Historisk viden

Knud 1. den Store (1018 - 1035)

Biografi

Knud 1. den Stores regeringstid var i høj grad præget af kampen for at holde sammen på det store Nordsørige. Efter Sven 1. Tveskægs død blev Knud i første omgang valgt til konge i den engelske del af riget, mens hans ældre bror Harald 2. blev dansk konge. Fire år senere - ved Haralds død i 1018 - blev Knud enekonge. Desuden fik han i 1028 bragt Norge tilbage under den danske trone.

Om Knud blev det sagt, at han i sine tidligste år kunne være hård og til tider grusom, men efterhånden blev han mildere og benyttede sig i høj grad af diplomati og gaver som forhandlingsgrundlag. Det var denne diplomatiske snilde, der gjorde, at han ude i Europa blev en anset statsmand, og det er nok også en af årsagerne til, at han i dag opfattes som en af de store engelske konger.
Det meste af tiden opholdte han sig i England, og Knud var da også stærkt præget af engelsk kultur. Det var blandt andet efter engelsk forbillede, at Knud indførte møntvæsenet i Danmark. Knud så nok først og fremmest sig selv som engelsk konge og blev da også begravet i domkirken i Winchester i England.

Begivenheder


1018: Harald 2. dør og Knud bliver enekonge.
1016: Olav Haraldson den Digre tager magten i Norge.
1026: Knud besejrer den norske og den svenske konge i et slag ved Helgeå i Skåne.
1028: Knud fordriver Kong Olav (den Hellige) fra Norge
1030: Knud besejrer endegyldigt Olav den Hellige i slaget ved Stiklestad. Kongen bliver dræbt under slaget.
1035: Nordmændene løsriver sig og vælger Magnus til konge.


Gift med: 1. Ælgifu
2. Emma (fra 1017)
Far: Sven 1. Tveskæg
Mor: Gunhild (Polen)
Farfar: Harald 1. Blåtand
Farmor: Gunhild
Morfar: Hertug Miezszko (Polen)
Børn: Harald Harefod og Sven Alfifasen (med Ælgifu). Hardeknud og Gunhild (med Emma)

Del denne side