Historisk viden

Erik 1. Ejegod (1095 - 1103)

Biografi


Var eftertiden hård ved Oluf Hunger, var den straks mere sympatisk stemt overfor efterfølgeren Erik Ejegod. Om det så kan tages som udtryk for en reel folkelig bedømmelse, ved vi så ikke meget om. Måske skyldes tilnavnet snarere, at livet under hans uheldige forgænger Oluf, havde været præget af sult og misvækst, men at dette nu var overstået. Dertil skal så lægges, at han i høj grad fortsatte sine forgængeres samarbejde med kirken. Bl.a. lykkedes det for Erik, at gøre Danmark til centrum for et selvstændigt nordisk ærkebispesæde og dermed frigøre kirken fra indflydelsen fra Hamborg-Bremen.

Desuden gjorde Erik en stor indsats for, at broren Knud 2. den Hellige blev kåret til helgen. Begge dele skete ved personlige besøg hos Paven i Rom. Ellers ved vi stort set ikke mere om Erik end, at han ligeledes brugte meget af sin tid på kampe med Venderne. En pilgrimsrejse til Det hellige Land satte en stopper for hans tid som konge. Han nåede dog aldrig frem til Palæstina, idet han undervejs døde på Cypern - den 10. juli 1103.

Begivenheder


1095: Knud 2. den Hellige bisættes under højalteret i Skt. Albani kirke.
1096: Pave Urban 2. organiserer det første korstog til Palæstina
1098: Erik Ejegod møder pave Urban
1100: De første danske klostre oprettes
1101: Erik Ejegod drager på pilgrimsfærd.
1103: Harald Kesja regerer som stedfortræder

Slægten


Gift med: Bodil
Far: Sven 2. Estridsen
Mor: Ukendt frille.
Farfar: Ulf Jarl
Farmor: Estrid
Børn: Knud (Lavard), Erik 2. Emune, Harald Kesja, Bennedikt, Ragnhild.

Del denne side