Historisk viden

Valdemar 2. Sejr (1202 - 1241)

Biografi


Valdemar 2. Sejr kom til magten, da hans bror Knud 4. døde barnløs. Inden da havde han dog allerede været en indflydelsesrig støtte for Knud. Tilnavnet Sejr fik Valdemar, fordi han var en af de store erobrer i Danmarkshistorien. Hans erobringer omfattede store områder ved Østersøen, bl.a. Pommern og Estland. Særligt erobringen af Estland har siden haft en særlig betydning i Danmarkshistorien, da det ifølge sagnet var her, at Dannebrog faldt ned fra himlen.

I 1223 begyndte det dog at gå tilbage for Valdemar. Under et jagtselskab på Lyø blev han lokket i baghold af en af ofrene for hans erobringspolitik, Henrik af Schwerin. Trods protester fra Paven kom Valdemar til at side i fangenskab i over 2 år og kom først fri, da han indvilgede i at betale løsepenge og give afkald på de fleste af sine erobringer. Efter løsladelsen søgte Valdemar at vinde det tabte tilbage, men led nederlag ved Bornhøved i Holsten. Atter måtte han løskøbes, og Valdemar holdt sig nu i ro resten af sin regeringstid.Lige før sin død underskrev Valdemar Jyske Lov; loven der starter med ordene: "Med lov skal land bygges".

Begivenheder


1205: Valdemar 2. Sejr drager på togt til Pommern.
1205: Valdemar gifter sig med Dagmar af Bøhmen.
1212: Dronning Dagmar dør.
1214: Valdemar gifter sig med Berengaria af Portugal.
1219: Valdemar erobrer Estland.
1223: Valdemar tages til fange på Lyø af Henrik af Schwerin og frigives først i 1225.
1227: Valdemar besejrers ved Bornhøved i Holsten.
1241: Jyske Lov vedtages på et møde i Vordingborg.

Slægten


Gift med:
1. Dagmar af Bøhmen
2. Berengaria af Portugal
Far: Valdemar 1. den Store
Mor: Sofie af Novgorod
Farfar: Knud Lavard
Farmor: Ingeborg (Rusland)
Morfar: Vladimir af Novgorod
Mormor: Richiza (Rusland)
Børn: Valdemar den Unge, Erik 4. Plovpenning, Abel, Christoffer 1., Sophie, Knud og Niels

Del denne side