Historisk viden

Anno 1760

Den 2. Januar 1760. Fik ieg igien afgangsordre fra at være interimsEqvipage Mester paa Nye Holm, og Premier-Lieutenant A Bille blev igien commanderet dertil.

Den 14. Januar 1760. Vagt paa Bommen. Ordet var Magdeborg, om Natten løb fra Toldbodvagten 2 Soldater over til Sverige paa Iisen.

Den 16. Januar 1760. Afbetalte 1ste Compagni i 4. Division.

Den 20. Januar 1760. Paa Opera da de opførte Artarxerxes med 2de Balletter, den ene den ædelmodige Tyrk, den anden et marked af Bønder og bissekræmmere.

Den  Januar 1760. Besigtigede hele Dagen de Huse i Nye Boder, som i Sommer var blevet repareret og anførte, hvorledes reparationen var sket etc. ifølge forommeldte Skriftlige Ordre.

Den 27. Januar 1760. Vagt paa Bommen. Ordet Oldenborg

Den 31. Januar 1760. Afleverede 1. Compagni i 4. Division til Premier-Lieutenant Hauch.

I Januar Maaned lærte at skrive Fransk af Monrad; skrev smaa Danske Breve paa Fransk.

Fra 1. Maj 1759 til 31. Januar 1760 havde leveret til Commandeur Capitain N. Holst og Frue Tid efter anden 701 Rigsdaler, 22 Skilling, deraf var 92 Rigsdaler, 24 Skilling Commandeurens afregninger. Ligeledes deriblandt for 2de Karle, som havde kiøbt deres Afskeed og var Nordmænd, der igien skaffet hver en Karl for sig, for den en 18 Rigsdaler og for den anden 15 Rigsdaler. Ieg oppebar alt. Leveret gemeenlig om Maaneden 57 Rigsdaler, 40 Skilling.

Den 1. Februar 1760. Holdt op med det Franske.

Den 13. Februar 1760. Vagt paa Bommen. Ordet Fyn.

Schiønning får malet sit portræt

Den 15., 19., 25. Februar 1760. Om Formiddagene blev ieg skildret i Bryststykke af Hörner, med Søe Officers Stadsmundering og Harnisk under – kostet 10 Rigsdaler.

Den 18. Februar 1760. Paa Comoedie da de opførte Don Ranudo de Collibrados.

Den 20. Februar 1760. [Kodeskrift].

Den 23. Februar 1760.Paa Opera, da de opførte Artaxerxes og tvende Balletter.

Den 27. Februar 1760. Cummuniserede i Holmens Kirke. Havde d. 26 været til Skrifte hos Provst Bildsøe. Var paa passionsconserten i Raadhusstrædet.

Den 28. Februar 1760. Vagt paa Bommen. Ordet Nordstrand. Om Aftenen havde Capitain-Lieutenant Ulrich i Søe Etaten Bryllup med den ældste Frøken Herbst.

I Februar Maaned begyndte at skrive om sømandskabet efter en Del løse annotationer, ieg havde giort derom, skrev alt det samlet, som hørte til en materia, og kasserede de gamle Papirer.

Den 7. Marts 1760. Løb tre Skibe af Stabelen paa Nye Holm, et 70-canonersskib kaldet Jylland, en Fregat paa 32 Canoner, kaldet Falster og en hukkert paa 12 Canoner kaldet Amager, alle efter Krabbes Tegninger. Kongen var der ikke.

Den 12. Marts 1760. Vagt paa Bommen. Ordet Grenaae.

Rangstrid ved von Aphelens bryllupsfest

Den 14. Marts 1760. Havde Professor von Aphelen Bryllup med Helena Dorothea Schiønning i Provsten paa Regensens Værelser, hvor hendes Moder da logerede, hele Regensen var af Studenterne illumineret indtil Gaarden meget smuk og lys i Vinduerne til Gaden i Huuset lige overfor, Hr. Juul, Professor Leths Kapellan giorde Vielsen, og var Texten ... [tomt]

Kiørte om Aftenen Kl. 10½ som Brud hen i Brudgommens iboende Værelser paa Hiørnet af Kultorvet og St. Gertrud Stræde i Hr. Kræmmer Svanes Gaard.

Med Professor Ankersen, der det Aar var Rector Magnficus ved Universitetet, og Commandeur Flensborg, der begge vare til Brylluppet, var en Rangstrid, som Bedmand Ibsen var meget forlegen med, da Flensborg ikke ville lade sig sige, eller vide af, at Ankersen det Aar rangerede med Conferentz Raader. Ibsen kom og beklagede sig for mig, ieg svarede at naar han havde sagt Flensborg samme, var det jo nok, og selv iagttaget Rangen ihenseende til Ankersen, denne havde svaret, at han i alt ville lade samme bero paa Marechalken, som var Ibsen. Flensborg sagde, han ikke fandt en saadan Titul i Rangsforordningen, og vidste intet af Lomme Breve at sige. Flensborg tog Rangen fra ham i de fleste Tilfælde, men Ankersen passe at hæve Bordet først om Aftenen Kl. mod 12.

Den 15. Marts 1760. Paa Opera, da de opførte Felinde, et hyrdestykke.

Den 22. Marts 1760. Stod Fadder i Holmens Kirke til et Matros-Barn af 4. Division, 3. Compagni tillige med Frue Risbricht, Frøken Carl, Capitain Risbricht, Lieutenant Budde.

Den 23. Marts 1760. Vagt paa Bommen. Ordet Ribe.

Den 29. Marts 1760. Fik Collegii Ordre til at fahre med Orlog-Skibet Cron Printzen paa 70 Canoner, commanderet af Hr. Commandeur Torbiørnsen, som i Aar skulle have Commando over den Danske Escadre, som skulle løbe i Søen. Var i Aar bleven begiæret af hr. Capitain Krieger til Næst-Commanderende med Fregatten Wildmanden, som i Sommer skulle være hos Escadren og mod Slutningen af Aaret gaa til Vestindien. Var og bleven begiæret af Commandeur Capitain Rumohr til Fyn, som skulle gaa ad Strædet, men fik dog Ordre til Kron Printzen, fordi ieg var for langt nere i rullen. Næste Dag meldte mig til Torbiørnsen.

Togt med CRON PRINTZEN

Den 31. Marts 1760. Var ved Eqviperingen, havde 60 faste Mand ved Skibet til at eqvipere med, kastede i Dag vores Raaer tværskibs og førte alle vores Læggerser og Fade i Land paa Ankerøen for at udtrækkes og lapsalves.

I Marts Maaned continuerede at skrive om sømandskabet.

Den 1. April 1760. Tog en Del Iern op, som laa under fyldekammeret og lagde i Lasten, garnerede Lasten, sorterede Takkelagien paa Dækket og fyldte Læggerserne med saltvand.

Den 2. April 1760. Klædte Stængerne og Mærseraaerne, indskar stængevinderen, etc. Udkogte kobberkedlerne, som var nye, i Land.

Den 5. April 1760. Tog Bramstængerne op og klædte dem, satte trommestokken paa Kryds-Toppen op, klædte Fokke-Raaen, indskag toplenterne, etc. I Dag kom Fregatten Møen fra Ekkerssund i Norge her paa Reden, havde været i Vestindien med for Folkenes sygdoms Skyld, havde maattet ligge Vinteren over i Norge, de fleste af dens Folk var døde, hvoriblandt Cheffen Capitain E. Mejer.

Den 7. April 1760. Halede Orlog-Skibet Ebentzer uden for Bommen.

Den 9. April 1760. Annammede ieg 10 Favne Stuve Holt og 2 Favne kokkebrænde paa Gammel Holm. Ved Skibet vlev Arbeydet med at tage blinderaaen og bergineraaen op. Lagde 50 Baglast Iern under kardusKisten, fik vores Læggerser til Borde og tog dem over, losset baaden med de 12 Favne brænde.

Den 10. April 1760. Blev Premier-Lieutenant Becker virkelig Capitain i Søe Etaten, og eftersom der stod i Parolen for hans Franske meriters Skyld, han sprang derved 55 forbi, samt hele capitainlieutenants-klassen, da han netop var min Eftermand, tabte ieg altsaa mindst.

Den 21. April 1760. Flyttede ieg af Smedens Hus i Amaliegaden i ny Friderichsstad. I Dag halede Wildmanden ud.

Den 29. April 1760. (...) Lod mig veje i Dag paa Proviant Gaarden og vejede 7 Lispund, 12 Pund.

I April continuerede at skrive om sømandskabet, etc.

Februar, Marts og April. Tyde de Engelske talemaader og samtaler i Bertrams Grammaire igiennem efter det Danske, 2den Del 178 p. 8vo. Skrevet om Sømandskabet i ommeldte 3de Maaneder 134 lidet forskaaren Qvart-Sider.

I Maj Maaned exercerede mig i det Engelske Sprog, ved at tyde efter den Engelske Spectator og Telemak, etc.

Den 18. Juni 1760. Gik om Eftermiddagen fra Kalkbrænderiet til Klampenborg med Wichmand, Günthelberg, Eberhardt, etc. og tilbages igien om Aftenen.

Eftermiddag Kl. 8 kom en svensk Vimpelmand nordfra som saluterede os.

Den 19. Juni 1760. Annammede 84 Tønder, 1 Skippund, 6 Lispund nyt haardt Brød hos Bager Jansen, havde da faaet el vores Brød, 276 Tønder. Øllet var da og tod efter anden altsammen annammet.

Den 21. Juni 1760. Eftermiddag kom en svensk hukkert med Vager og Kongeflag, samme saluterede os med 4 Canon-Skud og blev betakket med 1 do.

Den 23. Juni 1760. Formiddag Kl. 4 bragte 50 Mand ombord til China fahrerens Tieneste, som stedse siden den kom, havde hver Dag faaet af os 20 til 30 Mand, som siaavede der ombord fra om Morgenen til Aftenen for Betaling.

Kl. 5 ¾ gik en svensk hukkert Seyl, som førte Vimpel. Saluterede os med 4 Canon-Skud og af os betakket med 5 do., saasom han tilforn var passeret os og saluteret med 4, men kuns betakket med 3 Canon-Skud. Tørrede Seyl i Dag.

Sejlede i Eftermiddag til Skovshoved tillige med Wichmand, Günthelberg og Eberhardt, gik derfra til Dyrehaugen og saa kildefolkene, var i Klampenborghuset og lod os sætte ombord, kulede da af OSO en torebet Mærsseyls Kuling med Regn-Bøyer.

Den 25. Juni 1760. Formiddag Kl. 8 blev 50 Mand igien bragt ombord til China Fahreren. Eftermiddag Kl. 3 gik den russiske Vimpelmand Seyl nordpaa, saluterede os med 7 og blev betakket med 7 Canon-Skud.

Den 26. Juni 1760. Passerede to Svenske vimpelMænd os, og gik sønderefter, hvoraf den ene saluterede os.

I Dag forandrede vi vagterne saaledes ombord: At den der havde haft Førstevagten en Nat, havde Hundevagten den anden Nat, den som da havde haft Hundevagten, havde igien Førstevagten. Til Førstevagten hørte næste Dag Eftermiddags- og platfodsvagten, og til Hundevagten Formiddagsvagten. Den af de 2de (som saaledes giorde Vagt) der ikke havde Vagt, gik ærinder i Land, og var ved Proviantens udddeling til Folkene, etc. Havde saa saasom vi var fem til Vagt, paa engang 4 Nætter og Dage fri, og en anden Gang 2de, efterdi Capitain Lieutenanterne skiftedes om dagvagterne. Den 27. Juni havde ieg efter den Indretning Hundevagten og Formiddagsvagten.

Den 27. Juni 1760. Formiddag Kl. 11 kom en svensk hukkert sønderfra med Vimpel, som saluterede os med 4 Canon-Skud og blev betakket med 3 do., gik til Ankers inden for Trekroner.

Den 28. Juni 1760. Leverede ieg 1 Skippund, 17 Lispund, 2 Pund Værk til Holmen, som var plysset paa Cron Printzen af 2 Skippund gammelt Tovværk.

Den 29. Juni 1760. Patroullerede ieg om Natten i Escadren, Capitain-Lieutenant Roderigo var hovedrunderende. Ordet var Dantzig og feltgeschrej Rostock.

I Maj og Juni tyde Engelsk efter den Engelske Spectator. Havde en dansk oversættelse til hjælp, ligeledes af Telemak oversat paa Engelsk, havde den Franske til hjælp. Igiennemlæste Bertrams Engelske vocabulaire fra p. 1 til p. 158, lærte en Del Engelske gloser og udskrev de sværeste og uforstaaeligste deraf paa 16 Qvart-Sider. Kunne temmelig vel forstaa Engelske Bøger.

I Juli Maaned begyndte at lære Italiensk efter Veneroni Italiensk, Franske og tyske gramatica, Frankfurt og Leipzig 1736 stor 8vo, 464 p. læst og tydet italienske samtaler og talemaader deri fra p. 262 til p. 324. Igiennemlæste de italienske gloser fra 408 til p. 464. Lærte en Del deraf, og udskrev de sværeste af de nødvendigste paa 11 Qvart-Sider.

Besejling med Hukkerten AMAGER

Den 2. August 1760. Om Formiddagen var et Ærinde i Collegiet fra Cron Printzen, da de leverede mig Skriftlig Ordre til at afgaa fra Cron Printzen og til orlogshukkerten Amager paa 12 Canoner, som Næst-Commanderende, commanderet af Capitain-Lieutenant T.E. Stibolt, skulle paa Beseyling med Fregatten Wildmanden. Var bleven begiæret dertil af Stibolt uden mit vidende. Dette var den første hukkert som var bygget og gaaet paa Beseyling i Kongens Flaade, og hvis manoeuvrering og sejlads ikke var Officererne synderlig bekendt. Hukkerten havde Stoer-Mast og mesanmast, Storseyl, Mærs-Seyl, krydssejl, Mesan, storebramsejl, stagfok, store og smaaklyvere og jagere, styrede med svanehals, vandt ankre hiem  ved bradspil, havde bakstag og manteltakkel, Folkene laa i Lasten oven over Fadene, etc. Hukkerten laa tiltaklet for det løse paa Nye Holm ved Broen ved bankestokken, men dens Last var ikke lagt. Havde sine 3de ankre inde. Om Eftermiddagen Kl. tre flyttede i Land fra Cron Printzen.

I August Maaned eqviperede Hukkerten Amager til at besejles. Forfattede en Skriftlig Raport til Cheffen ifølge krigsartiklerne, hver Aften hvad hver Dag var bleven bestilt, og hvor vidt avanceret. Halede ud af det Nye Løb med den d. 16., eqviperede den videre, forfattet baksrullen, Qvarteer- og Skiøtrullen etc. Gik Seyl ad Østersøen med den som Næst-Commanderende og observateur ved besejlingen d. 25. og begyndte besejlingen imellem Bornholm og Øland.

AMAGER bedre end WILDMANDEN

Den 15. September 1760. Formiddag Kl. 8 peylede Møens nordlige Huk i WSW 2 Miil. Kl. 10 peylede Falsterboe Kirke i NOtO 1 ¼ Miil. Kl. 12 peylede Falsterboe Kirke i SSO og Dragøe Lund i Nord ½ Østlig. Eftermiddag Kl. 1 ¼ fik Lods ombord. Kl. 3 ¼ ankrede i Renden paa Kiøbenhavns Red, sønden for Escadren, tog ombord paa Wildmanden for tillige med de andre at slutte protocollerne, give Skibene deres Characteer og forfatte en Skriftlig Raport om det altsammen til Collegiet, hvori, i alle poster Amager beholdt prisen, og anset for den bedste seyler, luvholder, etc. Skibet laa dybt agter 8 Fod, 5 Tommer, for 8 Fod.

Da Kongen havde faaet raport om denne Beseyling, avancerede han strax Capitain-Lieutenant Krabbe, der havde givet tegning til Amager, til Capitain.

Den 18. September 1760. Var om Eftermiddagen i Gyldenlund med de andre, gik frem og tilbages, gik frem og tilbage til Skovshoved med von Aphelen, Christian, etc.

Den 21. September 1760. Eftermiddag Kl. 2½ lettet ieg med Hukkerten med søndenvind, Bramseyls-Kuling og sejlede noget inden for Trekroner, men ankrede igien Kl. 3, saasom Vinden var contrair og Fahrvandet urent af Skibe, gik strax i Værk  med at varpe ind, og ankrede Kl. 6 i Det Nye Løb. Fik Ordre i Eftermiddag at melde mig i Collegiet, naar ieg var klar med Hukkerten.

Den 22. September 1760. Eftermiddag Kl. 2 styrtede al vores Krudt og Kl. 3 bragte det til Konge-Baaden Mynden, 7 Tønder i alles, som strax førte det i Land.

Den 23. September 1760. Tørrede Seyl, leverede Krudet til Krudttaarnet, slog Seylene fra, samt førte dem fra Borde tillige med Vahre Godset i Mynden til Gammel Holm, medtog og al Takkelagien, som hørte til Seylene.

Den 24. September 1760. Leverede vi Seylene og Vahre Godset.

Den 25. September 1760. Formiddag Kl. 5 begyndte at lette for at varpe ind, med SO Vind, Bramseyls-Kuling. Kl. 7 halede ieg ind af det Nye Løb. Kl. 10 ½ var fortøyet i Flaaden, tværs ud for Gamle Batteri, imellem Galejerne og Christiansøa, da Flag, Giøs og Vimpel belv strøgen, og Escadrens barkasser kom til Borde og fik Folkene med ders Tøy, saasom vi af Escadrens Mandskab var blevne bemandet. Hukkerten var for bleven tiltaklet saasom den ved Skibenes afløbning skulde flagre.

Strax efter flyttet ieg i Land med mit Tøy.

Havde attesteret betienternes regnskaber paa denne Reyse, haft Opsigt med Proviantens uddeeling til Folkene, etc.

Den 27. September 1760. Udtog al Provianten og brændet af Hukkerten med 17 Mand og bragte det til Proviant Gaarden.

Den 29. September 1760. Mikkelsdag, begyndte gudstejensten i Kiøbenhavn i Kirkerne Kl. 9 til Høymesse i stedet for tilforn Kl. 8, og til Fropræken Kl. 7 i stedet for Kl. 6.

Den 30. September 1760. Leverede det overblevne af Amagers Proviant paa Proviant Gaarden.

September 1760. Paa Beseyling i Østersøen med Amager, skrev dens besejlinger og indførte dem i besejlingsprotocollen paa     Sider i folio. Inhalede med Hukkerten og afleverede dens Gods og Proviant. Forestaaet Dronningens Qvarteer. Været observateur ved besejlingen. Attesteret regnskaberne.

Havde i Aar stedse haft Hovet-Piine saa snart ieg lugtede Røgen af brænde, eller maatte være i den, som saa ofte hænder til Skibs, naar man gaar paa Skandsen af Røgen fra kabyssen. Dette gik bort nu igien, paa denne Reyse med Amager.

Den 1. Oktober 1760. Om Middagen meldte ieg mig i Collegiet at være gandske klar fra Hukkerten, fik da Skriftlig Ordre af dem at melde mig til Commandeur Torbiørnsen, igien at være beordret til Escadren, fik saa Skriftlig Ordre af Torbiørnsen at overtræde paa Orlog-Skibet Cron Printzen. Eftermiddag Kl. 4 flyttet ieg ombord med mit Tøy. Skibet var da samme Eftermiddag halet inden for Trekroner og fortøyet i NW og SO med aaben Klyds for nordlig vinnd. Escadren havde stedse ligget paa Reden, ey været til Søes.

Den 2. Oktober 1760. Formiddag tørrede alle vores Seyl. Kl. 11 ¾ bragte vores vareRundholter i Land. I Eftermiddag slog alle vores Seyl fra, og tog alt løbende Reedskab ned. Kl. 4 for Konge-Baaden Proserpine i Land med vores Seyl. Styrtet 40 Læggerser, saa og styrtet al vores Krudt i Nat.

I Aften varpaa Opera, da de opførte Andromaca og to Balletter, kaldet Skov Numphens Ecco og Narcisses Kiærlighed, den anden Vin Høsten i Østerrige.

Den 3. Oktober 1760. Kl. ½1 bragte Konge-Baaden en Del af vores Skarp i Land. Kl. 7 gik ieg i Værk med at lade vores Krudt udtage af Skibet, som var 328 Tønder og 2 granattønder, var klar dermed Kl. 9½ da Konge-Baaden strax for i Land med det.

Den 4. Oktober 1760. Kl. 9½ nedtog vores Raaer og kastet dem over Bord, og flaadede dem, vores underraaer og Mesans-Ruen undtagen. Eftermiddag Kl. 2 ¼ bragte dem i Land. Bragte og en Del Skarp i Land i Dag.

Den 5. Oktober 1760. Formiddag blev holdt Prædiken og Confirmation ombord. Eftermiddag Kl. 6½ tog Bardoner, vandt og Stag ned, og strøg Stængerne overbord.

Den 6. Oktober 1760. Formiddag Kl. 6 begyndte at røste af og Eftermiddag Kl. 3 bragte Canonerne og raperterne i Land, det underste Dæks undtagen. Bragte og samme Tid vores Stænger i Land.

Den 7. Oktober 1760. Formiddag Kl. 9 ¼ for en vandbaad i Land med arkelimesterens Vahre Gods, begyndte samme Tid at tage underste Dæks Canoner ud. Eftermiddag Kl. 2 for Proserpine fra Borde med en Del af Takkelagien og flagKisten. Kl. 6 bragte Styk-Prammen underste Dæks Canoner i Land, og en vandbaad en Del arkeligods.

Den 8. Oktober 1760. Formiddag holdt Prædiken og Altergang. Eftermiddag Kl. 1½ gik i Værk med at tage Mærsene af. Kl. 5 bragte vores underraaer, Mærs og Æselhoveder i Land paa en Flaade.

Den 9. Oktober 1760. Eftermiddag Kl. 2½ førte en Del Stenkull og brænde i Land. Tog i Land med og leverede samme, nemlig brændet 6 ¼ Favne til Forvalter Carlsen og stenkullene 30 Tønder til Forvalter Bager.

Den 10. Oktober 1760. Commanderet til at forblive ved Cron Printzen efter indhalingen for at være ved dens Gods- og Proviants udlosning og levering. Capitain-Lieutenant Wigandt forblev og ved Skibet, og saa længe var fri for anden landtieneste, divisionstieneste undtagen.

Formiddag Kl. 4 begydte at losse Vahre Gods i Konge-Baaden. Kl. 7 begyndte at lette Ankrene for at varpe innd med vestlig Vind, Bramseyls og Mærsseyls Kuling. Kl. 10½ for Konge-Baaden i Land med Vahre Godset. Eftermiddag Kl. 10½ halede vi ind igiennem Told Bommen, og Kl.2 ¾ igiennem Flyde Broen. Kl. 5 var fortøyet i Flaaden. Strøg Flag Giøs og Stander, og Folkene tog i Land med deres Tøy. Strax efter flyttede ieg og i Land med mit Tøy. Havde paa Cron Printzen haft kuldkammeret om bagbord, været 2den Commanderende paa Dronningens Qvarteer. Til at skiftes til at giøre Vagt til Ankers var vi fem Officerer, hvoriblandt Dagvagten fra 4 til 8 om Morgenen var ey regnet. Men til at være ved Proviantens uddeeling til Folkene, ved krudtfyldning og –Vending, at gaa ærinder i Land til Collegiet, henteforfriskning ombord til Folkene, etc. Saasom Wichmand fordi han attesterede regnskaberne var fri for alt det, etc.

Den 10. Oktober 1760. Halede ogsaa Stormarn, Grønland og Ebenetzer ind af Bommen

Jubelfest for Souverainiteten

Den 16. 17. og 18. Oktober 1760. Blev holdt den første jubelfest i Kongens riger og lande, i Anledning af Souverainiteten som for 100 Aar siden blev offereret Kongen.

Den 18. Oktober 1760. Tredie jubeldag, var ieg paa Opera, da de opførte i Anledning af jubelfesten Astraa Tilfredsstillet paa Jorden.

Den 20. Oktober 1760. Paa Comoedie da de opførte Geniernes fest, et musikalsk Stykke i Anledning af jubelfesten, til eftercomoedie det Tvungne Giftermaal, med Balletter og til sidst et Fyhrværkeri ogsaa i Anledning af jubelfesten. Parterre og logerne blev gandske fulde af røg, saa man til sidst intet kunne se omkring sig.

Den 21. Oktober 1760. Udtog Proviant og Vahre Gods af Cron Printzen i lukte Fahrtøyer.

Den 22. og 24. Oktober 1760. Leverede ieg Vahre Godset paa Gammel Holm.

Den 24. Oktober 1760. Om Morgenen paa Gammel Holm forestillede ieg David Danielsen til sergant ved 4. Divisions 3. kompagni for Folkene i sergant Brabandts Sted.

Den 25. og 28. Oktober 1760. Leverede ieg det overblevne af Cron Printzens Proviant paa Proviant Gaarden, Bryggerset, Grynmøllen, etc.

Den 5. November 1760. Døde studiosus Graae, en gammel lærd Student, som i min Tid informerede Søe-Cadetterne i Historie og Geographi, havde og især været Suhms Informator, den vigtigste han havde haft, og som han berømmer overmaade.

Den 6. November 1760. Blev Norge Ports Assistens Kirkegaard indviet af Provst Lützow.

Den 17. November 1760. Leverede til Forvalter Carlsen 8 ¾ Favne brænde. Væddet med Capitain Becker om et Tractement i Torbeck, at Capitain-Lieutenant Ellebracht endnu levede fire Aar, da Becker mente, han formedelst Sygdom ikke kunne leve to Aar.

Den 18. November 1760. Brækkede Kongen det høire Ben ved at ville stige af Hesten ved Jægersborg Slot, blev indtagen paa Slottet, hvor han forblev til han var blevet helbredet.

Den 3. December 1760. Cumuniserede ieg i Holmens Kirke, havde d. 2. været til Skrifte hos Provst Bildsøe.

Den 14. December 1760. Var ieg tilstede ved hos Commandeur Torbiørnsens, da 3. kompagni i 4. Division blev leverede deres Munderinger, fattedes da 26, som ey endnu var færdige. Fulgte kompagniet derfra hen til Commandeur Capitain Carl for at levere ham dem, der var kompagnichef.

Den 15. December 1760. Leverede Forvalter Carlsen 5 ¾ Favne brænde fra Skibet og Bager 4 Tønder Stenkull, havde nu i alt leveret 20 ¾ Favne brænde og 34 Tønder Stenkull.

Den 16. December 1760. Flyttede ieg hen paa Kultorvet i Madam Hals Gaard næst ved conferensraadinde Brants Gaard i 2den Etage til Torvet, havde 2de Værelser en Sal paa 3 Fag og et Sovekammer paa 1 Fag. Havde hidindtil, indtil ieg kunne faa Logement, logeret hos provsten paa Regensen.

Den 19. December 1760. Halede Grønland ud af Bommen for at gaa til Constantinopel. Officererne var Commandeur Capitain Fischer, som Cheff, Capitain-Lieutenant H. Arenfeldt, Premier-Lieutenant Wintherfeldt og Juul, Second-Lieutenant Kofoed, Briand.

Den 20. December 1760. Fik en ny galoneret Vest fra Skrædder Lund.

Den 22. December 1760. Meldte mig til Tieneste paa Admiralitetet og ved Divisionen, da ieg nu var klar fra Cron Printzens leverancer.

I Aften paa Comoedie, da de opførte Den Forlorne Søn, og til eftercomoedie Vimmelskaftet første Gang, og Dantz.

Den 27. December 1760. Tredie juledag, havde Vagt i Gammel Holms Hovedvagt, Ordet Sorøe.

Del denne side