Historisk viden

Anno 1757

Den 1. Januar 1757. Havde ieg Vagt paa Christiansholm. Hansen havde Vagt i Hovedvagten. Ordet Guds Fred. Thaae løste mig af.

Den 3. Januar 1757. Presenterede 4. Division de nye Munderinger for Admiralitetet, hvorved alle Officererne var tilstede og stod foran for deres Compagni.

Den 7. Januar 1757. Blev Chefferne og Skibene udnævnte til den Escadre, som i Aar skulle udløbe i Søen og commanderes af Schoutbynacht Römeling, for igien at conjungere sig med den Kongelige Svenske Escadre, ligesom forrige Aar, da Schoutbynacht Römeling i Aar skulle have Commando over dem begge. Orlog-Skibet Seyeren paa 60 Canoner skulle commanderes af Commandeur Flensborg, Sælland, 60 Canoner, af Commandeur Capitain Baron Güldencrone, Slesvig, 50 Canoner af Commandeur Capitain Torbiørnsen, Ditmarsken, 50 Canoner af Capitain Münie, Delmenhorst, 50 Canoner, Capitain Hoogland, Capitain C. Reiersen skulle som Cheff commandere Dronning Juliana Mria, 70 Canoner, der skulle være Flagskib, Nellebladet, 50 Canoner, af Capitain Fischer, Fregatten Docquen, 30 Canoner af Capitain Rumohr, Hvide Ørn, 30 Canoner af Capitain A. Fontenay. Capitain C.F. Fontenay skulle være Flag-Capitain.

Den 7. Januar 1757. Havde Grev Schack Bryllup med Frøken Moltke.

Den 8. Januar 1757. Stod Fadder i Tyske Kirke efter Høymesse til skræder Røndes Barn, tillige med Kammer raadinde Trante, Frøken Flensborg, obersupercargo Lindberg, inspecteur Birck. Barnet blev kaldt Johan Jacob. Rønne døbte det.

Den 13. Januar 1757. Om Morgenen Kl. 5 Ildebrand paa Nørre Gade paa sukkerraffinaderiet hos Platfod.

Den 13. Januar 1757. Igiennemlæste Tragoedien Zaire, oversat paa Danske Vers af Lode.

Den 17. Januar 1757. Vagt paa Christiansholm, Fischer i Hovedvagten. Ordet Roholte. Søen var lagt helt ud.

Den 20. Januar 1757. Havde Hertugen af Hildburshausen formæling med Princessen af Culmbach som opholdt sig her ved Hoffet.

Den 26. Januar 1757. Havde Kammer-Junker og Capitain F.C. Kaas Bryllup med Frøken Fabritius.

Den 4. Februar 1757. Paa Comoedie, da de opførte De Fortrædelige med to Balletter tilhørende, den ene en tyroler-, og den anden en jægerballet, Intermezze Il Choccatore og til slutning Venus og Adonis, et hyrdestykke eller Tragi-Comoedie første Gang.

Den 5. Februar 1757. Om Morgenen Kl. 8½ en overmaade stærk tør Taage, saa man næsten ikke kunne se, og som slog ned og op i et Øyeblik.

Den 5. Februar 1757. Saa den berømte Engelske springer og positurmester, som man siger ikke skal have sin lige, giøre sine Kunster paa Comoedie-Huset for Kongen tillige med hans Kone.

Den 6. Februar 1757. Vagt paa Christiansholm, Meyer i Hovedvagten. Ordet var Island. Søen var lagt.

Den 12. Februar 1757. Blev subalterne Officerer commanderet til Escadren, og Chefferne af Neptunus og Slesvig som var Commandeur Lützow og Capitain Fischer. Delmenhorst gik til Escadren igien. Commanderet af Hooglandt.

Den 19. Februar 1757. Vagt paa Bommen. Schindel i Hovedvagten. Ordet var Christiansøe. H. Bille løste mig af.

Den 21. Februar 1757. FastelavnsMandag giorde de enrullerede Matroser optog imellem Gaderne med en Galej paa Slæder, fuld af Folk og som roedes.

Den 24. Februar 1757. Vagt paa Bommen. Nissen i Hovedvagten. Ordet Møen.

Den 2. Marts 1757. Vagt paa Bommen. Hansen i Hovedvagten. Ordet Gripswalde.

Den 4. Marts 1757. Vagt paa Bommen. Ordet Tübingen.

Den 8. Marts 1757. Vagt paa Bommen. Holstein i Hovedvagten. Ordet Breslau. Samme Dag og Nat frøs det saa stærk og tillige sneede, at Søen om Morgenen var lagt.

Den 9. Marts 1757. Saa en Del italienske Malerier og kobberstykker hos Cartous paa Kongens Nytorv, etc. Formiddag Anna Leth Schiønning besv. etc.

Den 11. Marts 1757. Vagt paa Bommen. Kammer-Junker og Capitain Kaas i Hovedvagten. Ordet Kiel.

Den 12. Marts 1757. Halede snauen Færøe ud, commanderet af Capitain-Lieutenant Wigandt, Premier-Lieutenant T.E. Stibolt og skulle være Vagtskib paa Bæltet i Sommer.

Den 15. Marts 1757. Fik Hooglandt Ordre at afgaa med alle sine Officerer og Folk fra Delmenhorst og igien at afløse Capitain Fischer fra Nellebladet. Capitain Fischer fik siden Neptunus paa 60 Canoner og Commandeur Lützow Island paa 60 Canoner, for at gaa med Foræringer til storsultanen ad Constantinopel og ratificere Freden, som ved Gæhler var negotieret.

Den 15. Marts 1757. Halede Fregatten Christiansøe paa 18 Canoner ud, commanderet af Capitain-Lieutenant Riisbricht, Second-Lieutenant Heldt, for at være Vagtskib paa Kiøbenhavns Red.

Den 17. Marts 1757. Vagt paa Bommen. Løste Vosbein af. Ordet Jena. Et Skib drev ned paa Hønsebroen og beskadigede jernværket. Halede Fregatten Møen paa 40 Canoner ud, kommandertes af Capitain-Lieutenant Schultz, sekonlieutenant Povisch og skulle være Vagtskib i Sundet.

Den 19. Marts 1757. Halede Seyeren og Hvide Ørn ud. Den 1ste halet med agterenden først ud ad Bommen.

Den 22. Marts 1757. Halede Ditmarsken og Docquen ud.

Den 23. Marts 1757. Halede Juliana Maria ud.

Den 23. Marts 1757. Vagt paa Bommen. Platou i Hovedvagten. Ordet Strasborg. Juliana Maria giorde ved udhalingen Skade paa Hønsebroen og Bommens Bro. Matros af 3. Division, 7. Compagni No. 53 gik fra Baadsmanden og blev borte om Natten. En flyvendes Storm med Regn af SW. Seyeren mistet i samme sin Stander og Bramstang.

Den 25. Marts 1757. Halede Nellebladet ud.

Den 28. Marts 1757. Vagt paa Bommen. Ordet Halle. Samme Dag halede Slesvig ud.

Den 29. Marts 1757. Sejlede Møen til sin Post.

Den 30. Marts 1757. Halede Sælland ud.

Den 31. Marts 1757. Formiddag Kl. 7½ blev vimpelen strøgen paa Juliana Mara og schoutbynachtflaget hejset, som blev af hvert Skib saluteret med 7 Canon-Skud, som igien betakket dem med 7 do. Kl. 9 hejste Flaget alle sine Flag og Kl. 12 skiød 27 Canon-Skud, de andre hver 15 do., saasom det var Kongens Fødselsdag.

Var første Gang paa Rugloftet ved rugens uddeelelse, da 4. Division fik Kost. Capitain Meier var ved smaakosten.

I Marts sad i Combinerede Ret, da Commandeur Capitain Schleuter var Preses og Capitain Møller, Mohrsen, Second-Lieutenant Schiønning, Hoben, S. Akeleye, assesores. Retten holdtes Tirsdag, Torsdag og løverdags Formiddage.

Den 2. April 1757. Vagt paa Bommen. Ordet Schanderborg, Capitain Kaas havde Vagt i Hovedvagten, Bombroen blev slagen itu paa Skibet Anne Sophie, var hos Kaas om Aftenen. Rejste Capitain-Lieutenant F. Kaas i Fransk Tieneste med 1150 Rigsdalers aarlig Gage.

Den 4. April 1757. Voterede Krigsretten, som var sat over Capitain Krog d. 6. var de sidste Gang forsamlet.

Den 6. April 1757. Var ieg paa compagniernes pladser og saa Blaa Hejren, der var bleven ombygt til en snau, om Aftenen paa Conserten, Grevinde Rantzau, Frue Hornemand, Jomfru von Hagen, Frue Kiøbtke.

Den 8. April 1757. Vagt. Løste Wenninghausen af, Nissen havde Vagt i Hovedvagten, var der om Middagen. Ordet Walløe. LangFredag.

Den 13. April 1757. Var Hertugen af Hilburgshausen med sin Gemahlinde samt de tre Printzer af Hessen Kassel paa Flagskibet. De fik ved Ankomsten 15 Canon-Skud.

Den 15. April 1757. Paa Comoediehuset, da de opførte Tragoedien Zaire og serenaden med en Ballet.

Den 15. og 16. April 1757. Halede Escadren ud i Renden.

Den 16. April 1757. Vagt. Løste Dilleben af. Ordet Kronborg.

Den 22. April 1757. Døde conferensraadinde Junge, 56 Aar. Blev begravet d. 30.

Den 23. April 1757. Torede, lynede haglede, sneede, regnede og blæste det stærkt.

Den 23. April 1757. Kom en dansk Koffardimand paa Kiøbenhavns Red fra de Barbariske Kyster og havde en tripolitansk Gesandt inde til vores hof.

Den 24. April 1757. Vagt. Hansen i Hovedvagten. Ordet Nordborg. Gav om Morgenen 12 Mænd til at bære lig.

Den 27. April 1757. Paa Friederichsberg. Saa Jr.

Den 29. April 1757. Vagt. Ordet Rosenborg. Kaas i Hovedvagten. En Under-Officer blev syg og afløst.

I April sad i Combinerede Ret og var Commandeur Capitain Heldt Preses, assessores Harboe, Vosbein, Neuspitzer, Hoben, etc.

Den 1. Maj 1757. Var Kronprintzen i Holmens Kirke, da den nye Stol var bleven færdig.

Den 2. Maj 1757. Halede Blaae Hejren ud af Bommen commanderet af Premier-Lieutenant Lillienskjold, Second-Lieutenant Wilster og S. Akeleye for at gaa til vores Colonier i Vestindien og være som et Vagtskib, skulle tillige føre Amtmanden Capitain Holst med sig, førte Vimpel og Kongeflag.

Kunne kommet  ud med Snauen Blaa Hejren ad Vestindien i Second-Lieutenant Akeleyes Sted som 3die Officer, talte med Commandeur Lützow derom, men som raade mig derfra, og mente der kanske kunne gives Leylighed, ieg kunne komme med ham ad Konstantinopel, etc. Min Tour var ellers til at være hiemme i Aar, efterdi ieg var ude forrige Aar. Lillienskiold ville begiæret mig med Blaae Hejren til Vestindien. Wilster var Næst-Commanderende.

InterimsEqvipage Mester ved Dokken

Den 2. Maj 1757. fik ieg Skriftlig Ordre fra Collegio, at være interimsEqvipage Mester paa Dokken i Capitain-Lieutenant Arenfeldts fraværelse, der var commanderet til Skibs med Orlog-Skibet Nellebladet.

Maatte i Aar være hiemme fra Skibs, saasom ieg forrige Aar havde været en af de yngste udcommanderede, og i Aar blev begyndt hvor der blev sluppet i fjor, samt de udcommanderet som ikke i fjor havde været ude saa det ikke kunne række mig i Aar.

Havde siden udkommanderingen siddet stedse i Combinerede Ret, forrettet tillige med C. Vosbein al subaltern Tieneste ved 4. Division i mangel af flere Officerer.

Den 3. Maj 1757. Meldte ieg mig til Holmens Cheff, hr. Commandeur Capitain Herbst at have faaet Ordre til Dokken. Talte med Dumreicher, etc.

Den 4. Maj 1757. Vagt paa Bommen, Ordet Staværn, Neptunus halede ud af Bommen og giorde stor Skade paa Hønsebroen.

Den 5. Maj 1757. Meldte mig fra Vagt, Combinerede Ret, samme Dag var paa Dokken, besaa hestemøllen, Sløyferne for Dokken, Pavillionen, Pompningen etc. Skibet i Dokken.

Den 6. Maj 1757. Lettede Escadren og manoeuvrerede imellem Kiøbenhavn og Helsingøer af og til d. 12. da den ankrede paa Helsingøers Red.

Den 9 Maj 1757. Begyndte paa Dokken, hvori Orlog-Skibet Wenden paa 70 Canoner stod for at faa Hovet Reparation og var halet derind. d. 20. December 1756. Commandeur-Capitain Dumreicher boede paa Dokken og skulle have Opsigt med at Dokken i sig selv inte forfaldt og ved dens Reparation etc. men havde slet inte med Skibets Reparation, ind- og Udhaling, pligtfolkene, eller commandoen paa Dokken at bestille, hvilket altsammen allene dependerede af Eqvipage Mesteren, heller ikke havde Eqvipage Mesteren noget at bestille med Dumreicher men alene med Holmens Cheff.

Eqvipage Mesterinstruktion:

Eqvipage Mesteren skal være tilstæde ved Folkenes Mynstring Morgen og Middag, skrive paa alle passersedler, skal have Opsigt med Mesteren, mestersvenden, etc, at intet kostbart eller rart Tømmer forhugges, og at intet hugges i spilde, testere maanedlig i Journalen alt hvad Reparation er sket ved sibet i den Maaned og hvorledes Skibet er befunden, saavel som hvad Reparation er sket med det Skib som ligger ved Gammel Holm, give Tømmer-Mændene som har noget vigtigt at forrette, Tilladelse at blive borte, etc. og over alt føre Commando paa Dokken.

Den 9. Maj 1757. Døde den gamle vinhandler Nyegaard, vi boede hos.

Den 10. Maj 1757. Herbst paa Dokken. Amb-optog.

Den 11. Maj 1757. Kom Flaaden fra Nye Holm med 32 Favne ege-Krumtømmer.

Den 13. Maj 1757. Fik Skriftlig Ordre fra Commandeur Herbst tillige med Commandeur Thurah og skibbygger Eskildsen at besigtige Oldenborgs forsejl, som var bleven forslidt om klamterne og mindre i circumferensen, etc. Blev funden for godt at sætte ege-fyllinger ind imellem hver Aabning af klamperne og samme en Tomme uden for klamperne, hvorved spillet faar sin fuldkomne Størrelse.

Orlog-Skibet Oldenborg paa 60 Canoner laa ved Gammel Holm lige over for Dokken og hørte under Dokken, hvor dens Hovet Reparation oven om, indvendig, etc. blev fuldendt, da den var det  sidste Skib som havde udhalet af Dokken, men der ikke faaet mere Reparation, end hvad som ikke kunne gøres uden for Dokken, som sædvanlig, etc.

Dokkens Pavillion repareres

Den 16. Maj 1757. Fik Ordre tillige med Kancelli-Raad og stadsbygmester Banner at tage fornødne agtende Mestere, og besigtige og paaskiønne om Pavillionens Reparation forsvarlig var giort af Vice Brand-Major og Muurmester Søren Hendrichsen, og hvad han har fortjent derfor, saavelsom for Gibsværket paa Lofterne. Indgav d. 20. at alting var forsvarlig giort, og at han havde fortjent det, som han havde begiæret.

Om Eftermiddagen var Kronprintzen ombord paa Flaget ved Helsingøer.

Den 18. Maj 1757. Kom Flaaden igien med krumme Tømmer og egePlanker, 38 Favne. Havde stedse en fast Tømmermand ude paa Nye Holm i Tømmergravene for at udsøge Tømmer til Dokken.

Eftermiddag Kl. 2 kom Escadren igien her paa Reden fra Helsingøer, hvor Flaget af Neptunus og Christiansøe blev saluteret med 7 Canon-Skud og som betakkede med 7 do.

Fik Ordre at tage fornøden agtende Mestere og besigtige de Franske laase og fjedres Tilstand i Vinduerne i Pavillionen, saasom de af forrustning ikke var i Stand til at op og i-lukkes, etc. d. 23. indgav, at det var bedst at det blev sat Skuffelrigler i steden, og de andre borttaget, saasom de Franske Laase ved mindste Fugtighed af Træet strax rustede, og det mindste Vinduerne, der var meget store, slog sig, nyttede Laasene slet intet, og derfor meget bekosteligt hver Aar, at lade reparere, etc.

Den 20. Maj 1757. Rejste Walterstorph og Bording igien for at udsøge Træer i skovene til Tømmer.

Blev Conferentz Raad Basballe nobiliteret og kaldt de Basballe, som hans Søn i Frankrig havde ønsket.

Den 21. Maj 1757. Lagde Island ud af Bommen, om Eftermiddagen gik Docquen Seyl for Bergen, for at hente en Del enroullerede Matroser, at kompletere Escadrens Bemanding ved.

Den 22. Maj 1757. Fik Ordre at lade oplæse for Holmens faste Stok paa Dokken en Ordre i Anledning af, at en Matrosdreng paa Grønland tæt ved Krudttaarnet havde afskudt et Gewæhr, derfor bød, at ingen af Holmens faste Stoks Mandskab maatte hverken selv eller deres Børn skyde noget Gewæhr af eller spøge med Krudt, hverken hos dem selv eller i besynderlighed paa Grønland ved Krudttaarnet.

Den 23. Maj 1757. Kom Flaaden med 47 Favne ege-Barkholter.

Den 24. Maj 1757. Gik Blaae Hejren Seyl. Saluterede Flaget med syv og blev betakket med fem Canon-Skud. Lillienskiold var bleven Kammer-Junker.

Om Eftermiddagen gik Escadren Seyl nordpaa og ankret i Sundet, og var den Gang Officerernes Fordeling til Skibene saaledes:

[Liste] 

Den 25. Maj 1757. Var uden for Øster Port og saa det Lollandske Regiment mønstre for Kongen. Samt Garden til Hest.

Den 26. Maj 1757. Fik Skriftlig Ordre at tage fornødne agtende Mestere og besigtige et Stykke af hamrene paa Bolværket og Forsætningen paa siden imellem Dokkens Indløb og Asiatisk Pakhus, som er morknet og sammes nu befindende saa og hvorledes det paa bedste Maade kan være at i standsætte, under samtlig deres hænder at her paategne og indgive. Indgav at samme var temmelig morknet og raadent, og at samme indtil videre kunne hjælpes paa de værste Steder, som hammeren at laskes et nyt Stykke paa, Pælen at blive bedækket for Enderne for Regn og Fugtighed fra oven af, for at conservere det underste af Pælen, som er i Vand, om det skulle være godt og forsætningne, som med Planker bør forses at Iorden ikke skal forskyde sig, hvilket bedre under reparationen kan observeres og ses, hvor der mest behøves hjælp, mener vi det nogen Tid saledes kan staa hen, da der ved Leylighed en stor Reparation vil være fornøden.

Den 27. Maj 1757. Kom Flaaden med 6 Favne ege-Krumtømmer og 3½ Tylt Ege-Barkholter og Planker.

Den 28. Maj 1757. Gik Escadren Seyl fra Sundet nordpaa og ankrede d. 31. i Flekkerø Havn i Norge.

I Maj fik Capitain Krog den Dom at skulle degraderes til yngste Capitain-Lieutenant og forblive det i et Aar, da han igien skulle have sin Ancinitet og hans Compagni staa efter ham saa længe.

Oprydning ved Dokken

I Maj lod den store mødding, som laa lige for Nedgangen af Dokken tage bort og føre til Christiansholm til Opfyldning, saasom der er den bedste Plads til ForhudningsPlankerne, da de baade kan tilhugges der og er lige for Nedgangen, etc.

De Stumper af Canoner, etc. som laa imellem begge Pakkældrene blev og ført til Christiansholm og der lagt kort Tømmer, som strax skal bruges til Skibet, saa og stod Saug Skiæreren nu der, da det var i Nærværelsen af Skibet, etc. Baglastjernene som laa ved det lille Reserveer blev lagt hos den anden Baglast, da de der laa i Veyen. Dokken blev giort ren overalt paa Pladsen hvor Steenbro var nedenunder og en Del Pramfulde ført til Christiansholm til Opfyldning.

I Maj lærte, hvorledes et Skib var konstrueret indvendig med Spanter, Zitterser, Oplængere, Bundstokke, etc. samt hvorledes Forbindingen var, etc. med Væggerne, Listholter, Biælker, Bugbaand, Slagstømmere, Klædning, etc.

Den 2. Juni 1757. Havde Lieutenant I. Neuspitzer Bryllup med Jomfru Wildskiøt.

Den 2. Juni 1757. Kom Flaaden med 5 Favne Krumtømmer og 58 Favne Barkholter og Planker.

Den 6. Juni 1757. Fik Ordre at lade oplæse for Holmens faste Stoks Mandskab, at ingen i hvem det er og hvor han end bor, maa melde sig angaaende Brudevielse og Barnedaab ved nogen anden Kirke end Holmens, etc. Lod det oplæse samme Dag.

Den 7. Juni 1757. Kom Flaaden med 9 Favne Krumtømmer og 51 Favne Barkholter og Planker.

Den 8. Juni 1757. Paa Friederichsberg, Frue Hornemand.

Den 10. Juni 1757. Blev Obrist Lieutenant Leth adlet eller hans Vaaben forbedret.

Den 11. Juni 1757. Fik Ordre at Commandeur Lützow at forestaa hans Compagni som Cheff og derfor have tre Rigsdaler maanedlig Douceur, samme var 1. Compagni i 4. Division, et. Men derimod overlade Ordinantzen til Fruen.

Den 13. Juni 1757. Kom Flaaden med 19 Favne Krumtømmer, 8 Knæer og 17 Planker og Barkholter.

Den 15. Juni 1757. Var vi alle i Gyldenlund, mødte Leths og Barkmands og spatzerede med, etc.

Den 16. Juni 1757. Besaa ieg de 2de Galejer, som laa ved Gammel Holm, Tønsberg og              , saa Indretningen neden og oven, etc.

Den 17. Juni 1757. Fik Ordre at lade oplæse paa Dokken for Tømmer-Mændene, at ingen hverken de selv eller deres Koner og Børn maa om Søn- og Helligdage gaa uden for stadens Porte førend efter Aften Sang, ja, end ikke nærme sig til den underste Slagbom førend den Tid, etc. oplæst samme Dag.

Den 18. Juni 1757. Kom Flaaden til Dokken fra Nye Holm med 17 Favne Krumtømmer og 45 Favne Planker.

Den 22. Juni 1757. Kom Flaaden med 6 Favne Ege-Barkholter.

Den 25. Juni 1757. Stod Fadder i Holmens Kirke, tillige med Frue Bille, Jomfru Lütken, Capitain Nissen, Lund, etc. Barnet var hjemmedøbt, hed Johan Carl, tilhørede Matros af 4. Divisions 6. Compagni no.   .

Den 28. Juni 1757. Kom Flaaden med 23 Favne Krumtømmer.

I Juni lod føre til Steen Kisten paa Nye Holm den Mængde ballaststen, som laa om styrbords Side paa Skibet, hvor Tømmer-Mændene beqvemt kan staa og Arbeyde med Barkholterne og Klædningen til Skibet om styrbord. Den Mængde Muur-Steen og Tagsten, som laa ved Bagporten blev og ført til Holmen.

I Juni forfattet et Register over Søe Evolutionerne paa 43 Qvart-Sider. Igiennemsaa Landkortene over Globi, Europa og Africa, samt understreget det fornemste.

Den 1. Juli 1757. Stod Fadder i Holmens Kirke til Matros af 4. Divisions 7. Compagni no.   Barn, som blev kaldet Christine. De andre Faddere var Frue Dumreicher, Jomfru Lund, Assessor Lue, etc.

Formiddag Kl. 11½ blev Tømmermand af 7. klasse No.   Christopher slagen ihjel i Skibet i Dokken af et Stykke Tømmer, som faldt ned i Lasten.

Den 5. Juli 1757. Var i Gyldenlund hele Dagen tillige med de andre, etc.

Den 5. Juli 1757. Kom Flaaden med 35 Favne Krumtømmer.

Den 6. Juli 1757. Tog imod 4. Divisions 1. compagnis Bøger og Penge af hr. Commandeur Lützow.

Den 7. Juli 1757. Var paa Mastemagerpladsen, saa i Skuret, hvorledes en Mast sammenlægges og hvor mange Stykker, den bestaar af, tog en aftegning af Enden, etc.

Den 11. Juli 1757. Fik Ordre at annamme efter medfølgende assination 16 Rigsdaler, 8 Skilling og udbetale de Bolteslagere 4 Skilling for hver Dag, der havde Arbeydet paa Dokken i April quartal, udbetalte dem d. 12.

Den 12. Juli 1757. Kom Flaaden med 68 Planker.

Den 15. Juli 1757. Døde Overskibbygmester Thuresen.

Den 16. Juli 1757. Var første Gang paa Proviant Gaarden ved Kostens uddeeling til Holmens faste Stoks Mandskab fra om Morgenen tidlig til Kl. 3 Eftermiddag. Bildhuggermestersvenden var der paa sin Mesters Vegne, som var syg.

Den 16. Juli 1757. Formiddag Kl. 11½  faldt imellem en stærk Platz-Regn og blæst, saa store Hagl som smaa valnødder og slog de fleste Vinduer i tu i Kiøbenhavn, etc, hvilket ingen gamle Folk kunne huske i deres Tid at være sket tilforn. Paa Dokken slog de 54 ruder i tu paa Pavillionen, 48 paa Wenden, 35 paa Vagten, og en Mængde paa Møllen.

Den 19. Juli 1757. Var ieg paa Economie Collegio og saa de Presenter af Guld og Sølv, som skulle foræres storsultanen og overføres med Island og Neptunus tillige med en Haab snedkerarbejde og andet.

Den 19. Juli 1757. Kom Flaaden med en favn Krumtømmer, to Knæer og 62 Planker.

Den 25. Juli 1757. Testerede for hvad Bly, der var gaaet til Gryn Møllens Reparation, som vejede 6 Skippund, etc. Samme Dag kom en China Fahrer førende af Capitain Pheiff, hvorved var no. 11 og 35 af 1. Compagni.

Den 26. Juli 1757. Hos Frue Arenfeldt, kondolerede, da en af hendes Børn var død. Kom Flaaden med 38 stk. Krumtømmer.

Den 30. Juli 1757. Kom en Flaade af 11 Tylter, 3 og 4-Tommers Planker til Forhudningen.

I Juli kvitterede for 140 Rigsdaler, 42 Skilling og udbetalte dem til 1. Compagni. Leverede til Spaanehaven de raadne underste Dæks Biælker, etc. af Wenden, hvad som var befunden godt af den var bleven afsavet og brugtes til kalving, etc. faaet en stor tjæret Presenning til at lægge paa altanen paa Pavillionen, saasom Kalfatringen ikke kan gøres saa vel at jo Vandet løber igiennem Naaderne og fordærver gibslofterne, etc. Hans Erichsen blev Mestersvend i Juli Maaned.

I Juli igiennemsaa og understreget en Del landkorter, nemlig over Asia, America, Portugal og Spanien, Frankrig, England, Tyskland, Italien, Holland, Nederlandene, Rusland, Preussen, Ungarn, Grækenland, Schweitz, etc. Polen.

Den 1. August 1757. Blev begyndt at kalfatere den inderste Klædning fra Kiølen af udenbords. Samme Dag stærk Søndenstrøm.

Den 1. August 1757. Begyndte ieg igien at lære Fransk af monsr. von Aphelen, Mandag, Onsdag og Fredag fra 12 til 1.

Efter i Begyndelsen af Aaret 1756 ved Eqviperingen, da det var meget koldt med skarpe Vinde, som ieg hele Dagen var udsat for, at have faaet ondt i Øynene, eller en slags Svien, Tørren og Brænden i dem, at ieg ofte maatte væde dem i Vand, iagttog ieg, at der nu i Sommer begyndte at svæve nogle smaa sorte Prikker for dem, samt nogle lange krumagtige Streger, ofte og som en fin Røg, etc. Ieg spurgte den gamle Schønheiter derom, som saa nøje paa dem, sagde de var gandske klare, og at ieg ikke skulle agte det, han havde haft det samme for sine Øyne over i 20 Aar; men at ieg ikke maatte klø dem, og iblandt oversmøre Øyenlaagene med halv ungarsk og halv Rosenvand.

Den 2. August 1757. Kom Flaaden med 35 Favne Krumtømmer.

Den 4. August 1757. Begyndte at forhude Skibet med den Egehud, etc. Samme Dag kom Flaaden af 24 stk 6-Tommers Planker til Bredgangen udenbords.

Den 5. August 1757. Kom en Flaade af 4 Tylter Fyrrestøtter til Forstøtning.

Den 6. August 1757. Blev Eskildsen 1. Skibbygger og kom til Nye Holm. Kom en Flaade af 12 Tylter Planker til Forhudningen.

Den 9. August 1757. Var til Geheime-Raad Bernstorffs og saa den tripolitanske Gesandt fik sin Afskeeds Audientz, da Bernstorff imidlertid sad med sin Hat paa, etc.

Den 10. August 1757. Fik Ordre at besigtige Wendens 6 pumper, de 12 jernringe omkring Pomperne, Presenningen over Skansetrappen, indgav Skriftlig d. 12., at fire af Pomperne var gandske gode, men 2de ubrugelige, den ene formedelst Raadenhed og den anden formedelst Skiører, Pompe-Ringene var alle gode, men Presenningen raaden og ubrugelig.

Den 11. August 1757. Kom Flaaden med 32 Favne Krumtømmer.

Den 13. August 1757. Stærk Blæst og havde om Eftermiddagen, da Planker blev krummet ved Ild som Fløy omkring nær kommet Ild i Tømmeret paa Pladsen.

Den 17. August 1757. Fik Ordre at besigtige noget Tømmer, som ved Oldenborgs Reparation var dertil befunden ubrugelig, indgav d. 20. at noget deraf kunne Baadebygger Niels Nielsen emploiere til Rambukke, men Resten i Spaanehaven, etc.

Den 17. August 1757. Kom Flaaden med 23 Favne Krumtømmer.

Den 18. August 1757. Var i Krigsforhør om Formiddagen for Capitain Brøkmand paa Kiøbmagergade, paa en Opløber af 4. Divisions 8. compagnis Vegne, etc. Om Eftermiddagen var Frue von Berger paa Dokken, etc. Doctor, Frue.

Den 19. August 1757. Leveret til Spaanehaven Wendens gamle Barkholter og en Del af Klædningen udenbords til Materialier, etc. samt 13 underste dæksknæer, nogle Bugbaand, Oldenborgs gamle Kran-Biælker, etc. Leveret et Knæ og et Stykke ret Tømmer til Spaanehaven, som til Oldenborgs Reparation var befunden ubrugelig.

Den 20. August 1757. Stærk Platz-Regn, Blæst og Torden, som slog ned i en Galease paa Reden, etc. om Eftermiddagen Frue Arenfeldt og Frue Scht. paa Pavillionen, etc.

Den 24. August 1757. Kom Flaaden med 24 Favne Krumtømmer. Leveret 2 á 3 læs til Spaanehaven af den gamle Klædning, som Frue Arenfeldt og Mester Eskilsen fik efter Holmens chefs Tilladelse, og som blev taxeret af Eqvipage Mesteren for Spaanehaven.

Den 25. August 1757. Om Aftenen en meget stærk Lynild continuerlig med Glimt i Glimt overalt paa Himmelen, som ingen kunne huske saa stærk, Tordenen kunne høres langt borte.

Den 28. August 1757. Spiste til Dumreichers om Middagen.

Den 29. August 1757. Begyndte med 3die Rang Barkholt.

Den 30. August 1757. Kom Flaaden med 90 Stykker EgePlanker.

Den 31. August 1757. Ordre at besigtige 22 Favne Egetræer bestaaende af Barkholter, Tømmer, Planker og Knæ, som ved Wendens Reparation dertil var befunden ubrugelig. Indgav d. 1. September at det til skibes Reparation var ubrugelig og som slet Vrag var at anse, anførte i Margina, hvad Baadebyggeren og Pælebukker Andisen kunne bruge, og hvad til Spaanehaven kunne leveres.

I August annammet 111 Rigsdaler, 76 Skilling paa Zahlkammeret og dermed betalt 1. Compagni.

I August tog Lection i det Franske d. 1. 2. 5. 8. 12. 15. 19. 24. 29. og 31.

Den 2. September 1757. Mønstrede Island og Neptunus.

Den 3. September 1757. Satte Wendens Gallion op om Morgenen tilig ved en Buk.

Den 3. September 1757. Kom Flaaden med 30 Stykker Krumtømmer.

Den 7. September 1757. Var Frue Herbst og Frøkenerne paa Dokken og blev vist om overalt.

Den 8. September 1757. Om Middagen blev Frue Passau, født Materne, tilforn en berømt Aktrice ved det Danske Theater, begraven paa Garnisons Kirkegaard.

Den 8. og 10. September 1757. Fik 24 Stykker 7-Tommer Barkholter.

Den 9. September 1757. Om Morgenen gik Island og Neptunus Seyl nordpaa. Havde maattet opholde sig saa længe, førend Presenterne kunne blive færdig.

Den 10. September 1757. Lapsalvede Skibet udenbords fra 3. Barkholt til hvor Forhudningen skulle slutte og giorde Dokken ren over alt indvendig. TømmerMændene fik Kost.

Den 11. September 1757. Saa feltmarechal Numsen paa Parade-Seng.

Den 13. September 1757. Var de tre Printzer af Hessen Kassel paa Dokken om Aftenen Kl. 7.

Den 15. September 1757. Kom Flaaden med 36 Stykker Krumtømmer.

Den 17. September 1757. Rammede Blokkene ud under Kiølen for at komme til at klinke Bolte under Kiølen, og eftersee om ingen Bolt stod i Blokkene og om ingen falske Huller var giort. Leverede en Pram fuld af 2 á 3 Læs af den gamle Klædning til Spaanehaven, Frue Arenfeldt og Eskilsen fik et Læs deraf og Resten til Materialier. Leverede tillige to af Sløjknæene som var raadne, etc.

Den 19. September 1757. Fik Ordre at besigtige noget Tømmer, som til Wendens Reparation var befunden ubrugelig, etc. Den. 21. indgav, at det som slet Vrag af pælebukkeren og Baadebyggeren kunde employeres. Gehejmeraad Bøyts, Ridder, etc. og hans 2de Sønner paa Dokken for at se den. Om Eftermiddagen var ieg paa Biørns Plads og besaa den tillige med Tranbrænderiet, etc.

Den 20. September 1757. Begyndte at kalfatere Forhudningen fra Kiølen af og naje kransningerne paa Stiksløjfen, etc.

Den 21. September 1757. Om Morgenen saa Numsen blev begraven i Garnisonskirken i Commandanternes Begravelse uden Statz.

Den 22. September 1757. Leverede efter besigtigelse 5 Favne Tømmer til pælebukkeren og Baadebyggeren, af Tømmer som til Wendens Reparation var befunden ubrugelig.

Den 23. September 1757. Saa Tran blive brændt paa Tranbrænderiet af hvalfisk.

Den 24. September 1757. Fik 3½ Tylt 3-Tommer egePlanker til Forhudningen.

Den 27. September 1757. Havde Skibet lukt, baade underste Klædning og Forhudningen.

Den 30. September 1757. Tog Pomperne, Banjerdækket og underste DæksPlanker i Skibet, giorde Dokken og begge Reserverne rene, etc. Hang Taljerne op ved Sløjferne.

I September annammet paa Zahlkammeret 151 Rigsdaler, 94 Skilling og dermed afbetalede 1. Compagni i 4. Division. Leverede foruden ommeldte 22 Favne Egetømmer som var bleven kasseret ved Wendens Reparation, hvoraf Baadebyggeren og pælebukkeren fik, hvad de kunne bruge og Resten i Spaanehaven.

Tog Lection i det Franske d. 2. 7. 9. 12. 14. 19. 21. 23. 26. 28. 30.

Den 1. Oktober 1757. Tog 20 12-pundige Canoner i Lasten til Baglast, 14. andet Dæks Knæer i Skibet, giorde Dokken fri for Støtter, Planker, Trapper, etc. 

Var overværende, da Baadsmands Math af 4. Divisions 5. Compagni no. 4 og Matros af 6. Compagni no. 51 blev eksamineret af Holmens Commission, den første til at være Skibmand og den anden til at være Qvarteer-Mester, Christen Jensen Nyeaar blev antagen til Skibmand, men Matros Peder Hansen Løve ikke til Qvarteer-Mester.

Den 3. Oktober 1757. Indtog endnu i Wenden 5 12-pundige Canoner og alle baglastjernene, som var 600 nye Iern, etc. Saa om Eftermiddagen, de slæbte Vraget af Sydermanland paa Land.

En doksætning

Den 4. Oktober 1757. Tog Varpene, Kabeltovene, Sværtovene, Stykportene, Iernknæene, etc. ind i Skibet. Om Eftermiddagen sprøytede Skibet (med Sprøyte-Pramme som laa med Stiksløjfen) indenbords, for at probere om det var tæt over alt, og vel kalfateret, sværtede det saa vidt det skulle ligge i Vand med sin fulde Baglast. Tog Sætborene af den mellemste Sløyfe, og nayet  brandsvigeren, tog baglastjernene af dem, og de gamle pølsetove op for Sløyferne, etc.

Den 5. Oktober 1757. Tog stiksløjferne, Stokkene, og den mellemste Sløyfe bort med den nye dunkraft, tog først løverne og støtten bort, dernæst stiksløjfen i 3 Stykker etc. Lapsalvede Skibet udenbords til sværtingen, bar en Rad støtter op af Docquen og lod dem blive liggende, fortøyede dem, bragte 2de Varp ud, et paa hver Side, som blev giort fast i de forreste Porte og nayet til en Port i Midten, langs med siden af Skibet og til de agterste spil, hvorved Skibet kunne vindes lige ud af hullet. Bragte 4 Varp ud, 2de af de forreste Porte og 2 af de agterste, og fast til støtterne som Skibet skulle ligge for naar Vandet løb i Docquen. Om Eftermiddagen Kl. 5 lod Vandet løbe i Docquen, aabnede 2de af lemmene, og løb i 3 quarter saa fuld at Skibet effen flød og laa agter 14 Fod   Tommer, for    F.   T.   Halede støtterne paa Land som der var giort sejsinger fast paa Enderne af, kimmingsstøtterne var boret igiennem og trukken Touge igiennem Hullerne, og blev halvt sammen etc.

Commandeur Dumreicher var i Eftermiddag Kl. 4 kommen fra Helsingøer, hvis Sag det egentlig var at lade Vandet løbe i Docquen, og stille Skibet paa Klodsene etc. Havde derfor Ordre fra Holmens Cheff, at bie med at lade Vandet løbe i Docquen, for om han i Dag skulle komme, men hvis ikke da i Morgen tidlig at lade Vandet løbe ind, og hale dette Skib ud, det andet ind, og lade Docquen pumpe læns etc.

I Eftermiddag var en Mængde fremmede, Fruentimmer og andre for at se Vandet løb i Docquen.

Den 6. Oktober 1757. Lod om Morgenen Resten af Vandet løbe i Docquen, saa det var lige høyt ude og inde, lettede den inderste Sløyfe etc. havde et Agtertov om spillet ved Brabenkens Hus paa Gl. Holm, vandt Skibet ud, giorde de 3 Kabeltove løs, de 2 Agterste da Agterskibet kom ved Viseren og det for om styrbord strax, brugte det om bagbord til at fire og slappe i, lod det svaje om for den synden Strøm, med for Enden ud af Nye Holm til, og halede det paa siden af Oldenborg, op ved Kranen, til det andet Skib var kommet ind, etc. Gik saa ombord paa Orlog-Skibet Fyn paa 50 Canoner, som igien skulle indhales i Docquen for at faa Hovet Reparation. Fyn laa uden for det lange Hus paa Gl. Holm, hvor Brabenksmaterialierne forvares. Havde sit ene Fortoug i Asiatisk Compagnies Plads, og det andet i Docquen som blev vundet ind paa, havde et Agtertov ved slæbestedet hvor den laa, for tillige med det forreste at stoppe imod den sønden Strøm, da Forenden kom til Docquens Indløb bragte ligesaadanne Touge, et paa hver Side langs med siden, nayet til Skibet i Midten, og ind af de agterste Porte som paa Docquen blev kastet til spils, og vandt dermed Skibet ind. Havde et Varp forud fast i beddingen paa Docquen, og tillige halede ind i, fortøyede saa Skibet, med 4 Touge med Tallier paa Enderne for at stille Skibet lige paa Klodserne efter Linierne, giorde Falsingerne til Sløyferne rene med Spandene, satte Sløyferne, Stokkene, Pølserne for, etc. Begyndte at forstøtte Skibet aaben om, etc.

Den 7. Oktober 1757. Pumpede med 492 Mand fra om Morgenen Kl. 5½, og havde de 4½ Fod Vand tilbage. Deelede Folkene ud om Morgenen tidlig til Pomperne til hver af de Pomper i det store reserveer 14 Mand, til de i det lille Reserveer 10 Mand. Der var 2de Skifter hvoraf det ene pumpede ½ Time mens det andet pumpede ½ Time etc. spiste om Middagen og Aftenen til Dumreichers, etc. Fr. Aft. Nissen, Quadr. etc.

Den 8. Oktober 1757. Pumpede fra om Morgenen Kl. 6 til om Middagen Kl. 12½ og fik læns, skrabede Skibet ved de smaa floder alt som Vandet holdt, satte Kimmingsstøtterne om Eftermiddagen, etc. Folkene fik hver Dag Brød, Brændeviin og Øll paa Docquen, etc. Lieutenant Wenninghausen var commanderet til at have Opsigt med Folkene og dæmpe Klammerier, som sædvanlig ellers 2de Officerer blev commanderet til. Folkene havde forsøgt at pumpe Docquen læns i 3 Dage, profiterede da 1½ Dag.

Den 10. Oktober 1757. Giorde Dokken ren, skiød Svær Touge, Kabel Touge, etc. af Skibet i reserveret, tog Krandsingerne af Sløyferne og satte setbommen paa, forstøttede Skibet videre, giorde Slæbested for at tage Canonerne ud ved om styrbord.

Den 10. Oktober 1757. Fr. Ks. Dr. Børn.

Den 11. Oktober 1757. Tog 12 24-pundige Canoner af Lasten med 56 Mand og lagde om styrbords siden paa Skibet, en med Godset frem og en anden med Mundingen, for at spare Rum, og laa de om styrbord mere af Veyen paa en Plads som dog ikke kunne bruges, da der ved blev profiteret en Del Plads om bagbord i Nærværelsen af Skibet, etc. Kilet Forhudningen af, dog ikkuns til Vandet, for at Skibet i Faldet det blev kasseret kunne flyde ud.

Den 12. Oktober 1757. Tog de andre 12 24-pundige Canoner af Skibet med 57  Mand, etc. Afbetalede 1. Compagni for Oktober og November Maaneder til Husleye, etc. Havde annammet Avancen paa Zahlkammeret 140 Rigsdaler, 78 Skilling for Oktober Maaned.

Den 13. Oktober 1757. Giorde rent overalt indenbords, bragte en Del Materialier af Skibet, som smaa luvnere, Iernknæerne, C. fisken, Styk-Gier, spillene, etc. pumperedskabet i Reserverne blev optaget for ey at staa og raadne, undtagen i en pumpe i hvert riserveer, foruden den daglige pumpe for om stærk Regn eller saadant skulle arrivere, at have nogle Pumper klar.

Testerede for hvad TømmerMænd, Borere, Daglønnere som havde Arbeydet paa Dokken i Middagsstundene og Helligdage, som de fik Timepenge for.

Den 15. Oktober 1757. Fik Ordre at annamme 33 Rigsdaler, 64 Skilling efter medfølgende Assignation og udbetalte de Bolteslagere 4 Skilling for hver Dag, som i Juli quartal efter listen havde Arbeydet paa Dokken, udbetalte dem d. 17.

Testerede for, hvad Brød, Brændeviin og Øll, som de 510 Mand havde faaet de 2de Dage, de pumpede.

Om Formiddagen var Geheime-Raad og Amtmand i Holsten, von Holstein paa Dokken tillige med hans Søn og Geheime-Raad Carl Holsteins Søn for at bese den, saa Modellen til Dokken paa Pavillionen. Gik derfra til den nye tyske Kirke paa Christianshavn med ham for at bese den.

Den 17. Oktober 1757. Tog Pomperne af Skibet og lagde i Søen, imellem Stiksløjfen og den mellemste Sløyfe, slog Kamrene ned, kilede DæksPlankerne og Banjerdækket op, lagde DæksPlankerne paa Canonerne med Smakbuerne over i Banjerdækket under Brandstigeskuret, etc.

Den 18. 19. og 20. Oktober 1757. Tog Apteringen af Lasten og lagde paa det gamle slupskurloft paa Gammel Holm.

Beskrivelse af den kombinerede dansk-Svenske Escadre 1757

Den 20. Oktober 1757. Kom den Danske Escadre igien paa Kiøbenhavns Red og havde været conjungeret med den Kongelige Svenske Escadre commanderet af Schoutbynacht Lagerbielke. Conjungationen skete i Nordsøen d. 19. September under Næsset. Paa samme Reyse havde Torden slaget ned d. 28. Juni i Flekkerø Havn i Orlog-Skibet Nellebladet om Morgenen Kl. 5 med stiv Kuling og Regn af ONO, et tordenslag havde kort tilforn slaget ned i et bjerg imellem Christianshavn og Flekkerø af hvilket det spaltede store Stykker fjeld, det andet tordenslag slog ned med et overmaade stærkt Knald og Lynild i knappen af Nellebladets foretrommestok, som blev slagen i mange smaa Stykker og siden fundet paa Landet, spaltede forstangen fra afsætningen af, helt ned til slutgattet, slog tvende fliser af fokkemasten og en flis af Klyver-Bommen, spaltede Bougsprydet helt igiennem, saavel ind under Vullingen som opefter og noget udenfor Vullingen slog det tværtover i mange Stykker, slog dissuden en Del blokværk i Stykker og beskadiget noget løbende Reedskab og galionsfælingen om bagbord tillige med en støtbjælke i galionen, etc. En Mand som stod midtskibs i Kulen ramte en tordenstraale, igiennem hans Klæder saas et hul som om det var stukken med en stor Naal, men paa Kroppen var et hul saa stort som en otte-Skilling, en anden Mand sad for under Bakken, som paa det ene laar fik et hul saa stort som en 10-Skilling, etc. Det afbrudte Stykke af Bougsprydet faldt siden ved Stænger og raaers strygning ind til Skibet og forknuste galionen. I Toppen af forstangen befandtes tre Huller ligesom tre svære Hagl deri paa skiøns kune være indskudt. Den 2. Juli blev efter Ordre fra Flaget i hele Escadren holdt taksigelse, at Escadren var bleven befriet fra Ulykke, som ved tordenen den 19. Juni let kunne have sket. Den 31. Juli var Escadren gaaet til søes fra Flekkerø og holdt det mest krydsende under Næsset til d. 13. August, da den kom ind igien. Krydsede siden igien i Nordsøen, hvor Flagskibet, Seyeren og Hvide Ørn d. 29. August i haardt Veyr fik Skade paa skægget, saa galionen havde begivet sig og maatte derfor løbe ind i Rimers Vigen for at blive repareret. Sælland var af samme Aarsag duvet op for Hammersund, de andre af Escadre skulle imens holde det krydsende osten for Næsset, etc. d. 26. August prajede den Svenske Escadre Nellebladet og sagde, de havde krydset paa Rømeling i fem Dage, for at lægge sig under hans Commando, men da de ey vidste, hvor han var, løb de siden ind i Flekkerø. Den 16. September kom Hvide Ørn fra Flekkerø med Breve til Flaget og berettede Flaget den Svenske Escadre laa i Flekkerø og ventede den Danske Escadre skulle komme derind for at conjungere sig med dem. Hvide Ørn blev sendt til dem igien og sagt, vores Escadre ventede dem til sig i Søen for at conjungeres med dem. Den 19. Formiddag Kl. 8 kom den Svenske Escadre til den Danske og conjungerede sig med dem, saluterede vores Flag med otte og blev betakket med 9 Canon-Skud, gik agter om vores Flag og braste op i Læe af det, etc.

Den Svenske escadres Skibe og Officerer var som følgende: [to siders Liste over Skibe og Officerer].

De Danske Ord og Feltgeschrey imens den Kongelige Danske og Svenske Escadre var conjungerede sammen var fra d. 29. September til d. 14. Oktober 1757 som følger:

Svenske, Escadre, omfavnes, kiærlig, imellem, norske, stenede, klipper, forenede, magters, langvarig, fred, bestandig, Venskab, fortrolig, omgang, begge, kroners, uryggelig, velstand, handels, opkomst, undersaatters, floer, Sverrigs, glæde, Dannemarks, Haab, tiltage, forfremmes, ønskes, oprigtig.

Den 24. Oktober 1757. Stod ieg Fadder i Holmens Kirke til divisionsskriver Møllers Søn, navnlig Jeppe, de andre var Frue Lützow, Frøken Lützow, Commandeur Carl, Capitain Meier.

Den 27. Oktober 1757. Var Konstruktions-Commissionen paa Dokken for at besigtige Orlog-Skibet Fyen og holdt for, den skulle have Hovet Reparation.

Den 27. Oktober 1757. Kom Flaaden med 28 Favne Krumtømmer.

Den 29. Oktober 1757. Stod Fadder i Holmens Kirke til et Matrosbarn som blev kaldet Diderich, Frue Dumreicher, etc. Commandeur-Capitain Dumreicher.

Den 29. Oktober 1757. Halede Nellebladet ind af Bommen, som Capitain-Lieutenant Arenfeldt var paa. Halede Orlog-Skibet Kiøbenhavn paa 70 Canoner ud af Bommen for at besejles tillige med Juliana Maria.

Den 30. Oktober 1757. Var Oldenborg klar til at forhale til Nye Holm d. 5. November forhalede den, og Wenden, som laa under Kranen lagde sig igien paa dens Plads.

Afgang fra Tieneste i Dokken

Den 31. Oktober 1757. Fik ieg igien Skriftlig Ordre af Collegio, at da Capitain-Lieutenant Arenfeldt nu var igien hjemkommen, da igien at afgaa fra Dokken og overlevere ham alting. Testerede Major Hendrichsens Regning om reparationen paa Gryn Møllen med Udspekning og Hvidtning, etc.

Optegnet adskilligt Dokken angaaende, saa og om Wendens Reparation paa 107 forskaarne Qvart-Sider i August, September og Oktober.

Testerede, hvad boltslagerne i Juli quartal havde arbejdte paa Dokken, etc.

Den 2. November 1757. Overleverede Capitain-Lieutenant Arenfeldt efter Ordre alting paa Dokken.

Den 3. November 1757. Meldte ieg mig igien til Tieneste paa Admiralitetet.

Den 4. November 1757. Spiste hos Capitain-Lieutenant Arenfeldt paa Dokken. Fik Ordre at overlevere 1. Compagni i 4. Division til Capitain-Lieutenant Krieger, der nu var hjemkommen og stod derved som ældst Officer.

Den 6. November 1757. Havde Vagt paa Bommen, Nissen i Hovedvagten, Ordet Zelle, spiste hos Nissen, løste Venninghausen af.

Den 7. November 1757. Overleverede ommeldte Compagni.

Den 9. November 1757. Cumuniserede i Holmens Kirke.

Den 14. November 1757. Havde første Gang Vagt i Gammel Holms Hovedvagt. Ordet Mainz. En delinkvent blev afhentet fra Slutteriet, som havde dræbt en, og hørte under Holmen, samme blev sluttet i Iern med springer paa, etc. Havde ellers 41 Arrestanter ved Vagten, deraf 15 i Iern med ommeldte som sad paa Livet, og 26 foruden Iern, runderede om Aftenen, etc. Løste A. Bille af.

Den 15. November 1757. Var paa Prøve Conserten i Raadhusstræde.

Den 19. November 1757. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Paris.

Den 24. November 1757. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Wiiborg.

Den 29. November 1757. Vagt paa Gammel Holm. Ordet Breslau.

Den 30. November 1757. Udsøgte Søe Officererne sig takkede Guldgaloner til Vesten og stadsmunderingen, men som blev kasserede af Kongen, som syntes de ikke var smukke, og at det for det første kunne forblive ved de gamle til videre.

Den 30. November 1757. Blev ieg commanderet til at sidde i Stokhuscommissionen i December Maaned.

I November tog Lection i det Franske d. 16. 18. 21. 23. 25. 28. 30.

Den 2. December 1757. Sad ieg første Gang i Stokhuscommissionen som holdtes i Stokhuset. Capitain Jensen af Land Etaten var Preses deri, Assessorerne var borgercapitain Mathias Pedersen, som efter Ordre og gammel coutume sad paa høire Side af Preses, landOfficererne var Premier-Lieutenant Stahlman af Livregimentet, Schrøder, Hansen af det Falsterske Regiment, Second-Lieutenant Holck af Grenader Choret, Premier-Lieutenant von der Bæhr, Second-Lieutenant Berner af Fod Guarden, Stykjunker Weller, Second-Lieutenant Lode af Printz Friderichs Regiment, Secretair Mecklenborg var Auditeur og førte Protocollen, monsr. Dreyer som hans Fuldmægtig, etc.

Den 7. December 1757. Paa Comoedie da de opførte Nanine eller den Retsindige Mand, Intermez. La Serva Patrona og en Soldaterballet med et teatralsk Feltslag.

Den 9. December 1757. Kom Kiøbenhavn og Dronning Juliana Maria paa Reden igien fra Beseylingen.

Den 10. December 1757. Saa Orlog-Skibet Dannemark paa 70 Canoner og Ebenetzer paa 50 Canoner løbe af Stabelen, Kongen var der, og Herbst blev Commandeur samme Dag.

Den 24. December 1757. Blev Parolen udgivet hos Torbiørnsen, da Commandeur Capitain Carl havde i Sommer forestaaet den.

I December tog Lection i det Franske d. 7. 13. 15. 17. 20. 22. 24. 28. 30.

Del denne side