Historisk viden

Ny krigskunst

Ikke alle bøger om krigskunst byggede direkte på studier af antikke forbilleder. Det gjaldt bl.a. bøgerne om befæstningskunst. Indførelsen af artilleri havde ændret denne afgørende.

Nye bøger om befæstningskunst og artilleri

Blandt impulserne fra antikken lå også en øget interesse for geometri og matematik. Og dette blev grundlaget for de nye bøger om befæstningskunst og artilleri.
Der var teoretiske bøger, der viste hvordan skudbaner og afstande kunne beregnes. Førstnævnte involverede fundamentale fysiske problemstillinger.
Der var normative bøger, der opstillede formelle regler for opførelsen af fæstningsværker, der udnyttede de nye indsigter. Og der var praktiske bøger, der viste hvordan instrumenter kunne betjenes og materialer fremstilles.

Aristoteles tog fejl

De antikke forbilleder var af begrænset værdi. F.eks. ville en kanonkugle ifølge Aristotles’ bevægelseslære bevæge sig i skudretningen, indtil den mistede sin kraft og faldt lige ned.
I 1537 viste italieneren Niccolo Tartaglia, at en kugles bane var en kurve, og i 1636 blev Tartaglias resultater præciseret af Galileo.

 

 

Del denne side