Historisk viden

Familieliv

Peter Schiønning var af god familie. Hans fader, som også hed Peter Schiønning (1691-1745), var renteskriver og kammerråd i Danske Kancelli. Moderen, Anna Leth (1697-1766), kom fra en fornem præsteslægt, og hendes farfader, Hans Leth (1625-1688), havde været kongelig konfessionarius.

Af Schiønnings søskendeflok på tretten børn var det kun de syv, der overlevede barneårene. Peter havde i 1742 oplevet sin lillesøsters død. I dagbogen står en enkelt linie: Den 4. juni om eftermiddagen kl. 4 døde den sidste Maria Rebecka af smaa kopper. Årsagen til at han skrev "den sidste" er, at der havde været to andre søstre af samme navn. Alle tre Maria Rebecka’er døde, før de blev tre år gamle.

Det nære forhold til døden virker fremmed for os i dag. Men det må erindres, at dødeligheden var langt højere, end den er i dag, særlig blandt børn. Måske for bedre at kunne forholde sig til tabet af medmennesker – hvilket var lige så smerteligt dengang som i dag – blev døden omgivet af en række ceremonier. Samtidig blev der gjort meget ud af, at de døde fik en begravelse, som var deres stand værdig. Den Schiønningske familiebegravelse var indrettet i et kapel i koret ved Trinitatis eller "Runde Kirke". Her blev de døde søskende stedt til hvile sammen med de familiemedlemmer, som blev forundt et længere liv her på jord. I det stærkt standsopdelte, enevældige samfund kunne man ikke hævde, at alle var lige i døden. Her var der lige så stor forskel på høj og lav som i resten af samfundet.

Schiønnings to år ældre broder, Jørgen Leth Schiønning (1730-1808), valgte en uddannelse som teolog. Som provst på Regensen havde han tjenestebolig sammesteds i årene 1758-69. Regensen udgjorde derfor rammen om meget af familiens liv i den periode. Her boede moderen sine sidste leveår, og i de perioder, hvor Peter Schiønning havde udkommandoer, var det praktisk, at han kunne indlogere sig hos den nærmeste familie, når han var i land. Jørgen Leth Schiønning valgte at forlade Regensen i 1769 og tilbragte sine sidste år i Kalvehave på Sydsjælland, hvor han var sognepræst. Lillebroderen Christian (1734-1817) gik i faderens fodspor og blev kommitteret i Rentekammeret. Broderen Hans Leth (1737-96) blev toldembedsmand, kontrollør, i Norge og giftede sig rigt i Flekkefjord. Den yngste af brødrene, Niels Leth Schiønning (1738-1758), døde ung og nåede kun at begynde en militær karriere som løjtnant i kavaleriet.

Storesøsteren Helena Dorothea, der var født i 1726, modtog naturligvis ikke samme grundige uddannelse som brødrene. I børneårene lærte hun dog de basale færdigheder af den samme skolemester, der af forældrene var ansat til at undervise brødrene i regning og skrivning. Hun lærte også at spille klaver. Men det var hendes ægteskab i 1760 med leksikografen Hans von Aphelen (1719-1779), som betød, at Peter og de øvrige søskende holdt nær kontakt til det lærde samfund i København. Lillesøsteren Anna Leth Schiønning (1736-1812) blev aldrig gift, og hun boede på skift hos forskellige af sine søskende.

Del denne side