Historisk viden

Anden Slesvigske Krig - 1864

Hvordan definerer man nationalitet? Ud fra en historisk tradition om en konges arveret til et område? Ud fra hvilket sprog folk taler, og hvordan de selv føler sig? Eller måske ud fra hvor det rent geografisk giver mening at tegne en landegrænse? Dette spørgsmål blev stridens kerne i 1864. Hvor skulle de to hertugdømmer Slesvig og Holsten høre til? Det førte til en blodig krig mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden.

Slesvig - dansk eller tysk?

I 1864 bestod Danmark af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Hele staten var kun bundet sammen af monarkens person. Tyskland var endnu ikke en stat, men snarere et projekt. Man havde en drøm om, at de forskellige tyske områder skulle samles til ét Tyskland. Slesvig og Holsten lå lige på grænsen mellem Danmark og et kommende Tyskland, og stridens store spørgsmål blev, hvorvidt de skulle være danske eller tyske. I 1864 kulminerede det hele i, at Danmark kom i krig mod Preussen og dets allierede, Østrig, om Slesvig.

Krigen begynder ved Dannevirke

1. februar 1864 marcherede 61.400 preussiske og østrigske soldater over Ejderen. 39.000 danske soldater havde taget opstilling ved Dannevirke-stillingen. I Danmark havde man et nærmest mytisk forhold til Dannevirke – den store vold mod syd, der siden Gorm den Gamles tid havde beskyttet landet mod fjender. Det vakte derfor stort chok i hele landet, da de danske soldater efter kun fire dage måtte indlede et tilbagetog fra Dannevirke uden kamp.

I virkeligheden var ”den store vold” kun et par meter høj og ikke særligt svær at forcere. Da sumpområderne omkring volden ydermere var frosset til, voldte det ikke fjenden de store problemer at trænge ind over grænsen. Mod den overlegne preussiske hær, havde de danske tropper ingen reel chance, og for at undgå et regulært blodbad måtte de trække sig tilbage.

Stormen på Dybbøl - det store nederlag

Gennem en voldsom snestorm trak danskerne sig tilbage til Dybbøl-stillingen, som var lettere at forsvare, og hvor man med succes havde forsvaret sig 16 år tidligere. Her blev hæren snart efter belejret af en preussisk styrke, som gradvist pressede forsvaret tilbage. Fra 2. til 18. april blev stillingens centrum og venstre fløj udsat for et meget voldsomt bombardement, der bogstaveligt talt skød skanserne i grus. 18. april stormede de preussiske styrker Dybbøl-stillingen. Hele affæren blev uhyre blodig: På dansk side var der 700 døde og over 500 sårede, mens flere end 3.500 mand blev taget til fange. Resten af den hårdt prøvede danske hær trak ud på Als.

Efter tabet af Dybbøl-stillingen i april og Als i juni var den danske hærs kampkraft opbrugt. I sommeren 1864 begyndte forhandlinger om fred. Christian 9. måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var en tredjedel af monarkiets areal og fyrre procent af befolkningen.

Nederlaget fik stor betydning for dansk identitet. Billedet af danske soldater på tilbagetog blev symbol på den nye selvforståelse, hvor lille Danmark stod i skyggen af en overmægtig nabo.

Amputationssæt fra 1800-tallet

Del denne side