Historisk viden

Anno 1745

Endnu et Vers om at blive Søe Cadet

Den 1. Januar 1745. Indgav atter et Vers til min Fader paa    Strofer alexandrinske Vers om at blive Søe Cadet. Ieg havde faaet lyst til samme fra den Tid, ieg forrige Aar havde været paa Flaaden, som og længe forhen. Verset havde Student Peter Schiønning giort, en Broder-Søn af min Fader, der nogen Tid  havde været her i Huuset:

Efterfølgende Vers er forfærdiget af Peter Schiønning, Studiosus etc. en Broder af Kammer Raad Schiønning, for hans fætter Peter Schiønning anno 1744, om at blive Søe Cadet:

En ydmyg suppplique om Martis Liberie

Naar ieg min største tak først sønlig haver ydet
for Gaver, som ieg alt i det begyndte Aar
af allerkæreste Forældre haver nydet
Ieg med min ydmyg Bøn dernæst til dem fremgaar
det som ieg hidindtil har daglig maatt’ fornemme
at de af al Magt har contribueret til
hvad min lyksalighed i verden kunne fremme
de det herefter og continuere vil:
Men hvo kan lykkeligst paa jordens klode skattes
ieg mener den som er fornøyet i sin Stand
hvor mangen en skiønt han i verden intet fattes
han holder sig dog for en ulyksalig Mand
idet hans Skiæbne ey har villet ham forunde
at leve i den Stand som han saa stærk attraar
og mener at han hel lyksalig blive kunne
i verden naar han først den anden Stand opnaar
en Moses agter ey om al Ægyptens Ære
naar han kun General for Guds Folk blive kan
af Pharos dattersøn han titul kunne bære
han det foragter, og anta’r den anden Stand
hvad vil ieg tale om, hvor tit et kronet hovet
der hiemme udi fred kan æres som en Gud
udi campagne tit sit ædle Liv har vovet
og der med tapper mod sit Blod har gydet ud.
Naar man gemeenlig kan til sidst om andre sige:
Du døde, disse ey slig gravSkrift billig faar
i den tapper Mænd er andre Folk ulige
thi de skal aldrig dø mens sol paa Himlen staar
Epaminondus da han engang blev bebrejdet
af en enfoldig Mand som bedre ey forstod
at han til brudeseng, dog aldrig var gelejdet
ey heller noget Barn ved Døden efterlod
da sagde han mener du det kan mig noget Skade
at ieg i enlig Stand min lives Tid hengaar
ieg skal alligevel en Datter efterlade
som aldrig skal bortdø, saa længe verden staar
ieg kan des lettere slig haanhed igiendrive
ieg som det store Slag ved Leuctrum haver holdt
det skal til evig Tid for mig en Datter blive
for hvis undfangelse, saa manges Liv blev solgt.
Min allerkæreste Papa kan fuldvel gætte
min Mening af det som ieg haver nu fremført
at mit dessin det er og skal forblive dette
dog om min sønlig Bøn, af ham bli’r først bønhørt
at divertere mig med krigens fyr og flamme
i orlog vise at ieg mod i hjertet har
hvor ingen tapper Mand skal giøre mig til skamme
om Carl den store helt endog i live var
Thi hvad skal skrække mig! Mon Krigen med sig fører
det som kan skræmme den der mod i Brystet bær
naar ieg trompetternes lyd og paukers tone hører
til en Batallie ieg da strax færdig er
hvor i et Øyeblik ieg enten med stor glæde
til vores evig ros en herlig sejer faar
eller og alt det Brød, vi vores Tid skal æde
som andre søge maa, med Møye mange Aar
ieg haaber der for som min Bøn den er vel grundet
den ogsaa bifald let hos hannem finde kan
saa har ieg al min lyst, min hjertens glæde vundet
naar ieg maa leve i, saa højlyksalig Stand.

Af Deres lydige Søn
P. Schiønning
Den 1ste Januar
Anno 1745.

Peters Fader dør

Den 5. Januar 1745 omtrent blev min Fader syg og maatte gaa til Sengs efter at han Dagen forhen havde været hos Agent Soelbergs om Aftenen. 

Den 13. Januar 1745. Blev Provst Hviid hentet til ham.

Den 14. Januar 1745. Blev Liv Medicus Laub hentet, da han var meget slet og Foss og Schønheiter som gik til ham, havde forlangt nok en Doctor. Laub havde Podagra men kom i sin Slaabrok med en Sko paa og en Tøffel paa den anden Fod. De var der 1½ Time samlet. Provst Hviid havde sagt til ham i gaar, at han ikke maatte tænke paa sin Kone og Børn men overlade dem til Guds Forsyn; han svarede at det havde han alt giort for længe siden.  Laa ellers i Sygdommen stille hen, meget mat, men fantazerede imellem.

Den 15. Januar 1745. Blev Kammer Raad Leth, min Moders Broder, virkelig Justitz Raad.

Den 25. Januar 1745. Om Morgenen Kl. 2½ døde min Fader i sit 54 Aar, (født 1691 d. 1. Marts) af samme Sygdom, som Cadet Leth havde, der var en ondartet Feber, som der Aar gracerede. Leth havde lagt meget slet og for Døden i megen Fantasie og skrigen. Min Fader havde stedse om Morgenen førend han gik paa Kammeret gaaet ind og set til ham, og bleven smittet af ham. En dags Tid efter han var død, løb der en Haab stinkende Blod ud af Munden, hvorved en blaa Svulst og saas langs ned af Halsen paa den venstre Side, saa at Schønheider formodede han maatte have haft nogen anden indvendig Sygdom eller Geswür tillige, saa han meget ønskede at maatte aabne ham, men som min Moder ikke ville tillade. Ieg saae ham Liig adskillige Gange; og sidste Gang fik ondt derved, at ieg nær havde besvimet.

Han havde i Begyndelsen af Sygdommen endnu været saa vel, at han havde amuseret sig med at lade en af sine tamme Nattergale flyve ind i Sengen til sig for at tage melormen af Haanden paa sig; da han var en stor liebhaver af Nattergale som sang i Huuset 2 Gange om Aaret, den sidste Gang ved Juletiden.

Den 30. Januar 1745. Blev han ved Middagstid begravet i vores Begravelse i Trinitates Kirke. Ieg fulgte ham til Iorden tillige med Jørgen Leth. Hans Kiste var en dobbelt egeudklædt Kiste, indvendig med Iern Beslagen, der efter Regningen foruden Betrækket, kostede 24 Rd.

Strax efter Begravelsen blev vi alle syge nogle mere og andre mindre. Sygdommen begyndte med en særdeles Mattighed. Min Moder som stedse havde været hos ham i hans Sygdom, laa for Døden, Hans Leth ligeledes. Alt af samme Sygdom. Ieg maatte ligge i en Del Dage, og fik siden efter en meget slem Hoste, som en slags Kighoste.

Den … Marts kom Studenten Mogen Sandberg bort, der i adskillige Aar havde informeret os alle i Christendommen, Regning og Skrivning, mig tillige i Latin; men som han ikke meget var skikket til.  Hans Fader havde været Bonde, prædikede temmelig godt. Han blev siden Klokker til Hellig Giæstes Kirke.

Den 28. April 1745. Saa, de red til Carusellen fra Charlottenborg af. De var i 2 Qvadriller hvoraf Kronprintzen førte den ene, og Printzen af Würtenberg den anden. Imellem 2 og 3 om Eftermiddagen red de til Slottet.

Landcadet Leth forlader Landcadetacademiet

Den 15. eller 16. Juni 1745 rejste Land-Cadet H. Leth fra os til hans Fader i Odence eller Sanderup Gaard, en Herre Gaard i Fyn som han ejede. Han kom til Faaborg d. 17, var under vejs i 25 til 26 Timer. Han havde været hos os bestandig, siden hans haarde Sygdom. Vel skulle han adskillige Gange været tilbage til Academiet igien, men var paa ingen Maade at persuadere der til, uagtet Major Gude, og Studenten Bang fra Academiet der for kom til ham, naar Dagen kom blev han stedse syg, da han havde en stor Frygt derfor. Der blev da skrevet til hans Fader, som tog ham rent derfra, da han noget efter blev Kornet i Kavalleriet.

Den 7. Juli 1745. Blev Kronprintz Christian født om Morgenen. Vi tog alle hele Dagen i Gyldenlund. Om Aftenen saa Illuminationerne. Man skiød ud af Vinduerne, og kastede raketter iblandt Folk paa Gaden.

Den 8. Juli 1745. Var Jørgen Leth til første Examen paa Academiet og fik bedste Charachteer. Var iblandt de saakaldte Nobilie.

Den ... August rejste ieg til Friderichsborg tillige med Jørgen Leth og Valdemar. Var der i adskillige Dage, og logerede hos Tømmer Mester Brun, hvor I. Leth havde logeret, og C. Flensborg endnu. Var om Søndagen i Friderichsborgs Slotskirke, hvor Pontoppidan prædikede og Herskabet var i Kirken. Saa Slottet, spatzered meget i Skoven, Waldemar var og med.

Den 20. September 1745. Var vores Auction som løb i [intet tal].

Den ... Oktober. Flyttede vi fra Pilestræde til Gotters Gade, paa Hiørnet af store Kongens Gade i Vinhandler Nyegaards Gaard.

Den 13. December 1745. Min Moder og Søster hele Eftermiddagen i Visiter

Del denne side