Historisk viden

Flådens historie

Danmark har til alle tider været en søfartsnation. Beliggenheden ved indsejlingen til Østersøen har betydet, at den danske orlogsflåde har spillet en vigtig rolle i Danmarks og Nordens historie.

Flådens opgave er at beskytte Danmarks interesser på havet – med magt om nødvendigt. Sådan har det været i århundreder. Orlogsflådens udvikling afspejler den generelle teknologiske udvikling; sejl til damp, fra træ til stål og fra forlade- til bagladekanoner og til torpedoer og missiler.

Flådens historie er også historien om de tusinder af søfolk, der har gjort tjeneste om bord på kongens skibe i krig og fred. Matroser og søhelte, værnepligtige og marinespecialister. Det er historien om København som flådeby, om kold krig og om sejlads i hjemlige farvande, i Nordatlanten og under fjerne himmelstrøg.

Del denne side