Historisk viden

Uniformer og våben

Soldaterne fik en ny undermundering (sko, strømper, knæbukser, støvletter, skjorte, halsbind, vest og hårbånd) hvert år og en overmundering (hat og kjole) hvert tredje.

Hvis de havde megen aktiv tjeneste kunne uniformen derfor godt være slidt og lappet, når slidterminen udløb. Eventuelle skader på uniformen måtte soldaten selv erstatte.

Kjolen, vesten og bukserne var af uldklæde med en ringe luv, men ulden var dengang fuld af lanolin, hvilket gjorde kjolen næsten regntæt.

Den røde uniformskjole

Den røde uniformskjole eksisterede allerede i 1600-tallet ved enkelte regimenter, men det var først i 1713, at kongen bestemte, at den skulle anvendes ved alle regimenter. Til adskillelse skulle de have kraver og ærmeopslag i regimentets kendingsfarve. Herefter havde den danske hær røde kjoler til 1848.

Meget af soldaternes tid gik med at pudse våben, sko og patrontaske, børste hat og kjole, vokse støvletter, pudre hår, krølle sidelokker og binde hårpisk. Den ydre fremtoning var meget vigtig.

Ny uniform for egne penge

”Min utrættelige Flid lettede min Stilling lige saa meget som den befæstede min Anseelse ved Regimentet, idet jeg anskaffede mig en helt ny Uniform for egne Penge og desuden pyntede mig saa meget, at jeg gjaldt for en af Regimentets bedst udstyrede Sergenter. Denne zirlighed faldt lige saa vel i Stabsofficerernes som i min Piges Smag.”

Citat fra Theodor Ulrich Nüblings erindringer ”Otte år i Danmark”, 1786.

Del denne side