Historisk viden

Kejserkrigen

Fra 1618 til 1648 rasede religionskrigen mellem protestanter og katolikker i Europa. Christian 4. kastede sig ind i konflikten i 1625 for at sikre sin position som Nordens nr. 1. Det skulle vise sig at blive en utroligt dårlig beslutning. Krigen blev en økonomisk ruin for Danmark-Norge og et enormt prestigetab for kongen.

Løven og Ørnen

I 1618 brød Trediveårskrigen ud. Den katolske, tysk-romerske kejser Ferdinand 2. ville rulle reformationen tilbage og omvende protestanterne i Bøhmen og Ungarn. De bøhmiske protestanter rejste sig i en opstand, men blev i 1620 besejret af kejserens styrker. I de protestantiske lande bredte frygten sig for kejseren, Ørnen.

Gamle profetier om en løve fra nord, der skulle besejre Ørnen, dukkede op. Mange anså den driftige dansk-norske konge, Christian 4., for at være opfyldelsen af profetien. Det passede ham glimrende, men hans rigsråd ville ikke støtte en krig mod den mægtige tyske kejser. I stedet udnyttede Christian 4. sin position som hertug af Holsten. I 1625 lykkedes det ham at blive valgt som hærfører for en kreds af nordtyske, protestantiske stater. Han samlede en stor hær og drog mod Den Katolske Ligas hær i s

Slaget ved Lutter am Barenberge

Ved Lutter am Barenberge i Nordtyskland mødtes de to hære på hver godt 20.000 mand i et stort feltslag 17. august 1626. Slaget blev et kæmpe nederlag for Christian 4., som til sidst måtte flygte. Til hans held var fjenden for udmattet til at følge op på sejren.

Problemerne var dog kun begyndt for den danske konge, og i løbet af vinteren og foråret gik alt galt. Flere af hans tyske støtter faldt fra. I efteråret 1627 blev Jylland invaderet af kejserens tropper. Kun den stærke dansk-norske flåde sikrede Øerne og Skånelandene mod invasion.

Kongen bragt i knæ

Krigen undergravede Christian 4.s position. Hans prestige led ubodelig skade, og økonomisk var han bragt i knæ. Hans strid med Rigsrådet tog til i styrke, og i 1629 måtte han underskrive freden i Lübeck. Det var en overraskende gunstig fred. Christian 4. kunne beholde Jylland, og mistede kun magten over enkelte tyske områder. Derudover måtte han love ikke at blande sig i kejserrigets anliggender.

Året efter gik den svenske konge, Gustav 2. Adolf, i land i Pommern. Snart blev han modtaget af de lutherske befolkningsgrupper som en frelser. Som Løven fra Nord.

Del denne side