Historisk viden

Christoffer 1. (1252 - 1259)

Biografi


Christoffer 1. regeringstid blev en lang kamp med broren Abels slægt, som følte, at Christoffer havde frarøvet dem tronen. Og som en udløber af dette lå kongen ligeledes i en bitter strid med ærkebiskop Jakob Erlandsen. Ærkebiskoppen var af Hvide-slægten, der havde været tilhængere af Abel, og gjorde derfor sit yderste for at bekæmpe Christoffer. Dette kom bl.a. til udtryk, da han nægtede at krone Christoffers 5-årige søn Erik til medkonge og tronfølger. Og forholdet blev bestemt ikke bedre af, at Christoffer forlangte, at kirken skulle stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten.

Konflikten mundede ud i, at ærkebiskoppen i 1259 på ydmygende vis blev fængslet iført ikke-kirkelige klæder og en hue af rævehaler. Christoffer stod efter al sandsynlighed bag dette, og resultatet blev, at de Jakob Erlandsen tro kirkestifter - Lund og Roskilde - bandlyste kongen. Sagen blev indbragt for Pavens domstol, hvor den 15 år senere afgjort til kongemagtens fordel. I mellemtiden var Christoffer for længst død.

Begivenheder


1254: Christoffer får sin søn Erik valgt til medkonge og tronfølger. Jakob Erlandsen nægter at krone ham.
1254: Jakob Erlandsen bliver indsat som ærkebiskop i Lund.
1256: Rigets øverste kirkefolk samles til et møde i Vejle. De vedtager en erklæring rettet mod Christoffer om, at et hvert overgreb på en biskop vil medføre gudstjenesteforbud.
1258: Christoffer forsøger atter at få Erik kronet, men Jakob Erlandsen nægter igen.
1259: Jakob Erlandsen fængsles.

Del denne side