Historisk viden

Fra Breve, poesi, inskriptioner, stiile etc.

Det følgende er udskrifter af breve mv. fra perioden 1760-66, som Peter Schiønning samlede i et bind, Schiøn 18. 4to, kaldet Breve, Poesie, Inskribtioner, Stiile, etc. Her er mange gode detaljer om livet om bord. I breve og digte får man et andet indblik i følelser og personlige reflektioner, end det er muligt at få gennem dagbogen.

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Portsmouth 1752 (s. 23)

Til fru Schiønning fra Portsmouth til Kiøbenhavn 1752.

Højstærede kære moder,

I disse dage er vi indløbet i en engelsk havn, som kaldes Portsmuoth, og er imellem Eylandet Wight, og den engelske fæstning Portsmouth, for at faa en doktor til kommandørkaptajn Holst, som var dødelig syg og havde 4 á 5 dage stedse lagt og fantaseret, og blev hver dag slettere og slettere, saa ifald han paa nogen maade skulle hjælpes, maatte han nødvendig i havn, for at komme i stilhed, hvilket han og selv meget længtes efter, hvorfor vi den 10. juni søgte fornævnte havn, og kom til ankers kl. 10 om formiddagen, da der straks efter blev fundet en af de berømteste doktorer i Portsmouth, hvilken straks sagde, at der var intet andet end den visse død forhaanden, som og saa næste dag om eftermiddagen kl. 3 blev opfyldt, da han døde ganske stille her, og havde hele dagen været maalløs, hans egentlige sygdom var en tærende bryst syge. Den 14. juni blev han om eftermiddagen kl. 7 begravet paa øen Wight, til den byen Rides kirkegaard, ved ligets bortfart fra skibet blev fyret 11 minut skud, flag og gøs strøgen paa halv stang etc. og baaren til graven af kadetterne. Premierløjtnant Gjedde haver ordre som chef at kommandere skibet til Cadiz, da man mener, kaptajnløjtnant Rumohr skulle blive chef. Vi agter nu med det første at fortsætte vores rejse ad Spanske Søen. Hidindtil har vi kun haft slet vind. Paa denne tid har vi her i England ... taage og storm. Jeg er Gud ske lov ganske frisk og vel. Det værste her i Portsmouth er, at alting er meget dyrt, og de vil ikke tage danske penge for deres værdi, thi en rigsort vil de ikke engang tage for 1 £, ellers er her en del at faa og se, thi den meste part af flaaden ligger her, de engelske søkadetter har akademi her etc. og dersom man nogen tid blev liggende her, kunne man snart lære at tale engelsk. Jeg haaber, de alle sammen hjemme befinder sig frisk og vel, beder at hilse alle gode venner og forbliver

Højstærede kære moders
Lydige søn til døden.
P. Schiønning

Portsmouth d. 16. juni anno 1752 

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Cadiz 1752 (s. 24)

Til Fru Schiønning fra Cadiz til Kiøbenhavn 1752

Højstærede kære moder.

Den 18. juni tog vi fra Porsmuth i tanke at tage lige til Cadiz, men da vi kom paa højde af Kap Trinistere blev en kongelig ordre brudt, hvor af vi erfarede, at vi skulle løbe ind til Lissabon som er hovedstaden i Portugal, hvor vi d. 30. juni om eftermiddagen ogsaa kom. Vi ventede der at have fundet de andre skibe eller ogsaa nye ordre, men da vi ingen af delene fornam, rejste vi straks d. 2. juli fra Lissabon og fortsatte rejsen ad Cadiz, hvor vi d. 4. juli ogsaa lykkelig arriveret, og der fandt Falster og Docquen. Vores ankomst for kaptajn Hooglandt var ikke meget behagelig, saa som han vist ventede at kommandør Holst skulle komme og tage kommandoen fra ham, men da hans død blev ham kommunikeret var alting vel. Kapt. Lieut. Rumohr som var næst kommanderende paa Falster skal hos os antage kommando som chef. Her i disse lande er en del at faa at se, fornemmelig i Cadiz, i søndags var vi paa tyrefægtningen, hvor vi saa mennesker sloges med tyren, i mandags paa komedie, saa naar man haver brav penge kan man leve meget fornøjet her, men man kan ikke ringere gaa i land en dag end 2 a 3 ... thi alting er dyrt uden vinen som kan købes for 4 ... . Det skulle være mig meget kært i fald dette kunne træffe ved god hilsen, jeg er ganske frisk og vel og forbliver stedse 


Højstærede kære moders
Lydige søn
P. Schiønning

Cadix d. 10. juli anno 1752 

I største hast
Jeg haver at hilse fra lieutnant Bording. Fra Helsingør da vi var der, bad major Didrichsen og kaptajn Didrichsen hilse, samt fru Lent.

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Port St. Marie 1752 (s. 26)

Til Fru Schiønning fra Port St. Marie til københavn 1752.

Højstærede kære moder

Ved denne lejlighed maa jeg atter have den fornøjelse at tilmelde at vi alle sammen lever friske og vel. Fregatterne Falster og Docquen agter nu med det første at forlade Cadiz og søge de barbariske kyster, men vi mener at skulle forblive her, og oppebie ordre fra Admiralitetet, saa som Kommandør Kaptajn Holstis død vil vel gøre forandring. Fra københavn haver vi faaet at vide, at d. 10 juli laa Kaptajn L. Fontenay med fregatten Blaa Hejren sejl færdig og skulle søge Kommandør Holst, saa den maaske endnu kan komme til os førend vi sejler. Det værste her i Spanien er den stærke hede, som fornemmelig ved en vis vind fast er ulidelig saa vi forleden dag havde den maleur da samme vind blæste meget frisk, at tvende af vores folk som var ganske friske blev gale som de stod, og er endnu i samme tilstand hvilket doktorerne ej beskriver andet end den stærke hede. Den tyrkiske gesandt hr. Sundbel er tillige med hans broder overflyttet paa kommandoskibet Falster for at fare med til Saphia. I gaar saa vi en prægtig procession som gik omkring i byen, hvilken alle faldt ned for, og havde vi da nær kommet ulejlighed fordi vi ikke engang tog hattene af da den passerede, thi alle folk blev derover ligesom rasende, men da vi fornam det kom vi ind i et hus og slap. Ellers er folkene og munkene dog her meget artige, thi de har vist os omkring overalt i deres kirker og klostre som vel er … prægtige, men dog ikke som Lissabons, ladet os se deres guld og sølv tårne som de i store processioner bærer hostiumet i. En guld sol, som vi kalder der, hvilket er saa rigelig besat med ædelstene at naar solen skinner derpaa, kan man næsten ikke taale at se der imod. Kapt. Weggersløff har jeg spurgt er bleven Kommandør Kaptajn. Til indtoget gøre man nu vel anstalter. Hr. Gros som er skibs præst paa Escadren beder at hilse Professor Leth meget flittigt. Mine 2 breve af 16 juni og 10 juli haaber jeg er rigtig ankommet, hvor af det sidste kom noget konfus af sted formedelst hastværk. Jeg vil ønske dette brev maa treffe ved god sundhed, og jeg beder ar hilse søster Helena, Jørgen Leth, Christian, A. Leth, Hans og Niels, monsr. .v. Affelen med alle gode venner. Forbliver al min tid 

Højstærede kære moders
Lydige søn
P. Schiønning

Port Marie d. 17. juli, anno 1752. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 28)

Til Kadet v. Ulrichsdal 1752.

Kære ven.

Jeg beder du ikke tager det fortrydelig op at jeg ikke kom ombord i gaar, thi den gamle anordning burde jo ikke overtrædes at cheffen og kadetterne havde fremmede paa engang, men hver saa god og kom her ombord i dag til hvilken ende jeg bliver ombord. Forbliver med største æstime 

Din oprigtige ven
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 14. august, anno 1752. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 28)

Til A. v. Ulrichsdal.

Højstærede kære ven

Hermed har jeg den fornøjelse at tilsende dig passer og skrivefjer, som vel ikke er saa gode som jeg gerne havde ønsket da skrivefjeren ikke passer vel i passeren, men jeg haaber at det gaar dog an. Penne fjeren og bogen leverede jeg til qvarter-mesteren i dag, som jeg du rigtig har faaet. De slette tideende fra land gør mig meget ondt at de arme folks liv skal dependere af Printzens tyranniske humør. Jeg takker meget for din skrivelse, og i fald jeg ej taler mere med dig førend vi rejser, vil jeg ønske en lykkelig rejse, jeg beder at hilse Basballe og forbliver med største æstime stedse 

Højstærede kære vens
Oprigtige ven og tjener
P. Schiønning

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 29)

Til A. v. Ulrichsdal.

Højstærede kære ven

Den liden bog som du for nogen tid siden sendte mig bringes hermed tilbages, for i fald saa var der paa forestaande rejse skulle forefalde noget at skrive i den. Tidende fra land haver jeg hørt skulle være noget bedre, hvilket i fald saa var, beder jeg gerne at bekomme en liden efterretning derom. Jeg takker meget for din sidste skrivelse, som vel som for den fornøjelse af dit compagnie forleden dag. I fald jeg haver nogle bøger, som du til forestaaende rejse vil have at fordrive tiden med, da vær saa god og lad mig vide det, jeg forbliver stedse 

Din oprigtige ven og tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 6. september anno 1752

PS.: I fald der bliver lejlighed da vær saa god og kom ombord i eftermiddag. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 29)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede kære ven

I fald du befinder dig frisk og vel, skulle intet være mig kærere, hvilket i fald er jeg vil ønske stedse at maa continuere, her ombord er vi alle friske og har i dag faaet observerede N… 37 O… haver Kap St. Vincent i øster 33 ¾ mil fra os. Jeg vil ønske en god vind og lykkelig rejse til Lissabon som bliver dog nok havnen vi søger, nest flittig hilsen til gode venner ombord, forbliver stedse.

Din forbundne ven
P. Schiønning

Spanske søen d. 15. september 1752
Lachmand lader flittig hilse. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 30)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede kære ven

Det er mig en stor fornøjelse at saa vel du som de alle er friske, at Basballe far været syg af en ubekendt sygdom gør mig ondt, hvilket maa være tegn til at doktoren haver vel forstaaet at kurere samme sygdom, siden han saa hastig er kommen sig, og ikke engang har tabt sin humør som dog sygdom gerne plejer at forrulde. Her ombord er heller ikke noget nyt men alle friske og vel, hvilket jeg vil ønske her saa vel som der at maa vedvare. Lachmand lader hilse og skriver Basballe til, jeg forbliver stedse 

Højstærede kære vens
Forbundne tjener
P. Schiønning

Spanske søen d. 23. september 1752 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 30)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede kære ven

Jeg takker meget for din skrivelse, men kan ikke vide hvor deres bestik kan forskille saa meget fra vores eftersom vi dog forleden dag var ganske over et, jeg vil ønske vi snart maa faa at vide, hvilket der er rettest. Lachmand incommoderer dig også med sin skrivelse. Vi takker alle sammen meget for skraldet af deres pauker og trompeter i dag, men det var dog noget lidet for vores tønde mel. Jeg beder at hilse efter din skrivelse, lodskaptajnen, hvis forretning er at opmaale grundene i fremmede havne . – Forbliver stedse 

Din oprigtige ven og
Tjener
P. Schiønning

Spanske søen d. 23. september 1752 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 31)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede ven

Ud af dit brev ser jeg min skyldighed som jeg for længe siden burde have observeret, nemlig at gratulere ankomsten, hvilken forglemmelse jeg beder ej maa lægges mig i noget absigt, efter som jeg endnu ikke haver naaet den fuldkommenhed i at vide at leve galant som jeg gerne ønskede. Jeg frygter også for at vi af sundheds kommissionen skal blive greben i løgn, thi for os gik det meget -konfus til, vi sagde alle vores folk var friske og i alles 200 mand og der passerede kobryggen over 500, saasom en del gik 2 til 4 gange forbi for at komplettere tallet, saa i fald de har observeret det ser de vel, at vi har narret dem op i øjnene.

Endnu har vi ikke taget fat på vores svin men frygter for deres død hver dag, haardt brød regererer her som pest i Tyrkiet. Modum har fortalt at G... haver besværet sig over Baronen til Kaptajnen, hvor af vel endnu meskes officerernes urimelighed. Hils gode venner og jeg forbliver stedse – 

Højstærede vens tjenstforbundne
Tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 3. oktober anno 1752. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 32)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede kære ven

Jeg takke meget for din artighed i at lade mig vide de nye tidender fra det indkomne skib, hvilket jeg vel havde hørt noget til af de folk som kom fra Falster, men vidste det dog ikke ret i sin sammenhæng, thi jeg mente at Blaa Hejren skulle gaa til Saphia og laa og oppebiede os i Cadiz, hvilket satte os her ombord op ny i forvirring. Den mængde af skibe som er forgaaet i Kanalen, er vel bevis paa, at det ikke vil blive meget godt for os, at passere Kanalen i vinters tid, ifald vi skulle faa slet vind og storm.

Basballes sygdom gør mig meget ondt og skulle det være mig kært ifald jeg kunne høre det blev beden med ham, jeg beder flittigt at hilse ham og haaber dog det skal ikke have nogen fare. Jeg takker for dit behagelige selskab i gaar og flattere mig stedse af at kunne kalde mig 

Højstærede kære vens
Oprigtige ven og tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 5. oktober anno 1752

P. s.: I dag tror jeg er vores sidste karantæne dag. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 32)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede kære ven

Jeg beder gerne at du ikke vil forglemme de … ting du lovede i gaar, og dersom de var færdige, da at sende dem i aften med barcassen under sejl. Jeg takker meget for dit kompagnie i gaar og udbeder mig stedse dit venskab og forbliver al min tid med største æstime. – 

Højstærede kære vens
Forbundne ven og tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 16. oktober anno 1752

P.s.: I dag er det udbrudt som længe haver dulmet thi Lieut. G… haver ladet os vide at der er udkommet et spargement at nogle af os ikke skulle være fornøjet med kosten. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 33)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede kære ven

Jeg takker meget for de belovede ... ting, hvilke jeg rigtig med styrmanden haver bekommet, og fattedes der skal intet i den liden journal uden om Cadiz, hvilket endelig altid kan faas. Angaaende den forborgende maade at skrive paa da synes mig den ikke ganske sikker, saasom samme maade frimurerne, udvalgt til deres maade at skrive paa, og siden her overalt paa skibene er nok af dem, er den kanske noget usikker, men om du synes kan jo skrive saaledes. –


A b c d e f g h i k l m n

O p q r s t u v x y z æ ø

Nemlig at bruge de underste bogstaver I stedet for de øverste, og de øverste I stedet for de nederste. Saa naar man vil skrive

I dag er der et stort ball i Lisabon
Bliver det saaledes skreven

X rou sd rsd sf efadf pozz Zxeeopaø

Eller med tal

A      b    c    d    e     f    g    h     i    k      l    m    n   o     p    q    r    s     t    u    v    x    y     z    æ   ø  

10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35.

 

At skrive tallet i stedet for bogstavet, at naar man ville skrive

Som koster en ginee persone

Blev skreven

27.23.21.19.23.27.28.14.26.14.22.16.18.22.14.14.24.14.26.27.23.22.14

Dog burde hverken bogstaverne eller tallene skrives lige efter hinanden som her er gjort men springes. Eller og ved at forandre vokalerne, hvilken maade du synes bedst om. Tag ej ilde op at jeg ej kunde komme i land i dag saa som jeg havde i sinde i morgen, eller en af sidste dage at tage om morgentidlig i land, og straks ride til Belem, for at se de kongelige begravelser og dyrene, til hvilket en hel dag nok vil gaa med. – I fald i dag har diverteret dig vel i land skal det være mig kært. Jeg beder at hilse Basballe og forbliver med megen æstime 

Højstærede kære ven
Oprigtige tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 18. oktober anno 1752.

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 34)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede hjerte ven

Jeg takker meget for bogen med de spanske viser i, opskrifter og brevet, hvilket jeg alt sammen i gaar aftes rigtig bekom, og jeg haaber at skulle kunne levere bogen igen førend vi skilles ad, i fald saa skulle ske. Jeg haver hørt, at i morgen kommer kommandør L(ii/ü)tzov, og vi staar halv i tvivl om enten vi bliver ude eller ikke, dog ... vi snarest at blive ude, saa jeg har alt begyndt at giøre en alminak til nogle aar, skulle vi gaa ad Konstantinopel var vi alle fornøjet med at blive ude. Jeg vil haave det staar sig vel med sundheden, og jeg forbliver med al æstime 

Højstærede hjerte vens
Forbundne tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 27. oktober anno 1752 

P.s.: jeg har faaet at vide at I den store kiosk I Belem hvor vi var inde og saa munkenes hauge, er de kongelige begravelser at faa og se I klosteret. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 35)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede hjerte ven

Endnu haver vi ikke faaet synderligt nyt at vide, saa som alting er endnu største oprør, men man mener, at vi skulle blive ude og de andre 2 skibe gaa hjem. Lieut. Ramshart, kadetterne Holenberg og Povisch er med Blaa Hajren, hvilket er gaaet sejl for Livorne dagen efter Lützov er gaaet fra Cadiz, og haver ingen skade faaet som sagdes: Du haver været udenfor Saphia som de mener kort førend vi tog derfra, men formedelst stærk taage og under sejls vejr er gaaet bort igen. Lützov ved ikke af, han har faaet kadetkompagniet. Jeg takker for dit kompagnie forleden dag, saa vel som for din invitation I gaar, men beder det ej maa tages ilde op jeg ej kunde komme, I fald du I eftermiddag vil komme ombord for ret at høre nyt skal det være mig meget kært. Forbliver med megen æstime 


Højstærede hjerte vens
Forbundne tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. sidste oktober 1752 

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Lissabon 1752 (s. 36)

Til fru Schiønning fra Lissabon 1752.

Højstærede kære moder,

Ved denne lejlighed kunne jeg ingen lunde forbigaa at melde noget om vores rejses videre fremgang fra Cadiz, hvorfra vi tog bort d. 21 juli og sejlede til Saphia, hvor vi ogsaa efter 3 a 4 dages lykkelig sejlads ankom, og afsatte gesandten Sundbel og hans broder, der begyndtes da straks at handles om freden, men vi havde ikke den lykke at kunne rensere saa vi d. 6 september maatte tage bort igen med uforrettet sag, hvilket gjorde os meget ondt for vores arme folk som var fangen, og ikke kunne faa løz, helst siden de stod under en saa tyrannisk Princes herredømme, nemlig Princen af Marokko, Seli Hemmed, som undertiden havde fornøjelse selv med egen haand at skyde til maaals efter sine tjenere, saa vores folk ikke noget øjeblik kan være sikker paa livet. Vi krydsede os da op i Spanske Søen til vi sidst I september maaned kom til Lissabon, hvor vi maatte indløbe for at tage forfriskninger, og saa fortsatte rejsen ad København, men da vi havde udlagt vores karantæne som var 8.te dage, fik vi tidende at kommandør kapt. Lützov laa med Blaa Hajren I Cadiz og skulle antage sig kommandørkaptajn Holstis post, var vi nød til at forblive og høre nærmere ordre, der blev da straks fra os sendt en kurer til Cadiz til kommandørkaptajn Lützov, og d. 31. oktober kom kommandør Lützov selv her ombord fra Cadiz, hvorfra han var rejst over land, og har nu antaget sig kommandoen over eskadren, og over Christiansborg som chef, da kammerjunker Rumohr forbliver næstkommanderende. Pr. Lieut. Krüger skal nu rejse over land til København som courer med depecher de marokkanske affairer angaande, og sec. L. Frisch haver til søes I samme ærimde med et skib som gaar lige til København, og med ham dette brev sendes: Saa nu er al forhaabning ude at rejse hjem, hvilket sted vi skal søge naar vi gaar fra Lissabon er os ej endnu bekendt, dog menes endnu Cadiz eller Gibraltar. Jeg havde vist ventet brev med Blaa Hajren, siden de alle sammen snart fik. Jeg befinder mig gud ske lov frisk og vel, og vil haabe og ønske, de gør lige saa alle sammen hjemme, næst flittig hilsen til søster Helene, J. Leth, H. Leth og N. Leth, monsr. Aphelen, Flensborgs og alle gode venner forbliver jeg stedse. –

Højstærede kære moders
Lydige søn
P. Schiønning

Lissabon d. 7. november anno 1752
P.S: mine 3 breve fra Portsh, Cadiz og Port st. Marie haaber jeg er faaet ubrudt. 

Brev fra P. Schiønning til sin ven kadet Ulrichsdal 1752 (s. 37)

Til A. v. Ulrichsdal

Højstærede kære ven

Jeg havde ventet at skulle haft den fornøjelse I gaar at tage med dig I Gamle Lissabon, men tvært imod maatte jeg erfare at du var noget upasselig, hvilket jeg dog vil haabe ej at skulle have nogen fare, og ønskede jeg gerne at vide om du I nat haver befundet dig bedre end forleden nat, jeg skal med allerførste tilsende dig dine ... bøger og skrifter paa aquadukten, tillige med den Italienske vise, jeg ønsker en god bedring og forbliver med megen æstime 

Højstærede kære vens
Oprigtige ven og tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 20. nov. anno 1752

P.S.: I dag trakterer kommandør Lutzov. 

Brev fra P. Schiønning til N. N. (anonym) i anledning af Ulrichsdals død (s. 43)

Med blyant feb 70
Velædle og velt. Hr. N.N.
Efter forlangende gives her med efterretning om salig Anthon von Ulrichsdals sygdom, død og begravelse.
Anno 1752 løverdagen d. 18 november begyndte han om eftermiddagen at blive syg, af en stærk hidsig feber, som paa disse højder regnes for meget farlige, den tog daglig til, saa han natten før mandag fantaserede, og laa han da saaledes hen og ikkuns sjældent havde sin samling, til d. 26 november om eftermiddagen imellem 1 og 2 da han bortdøde af samme sygdom, dog mentes tillige at have været en inflimation, da han og de sidste dage stærk skar tænder. Hans doctores navn var Obermesterne Petersen, Leitner og Martin, især den første den første, der var paa samme skib med ham, indtil den sidste dag, da der blev fra Lissabon sendt en meget berømt doctor, som var en englænder til ham, og kom ombord kl. 10 om formiddagen, men da han havde følt hans puls, sagde han tvivlede paa, han levede natten over, ordinerede ham dog et pulver, nogle dråber, og satte ham 3 spanske fluer, en bar i hovedet, en paa skulderen og en paa armen, og examinerede Obermesterens omgang med ham, hvilket han tilstod at have været ganske vel, tog saa bort og blev for sin umage aflagt med 25 stück von Achten. Skibets præst hr. Gros havde stedse imellem, naar han syntes at nogen samling talt med ham og de sidste dage hele tiden været hos ham, men formedelst han stærke og kontinuerlige fantasi ej kunde meddele ham sakramentet. Hans lig blev straks efter hans død klæd og oplagt paa skansen og da hans kiste var færdig straks tilslagen. Den 27. november om aftenen, blev han i al stilhed ført i land, og fulgte hr. Baron Lilliencrone med for at se, at alting gik rigtig til, blev han da af 4 karle baaret uden for nye Lissabon, og sat i et kapel som hører til den protestantiske eller engelske kirkegaard som master Mullie har opsigt over, hvor han skulle staa til næste dagen, da han med ceremonie, om formiddagen skulle begraves paa kirkegaarden. Næste dag som var d. 28. november mødte hele sørge skaren og de bærende kl. 10 om formiddagen som tilforn af 2de marschaller var bleven inviteret og med sk.... Fra nye Lissabon udhentede til Master Mullies hvor de med frugt, vin og confecturer blev opvartede. Kl. 11 forføjede de sig til kapellet, hvor liget stod paa tvende skamler i en med sort beg betrukken kiste som havde en takker omkring laaget, og af facon som hos os brugelig er, hvor da af cadet U.C. Kaas, blev lagt en trukken sølv kaarde, som dog med sort beg var betrukken paa kisten kryds vis med sin balge, dernæst blev et sort fløjlsdækken borderet med guldgaluner bredt over kisten i hvilket var 8 duske hængende i lange hvide silke snore og kaarden da igen lagt oven paa klædet, derpaa stillede sig 4 karle i sorte klæder 2 ved hovedet og 2 ved fodenden ved kiste, og saa 8 kadetter en ved hver dusk var i fuld mundering, og var til Mullies saavel som sørge skaren, bleven forsynet med hvide handsker, kisten blev da af de 4re karle paa skuldrene baaret til graven, dog at det fløjl dække hang dem ned over hovedet og næsten skjulte dem, og de 8 kadetter holdte hver en af duskene fra jorden hvilket er en engelsk ceremoni, sørgeskaren som fulgte var kammer Junker Rumohr og præsten hr. Gros til første par, Kommandør Kapt. Lützov, og den danske konsul Stofken, 2det par, Kaptajn Hooglandt og Kapt. Lieut. Schindel, 3de par, og til sidst Lieut. Baron Lilliencrone, marschallerne som gik forrest var und. Off. C. Wosbein og I. Gerner. – Kadetterne som gik med kisten var paa højre side fra hovedet af Budde, Horst, C. U. Kaas og Schiønning, paa venstre side Schiønnebøll, Lachmand, Basballe og Becker, og blev liget saaledes henbaaren til graven som var et bøsseskud fra kapellet paa den venstre side oppe ved hjørnet, 10 kordes længdes fra væggen til fødderne og fra muren paa den højre side af graven 8te kaardes længde, hvor liget blev nedsat og var ungefær en karls højde dyb, dernæst holdt præsten en liden præsentation over liget, læste saa Fader Vor, og kastede jord paa, hvorefter af den alle sammen, igen blev læst sagte en liden bøn, da enhver derefter baade af sørgeskaren og de bærende kastede 3 næver fulde af jord paa kisten, hvormed consulen gjorde begyndelse, og derefter samme orden forføjede sig fra graven, og kørte tilbage til Lissabon. 

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Cadiz 1752 (s. 46)

Til fru Schiønning fra Cadiz 1752. 

Højstærede kære moder,

... sidste brev fra Lissabon som blev sendt til søs med sec. Lieut. Frihoh, tillige med det indlagde til Monsr. Winterfeldt haaber jeg er rigtig bekommet, siden den tid haver vi forladt Lissabon som var d. 6. december og er ankommet til Cadiz d. 10de for at ligge og oppebie kongelig ordre, hvorledes videre skal forholdes. Af de hollandske aviser har set nok om indtoget og prinsesse Julianne Maria, og at Hoppe, Tønder og Løvenørn var avancerede, men i fald ikke større avancement er sket syntes det noget lidet til saa stort et indtog. Her er ikke særdeles nyt at skrive om uden det har behaget Gud at bortkalde Monsr. Anthon von Ulrichsdal, hvilket dødsfald jeg kan forsikre haver været det haardeste der haver mødt mig paa rejsen, saasom jeg ikke nogen tid drømmer at finde saa oprigtig en ven, han blev syg d. 18. november og straks meget slet af en hidsig feber og laa saa hen til den 9de dag og sjælden haver sin samling, d. 28. november blev han begravet paa den protestantiske kirkegaard ved Lissabon, og baaret til jorden af kadetterne. – Her paa reden venter vi at blive liggende en god tid, saa som det vil tage lang tid førend kan faa brev fra København. Jeg beder derfor meget, at naar dette brev forekommer jeg endelig igen maa faa nogle linier tilbages, thi jeg længes meget efter at vide hvorledes det staar til hjemme, hvilket brev uden forhaling maatte sendes til Cadiz, ifald jeg skal være saa lykkelig at faa det, og skrives neden under paa fransk afleveres paa kongelige danske Fregat Christiansborg. Jeg haver maattet optage til et og andet hos kommandør Lutzov nogle penge, og faaet en del sukker af fru Holstis, hvilket dog i alles ikke løber meget over de penge af min gage som jeg haver til gode. Jeg befinder mig frisk og vel, og beder at hilse søster Helene, Jørgen Leth, Christian, Hans og Niels, samt alle gode venner, og vil ønske at kunne træffe kære moder og dem alle sammen ved god hilsen naar jeg engang kommer hjem, som dog vel ikke saa hastig sker. Jeg forbliver stedse 

højstærede kære moders
lydige søn
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
D. 18. december anno 1752
Til ankers i Cadiz bay.

P.S.: I fald kære moder skriver som jeg gerne ønskede, thi der er mest derfor jeg haver skrevet dette brev for at udbede mig det, bad jeg gerne, jeg ogsaa maatte faa at vide, hvor mange breve der er kommen, thi dette skal være det 5te. Til tilstundende jul og nye aar ønsker jeg kære moder og dem alle, al lykke og god helbred &c. 

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Cadiz 1753 (s. 48)

Til fru Schiønning fra Cadiz 1753. 

Højstærede kære moder,

Jeg takker meget for kære moders skrivelser, saa vel som og for søster Helenes, Anna Leths, Jørgen Leths og Christians, hvilket jeg alle sammen med lieutnant Frisch, og de sidste med Kapt. Lieut. Fischer som her ankom d. 14 april rigtig haver bekommet, og haver med største fornøjelse igennem læst dem, efter som et hvert brev vidner om deres sundhed, der jeg stedse vil ønske at maa kontinuere. Siden sidst jeg havde den fornøjelse at tilskrive kære moder er ikke noget særdeles nyt her forefalden, uden at kapt. Lieut. C. Gunthelberg som hos os var ombord, er død 26 marti af en hidsig sygdom, hvilket dog kan ske alt vides i København.

Det Gør mig meget ondt at fru Leth er død, og mig igen kært at Justitsråd Leth er bleven Etatsråd, jeg beder at hilse flittig paa begge steder, samt paa mine vegne at kondulere og gratulere; Det brev som kære moder skriver om at skulle være leveret Povisch, har jeg endnu ikke bekommet, men venter at faa det, naar vi engang samles med Blaa Hejren. Jeg har haft den maleur at laaget paa den store hvide kiste jeg fik med mig, er af et baglast jern slaget i stykker, men jeg har igen faaet gjort mig et nyt laag, og et helligt lys i kisten saa jeg haaber at det nu ej mere skal hændes, den kiste som var laant til salig Ulrichsdal, haver jeg igen faaet ombord. – Jeg har hørt at Ulrichsdals hele familie har taget sig hans død meget nær, og hans fader sagt han havde hellere sine 4 døtre for ham, som ikke er at undre paa, da han var den eneste af navnet der nu maa uddø, og desuden af saa stort et haab, og siges det at imellem hans søster som er i Fyn og ham, har været saadan sympatie, at hun haver haft ligesom anelser om hans død, og fra hans dødsdag af stedse været bekymret, den gamle grevinde Laurvig skal og være meget bekymret over hans død.

I sidste dage haver her i Cadiz været store processioner, og fornemmelig paa langfredag, hvor man alene i en procession om natten saa over 600 fakler baaret af fornemme spanier.

Jeg ville ønske Jørgen Leth endnu enten havde 5 aar tilbages paa Borkes Collegio, eller og kunne komme til at rejse udenlands, saa som jeg synes der kan ikke være noget vigtigere eller fornøjeligere.

Vi agter i dag eller i morgen ganske vist, at tage herfra til Saphia, og saa derfra naar sagerne er til ende, og nærmeste vej hjem, saa jeg tror nok dette vil blive det sidste brev, jeg haver den fornøjelse at tilskrive kære moder, det meste vi frygter for, er at vi skal komme til efter den nye forordning, at ligge 6 uger i karantæne paa Københavns Red, hvilken tid da kan ske ville blive os lige saa lang som hele rejsen. Jeg venter naar jeg kommer hjem snart at kunne avancere i det franske siden jeg siden jeg hører de alle sammen har allerede gjort saa stor en fremgang. Hr. Gros beder flittig at hilse professor Leth, og jeg beder at hilse søster Helene, Jørgen Leth, Christian, Anna Leth, Hans og Niels, samt takke meget for deres skrivelser, og det var min skyldighed at igen skrive enhver især til, men som postpenge for hvert brev er 1 Real, og i København 74 skilling, synes mig det er noget kostbar, men i fald lejlighed gives skal jeg ganske vist komme mine pligter i hu. Jeg vil ønske søster Helene til forestaaende sommer maa vel divertere sig paa Knapstrup, jeg beder og at hilse til kommandør Filensborgs, samt fru von Bergen, og gratulere hende med hendes unge datter, og takke Winterfeldt for hans skrivelse, samt hilse monsr. Aphelen og Heldt, med alle venner – forbliver al min tid 

Højstærede kære moders
Lydigste søn
P. Schiønning

Cadiz d. 30. april 1753. 

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Saphia 1753 (s. 56)

Til fru Schiønning fra Saphia 1753.

Højstærede kære moder,

I mod forhaabning maatte vi ligge 8te dage længere i Cadiz Bay end vi havde ventet, saa vi ikke gik sejl for Saphia førend d. 9 maj saasom just da vi var færdige at gaa der fra, ankom fregatten Blaa Hajren fra Strædet af, og som han skulle conjungere sig med os, maatte vi nødvendig opholde os at han kunne faa hvad han fattedes ( med samme haver jeg og bekommet kære moders skrivelse dateret juni 1752) efter nogle dages sejlads ankom vi paa Saphia Bay, og haver kommandør Lutzov alt været saa lykkelig at vi d. 3 juni haver bekommet Oberste Longeville, Lieut. Kaas og alle fangerne ombord, dog er freden ikke ganske afgjort, men haves vist forhaabning, den snart skal bringes til ende. Longeville blev med største honeur som en kongelig ambassadør ført ombord, thi fra Saphia blev skudt 3 kanon skud da han tog fra land, og 23 da han var kommet ombord, fra skibene blev fejret, da han kom til bords 15 af os og 9 af hver af de andre: men just samme dag om eftermiddagen kl. 3 ½ arriveret en ulykkelig hændelse med fregatten Falster som førende nogen vidste det mindste der af, var af en uforsigtighed med ild kommet stærk i brand, at luer slog helt op af for lugen og i største hast tog saa stærk overhaand endskønt der gjordes al mulig slid at faa den dæmpet, at der næsten ikke saas nogen redning for skibet. Nogle af de andre hvor iblandt vi var maatte straks gaa under sejl efter at enhver havde gjort det al mulig assistance med fartøjer, sprøjte, brandspande &c af frygt for ilden skulle komme til krudtkammeret og springe i luften, og da beskadige de skibe som laa det for nær, men som Falster noget efter da de ikke saa ar bjærge skiber havde kappet og sat paa land for om muligt at bjærge folkene, ankede vi igen paa bayen om aftenen. Kl. 8½ efter at det havde brændt 5 a 6 timer saa vi det med et forfærdelig kval og ild at springe i luften, ved denne fatale hændelse er over 130 mennesker blevet borte, nogle druknet og andre brændt, i blandt hvilke er af søofficerer Pr. lieut. Suhm, Baron Lilliencrone, Lieut. Hirsnach og kadet Brun. Af land officerer Oberste Dittardt, kapt. Dingklou, og Færnrich Kaner. Ved fartøjerne er omkring 170 blevet bjærget, hvilket dog for fartøjerne var meget vovelig, thi kanonerne var ladt med skarp, og alt som ilden kom til fængkrudtet gik kanonerne af og kunne da kuglerne let gøre skade, saa og var faren for skibet skulle springe i luften og naar et fartøj ville lægge til borde lod folkene i mængden sig straks falde ned i det og let kunne synke det. Da skibet satte paa land er 24 mand bjærget dels ved mohrerer som svømmede ud til dem og bjærgede dem, og haver ligesom løst de andre fanger af. Denne hændelse har været aarsag i at disse skibe navnlig fregatten Docquen og Defentions sibet Friderich & Lovise er kommet hjem i forvejen, for at føre de bjærgede og de fangne folk hjem som vi hverken har rum eller proviant til. Vi venter endnu at ligge her nogle uger for at faa at freden i stand og saa gaa hjem. Konsulen er i disse dage rejst til Marokko for at faa audiens for prinsen. Jeg lever Gud ske lov ganske frisk og vel, og vil trøste mig ved at haabe de gør ligeledes hjemme. Næstflittig hilsen til Professor Leth, Etatsraads Leths, Kommandør Flensborgs og andre forbliver jeg med største æstime

Højstærede kære moders
Lydigste søn til døden
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
Paa Saphia Bay
d. 6. juni anno 1753. 

Brev fra P. Schiønning til sin søster Helene Schiønning fra Saphia 1753 (s. 58)

Til jomfru Helene Dorothea Schiønning fra Saphia. 

Højstærede kære søster

Jeg takker for kære søsters meget ærede skrivelse med kapt. Lieut. Fischer, og tillige for det nyt hun deri behager at lade mig vide, intet skulle være mig kærere end om hun befinder sig frisk og vel, og hun denne sommer, saavel som forrige sommer godt diverteret sig paa landet hos fru von Bergen som jeg hører har gjort barsel og haver nu en datter, hvilket er mig kært, og vil jeg ønske hun dette aar for forandringens skyld maa faa en søn, som nok vilde være hende kærere. Det gør mig ondt at lieut. Brun er død saa ung i hans bedste alder, da just alting tegnede sig saa lykkelig for ham. Det gør mig og ondt at den gamle Kloumand er død som søster skriver, saa som jeg just i Helsingør var bleven saa gode venner med ham, at han bad mig naar jeg kom hjem, jeg endelig ville komme at besøge ham. Det meste der fortryder mig er at jeg haver været fra København i den tid der har været saa meget at se, navnlig indtoget og som søster skriver den campement der skulle være til foraaret, dog har jeg endelig tilforn set begge dele. Næstflittig hilsen til frøken Leth, Bording og andre, forbliver jeg al min tid – 

Højstærede kære søsters
Oprigtige broder og tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 6. juni anno 1753,
til ankers paa bayen af Saphia. 

Brev fra P. Schiønning til sin søster Anna Leth Schiønning fra Saphia 1753 (s. 59)

Til jomfru Anna Leth Schiønning fra Saphia.

Højstærede kære søster

Hvor kan jeg vel andet ved denne lejlighed, end tage mig den ære og tilskrive søster, og takke meget for hendes skrivelse som jeg med stor fornøjelse haver igennemlæst. Vi venter ogsaa, om ikke maaske noget før at komme hjem til den tid som søster mener, nemlig til st. Michels dag, hvor jeg da vil haabe at finde hende frisk og vel. Kaptajn Søbødkers død som søster skriver om gør mig meget ondt, og mener jeg det fatale stød han fik, da han væltede med vognen i Jylland haver været meget aarsag i hans død, saasom han var til alders, og vel ikke kunde taale meget. Det er mig kært de har gjort saadan fremgang i det franske sprog, men jeg tænker at blive i ilde form, naar jeg kommer hjem , thi der tales vel ikke andet end fransk. Jeg beder at hilse Helene Dorothea, frøken Flensborg &c og forbliver stedse – 

Højstærede kære søsters
Oprigtige broder
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 6. juni anno 1753
paa Saphia bay. 

Brev fra P. Schiønning til sin broder Jørgen Leth Schiønning fra Saphia 1753 (s. 60)

Til monsr. Jørgen Leth Schiønning fra Saphia. 

Højstærede kære broders

Tvende breve haver jeg rigtig med lieutenant Kruger og kapt. Lieut. Fischer bekommet, og er det mig en stor fornøjelse der af at erfare i han befinder sig frisk og vel, som jeg stedse vil ønske maa ved vare. Jeg længes meget efter at kunne have den fornøjelse mundtlig, som jeg har ved skriftlig at gratulere kære broder, saa som jeg har nok af mamas første brev kan mærke han haver taget magistergraden, hvilket er mig meget kært. Monsr. Schønau danske virgil venter jeg nu er kommen i trykken, saa som han lovede forrige aar i juli maaned, og det nu snart er et aar siden, da jeg beder den maatte blive afhentet. At professor Leths frue er død gør mig meget ondt, helst siden jeg hører han tager det sig saa nær, men nu vil jeg dog haabe han begynder at glemme hende noget, siden ved tidens længde den største sorg plejer at forsvinde. Jeg haver broder flittig at hilse fra en student navnlig Schumaker der var ogsaa fangen i Marokko, han siger at have gaaet i skole, deputeret og taget eksamen philisophi med ham, saa og fra lieut, Neuspitzer, Bording og Basballe, jeg beder at hilse monsr. Flensborg, v. Aphelen med andre gode venner, forbliver stedse 

Højstærede kære broders
Oprigtige broder
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
D. 6. juni 1753
Paa Saphia Bay 

Brev fra P. Schiønning til sin broder Christian Schiønning fra Saphia 1753 (s. 61)

Til monsr. Christian Schiønning fra Saphia. 

Højstærede kære broder

At han lever frisk og vel som jeg af hans 2de breve haver erfaret for hvilket jeg takker, er mig hjertelig kært og jeg vil ønske han stedse saaledes maa befinde sig. Det er meget slemt at ingen frøken eller jomfru i København, nu snart kan begaa sig længere, thi vi hører her stedse hver post dag nye parliner, og jeg tror de har faaet i sinde at gifte sig alle paa engang og just de alle smukkeste som frøken Thestrup, jomfru Thommesen &c og alle de som broder skriver om, frøken Kiønnemand har jeg hørt skulle have agent Soelberg, men der er vel ikke saa vist. Den ulykke her har været i disse dage med fregatten Falster som ganske er opbrændt er snart ikke at udsige, fornemmelig med de mennesker som ganske var bleven borte og roede man med fartøjerne imellem døde og levende mennesker, hvoraf nogle bleven bjærgede, andre naar fartøjerne alt var fulde maatte ligge og crepere, nogle stod paa skibet midt i ilden og bød guld ure og penge poser for at blive bjærget, men forgæves, de folk som endelig med største livsfare blev bjærget da skibet satte paa land straks af tyrkeren annammet, og skal nu føres til Marokko til sultanen som vel næppe bliver fri uden ranson, de folk som ved fartøjerne blev bjærget ejer ikke mere end hvad de har paa og som kun er meget lidet, thi de flest kom nøgne derfra. Lieut. Bording der var ombord paa samme ulykkelige skib i besøgelse tillige med nogle andre officerer, blev bjærget tillige med dem ved straks at komme ned i et fartøj. Kaptajn Hooglandt som just var dengang fra borde og ikke siden kunne komme ombord formedelst folkene forfyldte hans chaluppe, er sluppen med livet men miste al sin formue da han regner sin skade mod 10000 rder, så det for dem alle har været meget bedrøvelig. Jeg beder at hilse Hans og Niels Leth som jeg nu tænker, har appliseret sig til noget, saa og monsr, Bager, Fændrik eller monsr. Heldt, Coffent, Frølung, Peter og Jens Schiønning, Crøytz, Gerner, Winterfeldt og Kirkstein, &c. Og jeg forbliver al min tid

Højstærede kære broders
Oprigtige broder
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 6. juni anno 1753
paa bayen af Saphia. 

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Saphia 1753 (s. 63)

Til fru Schiønning fra Saphia.

Højstærede kære moder

For at kunne have brev med begge disse skibe som gaar her fra til København (med Falsters bjærgede folk og de som har været fanget i Marokko) efter som et hvert skib gør sit bedste, saa det er venteligt et vil komme hjem førend det andet saa sendes dette med fregatten Docquen under lieut. Bordings befordring, hvor i jeg ikke andet har at kunde relater end vi alle er frisk og vel, og haver faaet vores fangne folk fri, som gaar hjem med Deffentions skibet Friderich & Lovise, undtagen ambassadøren Longeville og Lieut. Kaas samt deres tjenere som bliver her ombord og gaar hjem med os. Vi haver ogsaa vis forhaabning om at faa freden, samt de folk som paa ny igen er bleven fangen, da Falster sin der var kommet ild i satte paa landet for at bjærge sine folk, saa at vi nu alene tillige med fregatten Blaa Hajren opholder os her for at faa alting i havn, da vi straks venter at komme efter den ulykkelige passage med fregatten Falster som er opbrændt og der ved 6 officerer, 1 kadet og ungefær 115 gemene, enten druknet eller brændt, samt 24 gemene der ved fangen i land lader sig bedre mundtligt af de hjemkomne fortælle end at skive, og haver jeg ogsaa i mine breve som sendes med Friderich & Lovise, hvilke monsr. Neuspitzer befordre skrevet noget derom. Jeg vil haabe mit sidste brev fra Cadiz med posten, dateret om jeg husker ret fra en dato sidst i april er rigtig ankommen. Jeg haver ellers ikke andet at skrive, end jeg vil ønske dette saa vel som mine andre breve maa læses med god helbred, som stedse maa ved vare, og næst hilsen til alle gode venner forbliver jeg al min tid 

Højstærede kære moders
Lydigste søn
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 11. juni anno 1753
til ankers paa Saphia Bay - i hast. 

Brev fra P. Schiønning til Lieutnant Bording 1753 (s. 64)

Til Lieut. Bording 

Højstærede ven

Da jeg erindrer mig for nogle maaneder siden at have laant en bog ud her ombord, nemlig grev Oxenstiernes Moralske tanker til hof Junker Lillineskiold, som jeg haver forglemt at faa tilbage igen, bad jeg gerne han ville tage imod den af ham, saasom jeg nødig ville have den skulle blive borte, efterdi den ej er min egen, men Etatsraad Leths – som han da nok er saa god og levere den til og paa mine vegne takke for laanet, siden han vist nok taler med ham førend jeg. Jeg tog mig den frihed forleden dag efter hans tilbuden artighed at levere ham et brev ved deres chalup, at befordre til København, jeg ønsker ham og dem alle sammen en lykkelig rejse til København, og beder der at hilse alle gode venner. Forbliver med megen æstime 

Højtærede vens
Tjenstforbundne tjener
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
d. 12. juni anno 1753

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Prøvestenen 1753 (s. 65)

Til fru Schiønning. 

Højstærede kære moder

Vores ankomst til København fra Saphia af, er vel kære moder bekendt, og tillige er freden baade til land og til vande igen er sluttet imellem kongen og kejseren af Marokko. Vores hjem rejse haver været temmelig lykkelig dog først og sidst noget fortrædelig, formedelst vinde var od imod, dog mest paa sidstningen, da vi siden d. 7. august har lagt med contrair vind i Kattegattet dog med samme ... os til sundet, hvor vi ankrede, men straks efter da vinden blev noget bedre, lettet og sejlede her til byen, naaede dog ikke vores plads, men maatte ankre, til i dag morges da vi igen lettet og kom til Prøvestenen hvor vi skal ligge 8te dage i karantæne.

Der er mig en fornøjelse igen at se Købehavn som jeg nu i saa lang tid har været fra, men endnu større, da jeg alt har erfaret ar kære mider de alle sammen befinder sig friske og vel. Etatsraad Lachmand og Justitsraad Soelberg hører jeg er søs, hvilket hver har en søn her ombord, ligeledes kommandør kaptajn Richardt hvis død jeg tænker man beklager. Oberst Longeville er ikke ret vel, ellers var vi alle friske, saa vores karantæne er ikke stort fornøden, helst det er over 6 uger siden vi kom fra land. Kommandør Lutzov haver været saa artig og assisteret mig med en del penge paa rejsen, hvilke jeg alles tillige med de jeg bliver fru Holdt skyldige for sukker og te, ikke løber meget over 40 rd’er. Jeg ville ønske vores 8 karantæne dage snart var til ende, at jeg kunne have den fornøjelse at se kære moder og dem alle sammen igen, ellers ligger vi ganske vel her, thi vi kan faa alting ud til os, thi karantænen her er ikke nær saa skarp som i Portugal og Spanien dog fattes vi ikke meget undtagen sukker som paa hjemrejsen mest er gaaet med. Jeg beder at hilse til Etats Raads Leths, Kommandør Flensborgs, Professor Leths og alle sammen hjemme forbliver – 

Højstærede kære moders
Lydige søn til døden
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
Til ankers ved Prøve stenen
d. 19. august anno 1753. 

Brev fra P. Schiønning til sin mor Anna Schiønning fra Prøvestenen 1753 (s. 66)

Til fru Schiønning.

Højstærede kære moder

Jeg takker meget for kære moders brev, saa og for der sukker, te og mælk mig med Kadetchaluppen i gaar blev udsendt, hvilket kom meget belejligt. Vores karantæne har ende i nat kl. 12, saa vi i morgen venter at komme i land. Fregatten Blaa Hajren siges at skulle bliven aftakket for med vagtskibet ligge og flagen og skyde paa dronningens geburtz dag, som vist indfalder den 4. september. Man siger og andre skibe igen skulle gaa til Bengalen hvoraf Docquen skulle være det ene og føres af kaptajn Hooglandt, og kunne det vel hænde sig jeg kunne komme samme rejse med. Orlogsskivet Nellebladet hører jeg ventes hjem. Jeg beder at hilse flittig hjemme og forbliver 

Højstærede kære moders
Lydige søn til døden
P. Schiønning

Fregatten Christiansborg
I karantæne ved Prøvestenen
d. 25. august anno 1753. 

Til Frue Schiønning fra Gibralta


Højstærede kære moder,

I søndags aften er vi med orlogsskibene indløbne i Gibralta Havn, som er et sted i Spanien i nauet af Strædet, der hører englænderne til, der fra venter vi nu i mogern eller overmorgen at fortsætte rejsen videre til Algier. Hidindtil har vejr og vind nogenledes favoriseret 3 á 4 dage maatte vi dog opholde os udenfor Sundet, dels for modvind, og dels for Slesvig, som havde mistet sin forstang, store bramstang og klyverbom, og det ikkuns i en bramsejls kuling. Tvende mænd har vi alt kastet over bord i Nordsøen, som var vores højbaadsmand Joen Larsen og en matros i Spanske Søen, vi har og nogle syge, som dog nu vi er kommen til land begynder at komme sig, for resten er vi alle friske og vel. Endskønt dette sted er overmaade lidet, saa kan man dog fornøje sig her. Opera ser man hver dag, som ikke giver de i København meget efter, og som jeg just logerer i Operahuset, forglemmer jeg ikke heller at besøge dem, da vejen er saa kort. Man finder her folk af alle nationerr, saa man hører alle slags sprog tales. Gouvernøren og officererne, som her ligger i garnison er meget artige imod os, saa de har vist os omkring og ladet os se alting her i byen, og fortæller os historier nok om dette sted, som nu holdes for uovervindelig, hvorledes spanierne har taget det fra morerne, og hollænderne igen fra spanierne, og om alle de attakker og folk det har kostet, je mn kan endnu paa bjergene se hele benrader af mennesker, som derfor er bleven slagen. Om vi skal flere steder hen end Algier er os endnu ikke bekendt, men det lader til som vi skulle komme hjem endnu i aar. Jeg beder at hilse til etatsraad Leths, kommandør Flensborgs og professor Leths, professoren og dem alle sammen hjemme, og jeg vil ønske, at kære moder og de alle sammen maa leve ved bestandig sundhed. Forbliver al min tid 

Højstærede kære moders
Lydige søn til døden.

Gibralta d. 2. juli 1755

P.S. Vi er ikke gaaede den almindelige vej igenne Kanalen til Spanske Sø, men havde ordre at gaa norden om Hitland, men som vinden var noget skral gik vi imellem Hitland og Fayerhill. Vores klyverbom er paa rejsen gaaet i stykker, men en ny her igen. 

Til Fru Schiønning, fra Norge (s. 96)

Til fru Schiønning. 

Højtærede Kære moder

Begyndelsen af vores rejse har ikke været alt for lykkelig, paa udrejsen fra København har vi haft meget kontrær vind, saa vi efter at have været fem dage til søs, maatte for haardt vejr gaa tilbages til Sundet igen, og i samme tid var nær ved engang at komme paa Svenske Vallen. Schoutbynacht Fischer mistede sine stænger i samme vejr, vi gik tilbages til Sundet for. Efter at have ligget nogle dage i Sundet gik vi sejl tillige med transportskibene, og ankrede d. 24. juni i Laurkullen i Norge, hvor transportskibene indtog 180 dragoner med deres heste, gik saa derfra d. 26. juli for at gaa til Hals i Jylland og debarkere, men da vi næste dag fik lods ombord paa fregatten for at lodse os derop, satte han os paa grund paa Dval Grunden, vi slap endelig noget efter deraf igen, men saasom skibet havde stødt temmelig stærk, er vi derved bleven noget læk. Transportskibene der ikke stak saa dybt som vi, slap over grunden og kom til Hals, hvor dragonerne debarkerede, men turde ikke vove at løbe længere ind med den lods. Ankrede der for da vinden faldt god paa Fladstrands Red, hvor vi blev liggendes til transportskibene kom til os igen, da vi lettede og ankom tillige med dem i mandags aftes her i Laurkullen igen. Vores ror har vi ogsaa faaet skade paa, ved det vi var paa grund. I onsdags blev de dragonerr, som denne gang skal gaa med os embarkerede, saa vi nu ligger færdig igen for med første gode vind atter at gaa til Jylland. Generalmajor Lützow skal føre kommando over alle disse dragoner, og gik første gang over med os. vi har meget mangel paa folk her ombord, saasom vi ikke allene fattes folk i vores bemanding, nemlig 30 mand, men vi har en hob syge, og hvilket er det værste af en smitsom syge, saasom sprinkel og flekfeber, der meget pludselig griber and og gør ende med dem, saa vi alt har 7 døde og forleden dag bragte vi 23 syge i land, der var meget slette. Ibland de døde er vores proviantskriver, saa kahytskriveren er tillige bleven proviantskriver. Trende rejser har vi endnu foruden denne at gøre til Laurkullen, da vi ventelig kommer til at søge eskadren. Jeg vil haabe køre moder og de allesammen hjemme befinder sig frisk og vel, jeg ønskede gerne at se et brev, som kunne sendes her til Laekullen til vi kom her igen, adressen ved jeg ikke, men dette sted liggen en mil fra Moss, hvortil det mulig skal gaa, og paa brevet maa skrives, at det skal aflægges paa fregatten Docquen. Jeg beder at hilse dem flittig allesammen hjemme, og alle gode vener. Forblive

Højstærede kære moders lydige søn til døden
P. Schiønning
Laurkullen
d. 14. juli anno 1758. 

Sø Premiere lieutnant Claus Gunthelbergs lig ceremoni (s. 113)

Som døde paa Fregatten Christiansborg, liggende til ankers paa Cadiz Bay.
Efter at pr. liet. Gunthelberg d. 26 marti 1753 om eftermiddagen kl. 5½ (som i 9 dage havde lagt syg af en hidsig feber, der til sidst blev til de hvide frisler og indvortes slag, men dog stedse havde fast sin samling til en time førend han døde, saa han d. 23 gjorde sit testamente, d. 24. blev berettet, d. 26 om formiddagen tog afsked med officererne) blev han straks klæd og næste dag d. 27 lagt i kiste. Samme dag d. 27 blev familien og andre som var paa eskadren ved tvende marcscaller som var sec. Lieut. Ulrich og Arenfeldt, inviteret til at følge ham til jorden, da og 8te under officerer blev ordinerede til at bære. Næste dag d. 28 gik lig begjengelsen saaledes for sig. Kl. 7 om morgenen kom alle de som skulle følge og bære, her ombord paa Christiansborg og blev serverede med smørrebrød, vin og confecturer &c. Liget stod agter om styrbord, og var kisten overtrukken med sort. Kl. 8 lagde sec. Lieut. Stavanger som den ældste sec. lieut, i eskadren korde paa kisten, og da trand de bærende til og stod hver med sin strop, flaget paa skibet blev da strøgen paa halv stang: og tog da først fra borde i Falsters jolle, Ulrich og Arenfeldt som var marcscaller og sec. Lieut. Stavanger, som havde lagt korde paa kisten. Der næst tog Christiansborgs barcasse med liget i og som havde flaget paa halv stang, de som kunne havde hvide skjorter og sorte kasketter. Liget blev undsat i takler, og da det blev baaret til falderebet stod vagten i gevær for det. Und. Officererne som bar det sat rundt om liget i barcassen. Der næst kom Christiansborgs chef chalup i fuld stads med flaget paa halv stang, og hvor i familien sad, nemlig sec. L. Gunthelberg, kadetter Frantzen og Wosbein, se. L. Kaas og torm. Der næst kom Falsters chef chalup i fuld stads med flaget paa halv stang, og hvor i var som følge par kammer junker, kaptajn lieutnant Rumohr, kommandør kaptajn Lützov, kaptajn Hooglandt, kaptajn lieut, Schindel. Der næst kom Docquens chef chalup ligeledes i fuld stads med flaget paa halv stang, hvor i var Baron lieut. Lilliencrone, hof junker lieut. Lillienskiold, og pr. lieut. Kriger. Der næst Docquens jolle med lieut. Lousen og Collin, alle officererne havde stads mundering paa, og rode de saaledes i denne procession til land. Da det sidste fartøj satte fra borde blev fra skiber fyret 1 kanon skud af skands kanonerne, og saaledes 5 efter hinanden ½ minut imellem hvert, da de var skudt gav soldatesquen som havde posteret sig paa korbryggen om styrbord en salve af musquetterie, og nogle minutter efter nok nu, og atter nogle minutter efter den tredje salve. Kommanderet af land lieutnant Terkelsen. Saa længe noget af suiten kunne ses, blev flaget staaende paa halv stang, men siden hejst igen, og roede de fra med liget til den søndre huk af Cadiz ved det store kastel, hvor han blev begravet ved strand kanten, da ingen Protestant i de Katolske lande tillades at begraves ved kirkerne.
Fregatten Christiansborg d. marti 1753 – hunde vagten
P. Schiønning. 

Et Brev paa Vers Fra s. Cad.. P. Schiøn; til S. Cad. A. v. Ulrichsd. d. 21. Juli 1752. (s. 167)

Høystærede Kiære Ven!

Ud af dit sidste Brev jeg saae du undres over
At jeg ey kommer ind til Cadiz naar jeg lover
Det du med føye kan, det staar io ingen an
At naar han lovet har, han ikke holder stand
Men Buddet havde vist de Spanske Viine prøvet
Saa længe til de fik ham hans Fornuft berøvet
Saa han har ikke vidst at skille ney fra Ja
Jeg ellers ikke veed hvor det kan komme fra
Thi jeg forsikre kan ved alle Cadiz smukke
Som mange fremmede maae nøde til at sukke
At jeg undskylder mig straks Ærindet var sagt
Dog anderledes svar jeg dig er forebragt.
For se jeg vidste nok at Cadiz kan behage
der mange findes jo, som hjertet kan bort drage
Ud af Nærværende best tages Compagnie
Og da for andre ser man helst vil være fri.
Hvad Compagnie kan vel i Cadiz bedre være
End hvor man Tiden kan fordrive hos sin Kiære
Mon Morskab ikke nok i Stephania er
Som for sin Deylighed er alles Yndest vært.
Hvis Hierte er saa stolt som hun ey skulle bøye
Jo saadan Selskab kan de største sind fornøje
Om der af Paradis paa Jorden Levning er
Man for at finde det vist maatte søge her
Du Hendees skiønhed ser, og kan der af ey mættes
Hvis Øye kan der af, og nogensinde trettes
Hver Mine, hver Øyekast kan stiæle Hiertet hen
Du snart paa Hende ser, snart op til Himmelen.
Og saa forundringsfuld, maae udi Tanker falde
At Himlen haver vildt saa megen skiønhed kalde
Tilsammen og just her, som i et Centrum bragt.
Ja, Yndighed, Forstand i største grad medlagt.
Hvad bedre Selskab kan du da i Verden finde
Du sidder næst ved den al Skiønhed, Dyd har inde
Paa saadan Sæde kan ey Tiden falde lang
Thi Timer hastig som Minuter gaar sin Gang.
At før du veed der af har Formiddagen Ende
Den var kun meget kort, thi du beskuet Hende
Ja heele Tiden vel med Lyst fordrives vil
Jeg kan indbilde mig hvor det er gaat til.
Naar Solen høyest stod paa Himlen haver vundet
Du vel paa Spansk Maneer har lidet lagt og blundet
For Solens heede Brand, som da har største Magt
For Heeden er for stærkt at være underlagt
Da søde Drømme vel sig ladet har indfinde
Hvad du vil vil hun og, du haver Hiertet inde
Naar du da vogner op saa ikke meer attraaes
End stedet hvor hun er, kan hastelig opnaaes
Der du paa nye igen vist hendes skiønhed priser
Hun dig nok svaret har ved lutter Spanske Viser
Paa begge sider det vist nok vedvare vil
Til Tid og Time ey af Dag er mere til.
Skiønt Aften kommer da og melder Nattens Komme
Dog din Fornøyelse skal ikke være ovre
Du kan vel ret ej se, thi Solen er gaaet ned
Men Maanen viise skal dig hendes Deylighed.
Du let i Maaneskin skal til Almeyden Finde (a)
    (a) Almeyden eller som vi og kalde den Couren er en fornøjelig spatzere Gang i Cadiz, hvor de fornemste
Fruentimmer og Mandfolk om aftenen spatzerede.
Der Stephanies Gunst paa nye igen at vinde
Til Aften Svalen og med Lyst fordreven er
Og Øyet vidner, at Natten den er nær.
Da vil vel Touren hen til næste Sne-Hus blive
For med en Kiøle drik til Heeden at fordrive
dog Kiærlig-heden ey, ney det har ingen Nød
Al Cadiz Snee-Vand ey kan kiøle denne Glød (b)
   (b) Snee-Vand er en liflig Drik fuld af Sne og Is i paa Bunden, som man rører op og drikker, naar man er for varmen.
Nu Natten bryder frem, som skræk kan andre give
For dig den vil maaskee end Dagen bedre blive
Du som Camelion da neppe nøyes vil
Med Ælskovs blotte Dunst, ney der maae mere til.
Men holdt jeg gaar for vidt, hvo har der om at tale
Mit Øyemærke er kuns lidet at afmale
Hvad Lyst og Tidsfordriv i Cadiz er at faae
Hos de Nærværende, saa du dog maae tilstaae
At andet Compagnie, du ey fornøden haver
Det glæder, fryder og fra Sindet Sorgen drager
sligt overVejet jeg; og saa i Sinde fik
At excusere mig i samme Øyeblik.
Hellen det fortryder mig, du lykke var saa stakket
Da det paa Høyest var, mod Enden det og lakket
Til Ordsprog siger man det Gode varer kort
Det du bekiende maae du maatte Rejse bort
hvad ynk som da er født, er alt for ømt at skrive
Det til en anden vil jeg heller over give
Men arf! at Rejse bort fra Spanske Englers-Flok
Hen til et Sodoma, til Tyrk og Maurers Flok (a)
   (a) skulle seyle til Saphia liggende i Africa paa den Mauriske Kyst.
Dog hvor du ogsaa er i Land paa Havets Bølger
Er du forvisset om dig Hendes Tanker følger
At dine Tanker nok igen skal hende naae
Den Vind som er os god, og vist skal til Dig føre
Du suk fra hende som kuns Vægge, Dører høre
Den Vind som er contrair fra Dig og føre skal
De suk til Hende som opofres tusind Tal.
O! Stephania kan af sindet ikke komme
Før dage hører op og verdens Tid er ovre
Naar Skilsmiss Tankerne forvolder ikke Sorg
Da Falster seyler op i Søen Christiansborg.
Men nok af Poesie, at Ønske staae tilbage
Som jeg vil bede du poetisk ey vil tage
Gid al den Lykke som Dit ædle Sind attraar
Dig Himlen give vil, til Himlen selv Du faar.

Forblivende Høystærede Kiære Vens Tienstforbundne Ven og Tiener P. Schiønning
Fregatten Christiansborg d. 21 Juli Ao 1752. Paa Cadiz Bay. Seylfærdig til Saphia i Barbariet. 

Da de 3de danske fregatter sejlede ind til Lissabon 1752 d. 1. oktober (s. 171)

Nu tjener landet best, thi folkene er svage
Ret mange friske ej vi mere har tilbage
Paa Falster findes faa, paa Docquen mindre er
Hos os dog allermindst en frisch vi har kun her (a)
    (a) sec. Lieut. C. Frish var ombord paa Fregatten Christiansborg. 

Da Lieut. Gjedde ville brænde lyset af d. 2. nov. 1752 (s.171)

I tanker Gjedde stod, og ville brænde lyset
Med den krudt sprængte haand, som fluks i alle gyset
Man løb imellem straks at sligt ej skulle ske
Thi hvo just havde lyst fyrværkeri at se 

Om salig Ulrichsdal 1752 (s. 171)

Død d. 26. november 1752 paa Lissabon reed paa Falster efter hidsig feber.
Fød 1735 d. 8. februar, blev virkelig søkadet 1743 d. 30. april
Begraven på den engelske kirkegaard uden for nye Lissabon d. 28. november anno 1752.

Saa langt fra fødelande i fremmedet sted og egn
Anthon von Ulrichsdl for døden maatte segne
Da næppe 18de aar han her til nede fik
Vel ung, men tror i dyd hans alder højere gik. 

Da L... udbar af Cadiz 2000 styk von 8ten i guld for en købmand og blev arresteret (s. 172).

Hvo husker en Baron saa nedrig kunne være
Sig lade leje bort til penge ud at bære
Den post Borikkerne i Cadiz kun tilkom
Et syn som sælsomt nær mig forekom det som
I gamle dage naar man saa mulæsler ladte
Med meget guld og sølv til at betale skatte
For slig en lumpen streg som man knap hørte før
En spansk Borrikke han her efter kaldes bør 

Svar paa om Solberg ville i land (s.172)

Jo Solberg vist i dag vil ind til Cadiz tage
Det gamle kende tegn jo ikke kan bedrage
At dagen førend han sig agter ind i land
af sine penge da det grønne skraber han 

Over en skjælfisk fanget paa Saphia Bay 1752, som havde et menneske øje i sig (s. 172)

O! Ulykkelige fisk du bed jo hen i blinde
Skønt frem for andre dog du tvende øjne har
Da til dit livs ophold, du føde ville finde
da fandt du og din død, som just i samme var
Med tvende øjne du ej saa den krog dig skadet
Hvor kan da andre se som ikke kun tvende har
Naar hver en fisk den først sig havde fanget ladet
Da kan jeg tro til sidst din tur det maaske var. 

Ober mester Leitners største kunst (s. 173)

En ambutation at kunne vel forrette
Paa fem minutters tid og af et ben at sætte
Det man med billiged jo kalde kan en kunst
Som Leitner ikke har his Labis lært omsumst
En sygdom som er slem at kunne vel at kurere
Er noget som man nok endnu kan kalde mere

Dog Leitners største kunst det ingen kunde er
Man vel kan nævne den som endnu prisen bær
En kunst som fødselen har dannet til at kunne
En kunst hvor i han sig og over alle stedse
En kunst hvor i han ej er langsom eller sen
Det er at kunne gaa perfekt paa krumme ben 

Om fader vor (s. 173)

At riget det er dit vi siger jo med rette
I fader vor, thi hvo kan med dig om det trætte
Vi kun udbeder os det samme du igen
Til os vil sige da vi arver himmelen. 

Om Matros Jens Hansen som faldt d. 26 februar 1753 overbord fra Falsters barcasse og druknede. (s. 174)

Hans lykke var kun tynd den tid han var i live
End udi døden selv og skæbnen var han slem
I søen faldt han ud for vind og strøm at drive
Da han langt borte var fra rette land og hjem
Forkert hans lykke blev den tid den kunne nyttet
Da han i live saas den aldrig fandt sig ind
Men da han nu var død og intet om den skøttet
Den først indfinder sig, der blæser op en vind
En stærk levanter storm, der han til Cadit fører
I den dog skade faa saa næst løs han kom
en raisonnering da paa mullien man hører
Hvad landsmand at han var dog blives enig om
Hans fødeland var fransk, han ej blandt vilde bølger
For hver en stormen vind saaledes drive bør
Men straks som katolik man ham til graven følger
Mon nogen protestant den lykke hentes før
Skønt franske stræder ej skaaret ej hans trøje
Jeg ved snart ikke hvor udi han lignet har
En fransk mand dog det saa de spanske kom for øje
Maaske det var fordi hans næse borte var*
*Frantzozer &C 

Da lieut. Frisch kom ombord paa Christians borg fra København, Guntelberg, Uldrich og Tærkelsen fra Docquen 1753. (s.175)

Vi officerer har i mængde nok ombord
Dog kommer til os flere, end ogsaa langt fra nord
Fra Docquen faar vi og, hvad skal saa mange til
Jeg tror skraa sække vi af dennem gøre vil. 

Frantzens klage over sit sukkers pludselige borttagelse 1752 (s.175)

Hvad skal mig tiden nu den mørke nat forsøde
Hvad til at drikke te, mig mere nu skal nøde
Nu da jeg savne maa, mit sukker som dog var
En aarsag udi, at min te ej smagte bar
Hvor slet vil den ej nu i hunde vagten smage
Da jeg som før ej har mit sukker til at tage
Hvad af smag vandet har jeg nu først mærke vil
Og lære alt for vel, hvad sukker nytter til. 

Om defention skibet Friderich &Lovise 1753 som kom til os med proviant. (s. 176)

Som andre vimpel mænd, jeg ikke blev beæret
Jeg fik ej gallion at prunke med som de
Min skæbne haver lig min chefs desværre været
Som ingen næse har at lade nogen se.

Et andet over samme

Blandt andre kongens mænd jeg næppe plads bør tage
endskønt jeg vimpel før har konge flag som de
jeg bør dog billig vel, mig holder lidt tilbage
thi uden gallion jeg maa mig lade se
men tænk og tal om mig dog alt paa bedste maade
sig jeg den mistet vel da jeg i søen var
der mollis orlogsmand jo komme kan i baade
min chef og skade paa sin næse taget har

Om Budde på fregatten Christiansborg (s.176)

Man Budde her ombord den største seer at være
Ud af kadetterne som var ni tal
Han da forbrydes paa, om man ham gør den ære
Og siger han blandt dem ni konger kaldes skal. 

Til sec. Lieut. P. Gunthelberg paa fregatten Christiansborg (s. 177)

Hvor kan jeg andet vel i dag end gratulere (a)
Og ønske ham alt godt til dette aar og flere
Som han begynder skal, i dag da han opnaar
Det seks og tyvende af sin leve aar
Gid at hans lykke træ maa blomstre og florere
Gid ingen modgangs vind, det nu maa ramme mere
For den afblæste gren god snart en anden maa (b)
Med velstand plantes /podes ind og saa i blomster staa
Gid med ham skæbnen før og lykken med ham følger
Giv har han ikke lyst at pløje havets bølger (c)
Hans dyder maa opnaa et højre ærens trin
Hvor for bekymringer kan sættes evig pind
Gid alting lykkes ham, giv velstands glade dage
Maa falde i jans lod mens der er en tilbage
Gid hvad han peger paa ham himlen giv vil
Se det mit ønske er saa længe jeg er til.
v
     (a)   han havde til min fødselsdag d. 13 aug. 1752 forfærdiget et gratulations brev paa 5 strofer alexandrinske vers og foræret mig.
     v   Under sejls i spanske søen i sigte af cap. Cantin d. 11 maj anno 1753.
Fregatten Christiansborg 

Om A. v. Ulrichsdals spølkum &c. 1752 (s. 178)

Saa tit jeg skuer dig, mit hjerte i mig bløder
Saa tit du læsker mig, du og mig sukker nøder
         Saa tit du er for mund, mit øje staar i vand
         Thi jeg erindrer mig din gamle ejermand
For hans skyld blev du min, for ham jeg dig behager
Du holdt ham trolig ud de lange sommer dage
         Saa tit en læskedrik af dig han drukket har
         Da udi spanske og midlandske søer han var
Du vidste altid raad for tørstig mund og gane
At læske køle det jo var din gamle vane
Paa Falster ofte ham, nu mig paa Chistiansborg
Du slukker lidt min tørst, men aldrig dog min sorg.

Del denne side