Historisk viden

Bamiyam-buddhaerne

Buddhastatuerne i Bamiyam-dalen blev sprængt væk af Taleban i 2001. Statuerne, som var blevet hugget ud i klippevæggen mellem 507 og 554 e.Kr., blev af Taleban anset for at være afgudsdyrkelse. FN's verdenskulturorgan UNESCO sendte en storm af protester til Taleban-regeringen inden sprængningen, men den blev alligevel gennemført.

De to største buddha-statuer var henholdsvis 55 og 37 meter høje. Hulningerne, hvor de stod, er stadig tilbage, og UNESCO diskuterer fortsat muligheden for at genopføre dem.

Del denne side