  revet Merseyls Kuling af SSW og sterk Syden Strøm var det ikke muelig, blev i Land i Nat.

Den 26. Oktober 1770. Kom om Morgenen ombord. Tørrede Seyl og røgede i Aften om Læe.

Den 28. Oktober 1770. Spiste til Middag og Aften efter Invitation hos den gamle Capitain Lütken. den Svenske Consul Rahling og hans Frue, Capitain Nägler, hans Frue og Datter var der, og vi legede adskillige Lege, den gamle Frue Lütken med og spillede vingt un, etc.

Den 31. Oktober 1770. Tørrede alle Seylene. Røgede i Gaar om Læe. I Dag fik endnu en Constabel ombord fra Syge Stuen.

Den 1. November 1770. Lapsalvede Skibet udenbords paa begge Sider. Tog Trommestokken ned og satte Bramstængerne op. Spiste om Aftenen hos den Engelske Consul Fenvig.

Den 2. November 1770. Bragte en Mand paa Sygestuen af samme Feber, Røget om Læe.

Den 3. November 1770. Fik Brev fra Magistraten med Forhøret tilsendt. Fik i Gaar Eftermiddag til Klostervangen og tilbages i Maaneskin.

Den 4. November 1770. Var om Eftermiddagen i Land i Helsingøer. Var hos Etatz Raad Putzchers. Spiste om Aftenen hos Jusitz Raad Frischs, Frideriche, etc. Blev i Land om Natten.

Den 5. November 1770. Tog om Morgenen ombord. Tørrede Seyl i Dag. Bragde en Mand til Syge-Stuen af ommeldte Feber, havde i Gaar faat en der fra.

Den 7. November 1770. Havde om Eftermiddagen og i Første Vagten en Storm af SW og WtS med sterk Norden Strøm og svær Søe. Strøg Stænger og Raaer, og satte Cheff Chaluppen ind. Med en saadan Vind og Strøm, laae Fahrtøyerne meget ilde ved Skibet som laae ofte tvers for Finden, lige som og Strømmen satte Fartøyerne stedse ind paa Skibet. Jollen var nær slaget i Stykker.

Den 8. November 1770. Var i Land i Helsingøer at tale med General Hauch om han agtet at salutere den Svendske Cron Printz, som var i disse Dage forventendes her til, og da han sagde ia, foranledigede dette mig til at skrive til Admiral Rømeling der om, efterdi Vagtskibet i saa Fald stedse pleyer at giøre et med Fæstningen, men i følge Krigs Artiklerne kan ikke en fremmet Kron Printz tilkomme Salut af et Skib som han blot som her passerer. Tog ombord om Eftermiddagen Kl. 4 med 2-rebet Merseyls Kuling af OSO, haard Syden-Strøm og Søe. En Ostindie Fahrer gik da Seyl Nord paa.

Den 9. November 1770. Fik 2 Mand fra Sygestuen, Eftermiddag Kl. 5 røget om Læe. Sygdommen forblev let og mild her paa Skibet bestandig, men ikke kunne siges gandske at ophøre; men det synes dog af anførte, at denne skrækkelige skibsfeber, der ofte anretter saa stor Dødelighed og Ødelæggelser paa hele Flaader, endog giver mislykkede Expeditioner og tabte Batallier, ved stor Omhu og Forsigtighed kan hindres fra at ytre sig i høyeste Grad, som dog ikke ved en Tour til Søes som saaledes liggende ved Land saa let kan forebygges. Gav Folkene i Dag 2 Tønder godt Øll til Morgen, det var Mortensaften.

Den 10. November 1770. Fik Brev fra Admiral Rømeling, at han vilde indhente Kongelig Resolution paa, om der skulle saluteres for den Svenske Cron Printz, imidlerrtiid kunde ieg giøre lige med Castellet. Heele Brevet var skrevet med hans egen Haand.

Den 11. November 1770. Formiddag Kl. 6½ satte Stænger og Raaer op, etc. Var i Land i Dag og talte atter med Hauch, som sagde han nu havde faaet Generalitetets Ordre ikke at salutere, da de Svenske Printzer havde frabedet sig alle Honeurs. Var til Næglers, Lütkens, etc.

Den 12. November 1770. Om Morgenen tog ombord, skrev Rømeling til, etc. Fik i gaar de 4 Mand ombord fra Inspecteurernes Jolle. I Dag bragte 1 Under Officer til Syge Stuen. Folkene havde været meget lystige disse Dage af det gode Øll.

Den 13. November 1770. Losset 10 Favne Brænde. Klarede Tøuge, Røgede om Læe. I Aften blev en Engelsk Baadsmand hendtet fra et Engelsk Skib har paa Reden, hvis Skipper havde klaget, at han havde slaget ham, han blev sat i Bøyen og sad der heele Natten, om Morgen Kl. 9 næste Dag blev han ført i Land i Arrest.

Den 14. November 1770. Havde vi om Formiddagen heele Dagen og Natten et haardt Veyr af SSW. Kl. 11 strøg Stænger og Raaer. Jollen som skulle været ombord var os nær paa 1 Cabel Længde, men maatte gaae tilbage igien og nær bleven forfyldt, da den kom til Havnen turde den ikke bøye ind for Brændingen, af frygt for at blive slaget i Stykker paa Stranden og kastet der hen, men maatte som sædvanlig gaae uden for Kronborg og strax trukken den paa Land ved Lappen. Om Eftermiddagen Kl. 2 var Vinden lidt efter lidt gaat til NW, alt med samme Kuling.

Den 15. November 1770. Formiddag Kl. 7 blev var at der stod en Fregat paa Svenske Vallen. Kl. 8 begyndte at vinde ind paa Daglig Touget eftersom vi var drevet, fik 1½ qvart Toug ind.

Den 16. November 1770. Fik en Mand fra Syge Stuen, Røget om Læe. I Eftermiddag tog i Land i Helsingøer, blev der om Natten, og tog ombord næste Aften.

Den 18. November 1770. Eftermiddag saae den Fregat der var dansk, der havde staat paa Grund Syden for Helsingborg, nu var kommen af og gik Syd efter. Maatte endnu i Dag bringe en Mand til Sygestuen.

Den 19. November 1770. Formiddag Kl. 7½ satte Stænger og Ræer op. I Eftermiddag tog i Land til Helsingøer, blev der om Natten og tog næste Eftermiddag ombord, det kulede da haardt.

Fregatten HVIDE ØRN – svenske prinser på incognito besøg

Den 21. November 1770. Kom Cron Printzen og Printz Friderich af Sverrig herover fra Helsingborg til Helsingøer i en simpel 6-Aarers Jolle med Flag agter paa. Chaluproerne havde hvide Kippertrøjer, uden at ske nogen Honeurs. de logerede sig ind hos deres Consul Rahling, tog ikke imod nogen ordentlig Cour og rejste under Navn af Grever. Ieg tog i Land om Formiddagen Kl. 10 og tilllige med en Del af Garnisons-Officerer saa de Svenske Printzer, de var muntre og snaksomme, især Cron Printzen. Ieg tog ombord om Eftermiddagen Kl. 4 igien. Bragte 4 Mand til Sygestuen i Morges.

Den 22. November 1770. Tog de Svenske Printzer til Kiøbenhavn.

Tog Bramstængerne ned og satte Trommestokken op. Gik om Eftermiddagen til Kloster Vangen i Frostveyr og tilbage i Skumlingen. Riv [?]. Den 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21 havde vi havt en sterk Frost med NO Vind, saa at Vand Ferknerne paa Skandsen frøs gandske til. Imellem havt Havl og Snee. D. 19. gik Vinden til SW og Vester.

Den 23. November 1770. Tog i Land til Helsingøer om Eftermiddagen og blev der om Natten. Røgede ombord om læe i Aften.

Den 24. November 1770. Om Morgenen tog ombord med en SO Vind, trerebet Merseyls Kuling og haard Syden-Strøm, samt en sterk Søe. Maatte Boute med Travallie Chaluppen bestandig og kom først ombord Kl. 12 uagtet Chaluppen Seylede vel. Men Roer Pinden gik i tue, og Chaluppen blev læg om Styrbord, ligesom Vandet og var frossen i Bunden at det ikke vilde løbe til Øserummet, saa at man maatte øse bestandig. Men paa Slutningen da Kuling og Søe tog til, og den formedelst det meget frossen Vand stak dybt, tog den for bestandig Søe heel for ind over sig, i sær ved hver Gang den med Seylet der ikke var Rev i, duede ned for. Efter adskillige lange Slag kom endelig ombord med Chaluppen halv fuld af Vand, der strax maatte bringes Agterud for ikke at synke. Engang gik vi Skibet Glip og maatte paa nye giøre et par Slag, da man slap Touget igien som blev kastet. Da ieg var Skibet saa nær vilde ieg ikke igien gaae tilbage. Nogle af Folkene græd da de kom til borde for den Kulde og det vaade de saa længe havde været i, ligesom de og frygtet for at drukne, thi saadanne Folk faar man ofte til Vagtskibene. Eftermiddag Kl. 3½ observerede at Orlog Skibet Grønland paa 50 Canoner og Fregatten Falster paa 30 Canoner kom seylende Syd fra, som gik Kl. 4½ til Ankers omtrent 1 Miil fra Helsingøer. Kl. 5 strøg Stænger og Ræer, det var da trerebet Merseyls Kuling af SOtO med haarde Bøyer, Sne og Regn.

Den 25. November 1770. Eftermiddag Kl. 1 tog ombord til Grønland og Falster, var underveys i en Time, den første commandertes af Grev Moltke og hvor Capitain H.H. Stibolt var Næst Commanderende. Moltke havde faat Peruque og saae hel Søe Mandsagtig ud. Bording commanderede Fregatten, etc. Ieg tog der fra i Land til Helsingøer. Var hos Lütkens, etc. Blev i Land om Natten, havde haardt Veyr.

Den 26. November 1770. Var om Eftermiddagen til Consert til Weises i Helsingøer. Saa vel i Dag som i Aften og Nat blæste det haardt af SO og SSW med 2 á 3-revet Merseyls Kuling, at ieg heller ikke i Aften kunde komme ombord.

Den 27. November 1770. Tog om Morgenen ombord. Fik et Brev fra Moltke, hvori han takker for ieg havde ladet fylde endeel Vandfade for ham, og beder fremdeeles dette.

Den 28. November 1770. Formiddag Kl. 10½ gik Grønland og Falster igiennem Sundet Nord paa for at gaae til Escadren i Middelhaved. Fik 3 Mand fra Sygestuen.

Den 30. November 1770. Tørrede Seyl i Dag. I Gaar bragte en Mand til Sygestuen, og i Dag en Qvarter Mester; fik en Mand der fra igien. Røgede om Læe i Aften med Krud. Var i Eftermiddag i Land i Helsingøer.

Den 1. December 1770. Eftermiddag kom en Dansk Chinafahrer Syd fra og gik til Ankers her. Gik om Eftermiddagen til Kloster Vangen og tilbages igien om Aftenen i Maaneskin, det var en sterk Frost.

Den 2. December 1770. Gik Chinafahren Nord paa. Var i Eftermiddag i Land i Helsingøer, og tog ombord om Aftenen. Om Natten befandt mig ikke vel, havde Qvalme og ster Diarrhe med megen Mattighed, etc.

3. 4. og 5. December 1770. Ligeledes og gandske havde tabt Appetit til al slags Spise og Drikke, havde en bestandig Døsighed og slummer over mig, som var et lidet Andgreeb af den her paa Skibet gracerende Sygdom som uagtet den sterke Frost dog ikke endnu vilde ophøre. Ieg søgte at opvekke Brækning og da det tillige slog sig til en bestandig og sterk Darre, som den 6te opholt, var ieg da næsten gandske frisk igien, uden at have brugt Docter, eller noget Medicament. Ieg skulle været paa Ball i Helsingøer d. 5. Gav Penge ligefuldt.

Den 7. December 1770. I Land i Helsingøer. Maatte drikke Biskop med Major Bechtolheim. Om Aftenen fik Admiralitetets Ordre, dateret d. 6., at ieg nu efter eget skiønnende, og alt efter som Veyret kunne indtræffe, kunne forseyle til Kiøbenhavn og der besørge Fregatten aftaklet og indlagt i Flaaden, etc. Blev i Land om Natten og tog næste Morgen ombord. I Dag maatte bringe Tambouren i Land til Syge Stuen, Christian Mansted som hidindtil havde begaaet sig.

Den 9. December 1770. Spiste om Middagen hos Agent Godenius, om Aftenen hos Justitz Raad Brichvaldt. Giorde Afskeeds Visiter, hos Lütkens, Bluhme, Fenvig, General Hauch, Baildon, Frisch. Blev i Land om Natten.

Den 10. December 1770. Giorde Afskeeds Visiter hos Obriste Scholten, Hofman, Nægler, Dahl, Raling, v. Deurs, Clausen, Putzcher, Osten, Frøken Ployarterne. Tog ombord om Eftermiddagen Kl. 5, under Veys i 1 ¼ Time med at Roe. Vinden var SSO med frisk Kuling, Frost og sterk Snee. Lættet Tøy Ankeret.

Den 11. December 1770. Om Morgenen satte Stænger og Raaer op, hentet Lodsen ombord, vandt ind paa Touget til stagsviis, men Vinden uagtet Nordlig, var for slap til at stoppe Strømmen. Lodsen var den gamle bekiendte Hans Krag. Skibet laae dybt agter 14 Fod, 8 Tommer, For 13 fod, - T., styrlastet 1 Fod, 8 Tommer. Tog alle vore 6 endnu tilbage havende Syge paa Sygestuen ombord.

Den 12. December 1770. Fra stille og taaget gik Vinden Formiddag Kl. 8 til SSO med Laring Kl. 10 til SO med Merseyls Kuling, sterk Frost og Sne, som tiltog til trerebet Merseyls Kuling og om Eftermiddagen til Underseyls Kuling med haarde Snee Bøyer. Vi laae da paa Svay for et anker. Stak paa heel Toug, braste Ræerne efter Vinden. der gik en overmaade gloende Strøm af Syden. Bugede Pligten af ved Lyss om Aftenen. Styrmanden var nu og bleven syg. Veyret vedblev heele Natten.

Den 13. December 1770. Formiddag Kl. 7 tog 2 Rev i Merseyl og 1 i Kryssseyl og beslog dem paa Stutgarn. Vinden var ONO med Revet Merseyls Kuling og Syden Strøm, begyndte at vinde ind paa Touget. Kl. 11 fik Ankeret læt og gik Seyl. Seyl og Takkelage var hviide af Snee, den sidste frossen tillige, da det baade sneede og frøss sterk. Luften saae Asket og bitter ud. Eftermiddag Kl. 3½ ankrede uden for Skovshoved paa 7½ Favne Vand. Vinden var siden gaat til NO med slap Kuling. Om Natten gik den til SW med Merseyls Kuling, Snee og Regn.

Den 14. December 1770. Maatte blive liggende for contrair Vind med Merseyls Kuling.

Den 15. December 1770. Ligeledes med SWtW, SW og SWtS Vind, 2 á 3-revet  Merseyls Kuling indtil Underseyls Kuling Dag og Nat, med en meget tyk Luft, Snee og Regn.

Den 16. December 1770. Morgen Kl. 9½ lættet og gik Seyl med Westen Vind efter at have vundet Cabellaringen i tue og gynte paa Hytten, da Ankeret formedelst Kuling havde saa magtig tilsat. Stak Revene ud og med stiv Bramseyls Kuling boutede os SW høyere op paa Reeden, vendte 5 á 6 Gange bie de Vindt over med tre Merseil  og Fok, og vandt os der ved en god Fierding Vey nærmere mod Byen; Ankrede igien imod Kl. 1 Eftermiddag, da det blev tyk Luft med Regn saa Lodsen ey kunde see Merkerne. Revet og Torevet Merseyls Kuling. Vi laae paa 7 Favne Leer Grund, hvor Russerne ellers pleyer at ligge. Om Natten Underseyls Kuling med Snee. Storm Bøyer med Hagel, Snee og Regn, der ofte vedvarede en halv Time. Styrmanden var  syg.

Den 17. December 1770. Underrseyls Kuling af WNW og Wester med Regn. Om Eftermiddagen Kl. 3 kom en meget haar Storm Bøye som varede over 1 Qvarteer, i hvilken vi drev ½ Cabel Længde, uagtet liggende for heelt Toug, men vi havde Drive-Rum nok, og derfor ikke agtede samme meget, men lod Skibet halv tørne igien. Strøg dog Stænger og Raaer, havde begge Chalupperne ude som noget incomoderede. Folkene vare faa og sygelige der havde kuns liden Kraft. Det vedblev at blæse. Stormede siden efter.

Den 18. December 1770. Continuerede Veyret med Underseyls Kuling af Westlig Vind og ikke at tænke paa at varpe.

Den 19. December 1770. Om Morgenen tilig var det meest stille og Vinden lod til at vilde gaae til Østers, endskiønt der endnu var meere ondt i den. Satte Stænger og Raaer op ved Lyss, satte Stænge Vandt og Stag, og kortede ind paa Touget. Tog Rev i Merseyline og beslog samme paa stut Garn. Kl. 8 var Vinden OSO med Merseyls Kuling, Snee og Regn, men saa tykt at vi ikke engang kunde see Trekroner, mindre noget andet Merke, blev altsaa liggende for det første. Kl. 11 lættede dog med en trerebet Merseyls Kuling af ONO, Snee og Regn, af frygt for Veyret skulle blive haardere som det saae ud til, i Haab om at naar vi kom nærmere ind, vi skulle faae Trekroner som vi havde god Peyling af, og fleere Merker at see, da der og var en Nødvendighed deri, saasom vi begyndte at seyle Proviant. Kulingen tog meere til, vi lentzede ud for Foremerseyl, da vi kom nær ind kunde vi skimte Trekroner, og siden ligeledes fleere Merker. Vi seylede strax med det samme indenfor Trekroner. Kl. 11½ kom inden for dem, og seylede heel ind. Kl. 12 lod Foremerseyl løbe, halede Klyveren ned og lod Tøy Ankeret falde i Cabel Længde Norden for Røde Pæl inde i det Nye Løb paa tre Favne Slik Grund. Ved Indseylingen laae just et Skib imod Anordningen midt i Løbet til Ankers, og da vi maatte Luve for samme rørte Roret 3 á 4 Gange ved Indseylingen der ved noget i Grunden men uden Skade. Vinden var i Lætningen og i Indseylingen gaaet om til NO saa den kom vel agter ind. Vi tog da for at Ankre et got Gier over ad West Vallen, og der efter stak bie op ad Ost Vallen. Men som Fore-Merseyl ey hastig nok blev bærget, drev vi et stykke ved Ankringen, men stak paa 1½ Qvart toug, saa at Ankeret tørnede. Fortøyede strax paa Røde Pæl med Cabel Touge, da Veyret ikke tillod med Svær Touge. Eftermiddag Kl. ½1 strøg Stænger og Raaer. Det var endnu trerebet Merseyls Kuling med Snee og Regn.

Den 20. December 1770. Fortøyede om Morgenen med svær Touge, fik næsten halv Toug ude paa hver. Kl. 10 giorde alle Seylene loss for at tørres, det var meest stille. Kl. 12 tog i Land for at melde Admiralitetet og Holmens Cheff min Ankomst. Admiral Rømeling beklagede det haarde Veyr vi med de faa og syge Folk havde havt,, og var ham kiært ikke noget Uheld var tilstødt, som man havde hørt nok af i disse tider, sagde han. Ieg iagttog og siden efter i Aviserne mange Fortegnelserr paa de Søe Skader ommeldte Storme havde foraarsaget, der endnu paa andre Stæder maae have været sterkere end hos os. fr. ex. i Øster Søen, v. Adr. Av. No 5 1771 efter de Beretninger fra Stralsund, Postdam, etc. hvor Veyret ommeldes at have været forfærdelig. I Aaret 1770 skal der have 7756 Skibet passeret Sundet.

Holmens Cheff ønskede om det var muelig, vi endnu kunde hale ind igiennem Bommen føren Friheden, som begyndte d. 24., da han ellers daglig maatte lade tilsige Folk til os, der siden skulle have Frihed igien, naar han ikke kunde undvære dem. Ieg saae dette gierne og lovede t giøre mit Bæste. Eftermiddag Kl. 1 foer Lodsen fra Borde. Kl. 2 slog alle tre Merseylene fra. Kl. 4 fik Revet Merseyls Kuling igien af SSW med tyk Luft, Regn og Snee, saa der som vi ikke den Gang havde seylet ind, havde vi længe ey kunde kommet til at ligge der ude.

Den 21. December 1770. Slog resten af Seylene fra. Kl. 9 kom Konge Baaden Vind-Hunden til borde for at tage imod Seylene og Provianten. Eftermiddag Kl. 1 kom Konge Baaden Biørnen til borde for at indtage Baads Mandens Vahre Gods og Krudet. Kl. 4 blev Ilden slukket over alt, og vi gik i Værk med at tage Krudtet ud, som i Nat var bleven styrtet. Giorde alt klart til at hale igiennem Bommen i Morgen. Fik endel af mit Tøy i Land i Dag.

Fregatten HVIDE ØRN – kommandoen stryges i Flaadens Leje

Den 22. December 1770. Morgen Kl. 3 Bramseyls Kuling af SWtW førte et Varp hen paa Pælen ved Bommens Vagt, og et hen paa Røde Pæl og vandt stive. Kl. 8 havde begge Svær-Ankrene lættede, kippede dem begge. Kl. 9 kom 35 Mand fra Nye Holm som skulle være os til Hiælp ved Varpningen. Gik strax i Værk med at varpe ind efter. Eftermiddag Kl. 2½ varpede igiennem Flyde-Broen. Kl. 7 var fortøyet i Flaaden, strøg Vimpel, Flag og Giøs og Folkene flyttede i Land med deres Gods. Ieg fik og resten af mit i Land i Dag. Om Eftermiddagen Kl. 4 gik om og meldte Collegiet min Indhaling, da det var Søndag i Morgen. Grev Moltke giorde mig mange Complimenter, etc.

Den 27. December 1770. Blev Geheime Conseillet ophævet.

Den 28. December 1770. Meldte mig til Tieneste paa Admiralitetet. Lieutenant Wigand forblev for det første ved Skibet til Takelagien var nedtagen og alting leveret.

Den 29. December 1770. Var paa Raadhusstrædes Consert, der nu var paa Bryggernes Laugshus, hvor Signiora Torri Sang 3 italienske Arier, hun var forskreven hertil fra Italien til denne Consert og skulle have 1500 Rigsdaler for i Vinter. Der blev og spillet Soloer paa Fløjte Traver, Phiolin, Dilsian, etc. Fik at vide, at Kongen den 27. gandske havde afskaffet Statsraadet, Kongen havde skrevet Ordren derom gandske med sin egen Haand, og at det for Efter-Tiiden blot skulle bestaa i Chefferne for de forskellige Departementer, som derfor skulle samles til visse Tider. Ved dette kunne det synes, Regieringen nu gandske var forandret selv imod Lovene.

Del denne side