Historisk viden

Anno 1762

Den 1. Januar 1762. Havde Vagt paa Bommen med Capitain Ellebracht. Ordet Lykkelig Aar.

Spiste hos Ellebracht.

Den 9. Januar 1762. Vagt paa Bommen med Capitain Akeleye. Ordet Neapolis.

Den 19. Januar 1762. Havde Premier-Lieutenant A. Bille Bryllup med Frøken C.M. Bille. En Datter af Capitain D. Bille i Søe Etaten.

Den 20. Januar 1762. Vagt paa Bommen med Capitain Schultz. Ordet Mallaga. 

Den 26. Januar 1762. Stod Fadder i Holmens Kirke til Løberens Barn af 4. Divisions 10. Compagni tillige med Capitain F. Kaas, Risbricht, Frue Kofoed. Barnet blev kaldt Gudmand.

Den 29. Januar 1762. Var til Apartement paa Slottet før Taffelet, da Kronprintzen var Major regni.

Den 31. Januar 1762. Vagt paa Bommen med Capitain D. Bille. Ordet Bourdeaux.

I Januar Maaned sad i Combinerede Ret som holdtes Tirsdag, Torsdag og Løverdag hele Formiddagen til Kl. 1. De andre var: Præses Commandeur Capitain Hansen, assesores Capitain J. Arenfeldt og Becker. Kapt. Løjt. Vosbein og Harboe. Pl. L. Wleugel, Sec. L. R. Fontenay, v. Hemmert.

Læst Professor Sneedorphs skrevne Collegium om de fremmede stater etc.qv. og sv.. Skrevet paa Familiens Historie. Lært at spille paa Klaver ommeldte Tid. Læst Adresse Avisen samt Berlings lærde og Uge Aviser. Saa og de Alton. Tyske Aviser 4 stk a ½ Ark om Ugen, smaa stile etc.

Den 10. Februar 1762. Vagt paa Bommen med Capitain Bekker. Ordet Hernhausen, da Orlog-Skibet Fyn om Natten i stærk blæst drev løs, fik det fortøyet igien med vagtsfolkene. Bekker etc.

Den 13. Februar 1762. Blev Kongen syg af mæslinger.

Den 15. Februar 1762. Paa Opera da de opførte første Gang La Figlia Recuperata et hyrdestykke. Og 2de baletter, den første danses med blomsterkranse, den 2den en hyrdeballet med Pantomime.

Den 20. Februar 1762. Vagt paa Bommen med Risbricht. Ordet Cølln.

Den 27. Februar 1762. Paa Opera, da de opførte La Figlia Recuperata og de samme ommeldte baletter.

I Februar maanede læste Lettres Turques & les Veuves        p. 8vo og str. Læst Samtaler og Tale Maader i Chamenaus Frim. af Dansk uden ad og paa Fransk og rettet det efter det Franske fra p. 449 til p. 528 og i Pebliers Gram. fra p. 332 til p. 370. Lært at spille paa Claveer i nodebogen p. 54, 55, 8, 9 10, 11, 12, 13, 18, 19. Skreven en Plan til et Bibliotek for 4 ? paa 7 qv. Sider. Læst ommeldte aviser.

Den 1. Marts 1762. Vagt paa Bommen med Schultz. Ordet Wiborg.

Den 2. Marts 1762. Blev 35 Officerer commanderede til Cheffer af de Skibe, hvoraf Flaaden i Sommer skulle bestaa.

Nemlig Cron Printzen, 70 Canoner, Commandeur Flensborg, Dronning Lovise 70 Canoner, Commandeur Torbiørnsen, Christianus 6tus, 90 Canoner, Commandeur-Capitain Günthelberg. Norske Løve 70 Canoner, Güldencrone. Island 60 Canoner, Schleuter. Stormarn 60 Canoner Heldt. Dr. Juliana Maria 70 Canoner. Holst. Wenden 70 Canoner C. Münie. Oldenborg 60 Canoner F.C. Kaas. Nordstiernen 60 Canoner, Huusmand. Sejeren 60 Canoner, Platou. Danemark 70 Canoner, Hansen. Jylland 70 Canoner, C. Fontenay. Ebenetzer 50 Canoner Rumohr. Fridericus 5tus 90 Canoner, Flagskibet, Schindel. Sælland 60 Canoner, Capitain Grotskilling, Princesse Charlotte 60 Canoner, Frantzen. Nellebladet 50 Canoner, Dischingthun. St. Croix 50 Canoner, D. Bille. Delmenhorst 50 Canoner, Stephansen. Fyn 50 Canoner A. Fontenay. Ditmarsken 50 Canoner C.W. Kaas. Slesvig 50 Canoner W. Kaas. Slesvig 50 Canoner, C. Ulrich. Bornholm 40 Canoner Krog. Møen 40 Canoner Giedde. Hvide Ørn 30 Canoner, Schultz. Falster 30 Canoner, B.Bille. Haufruen 30 Canoner Akeleye. Christiansborg 24 Canoner, Kriiger. Søe ridderen 18 Canoner F. Kaas. Pommeren 36 Canoner P.L. Stibolt. Wildmanden 18 Canoner J. Arenfeldt. Langeland 18 Canoner, Becker. Huggerten Femeren 8 Canoner Premier-Lieutenant Fasting. Foruden vagtskibene.

Den 3. Marts 1762. Paa Comoedie, da de opførte Rigdoms Besværlighed og Serenaden med 2de baletter.

Den 5. Marts 1762. Holdt op med at lære at spille paa Claveer, havde faaet 25 Sædler, og  havde spillet en Del Stykker igiennem. Lærte et par uden ad og kunne spille langsomt efter noder.

Den 8. Marts 1762. Havde Vagt paa Bommen med Grev Sponneck. Ordet Ringkiøbing. Samme Dag begyndtes at eqvipere paa første Eqvipering.

Den 13. Marts 1762. Paa Opera da de opførte La Figlia Ricuperata, og 2de baletter den 1ste soldaterbaletten, den anden kransebaletten. Til slutning en komisk Opera nemlig Amore in Caricatura eller De Latterlige Friere.

Den 14. Marts 1762. Havde Vagt paa Bommen med Giedde. Ordet var Hadersleben.

Den 17. Marts 1762. Paa passionsconserten i Raadhusstrædet.

Den 20. Marts 1762. Vagt paa Bommen med Sponneck. Ordet Weile.

Den 23. Marts 1762. Halede Samsøe og Femern ud af Bommen.

Den 24. Marts 1762. Cumuniserede i Holmens Kirke.

Den 24. Marts 1762. Havde Capitain-Lieutenant Vosbein Bryllup med Frøken Wigandt.

Den 26. Marts 1762. Halede Docquen ud.

Den 26. Marts 1762. Havde Premier-Lieutenant C. Bierck Bryllup med Jomfru Hertz.

Den 27. Marts 1762. Vagt i Gammel Holms Hovedvagt. Ordet Skanderborg.

Den 29. Marts 1762. Begyndtes med at eqvipere paa 2den Eqvipering som var Cron Printzen, Dr. Juliana Maria, Wenden, Nord Stiernen, Ebenetzer, Friederich den 5te, St. Croix, Delmenhorst, Møen, Wildmanden, Langeland.

Første Eqvipering havde været Dronning Lovise, Oldenborg, Sejeren, Dannemark, Jylland, Fyn, Hvide Ørn, Falster, Haufruen, Christiansborg, Søe Ridderen, Femeren.

Den 29. Marts 1762. Havde Premier-Lieutenant Kruuse Bryllup med Frøken Thurah, en Datter af General MajorThurah,

Den 31. Marts 1762. Paa Slottet til Apartement før Taffelet.

Den 31. Marts og 1. April 1762. Halede Christansborg, Søe Ridderen, Haufruen og Langeland ud.

Læst Le Politique Danois    p. in 12vo og skr. Læst talemaader i Pebl. Gram. af dansk paa Fransk fra p. 100 til p. 156. Læst en Efterretning om det berømte Lybeckske Barn. Skreven en Del Anmærkninger Sømandskabet angaaende efter gamle Papirer ieg havde optagnet, i en aparte Bog paa 40 forsk. qv. Sider. Læst ommeldte aviser.

Den 1. April 1762. Var ved rugens uddeelelse til 4. Division paa et rugloft bag Børsen.

Den 2. April 1762. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Leiden.

Den 6. April 1762. Vagt paa Bommens Vagt med Wodroph. Ordet Halle. 

Den 7. April 1762. Paa Passionsconsert i Raadhusstræde.

Den 8. April 1762. Halede Dronning Lovise ud.

Den 9. April 1762. Vagt paa Bommen med Giedde. Ordet Jena. Samme Dag halede Sejeren, Dannemark og Fyn ud.

Den 10. April 1762. Halede Jylland, Oldenborg og Femern ud.

Den 12. April 1762. Vagt paa Bommen med Wodroff. Ordet Heidelberg.

Den 12. April 1762. Halede Friederch den 5te ud, ikkuns med Vant og Stag paa, og Ballasten i storlugen, saasom den for mangel af dybt vande ikke maadelig kunne lægge sin Baglast indenfor, men halede strax ud imod Trekroner.

Den 12. April 1762. Sejlede Docquen ad Sundet som Vagtskib commanderet af Capitain Ellebracht.

Den 15. April 1762. Vagt paa Bommen med Giedde. Ordet Gripswalde.

Den 17. April 1762. Om Aftenen saa paa Christianshavn en Del Voxpostyrer i Legemsstørrelse forestillende Munke og Nonner udklædt, siddende omkring et Bord, (og som ved Traade havde bevægelige Hoveder, etc.) og spiste. Saa og Dronning Cleopatras Historie, etc. Hvilket alt sammen var vel giort.

Den 18. April 1762. Vagt paa Bommen med Wodroph. Ordet Rostock.

Den 20. April 1762. Begyndte  paa 3die Eqvipering, som var, Island, Stormarn, Slesvig, Bornholm.

Den 21. April 1762. Vagt paa Bommen med Giede. Ordet Breslau. Indkom 56 Skibe, og en Del gik ud.

Den 24. April 1762. Vagt paa Bommen med D. Bille. Ordet Lund.

Den 25. April 1762. Sejlede Haufruen, Christiansborg, Søe Ridderen og Langeland ad Østersøen.

Den 27. April 1762. Vagt paa Bommen med Sponick. Ordet Helmstad.

Den 29. April 1762. Flyttede ieg fra Kræmmer Bentzens Værelser paa amager Torv.

Den 30. April 1762. Vagt paa Bommen med Stephansen. Ordet Strasborg.

Udskrev i April Maaned af P. Hoste L.Art Navale alle de historier om søbatallier som deri findes paa 34 qv. sidere. Læst L’Inoculation de bons sens    p. 8vo og skr.. Læst Vice Admiral Tordenskiolds Liv og Levnet alle 3 parter    p. in qv. skr. saa og Versene.

Læst ommeldte aviser.

Den 2. Maj 1762. Vagt paa Bommen med Wodroph. Ordet Odense.

Den 4. Maj 1762. Vagt paa Bommen med Sponick. Ordet Charlottenborg..

Den 5. Maj 1762. Om Aftenen Kl. 10 hejsede Vice-Admiral Laurvig sit Flag inden Tre Kroner fra Orlog-Skibet Jylland.

Den 6. Maj 1762. Vagt paa Bommen med Giedde, Ordet Billesborg.

Den 8. Maj 1762. Vagt paa Bommen med Nissen, Ordet Jægerspris, indkom 56 Skibe og flere gik ud.

Den 10. Maj 1762. Vagt paaa Bommen med D. Bille. Ordet Colding. Indkom 46 Skibe og udgik mest lige saa mange.

 

Med Fregatten MØEN i Escadre - Eqvipering

Den 10. Maj 1762. Fik ieg Collegii Skriftlig Ordre til Fregatten Møen paa 40 Canoner commanderet af Capitain Giedde, for der at forrette capitainlieutenants Tieneste som Næst-Commanderende. Fregatten var da næsten gandske tiltaklet, havde Canonerne, Ankrene og Tougene inde, fyldt alle Læggerserne med Vand og 59 Fade. Vahre Godset inde. Meldte mig næste Dag til Giedde.

Samme Dag fik ogsaa Premier-Lieutenanterne Wichmand, J. Gerner, Friis, Lund, C.U. Kaas, A. Bille, C. Lütken Budde, Wleugel Ordre at forrette capitainløjtnanst Tieneste i Sommer paa Flaaden, af hvilke ieg var den sidste. Sidenefter fik ogsaa Thaae og H. Bille Ordre til Flaaden som Maanedscapitainlieutenanter.

Den 12. Maj 1762. Vagt paa Bommen med Sponick. Ordet Rosenborg.

Den 14. Maj 1762. Vagt paa Bommen med I. Arenfeldt. Ordet Hirsholm.

Den 17. Maj 1762. Vagt paa Bommen med Wodroph. Ordet Gottorp. Indhalede 44 Skibe, og en Del gik ud.

Den 20. Maj 1762. Vagt paa Bommen med Capitain Giedde. Ordet Sønderborg.

Den 21. Maj 1762. Var uden Vesterport i en have lige over for Friederichsbergs Alle med I.S., J.L.S., C.S.

I Aften flyttede ieg ombord paa Fregatten Møen med mit Tøy og beholdt Folkene ombord, som kom med deres Tøy, samt laa der ombord i Nat tillige med dem, for at have dem betids samlet til i Morgen tidlig at hale ud med Skibet, da de ellers om Morgenen enten plejer at forsømme, komme sildig, eller er fulde. Fregatten førte 20 18-pundige Iern-Canoner og 20 8-pundige do. skulle bemandes med 330 Mand.

Den 22. Maj 1762. Formiddag Kl. 3½ begyndte at giøre fahrtøystovene los. Skibet laa da dybt agter 16 Fod 7 Tommer, for 15 Fod 3½ Tommer. Halede igiennem Hønsebroen, og Kl. 7 ¾ halede igiennem Bommen med NO Vind, laber Kuling. Varpede Fr. 5te forover og Kl. 2 ¾ om Eftermiddagen var paa vor Post, udenfor Fr. 5te. Kl. 6½ var fortøyet i NW og SO laa paa 25 Fod Vand yderst ude af Skibene som var vores anviste Plads. Havde Tre Kroner i SOtS 1 Kabel-Længde, og Nye Holms Kran i StW½W ¾ Miil.

Cron Printzen, Ebenetzer og Wildmanden halede og ud i Dag efter os.

Den 23. Maj 1762. Formiddag Kl. 4 kom vores Proviant-Baad ombord og blev skraks udlosset. I Eftermiddag blev Folkene inddelt i Bakker. I Dag halede Dr. Juliana Maria, St. Croix og Delmenhorst ud. Den sidste kom paa Grund ved Kastelspynten.

Den 24. Maj 1762. Formiddag laa vi dybt agter 16 Fod 9½ Tomme, for 15 Fod, ½ Tomme. Wenden og Nordstiernen halede ud i Dag.

Eftermiddag Kl. 5 ¾ blev skudt 2 Canon-Skud fra Admiral Laurvigs Skib (som med en Escadre laa i Renden) og hejsede tillige sejlflag, for at faa soldaterne embarkeret, som skulle til Holstein. Vores Barkasse for strax i Land med en Officer at hjælpe ved embarkeringen. Kl. 7 gik han Seyl ad Østersøen med sin Escadre, bestaaende af Jylland, Dannemark, Sejeren, Oldenborg, Fyn, Falster, Dr. Lovise, Hvide Ørn og Femern saa og et sygeskib, havende 3000 Mand Soldater med sig, som skulle debarkere i Ekernførde.

I Aften tog vi vores Krudt ind, og fyldte Krudt til afblæsningen samt tre Skud til hver Canon.

Den 25. Maj 1762. Formiddag Kl. 6½ kom et russisk Orlog-Skib ind Eftermiddag Kl. et kom en Maanedslieutenant ombord, navnlig Jens Larsen Dahl, som skulle fahre med Skibet.

Den 26. Maj 1762. Formiddag Kl. 4 begyndte at forbinde Storevandtet. Kl. 12 kom et russiskt Orlog-Skib som saluterede med 7 Skud og blev fra vagtskibe betakket med 7 do. Eftermiddag Kl. 5 var klar med Storevandtet og begyndte paa Fokke-Vandtet. Kl. 8 kom Konge-Baaden med Proviant, som for udlastet fra Borde Kl. 10½.

Den 27. Maj 1762. Formiddag Kl. 10 giorde Cron Printzen Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord, hvilket Skib udgav hvad Ordre som kunne være fornøden, indtil Admiralen hejsede sit Flag.

Den 28. Maj 1762. Formiddag Kl. 5 kom Konge-Baaden med Proviant, var udlosset Kl. 10.

Den 29. Maj 1762. Formiddag Kl. 8½ for Barkassen ind med Folk til Proviant Gaarden. Kl. 9½ m. S.K. af Nord og NtW,, som tiltog med meget haarde Bøyer med Hagl og smaaregne. Eftermiddag Kl. 9 havde en Storm som varierede fra NtW til WNW, laa saaledes opsvajet med Møen, at ligesom Vinden forandrede havde vi enten Tre Kroner agter ud ¾ Kabel-Længde fra os, eller og Frid. den 5te Anker tæt agter ud, ifald vi skulle drevet -  Ebenetzer drev i samme Storm.

Den 30. Maj 1762. Formiddag Kl. 1 tog Kulingen lidet af, kulede dog endnu haardt. Eftermiddag Kl. 5 ¾ da Kulingen havde taget mere af giorde Cron Printzen Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord, men vi ey havde Fahrtøy ombord, hejsede vi Flaget i en schiow, saasom Cheffen var i Land med sin Chaluppe. Barkassen var i Land efter fersk Kiød havde probereret paa i aftes at ville ombord, men for kulingens Skyld maatte gaa til bages, og vi endnu ikke havde faaet flere Fahrtøyer til Skibet. Kl. 8 kom Barkassen ombord med fersk Kiød og grønt. I Dag blev holdt Prædiken paa Skibene.

Den 31. Maj 1762. Om Formiddagen Kl. 9 gik den ene russiske Orlogsmand Seyl sønderpaa, som saluterede med 7 Canon-Skud og fra Vagtskibet med 7 do. betakket. Samme til blev prædikegiøsen hejset, da og vores Præst her Wiborg som skulle fahre med Skibet kom ombord. Kl. 9½ gik den anden russiske Orlogsmand Seyl, saluterede og betakkede som forrige. Kl. 12 halede vi under vores Svær Touge som ey viste efter Ankrene. Lossede Konge-Baaden med Øll i Dag.

I Maj Maaned læst i Pebli Gram. Den Franske og Danske ordbog fra p. 266 til 320  og pr. og der af udskreven de nødvendigste af de uforstaaeligste gloser paa 12 oct. Sider, og lært de fleste uden ad, saa og 3 oct. Sider om tallene.

Været ved Fregatten Møens Eqvipering fra d. 10de af, naar ieg ikke havde Vagt. Halet uden Bommen med den og eqviperet den videre. Læst ommeldte aviser.

Den 2. Juni 1762. Skibmandede, samt skrabede og harpiksede Blokkene. I Eftermiddag læsset 44 Fade Øll af Konge-Baaden.

Den 3. Juni 1762. Skrabede og harpiksede Master og Stænger, lossede 40 Fade Øll.

Den 4. Juni 1762. Tog 80 ballastjern agter af piggen, og lagde i Lasten paa siden af kugleKisten. Eftermiddag Kl. 2 fik vi sejleren ombord, som strax blev underskaaret, og de var lagt i Seilkøyen.

Den 5. Juni 1762. Formiddag Kl. 2 begyndte at lette Ankrene og varpe ud i Renden, da vo var det yderste og første Skib som skulle hale ud, for at gave de andre Plads. Kl. 9½ var vi paa vores Plads i Linien, og fortøyede strax i WNW og OSO. Cron Printzen i Frid. den 5te og Ebenetzer halede og ud same Dag. Eftermiddag Kl. 3½ hejsede Cron Printzen sin Stander, og tillige blæsede sine Canoner af, da vo og tillige med de andre ogsaa blæsede vores Canoner af. peylede Prøvensteen i S ¾ Miil og Tre Kroner i WSW½W5a6 Kabel-Længde, vores Daglig-Anker stod paa West Vallen, med 5/4 Toug ude.

Den 6. Juni 1762. Halede Dr. Juliana Maria, Delmenhorst, St. Croix og Wildmanden ud, saa vi alle, Wenden og Nordstiernen undtagne, nu var ude i Renden. Bragte 2 syge i Land i Dag.

Den 7. Juni 1762. Forflyttede vores vestanker, for at faa 2 Touge ud paa det. I Dag døde en af vores Folk paa Quæsthuset.

Den 8. Juni 1762. Formiddag Kl. 4½ gik i Værk med at takle forstangen af, saasom den var raaden ved æselhovedet. Kl. 5 gik en Del transportskibe Seyl med tropper til Holstein, under Capitain Ulrichs anførsel. Kl. 8 strøg den gamle Stang, og satte vores varestang op igien. Kl. 11 var klar med Stangen og havde den tiltaklet. Bragte i Dag 3 syge til Quæsthuset. Wenden og Nordstiernen halede ud til os i Dag. Eftermiddag kom de 4 Fregatter som havde været i Østersøen tilbage igien paa Reden. I Land i Eftermiddag.

Den 10. Juni 1762. Satte Vant og Stag at seyle paa. I Eftermiddag Kl. 3 førte vi 4 syge til Quæsthuset.

Den 12. Juni 1762. Formiddag Kl. 3 begyndte at skrabe udenbords. Eftermiddag Kl. 4 bragte 2de syge til Quæsthuset, lapsalvede Skibet udenbords i Eftermiddag.

Den 15. Juni 1762. Svigtede vi og tørrede Seyl tillige med hele Escadren.

Den 16. Juni 1762. Formiddag Kl. 4 saa Escadren under Vice-Admiral Laurvig ved Dragør, kommende fra Holstein. Kl. 6½ ankrede den sønden for Prøvensteen.

Den 17. Juni 1762. Formiddag Kl. 11½ kom Laurvigs Escadre op paa Renden og ankrede. Den havde maattet redet fornævnte (?) Storm d. 29. Maj af under           og da mistet 8 Svær-Ankre , hvoraf de 3 var Fyns, som da havde maattet giort Seyl, og med det 4de søgt Ekernførde, hvor den kom lykkelig til Anker. I Dag døde en af vores quarteermestre i sit Logement i Land.

Den 18. Juni 1762. Formiddag Kl. 10 hejsede Admiral Fontenay sit Flag paa Friderich d. Femte, som af Viceadmiralen, og hver Skib blev saluteret med 15 Canon-Skud, og som igien betakkede med 15 do., og blev strax giort Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord. Laurvigs Escadre var da og halvt i Linien, som nu bestod af 14 Orlog-Skibe og Fregatten Møen paa 40 Canoner, da vi for at samme skulle ansees for en Flaade, nemlig 15 Orlog-Skibe, ogsaa havde faaet vores Post i Linien, og hørte under arriereguarden, der blev commanderet af Commandeur Flensborg paa Orlog-Skibet Cron Printzen. Kl. 11 ¾ blev hejset parol Signal i alle tre escadrerne, da hvert Skib hentede Parolen hos sin Commanderende, og begyndtes da i Aften at roes runde og Patrol.

Den 19. Juni 1762. Formiddag Kl. 5 sejlede Vildmanden paa brandvagt.

Den 22. Juni 1762. Eftermiddag Kl. 1 kom Wildmanden igien fra brandvagt, samme Tid lættede Haufruen og gik Nord paa, skulle gaa til Elven, og der ligge til Ankers – ved Hamburg.

Den 23. Juni 1762. Eftermiddag Kl. 3 fik at vide at en enroulleret Matros, som var bleven syg i Land, var død i sit Logement, hvorfor vi lod Tømmer-Manden giøre en Kiste til ham. Kl. 8 fik 8 Drenge fra Dr. Lovise som skulle fahre med os.

Den 24. Juni 1762. Formiddag Kl. 2½ gik Hukkerten Femeren Seyl sydpaa. Bragte i Formiddag en syg til Quæsthuset.

Den 25. Juni 1762. Formiddag Kl. 5 begravede den døde i Land. Folkene exercerede i Formiddag som sædvanlig, iblandt med Canoner og Haandgevæhr. I Eftermiddag røget med Krudt og stænket med eddike paa underste Batteri.

Den 27. Juni 1762. Formiddag Kl. 10 gik i Værk med at fylde Krudt.

Den 28. Juni 1762. Formiddag Kl. 9. Proviantskriveren paa Flagskibet med extracten. vores particulaire Signal var en blaa Vimpel paa Fokke-Raaen.

Den 29. Juni 1762. Fyldte vi og vendte Krudt om Aftenen og Natten.

Den 30. Juni 1762. Formiddag Kl. 8½ blev fra Commando Skibene giort Signal for at giøre klarskib paa hele Flaaden, da Køyerne strax blev lagt i Finkenettet, samt alting giort klart, og saa exerceret med Canonerne over alt, til Kl. 10½.

I Eftermiddag blev en Del af Folkene exerceret med Haandgevæhr. Fyldte Krudt i Nat.

Den 30. Juni 1762. Formiddag Kl. 10 giorde Christiansborg Signal for at seyle og gik da ad Østersøen tillige med de andre Fregatter Wildmanden, Søe Ridderen og Langland.

I Juni Maaned læst i Fr. 5. Søe Krigs Artikler anden Gang fra p. 1 til p. 262 med qvæst. og str. Læst  Lütkens Vers om Sejladsens Opfindelse 8vo.    p. Læst Fregatten Møens Commando Protocol for 1761 og udskreven adskilligt der af paa     qv. Sider. Giort Skiøtrullen og Baksfordeling paa Fregatten Møens Mandskab. Slaaet Seyl under, varpet i Renden, sat Vant og Stag, taget forstangen ned, og sat en anden op etc.

I mangel af Matroser at faa til alle de Skibe som først var ordinerede at skulle ud, gik hele 4de Eqvipering ind, nemlig Christianus 6tus, Norske Løve, Neptunus, Sælland, Princ. Charlotte, Nellebladet, Ditmarsken, Pommeren.

Saa og endel af 3die Eqvipering, nemlig Island, Stormarn, Slesvig og Bornholm, hvilke af 3die Eqvipering blev liggende tiltaklede i Flaaden inden for Bommen. Og skulle ieg da ifald samme Skibe havde kommet ud, enten været ved Slesvig, commanderet af Capitain Ulrich, eller med Ditmarsken commanderet af Capitain og Eqvipage Mester W. Kaas, som Næst-Commanderende. De skibes Navne og Officerer som altsaa i Aar hørte til Flaaden og krydsede i Østersøen under Admiral Fontenays kommande var efterfølgende: [Tomme Sider]

Med Fregatten MØEN i Escadre – afsejling til Holsten

Den 1. Juli 1762. Kl. 8 blev giort klart Skib, og exerceret med Canonerne paa hele Flaaden. Eftermiddag Kl. 3 begyndte en den af Folkene at exercere med Haandgevæhr. Kl. 7½ strøg Stænger og Raaer i hele Flaaden. U.S.K. af Nordlig Vind, Bøyer, tyk disig Luft og stærke Nordenstrømme.

Den 2. Juli 1762. Eftermiddag Kl. 7 røget og stænket med Æddike paa underste Batteri.

Den 3. Juli 1762. Formiddag Kl. 3 begyndte at sætte Vant og Stag (som igien noget havde rykket sig da vi havde faaet at vide, vi skulle have en Expedition ind ad Østersøen, til det Fyrstelige Holstein, tillige med nogle andre Fregatter under vores Commando, havde stedse siden Stængerne blev strøgen blæst haardt iblandt med Regn og Hagl.

Den 4. Juli 1762. Formiddag Kl. 4½ gik i Værk med at surre alle vores Canoner etc. Satte pligten paa sin Plads og giorde alting klar til at seyle. Fik i Dag 39 Matroser fra Fyn, Hviide Ørn og Falster til at komplettere vores Bemanding med. I Formiddag kom en dansk China Fahrer ind, som saluterede med 15 Canon-Skud og fra Flagskibet blev betakket med 3 do.

Den 5. Juli 1762. Formiddag Kl. 4 satte Stænger og Raaer op, satte Stængevandt, Stag og Bardoner, slog Stagseyl under etc. Klædte adskillige Steder med platting og smerting.

Kl. 8 kom en Kongebaad ombord med 94 Soldater, 3 Under-Officerer og Premier-Lieutenant Rasch tillige med deres ransler, Gevæhrer og bagage, for at komplettere vores Bemanding, de fleste af dem var nationale, og ikkuns 12 gevorbne.

Eftermiddag Kl. 2½ bragte en syg til Quæsthuset. Fyldte vores ledige Vandfade. Kl. 3½ satte Barkassen ind. Skibet laa da dybt agter 17 Fod 8 Tommer, for 15 Fod 8 Tommer. Om Aftenen blev Matroserne og soldaterne mynstret  til quarteererne, at giøre Vagt til Søes.

Den 6. Juli 1762. Formiddag Kl. 4 blev udpurret til at lette Anker, men formedelst stille og syndenstrøm, gik ikke Seyl føren Kl. 9 ¼ da det blæste B.S.K. af NW. Fregatten Hvide Ørn og Falster lettede ogsaa og gik Seyl tillige med os, havde faaet signer fra os, og stedse skulle forblive under vores Commando. Passerede Flaaden for over og da vi passerede Flagskibet stod Folkene saa længe langs med Rælingen. Kl. 11 ¾ passerede Dragør, satte til hvad trække kunne, og samme Tid mønstrede vores Mandskab, for at se om ingen var blev agterudsejlede. Eftermiddag Kl. 1 for Lodsen fra Borde, satte travaljechaluppen ind. Kl. 2 ¾ giorde Signal for Ordre de Batallie over baagbord. Kl. 4 havde Stevns NO Huk i WNW ¼ Miil, giorde samme Tid Signal for første Ordre de Marche over bagbord. Kl. 9½  peylede den SO Huk af Møen i NNO 2½ Miil, passerede i Nat Gisser Rev paa Loddet.

Den 7. Juli 1762. Formiddag Kl. 2½ saa den Mecklenborgske Kyst i Læe. Kl. 3 saa Gesser Huk i NtW. Kl. 4 peylede Rostok i StW 3 Miil. Laverede os op med stiv M.sejls og B.S. Kuling af WNW og NW. Kl. 8 peylede Gesser Huk i NWtW og Rostok i SSW. Kl. 12  peylede Gisser i NtW 2 ¾ Miil. Eftermiddag gik Vinden til WSW og helt om ad synder med liden Laring laverede os stedse op og Folkene exercerede tillige med Canoner og Haandgevæhr. Kl. 7 giorde Signal for Chefferne at komme ombord, da en hver fik deres Instruction, hvor deres krydstogt skulle være, nemlig Hvide Ørn ved Neustad i den Lybeckske Bugt, og visitere alle de Coffardie-Skibe som gik til eller kom fra Neustad og de fyrstelige Stæder, dog uden at øve mindste fjendtlige. Falster skulle krydse umellem Neustad og Kiil, og tillige stedse bringe os Raport som holdt det krudsende for Kiil, hvad enten han selv eller Hvide Ørn ved koffardiskibenes visitering havde fornummet, og om der blev ført tropper til eller fra de fyrstelige Holstenske lande.

Den 8. Juli 1762. Formiddag Kl. 5½ fik Femeren at se i NWrW Kl. 8 peylede Lenburg paa Femeren i NW hen ved 2 Miil, og det høye Land af Buck paa Meckelenborske Kyst i Hukken deraf i StO ½ Ø 3 Miil. Vi og alster holdt da Nord om Femeren men Hvide Ørn synden om, skiltes fra os, og gik ind ad Lübecks bugt paa sin Post, havde samme Tid Lenburg i NW½” 2 Miil fra Land. Eftermiddag Kl. 2 peylede Flyg den West Ende af Femeren i SW½ S ¾ Miil. Kl. 3 ¾ sprang Vinden til Wester med en stiv byge, stak alle revene ind. Kl. 8 peylede Guldstav i NW ¾ N 4½ Miil og Flyg Sand i StW 2 ¼ Miil samt den vestlige Ende af Laaland i NNO 3 Miil. Kl. 9 fik en østlig laaring, stilte Cours wester efter. Fregatten Falster stak synder over, og skiltes fra os.

Med Fregatten MØEN i Escadre – Et havari

Eftermiddag Kl. 1 fik et Skib at se i NO liggende til Ankers og red op for sit Anker, samme havde Kongeflag fra compagnien, og en kongegiøs fra Fortoppen, men ingen Vimpel, holdt vores Cours hen, men ved at komme det nærmere observerede det  var Fregatten Hvide Ørn, som laa til Ankers og havde giort Signal for for at være overkommen ulempe, og da og hejsede sin Vimpel, bjergede da strax Seyl, og holdt med smaa Seyl op til ham, for at være ham til assistance, loddede stedse saasom vi efter vores gisning næppe endnu skulle være passeret Gisser Rev, havde dog Gisser alt i NW. Da vi kom ham nærpaa en god Qvart Miil fik vi fra 12 a 15 Favne, nogle kast af 7 Favne, og et af 6½ Favne, grovagtig sand, turde da ikke løbe ham nærmere, dog vi kunne se, han red op for sit Anker, og ikke stod paa Grund, men holdt plat af, endskiønt Styrmanden snart raabte det var Slag af Giser Rev, og snart af Dasser Riv, som ligger lige overfor, og som vi da ved at holde af skulle holdt lige paa, men som ieg ikke syntes kunne være rimelig, og at det var mere sikkert at holde af for en Grund, som man havde luvet sig op til, fik og strax dybere vande, indtil 15 Favne, som er dybden midt i Fahrvandet. Kastede strax Bak med begge Fregatterne, og vi satte Fahrtøy ud, som med en Officer for der ombord for at erfare hans Tilstand, men som det blæste en Mærsseyls Kuling og gik en Del Sø, var det vanskeligt for Chaluppen at komme op til ham imod Vind og Sø. 

(25.10.1800: Capitain Giedde syntes at blive meget inquet, da ieg meldte ham dette Tilfælde, da han inderlig formedelst sin Sygdom ønskede at komme hiem, og frygtede for vi derved skulle blive opholdt, saa ieg var bange for at samme skulle forværre hans Sygdom, da han meget klagede derover. Ieg sagde da, mig syntes det var bedst, at Falster, der var det letteste Skib, den bedste seyler, og havde slet ingen syge, fik Ordre at forblive hos ham og være ham til assistance saa godt han kunne, og at dette mindst kunne falde os til, der var det Commanderende Skib, men det som mere var hvade Skibet fuldt af syge, nætte kunne redde os selv, og ikke vide, hvilket Øyeblik vi i mangel af Folk kunne komme i samme Uleylighed, dissuden stak saa dybt, vi ikke kunne komme ham nær, da Falster kunne gaa lige til ham. Han syntes meget vel om dette og Falster fik da Ordre til samme. Ieg have siden nær kommet i uenighed med Bille derover, uagtet intet var dog rimeligere.)

Kl. 4 observerede at Hvide Ørn havde Fahrtøy ude som loddede rundt omkring Skibet, og Kl. 4½ saa han giorde Mærsseylene los og skiødede for, giorde da Signal for vores Chalup at komme om Bord, som strax blev indsat. Kl. 5 var Hvide Ørn under Seyl udefter til os, blev liggende opbrast for at oppebie ham, tog imidlertid Rev i Mærsseylene. Kl. 6 peylede Dasser Ort i sønder  ½ Østlig 2½ Miil, samme Tid passerede Hvide Ørn os agter agter ham, prajede ham og erfarede han havde en Haab syge, hvor iblandt Lieutenant C. Günthelberg og oberstyrmanden, samt at han om Nattetider var kommen paa den Grund han laa, og som han da ikke vidste hvor han var, havde han ankret i Frygt for at faa grundere vande, havde hidindtil for Kuling og grundt vande rundt omkring Skibet ikke turdet lette og var det i dette hans ulempe bestod, aftalte et Signal med ham, han skulle giøre i Faldet han skulle behøve nogen slags assistance. Vores Styrmand vidste ey heller, hvad dette var for en Grund, saasom vi efter hans gisning skulle være passeret Gisser Rev, men maa dog udentvivl have været Kanten deraf. Braste saa strax af, og alle 3 satte Cours ad Møen.Kl. 10 døde vores Andenstyrmand. Pejling: Møens Klindt i NOtO 1 Miil og Nordhukken af Møen NNW 1½ Miil.

Anno 1762 d. 30. Oktober Formiddag Kl. 3½ giorde Signal for at ankre, og ankrede for stille under Møen paa 13 Favne viin sand. peylede Nordlige Huk af Møen i NW½S og sydlige Huk i Vest ½ S. Siden kom en Laring af nordlig Vind. Kl. 9 lettede med laber Kuling af NO og ONO, giorde Signal for enhver  at giøre sit bedste.

Kl. 11 vendte bagbord over. Kl. 12 peylede den nordlige Huk af Møen i NW½ Miil. Eftermiddag Kl. 2½ peylede Stevns Huk i Nord ½W ¾ Miil. Kl. 12pejlede Falsterboes Fyr i OSO½S og Stevns Huk i NWtN.

Den 31. Oktober 1762. Formiddag Kl. 1½ giorde Signal for at ankre og ankrede paa 4 Favne Vand og peylede i Maaneskin Dragør Lund i NO½ Ø 2 Miil og Falsterboes Fyr i OtS 3 Miil. Kl. 7 blev giort Signal for Falster at giøre sit bedste at komme op til os som laa til Ankers en god Miil i Læe. Kl. 8½ lettede og gik Seyl. Kl. 11 ¾ peylede Stevns Huk i SWtW 3 Miil. Eftermiddag Kl. 2 fik Dragør Lods ombord, laverede os hele Dagen op mod Dragøe med nordlig Vind uden at vinde meget. Kl. 4 peylede Dragøe Lund i Nord, fik og Sandrivs Tønde at se i NO ½ Miil. Kl. 5½ ankrede, peylede Dragøe Lund i NNW½W 1½ Miil.

I Oktober Maaned læst Franske og tyske talemaader i Le Maitre Allemand fra p. 509 til 538 og fra 290 til p 310 og udskreven de ubekiendteste Ord og talemaader fra p. 313 til 413, fra 509 til 538, og fra 290 til 310 paa 26 oktavsider. Læst Pebl. Franske og tyske grammatik til 221 smaa Franske historier, samt 44 Breve etc. Som findes fra p 438 til 508 in 8vo. Igiennemlæst en søbeskrivelse i manuskript over en Del af Østersøen, Bælterne, Nordsøen, Spanskesøen, etc. paa    Qvart-Sider, og skreven Indholdet deraf i margina, etc.

Med Fregatten MØEN i Escadre – visitationer og Friederichsort

Den 9. Juli 1762. Formiddag Kl. 8 peylede Guldstav i NO 2 ¼ Miil og Bølk i WtS 3 ¾ Miil. Kl. 12 havde Eckernførde Fjord aaben for os, var 2 Miil fra Landet. Folkene exercerede med Canoner og Haandgevæhr. Eftermiddag Kl. 3 ½ peylede den yderste Huk af Bølk i NNtW 1 Miil og kastellet i Friderichsort i SWtS 2 smaa Miil. Lod Anker da falde paa 6½ Favne, havde stedse været laber og stille med variabel Vind. Kl. 5 sendte travaljechaluppen i Land med 1 Officer til Commandanten i Friderichsort for at høre om Breve til os. Oberstyrmanden fulgte med for at lodde op ad fjorden hvor langt vi kunne lægge os ind. Kl. 10 ¾ kom Chaluppen ombord igien, for strax hen at visitere et lidet Fahrtøy som kom ud fra Kieler Fjord, saa som vi ifølge vores Instruction havde at krydse paa, og visitere alle de Coffardie-Skibe som gik til eller fra Kiel.

Den 10. Juli 1762. Formiddag visiterede en Del Fahrtøyer med Chaluppen. Folkene exercerede og med Canonerne og Haandgevæhr. Eftermiddagen Kl. 12 ¾ lettede Anker og kryssede uden for fjorden, prajede og visiterede alle Fahrtøyer som kom til og i sær dem som gik fra Kiel, vandt 7 Gange, og Kl. 6½ ankrede i fjorden paa 10 Favne Vand. Peylede Friderichsort i SW½ S3/4 Miil.

Den 11. Juli 1762. Formiddag Kl. 6 kom en jegt fra Kiøbenhavn med Soldater her ind som skulle til Eckernførde, men for kontraire Vind søte her ind. Kl. 10 heisede prædike giøsen. Eftermiddag imellem 5 og 6 røgede med Krudt og stænkede med eddike om Læe.

Den 11. Juli 1762. Var ieg i Land i Friderichsorts Fæstning, og besaa Fæstningen og Byen, Fæstningen bestaar af 4 bastioner etc. Commandanten var Oberst v. Holstein. Hans Frue en Datter af General La Potrie, etc. Fæstningen var kun sat i Stand til at forsvare sig, endel af dens volde nylig lagt og bestaaende  af løse tørv, etc.  Og da Landet lige overfor ikke er et halvt Canon-Skud derfra, der er højere og gemeinschaftlig, synes det at fjenden der skulle kunne oprette Batterier og med Fordeel beskyde og bombardere Fæstningen.

Den 12. Juli 1762. Formiddag Kl. 6 gik i Værk med at lette for at krydse uden for, vendte 6 Gange, og Kl. 10½ gik til Ankers igien for stille. peylede Friderichsort i SW½S og den yderste Huk paa Øster Vallen i Øster. Eftermiddag Kl. 6 blev en Tønde udført paa styrbords Side, som Folkene exercerede sig i at sigte og skyde efter med Canonerne især, Commandeurerne for Canonerne skiød 3de Skud, som blev sigtet af commandeurer med Skarp, som kom Tønden temmelig nær.

Den 13. Juli 1762. Formiddag Kl. 7½ lettede og krydsede vi igien, Chaluppen sejlede med for at fahre ombord paa de Skibe vi ey saa vel kunne komme til. Kl. 12 peylede Guldstav i NO ¾ Miil og Bølk i WtS 3½ Miil. Eftermiddag Kl. 4 ankrede igien i Fjorden, en Kabel-Længde længere ude end vi lettede i Dag.

Den 14. Juli 1762. Formiddag exercerede med Canonerne og skiød med Haandgevæhr. Luftede og vores varesejl i Dag. I Eftermiddag kom Falster ind til os for at give Rapport fra Hvide Ørn og sig selv om deres krydsning. Saa og Wildmanden i Eftermiddag seyle ind til Eckernførde.

Den 15. Juli 1762. Formiddag kl 5 antraf ved at visitere Skibe som gik fra Kiel, en galioth som havde dragoner og Heste inde, for dermed at gaa til Revel. Kl. 6½ gik Falster Seyl igien. Ladte alle vores Canoner med Skarp, undtagen de i Kulen. Kl. 8 blev slagen Allarm og giort klart Skib. Exercerede saa med Canonerne. Eftermiddag Kl. 12 ¼ kom et kejserligt russisk postskib ind, som førte kejserligt orlogsflag men med et posthorn i og Fløy paa Toppen, samme sendte en Officer ombord til os, og forlangte paa hans chefs Vegne, at naar han saluterede os, vi da ville betakke hannem alleneste med 2 Skud mindre, efter at han høyt havde forlangt Skud for Skud som blev ham gandske afslaget, og til det andet blev svaret, at der som han alleneste ville salutere os med 5 Canon-Skud, skulle han igien blive betakket med 3de, der kuns var 2de mindre, men dersom han saluterede med flere Skud, kunne han dog kun blive betakket med 3de, der var det højeste Antal af Skud vi havde Tilladelse at takke et Skib med, som ikke førte Vimpel, hvor med han ikke var fornøyet, saasom det var et kejserligt Skib, og blev commanderet af kejserlige Søe Officerer (ieg giorde dette forslag, som Giedde og bifaldt). Han foer da fra Borde, men førend han kom ombord til sit Skib saluterede det os med 7 Canon-Skud, og af os igien alsaa kun blev betakket 3de. Samme Skib saluterede atter Fæstning Friderichsort, da det passerede den med 7 Canon-Skud, og blev fra Fæstningen betakket med Skud for Skud. Folkene exerceret i Eftermiddag med Canonerne, og skiød med haandgevæhrerne fra Mærsene.

Den 15. Juli 1762. Var ieg tvers i Land paa Die Gemeinschaftlige, etc. Var i Bondebyen La Boy, og i nok en anden. 

Den 16. Juli 1762. Formiddag Kl. 8 ¾ blev giort klart Skib, exerceret med Canonerne, saa og exerceret og skudt med Haandgevæhr baade af soldaterne og Matroserne, holdt op Kl. 11 naar Folkene skulle skaffe. Eftermiddag Kl. 3½ begyndtes ligeledes at exercere og skydes.

Den 17. Juli 1762. Formiddag Kl. 5½ antraf 2de Kieler Galioter, saa og en Hollandsk do., som alle 3 havde dragoner og Heste inde, at gaa til Revel med, saa som kejseren lod transportere sine tropper fra Holstein, af Frygt for ved udbrydende fjendtlighed imellem ham og som vi skulle giøre dem til fanger, om vi tog hans Andeel af Holstein ind.

Den 17. Juli 1762. Var ieg i Land og besaa det nyanlagte skibsværft skraas over for kastellet, hvor et Coffardie-Skib stod paa Stabelen, der var en mægtig lang reberbane, men alting ufuldkommen, saasom manden der havde anlagt det var død, Skibene som blev bygget stod et Stykke fra Strand-Kanten, og ingen slags bedding som gik ud i Vandet, men Skibene skulle rulle ud i Søen paa ruller.

den 19. Juli 1762. Formiddag Kl. 8½ blev giort klart Skib, exerceret med Canoner samt skudt og exerceret med Haandgevæhr.

Den 20. Juli 1762. Formiddag Kl. 9 blev giort klart Skib, og Tønden udført at skyde efter med skarpt. først blev af Commandeurerne og visecommandeurerne siget efter Tønden, efterset og rettet af arkelimesteren og konstablerne, saa klodsene og fiskene igien tagen fra Canonerne, og af Commandeurerne det sidste sigte taget, som saaledes skiød 9 Skud med Skarp. Nogle exerceret og med Haandgevæhr. I Formiddag døde en Soldat. i Eftermiddag Kl. 3 ¾ blev slagen Allarm og exerceret med øverste og underste Batteri samt baadsmatroser og Soldater exerceret med Haandgevæhr.

Den 21. Juli 1762. Tog om Eftermiddagen tvers i Land, gik derfra til Seekamp, en Herre Gaard tilhørende Grev Schak, der fra til Bondebyen Priis, saa til Friderichsort, og saa om Aftenen samme Vey tilbages igien. Saa paa samme Vey hør, hamp, bovede, etc. Blomster og frø.

I morges Kl. 5 begyndte vi at kalfatere Skibet udenbords.

Den 22. Juli 1762. Formiddag Kl. 5 passerede os en hollandsk enmastet Galiot, som gik til Petersborg med Heste, dragoner og Officerer. Blev i Eftermiddag klar med Kalfateringen.

Om Aftenen Kl. 10 saa en stor ildkugle paa himmelen i SO noget oven for Horizonten som lysede ligesom fuldmaanen.

Den 24. Juli 1762. Formiddag Kl. 7½ passerede os en Lybsk enmastet Galiot som var ladt med Heste og Folk at gaa til Revel. Kl. 10 bragte Raaerne efter Vinden, kulede da stis U.S.K. med svare Bøyer af WtN ogWNW, som continuerede hele Dagen og Natten. Eftermiddag Kl. 7 Røget og stænket med eddike paa underste Batteri, da vores syges tal begyndte temmelig at formeres.

Den 25. Juli 1762. Om Aftenen fik vi kejserens død af Rusland at vide.

Den 26. Juli 1762. Formiddag Kl. 9½ blev slagen Allarm og exerceret med Canoner og Haandgevæhr til Kl. 11. Eftermiddag Kl. 3½ blev begyndt igien og opholdt Kl. 6.

Havde næsten hele Aaret 1761, som og en Del af dette Aar haft et sting i denne venstre Side, som ofte var mere og ofte mindre, men som ieg især kunne fornemme, naar ieg ville trække Veyret haardt, som ieg maatte vogte mig for. Dette fordelte sig lidt paa denne Reyse, at ieg siden ikke fornam mere dertil.

Med Fregatten MØEN i Escadre – Besøg i Kiel

Den 26. Juli 1762. Var tværs i Land, gik til Seekamp og Priis, saa paa et hollænderi ved Herre Gaarden, Smør og oste blev forfærdiget.

Den 27. Juli 1762. Formiddag Kl. 6 for Oberstyrmanden ud for at undersøge og opmaale Havnen. Kl. 9½ blev Tønden udført, og af Commandeurer ligesom tilforn taget sidste Sigt og skudt 8 Canon-Skud med Skarp. Eftermiddag Kl. 3 begyndtes igien at exerceres. I Eftermiddag kom 11 Fahrtøyer herind. Kl. 5½ saa en Orlogs-Fregat udenfor, samme Tid fik en svær Byge med Torden og Regn af sydlig Vind. Ommeldte Fregat ankrede i NO½Ø 1 Miil fra os, og sluttede det var Falster.

Den 27. Juli 1762. Tog til Søes til Kiel, spiste om Middagen til Strubes, besaa Slottet, Haven etc. om Aftenen kiørte fra Kiel til Friderichsort, som er 1 Miil.

Kiel ligger overmaade smukt med sit anseelige Slot, har en skiøn have, som strækker sig lige til Friderichsort, som er over en Miil. Fra Slottet er en herlig Udsigt. Slotsgaarden er i en Fiirkant omgivet med et Iern-Gitterværk, hvorfra man bliver den store og skiønne Hauge var. Dersom et amphitheater gaar ned med terrasser, den er ikke moderne men har dog megen Skiønhed, to lange smukke alleer af høye ulmetræer (?), som forestiller en naturlig Berceau, ved havedøren er i aaben Mark en saadan alle fortsat, hvilken ovenfra giver et dejligt Syn. Det smukkeste derved er, at paa høire Side af Haven langs med er Havnen og en lindealle alene derimellem. Synet taber sig i Søen, foran ser man Skov og Mark, paa venstre Side en Del af Staden. Fra Haugen er en liden dør til ommeldte lindealle, hvor der er en skiøn promenade paa hele søsiden af Byen og slotshaven. Staden selv er ikke meget smuk, har smalle Gader, slet brolægning, høye massive men meget smalle Huse.

Den 28. Juli 1762. Formiddag Kl. 9½ for travaljechaluppen til Falster, og kom ombord igien i Eftermiddag Kl. 5½. Var i Dag rebet Merseyls Kuling med haarde tordenbyger og Regn af ustadig Vind.

Den 29. Juli 1762. Formiddag Kl. 9 kom det russiske kejserlige postskib ud igien, og gik til Søes. Saluterede Fæstningen med 7 canonskudog blev betakket med Skud for Skud. saluterede os ligeledes med 7 Canon-Skud, og blev betakket  med 3 do. for hvilket han besværede sig over os til Admiralen, da han traf ham i østersøen, men blev svaret, at han som et Skib, der ikke førte Vimpel kunne ikke vente sig at blive anderledes betakket af en Orlogsmand. Kl. 10½ kom Falster ind. Tørrede Seyl i Dag. Skiød af og paa Vagt om Natten saa snart Falster laa her til Ankers.

Den 30. Juli 1762. Formiddag Kl. 9 blev giort Signal at giøre klarskib, exercerede med Canoner og Haandgevæhr, skiød fra Mærsene og fra dækket. Holdt op Kl. 11. Eftermiddag Kl. 3 begyndte igien at exercere.

Den 31. Juli 1762. Formiddag Kl. 8½ satte Bramraaerne op. Eftermiddag Kl. 2½ kom Køyerne som sædvanlig i Finkenettet naar exerceredes med Canoner og Haandgevæhr. Røgede i Eftermiddag med Krudt paa underste Batteri.

Den 31. Juli 1762. Var i Kiel. Saa domkirken, som kaldes St. Nicolai Kirke, saa slotshaven og Peters Ruhe der, saa kaldet af den afdøde Kejser Peter den 3die. I samme have findes og en Bygning, hvori en Baad forvares, som Peter den store har tilhugget hvert Stykke Tømmer i, og gandske færdigbygget med sine egne hænder, etc.

I Juli Maaned blev en Kongelig Ordre udstedt til os, at vi med de 3de Fregatter skulle igien ophævet vores krydstogt ved Friderichsort, for at søge Flaaden i Østersøen, eller om den ikke var i Søen, da gaa til Kiøbenhavn, men da kejseren af Ruslands død blev bekendt tilbageholdt og fik vi paa ny Ordre at continuere vores forrige krudstogt for Friderichsort, for ifald samme Kongelige Ordre alt skulle været kommet os til hændeførend den ved posthusene kunne været bleven tilbageholdt.

I Juli Maaned læste Søkrigsartikelsbrevet fra p. 262 til Ende p.   anden Gang og skr. tillige med tillægget.

Læst tyske talemaader i Peblieres Gram. fra p. 374 til pag. 415etc. Giort paa Kiøbenhavns Red ny baks- og skiøtrulle saa og vagtrulle, da vi havde faaet 138 Mand mere.

Den 1. August 1762. Formiddag Kl. 6 gik Falster Seyl igien. Holdt Prædiken i Dag, og derefter oplæst endel Stykker af Artiklerne for Mandskabet. Vendte Krudt i Nat.

Med Fregatten MØEN i Escadre – Kiel og omegn

Den 3. August 1762. Tog med Lieutenanterne Rasch, Pontoppidan og Præsten om Morgenen Kl. 6½ med Chaluppen til Kiel. Kl. 11½ tog med faremandsvogn derfra til Prietz som betales for 2 Mark á 3 Skilling. for milen, 6 Skilling fareMændspenge, samt for passerseddelen 4 sk for hver Person.

Paa Veyen kom igiennem Bondebyen Gaden, forbi Bondebyen Helmskenhaag som har en Kirke med et spir, kom og forbi Herre Gaarden Offendorph paa venstre Haand, tilhørende Grev Rantzau. Kiørte igiennem Bondebyen Rasdorph og Fogelsang Skov som er smuk, og har ferske søer. Vejen er hugget igiennem samme Skov og er som en allé, gaar lige til Pretz Frøkenkloster. Kom paa Veyen dissuden igiennem nogle andre Skove, forbi nogle store ferske søer, hvoraf der i en laa nogle smaa holme, som var stærk begroet med Træer, etc.

Besaa klosteret og Kirken, som er meget smuk, hvor man i Kirken overalt ser levninger fra Pavedømmet, og findes der endnu en fuldkommen katolsk altertavle bag i Kirken med Maria med Barnet samt stenen ved kirkedøren til vievandet samt overalt Malerier fra de katolske Tider. Den rette altertavle er stærkt forgyldt, og ogsaa fra de katolske Tider med 4 pilarer af ultramarinsten, som har en himmelblaa farve med virkelige guldaarer i. Prædikestolen er af hvid Marmor. Omkring Kirken er Gangen hvor Begravelser er, og hvor man ser en Del af Priorindernes og frøkenernes epitaphier og vaabner, samme steds er og indgangen til biblioteket etc. I Kirken lige overfor den katolske altertavle blev og den frøkens Historie vist os udhugget i en hvid marmorsten, som i et stærkt tordenveyr blev taget op til himmels, da hun gik imellem 2de andre Frøkener, og samme Tid tabte den ene tøffel.

I samme Kirke holdes 2de prædikener, en om Søndagen, og en om Onsdagen, og er det da ingen Mandfolk tilladt at være i Kirken, uden Præsten og klosterets Provst, som den Gang var Geheime-Raad von Qvalen, Ridder, hvorfor Sangen og holdes af de 2de sidste indkomne Frøkener, som og hjælper Præsten med messehagel etc. I klosteret var dengang efter beretning 33 Frøkener, hvor af Hertugen af Plön før satte de halve og konge de halve, og som alle endelig skulle være adel, etc.

Kl. 12 sprang Vinden til NW med en haard byge. Kulede i Eftermiddag Underseyls Kuling med stærke Bøyer og Regn.

Den 8. August 1762. Kl. 11 sprang Vinden til WNW med en haard byge. Kulede i Dag, saa vel som d. 9. haardt med haarde Bøyer og Regn.

Den 10. August 1762. Formiddag kl 8½ saluterede en Koffardimand som gik ud os med 3 Canon-Skud og blev betakket med 1 do., da han atter takkede med 3 do. Tørrede Seyl i Dag. En Soldat som havde sat i Bøyen saa og 2de Matroser blev i Dag banket for Canonen.

Den 11. August 1762. Formiddag Kl. 4 døde en Soldat, etc. Kl. 10 giorde Kiende-Signal med et Kongeflag paa Stoer-Toppen for en seyler som vi hele Morgenen havde set ligge udenfor til Ankers 3 a 4 Miil borte og som vi mente var Falster. Eftermiddag Kl. 7 saa at samme seyler og havde Flag fra Stoer-Toppen, som nogle Gange havde været under Seyl, men for stilte ankrede igien. Kl. 7 ¾  hørte han skiød 2 Skud, som vi besvarede, og hejsede en svensk Giøs fra Fortoppen, der var Kiende-Signal, og erfarede det var Falster. Kl. 10½ kom han til Ankers paa fjorden 5 a 6 Cabel-Længder fra os, da Cheffen kom ombord og berettede han havde mistet et Anker og Toug.

Den 12. August 1762. Formiddag Kl. 11½ lettede vi vores styrbords Anker og lod det bagbords falde igien. Overlod saa Falster vores legger- og tøjtov, ondbandet et andet Toug i Tøjankeret. Eftermiddag Kl. 4 kom et Coffardie-Skib ind som saluterede os med 3 Canon-Skud og blev betakket med et do. da han atter betakkede med 3 do.

I Eftermiddag var i Bondebyen Le Boy etc.

Den 13. August 1762. Om Morgenen Kl. 7 tog i Land fra Fregatten til Hukken af Landet ved Bølk, tillige med Pontoppidan og Hr. Wiborg, besaa Herre Gaarden Bölk som ligger strax derved, tilhørende Baron Lilliencrone, samme Gaard har grave omkring sig, og en stor morads for sig mod Søen som er begroet med rør. Er gammel og noget forfalden etc. Gik derfra til Herre Gaarden Ekhoff tilhørende Grev Schak, som er nu og smuk, ligger ungefær ¼ Miil fra Bölk. Gik fra Ekhoff til Dænischerhage (for der at faa Vogn til Eckernførde) samme er en Bondeby og ligger ungefær 1 Miil fra Bølk, besaa Kirken der som har et temmelig høyt rundt spir af Træ, altertavlen og prædikestolen er gammle og fra den katolske Tid, men af prægtig billedhuggerarbejde. Daaben er et stort malmfad, etc. Der er og nogle adelige Begravelser især en Knippes som er smuk, etc. Kiørte derfra Kl. 11 til Eckernførde, paa Veyen er saa Herre Gaarden Kornhoff paa høire Haand, kom igiennem Bondebyerne Fielm, Gietdorph hvis Kirke har et høyt spir som en Pyramide, saa paa venstre Haand en Herre Gaard, etc. Kom og igiennem Bondebyerne Nidorph og Snæremaag, igiennem en stor og tyk Skov dog mest af unge Træer som kaldes Snæremaage Skov, af hvilken Skov vi kiørte ud, og omkring strandbredden af søbugten, hvorved Eckernførde ligger, til Byen fra Denischerhaage og til Eckernførde betales for 3 Mark a 3 sk. milen, havde og paa Veyen kommet igiennem nogle andre Skove, og forbi et Mejerhoff teglbrænderi, kæmpebegravelser, ferske søer og kilder i skovene, etc. Over alt kunne man se, at Landet har været stærkt begroet med Skov i gamle Tider som nu mest er borthugget, paa Markerne saas mest boghvede, saa det vel er meget sandet Iord, etc.Kom til Eckerførde Kl. 2½. Spiste der, besaa Byen og forstaden, der er forenet ved en Bro med hinanden. Eckerførde ligger som paa en lang strimmel Iord i Søen, paa den ene Side er søbugten, paa den anden Side en stor braksø med grundt Vand, etc. Besaa Kirken i Eckerførde, etc. Var hos Kancelliraad Otte, Kiøbmand en stor negotiant har over 30 Skibe i Søen og er som konge i Byen. Talte med hans Datter som var ung, smuk og artig, der siden fik Kiøbmand Ryberg.

Kl. 6 tog fra Byen igien og kiørte til Friderichsort som er 3 gode Miil, kom mest samme Vey tilbage igien men kiørte Denishcerhage forbi, og kom igiennem Bondebyen Seekamp, havde en meget besværlig Vey igiennem de Mørke Skove. Kom til Friderichsort Kl. 11, og tog derfra strax med Chaluppen til Skibet.

Den 13. August 1762. Formiddag Kl. 9 ¾ døde en Matros. Kl. 10 blev røget om Læe. Tørrede nogle af varesejlene i Dag.

Den 14. August 1762. Eftermiddag Kl. 3 saa en Orlogs-Fregat uden for 1½ Miil fra os som giorde Kiende-Signal, svarede ham og fornam det maatte være Hvide Ørn. Kl. 5½ passerede os en lybecker-Galiot, som gik ballastet ud, havde haft Heste og dragoner inde, men formedelst kejserens dødsfald var udlosset. Kl. 10½ kom Hvide Ørns Jolle til os med 1 Officer som nu laa ¾ Miil fra os.

Den 15. August 1762. Kl. 4 passerede os ud en hukkert-galease ballastet som og skulle bortført kavaleri.

Kl. 11 ankrede Hvide Ørn ¼ Miil fra os. Samme Fregat havde Ven en misforstaaelse i sin Ordre forladt sin Post, og ville gaaet til Kiøbenhavn, men paa Veyen mødte han Hukkerten Femeren, som havde Ordre til os fra Admiralen, vi skulle forblive paa vores Post, hvilken Ordre Hvide Ørn paatog sig at cummunisere os, da Admiralen ikke vidste af vi alt paa ny havde faaet Ordre at forblive, og hvilken senere Ordre, vi holdt os efterrettelig. I den seneste Ordre Capitain Giedde havde faaet til at forblive var mentioneret, at han tillige med sine underhavende Fregatter fremdeles skulle forblive paa sin Post ved Friderichsort, og da vi nu alle 3 var her samlet var han i Tvivl om, om det var at forstaa han med alle 3 Fregatter her skulle forblive ved Friderichsort, eller og som tilforn at detachere Hvide Ørn til Neustad, og Falster at krydse imellem os begge, og give Raport etc. Hvorfor derover blev holdt skibsraad, i hvilket Chefferne af Fregatterne holdt paa den første Mening, men ieg syntes, den sidste ved Ordren maatte være forstaaet, da der og i den første Instruction paa adskillige Steder allene var nævnt Fridersort, og vores krydstogt imellem Neustad og Friderichsort, dog derunder forstaaet, men alene det sidste Sted som det fornemste og vigtigste, og hvor den Commanderende selv skulle krydse, for kortheds Skyld kun navnet. Men som Capitain Giedde ogsaa syntes, den ørste Mening at være den rigtigste, forblev vi her alle 3 samlet, men saa snart samme blev tilmeldt Collegiet fik vi strax igien nærmere explication, at Ordren havde været at forstaa, vi i alle maader skulle indtage vores Post imellem Neustad og Kiil som tilforn etc.

Den 18. August 1762. Om Formiddagen undersøgte Oberstyrmanden, Havnen fra Friderichsort til Kiil.

Den 19. August 1762. Kl. 11 om Formiddagen Døden en Soldat som blev begravet paa Fæstningen.

Den 21. August 1762. Formiddag Kl. 10 gik en ballastet pommersk Galiot ud, som var fratet til Heste og Folk. Tørrede Seyl i Dag alle 3.

Den 23. August 1762. Formiddag Kl. 6 giorde Signal for at  lette, vandt Ankeret stagsvis og giorde Mærsseylene los, men som Kulingen slappede blev liggende noget. Laa samme Tid dybt agter 17 Fod 1 Tomme, for 15 Fod 10 Tommer. Kl. 9½ lettede alle 3 med West og WNW Vind Bramseyls Kuling for at gaa til det Sted omtrent 3½ Miil herfra, hvor Falster havde mistet sit Sværanker og Toug, for at probere om vi kunne fiske det. Kl. 12 peylede Bølk i WtS 2½ Miil. Kl. 1 gik til Ankers efter Falsters anvisning, og de pejlinger han havde taget paa det Sted, han mistede det. Peylede der Bølk i Wester ½S, Hogvagt  i Synder ½ W, og Guldstav i NO½Ø. Kl. 1½ gik travaljechaluppen og Barkassen fra Borde, hver med et dræg paa bunden at fiske efter tovet med, roede tværs paa den kompasstreg, Falster havde lagt opsvajet for, da han mistede det etc. Fiskede efter det tillige med de andre skibes Fahrtøyer – 6 i Tallet – til Kl. 4½ men fandt det ikke, da Grunden var blød, og det ventelig nedsynket i Mudderet. Hejsede da en schiouv for fahrtøyerne at komme ombord, og giorde Signal for at lette, stak et Rev i mærsejlene da det kulede rebet Mærsseyls Kuling af NW. Kl. 5 var under Seyl, laverede os op til vores forrige Plads, men ankrede Kl. 8½ formedelst Mørket paa 11 Favne Vand, havde da Bølk i wester  1 ¾ Miil omtrent.

Den 24. August 1762. Formiddag Kl. 4½ giorde Signal for at lette Kl. 5½ var let, Vinden var NW med Mærsseyls Kuling. Laverede os op, og ankrede Kl. 9 paa fjorden, havde da Friderichsorts Mølle over et med Kiils Taarn, og Bølks Huk i Nord ¾ østlig. Møllen oppe i Landet som staar Norden for Dænishcer Haag lidt Norden for de høye ranke Træer, som staar paa Hukken ved vandkanten, i samme opsejling havde Møen en Del Fordeel for Falster, som mulig ikke maa have ligget paa sin rette Amning.

Den 28. August 1762. Var tvers i Land. Gik til Herre Gaarden Seekamp, og besaa den indvendig, som er smuk etc. Bille, Schultz og Giedde var med.

Den 29. August 1762. Eftermiddag kl 6 ¾ kom Konge-Baaden Ulven fra Kiøbenhavn med et Anker og to Svær Touge til Falster for det han havde mistet.

Med Fregatten MØEN i Escadre – Et røveriforsøg

Den 30. August 1762. Rejste ieg om Morgenen til Eckernførde fra Friderichsort, kom der Kl. 12 for at annamme 800 Rd. Sølv for Kancelli-Raad Otte til de 33de Fregatter, fik 422 rd. i sølvmønt, og 378 i Guld. Kl. 4½ tog derfra igien og kom til Frriderichsort Kl. 8½ paa Hiemveyen strax ved Giætdorph havde nær med Vognen væltet i en fersk Sø, ved det Hestene skulle vandes, og kom for langt ud, da igien skulle drejes op af Søen, Vognen var næsten fuld af Vand, og Vandet gik over Ryggen paa Hestene.  (25.10.1800: Ieg fik siden at vide, at den kusk, ieg havde, var en af de største carnallier der i Egnen, at han havde faaet at vide, ieg havde en Haab Penge med mig, og at det var hans Agt at vælte os der i Vandet paa det dybeste for derved at se Leylighed at bemestre sig pengene; men da ieg havde ladte Pistoler med mig, tror ieg dette og har noget forskrækket ham, især da væltningen ikke strax ville lykkes som ieg nu bagefter kan se han har giort alt sit til) Om Aftenen Kl. 9, da ieg tog ombord til Fregatten, saa paa Himlen i øster, da Maanen just var lige overfor i vester, en stor Bue ligesom en regnbue (undtagen den var gandske hvid og klar), i de Mørke Skyer som gav lidet Regn fra sig. Buen gik ned til Horizonten paa begge Sider.

Gav tvende kvitteringer eller attester for pengene. Hr. Wiiborg var medReysende i Dag. Samme Reyse blev mig af Kongen gotgiort.

Den 30. August 1762. Formiddag Kl. 7½ kom Falsters Barkasse igien med vores Anker og Toug. Eftermiddag Kl. 1 døde en Soldat. Kl. 7½ blev røget med enebær paa underste Batteri.

Den 31. August 1762. Tørrede Seyl.

I August Maaned læste tyske og Franske talemaader i Le Maitre Allemand fra p. 504, og fra p. 539 til p. 552, in 8vo. Samt tyske og Franske talemaader i Peblier Gramm. fra p. 100 til p. 200 8vo. Læst Adresseaviserne og Berlings Danske Uge aviser. Giort Dagvagten hver Dag som sædvanlig fra Kl. 4 til Kl. 8 om Morgenen.

Den 1. September 1762. Formiddag Kl. 9 giorde Signal at exercere med Canoner og Haandgevæhr. Exercerede med begge Batterier, og med haandgevæhrene paa Bakken i Mærsene, paa Skandsen, etc. Tørrede vores vahresejl i Dag. Vendte Krudt i Nat.

Den 1. September 1762. Tog i Land med Giedde, Bille. Stz, Wiiborg til Møllen skraas overfor Friderichsort, hvorved var en meget stor kiøkkenhave. Lærte der at kende alle slags kiøkkenurter, saasom græskar, agurker, røde bbeder, gule og hvide roer, radiser, hersinger, kaal, kartofler etc. Gik derfra til Herre Gaarden Skrømberg som ligger i en smuk Skov noget derfra. Har meget brede grave omkring sig og vindebro, tilhører Enkefru Merius etc. Var og i en Bondeby. Et dejligt Veyr.

Den 2. September 1762. Formiddag Kl. 9. Giorde Mærsseylene løse for at tørres, og exercerede Folkene i at rebe og beslaa dem.

Den 3. September 1762.  Formiddag Kl. 5. Gik Konge-Baaden til Kiøbenhavn. Havde faaet et gammelt Toug fra Falster ind. Kl. 5½ kom en Galiot ind fra Petersborg med Heste og Folk som igien skulle debarquere i Kiil. Kl. 8½ kom en svensk galease ind med russisk holstenske dragoner og Heste til Kiel, som derfra tilforn var bortført. Kl. 6 saa et dansk snovskib 1 Miil borte som var sendt til os med Proviant. Sendte Fahrtøyer hen at bugsere ham ind, fik ham ind Kl. 11. Kl. 12 lagde han paa siden, og begyndte at losse Brødet af ham, giorde Signal for de andre Skibe at komme ombord og faa deres. Kl. 10 om Aftenen var Brødet udlosset, begyndte da paa øllet.

Den 4. September 1762. Formiddag Kl. 5 begyndte igien at losse Proviant, nemlig Øll, Gryn og ærter etc. Maatte for kulings Skyld lade fahrtøyet ligge fra siden, og losse med barkasser. Eftermiddag Kl. 5 havde Provianten til os udlosset. Holdt i Eftermiddag Commission over vores Øll, og af 85 oksehoveder vi havde faaet var ikkun 10 gode. Kasserede de 75 og styrtede dem.

Den 5. September 1762. Eftermiddag Kl. 1½ døde en Soldat. I Eftermiddag hentede de andre Skibe Proviant fra proviantskibet.

Den 6. September 1762. Formiddag Kl. 10 kom et Coffardie-Skib fra Reval, og gik til Kiel med dragoner.

Den 8. September 1762. Tørrede vi alle 3 Seyl.

Den 9. September 1762. Formiddag Kl. 1½ gik snouven som havde haft Proviant inde Seyl. Kl. 5½ passerede os en Jagt ladet med brænde, og gik til Kiøbenhavn med hvilken vi sendte Proviant Skriveren som havde været paa proviantskibet, da samme Skib ikke igien gik tilbage til Kiøbenhavn. Kl. 6 passerede os en holstensk Galiot indefter til Kiel med dragoner. Kl. 7 gik Hvide Ørn Seyl at søge sin gamle Post igien.

Den 10. September 1762. Formiddag Kl. 9 ¾ passerede os en hollandsk enmastet Galiot indefter, som kom fra Revel med dragoner. Kl. 7 lettede vi Ankeret for at klare det, da der var 2 Slag om Stokken. I Eftermiddag Kl. 1 fortøyede vi med et Varp. Kl. 6 røgede paa underste Batteri.

Den 11. September 1762. Formiddag Kl. 6 gik Falster Seyl til sin Post.

Den 11. September 1762.  Var ieg i Kiel med Giedde. Spatzerede i slotshaven.

Den 13. September 1762.  Formiddag Kl. 7½ bragte Køyerne i Finkenettet som sædvanlig naar det var godt Veyr. Tørrede Seyl i Dag.

Med Fregatten MØEN i Escadre – En Storm

Den 16. September 1762.  Eftermiddag Kl. 8 kom travaljechaluppen ombord med Brændeviin til Folkene fra Kiel. Befandt en  Opløber var desserteret. Var i Kiel i Eftermiddag med Giedde.

Den 17. September 1762. Formiddag Kl. 5½ lettede vores Varp, og som det kulede en rebet Mærsseyls Kuling af OtS, der mere og mere tiltog med tyk Luft, og væltede en stærk Sø ind, saasom den blæste aaben ind, gik vi i Værk med Kl. 6½ at tage et 1 Reb i hvert Mærs-Seyl, og beskaar dem med stutgarn, og Kl. 7½ lettede Ankeret for at lægge os ind ved Friderichsort, hvor man har opper for østlig Vind, men som Ankeret gik med formedelst blød Grund, da vi endnu havde langstagsvis, maatte vi hastig sætte Seyl til, men som vi imidlertid, da vi baade maatte vinde Ankeret hiem og sætte Seyl til, drev lidet ned i Bugten af Bølk, der var lægere, fik vi Slag af en os ubekendt Grund paa 5 a 4½ Favne, maatte vi strax da vi effen havde faaet brast bi de Vind, og lagt nordover byde Skibet at vende, men nægtede da vi endnu ikke havde fart nok, som vi strax fik dybere vande, lod vi Skibet tage fart igien, og bød det atter at vende, men formedelst stærk næsesø blev afslagen, og som vi ikke havde mere rom, ankrede vi strax med staaende Seyl i Bugten af Herre Gaarden Bølk, og stak ud paa et helt Toug, bjærgede Seylene strax. Peylede Byen La Boy i SSO, den østlige Huk af Bølk i NNO ½ Ø, og Herre Gaarden Bølk i NNW, samme Tid kom Falster ind og lagde sig paa vores forrige Plads. Kl. 10 tog bramræerne ned, og strøg Underraaerne. Kl. 11 strøg Stængerne, Kulingen tiltog af samme Vind, og blæste alt i enedag (?) stiv Underseyls Kuling med Bøyer og betrukken Luft. Eftermiddag Kl. 12 ½ satte pligten af. Kl. 2 strøg Bramstængerne. Splejsede et andet Toug paa tøjtovet for hvilket vi laa. Kl. 3½ var klar med tovet, lod da Daglig-Ankeret falde, stak splejsingen af Tøyet uden for klysset, og lod Daglig-Ankeret tage saa meget det ville, og ligge løst, kun for at have det klart om skulle behøves. Da vi ville gaaet Seyl, lod Barkassen og chefschaluppen gaa ind i forvejen til kastellet for ey at have saa mange Fahrtøyer at slæbe paa, hvoraf Chaluppen kom nu ud til os igien og blev indsat. Men Barkassen kom kuns til Falster, hvorimod vi igien beholdt hans Chalup hos os, som var kommen til os med sin Raport. Kl. 5 kom vores Barkasse ombord. Kl. 6 satte travaljechaluppen ind. Kl. 8 skiød paa Vagt. Kl. 11 friskede Toug etc.

Den 18. September 1762. Formiddag Kl. 3 friskede Toug. Vinden SOtO med Underseyls Kuling og  rebet Mærsseyls Kuling som vedvarede hele Dagen til Midnat. Kl. 5½ for Falsters Chalup fra Borde med Jacobi. Kl. 6 lettede Daglig-Ankeret og vandt splejsinger af Tøyet ind, da Kulingen begyndte af tage noget af.

Den 19. September 1762. Formiddag Kl. 4½ satte Bramstængerne op. Kl. 5½ førte et vart ud i OSO paa 3½ Kabel-Længde, imidlertid satte Stænger ograaer op, Vinden var de ONO med Bramseyls Kuling. Kl. 6 ¼ vandt ind paa Svær-Toug og Varp. Satte Stænge-Vandter og Stag imidlertid. Kl. 7 var let, vandt op under varpet til paa en Kabel-Længde. Kl. 7½ giorde Seyl, slap kabeltovet og lod Barkassen lette ort og sejlede ind ad kastellet, Falster lettede og for at følge efter os. Bugserede med Fahrtøyer saasom det blev stille. Kl. 10½ passerede kastellet, saluterede det med 3 Canon-Skud, og blev betakket med 3 do. Ankrede indenfor kastelspynten og fortøyede med Sværanker i SO og NW. Laa paa 7 Favne Vand og havde da vi i Eftermiddag var fortøyet kastelspynten i NO ¾ Ø 4 a 5 Cabel-Længder og fuglestangen i SO 5 a 6 Cabel-Længder fra Land. Ommeldte kastelspynt stikker med et langt Rev, tvers ud i fjorden og gør opper for Østlig Vind.

Den 21. September 1762. Formiddag Kl. 12 passerede os en enmastet Galiot fra kønigsberg til Kiel med dragoner og Soldater.

Den 23. September 1762. Eftermiddag Kl. 4 døde en Soldat. Kl. 7 røget med enebær paa underste Batteri, som ofte skete.

Den 14. September 1762. Eftermiddag Kl. 12½ kom en Kongebaad herind fra Kiøbenhavn med Øll og Brændeviin til os, hvoraf vi udlossede 50 Fade Øll og 2 Fade Brændeviin. Kl. 7½ kom nog en Kongebaad ind med Øll og Brændeviin, hvilket Falster udlossede til sig og Hvide Ørn, og var provision for en Maaned. Var i Dag i Skremborg Skov, i Torbeck etc.

Den 25. September 1762. I Formiddag bragte 56 ledige ølfade til kongebaadene. Eftermiddag Kl. 2½ gik Falster Seyl, og næste Dag gik begge kongebaadene Seyl til Kiøbenhavn.

Den 25. September 1762. Spiste hos kommandenten i Friderichsort, Oberst Holstein til Middag etc. General Fenjet & Mevins – Gardeofficerer. Gik ud paa pynten af det Rev som stikker tværs ud i have fra kastellet sønder og Nord vel 500 Skridt, og gør opper for Østlig Vind, samme Rev er gandske smalt, og de fleste Tider under Vand med en stærk Brænding paa, og først for 10 a 12 Aar skal være udskudt, hvorved Havnen ved Friderichsort er bleven bedre.

(13.3.1802: Bekendt er det, at Admiral Galte laa her i denne Havn i C4 Tid med en dansk Escadre, for at oppasse en svensk Escadre som laa til Ankers ved Kiil, men som dog en Nat fik lejlighde at escapere, hvorfor Galte 70 Aar gammel maatte bøde med sit Hovet paa slotspladsen, og som han paastod var ham spaaet af Tyco Brahe at han ville faa en saadan Ende.

Commandanten havde en temmelig ung, smuk og artig Kone med megen anstand og levemaade. Hun var en Frøken la Potri, en Datter af Generalen. Proviantforvalteren, Justitz Raad Dame, havde og en meget smuk Datter, en særdeles Ven af obristinden som hun gav de størse berømmelser i alt, og meget var i hendes Selskab.)

Den 27. September 1762. Var i Skemborg, Torbeck.

Den 28. September 1762. Eftermiddag Kl. 11½ Døden en Matros etc.

Den 29. September 1762. Var i Skoven ved Verset etc.

Den 30. September 1762. Tørrede Seyl.

I September Maaned læste Franske og tyske talemaader i Pebl. Gram. fra p. 200 til p. 288 og 2den Gang fra p. 374 til p. 415. Samt i Le Maitre Allemand fra p. 313 til p. 370.

Læst hr. Du Guay-Trouins søheltebedrifter paa dansk     p. 8vo og str. Læst ommeldte aviser.

Den 1. Oktober 1762. Var i Skoven ved Verset etc. Eftermiddag Kl. 6 røget paa underste Batteri. Vendte Krudt i Nat.

Den 3. Oktober 1762. Eftermiddag Kl. 2½ kom Falster herind igien. Berettede at Hvide Ørn havde over 60 syge.

Med Fregatten MØEN i Escadre – Ordre til Hiemreyse

Den 5. Oktober 1762. Fik vi Ordre at ophæve vores krydstogt og gaa til Kiøbenhavn med alle 3 Fregatterne. I Eftermiddag lagde pligten paa Rælingen, satte Bramraaerne op, lettede Daglig-Ankeret og giorde alting klar til at seyle. Men Vinden var contrair.

Den 6. Oktober 1762. Eftermiddag Kl. 1, trerebet Mærsseyls Kuling af NOtO, var i Værk med at splejse 1 Toug paa Tøyet. Kl. 5 Underseyls Kuling og Kl. 9 en Storm.

Den 7. Oktober 1762. Continuerede Stormen af ONO og OtN, strøg Underraaerne.

den 8. Oktober 1762. Formiddag trerebet Mærsseyls Kuling, do. Vind. Eftermiddag Kl. 7 røgede paa underste Batteri, havde en Mængde syge. Skibet laa dybt agter 17 Fod 6½ Tomme, for 16 Fod 2 Tommer.

Den 9. Oktober 1762. Var i Skromborg i Torbeck med Bille, Giedde, etc.

Den 10. Oktober 1762. Formiddag Kl. 9½ fik en SW Laring, lettede strax og gik Seyl med den. Eftermiddag Kl. 4 peylede Friderichsort iWtS ¼ S 1 ¼ Miil. Kl. 6 giorde Signal for sat ankre igien. For contrair Vind af ONO, og stille. Peylede Hukken af Bølk i NW og Friderichsort i SW½S. Havde samme Tid 41 syge i Syge Kosten, og 16 aparte som for mængdens Skyld ikke kunne antages i Syge Kost. Samme Sygdom var febris quadralis malignes, en anstikkende Sygdom som undertiden viste sig med flak Feber og sprinkel, ligsom den var i høj Grad til.

Den 11. Oktober 1762. Rebet Mærsseyls Kuling af OtN og OtS.

Den 12. Oktober 1762. Eftermiddag Kl. 1 fik en liden Laring af WSW, lettede strax med samme. Kl. 5½ peylede Hukken af Bølk i wester ¼ N3½ Miil. Kl. 10 var Vinden igien løbet om til OSO. Kl. 11½ giorde Signal for at ankre, da vi var paa Colberger Heide 4 a 5 Miil omtrent fra Bølk.

Den 13. Oktober 1762. Med Dagens Begyndelse saa vi Guldstav i Nord 40 gr. W. Vinden var i Dag OSO og OtN med rebet og trerebet Mærsseyls Kuling. I Eftermiddag saa og Taarnet af Femeren i synder 40 gr. Ø, Helligienhavn i syd 40 gr. W.

Den 14. Oktober 1762. Formiddag Kl. 9½ lettede igien med østlig Vind som varierede fra ONO til OSO med rebet Mærsseyls Kuling for at probere om vi kunne lavere os op til Femeren. Kl. 11½ giorde Signal for ennhver at giøre sit bedste, laverde hele Dagen til i Eftermiddag Kl. 5½, da vi begge ankrede igien, og havde da formedelst forkerte Slag bouer tabt 1 Miil  fra vore første Plads. Peylede Kirken paa Femeren i SO½Ø2 ¾ Miil og Guldstav i nord9 gr. østlig. Kl. 11 døde en Soldat som næste Dag blev kastet over Bord, Flaget imidlertid paa halv Stang, samt holdt en ligtale etc.

Den 15. Oktober 1762. Eftermiddag Kl. 9½ døde Qvarteer-Mester Christen Svendsen, og blev næste Dag kastet over Bord.

Den 16. Oktober 1762. Havde Kl. 8 om Aftenen trerebet Mærsseyls Kuling af østen og OtN Vind og haard Kuling om Natten.

Den 17. Oktober 1762. Formiddag var Formørkelse i Solen. Begyndte Kl. 8, var størst Kl. 9 og hørte op Kl. 10 da 2/3 af Solen var formørket.

Mod Middag Kl. 11 havde vi Underseyls Kuling af østlig Vind. Kl. 12 en Storm af OtN som continuerede til Midnat med Regn. Eftermiddag Kl. 1½ fornam vi, vi drev, lod da Tøy-Ankeret falde og stak ¾ Toug ud, da vi igien laa fast, havde da 1 ¾ Toug paa daglig Ankeret ude. Pejling: saa Guldstav i Nord 18 gr. østlig og Falster i OSO½ Ø ¾ Miil. Tog bramraaer og Stænger ned.

Kl. 8 sprang Vinden med en haard Hagl og regnbøye til SO. Kl. 9 døde en Soldat. Red dygtig i denne Storm. Laa paa Colberger Heide midt i Fahrvandet imellem Bølk og Femeren.

Den 18. Oktober 1762. Formiddag Kl. 6 trerebet Mærsseyls Kuling af SO med Regn, begyndte samme Tid at lette styrbords Anker og vinde ind paa det andet Kl. 9 giorde Signal for at seyle, og resolverede at søge Eckernførde Havn, for paany at proviantere os, saasom vi havde stor mangel paa Proviant, især til de syge, hvoraf der var en Mængde i Syge Kosten. Kl. 10 lettede vi laa og oppebiede Falster til Kl. 12, da vi satte vores Cours paa Bølk V½S med trerebet Mærsseyls Kuling, som siden begyndte at tage af. Eftermidag Kl. 5½ ankrede paa Eckernførde red tillige med Falster, paa 10½ Favne Vand. Peylede Eckerførdes Kirke i NWtW og Fulbeks i ONO ¼ østlig.

Med Fregatten MØEN i Escadre – Sygdommen spreder død ombord

Den 19. Oktober 1762. Formiddag satte bramraaer og Stænger op igien. Eftermiddag Kl. 10 døde en Soldat.

Den 20. Oktober 1762. Formiddag Kl. 6 døde nok en Soldat. Eftermiddag Kl. 12 ¼ døde atter en Soldat.

Den 21. Oktober 1762. Formiddag Kl. 9 førte de tre døde Soldater i Land at begraves med de sædvanlige Ceremonier. Kl. 11 døde en Matros.

Den 22. Oktober 1762. Formiddag Kl. 7 døde en Matros, havde nu paa en uges Tid haft 9 døde, og paa 4 Dage 6. Kl. 5 kom et Fahrtøy ombord med Proviant til Folkene, nemlig Smør, Brød og oste.

Den 23. Oktober 1762. Eftermiddag Kl. 6 kom Barkassen ombord med Brød og Tobak til Mandskabet.

Den 27. Oktober 1762. Formiddag Kl. 9 satte chefschaluppen ind og ville gaaet Seyl, saasom Vinden var NWtN Mærsseyls Kuling med Regn, men da Lodsen kom ombord berettede han at Vinden stod nordlig udenfor. Kl. 10 kom nogle Skibe ind igien for contrair Vind, som i morges var gaaet ud, hvilke berettede at Vinden udenfor var NtO, blev saa liggende i Dag. I Dag blev Cheffen Hr. Capitain Giedde ogsaa syg og sengeliggende af den grasserende flakfeber her ombord, uden at kunne være oppe af Sengen. Oberstyrmanden, saa vel som den anden Styrmand laa og syge af samme Sygdom, og uden Samling. Eftermiddag Kl. 5 gik i Værk at trendse et Svær-Toug som var blevet beskadiget. Kl. 8½ gik Falsters understyrmand ombord saasom vi havde slet ingen.

Den 28. Oktober 1762. Formiddag Kl. 5 kom Lodsen ombord. Kl. 6 lettede Anker. Vinden var SW og WSW Bramseyls og Mærsseyls Kuling. (Da ieg meldte Capitain Giedde, som laa syg, at vi var let og under Seyl, sagde han, han havde formærket det, og at der nok intet Skib endnu var saa hastig kommen under Seyl). Ved letningen havde Ankeret fattet i bunden af Skibet under Vandet, og katten var næsten sprungen, maatte derfor katte Ankeret og ved sidetakler tillige. Kl. 9½ passerede Koehavet. Kl. 10 Bølks Hoved Peylede i StO ½S og Nordhavet i NtW 1 Miil, samme Tid gik Lodsen fra Borde. Eftermiddag Kl. 2 peylede Femers Taarn i SOtO  og Guldstav i NtO 2 Miil. Kl. 6½ ankrede Østen for Femeren, saasom det var navnlig om Natten at passere Gisser Rev, da vor Styrmand var intet bekendt. Pejling: Stabel i SW ¼ S og Røby Knuder i NNO½Ø 2 Miil. Om Natten havde trerebet Mærsseyls Kuling af WtS. Havde i Dag saa mange i Syge Kosten, som var muligt at have nemlig 42, da der ikke i kabyssen kunne laves Mad til flere, etc. Men var dissuden en Haab flere som stedse formentes, at vi næppe kunne regiere Skibet i mangel af Folk.

Den 29. Oktober 1762. Formiddag Kl. 6. Lettede igien. Kl. 10 var Femeren af sigte. Kl. 12 pejling: Bug i SW 3 Miil, og Giser i Nord 3½ Miil. Saa og Rostocks spir i sønder 2½ Miil.

Med Fregatten MØEN i Escadre – På Kiøbenhavns Red

Den 1. November 1762. Formiddag Kl. 7 ¼ lettede igien med Bramseyls-Kuling og WtN Vind. Kl. 8½ passerede Dragøe. Kl. 10½ passerede Castrup Tønde. Kl.11 havde Prøvensteen paa siden. Kl. 11½ giorde Signal for at ankre. Kl. 12 ankrede paa Reden. Peylede Trekroner i Vest 2 a 3 Cabel-Længder. Eftermiddag Kl. 1 satte Barkassen ud, tog læsejlsgodset ned etc. Kl. 3 blev Cheffen hr. Capitain Giedde i en dertil indrettet beede stoel (?) hejset syg overbord i sin Chalup som med et ruf og sejldug rundt omkring var forsynet, og strax ført i Land, og kørt hiem til sit Hus.

Den 2. November 1762. Formiddag Kl. 7½ lettede Anker og varpede inden for Trekroner, og Hvide Ørn efter os. Var vestlig Vind med Mærsseyls Kuling. Eftermiddag Kl. 1 ¼ bragte den afdøde Styrmand i Land at begraves. Kl. 6½ ankrede og fortøyede i OSO og WNW med aaben Klyds  for nordlig Vind, peylede  Nye Holms Kran i StW og Trekroner i NO½N.

Den 3. November 1762. Formiddag Kl. 7 tog Bramraaerne ned og slog alle Seylene fra, da de var tørre. Kl. 7½ kom en Kongebaad og en vandbaad ombord til vores syge og til soldaterne, gik strax i Værk med at indpakke de syge, og bringe deres Tøy i den lukkede Kongebaad. Kl. 8½ for vandbaaden i Land med vores Soldater og alt deres tilbehør. Kl. 9 for Konge-Baaden fra Borde med alle vores syge, hvoribland 28 Matroser, som kom til Quæsthuset med deres Tøy. De som var meget slette blev liggende og indsvøbt i deres Køjer, og hængt i Lasten eller Cahytten, en Officer samt Doctoren med Medicamenter fulgtes med. Oberstyrmanden Hans Hans Luth døde undervejs, havde i gaar villet haft ham paa Hospitalet, men der var ingen Plads ledig. Giorde strax rent om Læe, hvor de syge havde været samt spulet og røget, etc. Førte 62 ledige ølfade i Land i Dag. Gik i Dag rundt omkring og meldte Collegiet etc. vores Indhaling.

(15.10 1800: Admiral Fontenay sagde til mig, at Cheffen paa det russiske postfahrtøy havde vel besværget sig over os til Admiralitetet, at da han saluterede os, han ikke fik Skud for Skud; men at Admiralitetet havde svaret ham, at det kunne han heller ikke vente, som han bad mig sige til Giedde, hvilket ieg og giorde, som han lo af. Den Gang var Giedde temmelig vel, indtil endog at spøge og le.)

Den 4. November 1762. Continuerede med aftaklingen, førte vores Seyl fra Bordeetc. Saa i Formiddag orlogshukkerten      paa     Canoner løbe af Stabelen paa Nye Holm.

Den 5. November 1762. Formiddag kl 9½ Taklede Underraaerne af, og hejste dem i sidetakler. I eftermiddga styrtede Vand.. Kl. 6½ bragte 4 Mand som paa ny var bleven syge til Quæsthuset. Styrtede Krudt i Nat.

Den 6. November 1762. Kastede Raaerne langskibs og surrede dem. Leverede Seylene i Land. Eftermiddag stuvede takkelagen bort i forlasten. Kl. 5 ¼ førte Krudtet i Land.

Med Fregatten MØEN i Escadre – Capitain Giedde dør

Den 7. November 1762. Formiddag Kl. 8 døde Capitain Giedde i Land af ommeldte Sygdom, antog mig fra samme Tid Commando som Cheff ifølge Krigsartiklerne.

(25.10.1800: Havde i disse Dage, da Capitain Giedde for Sygdom og sitren ikke kunn skrive, givet de fornødne Skriftlige ordrer til Chefferne i hans Navn, men med mit eget Navn underskrevet.

Fru Giedde viste mig conduitelistene paa Officererne, som Capitain Giedde selv havde dikteret og skrevet, saa godt han kunne paa de Tider han var nogenledes vel, da Collegiet havde erindret om dem, havde han ladet sin søstesøn en Lieutenant Helfred i Land Etaten renskrivet dem, de skulle nu ved Commandeur Fischer der var kurator i boet leveres til Admiralitetet. Min var paa det allerfordelagtigste; de andres og gode. Maanedslieutenant Dal, havde han intet nævnet. De Capitain Giedde ikke var klædt endnu, og man tilbød mig ikke at se ham, begiærede ieg det heller ikke, især da det var en saa stærk smitsom Sygdom. Ingen havde ventet, han skulle dø saa hastig, ieg frygter for hans Doctor ikke ret har forstaaet sig paa Sygdommen.)

I Eftermiddag var i sørgehuset.

Falster varpede ind i Dag til det Nye Løb. Imellem 7 og 8 blev Mandskabet forbedret af mig, og derover forfattet en rulle. Fornam i Aften imellem 6 og7 gysningen af den Sygdom, som i Sommer havde grasseret hos os og Hvide Ørn, om Natten havde meget ondt med stærke kvalmer og koldsved, men kom dog ey til at kaste op etc.

Den 8. November 1762. Formiddag. Leverede Krudtet i Land etc.

Fornam i Dag til Mattighed og dødhed, samt begyndte gandske at tabe appetiten, saa og ved samme Tid om Aftenen til stærke gysninger som afløstes ved Heede.

Den 9. November 1762. Formiddag Kl. 9 fik 36 Mand fra Holmen til hjælp i Dag paa Skibet. Lempede Skibet næsten paa lige køl, og lettede Ankrene og varpede indefter med revet Mærsseyls Kuling af WSW, tyk Luft med Regn. Eftermiddag Kl. 4 fortøyede ved Bommen med Kabel Touge agter og for, og de laante Folk gik fra Borde. Mattigheden og Sygdommen tog mere til, havde ingen Appetit.

Den 10. November 1762. Formiddag Kl. 7. Lagde pligten paa Rælingen, hang de andre i kættinger. Kl. 8 fik 28 sjovere ombord, giorde los, og Kl. 9 varpede igiennem Bommen med Mærsseyls Kuling af WSW. Kl. 12 kom igiennem Flydebroen. Eftermiddag Kl. 1½ befandt en flade imellem Haufruen og Christiansborg, hvorimellem vi skulle, men formedelst valt vande vi ey kunne flyde over til vor Plads, fortøyede vi, hvor vi var foran for Orlog-Skibene med Kabel Touge og pertliner. Kl. 4 strøg Flag Giøs og Vimpel, og Folkene flyttede fra Borde. Kl. 4½ flyttede ieg fra Borde med mit Tøy, kunne da næppe gaa omkring til Collegiet og Holmens Cheff at melde vores indhaling af Bommen, og havde adskillige Gange i Dag være nær ved at have maattet forlade Skibet for Mattighed og Sygdom.

Schiønning bliver alvorligt syg

(25.10.1800: Da ieg meldte Admiral Hoppe om Skibet, sagde ieg ham tillige at ieg var meget syg, og bad Lieutenant Pontoppidan maatte i mit Sted være ved Skibets desarmering, som  han tillod, men sagde ieg maatte ikke blive syg og lod siden høre til mig. Da man ikke endnu havde faaet Værelser lejet til mig, maatte ieg lægge mig ind hos min Broder som var Provst paa Regensen, hvor min Moder og boede, og laa da syg paa den store Sal, som vender ud til Gaarden, hvor ieg laa meget vel. Lieutenant Pontoppidan rapporterede mig om Skibet, men han blev og omsider haardt syg af samme Sygdom. Ligesom Præsten hr. Wiiborg, kahytskriveren Lemejer. Cadet Rasch var meget slet af den og laa for Døden; smittet tillige hans stedfader Doctor Licht, som døde af den, men Rasch selv kom sig. Mig sagde man død i Byen over alt, og nogle havde med vished forsikret at Øynene alt var brustne. Ieg maatte da Sygdommen var værst bruge en stor Haab muschus daglig for at oplive den hendøde Natur. Fik og det særdeles Tilfælde ikke at kunne holde Vandet, som Schønheiter ordinerede noget for at samme dog ikke stod længe paa. En stor Haab lavementer blev og emploieret samt brun og hvid mixtur, Draaber og Pulvere i Mængde, da der ikke var megen Tid at give bort.

Mig syntes Schønheiter opførte sig meget vel ved denne Sygdom, som den Gang dog ikke ret var kendt endnu, han tillod mig at drikke Caffe, samt Rahus Vin (?) hver Dag at drikke, det sure af citroner maatte trykkes i alt hvad ieg drak, ligesom ieg og maatte nøde mig til at drikke saa meget, ieg kunne, uagtet ieg ingen tørst havde. Et Vindue ordinerede han hver Dag at staa paa klem eller næsten halvaabent, han forlangte ofte et lys for at se paa mit bryst ved, da han uden Tvivl har ventet sprinkel eller flekfeberpletterne. Da ieg siden begyndte at blive munter, hvortil gode kiødsupper ikke giorde lidet, han snart ordinerede mig, fornøjede han sig meget, og sagde, han ikke havde troet, ieg var gaaet derfra, at han havde haft god Erfarenhed nu med denne Sygdom. Bekendt er det at Doctor Licht ikke kiendte denne skibsfeber, da han i Begyndelsen troede at ville kurere sin stifsøn, Cadet Rasch for den. Uden Tvivl er det den men nu kalder forraadnelsesfeber, men af den værste slags. Præsten Hr. Wiborg besøgte mig siden efter sin Sygdom, men med et tykt svuldent Ben han havde faaet efter den, og gik vanskeligt.

Ieg fik formodentlig Værk i den høire Arm efter Sygdommen, hvorfor Schønheider ordinerede et blaat filtesærme, ieg hele Sommeren og meget og om Vinteren maatte gaa med paa den bare Arm.)

Den 11 November 1762. Blev budet til at følge Capitain Giedde til Iorden, men maatte undskylde mig. Begge Billerne var marschaller.

Den 12. November 1762. Maatte gaa til Sengs for stadig at blive liggende. Dagen efter ieg kom i Land blev strax sendt Bud til Doctor Schønheiter for at komme til mig i min sygdeom, men som han dengang var syg af podagra, sendte han la Foret, som skulle erfare sygdommens beskaffenhed, og give ham Raport, men hvilken sagde ieg maatte endelig strax aarelades, hvilket ieg nægtede, da ieg baade havde læst at aarelade i den Sygdom, naar den alt havde begyndt at ytre sig, var meget farlig, og den visse død, at endog sjældent de gik derfra med Livet, som fik næseblod, men og 1758 paa Fregatten Docquen haft Exempler paa, hvilket og Schiønheider, da han kom i Dag maatte tilstaa det var en stor Lykke, ieg ikke var bleven aareladt. Men som dissuden kuns havde slet Haab.

Den    Blev sat 2de Spanske Fluer paa hvert Ben, paa den inderste Side af begge.

Den   Blev atter sat endnu 2de Spanske Fluer noget ovenfor Knæet paa siden af laaret, hvilke naar de blev lagt paa laar i 24 Timer for at trekke hul, og siden daglig 2 Gange om Dagen lagt kaalblade over dem alle 4re, hvoraf den ene paa det venstre Ben med flid først lægtes i Januar Maaned.

Den 17. November 1762 giorde Frue von Aphelen Barsel om Morgenen Kl. 9 med en Datter.

Den 19. November 1762 var Sygdommen paa det værste. Laa som i en bestandig søvn og døs. Pulsen var næppe kiendelig.

Den 20. November 1762 forandrede Sygdommen sig til bedring, da pulsen begyndte at slaa bedre, som ellers hidindtil havde slaget meget farlig, saa Schiønheider ikke havde troet mig til Livet, havde dog ikke havt Hovet-Piine i samme Sygdom, som stedse plejer at følge med, og hvilket ieg ellers stedse plejede ogte at være plagtet af, havde ey heller fantaseret uden maaske noget de 2de første Nætter efter ieg var gaaet til Sengs, som vel mulig de 4 Spanske Fluer der blev sat saa betids har hindret, men havde stedse en overmaade stærk syngen og kimen for Ørerne med en extraordinaire Mattighed, og saa snart ieg lukte Øynene om ieg end var gandske vaagen, svævede strax en Haab figurer af alle slags saa livagtig gor Øynene, at ieg syntes ligesom de stod der, og som ieg ikke noksom kan forundre mig paa endnu, da hvad ieg ville forestille mig syntes strax som det stod livagtig for mig, saa det synes som immaginationen i Sygdom med og uden fantasi er langt stærkere end ellers, da hverken ieg selv eller de som var om mig kunne mærke at ieg fejlede noget paa min Samling, some ey heller kan være muligt, da ieg grandt endnu kan huske alt hvad passerede. Syntes og grandt at kunne distingvere visse toner af den idelige syngen for Ørerne. Maatte ligge 12 Dage uden at komme op, eller Sengen blive redt.

Den 22. November 1762. Blev v. Aphelens Datter døbt i Frue Kirke af Hr. Schiøt, og kaldte Catarine Paulina efter hans Familie. Fadderne vare [tomt]

Anno 1762 sidst i November Maaned begyndte at være oppe, mens Sengen blev redt, men stedse i de første 8 á 14 Dage kunne næppe være saa længe oppe uden at besvime, og ikke gaa uden at blive fulgt af 2de, da siden efter kræfterne hver Dag tog kiendelig til, men strax efter sygdeommen havde forandret sig, fik en meget stærk Værk i den høire Arm, som sidst i December begyndte at fordele sig, efter at have sat sig i Skulderen og Ryggen, og kunne ieg først i Marts deraf bruge Armen uden synderlig hinder etc uagtet den ofte blev gundet (?) ieg og stedse maatte gaa med et blaat filtesærme paa den bare Arm.

Sidst i November læst nogle af Borhandler Rothes messekatalogi paa Bøger str. læst noget i 3die Tome af Un Homme de Qualitet etc. Læst noget i den nye Toldrulle.

I December læst noget af Philippi og Alexanders historier paa Fransk in 4to. Igiennemset Berlings lærde aviser for den Tid, ieg havde været borte. Igiennemset nogle boghandleres catalogi paa Bøger, samt Bergentins store Bog catalogi og str. Læst Brükers Auswurf auf seiner philosophische Historien in 8vo 553 p og str. Læst alle de tyske og Franske talemaader som findes i Le Grands Grammaire etc in 8vo fra p.1 til p. 203 og str. Læst de sædvanlige aviser.

(herimellem kun indført Enkelte fødte og døde)

Del denne side