Historisk viden

Bygning af orlogsskibe

Konstruktionen af et orlogsskib krævede utrolige ressourcer. Ikke blot i form af menneskelig arbejdskraft, men også råmaterialer fra naturen.

Bygningen af et linieskib var desuden en af datidens største ingeniørmæssige præstationer. Det at udtænke, beregne og bygge et stort skib i tømmer krævede både erfaring, håndværksmæssig kunnen og videnskabelig indsigt.

Omrejsende bygmestre

I 1600-tallet rejste skibsbygmestre rundt i Europa for at tilbyde deres skibsbygningskunst til de førende søfartsnationer. Dermed spredtes viden fra land til land, også selv om skibsbyggerne forsøgte at holde deres viden for sig selv.

I slutningen af 1600-tallet besluttede Admiralitetet, at skibsbyggeriet for fremtiden skulle overlades til danskere, og i 1701 oprettedes derfor Søkadetakademiet. Med Søkadetakademiet var grunden lagt til en seriøs teoretisk og praktisk skoling for officerer, der ville gøre skibsbyggeriet til deres levevej. Det var den enevældige kongemagt, der bestemte, hvor mange og hvor store skibe den danske flåde skulle have, mens det var Admiralitetet, der udstak de overordnede linjer.

Den såkaldte fabrikmester var en central person i selve skibsbyggeriet. Det var fabrikmesterens opgave at tegne skibet, foretage de nødvendige beregninger og tilrettelægge selve byggeriet på beddingen.

Del denne side