Historisk viden

Anno 1750

Den 3. Januar 1750. Var der Ildebrand om Morgenen Kl. 6½ paa Østergade.

Den 6. Januar 1750. Prædikede Provst Hviid i Slotz Kirken til Høymesse for Kongen.

Den 7. Januar 1750. Om Aftenen Kl. 7 var der Ildebrand paa Slottet.

Den 8. Januar 1750 Var I. v.d. Osten paa Falde-Reeb om Aftenen Kl. 6.

Peter Schiønning bliver virkelig Cadet

Den 9. Januar 1750. Blev følgende Avancement ved Søe-Cadetterne, oplæst paa den Store Sal Kl. 3 om Eftermiddagen af Capitain Siversen i Commandeur Fontenays Nærværelse – hvilket d. 8. af Kongen var resolveret.

(avancementet opremses…)

Den 8. Januar 1750. Avancerede ieg til virkelig Cadet med 52 rd. aarlig Gage og Mundering, sprang ved den Leylighed I. Kleist og C. v.d. Wisch forbi, men derimod blev igien foretrukken af C. Budde – der var gammel og havde fahret.

Den 10. Januar 1750. Blev ieg tilsagt at skulle ligge paa Academiet.

Den 11. Januar 1750. Var der Ildebrand om Eftermiddagen Kl. 1½ paa Kiøbmager Gade i Skrædder Beckers Gaard.

Den 13. Januar 1750. Meldte ieg mig til Capitain Weggersløff at være klar til at staa første Examen.

Den 14. Januar 1750. Begyndte ieg første Examen af Capitain Weggerslöff  fra 10 til 12 om Formiddagene.

Den 14. Januar 1750. Om Eftermiddagen flyttede ieg ud paa søacademiet og laa der om Natten var bleven fordelt til Kammer no. 4 øverste Etage, hvor Under-Officer Holenberg, og Cadetterne A. Bille og H. Bille ogsaa laa.

Den 14., 15., 16. og 17. Januar 1750. Stod Examen for Navigationen, Skatkammeret og noget af tilgiften til Navigationen.

Den 16. Januar 1750. Havde første Gang Vagt paa Academiet som Cadet, tillige med Under-Officer Grotskilling. Ordet var Bergen.

Den 19. Januar 1750. Fik Schiønnebøl 14de fundament for af Capitain Siversen.

Den 20. Januar 1750. Stod ieg Examen for Gunterskalen.

Den 20. Januar 1750. Begyndte ieg at lære at exercere med en Flint, fik Gewæhr no. 37.

Den 21., 22., 23. og 24. Januar 1750. Stod ieg Examen for Tilgiften til Navigationen.

Den 22. Januar 1750. Spiste Kongen hos den gamle Grev Laurvigen om Middagen.

Imellem d. 25. og 26. Januar 1750. Døde Biørn paa Christianshavn og blev begravet d. 4. Februar om Eftermiddagen i Christianshavns Kirke under Trauer-Musik.

Den 26. Januar 1750. Stod Examen for Marin-Kalenderen.

Den 26. og 27. Januar 1750 for den Franske Figur.

Den 27. Januar 1750 for det misvisende Kort.

Den 27. og 28. Januar 1750 for det platte Kort.

Den 28., 29. og 30. Januar 1750 for det Voxende Kort.

Den 30. Januar 1750. Blev Princesse Lovise født om Morgenen imellem 6. og 7., blev døbt om Eftermiddagen imellem 5 og 6.

Den 30. og 31. Januar 1750 stod ieg Examen for den Iordiske Globus.

Den 31. Januar 1750. Spiste Kongen om Middagen til General Lærskes.

Den 31. Januar 1750. Stod ieg Examen for den Himmelske Globus.

Den 1. Februar 1750. Gik ieg første Gang med guldgalloneret Cadet-Mundering, hvilken ieg havde faaet af Kongen.

Den 1. Februar 1750. Løste Kirkstein, Röepsdorph af fra at være Adjutant paa Holmen.

Den 4. Februar 1750. Begyndte U. Kaas og Wintherfeldt paa 2den Examen, d. 21. blev Wintherfeldt klar og d. 2. Marts U. Kaas.

Den 5. Februar 1750. Blev klar med 1ste Examen Kl. 11 om Formiddagen som havde været paa 18de Dag, saa Eksamens Bogen hvad Stykker hver Dag var giorte.

Den 5. Februar 1750. Blev I. Reiersen Officer, og Basballe 12. Ældst igien.

Den 6. Februar 1750. Havde Vagt paa Academiet, med Under Officer P. Moth, Ordet Marine.

Den 6. Februar 1750. Bad ieg Commandeur Fontenay, om ieg i Sommer maatte komme til Skibs, som svarede Ja.

Den 7. Februar 1750. Ildebrand i Farve Gaden om Aftenen Kl. 6.

Den 9. Februar 1750. Fastelavns Mandag, vejede efterfølgende sig paa Søe Tøy-Huset, Schiønning 7 Lispund, 2 Pund, C. Neuspitzer 6 Lispund, 10 Pund, C. Crøytz 9 Lispund, 5 Pund, Lachmand 6 Lispund, 9 Pund, H. Bille 7 Lispund, 2 Pund.

Den 9. Februar 1750. Om Aftenen var det en Overmaade stærk Taage – Kl. 8.

Den 10. Februar 1750. Begyndte ieg at lære Søe Artilleriet under Information af Artilleri-Capitain Becker ved Land Etaten, om Formiddagene fra 8 til 10 Tirsdag, Torsdag og Løverdag, samt at indføre det og afsætte Figurerne i sit hele sammenhæng i en Bog.

Den 10. Februar 1750. Begyndte ieg at lære Arithmetica, Geometrien, etc. af Søe-Capitain Weggersløff om Formiddagene fra 10 til 12, samt at indføre det tillige med sine figurer i et ordentlig Systema.

Den 12. Februar 1750. Var Kongen paa dansk Comoedie.

Den 14. Februar 1750. Løste Horst, Kirkstein af fra at være Adjutant.

Den 17. Februar 1750. Var til Skrifte i Holmens Kirke hos Provst Hviid og cumuniserede d. 18de.

Den 19. Februar 1750. Blev Wilster baaren om Aftenen slap ham da, etc.

Den 19. Februar 1750. Proberede med at skrive med Allun-Vand paa Papiir, hvilket ikke kan læses naar det bliver tørt, men vel naar Papiiret gøres vaadt.

Den 20. Februar 1750. Var paa Comoedie da de opførte Den Politiske Kande Støber, og det Aftvungne Samtykke, prydet med Sang og Dantz.

Den 22. Februar 1750. Om Aftenen Ildebrand i Lille Kiøbmager Gade – Kl. 11.

Fordelingen på Kamrene

Søe Cadetternes Fordeling paa Kamrene i Vinter — 14 Januar:

Øverste Etage

Kammer No. 2

Under Officer P. Biørnsen, Cadet H. SchiønnebØl, Croytz, C. Neuspitzer.

No. 3.

Under-Officer L.H. Lund, Cadet. B. Bang, C. Basballe.

No. 4.

Under-Officer C. Holenberg, Cadet A. Bille, H. Bille, P. Schiønning.

No. 5.

Cadet Kierkstein, F. v. Wilster, I.P. Wleugel.

No. 6.

Cadetter C.U. Kaas, F. Heldt, A.C. Povisch.

No. 7.

Under-Officer P. Moth, Cadetter. I. Reiersen, U. Roepsdorph, C. Budde.

Underste Etage.

Kammer No. 2.

Adjudant E. Grollou, Cadet I. v. d. Osten.

No. 3.

Under-Officer F. Grotschilling, Cadetter A.v. Ulrichsdal, I. B. v Wintherfeldt, Christ. Lütken.

No. 4.

Under-Officer E. Falsen, Cadetter. Jens Gerner, O.I.T. Gerner.

No. 5.

Under-Officer C. Wosbein, Cadetter. I. Helmich, U. Wosbein, B. Hauch, W. v. Printzen, Hans Günthelberg.

 

Den 23. Februar 1750. Var ieg hos Capitain Siversen angaaende Steenene paa Fægte Salen.

Den 24. Februar 1750. Slog O. Gerner Piben og Ruden i tu.

Den 24. Februar 1750. Blev Instructionen for Søe Cadetterne om Morgenen efter Bøn oplæst af Under-Officer Holenberg, efter Befaling.

Den 24. Februar 1750. Fik ieg F. Heldt at anføre til 1ste Examen, blev klar med ham d. 2. Maj.

Den 24. Februar 1750. Begyndte Wilster sin 1ste Examen, blev klar d. 17. Marts.

Den 27. Februar 1750. Giorde Jomfr. I…. L….

Den 28. Februar 1750. Spiste Kongen hos Geheime-Raad Scholin om Middagen.

Den 1. Marts 1750. Blev af Guarden til Hest omblæst om Høyeste Ret.

Den 4. Marts 1750. Blev ieg tillige med efterfølgende Under-Officer og Cadetter commanderet til at fahre med Fregatten Docquen som det Aar skulle være Cadet-Fregat og krydse i Nord Søen – samt commanderes af Capitain Siversen.

(Liste…)

Den 5. Marts 1750. Sad Kongen i Høyeste Ræt.

Den 5. Marts 1750. Var den store Lygte, som skulle være Schagens Fyr første Gang tændt om Aftningen og stod øverst paa Runde Taarn til Prøve, d. 6. og 7. var den ogsaa tændt, men som den inte gav synderlig Skin fra sig blev den kasseret.

Den 6. Marts 1750. Havde Vagt, tillige med Under-Officer Lund. Ordet Ringsted.

Den 7. Marts 1750. Løste U.C. Kaas, Horst af fra at være Adjutant.

Den 11. Marts 1750. Var Dronningen første Gang i Kirke efter Princessens Fødsel.

Den 14. Marts 1750. Spiste Kongen om Middagen hos General Schulenborg.

Den 15. Marts 1750. Løste Basballe, Kaas af fra at være Adjutant.

Den 18. Marts 1750. (?? uforståeligt)

Den 26. Marts 1750. Havde ieg Vagt, tillige med Under-Officer Moth. Ordet Saxkiøbing.

Den 26. Marts 1750. Om Aftenen Kl: 9½ var der Ildebrand i Vimmelskaftet.

Den 1. April 1750. Begyndte det at ringe Kl. 9 om Aftenen til Bøn paa Academiet.

Den 2. April 1750. Løste Wintherfeldt, Basballe af, fra at være Adjutant.

Den 3. April 1750. Havde Jomfr. Grøn og Conferentz Raad Klingengrav Bryllup.

Den 6. April 1750. Forflyttede Murmesterne deres Skilt med en Haab Ceremonier.

Den 8. April 1750. Slog I: Gerner, Moth om Aftenen efter Bøn i Mørke blodig i Hovedet med en Nøgle, da han var paa Falde-Reeb, etc.

Den 9. April 1750. Var Capitain Siversen i Bøn om Aftenen.

Den 10. April 1750. Havde ieg Vagt tillige med Under-Officer Biørnsen. Ordet Böhmen.

Den 12. April 1750. Fik en ny Kiol.

Den 12. April 1750. Kom Anna Maria Leth bort fra K. p. A.

Den 13. April 1750. Døde Geheime-Raad Scholin og blev begraven d. 25. om Morgenen, saa ham paa Parade-Seng.

Den 13. April 1750. E. D.N. af C. S. det Eng. B. – Basballe Gr.

Den 16. April 1750. Marcherede det Holsteinske Regiment til Helsingøer og det Sællandske kom til bages igien.

Den 17. April 1750. Kl. 11 om Formiddagen presenteret sig accurat 3 Sole paa Himmelen, ved det man saa adskillige klare Buer og Ringe paa Himmelen, og hvor de krydsede hinanden presenterede sig en Sol.

Den 17. April 1750. Blev v.d. Osten om Aftenen afbanket i Mørke.

Den 18. April 1750. Døde Kammer Raad E. Holst og blev begraven d. 2den.

Den 18. April 1750. Om Aftenen presenteret sig ligeledes 3 Maaner paa Himmelen.

Den 19. April 1750. Blev der i Holmens Kirke Døre sat Bækkenerne ud for en skibbruden Mand.

Den 22. April 1750. Sloges med Kaalstokken paa Academipladsen og fordrev hinanden, etc.

Den 22. April 1750. Løste B. Bang, Wintherfeldt af fra at være Adjutant.

Den 24. April 1750. Saae Scholin lig, da Folk om Eftermiddagen fik ham at se fra Kl. 5 til 8 – Jfr. H--- tabte en Sløjfe, etc.

I April blev fri for Ortographien paa Academiet.

Den 1. Maj 1750. Var paa Comoedie.

Den 1. Maj 1750. Fingerede en Kobbel Cours i form af et Hovet med Hat paa.

Den 2. Maj 1750. Blev klar med Heldt med Anføring til 1ste Examen.

På Togt med Cadet Fregatten DOCQUEN

Den 2. Maj 1750. En Løverdag slog Docquen Seyl under, havde tillige med de andre Cadetter været ved Eqviperingen.

Den 3. Maj 1750. Om Eftermiddagen Kl. 5½ Ildebrand i Snare Gaden.

Den 5. Maj 1750. Halede Fregatten Docquen ud af Bommen og fortøyede ved Castelspynten.

Den 7. Maj 1750. Ildebrand i Lande Mærket om Formiddagen Kl. 11½.

Den 8. Maj 1750. Fik de Cadetter som skulle med Docquen Permission af Salen.

Den 11. Maj 1750. Flyttede ieg ombord paa Fregatten Docquen med mit Tøy, tillige med de andre Cadetter.

Den 12. Maj 1750. Om Aftenen blev første Gang holdt Bøn paa Fregatten Docquen, og bagefter af Chefen sagt, Gud bevare Kongen.

Den 13. Maj 1750. Blæsede Cadetterne Canonerne af.

Den 13. Maj 1750. Entrede ieg første Gang op paa Stoer-Toppen og piskede Vimplen ind.

Den 14. Maj 1750. Om Eftermiddagen fra Kl. 5½ til 9 var Under-Officer Biørnsen til Pæls.

Den 20. Maj 1750. Münstrede vi for Admiralitetet og blev, da de kom og gik, hver Gang skudt 9 Canon-Skud.

Den 21. Maj 1750. Varpede Cadetterne Skibet uden for Trekroner.

Den 21. Maj 1750. Spiste ieg i Cahytten 1ste Gang, hvilket alternerede imellem Cadetterne saa at hver Dag 1 Under-Officer og 3 Cadetter spiste i Cahytten.

Den 21. Maj 1750. Havde ieg første Gang Vagt paa Docquen til Ankers, som var Første-Vagten fra 8 til 12 om Aftenen.

Den 22. Maj 1750. Om Morgenen lettede Anker og gik Seyl ad Sundet, ankrede om Eftermiddagen paa Helsingøers Red.

Den 23. Maj 1750. Var ieg hele Dagen i Helsingøer. Besaa Cronborg Slot udvendig og Fæstnings-Værkerne, var hos General Grüner som var Commandant, saa Canonen Lange Maren, etc. alle Kirkerne i Helsingøer.

Den 24. Maj 1750. Lettede Anker og gik Seyl ad Sundet til Kattegattet. Saluterede Conborg med 3 Canon-Skud, blev betakket igien fra Cronborg med 3 og fra Helsingborg med 2 do. Kl. 12 peylede Kullen 25 gr. fra N om ad Ø 1½ Miil.

Den 25. Maj 1750. Skrev ieg første Gang paa Tavlen i Eftermiddags og Platfodvagten, loggede, peylede, loddede, etc.

Den 25. Maj 1750. Blev befunden en skiøre i Koppen af vores Ror, hvorover blev holdt skibsraad, og besluttet at søge norsk Havn for at faa det repareret.

Den 25. Maj 1750. Om Morgenen Kl. 6 fik Anholt at se i NWtN 3 Miil fra os.

Kl. 9 Peylede Warberg i     3 Miil fra os

Kl. 12 ½ Peylede Nidingen i NotO 2½ Miil.

Kl. 3 Peylede Wingøe i NotO 3½ Miil, Kl. 5½ fik Læssøe at se fra Toppen i SWtS Kl. 6 peylede Wingøe i OtS og Marstrand i NO½ Nordlig.

Den 26. Maj 1750. Om Middagen Kl. 12 observerede første Gang Høyden med Søe-Qvadranten at være 58 gr. 13 m.

Den 26. Maj 1750. Ved Solens Nedgang fik Norge at se fra Toppen.

Den 26. Maj 1750. I Førstevagten var ieg første Gang oppe paa Kryds-Raaen at tage Rev ind tillige med de andre Cadetter.

Den 27. Maj 1750. Kl. 8 ¼ i Formiddags Vagten kom en Lodsjolle ombord som berettede vi havde Friderichs-Værn i NtO 6 Miil. Kl. 9 peylede Kierringen i NotN 2½ Miil. Kl. 11 kom en Kongelods ombord. Kl. 11½ havde Svennene i NotN ½ Miil.

Den 27. Maj 1750. Kl.     Ankrede i Friderichsværns Havn. Saluterede Fæstningen med 3 Canon-Skud og blev betakket med 3de do. Om Aftenen Kl. 10 skiød Vagt-Skud, ligeledes Skud af Vagt om Morgenen.

Den 28. Maj 1750. Var ieg hele Dagen i Land, red fra Friderichsværn og til Laurvigen paa en Norrebakke som var første Gang ieg havde redet, besaa Iernværkerne der, og det mærkværdigste, red tilbage om Aftenen igien og tog ombord.

Den 28. Maj 1750. Blev Roret ført i Land.

Den 29. Maj 1750. Fik det ombord igien, da det var bleven forset med Iernskinner hang det strax paa.

Den 29. og 30. Maj 1750. Var vi rundt omkring paa alle Øerne i Havnen med Capitain Siversen, havde Maaleliner og Kiættinger, Kompasser og Peilestokke med os, og tog Havnen op, samt forfærdigede et Kort over den.

Var til Commandantens Stak, oppe paa Kik-ud, og skrev mit Navn der, hvilket Hus staar oppe paa den højeste Klippe, fra hvilket Lodsen ser ud til Søen efter Seylere, hvor af det har sit Navn.

Den 31. Maj 1750. Var i Land med Willemagnus, sprang Buk tillige med Capitain Siversen, lavede en Engelsk Drik og drak, som bestoed i at malke Mælken af Koen i Rødviin og saaledes drikke det, observerede ved Friderichsværn ungefær en norsk Fierding-Vey fra Willemagnus en Bakke med nogle Træer og Steen Støtter omkring hvilken de gamle norske Bønder berettede at skulle være Haboer Kongens Søns Begravelse, om hvilken den bekiendte vise er giort, Sigvor Konge og Haboer Konge de yppede dennem en Kiv etc.

Den 2. 13. 25. Juni 1750. Spiste i Cahytten.

Den 3. Juni 1750. Om Morgenen lettede og gik Seyl fra Friderichsværn. Kl. 3½ gik Lodsen fra Borde. Kl. 7 peylede Tromlingerne i NWtW 4 Miil, tog landtoning af Tromlingerne og hele Kysten. trerebet Mærsseyls Kuling, løb 8 Miil i Vagten, var søsyg første Gang, tillige med de fleste andre Cadetter. Kl. 5 Eftermiddag tonede 2de Seylere dansk Flag for os, vi hejsede igien Vimpel, Flag og Giøs, strøg det strax igien. Kl. 7 om Aftenen saae Næsset i NNW. Kl. 8 peylede det i NtO 3 Miil.

Den 4. Juni 1750. Havde Underseyls Kuling af      Vind med Regn og tyk Luft.

Den 6. Juni 1750. Gav Bestik ind til Capitain Siversen for 3de Dage, siden efter indgav Bestik for hver Dag vi var til Søes hele Reysen, samt tog Høyden med Qvadranten. Se Bestikbogen for 1750.

Den 7. Juni 1750. Fik Cadetterne adskillige Stykker for af Capitain Siversen at giøre angaande Vinden, Coursen, afdriften Missvisning, etc. Se Bestikbogen.

Den 10. Juni 1750. Tog Cadetterne Lasten og Bannierne op [tage op = tegne] paa Fregatten efter Ordre og tegnede det i Plan paa Papir, hvorledes Tougene var skudt, Proviant-kammerne, Seilkøyen, Lastens Stuvning, etc.

Den 10. Juni 1750. Kl. 4 Eftermiddag giorde Signal for en Seyler at løbe os agterom, prajede ham, var en Engelskmand som var kommen fra Lejth, og agtet sig til Gothenborg.

Den 11. Juni 1750. I Formiddagsvagten satte til hvad trække kunne og giorde Jagt efter en Seyler som laa Sydwest over ¾ Miil fra os, men som han sejlede bedre end vi, giorde vi Jagt efter en anden som og laa SydWest over. Kl. 5½ hejste vi Flaget og Vimplen, Kl. 6 Skud et Skud med Skarp efter ham hvorpaa han tonede Engelsk Flag Kl. 6½ skiød nok et Skud med Skarp hvorpaa han braste op, og vi sendte Chaluppen der ombord med en Officer.

Den 15. Juni 1750. I Formiddagsvagten stod ieg første Gang til Rors og styrede i eet Glas tillige med Røepstorff.

Den 16. Juni 1750. Lærte først at bruge Assimuths Kompas, peylede Solen og udregnede derved Missvisningen. Se Bestikbog.

Den 16. Juni 1750. Eftermiddag Kl. 3 begyndte Cadetterne at commandere over Stag.

Den 18. Juni 1750. Kl. 11½ i Fordmiddags-Vagten commanderede ieg første Gang for Seylene da Docquen skulle gaa over Stag og Budde commanderede agter, vendte Norwest over. I Platfoden Kl. 5 commanderede ieg første Gang over Stag agter, og Povisch var for, vendte Sydwest over med 3 Mærs-Seyl, Fok, Klyver og Stagseyl.

Den 19. Juni 1750. Om Formiddagen Kl. 8 holdt af efter en Seyler, tonede Flag for ham da han tonede sit igien som var Dansk da han kom os paa siden prajede vi ham, han var kommen fra Danzig og agtede sig til Bristol, han berettede at have Næsset i NO½ Ø 33 Miil som kom overens med vores Bestik.

Den 19. Juni 1750. Brugte Azimuthskompasset, udregnede Missvisningen ved at pejle Solen, og Klokken slette ved Solens Høyde, etc. udregnede og hvor vi med vores Cours skulle Reyse ommeldte Skib, etc. se Bestikbogen.

Den 24. Juni 1750. Kl. 6½ i Platfoden commanderede ieg for Seylene og Budde agter, til at vende Sydwest over for Vinden om.

Den 26. Juni 1750. I Formiddagsvagten Kl. 11½ commanderede ieg over Stag med Underseyl, Mærs-Seyl, Klyver og Stagseyl Nordwart over.

Den 29. Juni 1750. Kl. 8 i Formiddags-Vagten holdt af Øster efter for at duve Land an.

Den 30. Juni 1750. Kl. 4 om Morgenen peylede Næsset i NWtN 2 Miil, stod da med pejling fra Bestikket Wester 7gr. sydl. 8 Miil.

Den 30. Juni 1750. Kl. 10 Formiddag ankrede i Flekkerøe Havn og saluterede Castellet med 3 Canon-Skud og blev igien betakket med 3 do.

Den 1. Juli 1750. Var ieg hele Dagen i Land i Christiansand, som er ongefær ¾ Miil fra Flekkerøe, tog der til tilsøs. Var hos General Major Wartenberg som var Commandant der, hos de fornemste i Byen. Besaa Kirkerne og det mærkværdigste i Byen, etc. Logerede hos Bejmands.

Den 2. Juli 1750. Var i Flekkerøe, besaae Castellet, og var rundt omkring, til Christensens, etc.

Den 3. Juli 1750. Gik for plaiceer tillige med I. Gerner, D. Croytz, A. Bille og H. Bille fra Flekkerøe til Christianssand, hvilket regnes for ½ norsk Miil, gik tværs over alle fjeldene til Byen eftersom vi paa de højeste klipper kunne se den, saasom vi ikke vidste den rette Vey, paa Veyen spiste Jordbær og Mælk i et Bondehus som laa paa ½-Veyen imellem Fieldene.

Den 5. Juli 1750. Var til Madam Suhms, hvis Hus ligger i en meget plaisant Egn mest ¼ Miil fra Flekkerøe, var og i et Bondehus hvor H. Bille agerede Tiener for de andre, og blev beskyldt for nogle Sølvskeer som var falden ned i Vallen af Mælken, etc. 

Den 6. Juli 1750. Var til Jomfr. Tankernes hvis Hus ligger strax ved Madam Suhms.

Den 7. Juli 1750. Spiste i Cahytten.

Den 10. Juli 1750. Fyrede ieg første Gang en Canon af, som var Vagt-Skuddet i Hundevagten i Flekkerøe Havn.

På Togt med Cadet Fregatten DOCQUEN – Sivers regimente

Den 11. Juli 1750. Kom Budde og Povisch ombord efter vagtskuddet, hvorfor den ene maatte sidde i Stoer-Mærset og den anden i Foremærset til om Morgenen Kl. 6.

Den 11. Juli 1750. Om Eftermiddagen Kl. 2 kom efterfølgende 7 Cadetter i Hellegattet paa Fregatten Docuen, nemlig H. Schiønnebøll, Horst, C. Neuspitzer, A. Bille, H. Bille, C. Lütken og P. Schiønning, hvor de forblev Natten over til næste dags Formiddag Kl. ½9, fra ½9 til ½11 skulle de være paa Hytten fra ½11 til Kl. 4 Eftermiddag maatte de sidde paa forkanten af Hytten med ansigtet forefter, og der fik til Middagsmad en gammel rugtvebak og et Glas surt Øll, saasom de intet  havde spist, siden foregaaende Dag om Morgenen, fra Kl. 2 til 4 maatte Schønnebøll bære 4 Flinter paa Skandsen, fordi han havde højest Ancinitet, C. Neuspitzer og C. Lütken, blev Kl. 3 tampet, fra 4 til 6 skulle de alle gaa og spatzere paa Skandsen uden at maatte gaa ned, da endelig denne kunstige Straf havde Ende, som af Capitain Siversen med megen Overlæg var opfunden, for i tide at afskrække disse unge Mennesker fra al slags konspiration og sammenrottelse, hvoraf de efter hans Tanker havde begaaet en esspes, da de Middagen tilforn havde nægtet at spise paa Dronningens Qvarteer, hvor hovmesteren havde dækket til dem, og det paa følgende fundament – Capitain Siversen havde tilforn udgivet en Ordre for at forkomme al trætte, at det Qvarteer, der var flest Cadetter ombord af, der skulle dækkes for dem alle sammen, nu var der kuns 2de Cadetter ombord af Dronningens Qvarteer men hvoraf den ene var en Under-Officer, nemlig Biørnsen, men derimod var der 8te Cadetter ombord af Kongens Qvarteer, og da Cadetten af Dronningens Qvarteer  kom og lod dem vide, at Maden der var færdig, svarede de, at de ville forblive der, saasom de vist ventet, at der og blev dækket, C. Neuspitzer svaret, de ville heller forblive her og spise tørt Brød, hvorfor han blev tampet, og Lütken fordi han var Capitainens Søstersøn, siden da, ingen hverken af Officererne, eller Under-Officeren, som dog dissuden ey var af deres Qvarteer, befalede dem at gaa derover, forblev de og paa deres eget Qvarteer undtagen Hans Jørgen Kirksteen, som var den eneste der gik over, og derved forhvervede sig et stort Navn; Det som derfor mest viser Capitain Siversens Skarpsindighed i denne Sag var, at det var en Under-Officer som havde ladet dække paa Dronningens Qvarteer, etc.

Den 12. Juli 1750. Kl. 4 Eftermiddag roede vi med Chefs-Chaluppen for at excersere os i at ro, havde gallonerede Hatte og Manskette Skiorter, etc.

Den 13. Juli 1750. Gik Seyl fra Flekkerøe. Saluterede som ved Kommende, etc.

Den 17. Juli 1750. Kl. 6½ i Platfoden gik store Mærseraa i Stykker, gik i Værk med at faa Stumperne ned, og faa en ny op igien.

Den 20. Juli 1750. Begyndte Cadetterne igien at manoeuvrere. Spiste i Cahytten.

På Togt med Cadet Fregatten DOCQUEN – eksaminering om Bord

Den 20, 21, 22, 23, og 24. Juli 1750. Indgav Cadetterne efter Ordre, skrevne Spørgsmaal til Capitain Siversen, med deres Navn under, Manouvreringen og Søemandskabet angaande, og tillige deres Tanker derhos, hvorfor det skete saaledes, enhver gav sine Spørgsmaal ind for sig, og blev da alle Cadetterne fra under op, enhver for sig tilspurgt, hvorfor han mente det skete saaledes, og naar enhver havde sagt sine Tanker, sagde Siversen til sidst hvem, der havde truffen det bedst, og saa den rette raison derfor, hvilket skete Spørgsmaal for Spørgsmaal, ieg indgav 1. hvorfor firer man Fokkeskiøde naar man gaar over Stag. 2. hvorfor kaster man Roret forkeert i Vendingen, etc.

Den 21. Juli 1750. Exercerede Cadetterne hele Dagen med Canonerne – til Kl. 4 Eftermiddagen.

Den 21. Juli 1750. Commanderede ieg for og agter over Stag i Platfoden.

Den 22. Juli 1750. Kl. 12 om Middagen holdt ONO hen for at duve Land og Næsset an til at forbedre Bestikket. Kl. 8 om Aftenen peylede Sogendals Klyft 56 gr. fra N om ad Øster.

Den 23. Juli 1750. Ulrichsdal i Krydsmærset for den Sejldugsdub som var falden ned paa Skansen. Verset, etc.

Den 23. Juli 1750. Ved Solens Nedgang peylede Næsset i Nord 18 gr. Østl. 3 Miil stod da ved pejlingen fra Bestikket ONO½Ø 5 Miil.

Den 24. Juli 1750. Havde stærk Taage rørte Trommen og ringet af og til bestandig med Klokken, for andre Seyleres Skyld.

Den 24. og 26. Juli 1750. Saa vi en Mængde af Marsvin.

Den 27. Juli 1750. Saa en Mængde makrel stippel i vandskorpen som jagede efter Sild.

Den 27. Juli 1750. Kl. 1 Eftermiddag peylede Robert Knud i SO 3 Miil fra os.

Den 28. Juli 1750. Peylede Skagens Kirke i SO 4 Miil, Kl. 4½ Eftermiddag.

Den 30. Juli 1750. Spiste i Cahytten.

Den 31. Juli 1750. I Formiddagsvagten talte paa engang 54 Seylere.

Den 31. Juli 1750. Havde Førstevagten, etc. Cadetterne giorde ellers saa længe Fregatten krydsede Vagt i 4 Qvarteerer, men paa Udreysen og Hiemreysen i 2de. Fordelingen til Qvarteererne var saaledes: Kongens Qvarteer Premier-Lieutenant Fr. Kaas, Second-Lieutenant O.B. Sivers.

Kongens ... [Liste]

Den 31. Juli 1750. Lod Varpankeret falde i Kattegattet i første Vagt Kl. 11½ for at stoppe, havde da Warbierg i NOtN 2 ¾ Miil fra os, lettet i Dagvagten igien.

Den 1. August 1750. Kl. 4 Eftermiddag skiød et Skud med Skarp efter 2de Seylere som ikke havde strøgen, hvorpaa de strøg.

Den 1. August 1750. Trakterede Capitain Siversen Cadetterne med Sukker.

Den 2. August 1750. Kl. 1.      Lod Varpankeret falde for at stoppe Strømmen, rørte Trommen for Taage, i Formiddagsvagten hørte endel Skud Synder fra. Kl. 10½ Formiddag fik Kullen at se i SO 1½ Miil, lettede Kl. 1½ men lod falde Anker igien Kl. 8½.

Tændte Laternen agter og tillige hang nok en Laterne ud for ikke af Seylere at blive antaget for en Fyr.

Kullens, Schagens og Anholts Fyrer tændes d. 1. August Kl. 9 og slukkes den 30. April.

Vi havde paa denne Reyse en Dreng med, navnlig Jørgen, som i 3 Dage havde drevet om paa et Vrag i Søen, og derefter kom til Land med det.

Den 2. August 1750. I Hundevagten Kl. 12½ observerede vi i Horizonten en stor Stierne (som uden Tvivl har været Mars) hvilken vi antog for Kullens Fyr, thi den presenterede sig da gandske ildrød, glimtede undertiden, og lod sig ikke altid til syne, men ved dens Reysning erfarede vi, at have taget Feyl, etc.

Den 2. August 1750. I Førstevagten, havde vi meget stærk kornmore, og Lynild udi Synder og Øster som vedvarede continuerlig hele Natten igiennem med meget stærk Skin.

Kl. 10 saa vi en brændendes Materie i Luften ongefær i Wester, som begyndte lidt oven over Horizonten, presenterede sig ligesom en stor gloende Canon-Kugle med en lang groende Stang ved, og gnistrede rundt omkring sig, hvilket ingen paa Skibet kunne erindre sig at have set tilforn, men forsvandt om 2 á 3 Minuter.

 

Hjemme igien – det ”gesvinte Skud”

Den 3. August 1750. Kl. 4 om Morgenen, lettede og sejlede ind ad Sundet. Kl. 8 saluterede Cronborg med 3 Canon-Skud og blev betakket med 3 do. Ankrede Kl. 11½ paa Kiøbenhavns Red udenfor Tre Kroner.

Den 4. August 1750. Var ieg i Land hele Dagen i Kiøbenhavn.

Fik at vide Frøken Carstenskiold havde haft Bryllup d. 8. Juli med Secretaire von Bergen, havde haft mange Friere, vælgede udentvivl den sletteste.

Den 5. August 1750. Var ude at seyle med Docquens travaille Chaluppe og sejlede omkap med et andet Fahrtøy, da der kom en byge og havde nær kæntret, Chaluppen fik en Del Vand ind over rejlingen, Moth styrede, etc.

Den 6. August 1750. Var Kongen ude paa Amager for at se Capitain Støyvels gesvinte Skud, da der kom Ild i en krudttønde som gik i Luften, og derved Kongens Haar og Klæder sveden. 3 Land Cadetter som havde dermed at giøre, blev gandske forbrændt, foruden andre som fik Skade.  Land-Cadetterne døde nogle Dage derefter – nemlig H. Pool om Morgenen d. 7. August Kl. 6 – den 9de om Eftermiddagen døde I. v. Holden og blev begraven d. 11. August.

Den 12. August 1750. Om Middagen døde Kruse og blev begravet d. 14. August – og var Løvenstiern den eneste af de 4 Land Cadetter som havde dermed at bestille som slap fri.

Den 9. August 1750. Kl. 8 Formiddag gik et af Kongens Coffardie-Skibe Neptunus til Søes som skulle til Friderichsværn.

Den 9. August 1750. Spiste i Cahytten.

(skr. m. blyant i margin: Examineret i Søe Mandskabet)

Den 10. August 1750. Kl. 2½ kom et russisk Orlog-Skib her til Ankers som saluterede med 7 Canon-Skud, og blev betakket med 7 do. fra Vagtskibet. Kl. 3½ kom nok nok et russisk Orlog-Skib her til Anker og saluterede som forrige og ligeledes betakket.

Den 11. August 1750. Var til Skrifte hos Provst Hviid, og cumuniserede d. 12. i Holmens Kirke.

Den 11. og 12. August 1750. Ildebrand i Kiøbenhavn, d. 12. i Færre Strædet.

Den 13. August 1750. Var paa Valbye Bakke, tillige med Jørgen Leth og Christian, Jfr. Bød: Sstr. Grollau var der og.

Den 14. August 1750. Var der igien tillige med Christian Sstr. o.v. Kiæreste: Den ældste Jomf. Bødker var stedse hos os.

Den 14. August 1750. Blev ieg afløst fra Fregatten Docquen, tillige med F. Grotskilling, Crøytz, Ulrichsdahl, H. Arff og P. Biørnsen.

Og blev igien commanderet til at fahre anden Reyse med Docquen, Under-Officerer C. Wosbein, Falsen, Holenberg. Cadetter Basballe, Soelberg, Wleugel.

Den 15. August 1750. Flyttede ieg i Land med mit Tøy.

Den 17. August 1750. Gik ieg paa Academiet igien, første Gang efter ieg var bleven afløst, blev tilsagt samme Dag at flytte op paa Academiet.

Den 17. August 1750. Fik ieg Ulrichsdal at føre an til 1ste Examen hver anden Dag, og Lachmand førte ham an den anden Dag, d. 17. Oktober blev vi klar med ham.

Efter Ulrichsdals egen Forlangende, da ieg ellers tilforn havde anført ene.

Evolutionsøvelser

Den 18. August 1750. Tog der en Del Søe Officerer ud at rangere med Chalupper, for hvilke Capitain-Lieutenant F. Fontenay var Admiral, Capitain-Lieutenant Holm, Vice-Admiral og Premier-Lieutenant A. Fontenay Schoutbynacht. Ieg var med schoutbynachtens Chaluppe – og passte især paa Signaler.

Den 23. August 1750 Var der Ildebrand om Middagen Kl. 12 udi Mynte Gaden hos Oberste Erminger.

Den 24. August 1750. Gik ieg tillige med Jørgen Leth og Christian, fra Kiøbenhavn til Gyldenlund, derfra til Jægersborg, saa til Fortunen  og saa til Kirstine Piils Kilde, derfra og til Kiøbenhavn igien, og kom ind Kl. 8 om Aftenen.

Den 25. August 1750. Ene D:N…a : C: F… 

Den 25. August 1750. Om Eftermiddagen flyttede ieg ud paa Academiet paa underste Etage Kammer No. 3.

Bøn på Academiet

Bønnen som blev holdt Aften og Morgen og ingen maatte forsømme, blev holdt for Land- og Søe-Cadetterne paa engang med en Dør som aabnedes imellem deres Sale, og alternerede med tysk og dansk Bøn. Studenten skulle egentlig holde samme eller læse Bønnen, men han havde given en degn dertil af Land Cadetterne som især var Terkelsen og iblandt Passau, etc.

Den 28. August 1750. Havde ieg Vagt paa Academiet tillige med Under-Officer Biørnsen. Ordet var Corsøer.

Den 29. August 1750. Var ude med Cadet-Chaluppen om Eftermiddagen var i Land ved Kalkbrænderiet, gik til Fisker-Huset.

Den 2. September 1750. Var der Ildebrand om Natten Kl. 1 i Store Kongens Gade, hos en salmager, hvilken blev beskyldt for Mord-Branderie, hvor paa han flygtede over til Sverriig.

Den 3. September 1750. Fik H. Arff at føre an paa Günterschalen hver anden Dag, blev klar med ham d. 8. do.

Den 4. September 1750. Var klar med Arithmetica i Geometrien, og fik I: Lachmand til at føre mig an paa Günterschalen nemlig at lære at Extrahere Qvadrat og Cubic Rod paa Güntersch. samt at finde Logarithmi af tal, etc.

Den 5. September 1750. Flyttede ieg op paa øverste Etage Kammer No. 2.

Den 7. September 1750. Havde Vagt paa Academiet, tillige med Biørnsen. Ordet Lidvigsborg.

Evolutionsøvelser

Den 8. September 1750. Om Morgenen tog 15 Kongebaade ud med Officerer paa for at exercere sig i søEvolutionerne, manuvrerede imellem Ween og Kiøbenhavn og saaledes continuerede i 8te Dage.  Laa der ombord om Natten, samt holdt Forhør og Krigsret der ombord, holdt Journal etc Capt. Lieut. C.F. Fontenay var Admiral.

Den 8. September 1750. Begyndte at lære ommeldte paa Günterschalen, blev klar der med d. 9de.

Den 9. September 1750. Meldte ieg mig til Capitain Weggersløff at være klar til Examen for arithmetica og Güntherschalen.

Den 10. September 1750. Begyndte Examen for ommeldte, og blev klar der med d 15de, varede paa 4de Dag om Formiddagen fra 10 til 12.

 

Da Land Cadetterne Dandsed for Folck fra Byen.
---
Jo! Land Cadetterne i Dag vist Dantze skal
Fra Byen det at se man kommer som til Bal
Knuths, Schulenborgs og fleer, ieg staar og i et Hiørne
For dem at Dantze se, sidst saae ieg samme Biørne

Den 15. September 1750. Flyttede ieg i Byen.

Den 26. September 1750. Døde Professor Wøldike i sit 50. Aar og blev begravet d. 3. Oktober

Den 30. September 1750. Løste ieg Crøytz af fra at være Adjutant, havde Vagt i Gammel Holm Cap. L. Høyer.

 

Historielærer Anthon Koth dør

Den 1. Oktober 1750. Døde Anthon Koth om Formiddagen Kl. 9 i sit 63 Aar og blev begravet d 3die paa Garnisons Kierkes Kirkegaard - En artig, angenehm og fortræffelig Mand en Mester i at informere i sine Videnskaber, Geographie og Historien, som han giorde paa tysk. Var hos den gamle Greve Laurvig, som gav ham Pension, da han havde informeret hans Sønner.

Den 2. Oktober 1750. Om Aftenen Kl. 9 Ildebrand i Borre Gaden.

Den 4. Oktober 1750. Var Fendrik Bager og hans Broder til Confirmation i Runde Kirke hos Magister Olrok, samme Dag fulgte Serup Frøk. Walt. til V. som var meget N…af en L.. Sv og Br.Søn.

Den 5. Oktober 1750. Om Formiddagen fra Kl. 9½ til Kl. 11½ var Under-Officer Lund til pæls etc.

Den 5. Oktober 1750. Ildebrand om Aftenen Kl. 11 i Gientofte, blev giort Allarm her i Byen.

Den 5. Oktober 1750. Var ude med Cadet-Chaluppen.

Den 9. Oktober 1750. Var paa Comoedie da de opførte Den Politiske Kande Støber, og Det Forsøgte Troskab, et Hyrdestykke, med ny Musik og Dantz.

Den 11. Oktober 1750. Om Formiddagen Kl. 9 Ildebrand hos en Seilmager paa Hiørnet af Toldbod Gaden og Nyhavn.

Den 14. Oktober 1750. Blev første Gang lagt Varme paa Salen paa Academiet den Vinter.

Magister Eilschows død

Den 15. Oktober 1750. Døde Magister Eilskov om Eftermiddagen af Smaae Kopper, og blev begraven d. 20de til Runde Kirke, da der af Monsr. Jensenius blev holdt en berømmelsestale over Liiget, han var født 1725 og er bekendt af sine Skrifter. Saa ham lig. Var lærd og et ypperligt Hovet, der havde villet skrevet meget, hvilket han alt i saa ung en Alder havde giort, hvorfor hans død var meget beklagelig, havde adskillige Gange været i Selskab med ham, han efterlod sig en Del Manuskripter, hvoriblant som man sagde en Philosophisk Hus Postil – Holberg som var jaloux over ham, begiærede mod hans Sædvane at se hans Liig, og sagde da han saa det: Der ligger den lærdeste Student.

Den 17. Oktober 1750. Blev klar med Ulrichsdal, da han meldte sig til Examen.

Den 18. Oktober 1750. Døde stiftamtmanden i Sjælland v.d. Lyhe i Kiøbenhavn.

Den 19. Oktober 1750. Begyndte Ulrichsdal sin 1ste Examen og blev klar d. 31. do.

Den 27. Oktober 1750. Fik ieg Befaling, saasom ieg var Adjutant for Admiral Suhm, ikke at maatte gaa paa Academiet, eller komme til Cadetterne, saasom der var Smaae Kopper paa Academiet, for ikke inficere Admiral Suhm og Admiralitetet og de igien Hoffet, etc.

Den 29. Oktober 1750. Væltede Kongen om Aftenen ved Lunde Huset i sin Caret, men fik ingen Skade, Lærkes kusk kom til at køre ham hiem, etc.

Den 31. Oktober 1750. Blev Grotskilling, Moth og Falsen Officerer i Søe Etaten, de 2de sidste uden Gage, og Grotskilling fik sin Ancinitet.

Den 1. November 1750. Sneede det første Gang den Vinter.

Den 5. November 1750. Om Eftermiddagen Ildebrand i Kiøbenhavn.

Den 12. November 1750. Blev Monsr: Graae cumuniceret Cadetterne at skulle informere dem i Geographie og Historie i salig Hr. Kooths Sted.

Den 14. November 1750. Var Kongen paa Gammel Holm.

Den 15. November 1750. Blev ieg afløst fra at være Adjutant paa Holmen af Crøytz, Capitain-Lieutenant Holm havde Vagt paa Gammel Holm.

Den 27. November 1750. Torede det om Middagen.

Den 28. November 1750. Ved Iisen, etc.

Den 3. December 1750. Om Eftermiddagen Kl. 5 Ildebrand hos en Bager i Store Kongens Gade.

Den 5. December 1750. Om Morgenen Kl. 3½ Ildebrand i Fortun Stræde.

Den 6. December 1750. Om Morgenen Kl. 5 Ildebrand ved Proviant Gaarden, hos en Bager, Jfr. B… von der Maase.

Den 8. December 1750. Om Morgenen Kl. 4 Ildebrand i Nye Havn hos en Guldsmed.

Den 15. December 1750. Var ieg til Skrifte i Holmens Kirke hos Provst Hviid, og cumuniserede

Den 16. December 1750. do.

Den 16. December 1750. Disputerede Jørgen Leth paa Borkens Collegio – var med Tractement.

Den 19. December 1750. Døde Land-Cadet Erminger af Smaae Kopper blev begraven d. 21. do.

Den 21. December 1750. Om Aftenen Kl. 8½ Ildebrand i Storm Gaden i en Skorsteen.

Den 23. December 1750. Brev til Horst fra Falreebs Collegiet om at han var bleven Neptuni Staldkarl, etc.

Den 25. December 1750. Løste ieg Crøyts af fra at være Adjutant.

Den 28. December 1750. Døde Land-Cadet Egers af Børnekopper, begravet d. 31. do.

I December blev sølieutenanterne Premier-Lieutenant Kaas og Second-Lieutenant Lillienskiold Hofjunkere.

Skoleskemaet 1750

(fra Tiden Anvendt):

Staaet examen og bleven informeret i Arithmetica og Geometrien alle Formiddage Formiddagen fra 10 til 12, den Tid undtagen, ieg har været til Skibs eller Adjutant.

I tegningen Mandag, Onsdag og Fredag Formiddage fra 8 til 10.

I Søe Artilleriet Tirsdag, Torsdag og Løverdag Formiddag fra 8 til 10 af Land-Artillerie Capitain Becker.

I Geographien og Historien Tirsdag og Torsdag Eftermiddage fra 3 til 6 af A. Koth og Graae.

I dantzningen af og til Tirsdag og Torsdag Eftermiddage fra 2 til 3.

I fægningen af og ti Mandag og Fredag Eftermiddag fra 2 til 4.

I det Engelske Sprog Mandag og Fredag Eftermiddage fra 2 til 6 og Onsdag Eftermiddag fra 4 til 6.

I stiilen og ortographien til April Tirsdag Eftermiddag fra 4 til 6.

Lært og at exercere i Aar med et Gewæhr.

Skreven i Aar adskillige Vers og andet, af Seehus, Nordrups Vers, etc. paa 131 Folio-Sider.

 

Del denne side