Historisk viden

Anno 1753

Den 1. Januar 1753. Var ieg i Port St. Marie.

Den 6. Januar 1753. Var atter i P. Marie.

Den 9. Januar 1753. Gik en spansk Orlogsmand Seyl.

Den 10. Januar 1753. Eftermiddag Kl. 3 kom en spansk Orlogsmand ind. Blev fortalt at en Tyrkisk Cherbekker skulle i disse Dage have været ved St. Sebastians Castel etc.

Den 12. Januar 1753. Ved Solens opgang skiød en svensker her laa paa Reden nye Aar ind, efter gammel Tid .

Den 12. Januar 1753. Eftersaa delingerne i nogle abessiner, befandtes 22, og 16 kærner etc.

Den 15. Januar 1753. Var hele Dagen i Port St. Marie, var i Biliaer Huset og drak Pons. Magdalene Rico.

Den 18. Januar 1753. Eftermiddag Kl. 4 kom en spanier ind som havde mistet sine Stænger.

Den 24. Januar 1753. Formiddag Kl. 7 gik en hollandsk Orlogsmand til Søes.

Den 30. Januar 1753. Var i Port St. Marie, udskrev et Epitaphium i Malteserkirken.

I Januar var salig Ulrichsdals Auction, kiøbte et lidet Spejl, etc.

Den 3. Februar 1753. Var i Port St. Marie.

Den 10. Februar 1753. Eftermiddag Kl. 4 kom en spansk Orlogsmand paa 60 Canoner ind.

Den 17. Februar 1753. Eftermiddag Kl. 6 kom en Engelsk Orlogs-Fregat ind, og en Spanier som havde forlist sin Bougspryd og Forstang, hvilken af Fregatten var gelejdet herind, etc.

Den 17. Februar 1753. Blev oplæst i Cadiz og Port Marie om Karnaval som skulle begynde d.    Februar og vedvare til Aske-Onsdag.

Den 18. Februar 1753. Formiddag Kl. 11 kom en Fransk Fregat ind som havde mistet sin Forstang.

Den 21. Februar 1753. Var i Port Marie.

Den 23. Februar 1753. Kom Barkassen ombord med Premier-Lieutenant Krieger og Frisch fra Port Marie som var reyst over Land fra Kiøbenhavn af, og havde haft Tilladelse at opholde sig nogle Dage i Paris og de fornemste Steder, de skulle igiennem.

Den 25. Februar 1753. Eftermiddag Kl. 3 gik en Engelsk Orlogs-Fregat til Søes.

Den 28. Februar 1753. Formiddag Kl. 8 kom en spanier ind som saluterede med 9 Canon-Skud, og blev af os betakket med 5 do.

Kl. 3½ Eftermiddag kom en svensk China Fahrer ind som saluterede os med 8 Canon-Skud, og blev betakket med 5 do.

Den 1. Marts 1753. Var i Port Marie.

Den 2. Marts 1753. Kl. 4 Eftermiddag flyttede Premier-Lieutenant Günthelberg her ombord igien, saa som Premier-Lieutenant Krieger igien havde antaget sin Post paa Docquen – og C. Frisch her ombord.

 

*Svar, om Soelberg tager i Land.

---

Jo, Soelberg vist i Dag vil ind til Cadiz Tage
Det gamle Kiendetegn io ikke kan bedrage,
At Dagen føren han sig agter ind i Land
Af sine Penge da det Groue skraber han.

 

Den 3. Marts 1753. fik Levanten om Morgenen tidlig som continuerede til d 11te med B.h.L M.h.L og stærk Storm.

Den 4. Marts 1753. Som var Fastelavns Søndag cumuniserede ieg ombord paa Fregatten Christiansborg, hos hr. Gros Skibspræst paa Falster, tillige med en Del af de andre Officerer og Cadetter, havde d. 3. været til Skrifte.

Den 9. Marts 1753. Kom en svensk Orlogs-Fregat ind.

Kl. 5 Eftermiddag kom en Engelsk Orlogs-Fregat ind.

Den 11. Marts 1753. Flyttede landlieutenant Terkelsen her ombord fra Docquen, for her at have Commando ombord over Soldatesquen og have Vagt, etc.

Samme Dag gik en Engelsk Orlogs-Fregat til Søes.

Den 15. Marts 1753. Formiddag Kl. 10 kom en seyler ind uden Flag, som havde mistet sin Mesansmast og Storstang.

 

På Togt med CHRISTIANSBORG – digt om en skibslæge

Om Ober Mester Leitners største Kunst:

--

En amputation at kunne vel forrette
Paa 5 minuters Tid, og af et Ben at sette
Det man med billighed, jo kalde kan en Kunst
Som Leitner ikke har hos Labis lært omsonst
En Sygdom som er slem at kunne vel curere
Er noget som man vel endnu kan kalde mere
Dog Leitners største Kunst det ingenlunde er
Man vel kan nævne den som endnu prisen bær
En Kunst ham fødselen har dannet til at kunne
En Kunst hvori han sig og over alle stunde
En Kunst hvori han ey er langsom eller sen
Det er at kunne gaa perfekt paa krumme Ben.

 

Den 16. Marts 1753. Var ieg 2de Gange i Port St. Marie.

Den 17. Marts 1753. Flagede Irisk-Mændene her laa paa Reden og skiød, etc.

Eftermiddag Kl. 2 kom et spansk Orlog-Skib ind.

Den 18. Marts 1753. Eftermiddag Kl. 2 kom en Engelsk Orlogsbrig ind som saluterede med 5 Canon-Skud, hvilken Salut vi tog op, og betakkede ham igien med 5 do., en anden Engelsk Orlogsbrig liggende her i Bayen, takkede efter os ogsaa med 5 Canon-Skud. Kl. 7 sendte den Engelske Brig en Officer her ombord og sagde vi havde taget Feyl, idet vi havde taget hans dalut op, da det var hans kammerat han havde saluteret, etc.

Svarede ham at vi efter al Rimelighed ikke kunne andet end tage hans Salut op.

Den 19. Marts 1753. Krængede Skibet over paa begge Sider og lutrede det.

Den 24. Marts 1753. Formiddag Kl. 10 blev Præsten hr. Gros hentet her ombord for at berette Premier-Lieutenant C. Günthelberg som var dødsyg siden d. 18de af en hidsig Sygdom.

Den 26. Marts 1753. Eftermiddag Kl. 5½ døde Premier-Lieutenant Claus Günthelberg af ommeldte Sygdom, da der paa Slutningen de hvide frisker var tilslagne.

Den 27. Marts 1753. Var ieg 2de Gange i Port St. Marie.

Den 27. Marts 1753. Formiddag Kl. 10 gik en svensk China Fahrer til Søes som saluterede med 12 Canon-Skud blev igien af os betakket med 5 do, og af engelskmanden med 5 do. Kl. 11 gik den anden Svenske China Fahrer til Søes som ligeledes saluterede med 12 Canon-Skud, og ligeledes som tilforn af os begge blev betakket.

Den 28. Marts 1753. Formiddag Kl. 8 blev den afdøde Premier-Lieutenant Günthelberg ført i Land for at begraves, hen imod den søndre Huk af Cadiz til Portalen, da Liiget blev ført fra Borde, blev Flaget strøget paa ½ Stang, skudt 5½ m skudt af Canoner, og 3 salver af Musqvetterie. Cheferne og en Del af Officererne fulgte ham til Iorden, og 8 Under-Officerer bar ham, etc.

Den 29. Marts 1753 Gik en Engelsk Orlogsbrig til Søes.

Den 31. Marts 1753. Om Middagen Kl. 12 skiød vi 27 Canon-Skud, og Falster og Docquen hver 15, saaledes at da det 3die Skud hos os gik, begyndte de og fyrede de da saaledes over lang, at vi ikke havde mere end 3 Skud tilovers da deres havde Ende, saasom det var Kongens Fødselsdag. Kl. 1 Eftermiddag kom den Danske Consul Kloppenberg ombord, Kl. 5 tog han fra Borde igien og blev saluteret med 7 Canon-Skud.

Kl. 6 kom Neptunus ind. Han saluterede os med 9 Canon-Skud, og blev betakket med 3 do.

Den 3. April 1753. Var ombord om Morgenen tidlig paa Docquen tillige med de andre Cadetter for at se at dens fokkemast som var raaden blev udtaget ved en buk.

Den 4. April 1753. Var Auction paa salig Lieutenant Günthelbergs Tøy.

Den 8. April 1753. Kom en Engelsk Orlogs-Fregat ind.

Den 14. April 1753. Eftermiddag Kl. 6 ¼ kom det Danske Defension-Skib Friderich & Lovise ind, som førte Vimpel og Kongeflag, commanderet af Capitain-Lieutenant Fischer, det saluterede os med 9 Canon-Skud, og blev igien af os betakket med 9 do. Samme medbragte Proviant til os alle sammen.

Den 17. April 1753. Eftermiddag Kl. 6 gik en Engelsk Orlogs-Fregat til Søes.

Den 18. April 1753. Eftermiddag Kl. 4 flyttede Monsr. Areboe som var kommen fra Kiøbenhavn med Friderich & Lovise her ombord, og med os tage til Marocco for at være Consul i Saphia og St. Crutz.

Den 19. April 1753. Tog ieg til Cadiz Skiær-Torsdag, og saae hvorledes de gik paa Gaderne og piskede dem til Preitmese, saa Ryggen var gandske blodig, nogle gik med store Lænker omkring Beenene, og slæbede langs ad Gaderne, etc.

Den 20. April 1753. Saa tre store processioner, for hvilke alle Folk faldt ned paa Knæ for, hvoraf den ene var særdeles talrig og prægtig, og om Aftenen havde over 600 fakler med sig foruden en Mængde lys.

Saa Barabas staaende i en lænke uden for Arresthuset og tigge til de Fattige disse Dage, fra tidlig om Morgenen til ud paa Natten til et slags poenitense da han havde slaget 3 a 4 Mennesker ihjel, skulle saa som sædvanlig til Høytiid en gives fri – havde paa Slutningen tigget sig saa hæs, at ingen kunne forstaa ham mere, etc.

Den 21. April 1753. Saa 9 Tyrkiske Officerer som sad fangen paa St. Sebastians Castel, og var taget paa en Tyrkisk Fregat af 2 Spanske Orlog-Skibe. Chefen af Fregatten var Mahmet Cherif, og bad os da vi gik at hilse Sultan Friderich, etc.

Den 22. April 1753. Saa hvorledes de i de fleste Gader havde ophængt et Postyr, som skulle forestille Judas, hvilken de Skud ned og slæbede slangs ad Gaden etc Havde og set hvorledes Forhænget i Kirken ...

Den 20.  April 1753. Revnede, etc. saa og samme Dag Guld- og Sølvtaarnet i St. Crux Kirken, etc. Tog ombord d. 22. og havde alle disse Dage logeret i Sevilla, eller det Franske Hus, og der var bleven bekendt med den Spanske Marqui Don Pedro de Galvez, der gav mig sin adresse.

Den 22. April 1753. Udskrev en spansk Inscription ved Støtten paa Almeden, etc. Saa Ulrichsdals Navn der.

Den 25. April 1753. Formiddag slog Escadren sine Seyl under, som havde været fraslaget imens vi havde ligget her. Formiddag Kl. 6 gik det Spanske Orlog-Skib Seyl.

Den 25. April 1753. Tog til Port Marie med en spansk Bark, gik til de 2 smaa Casteller, det ene er der 4 Canoner paa men Plads til 9, gik og til det store som kaldes St. Cathrine, som der er 20 Canoner paa, i Rundingen i Midten Plads til 7 etc. Blev i Port Marie om Natten, om Morgenen d. 26. tog ombord igien med Barken og havde faaet 45 Vandfade fyldt.

Den 30. April 1753. Fik Levanten som continuerede til d. 5. Maj med L.S, M.S, U.S. Kuling og Storm.

Den 2. Maj 1753. Eftermiddag Kl. 6 Friderich & Lovise 10 Matroser og Cadetterne N. Frantzen og C. Neuspitzer fra os.

Den 3. Maj 1753. Formiddag Kl. 6 giorde vi Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord, som hver fik en ny Signalbog med sig. Kl. 4 Eftermiddag saa vi at den Kongelige Danske Orlogs-Fregat Blaa Hejren ankrede her uden for Bayen.

Den 15. Maj 1753. Formiddag Kl. 11½ ankrede Blaa Hejren paa [tomt] Canoner her paa Bayen, den havde været i Tunis og Tripoli med Presenger til Dejerne, den commanderedes af Capitain-Lieutenant C.F. Fontenay. Lieutenant Ramshardt var Næst-Commanderende. Cadetternes Navne var Hohlenberg og Povisch. Da den kom os paa siden lod han sine Folk entre op i Vandterne, og raabe 3 Gange hurra, vi lod igien vores gaa op, og takke med 3 do. Han skulle conjungere sig med os – saavel som koffardiskibet Neptunus og Friderich & Lovise.

På Togt med CHRISTIANSBORG - Saphia

Den 9. Maj 1753. Formiddag Kl. 5 lettede vi med Escadren, og gik Seyl fra Cadiz Bay, og agtede os til Saphia, Kl. 6. Pejling St. Sebastians Castel i SSW½ Miil og Rotta i MMW1 ml, Kl. 9 Cadix i NOtO  ¼ N 5 Miil. Kl. 6 Eftermiddag ladte alle Canonerne med Skarp.

Den 11. Maj 1753. Eftermiddag Kl. ½1 fik Land af Barbariske Kysten at se, Kl. 4 Pejling Cab Blanco i SOtO 4½ Miil, og Kl. 6½ Cab Cantin i SWtS ½ Sydl. 3½ Miil.

Den 11. Maj 1753. Leverede ieg Lieutenant P. Günthelberg et Gratulations-Vers, som ieg havde forfærdiget til hans Geburtzdag som var i Dag, paa 4 Stroffer Alexandrinske Vers, efter at han Aaret tilforn d. 13. August havde givet mig et etc paa 5 Strofer samme slags Vers.

Den 12. Maj 1753. Formiddag Kl. 10 peylede Saphia Nordlige Huk i StO 2 Miil samme Tid  hejste Commando uden tillige ved Flag og Giøs, Stander paa Toppen, hvilket han havde Ordre til at giøre i sigte af Cab Cantin.

Kl. 1 Eftermiddag ankrede vi med hele Escadren paa Saphia Bay. Blev saluteret af en Engelskmand med 7 Canon-Skud, som blev betakket med 3do. Noget efter af en Franskmand med 3 som blev betakket med 1 do, hejsede hvidt Flag fra Fortoppen, til fredstegn, og peylede Saphia Nordlige Huk i NtO½Ø 1 Miil, og Saphia i Øster ½ Sydl. 1 ¼ Miil og Synder L i SSW½ Westlig 3 Miil.  Kl. 5 blev 

Parolen udgivet her ombord, da der var giort Signal for en Officer fra hvert Skib at komme ombord for at hente den, og deri befalet at til videre skulle har paa Bayen om Nætterne roes runde og 2de Patrol, første Patrol roede fra Vagt-Skud Kl. 9 til Kl. 12, og 2den fra Kl. 12 til Vagt-Skud Kl. 3 om Morgenen.  Her fra Skibet blev roet Patrol i Nat.

Den 13. Maj 1753. Eftermiddag Kl. 5 førte vi et Varp-Anker agterlig ud, for at probere at hale Skibet paa Dynningen, for at undgaa den continuerlige Slingring, men som ikke giorde synderlig Nytte efterdi det stedse gik med.

Den 19. Maj 1753. Formiddag Kl. 10 kom Monsr. Sundbel her ombord fra Land af.

Den 20. Maj 1753. Kl. 3 Eftermiddag flyttede Monsr. Brøynd her ombord med sit Tøy fra Blaa Hejren, han var Lods i Archipilligo, var kommen til Blaa Hejren i Livorno, og ville med den gaaet til Dannemark, men som han foruden de fleeste europæiske Sprog ogsaa talede vel Arabisk agtede Commandeur Lützow at benytte sig af ham som Dolmester ved de Marokkanske Affairer.

Den 21. Maj 1753. Peylede Solen i nedgaaende 49 gr. 30 m. Westen fra Norden, og derved befandt Missvisningen at være 16gr. 16 m. Nord Westring.

Den 26. Maj 1753. Formiddag Kl. 8½ kom hr. Rej og Sundbel ombord fra Land af, som blev af os saluteret med 9 Canon-Skud saasom Rej var sendt fra Printzen som Ambassadeur at handle om vores Affaire, samme Rej var ellers en Fransk Kiøbmand som i Frankeriig havde spilt banquerot og flygtet hertil, men var her en stor favorit af Printzen.

Kl. 4 Eftermiddag for de igien fra Borde, og blev da atter skudt 9 Canon-Skud.

Den 27. Maj 1753 Formiddag Kl. 9 kom Sundbel ombord i et Tyrkisk Fahrtøy og fik 15 læster, og 10 Fierdinger i Land med sig til Printzen.

Den 28. Maj 1753. Formiddag Kl. 7 kom Sundblerne ombord med Tyrkiske barquer og fik 15 kasser, 3 Fade og 5 pakker i Land med sig som Presentgods, saavel som forrige til Printzen.

Den 29. Maj 1753. Formiddag Kl. 6 kom nogle Tyrkiske barquer til Borde og fik 52 Tønder Krudt, 200 12-pundige Kugler, 300 6-pundige, og 300 4-pundige Kugler til Printzen.

Den 30. Maj 1753. Formiddag Kl. 11 kom et morisk Fahrtøy ombord og fik 20 Kugler af 8-pundigere. Kl. 4 Eftermiddag lettede Anker og varpede os 3 Cabel-Længder Wester ud. Ankrede saa og peylede den Nordlige Huk af Saphia i NNO ¼ Østl. Miil og Saphia Bye i Øster ½ Sydlig Miil.

Den 3. Juni 1753. Formiddag Kl. 11½ kom hr. Rej, Sundbel og Premier-Lieutenant Kaas ombord, hvilken sidste var en af de Fangne i Land.

Kl. ½1 Eftermiddag giorde vi Signal med et Kongeflag fra Kryds-Toppen og et Canon-Skud, for dem i Land, og da for vores Chalup samt den Tyrkiske Bark med monsr. Sundbel fra Borde i Land med en Del  poser samt Kister med Penge i.

Kl 2½ saluterede Fæstningen Saphia vores Ambassadeur Oberste Longeville med 3 Canon-Skud da han for derfra.

Kl. 3 kom vores Chalup og 2de Tyrkiske barker ombord med alle vores Folk som nu havde været fanget der i Landet i 2 Aar. Dog fattedes Undermesteren Kringel (som var reyst op i Landet) saa og de 2de jøder. I den ene Bark hvilken med et hvidt Flag var distinveret, var Oberste Longeville, det hvide Flag stod i Midten af Barken, da han kom til Borde blev han af os som Kongelig Ambassadeur saluteret med 15 Canon-Skud, og af hver af de andre med 9 do., derpaa hørtes 24 Skud svære Canon-Skud fra Saphia. Samme Tid  kom alle Chefferne her ombord for at gratulere Ambassadeurens Ankomst.

På Togt med CHRISTIANSBORG – FALSTERS katastrofe

Kl. 4½ saa vi en stærk røg stige op fra Fregatten Falster og hørte en Haab Allarm der ombord, som strax derpaa giorde nødsignal, ved at hejse sit Flag i en Siøe, skyde et Canon-Skud langsom efter det andet, slaa Allarm og blæse i tildækkede Trompeter. Hørte ogsaa en stærk Skrigen og Raaben, og saa Folk springe over Bord, saa vi mærkede der maatte være Ildløs i Skibet.

Capitain Hooglandt som her var ombord for strax derhen som Cheff af Skibet Vi tillige med alle de andre Skibe giorde det strax al mulig assistance, ved at sende det barkasser og Fahrtøyer med brandspande og sprøyter, og hvad som ved saadan en ulykkelig Hændelse kunne være fornøden, vi lavede os strax til at gaa under Seyl tillige med de andre Skibe, og vandt ind paa vores Anker.

Men da Ilden tog meget stærk til, maatte vi resolvere til at kappe vores Svær-Toug, og Pertline agter, formedelst vi laa i Læe for ham, og stak af Søen tillige med Blaa Hejren og Neptunus som havde stukken deres Touge fra dem tillige med deres Spring. Saae en Del  Folk ligge og svømme i Vandet, hvoraf nogle blev optagne af Fahrtøyerne.

* Ved det Ilden smeltede platloddene paa Canonerne, og kom til Fængkrudtet gik Canonerne af den ene efter den anden, som vare ladte med Skarp, og stod Vaterpass.  Da Fregatten gik Seyl var Ilden alt slaaet op i Fore-Merset og Seylene begyndte at brænde.

Kl. 5½ kappede Falster og gik ad Landet til med de 2 Mærs-Seyl og Fokken til. Kl. 6 vendte vi ind til Landet, og saa hvor den laa ved Stranden og brændte. Vinden have været NtW med Bramseyls Kuling.

Kl. 7 kom vi paa vores forrige Plads igien, lod Tøy-Ankeret falde ½ Kabel-Længde Synden for vores Daglig-Anker paa 17½ … og stak paa 3½ Qvart Toug.

Kl. 8 sprang Falster ved et forskrækkeligt lysen og Bral i Luften. Saa en mægtig røg fuld af Ild drive i Luften nogen Tid efter.

Kl. 9½ kom Capitain Hooglandt fra vraget her ombord for at aflægge Raport. Det havde ikke været ham muligt at komme ombord, saa som hver Gang han vilde lægge til Borde, blev hans Chalup for fyldt af Mennesker som sprang ned i den fra Rælingen og Aarerne saa han næppe kunne flyde, og maatte han adskillige Gange ro hid til Barkasserne for at blive skilt ved disse Folk, og da han til sidst med Kaarden i Haanden vilde true sine Chalup-Roere at lægge til Borde, saasom de nægtede det, og sagde, de ville før springe over Bord og drukne, sprang en og virkelig overbord og svømmede hen til Doquen etc.

Vores Barkasse hvori Cadet Schønnebøll var, bjærgede en Del Folk, saavel fra Skibet, som af de der laa i Vandet, Rej og Sundbell var strax da der blev giort Allarm taget i Land med barkerne.

Den 4. Juni 1753 om Morgenen Kl. 3 da vi skiød af Vagt, kunne vi endnu se levninger af Falster brænde, som laa i SOtS fra os.

Kl. 11½ kom Monsr. Sundbel ombord og berettede, at der var 24 Mand fra Falster bjærgede i Land, hvilke Mohrerne til dels ved at svømme ud til dem havde faaet bjærget, og kom i samme Tid  i Erfaring at vores korporal som var ombord paa Falster for at giøre noget Arbeyde der for os, var ogsaa bleven borte, fik ogsaa Efterretning om at følgende Officerer ved denne ulykkelige Hændelse var bleven, nemlig af Land-Officerer oberste og Cheff for soldatesken paa Escadren, Ditarth, Capitain Dinklous og fænrik Kraner.

Af Søe Officerer Premier-Lieutenant og Næst-Commanderende Suhm, Sec. L. Baron Lilliencrone og Sec. Lieut. M. Hirschnach hvilke 3de sagdes at være funden ved Vraget uden bords i Vandet, bunden fast til Skibet med et Toug, som de formodentlig selv haver giort.

Cadet Brun blev og –  hvis legeme blev funden begravet paa Landet.

Saa og er af Skibets Mandskab bleven (tom Linie)

Kl. 5 Eftermiddag hejste vi et Kongeflag fra Kryds-Toppen til Signal for Byen, og da for konstablen og de 2de Kiøbmænd Bothler og Walter (hvilke 2de var af de som havde været fangen) samt Monsr. Sundbel fra Borde til Saphia, vi saluterede Consulen med 7 Canon-Skud, og da han kom til Byen saluterede den ham med 3 do.

Den 5. Juni 1753. Eftermiddag Kl. 1 kom Sundbel ombord med en Tyrkisk Bark som havde Forfriskning til Folkene, hvilket var Foræringer fra Printzen.

Tømmer-Mændene kalfaterede os uden bords i Dag, etc.

Den 6. Juni 1753. Eftermiddag Kl. 9 kom Botler ombord og havde noget af de 24 fangne Mænds Tøy ombord med sig – da han igien for fra Borde fik han en Pose med Penge i med sig.

Den 7. Juni 1753. Formiddag Kl. 10 kom Consulen og Sundbel ombord, og strax efter kom 3 levende Stude ombord til Foræring.

Den 10. Juni 1753. Eftermiddag Kl. 9 kom Undermesteren Kringel ombord fra Land af.

Den 13. Juni 1753. Formiddag Kl. 10 gik Docquen og Friderich og Lovise Seyl hvike skulle gaa til Kiøbenhavn for at føre de løste Folk hiem, mod Middag ankrede de for stille. Oberste Longeville og Premier-Lieutenant Kaas forblev ombord hos os.

Den 14. Juni 1753. Formiddag Kl. 3 lettede de igien og gik Seyl.

Kl. 12 var de os ud af sigte.

Den 15. Juni 1753. Formiddag Kl. 12 saa vi et dødt Menneske flyde med Strømmen hen, som vi tog op og erfarede at det var vores korporal, fandt nogle Penge, og nøglen til hans Kiste hos ham, bandt 3de knippelkugler ved ham og sænkede ham.

Den 17. Juni 1753. Roede ieg første Gang Patrol om Natten om Escadren paa Saphia Bay, saasom for nogle Dage siden, da Freden var kommen i Stand, var bleven ordineret der ikkuns skulle roes en Patrol og det af Cadetter. Ordet var Ærøe, feltgeschrej Grinaae, Pr. L. Frisch  roede runde. Tiden at roe Patrol var fra Vagt-Skud til Vagt-Skud nemlig fra Kl. 9 om Aftenen til Kl. 3 om Morgenen.

Den 24. Juni 1753. Roede ieg Patrol igien fra Kl. 9 om Aftenen, til Kl. 3 om Morgenen, Ordet Printz Friderich, Feltgeschrej Skive, Pr. Frisch roede Runde.

Den 25. Juni 1753. Kl. 10 kom Consulen ombord, for fra Borde igien Kl. 6 og blev saluteret med 7 Canon-Skud.

Den 26. Juni 1753. Formiddag Kl. 11 kom Consulen og Hr. Rej ombord med de 24 Mand som vare bleven bjærgede fra Falster, og som havde strax maattet Reyse til Marokko til Printzen, for at blive ham presenteret, da han lod dem give Klæder, og beordrede dem nu til Kongen. Samme Folk berettede at have hørt vores korporal ønske førend han druknede, at hans legeme maatte drive til Christiansborg, og der blive sænket i Søen, og ikke til Landet. Det underligste var, at slet ingen af alle de som druknede, drev os eller noget af de andre Skibe i sigte, uden alene ommeldte, der drev os ret agter forbi, etc.

På Togt med CHRISTIANSBORG – vandpåfyldning

Den 28. Juni 1753. Om Morgenen Kl. 3½ for ieg ind til Saphia Vandplads med Barkassen og Jollen, B.S. Hul, tillige med Lieut. Ulrich for at fylde Vand.

Kl. 8 Tog ieg ombord med Jollen med 3de Fade Vand, for strax i Land igien.

Kl. 1½ Eftermiddag begyndte det at kule op med en Mærsseyls Kuling, saa der strax gik en Del  Brænding, saa vi ikke kunne fylde mere men maattte tage ombord med 8 Vandfade som var fyldte.

Var oppe paa Landet og en stor bakke og besaa de Muscheer og Bygninger der ligge i Nærværelsen, samt hvor Vandet kommer fra og talte med en Del af Moscheerne, etc.

Ommeldte vandplads er ongefær midt imellem den Nordre Huk og Byen Saphia neden for Bakken ved Strand-Kanten, ovenfor paa Bakken staar et lidet hvidt Hus.  Vandet ser gandske mælket ud, men er forresten godt og kommer rindendes oppe fra Landet af af leret Iord, er langsom og vanskeligt at komme til at fylde, saasom det mindste det kuler noget op, eller det tilforn har kulet nogle Dage i Søen, er det umelig at komme til med Fahrtøyer at faa Vand for den stærke Brændings Skyld, hvor hele Spanske søeen vælter ind, samme Dag kæntrede Blaa Hejrens Barkasse ved en Brænding som kom da han just havde et fad i taklet for at sætte ind etc.

Nogle Mohrer trakterede os ved vandpladsen med blødsene Æg og et slags Pandekager, og tog salt til æggene af muselskallerne ved Strand-Kanten, hvilket ved Solens Varme af det salte Vand var genereret, etc. Vinden var Nordlig.

Den 30. Juni 1753. Eftermiddag Kl. 1 kom Consulen, Hr. Rej og nogle af Printzens Ministre ombord, for at ville have Foræringer.

Kl. 6 for hans Ministre i Land, men Consulen og Rej blev her i Nat.

Den 2. Juli 1753. Eftermiddag Kl. 2 ¼ hejsede Consulen det Danske Kongeflag paa sit Hus I Saphia, vi Skud da 15 Canon-Skud, Blaa Hejren 11, og Neptunus 9 do. for Freden som var igien sluttet imellem Kongen af Dannemark og Kejseren af Marocco, med det samme strøg vi det hvide Flag fra Fortoppen, strax efter indskiød Saphia Freden med 13 Canon-Skud.

Den 3. Juli 1753. Var ieg igien ved vandfyldningen tillige med Lieutenant H. Arenfeldt, tog fra Borde om Morgenen Kl. 3½ med Jollen og Barkassen M. S. Kuling NNO Vind, men som Kulingen tog mere og mere til var det ikke muligt at faa fyldt eller komme nær Landet for Brændingen Skyld, søgte alene at faa nogle Folk ombord som fra i gaar af havde været i Land, og formedelst Brændingen ikke havde kunnet komme ombord, saasom vi nu ikke vidste hvad for en Dag vi kunne komme til at seyle.

Lagde der for Jollen til drægs et Stykke ud fra Landet hvor Brændingen ikke Brød saa stærk, passede saa stedse paa med Aarerne at holde stævnen af Jollen paa Brændingen, at den ikke skulle komme tværs paa Jollen og kæntre den, og saa snart vi saa en svær Brænding noget borte, roede vi gesvint op imod den for at den ikke skulle have for stærk Force etc. Tog saa et tomt Iernbaands fad og sponset stærk til med Toug paa, som vi ved Brændingen sendte til dem, og som de bandt sig til, og holdt fast ved, da vi saaledes fik dem til os ved at hale fadet gesvindt til os, da nogle af dem vare halvdøde og fulde af Vand som vi strax maatte rulle af dem etc.

Kl. 9 kom vi ombord med Barkassen og Jollen, da det var en trerebet Mærsseyls Kuling.

På Togt med CHRISTIANSBORG – Hiemreysen

Den 5. Juli 1753. Ved Solens opgang hejste vi blaat Flag fra kampagnen og giorde foreMærs-Seyl los, til Signal for at seyle, satte Bramraaerne omhog og giorde alting klar til at seyle.

d. 6. Juli 1753 Formiddag Kl. 6 lettede vi, og gik Seyl fra Africa. Kl. 8 peylede Cab Cantin i NO½N 4½ Miil.

Kl. 12 ankrede igien for stilte.

Kl. 2 Eftermiddag lettede igien og gik Seyl. Kl. 7 peylede Saphia Nordlige Huk i SOtO 4 Miil fra os.

Den 18. Juli 1753. Blev Moth i Søe Etaten Capitain i det Sællandske Gevorbne Regiment.

Den 23 Juli 1753. Blev fanget en Drader og en Havstjerne, etc. Blev ellers fanget Halvkører, Boutter, Graaesej, etc. i Mængder.

Den 27. Juli 1753. Formiddag Kl. 4 halte vi Falsters Barkasse paa Siden, tog af den hvad vi kunne faa. Huggede saa Hull i den og lod den synke saa som vi paa ingen Maade kunne bjærge den - ieg havde Vagt.

Den 29. Juli 1753. Eftermiddag Kl. 6 prajede vi en Franskmand, og som spurgte efter vore Bestik etc. da han passerede os raabte han 3de Gange hurra, og bliv igien betakket med en Gang. Kl. 6½ døde bøsseskytte Christopher Jensen af 3 Ar. C. No. 42, Han blev indsyet i sin Køye med Stenkull ved Fødderne og sænket. Hans død var af ankertallieblokken der var gaaet i Stykker, da de talliede an i Tallien og han stod i Forhaanden og fik den i Hovedet, hvorved mentes Hiernen var bleven rystet, siden han stedse siden efter havde stærk fantazeret, men ikke kunne erfares at Hovetskallen var i Stykker.

Den 1. August 1753. Eftermiddag Kl. 6 drejede bi over bagbord for Mesanen, havde da Underseyls Kuling af Westlig Vind. Loddede og fik lodskud af 82 Favne hvid Sand med smaa Steene og Skølp – da Skibet kastet sig, etc.

Den 2. August 1753. Eftermiddag Kl. 7 Fik Cab. Lizart at se i NNO 4½ Miil.

Den 3. August 1753. Formiddag Kl. 9 Peylede Goustart i NNW½N 3 Miil. Kl. 6 Pejling Portlands Huk i NtO 2½ Miil.

Den 4. August 1753. Formiddag Kl. 11 Peylede Beresier i NtW 1 Miil. Eftermiddag Kl. 2½ peylede Singels Fyrtaarn i NW 1 Miil. Kl. 3½  hejste Vimpel, Flag, og Giøs for Dover Castel, Kl. 4 Pejl dover i Nord 1 Miil og Calæs Klift i StW½W3½ Miil.

Den 5. August 1753. Havde vi trerebet Merseyls Kuling og Storm af Sydlig og Westlig Vind.

Den 7. August 1753. Eftermiddag Kl. 7 fik Jylland at se i SotS 5 Miil. Havde i disse Dage og Nætter passeret paa bankerne en Mængde Skibe og Fiskere som laa og fiskede.

Den 8. August 1753. Formiddag Kl. 10 pejede Rober Knud [Råbjerg Knude] i SotS 4 Miil. Kl. 5 Eftermiddag peylede Rober Knud i SSO 3½ Miil og Harthals i SO ¼ Østl. 3 Miil.

Den 9. August 1753. Eftermiddag Kl. 4 peylede Schagens Huk i SOtO 3 Miil.

Den 10. August 1753. Formiddag Kl. 8 peylede Marstrand i OSO 3½ Miil.

Den 11. August 1753. Eftermiddag Kl. 6 peylede Schagens Fyr i SSW 3 Miil. Eftermiddag Kl. 2 ankrede for stilte paa 24 Favne Mudder. Peylede Marstrand i OtN½N 4½ Miil. Schagen i WtN 5 Miil og Høye-Land af Flastrand i SWtW 7½ Miil.

Den 13  August 1753. Eftermiddag Kl. 2½ lettede men ankrede igien Kl. 6½ for død Kuling og Strøm, peylede Marstrand i NotO 4½ Miil og Wingøe i OSO 3 Miil, Kl. 10½ lettede igien og gik Seyl.

Den 14. August 1753 Formiddag Kl. 10 peylede Warbierg i Øster ¼ Sydl. 3 Miil og Anholdt i SWtS 4 m Miil. Kl. 8½ Eftermiddag peylede Anholdts Fyr i SSW 2½ Miil.

Den 15. August 1753. Formiddag Kl. 12 peylede Kullen i Synder 4½ Miil. Kl. 9 Eftermiddag peylede Kullen i Øster 1 ¼ Miil.

Den 17. August 1753. Formiddag passerede Cronborg, og saluterede med 3de Canon-Skud, blev betakket fra Cronborg med 3 do. og fra Helsingborg med 2de do.  Kl. 11 ankrede formedelst contraire Vind og Strøm paa 9 Favne Sandgrund. Kl. 1 Eftermiddag lettede igien og laverede os op til Kiøbenhavn, Kl. 6 peylede Sophienberg i Wester og Weens Kirke i Øster. Kl. 9½ ankrede igien. Peylede Skovshovet i WSW og Kiøbenhavn i SW1 ¼ Miil.

Den 18. August 1753. Formiddag Kl. 7 ½  lettede og laverede os op til Prøvensteen. Kl. 12 sprang foremærseskiøde om styrbord, bød Skibet at vende formedelst den Nordre Tønde af Middel Grunden, men nægtede, hvorpaa vi maatte ankre med staaende Seyl, saasom vi ikke havde mere end 4 Favne Vand, havde den Nordre Tønde i WtS 4 Cabel-Længder. Loddede rundt omkring Skibet, og befandt 4 Favne og 3½ Favne Vand.

Den 19. August 1753. Formiddag Kl. 6½ lettede og sejlede op til Prøvensteen for der at ligge i quarantaine, havde Toldboden i Wester ¼  Miil og Prøvensteen i SSW 1/8 Miil da vi havde ankret.

Paa samme Reyse havde quarteererne under sejls været saaledes fordelt, nemlig Officerer og Cadetter i 3de Qvarteerer:

(Liste)

På Togt med CHRISTIANSBORG – evaluering

Paa denne Reyse fik ieg egentlig først ret til Søen, som ieg hidindtil for de 2 foregaaende Reysers ubehageligheder ikke havde elsket meget. Den første var med Cadet Fregatten 1750 komanderet af Capitain Sivers. Den 2den var med det Kongelige Coffardie-Skib Neptunus 1751 om Vinteren at hente Master i Norge og med hvilket vi forliste d. 14. November paa Jylland i en stærk Storm og Snee-Fog.

Til skibstieneste var først 7 Cadetter saasom Hoben og Ployart, der var smaa og giorde ingen Tieneste og ingen Vagt uden naar de selv ville.

Og da Frantzen og Neuspitzer afgik til Friderich & Lovise var vi ikkuns 5 – hvis forretning var foruden at giøre Vagt, etc. at skiftes til at tage hver sin Uge med Proviantens uddeeling til Folkene, til Ankers hvilken Uge var meget fatigient helst naar der var ranson paa Vandet og øllet, da man ikke kunne bestille andet fra Morgen til Aften, end være ved brændevinet, Vandet, øllet eller vinen, det kogte Kiød eller fleskets uddeeling, olien etc. tage i Land efter Proviant, etc.

Under sejls skiftedes de Cadetter som var paa det Qvarteer, naar det forefaldt dertil, at skiftes til at tage hver sin Dag i Land med vandfyldningen. Ved ovenmeldte skulle tillige være en Officer, eller staa for det.

Cadetterne holdt og under Seyl deres egen logbog, da en paa hver Qvarteer loggede, forbedrede Coursen efter afdrift, etc. og skrev paa Tavlen og siden indførte det i logbogen, hvilket var Lachmand paa Kongens Qvarteer, ieg paa Dronningens og Budde paa Printzens, hvilken logbog blev altid præfereret Styr-Mændenes saasom de ey brugte Marin Calenderen.

Leverede og Bestik ind hver Middag til Cheffen, tog Høyden med Qvadrant, og holdt Journal, etc.

Lært og paa ommeldte reyse at spile dam, spansk polsk, marquer, baset, lomber, etc.

Hjemme igien

Den 26. August 1753. Var vores quarantaine til Ende, da ieg om Formiddagen gik i Land, udskrev en Inscription paa en rude i Toldboden, etc.  Da Oberst Longeville kom i Land blev han strax arresteret i sit Logement, hvorfra han dog om nogle Dage blev frigivet, da ham blev givet Skyld for de maroccanske affairer løb saa glat af første Gang.

Premier-Lieutenant F. Kaas avancerede til Capitain og sprang Capitains-Classen forbi. Cadet Schiønnebøll avancerede til Second-Lieutenant i Søe Etaten, fordi han havde bjærget en Del af Falsters Folk, og derved fik Ancinitet for alle de, som først avancerede siden efter i Oktober.

Den 4. September 1753. Blev Lützow Commandeur, samt Hansen, Fischer, Fontenay, Rumohr og Kaas Søe-Capitainer.

Den 18. September 1753. Døde Provst Blok til Frue Kirke

Den 28. September 1753. Døde General-Lieutenant og Commandant i Friderichshald Reichau.

Den ... September 1753. Saa Strudserne paa Friederichsberg.

Den 11. Oktober 1753. Blev Printz Friderich født om Morgenen Kl. 6.

Den 20. Oktober 1753. Blev følgende Avancement oplæst paa Søe Academiet –

(avancementet fylder en Side)

Den 25. Oktober 1753. Døde Pastor Bluhme.

 

DIGT:

Da Wintherfeldt alt som Cadet, 1753 begyndte at faa graa Haar:

 

Du sørger at saa ung, alt graae Haar blandt de andre
Sig blander uformerkt, som det ad Graven leed
Da dog til Brude-Seng, du først har Lyst at vandre
Med Skiæbnen vær’ tilfreds, hvi er du der for vreed?
Selv i din Sandruhed, Naturen er indtaget
End og ey for din Brud, den vil du lyve maae
At du kan sværge frit, den det saa haver maget,
Ieg dig skal elske naar at ieg end og er graae.

 

Den 21. Oktober 1753. Flyttede ieg op paa Academiet, paa øverste Etage Kammer no. 2, og laa samme Vinter paa dette mit Kammer Hans Günthelberg, Hoben, C. Günthelberg, Hen. Günthelberg, C. Lütken og Bülow.

Paa H. Arffs, N. Arff, Briand, A. Lützow og I. Ployart.

Paa Frantzens U. Wosbein, Printz og v.d. Wisch.

Paa O. Gerners, S. Akeleye og Joh. Akeleye.

*Drak The samme Vinter med Frantzen og O. Gerner.

Den 22. Oktober 1753. Havde ieg første Gang Vagt paa Søe Academiet som Under-Officer, og var vi da kuns 3de til at giøre Vagt saasom de andre var til Skibs, nemlig Lütken, Wilster og Wleugel, indtil sidst i Maaneden, da Frantzen og Gerner blev som reforme Under-Officer, da vi var 5.

Den 25. Oktober 1753. Havde ieg anden Gang Vagt – Ordinantz d 26.

Den 28. Oktober 1753. Tredje Gang Vagt. Ordinantz d. 29.

Den 31  Oktober. 1753. Igien Vagt som Under-Officer. Ordet var Kiøbenhavn.

Den 2. November 1753. Var paa Comoedie da de opførte Den Stundesløse, og Scanderes Rejse til det Philosophiske Land.

Den 5. November 1753. Vagt.

Den 12. November 1753. Vagt.

Den 13. November 1753. Presenterede Cadet-Compagniet for Admiralitetet de nye Munderinger, da de tillige var oppe paa den Store Sal, hvor vores Academi Sager af dem blev efterset, da commandeurLützow forestillede mig for, etc. (Admiralitetet med megen Berømmelse).

Den 15. November 1753. Var Printz Ferdinant af Brunschwig Wolfenbüttel, Dronningens Broder, paa Søe Academiet for at se Søe-Cadetternes indretninger. Kl. 10 giorde vi hele exercisien for ham paa Fægtesalen, siden var han paa den Store Sal, etc. Samme Dag havde ieg Vagt.

Den 20. November 1753. Havde ieg Vagt.

Den 24. November 1753. Saa ieg løb af Stablen paa Nye Holm Orlog-Skibet Friderich den Femte paa 90 Canoner og Fregatten Hvide Ørn paa 30 Canoner, Cadetcompagniet stod i Gewæhr og havde Vagt for Kongen som sædvanlig paa Nye Holm, Printz Ferdinant var og til stede ved afløbningen og forlangede den tale, Provst Hviid holdt, oversat paa Tysk.

Den 25. November 1753. Vagt.

Den 28. November 1753. Var paa Comoedie da de opførte Macheraden med Dantz, og Merlin Dragon.

Den 30. November 1753. Vagt     I Dag havde Etatz Raad Stampe og Frøken Klöcher Bryllup.

Anno 1753 i November blev Brinckmand dansemester ved Sø- og Land Cadetterne i Di Larges Sted som for gælds Skyld var reyst til Sverrig.

Noget før midt i November var acteuren  Rose og Lieutenant Widerheim i Duel sammen i Gotters Gade, om Natten uden for Nye Gaards Hus, da Rose blev meget hugget, saae de næppe troede ham til Livet.

Den 15. November 1753 blev Premier-Lieutenant Krog Søe-Capitain men tog tillige sin Afskeed og skulle være Gouverneur i Ostindien.

Den 5. December 1753. Vagt.

Den 10. December 1753. Skrev Wintherfeldt til, som var paa Walløe, efter hans Forlangende, om refractionen, øjets Høyde over Vandet etc, havde Vagt samme Dag.

Den 12. December 1753. Var paa Comoedie da til Efter-Stykke Deuchaliton og Phyra som Jomfru Thielo havde oversat af Fransk, første Gang blev opført. Rose forestillede Deuchal. og Thole Phyra – Om Aftenen, strax da Comoedien var ude, kiørte første Gang i Kane, 1 Time med Thaae.

Den 16. December 1753. Vagt.

Den 20. December 1753. Vagt.

Den 25. December 1753. Vagt.

Den 28. December 1753. Vagt. C. Croytz havde hidindtil været Adjutant ved Holmen, men som nu blev Second-Lieutenant i det Holsteinske Regiment, og da afløst af U.C. Wosbein.

I December døde Etatz Raad og Liv Medicus Laub meget hastig paa et Apothek, da han var i Værk med at skrive en Recept for en anden.

Anno 1753 sidst i Aaret blev Lieutenant Passau som skulle til Ostindien viet til Jomfru Materne paa Ween, hun ville siden i Mandfolke-Klæder som hans Tiener gaaet med ham til Ostindien, men det blev opdaget og forbuddet.

Nytårsstykket

Anno 1753 Havde ieg første Gang til Nytaars-Stykke at tegne Kartussen til Søe Cadet Compagniets Prøve Tegninger til Kongen for det Aar, bestaaende af 2de gamle tykke Træer med en Del af Rødderne oven for Iorden, og som oventil slog deres grene i hinanden, bag ved langt borte saas en Skov og Huse, etc. Imellem disse Træer var paa stammen af svært Træ ihæftet et Klæde med Hiørnet oventil og som hang ned i sine naturlige Folder, paa samme Klæde stod: Prøve Tegninger af de Kongelige Søe Cadetter for Aaret 1753, Underviist af I. Fosii medlem i det Florentinske Tegne Academie.  Alt sammen tegnet og skatteret med Pen.

Den 30. December 1753. Brændte ved en Ildebrand Strudsfuglene paa Friederichsberg.

Del denne side