Historisk viden

Anno 1759

Den 8. Januar 1759. Var ieg som Eqvipage Mester ved Kostens uddeelelse til Holmens faste Stok paa Proviant Gaarden, begyndte om Morgenen og blev klar Kl. 4½ om Eftermiddagen.

Den 13. Januar 1759. Stod Fadder i Holmens Kirke til en bøsseskyttes Barn af 4. Division, 3. Compagni tillige med den Franske reformerte Præsts Kone Madam Mourier, født Fontenay, Jomfru Masager, etc. Om Eftermiddagen paa Italiensk Opera da de opførte Erissena, to Balletter og et lystigt musikalsk Efter-Stykke Il Pazzo Gloria, etc.

Den 15. Januar 1759. Begyndte igien at gaa paa Holmen, da friheden var til Ende.

Den 16. Januar 1759. Overleverede ieg al inventariet paa Fregatterne Søe Ridderen og Langeland til Baadsmændene.

Den 17. Januar 1759. Deelede ieg ud.

Den 18. Januar 1759. Besigtigede ieg 1ste Gang tillige med vedkommende Mester 67 fyrrestokke som var savet i Planker, og dernæst blev overleveret Forvalter Carlsen til Regnskab, ligesom de var bleven befunden dygtig til. Samme Dag blev Færøe overvundet til Kiølhaling.

Den 19. Januar 1759. Overleverede ieg til Skipper Paaske, Flaadens Mester, Rundholter, Mærs, etc. og alt det inventarium, som derfra afgik til Gammel Holm, at have Opsigt over baadene og Chalupperne, etc.

Den 20. Januar 1759. Deelede ieg ud.

Den 23. Januar 1759. Blev Fregatten Docquen kiølhalet, kunne ikke finde nogen særdeles lécage, uden at den var brav oven i naaderne og tog endel Værk.

Den 24. Januar 1759. Deelede ud.

Den 25. Januar 1759. Overleverede ieg Fregatten Møens inventarium til Baadsmand Ole Jensen Hoff.

Den 26. Januar 1759. Kom Fyn varpendes til Nye Holm og havde faaet Hovet Reparation i Dokken.

Den 27. Januar 1759. Deelede ieg arbejdsfolkene ud.

Den 29. Januar 1759. Overleverede ieg Orlog-Skibet Seyerens inventarium til Baadsmand Carl Olsen. Samme Dag blev Fregatten Møen overvunden til Kiølhaling og befandtes et par af Forhudnings-Plankerne at være borte, som blev forset, saa en beholdt samme hun(?). Om Aftenen var ieg til Apartement paa Slottet før Taffelet.

Den 30. Januar 1759. Besigtigede ieg en Del Svær Touge, Kabel Touge, pertliner og jagetrosser, tillige med rebslageren Appelbye, hvilke ble kasserede til fortøjningstove i Flaaden, helt brandgods, kabelgarn og Værk.

Den 31. Januar 1759. Besigtigede en Del Planker og Barkholter, hvis numre var udslettet, som blev nummererede og opmaalt paa ny. Lod tillige opklare numrene paa en Del Barkholter og Planker. Deelede Folkene ud i Dag.

Den 2. Februar 1759. Tog Færøe Bougspryd ind ved lægteren.

Den 3. Februar 1759. Tog Sælland Master ind. I Dag blev de fire første subalterne Officerer commanderet til Skibene, og næste Uge de fleste af de andre. Deelede ud i Dag.

Den 4. Februar 1759. Var det 30 Tommer over daglig vande.

Den 5. Februar 1759. Overleverede ieg alt inventariet paa Orlog-Skibe Neptunus til Baadsmanden. Samme Dag begyndte Grønland, Møen, Christiansborg og Færøe at eqvipere.

Den 6. Februar 1759. Blev Pommerens Master udtaget som Møen fik, og Pommeren igien Møens.

Den 7. Februar 1759. Deelede arbejdsfolkene ud til Arbeyde, stærk nordenstorm og Sne. Lod lyde af Holmen for Kulde og ondt Veyr. Var 30 Tommer over daglig vande.

Den 9. Februar 1759. Tog Christiansøe og Samsøe Master ind.

Den 10. Februar 1759. Overleverede ieg Grønlands inventarium til Baadsmanden, samme Dag tog Møen, Pommerens Master ind. I Dag blev og Kiølen lagt til et Orlog-Skib paa 70 Canoner og til en Fregat paa 30 Canoner paa Nye Holm, til hvilke begge Capitain-Lieutenant Krabbe havde giort Tegning. Deelede ud i Dag.

Den 12. Februar 1759. Tog Grønland Master ind, og Stormarn Bougspryd ind, samme Dag begyndte Bornholm og Docquen at eqvipere.

Den 13. Februar 1759. Tog Nellebladet Master ind.

Den 14. Februar 1759. Tog Orlog-Skibet Fyen Master ind.

Den 16. Februar 1759. Besigtigede ieg efter Skriftlig Ordre fra Holmens Cheff Fregatten Møens pumper og kabys, indgav igien Skriftlig i hvad Tilstand det befandte og hvad Reparation det behøvede. I Dag tog Orlog-Skibet Wenden, 70 Canoner, Master ind. Var i Dag en meget stærk Taage, og stærkest i morges imellem 8 og 9, da man ikke kunne se tværs over Gaden.

Den 17. Februar 1759. Besigtigede efter Skriftlig Ordre fem køltræer, hvoraf de fire blev kasserede til Planker, etc. og det femte som var til et 70-Canoners Skib, at bruges til et 50-Canoners Skib, indgav det Skriftlig, etc. Ligeledes besigtigede i Dag efter Skriftlig Ordre 50 fyrrestokke, som var skaarne til Dæks- og forhudningsPlanker, etc.

Den 19. Februar 1759. Overleverede ieg inventariet paa Orlog-Skibet Ebenetzer fra den gamle til den nye Baadsmand. I Dag tog Juliana Maria, et 70 Canoners Skib, Master ind.

Den 23. Februar 1759. Besigtigede efter Skriftlig Ordre Bornholms og Docquens kabysser, indgav Skriftlig, etc.

Den 24. Februar 1759. Besaa ligeledes Slesvigs kabys ved Nye Holms Bog.

Den 27. Februar 1759. Flyttede ieg fra Provstens paa Regensen Residentz i Store Kannikkestræde ud i nye Frederiksstad paa Hiørnet af Amaliegaden og den Gade som løber ned til Cadetacademiet, havde 2de store Værelser i 3die Etage ud til Amaliegaden, samme Gaard tilhørte Taxedor Jæger. Gav 4 Rigsdaler maanedlig.

I Dag blev Orlog-Skibet Fyn overvunden til at kiølhales og forhudes.

Den 28. Februar og 1. Marts 1759. Var til stede ved overleveringen fra den ene Baadsmand til den anden paa snauen Færøe, da snauens takellage, Seyl, Rundholter og alt inventarium, etc. saasom den var fuld tiltaklet, blev overleveret.

Den 28. Februar 1759. Havde Commandeur Capitain Fontenay Bryllup med sin Cousine Frøken Fontenay.

Den 3. 7. 10. 14. 17. 21. 24. og 28. Februar 1759. Deelede ieg arbejdsfolkene ud.

Den 2. Marts 1759. Var Konstruktions-Commissionen paa Nye Holm for at eksaminere om optrækningen paa Spantesalen til det 70-Canoners Skib, og hvorefter skabelonerne passes, ettc. svarede akkurat til tegningen, etc.

Den 3. Marts 1759. Besigtigede ieg Kobberet i Bornholms Vægtergang samt Laasene. Om Eftermiddagen paa Opera, da de opførte Armida Abbandonata.

Den 4. Marts 1759. [Kodeskrift].

Den 5. Marts 1759. Begyndte Wenden, Oldenburg, Seyeren, Stormarn og Delmenhorst at eqvipere med faste Folk, Maaneds- og Aarstjenere, i alt ungefær fik hvert Skib en Mand for hver Canon.

Den 7. Marts 1759. Blev Juliana Maria overvundet til Kiølhaling. Befandtes en bolt i flagget agten for Stormasten om styrbord at have givet sig noget ud, ligeledes havde en bolt begivet sig om bagbord. I Vand-Gangen kunne man i støderne og nogle af langnaaderne slaa klamningen 6 á 7 Tommer ind. Ommeldte Orlog-Skib var og paa sidste kampagne befundet noget læk.

I Dag havde Premier-Lieutenant Thaae Bryllup med Jomfru [tomt], hvis Fader var regimentsfeltskiær ved Livgarden til Hest.

Den 8. Marts 1759. Blev Fyn overvundet til Kiølhaling og forhudning med bagbords Side i Veyret og ret igien d. 10.

Den 10. Marts 1759. Var paa fyrrebesigtigelse, besigtigede 41 stokke, der var savet til Planker.

Den 12. Marts 1759. Blev forstævnene reyst til det 70-Canoners og 30-Canoners Skib. I Dag begyndte Sælland, Nellebladet og Slesvig at eqvipere med deres faste Folk. Fregatten Samsøe, Vagtskib her paa Reden, halede ud i Dag.

Den 13. Marts 1759. Begyndte Fyn og Juliana at eqvipere.

Den 14. Marts 1759. Besigtigede ieg 25 stokke fyrrePlanker.

Den 17. Marts 1759. Blev Provst Hviid begravet om Eftermiddagen og sat i Holmens Kapel, han var død d. 11. do. om Morgenen af sovesyge.

I Dag halede Juliana og Fyn fra Bradbænken i laget, og Kron Printzen fra laget til Kranen for at tage Master ind.

Den 18. Marts 1759. Halede Fregatten Christiansborg ud.

Den 19. Marts 1759. Halede Christiansøe, Vagtskib i Sundet, og Færøe, Vagtskib paa Bæltet, ud igiennem det Nye Løb. I Dag tog Cron Printzen Master ind.

Den 20. Marts 1759. Begyndte Cron Printzen at eqvipere.

Den 22. Marts 1759. Sejlede Færøe til sin Post.

Den 23. Marts 1759. Paa Comoedie, da de opførte Den Gifte Philosoph og en Ballet.

Den 29. Marts 1759. Halede Grønland ud, som skulle gaa til Franske Bugt, commanderet af Commandeur Capitain Fischer, at convoyere  Skibe og Møen, som skulle gaa af Vestindien, commanderet af Capitain Meier.

Den 30. Marts 1759. Halede Fyn ud, som skulle gaa ad Marseille, commanderet af Commandeur Capitain Rumohr.

Den 31. Marts 1759. Blev begyndt at reyse en buk ved det 70 Canoners Skib, til at tage agterspejlet op ved. Om Aftenen var ieg til Apartement paa Slottet før Taffelet.

Den 2. April 1759. Blev Pommeren overvundet til Kiølhaling med bagbord siden i Veyret, og havde 2de Huller i sig, ved overvindingen sprang grundtovet agter, saa der blev opgaaet i gierne igien, siden maatte atter igien opgaa gierne, saasom foringen indenbords og nogle zitterser var raadne som blev først repareret. I Dag sejlede Christiansborg til Bergen efter Soldater til Escadren.

Den 4. April 1759. Besigtigede 42 stokke fyrrePlanker.

Den 5. April 1759. Om Morgenen Kl. 5 saa ieg spejlet ved ommeldte buk blev reyst til det 70-Canoners Skib og om Eftermiddagen blev det forreste mimddelspant reyst.

I Dag ver den Spanske envoyé paa Nye Holm.

Den 6. April 1759. Tog ieg imod 3de Compagnier TømmerMænd af viceEqvipage Mester Capitain-Lieutenant Bording (efter Skriftlig Ordre af 30. martii fra Holmens Cheff), for i hans fraværelse, der var commanderet til Skibs, at forestaa det, fik forstrækningspengene 150 Rigsdaler. Til samme Compagni hørte og tambourerne og de gamle Pensionister i Spaanehaugen. Fibiger var sergant derved.

Den 7. April 1759. Grev Laurvig paa Nye Holm, etc.

Den 14. April 1759. Kom det ned, at Commandeur Torbiørnsen havde faaet 4. Division søfolk, efter afgangne Commandeur Lützow.

Den 16. April 1759. Forestillede Commandeur Torbiørnsen sig selv for Officererne ved 4. Division som divisionschef, og lod oplæse den Kongelige Bestalling.

Den 18. April 1759. Besigtigede nogle 4-Tommer egePlanker som var skaaret af barkholterne, etc. Delmenhorst, Nellebladet, Slesvig, Docquen og Wildmanden halede ud af Bommen i Dag, de 2de sidste halede ud af det Nye Løb.

I Dag blev og Spanterne af Konstruktions-Commissionen opmaalt paa Spanteloftet til det 30-Canoners Skib, og til en orlogshukkert som og var sat paa Stablen paa Nye Holm.

Den 19. April 1759. Deelede ieg arbejdsfolkene ud paa Nye Holm, og siden efter hver anden Dag, nemlig Tirsdag, Torsdag og Løverdag, saa som Capitain-Lieutenant Bording var commanderet til Skibs i Sommer, saa Waltersdorff og ieg i samme Tid deelede ud hver anden Dag.

I Dag blev spejlet reyst til Fregatten paa 30 Canoner. Seyeren, Bornholm og Hvide Ørn halede og ud i Dag.

Den 20. April 1759. Var til stede ved inventeringen paa muddermaschine No. 3, fra Skipper Knud til Baadsmand Hans Jørgen.

Den 21. April 1759. Besigtigede 37 fyrrestokke, som var skaaret til Planker. I Dag halede Dr. Juliana Maria, Wenden, Cron Printzen og Stormarn ud. Juliana kom til at staa paa den Østre Grund. Kom af d. 24.

Den 23. April 1759. Kom 300 Soldater paa Nye Holm, for hver Dag i Sommer at Arbeyde her paa Holmen i steden for Matroser.

Den 24. April 1759. Besigtigede ieg en Del Tømmer, som ved Søe Ridderens og Langelands Bygninger, der til var befunden ubrugelig, og blev kasseret til Spaanehaugen, Pælebukkerne, baadebyggerne og til strøer, etc.

I Dag halede Oldenborg ud. Admiral Fontenay paa Nye Holm i Dag. Ditmarsken blev kiølhalet i Dag.

Den 25. April 1759. Fik Skriftlig Ordre af Commandeur Torbiørnsen, at saasom Commandeur Capitain Holst efter Kongelig Ordre indgaar i 4. Division til det efter Commandeur Lützows vacant værende 1. Compagni med commandeurcapitains Gage, saa skulle ieg møde i Commissionen som skulle holdes over bemeldte Compagni d. 28. do. for Compagniet med al fornøden rede og rigtighed i følge Krigs Artiklerne at imodtage og saa samme i Commandeur Capitain Holsts fraværelse at forestaa. I Dag sejlede Fyn, Grønland og Møen og Sælland halede ud af Bommen.

Den 26. April 1759. Afbetalede 3. Compagni TømmerMænd, havde paa Zahlkammeret annammet Avancen, som var for denne Maaned 540 Rigsdaler, 15 Skilling. Malt pengene 148 Rigsdaler, 60½ Skilling.

I Dag blev begyndt med at ramme Pæle ned ved Batteriet Christianus 6tus. Admiral Fischer paa Nye Holm, etc.

Den 27. April 1759. De L. M. sk.

Den 28. April 1759. Om Formiddagen tog imod ommeldte Compagni i 4. Division af Commissionen, da Commandeur Torbiørnsen gav mig Tilladelse til at beregne mig aldst Douceur ved ommeldte Compagni og dissuden 3 Rigsdaler maanedlig for dets forestaaelse, og desforuden forblive ved 3. Compagni og der og nyde ældst Douceur, etc. Beregnede mig alene ældst Douceur ved 1. Compagni, da ieg saa vel ved det som ved 3die virkelig tillige forrettede subalterne Officers Tieneste, havde dissuden hele Sommeren stedse Jouren ved Divisionen, da ingen anden Officer ved Divisionen var hiemme, uden Commandeur Capitain Carl, som forestod den, var hver Uge ved Presentationen for Divisionen og Collegiet imellem 11 og 12 hele Sommeren, dissuden ved alle Executioner, som forefaldt ved Divisionen, etc. Beregnede mig intet for delts forestaaelse, saa som det efter Krigs Artiklerne ikke vel var tilladeligt.

Var i Dag og paa Proviant Gaarden ved Kostens uddeelelelse til Holmens faste Stok som Eqvipage Mester.

 

Et mord

Den 30. April 1759. Besigtigede ieg en død Matros, som laa i Vandet ved flydebroerne tillige med Søkrigsprokurør Sevel, af 4. Divisions 5. Compagni.

Om Eftermiddagen paa Kunstkammeret første Gang tillige med de andre hiemme, etc. Sad i Stolene etc.

Den 4. 7. 11. 14. 19. 21. 24. 26. og 28. April 1759. Deelede ieg ud paa Nye Holm.

Den 1. Maj 1759 flyttede ieg fra Taxedeur Jægers i Huuset næst ved i Amaliegaden som tilhørte en smed, havde ligeledes 2de store Værelser i 3die Etage ud til Gaden, Capitain Scheel ved Fodgarden boede i underste Etage, og Capitain Bessel ved do. i mellemste Etage. Samme Dag kom Christiansborg fra Bergen med norske Soldater.

Den 2. Maj 1759. Var i Forhør hos Obrist Lieutenant Holstein ved Fodgarden paa den dræbte Matros af 4. Divisions 5. compagnis Vegne, som var ihjelstukken af sergant Knyttel af Fod Guarden. Samme Dag blev Forstavnen reyst til Hukkerten og Middelspantet til den 30-Canoners Fregat.

Den 3. Maj 1759. Besigtigede 34 fyrrestokkePlanker. Havde første Gang i Dag Presentation for Collegiet for 4. Division.

I Eftermiddag Kl. 3 blæste hele Escadren paa en Gang deres Canoner af.

Den 5. Maj 1759. Formiddag Kl. 9½ hejsede Vice-Admiral Fontenay sit Flag, som blev saluteret, etc. og Commandeur Capitain Heldt hejsede Stander. Escadren laa til Ankers inden for Trekroner, saaledes: I Jyderenden Nellebladet, Nordl., Slesvig, Delmenhost, Bornholm, Hvide Ørn. I Løbet Seyeren Nord. Stormarn, Wenden, Cron Printzen, Juliane Marie, Oldenborg, Sælland, Docquen. Wildmanden laa i det Nye Løb.

Den 6. Maj 1759. Kongens Have. Ht. Sponk. Rse, Str.

Den 7. Maj 1759. Blev agterspejlet reyst til Hukkerten.

Den 8. Maj 1759. Igien i Forhør paa den dræbtes Vegne i Brøndstræde, etc. I Dag blev begge middelspanterne reyst til Hukkerten. Admiralitetet var paa Flagskibet i Dag.

Den 9. Maj 1759. Havde Capitain-Lieutenant Seyfart Bryllup med Frøken Ramshardt, en Datter af Etatz Raad Ramshardt.

Fik i Dag Skriftlig Ordre af Commandeur Torbiørnsen, at besigtige tillige med Kancelli-Raad Banner og Inspecteur Nyeborg de Huse i Nyboder, som tilhørede 4. Division og paaskiønne, hvad Reparation, de behøvede i Aar, derover giøre en Skriftlig Specifikation og siden naar samme Reparation var sket eftersee det igien om alting var giort forsvarlig og rigtig, og da om alting give Raport til Divisionen.

Den 10. Maj 1759. Besigtigede ommeldte Huse i Nyboder, etc. I Dag blev det sidste spant reyst af det 70-Canoners Skib, som i alt havde 21 Spanter. Annammede i Dag 76 Rigsdaler, 60 Skilling til de TømmerMænd af 3. klasse, som skulle til Skibs og var Januar quartal. Den Franske Ambassadeur paa Flagskibet.

Den 11. Maj 1759. Klg. indg. G.M. Hch. Str.

Den 12. Maj 1759. Slog hele Escadren Seyl under.

Den 13. Maj 1759. Fik ieg af Fru Holst 48 Rigsdaler for de 8 reservematroser, som var med 1. Compagni i 4. Division, og ieg igien betalte til commandeurinde Lützow.

Den 14. Maj 1759. I Forhør til Obrist Lieutenant Busekist angaaende en musketer navnlig Stern. Etc. Leverede Torbiørnsen 12 Rigsdaler for de 2de reserve, etc. I Dag blev begyndt at ramme Pæle ned paa Christiansholm.

Den 15. Maj 1759. Begyndte Escadren at lægge ud i Renden.

Den 16. Maj 1759. Blev holdt Krigsret over Stern, hvori Major Trellund var Preses, etc. Fik den Dom, at han næste Dag om Morgenen skulle løbe 6 Gange spidsrod, formedelst min forbøn blev pardonneret med at ligge 48 Timer krum, etc.

Var i Eftermiddag paa Comoedie da de opførte Tragoedien Zeloide, Fruentimmerhaderne første Gang, oversat af Jomfru Bøtker, og Hver Mands Ven.

Den 17. Maj 1759. Stod Fadder i Holmens Kirke til Løberens Barn af 4. Divisions 3. Compagni, som blev kaldet Christian, tillige med Frue Briand, Frøken Carl, Commandeur Capitain Carl, etc.

I Dag stillede de det 70-Canoners Skib og begyndte at trække det i center. Søbaggen begyndte at male Mudder op ved Flydevagten og ved Saugmølle Pladsen blev og i Dag begyndt at bukke Pæle ned, etc. Man lader mudre op om Sommeren, naar Skibene er borte, hvor fornøden gøres.

Den 18. Maj 1759. Blev støtholterne reyst paa det 70-Canoners Skib. I Dag i det sidste Forhør paa den dræbtes Vegne. Afbetalte i Dag 1. Compagni i 4. Division.

Den 9. Maj 1759. Besigtigede 46 fyrrestokkePlanker. I Dag blev Princesse Charlotte overvundet til Kiølhaling. Den anden Galiot med skibstømmer for Madam Gustmeyers Regning halede i Dag ind paa Holmen for at blive udlosset. Den første var indhalet og losset for nogle Dage siden.

Den 20. Maj 1759. Var alle Skibene paa deres Plads i Renden i 3 Divisioner i Linie de Bataille.

Den 23. Maj 1759. Havde ieg Presentation for Collegiet, etc. Ved 1. Compagni presenterede Smidt i No. 8 Plads som nyantagen, at tiene fire Aar og en som kapitulerede tre Aar.

Den 25. Maj 1759. Afbetalte 3. Compagni TømmerMænd med 523 Rigsdaler, 50 Skilling, som ieg dertil havde annammet paa Zahlkammeret, forstrakte dem endnu med 100 Rigsdaler, 1 Mark, 10 Skilling, mest til Husleye.

I Dag var alle 22 Spanter reyst af den 30-Canoners Fregat.

Den 26. Maj 1759. Overleverede Commandeur Torbiørnsen 4. Division til Commandeur Capitain Carl i Sommer at forestaa, saasom han selv var commanderet til Skibs.

Den 27. Maj 1759. Annammede til 3. Compagni TømmerMænd for Januar quartal 848 Rigsdaler.

Den 28. Maj 1759. Begyndte muddermaschiner No. 1 og 2 at gaa, den ene for ved Dannemark, og den anden ved Hønsebroen.

Tømmerbesigtigelse

Den 30. Maj 1759. Blev begyndt at besigtige paa Nye Holm den 1ste Ladning af det nykomne Tømmer, som blev givet nyt nummer, da der blev begyndt paa No. 1 paa alle sorter, saasom de gamle numre var kommen i konfusion og gav Forvildelse i Forvalter Widerøds Regnskab.

Den 31. Maj 1759. Var ieg første Gang paa egetømmerbesigtigelse tillige med vedkommende Mestere. Hvert Stykke blev da besigtiget og erkendt for dygtig, middelmaadigt eller slet, samt Længde, Breede og tykkelse opmaalt, saa og tømmerets nummer og Charachteer med et skarpt Iern revet paa Tømmeret, hvilket altsammen af Eqvipage Mesteren blev antegnet og indført i en giennemtrukken og forseglet Protocol og underskrevet af Eqvipage Mesteren og de Mestere, som har besigtiget det. Forvalteren som har Tømmeret i Regnskab, er da og til stede og antegner alting til sin Efterretning og naar besigtigelsen er til Ende confererer med Eqvipage Mestern, hvorefter, han beregner sig det til indtægt. Besigtigede i Dag den anden Ladning af Madam Gustmeyers.

Ved maanedens slutning var det 70-Canoners Skib trukken i center og begyndte at fylde, ettc.

Den 1. Juni 1759. Krængede Fregatten Docquen for at prøve, om der kunne findes nogen lécage, da den derfor var halet inden for Kastelspynten, da den paany var bleven læk, og kunne pumpe i en Vagt 1800 dobbelte Steeg.

Den 2. Juni 1759. Var alle 17 Spanter reyst til Hukkerten.

Om Aftenen Kl. 10 begyndte en stærk Ildebrand paa Guldhuset, hvorved det brændte af.

Den 4. Juni 1759. Halede Docquen ud i Renden igien, efter at den var bleven kalfateret og sværtet i Vand-Gangen.

Den 6. Juni 1759. Var hele Dagen i Dyrehaven tillige med de andre. Saa Eremitagen indvendig, papirsmøllen, etc. I Dag begyndte Escadren at skyde efter Skiven, havde tre gamle lorrierer fra holmen, som Skiven sad i, etc.

Den 7. Juni 1759. Besigtigede 40 stokke fyrrePlanker.

Den 8. Juni 1759. Sejlede Wildmanden til Christiansø med Commandeur Capitain Weggersløff som der skulle tage Havnen i øjesyn, om den kunne forbedres.

Den 9. Juni 1759. Annammede til 1. Compagni 144 Rigsdaler, 53½ Skilling. I Dag halede den tredie Galiot ind med skibstømmer til Holmen, for Smits Regning.

Den 12. Juni 1759. Var ieg overværende, da Islands takkelage blev indlagt i sit Rum i Takkelagehuset og leveret Capitain Reiersen. Lukkede Dørene til med Holmens Chefs nøgler for Kiøbenhavns, Dannemarks, Islands, Neptuni, Ditmarskens og Pommerns takkelage som var gandske komplet. I Dag sejlede Docquen inden for Kastelspynten igien, der atter var blevet læk ved det, den havde excerceret med Canonerne, saa den kunne pumpe i Vagten 2400 dobbelte Steeg. Den 4. galioth halede i Dag ind til Holmen med skibstømmer for Madam Gustmeyers Regning.

Den 13. Juni 1759. Taklede Docquen af for at oplægge formedelst lécage, da Orlog-Skibet Ditmarchen igien i dens Sted skulle tiltakle og udlægge.

Den 14. Juni 1759. Var Kron Printzen paa Flagskibet om Eftermiddagen. I Dag begyndte Ditmarsken at eqvipere, og den femte Galiot med Tømmer til Flaaden halede ind paa Holmen og var af Madam Gustmeyers leverance.

Den 16. Juni 1759. Besigtigede 23 fyrrestokkePlanker.

Den 18. Juni 1759. Afbetalte 1. Compagni i 4. Division.

Den 19. Juni 1759. Begyndte Escadren at rangere med barkasser og Chalupper.

Den 20. Juni 1759. Afbetalte 3. Compagni TømmerMænd med 515 Rigsdaler, 9 Skilling. Maltpengene var 137 Rigsdaler, 66½ Skilling for denne Maaned.

Den 22. Juni 1759. Var ieg igien hele Dagen paa egetømmerbesigtigelse. I Dag kom Wildmanden igien paa Renden.

Den 23. Juni 1759. Var ieg paa Proviant Gaarden ved Kostens uddeelelse til Tømmer-Mændene. Ditmarsken halede ud i Dag, og den sjette Galiot med Tømmer halede ind paa Holmen og var af Madam Gustmeyers leverance.

Den 24. Juni 1759. Sejlede Christiansborg paa brandvagt for Escadren ved Kastrup, og Hvide Ørn, som hidindtil i 14 Dage havde lagt der, gik tilbages igien.

Den 25. Juni 1759. Kom to russiske Fregatter fra Østersøen og gik til Nordsøen, som hver for sig saluterede Flaget.

Den 26. Juni 1759. Besigtigede ieg hele Flaadens fortøjtove, hvoraf en Del blev kasserede til brandgods, etc. og en Del endevendt.

I Dag tog Princesse Lovise Master ind for at kiølhale.

Den 27. Juni 1759. Halede Fregatten Docquen ind.

Den 28. Juni 1759. Admiral Fontenay og Kammer Herre Rosenkrantz paa Nye Holm hele Eftermiddagen og Aftenen, etc.

Bille og Bredahl i Duel

Den 30. Juni 1759. Afbetalede 3. compagnis TømmerMænd Januar quartal, som var 848 Rigsdaler 3 Skilling. I Eftermiddag blev Second-Lieutenant Bille hugget adskillige blesurer i Kongens Have, hvoraf en stor i ansiget over Øyet og ned ad kinden, af Studiosus Bredal, som derfor efter Højesterets Dom maatte betale Bille 1000 Rigsdaler, miste en Tieneste, han skulle haft expectance paa.

Bille gik samme Eftermiddag og spatzere i Rosenborgs have med de smukke Jomfruer Goldstikkere i Klareboderne, der var jødepiger, som Bille havde syntes Bredal moquerede sig over, hvorover trætten kom. Ieg var hos Bille, da ieg strax efter fik det at vide samme Eftermiddag, da alle tre Jomfruer Goldstikker stod og forbandt ham, da han logerede i samme Hus hos dem.

I Juni læst en liden Fransk Bog om en Frøken Rosenkrantz, som ville forgivet en anden hofdame af misundelse etc. Kunne nu temmelig vel forstaa en Fransk Bog.

Den 1. Juli 1759. Stod Fadder i Holmens Kirke til en Dreng, som blev kaldet Jacob tillige med Capitain W. Kaas Frue, Frøken Herbst, Capitain-Lieutenant Krabbe.

Den 5. Juli 1759. Var paa egetømmerbesigtigelse, etc. Kiøbte i Dag 6 sølvtheskeer for 4 Rigsdaler.

Den 7. Juli 1759. Besigtigede 33 fyrrestokkePlanker.

Den 9. Juli 1759. Kiølhalede Printzess Lovise foruden Skiold, havde dog en Planke i Kulen over Rælingen, etc. I morges roede begge Galejerne Tønsberg, commanderet af Capitain-Lieutenant H. Frisch og Jægersborg af Capitain-Lieutenant Ellebracht udenfor Bommen for at skulle giøre prøve med hinanden i sejling og roning.

Den 10. Juli 1759. Halede den ottende Galiot ind med Tømmer, som var den syvende af Bargums og Gustmeyers.

Den 11. Juli 1759. Var hele Dagen i Dyrehaven og Gyldenlund tillige med de andre, etc. Red fra Byen til Eremitagen og derfra til Gyldenlund og siden hiem.

Den 12. Juli 1759. Skildrede Premier-Lieutenant Wichmand 1ste Gang paa Nye Holm. Havde Post for gevæhret ved Hovedvagten, saasom han var bleven degraderet til Matros i 4 Maaneder, og Capitain-Lieutenant Færøe kasseret, for underslæb ved enrulleringen. Deelede ud samme Dag og fik om Morgenen en Ordre fra Admiral Fischer, at han skulle staa i geled med Matroserne og uddeeles til Vagt tillige med dem.

Var i Dag paa egetømmerbesigtigelse.

Den 13. Juli 1759. Halede Christianus 6tus til Gammel Holm for at indhales i Dokken.

Den 14. Juli 1759. Besigtigede ieg tillige med vedkommende Mester alle vagterne og contoirerne ved Nye Holm og indgav, hvad Reparation de behøvede, etc. Kiøbte i Dag et par Sølv Sko- og knæspænder, samt sølvbindspænder for 6 Rigsdaler, 2 Skilling.

Den 16. Juli 1759. Halede den niende Galiot ind med skibstømmer, som var den ottende af Bargums og Gustmeyers.

Den 17. Juli 1759. Halede den 10 og 11 Galiot ind med Tømmer som var den 9 og 10 af Bargum og Gustmeyers.

Den 18. Juli 1759. Var Kongen paa Flagskibet, kom om Bord Kl. 4½ om Eftermiddagen og tog bort Kl. 7.

Den 19. Juli 1759. Halede Christianus 6tus ind i Docquen ig Dronning Lovise ud.

Den 20. Juli 1759. Afbetalte 1. Compagni i 4. Division med 144 Rigsdaler, 53 Skilling.

Den 21. Juli 1759. Halede den 12. Galiot ind med Tømmer, og var den 2. holstenske.

Den 23. Juli 1759. Admiral Rømeling paa Nye Holm. Grotschilling. Docquen. Afbetalte i Dag 3. Compagni TømmerMænd.

Den 24. Juli 1759. Besigtigede 53 fyrrestokkePlanker. I Dag halede Norske Løve til Gammel Holm for at indhales i Dokken.

Den 25. Juli 1759. Kom den 13. Galiot ind med egePlanker, som var den 11. af Bargums.

Den 26. Juli 1759. Halede den 14. Galiot ind med ret Tømmer, den 12. af Bargums.

Den 27. Juli 1759. Løb lægteren i Vandet, som havde staaet nogle Aar paa Land ved Gamle Batteri at repareres, etc. Løb selv af nogle Timer førend den skulle, etc.

Besigtigede i Dag tillige med Professor Sevel og divisionskirurg Hintze Matros af 4. Divisions 6. Compagni no. 25, som laa ved Gammel Holm og var druknet.

Den 28. Juli 1759. Tog det 70-Canoners Skib sine underste Dæks-Biælker ind, 27 i Tallet, hvorpaa Pligtsfolk og Tømmermænd fik forsagt, blev klar Kl. 2½, da en Del af Biælkerne og var nedsvalet, af pligtsfolk arbejdede dermed 84 Matroser og 82 Soldater.

Den 30. Juli 1759. Kom Christians 6tus fra Gammel Holm og havde være i Dokken og Norske Løve var halet ind igien i Dokken.

Den 31. Juli 1759. Roede Galejerne indenfor Bommen igien.

Den 2. August 1759. Var paa egetømmerbesigtigelse, etc. I Dag tog Sø Ridderen og Langeland Master ind, og den 30-Canoners Fregat underste dæksBiælker ind.

Den 3. August 1759. Var paa egebesigtigelse.

Den 4. August 1759. Besigtigede ieg 38 fyrrestokke. Dannemark forhalede i Dag til Gammel Holm for at indhales i Dokken og puderne tages fra.

Den 5. August 1759. Blev løven skudt paa Friederichsberg, efter at den var sluppet ud og havde revet den gamle Karl ihjel, som passede den op, set en Del Blod af ham og slæbt ham ind i sin kule etc. Noget efter blev den anden løve efter Kongelig Ordre ogsaa skudt.

Den 6. August 1759. Saa Kongen af Preussen i Vox i fuld korpus, udklædt i sin Mundering og som fuldkommen skulle ligne ham, tillige med et Fruentimmer som faldt i Knæ for ham, en fatigueret kurer (comeer?), som rækkede ham en supplik og 2de Toten kopfer husarer, alt i vox i fuld corpus, udklædt og meget naturlige.

Den 7. August 1759. Fik Ordre i Dag at hente de tre Printzer af Hessen Kassel til Toldboden, samt gelejde dem ombord til Flagskibet i Chaluppen, da de i Dag havde forlanget Fahrtøy af Holmens Cheff, for tillige med Kongen at tage der ombord, men kom ikke, saasom de siden efter havde faaet forfald.

Halede Norske Løve ud af Dokken og Dannemark ind. I Eftermiddag var Kongen igien paa Flagskibet og saa, de skiød efter Skiven med canonkugler og rangerede med barkasser, observerede da Kongen tog fra Borde, at viceadmiralflaget paa Fortoppen blev strøget og admiralflaget hejset fra Stoer-Toppen, da Kongen havde gratuleret Fontenay til virkelig Admiral og Capitain Schindel, der var Flag-Capitain, til Commandeur Capitain.

Den 8. August 1759. Blev Langeland og Søe Ridderen giort klar at overvindes for at tage puderne fra, saa og straakølen.

Saa i Dag de 2de døde løver paa Friederichsberg.

Langeland og Søe Ridderen kæntrer ved Kiølhaling

Den 9. August 1759. Blev Langeland og Søe Ridderen overvundet til Kiølhaling Kl. 6 om Morgenen, hvorpaa skjoldet Kl. 6½ gik i Stykker, først paa Søe Ridderen og saa paa Langeland, der var for smækkert, og fastslaget med for korte spiir, etc. Saa begge Fregatterne strax blev fuld af Vand, kæntrede og faldt med Masterne paa Bradbænken og sank med Skroget. Da de alt næsten var klar til at skulle giort første opgang. Søe Ridderen blev reyst op og pumpet læns samme Dag og Langeland næste Dag. Fregatten Pommeren blev lagt paa siden af hvert Skib og fortøyet, dernæst 2de svære grundtove taget, som blev giort fast paa Pommeren og gik under den sunkne Fregat op paa Bradbænken og sat gier paa og vundet gandske stive, hvorpaa Fregatten da hvilede, dernæst forkerte grundtove, som var giort fast paa Masterne gik under Skibet og op paa Bradbænken, ligeledes med gier paa og Løberen til spils, saa og blev taget fra Toppen af Fregattens Mast en gie, og over paa Pommerens Mast, de forkerte grundtove vundet gandske stive, saa og halet i gierne fra Toppen, og dermed Skibet reyst, saa det hvilede paa grundtovene, klydsene blev da proppet, arkeliportene lukket, 2de pumper sat i for- og 2de i storlugen og saaledes pumpet læns, samt øst med pøse, saa længe Vandet stod i Kulen, etc. Paa Søe Ridderen blev begyndt at pumpes om Eftermiddagen Kl. 4½ og var læns paa 4 Fod nær Kl. 9 om Aftenen. Paa Langelande begyndtes næste Dag at pumpes Kl. 8 Formiddag og var læns Kl. 3½ Eftermiddag.

Den 9. og 10. August 1759. Halede den 15. og 16. Galiot ind paa Holmen med Egetømmer og var af Bargums og Gustmeyers leverance.

Den 11. August 1759. Om Natten blev Fregatten Docquen med et gandske læk, saa de strax maatte have vagtsfolkt til at pumpe for at holde den læs og befandtes den læk at være om bagbord ved kabelrumsskottet.

Den 13. August 1759. Var paa egebesigtigelse.

Den 14. August 1759. Gik til Skrifte i Holmens Kirke hos provsten, hr. Doctor Bildsøe og cummuniserede d. 15.

Den 15. August 1759. Kom Dannemark til Nye Holm og havde udhalet af Dokken, og Ebenetzer var halet ind igien.

Den 16. August 1759. Besigtigede den 12. Ladning af Madam Gustmeyers og Bargums, bestaaende af 8 Ege-Barkholter og 198 egePlanker.

Den 18. August 1759. Var ved Kostens uddeelelse til Holmens faste Stok paa Proviant Gaarden.

Den 20. August 1759. Afbetalte 1. Compagni i 4. Division.

I Dag blev hullet ved slæbestedet lukket paa det 70-Canoners Skib.

Den 21. August 1759. Besigtigede 45 fyrrestokkePlanker.

Den 22. August 1759. Blev begyndt med at klæde det 70-Canoners Skib udenbords. I Dag forhalede Nord Stiernen til Gammel Holm for at indhale i Dokken og faa Hovet Reparation.

Den 23. August 1759. Besigtigede den 14. Ladning af Madam Gustmeyers, hvori var 167 Favne Krumtømmer, 47 Knæ og 4 Favne ret Tømmer. Et Barkholt og syv Planker. I Dag halede den 18. og 19. Ladning ind paa Holmen af egetømmerr og af Gustmeyers og Bargums leverance.

Etatsraad Leths død og Begravelse

Den 24. August 1759. Om Eftermiddagen Kl. 6 døde Etatz Raad Christian Leth i sit Alders 64 Aar, af en Sygdom i hans lever, hvoraf han alt i nogle Aar havde haft sort-sot eller den sorte gulsot, og som nu til sidst foraarsagede Vattersot. Var dengang boendes i Vimmelskaftet hos buntmageren, næst ved Løven Apotheket.

I Dag Formiddag afbetalede 3. Compagni TømmerMænd.

Ebenetzer kom i Dag halendes til Nye Holm fra Dokken hvori Nord Stiernen var igien indhalet.

Den 25. August 1759. Kom Grønland paa Reden. Saluterede Flaget med 15 Canon-Skud.

Den 26. August 1759. Saa ieg Etatz Raad Leths lig, som alt var svulden og flydende.

Den 27. August 1759. Besigtigede ieg alle spillene paa Bradbænken og Elephanten paa Nye Holm, hvoraf nogle blev forbyttede, de bedste paa de Steder, hvor der gik mest Kraft af dem, et blev forset med en ny krone og Resten her og der repareret.

Den 28. August 1759. Om Morgenen Kl. 7½ var i Begravelsen i Runde Kirke tillige med de andre, etc. da vi aabnede for Søe Capitain Leths Kiste og Papas, hvilket sidste lig laa endnu meget frisk, og endnu, skiønt efter 15 aars Tid, lignede sig en Del.

Ved faldet, da serganterne tabte Capitain Leths Kiste ned i Graven som er bekendt, var den faldet ned med Hovedet, hvorved som ieg nu saa, Halsen var bleven knækket, saa at Hovedet laa hel paa siden, og skuldrene op mod Enden. Ieg trak Liiget ned, der nu var let som en fjer, og lagde Hovedet paa sin rette Plads. De orme, der havde fortæret ham kunne og ses døde i stor Mængde at ligge der endnu, da han døde om Sommeren, August 1742. De var af de samme slags som gierne ses i priveter, gule og temmelig store.

Den 29. August 1759. Saa Etatz Raad Leth om Eftermiddagen Kl. 5 blev begravet i Runde Kirke i de Letters aabne Begravelse.

Den 30. August 1759. Besigtigede ieg den 16. Ladning af Gustmeyers leverance.

Den 31. August 1759. Blev Docquen overvundet om styrbord, for at dens læk af Konstruktions-Commissionen kunne blive eksamineret. Og befandtes ved Kalfateringen at være taget Feyl af en Naade, saa der var kalfateret i det faste Træ, og den rette Naade var uden Værk, som blev sat i Stand og fik siden efter dissuden en hund omkring sig for at fri den fra lécage, da den dog i det ringeste kunne tiene til Vagtskib, siden den alt var gammel og ældre end Christiansborg, der alt for 5 á 6 Aar var ophugget.

Besigtigede i Dag lægterens Mast, som blev kasseret. 

Tvende russiske Orlog-Skibe kom og i Dag paa Reden, hver paa 60 Canoner. Saa og indhalede i Dag paa Holmen den 20. Galiot med skibstømmer, som var af Madam Gustmeyers leverance.

Den 1. September 1759. Blev Chefferne og subalterne Officerer commanderet til de 2de Fregatter, Søe Ridderen og Langeland, hvilke tillige med hinandne og Wildmanden, skulle beseyle i Nordsøen. Til den første blev commanderet Capitain Giedde, permierlieutenant Lütken og Second-Lieutenant Juul. Til den anden Capitain-Lieutenant Ellebracht, Premier-Lieutenant Thaae og Second-Lieutenant H.H. Stibolt. De begyndte strax at eqvipere.

Besigtigede i Dag 37 fyrrestokkePlanker.

Den 21. Ladning af Egetømmer halede og ind paa Holmen i Dag, og var den 19. af Gustmeyer og Bargums.

Den 4. September 1759. Besigtigede den 17. Ladning af Madam Gustmeyers. I Dag honorerede Escadren Dronningens Geburtzdag med flagring og skydning, saasom de 2de russiske Orlog-Skibe laa der paa Reden.

Den 5. September 1759. Halede den 22. Ladning Tømmer ind, den 20. af Gustmeyers.

Den 7. September 1759. Paa egebesigtigelse.

Den 8. September 1759. Afbetalede 3. Compagni TømmerMænd April quartal som var 1156 Rigsdaler, 74 Skilling.

Den 9. September 1759. Halede Søe Ridderen og Langeland ud af Bommen. I Dag kom tre russiske Orlog-Skibe paa Reden.

Den 11. September 1759. Paa egebesigtigelse, da 105 Favne Tømmer blev opmaalt og besigtiget. Besigtigede dissuden 47 Favne Egetømmer, som med Fregatten og hukkertens Bygning var befunden dertil ubrugelig, og blev emploieret til skibes Reparation, saa og til Pælebukkerne og Baadebyggeren og noget kom i Spaanehaugen, det som kunne bruges blev paa nyt opmaalt, men straffet, og saa paa nyt beregnet Forvalter Widerød til indtægt.

I Dag kom Commandeur Capitain Holst fra Vestindien til Kiøbenhavn, hvis Compagni ieg forestod.

Den 12. September 1759. Var hele Dagen i Dyrehaugen tillige med de andre, etc. Red ud og hiem. Ermelundshuset.

Den 13. September 1759. Var paa egetømmerbesigtigelse.

Den 15. September 1759. Forhalede Printz Friderich til Gammel Holm at ophugges. I Dag halede den 23. Ladning Tømmer ind, den 21. af Gustmeyers.

Den 17. September 1759. Gik Søe Ridderen og Langeland Seyl ad Nordsøen om Morgenen Kl. 7 for at beseyle tillige med Christiansborg og Wildmanden. Capitain Giedde som havde commandoen saluterede Flaget med 15 Canon-Skud og blev betakket med 11 do. I Dag begyndte de paa det 70-Canoners Skib at hæfte det første Rang Barkholt paa.

Den 18. September 1759. Besigtigede 43 fyrrestokkePlanker, var tillige paa egetømmerbesigtigelse.

I Eftermiddag imellem 5 og 6 var Kongen paa Nye Holm og saa paa Skibene, som stod paa Stablen.

Den 19. September 1759. Afbetalede 1. Compagni i 4. Division med 144 Rigsdaler, 53 Skilling. Om Eftermiddagen var paa Friderichsberg. Fazan Bakken.

Den 20. September 1759. Besigtigede 301 Favne forstøtningstømmer og Planker fra Fregatten Docquens Kiølhaling, som til samme brug igien blev befunden dygtig.

I Dag kom Cron Printzen, Wenden og Seyeren igien fra besejlingen i Nordsøen, hvori den første havde haft præferencen.

Den 21. September 1759. Blev Hans von Aphelen sorenskriver over Ide og Marcher Fogderier i Aggershus Stift i Norge og tillige Professor philosophie ved Kiøbenhavns Universitet, havde hidindtil været adjunctus Faclt. Philosophie ved bemeldte universitet. Fik tillige Kongelig Tilladelse at lade sorenskrivertienesten forrette ved en Fuldmægtig, som skulle blive Kongeligt constitueret, og hvortil han udvælgede sin Broder, for selv at forblive ved Academiet og holde offentlige Franske og tyske lektier paa Academiet, samt Collegier hiemme, saa og endnu udgive en tysk og dansk samt dansk og tysk dictionnaire, foruden den Franske og Danske, etc.

Den 21. 22. 24. og 25. September 1759. Om Morgenen blev den store lægter halet paa Land ved Gamle Batteri for at repareres.

Den store lægter blev vundet paa Land ved en svær gie agter, to gier paa hver sin Side, som var faste i Brogene, der gik om forstavnen og langs paa Siderne. Dunkraftene laa foran for at lette Forenden saa længe den kunne flyde. Klodserne neden under blev der satte stræbere imod. Gier tværs ud paa hver sin Side, at den ikke skulle skyde sig til nogen af Siderne. Slæderne brav smurt, og paa den laa smaa Biælker, som den stod paa og gled med dem. Gierne var kastede til spils, og hele Masten, eller hele paraden om Morgenen førend den gik til Arbeyde efter uddeelingen, vandt den op. Siden blev den med dunkrafter skruet saa høyt i Veyret, at man kunne komme til at reparere den under bunden, og blev da forstøttet rundt omkring.

Den 24. September 1759. Halede den 24. Galiot ind med Tømmer. Den 22. af Gustmeyers.

Den 24. 25. og 26. September 1759. Lod give Lovise Johansdatter Kat paa Gammel Holm efter Ordre.

Den 25. September 1759. Besigtigede 136 Favne Egetømmer. Afbetalede 3. Compagni TømmerMænd med 517 Rigsdaler, 66 Skilling for denne Maaned.

I Eftermiddag gik Delmenhorst paa 50 Canoner commanderet af Capitain D. Bille Seyl ad Strædet.

Den 26. September 1759. Om Morgenen Kl. 3 stærk Ildløs hos en Brygger øverst oppe i Store Kongens Gade. Var paa Nye Holm ved Tømmer-Mændenes Mynstring, etc. I Dag halede den 25. Galiot ind med skibstømmer, den 23. af Madam Gustmeyers.

Den 27. September 1759. Paa egetømmerbesigtigelse, besigtigede og lod opmaale 90 Favne Egetømmer. I Dag halede den 26. Ladning Tømmer ind, som var den 24. af Gustmeyers.

Den 28. September 1759. Var i Lundehuset med de andre, etc. I Dag halede den 27. Galiot ind med skibstømmer, den 25. af Gustmeyers.

Den 2. Oktober 1759. Flyttede fra 3. Etage i Smedens Hus i Amaliegaden og lejede tre Værelser i 2den Etage i baghuset, hvilke Frue Morgenstierne tilforn havde haft, gav tre Rigsdaler maanedligt. Smedens Navn var R. Bagsuerd.

Besigtigede i Dag 46 stokke fyrrePlanker. Escadrens Skibe begyndte i Dag at lægge indenfor Trekroner og Bornholm kom sejlende ind fra brandvagt.

Den 3. Oktober 1759. Var paa egetømmerbesigtigelse.

Den 5. Oktober 1759. Stod Fadder i Holmens Kirke til sergant Bøms Datter af 4. Divisions 6. Compagni. Boel, Kirstine. De andre Faddere var Frue Fontenay, Frøken Bille, Capitain A. Fontenay og Capitain-Lieutenant Krabbe. I Dag halede den 28. Galiot ind med Tømmer. Den 26. af Gustmeyers.

Den 5. 6. og 8. Oktober 1759. Fik Marie Elisabeth Colberg Kat, hver Dag 50 Slag efter Ordre. Maatte være ved denne ubehagelige Execution offentlig for Pælen paa Gammel Holm.

Den 6. Oktober 1759. Blev der kastet fire halve ankre paa Reden, hver kuns med en flig, de 2de paa Grunden ved Kastelspynten, og 2de paa Grunden fraa det Nye Løb  paa den nordligste og sydligste pynter, med kettinger paa og store ringe for Orlog-Skibene som haler ind og ud at giøre fast i. Paa kettingerne var ophaletove med bøjer og vagere paa, samme skulle ikkuns ligge ude om Sommeren, men indtages om Vinteren.

I Dag forhalede Laaland fra Linien til Syge Stuen. Vandet var i Dag to Fod og logle Tommer under daglig vande.

Den 7. Oktober 1759. Om Natten strøg Admiral Fontenay sit Flag.

Den 8. Oktober 1759. Var paa egebesigtigelse.

Den 10. Oktober 1759. Om Aftenen kom Christiansborg, Søe Ridderen, Langeland og Wildmanden paa Reden fra besejlingen.

Den 11. Oktober 1759. Var paa egetømmerbesigtigelse. I Dag lagde Trekroner af Linien og hen i Syge Stuen.

Den 29. Ladning med Tømmer halede ind i Dag. Den 27. af Bargums.

Den 12. Oktober 1759. Halede Oldenborg, Sælland og Bornholm indenfor Bommen.

Den 13. Oktober 1759. Var ieg ved Kostens uddeelelse til Tømmer-Mændene. I Dag halede Stormarn ind af Bommen.

Den 14. Oktober 1759. Halede Wenden, Slesvig og Ditmarsken ind.

Den 15. Oktober 1759. Begyndte Jørgen Leth Schiønning at holde philosophiske Collegier for studenterne.

I Dag halede Juliana Maria og Nellebladet ind.

Den 16. Oktober 1759. Besigtigede 41 fyrrestokkePlanker.

Den 17. Oktober 1759. Afbetalede 1. Compagni i 4. Division og tillige forstrakte de fleste med en Maaneds Gage til at betale Husleye.

Den 17. og 19. Oktober 1759. I Forhør sergant Knyttel angaaende, da alle Forhørene og hele Processen blev oplæst og Sagen optaget til Doms.

Den 18. Oktober 1759. Afbetalede 3. Compagni TømmerMænd.

I Dag halede Seyeren og Grønland ind, saa og indhalede til Holmen den 30. Ladning Tømmer, som var den 28. af Gustmeyers.

Den 19. Oktober 1759. Halede Cron Printzen ind.

Den 20. Oktober 1759. Kom Fyn fra Marseille og havde en Tyrkisk Ambassadeur med sig fra Marokko til vores hof.

I Dag halede Christiansborg, Wildmanden, Søe Ridderen og Langeland ind, de 2de sidste halede ind tiltaklet for at flage og skyde, naar Skibene skulle løbe af Stabelen.

Den 22. 24. og 25. Oktober 1759. Lod Matros af 4. Divisions 3. Compagni, Peder Poulsen, katte efter Ordre, hver Dag med 50 Slag.

Den 24. Oktober 1759. Besigtigede tvende grundtove ved Bradbænken som blev kasserede til skibmandsgarn.

Den 26. Oktober 1759. Besigtigede 245 egePlanker paa Jens Larsens tømmerplads.

Den 29. Oktober 1759. Begyndte Capitain-Lieutenant Bording igien paa Nye Holm, efter at han var indalet med Wenden, efter den Tid deelede ieg arbejdsfolkene ud ikkuns 2de Gange om Ugen, nemlig Onsdag og Løverdag.

Var paa Comoedie i Dag, da de opførte den Honette Ambition og Florentineren med 2de Balletter, en skomager- og en smedeballet.

Den 31. Oktober 1759. Var paa egebesigtigelse. I Dag halede Fyn ind. Det 70-Canoners Skib var i Dag klædt udenbords til barkholtet.

Den 3. November 1759. Paa fyrre-besigtigelse, besigtigede 38 stokke Planker. I Dag afgik soldaterne igien fra Holmen. Havde haft det Norder- og Sønderjydske, det Sællandske og Fynske Nationale Regimenter, af hver 3 Under-Officerer og 75 Mand.

Den 5. November 1759. Blev Slesvig overvundet til Kiølhaling og hunden taget af. I Dag halede den 31. Galiot ind med skibstømmer, den 29. af Madam Gustmeyers leverance.

Den 5. og 6. November 1759. Tog det 70-Canoners Skib andet Dæks Biælker ind.

Den 7. November 1759. [Kodeskrift].

Den 8. November 1759. Halede den 32. Ladning Tømmer ind. Den 30. af Gustmeyers.

Den 12. November 1759. Havde Capitain-Lieutenant Krabbe Bryllup med Frøken Bille, den yngste af Capitain D. Billes Døtre.

Den 14. November 1759. Var paa egetømmerbesigtigelse.

Den 16. November 1759. Halede den 33. galiotind med Egetømmer, som var den 31. af Gutmeyer & Bargums leverance.

Den 17. November 1759. Avancerede Capitain-Lieutenant H. Frisch, Risbricht, P.L. Stibolt, Seyfart, I. Arenfeldt og WAlterstorff til Capitainer i Søe Etaten, af hvilke H. Frisch tillige fik Compagni og Ancinitet.

Den 19. November 1759. Afbetalede 1. Compagni i 4. Division, havde annammet 136 Rigsdaler, 15 Skilling dertil, da der var kortet 37 Rigsdaler, 94 Skilling for April quartal.

Den 20. November 1759. Begyndte at lære at skrive Fransk, Mandag, Tirsdag og Torsdag Eftermiddage fra 5 til 6 af studiosus Mondrad.

Den 23. November 1759. Afbetalede 3. Compagni TømmerMænd med 544 Rigsdaler, 5 Skilling, forstrakt dem samme Maaned med 76 Rigsdaler, 1 Mark, 7 Skilling, mest til Husleye.

Den 24. November 1759. Afleverede igien efter Skriftlig Ordre fra Holmens Cheff 3. Compagni TømmerMænd til Capitain-Lieutenant Bording. 

I Dag blev Nellebladet overvundet til Kiølhaling.

I Eftermiddag sejlede Fregatten Hvide Ørn ad Vestindien, commanderet af Capitain B. Bille, Premier-Lieutenant Grodtschilling, Second-Lieutenant C.F. Tønder.

Den 28. November 1759. Besigtigede ieg Docquens kabys.

I November, da de nye Bygninger blev kalfatrede, kunne paa det 70-Canoners Skib 32 Mand paa hver Side slaa i en Dag 2 Naader. Paa den 30 Canoners Fregat slages i en Dag 2½ Naader. 60 Mand sad paa Spanteloftet hver Dag og plydsede Værk dertil, hver Mand havde Forsagt paa 4 Pund.

I November blev sat en Commission af Søe Officerer, hvori Vice-Admiral Rømeling var Preses, for at dømme imellem de Partier, som fandte i Konstruktions-Commissionen, om Skibene ved hovedreparationer bør foruden den yderste Klædning endnu have en egehud, etc. og andet mere.

Den 1. December 1759. Var ieg paa egetømmerbesigtigelse, besigtigede det sidste af leverancerne for i Aar, havde faaet efter de nye numre: Krumtømmer Litra D. No. 2333, Knæ, litra A No. 290, Barkholter, litra A No. 212, rettømmer, litra A 351 Favne, Planker, litra E No. 1579. Og kasseret 289 Stykker.

Den 2. December 1759. Kom Vagtskibet Færøe fra Bæltet paa Reden.

Den 4. December 1759. Halede Færøe ind af Bommen.

Den 12. December 1759. Kom Vagtskibet Samsøe fra Sundet, da det om Natten havde frosset saa stærk, at alle kanalerne havde lat til, og et Stykke ud forbi Kastelspynten, saa man frit kunne gaa paa Iisen, etc. De tre Skibe, som stod paa Stablen havde i disse Dage skulle løbet af Stablen, og til hvilket at se paa, ieg havde faaet Ordre at invitere alle Collegierne, Riddere af Elepanten, de udenlandske Printzer, ambassadeurer og envoyéer, etc. samt at have Commando paa Elephanten, etc. men hvis afløbning dels var blev forhindret ved det Kongen ikke endnu havde haft Tid, at komme paa Holmen for at se derpaa, og dels nu ved frosten, etc.

Den 14. December 1759. Afbetalede 1. Compagni i 4. Division.

Den 15. December 1759. Besigtigede 32 fyrrestokkePlanker.

Den 17. December 1759. Blev begge vagtskibene Christiansøe og Samsøe isede ind af Bommen.

Jordskiælv i Kiøbenhavn

Den 22. December 1759. Om Natten Kl. 12½ blev fornummet til et stød af jordskiælv her i Kiøbenhavn, saa at de tre Skibe som stod paa Stabelen paa Nye Holm bevægede sig stærkt og skildvagterne, som stod derved, retirerede derfra, saasom støtterne hvormed Skibene var forstøttede knagede og bragede meget. Hvilket mig af nattevagterne blev tilmeldt om morgene da ieg kom paa Holmen for at dele ud. I Byen sprang adskillige Døre op og en Del porcellain faldt ned af skabe, etc.

Den 24. December 1759. Begyndte friheden for Holmens Folk. Den sidste søgnedag før friheden bjærgede Tømmer-Mændene og gaar kl 1. Det er; sammensamle deres værktøj og tager med dem, for om nogen af dem vil Arbeyde i friheden.

Den 28. December 1759. Var paa Comoedie, da de opførte Tartuffe eller den Skindhellige, en Ballet, hvori blev holdt et søslag imellem vilde og europæere. Stuart giorde tillige sine Kunster paa en slap line.

Den 1. 5. 8. 12. 15. 19. og 22. December 1759. Deelede som sædvcanlig underOfficererne, Matroserne, matherne og bøsseskytterne ud til Arbeyde paa Nye Holm og Christiansholm, samt var ved Tømmer-Mændenes, smedenes og Haandværks-Folkenes Mynstring.

Anno 1759 døde af Søe Officererne

Capitain Klog d. 30 Oktober. E. Meyer paa Reysen ad Vestindien. Capitain-Lieutenant Ferry blev kasseret. Og D.W. Collig skudt i en Batallie i Franske Bugt d. 21. November paa Orlog-Skibet Le Formidable. Premier-Lieutenant Wilster død i Vestindien. Capitain-Lieutenant F. Kaas skudt paa et Fransk Orlog-Skib i Ostindien.

I den Tid, ieg var Eqvipage Mester var 3de Skibe blevne byggede nye paa Stabelen. En Mængde Skibe kiølhalede, mastede, forhalede, eqviperede, desarmerede og oplagt, etc. Broerne ved bankestokkene gandske reparerede. Pælene Westen for Batteriet nedslagne, de staar 60 Fod fra Landet og er 4 Fod imellem hver pæl. Med 10 Matroser og 30 Soldater blev slaget 6 Pæle om Dagen. Pælene nedslagne ved Saugmøllepladsen. Bolværket ved Tømmerlossepladsen nedslaget og istandsat.

Del denne side