Historisk viden

Magt i nationalstaten

Et fredeligt magtskifte

De revolutionstanker og oprør, som i første halvdel af 1800-tallet ulmede i hele Europa, slog i marts 1848 ned i Danmark. Mens Slesvig og Holsten krævede en fri forfatning og fælles medlemsskab af det tyske forbund, blev der indkaldt til folkemøder overalt i København. Byens borgere havde knap 200 år tidligere bragt enevælden til magten; nu satte de den på porten. I sluttet trop marcherede borgerrepræsentanter til kongen og krævede en fri forfatning. Frederik 7. sagde ja, og en ny grundlov blev underskrevet den 5. juni 1849. Den gav mænd over 30 valgret til Folketing og Landsting. Den reviderede grundlov af 1866 sikrede ved forskellige greb landets konservative grupper flertal i Landstinget. Landstinget blev afskaffet ved den sidste grundlovsændring i 1953.

Maalet er fuldt!

I en artikel med denne overskrift indkaldte Louis Pio i bladet Socialisten til et arbejdermøde den 5. maj 1872 på Fælleden i København. Politiet forbød mødet og fængslede Pio og to andre ledere af arbejderbevægelsen, Harald Brix og Paul Geleff. Alligevel samledes tusinder af mennesker på Fælleden, der var bevogtet af politi og soldater. Det kom til et voldsomt sammenstød med flere sårede, og slaget på Fælleden er blevet et symbol på arbejderbevægelsens kamp. Pio var leder af den danske afdeling af Første Internationale, der blev stiftet i 1871, og som blev en forløber for Socialdemokratiet. Efter sin løsladelse fra fængslet brevvekslede Pio med Marx og Engels om dannelsen af et socialistisk samfund i Danmark. Han endte dog hårdt presset af politiet sine dage i USA. Først på den anden side af århundredskiftet var flugten fra landbruget til byen blevet så stor, at Socialdemokratiet fik betydelig magt.

Du kan se genstandene på denne side i udstillingen "Danmarkshistorier 1660-2000" på Nationalmuseet.

Del denne side