Historisk viden

Den Nordiske Syvårskrig

Da Syvårskrigen begyndte i 1563, troede man, at det ville blive en lynkrig. Problemer bremsede dog hurtigt krigen. Hære og flådestyrker var vanskelige at opretholde, og Sveriges skove og klipper var næsten umulige at forcere.

Krigen blev en lang og opslidende affære, hvor ingen af parterne havde kræfter til at overvinde modstanderen. I 1570 sluttede krigen stort set med status quo.

To konger, tre kroner og fire løver

Syvårskrigen bryder ud i sommeren 1563. Den 25-årige kong Frederik 2. har afløst sin gamle far som konge af Danmark-Norge. I Sverige er den 27-årige Erik 14. netop tiltrådt som konge. Begge de to nye konger er unge, ambitiøse, ærekære og ekstremt velhavende. De vil beherske Norden og Østersøen, og de har ressourcerne til at få det til at ske – tror de da!

I 1563 kræver Frederik, at svenskerne godkender hans brug af Sveriges tre kroner i sit våbenskjold. Erik vil derimod bruge Danmarks tre løver og Norges ene løve i sit. Provokationen er åbenlys og krigserklæringen klar.

Lynkrigen blev til udmattelseskrig

Nu følger en periode med fire års sort uheld. En hær på 25.000 lejesoldater, der strejker, gør mytteri og plyndrer lystigt, så snart deres løn ikke udbetales til tiden. Et søslag, der går i vasken, fordi krudtet er blevet vådt, og mandskabets forsøg på at tørre det fører til, at skibet eksploderer. En flåde, der bliver totalsmadret af en orkan. Felttog, der sættes skakmat af de tætte, uvejsomme svenske skove og klipper. Forsyningsvanskeligheder. Pest. En tom krigskasse.

I de dybe, svenske skove

Noget må gøres. Frederik 2. beslutter at sende en hær ind i Sverige. Plan A er at slå svenskerne i et afgørende slag og vinde krigen. Plan B: at knække den svenske moral ved hærgen og plyndring. I oktober 1567 marcherer adelsmanden Daniel Rantzau af sted med 6.000 mand.

Det lykkes at indtage Jönköping – men sejren er ikke meget værd. Svenskerne er flygtet og har brændt byen af. Rantzau fortsætter nordpå med syge, forfrosne og sultne soldater. Han beder kongen om forstærkninger, men de kommer aldrig. I januar 1568 må han til sidst indlede et tilbagetog fra Söderköping.

Krigen slutter med status quo

Efterhånden bredte krigstrætheden sig. På begge sider var enorme mængder civile blevet dræbt af hærgende soldater. I Sverige var 100.000 ud af en befolkning på 700.000 døde, og kongen var blevet sindssyg. Danmark var på nippet til at gå fallit på grund af de enorme udgifter til krigen. Nabolandene pressede på for at få fred, så handelen på Østersøen kunne genoptages.

I december 1570 blev der sluttet en fred. På papiret var Danmark sejrherre, fordi Sverige skulle betale store krigsskadeserstatninger. Alligevel sluttede krigen, uden at styrkeforholdet mellem Danmark-Norge og Sverige var ændret. Kun var der skabt et indædt og varigt svensk had til Danmark.

Del denne side