Historisk viden

Niels (1104 - 1134)

Biografi


De første mange år under kong Niels var fredelige. Kun Venderne truede freden, men det satte Knud Lavard, Erik Ejegods søn, en stopper for sidst i Niels's regeringstid.

Niels havde et godt forhold til kirken, og forholdet til stormændene blev forbedret ved at skære ned på den rejsende hird og i stedet lade sig repræsentere ved folk ude i de enkelte landsdele. Det gav indsigt i lokale forhold, bedre indtægtsmuligheder og mindskede de upopulære udgifter til forplejning af kongen.

Freden fik dog en ende. Niels' brorsønner blev voksne og fattede interesse for magten. Især Knud Lavard opfattedes som en trussel og blev myrdet af Niels' søn Magnus i et bagholdsangreb. Dette og en række andre begivenheder startede et oprør mod Niels og udløste en borgerkrig, der reelt kom til vare de næste 25 år.

Niels døde dog længe inden. Efter et slag ved Fodevig syd for Malmø i 1134 blev Niels's hær inklusiv sønnen Magnus nedslagtet af Erik 2. Emune og Biskop Assers tropper. Niels selv flygtede til Slesvig, hvor lokale borgere slog ham ihjel som hævn for drabet på Knud Lavard.

Begivenheder


1103: Paven anerkender oprettelsen af uafhængigt nordisk ærkebispesæde i Lund. Asser bliver ærkebiskop.
1120: Tiende til kirken indføres.
1131: Knud Lavard myrdes i Haraldsted nær Ringsted.
1134: Slaget ved Fodevig.
1134: Niels dræbes i Slesvig by.

Slægten


Gift med:
1. Margrete Fredkulla (? - før 1130)
2. Ulvhild (ca. 1130)
Far: Sven 2. Estridsen
Mor: Ukendt frille
Farfar: Ulf Jarl
Farmor: Estrid
Børn: Magnus

Del denne side