Historisk viden

Dyrene indvandrer - og forsvinder

Med nye planters indvandring blev der skabt muligheder for nye dyrearter. I den åbne birke- fyrreskov var der et udvalg af vildt, som ville få det til at gibbe i enhver storvildtsjæger. I takt med at skoven blev mørkere og mindre fødeegnet for vildtet, forsvandt flere dyrearter igen, godt hjulpet på vej af stenaldermenneskets jagt. I den sidste del af jægerstenalderen, efter den store havstigning, blev jagtens betydning overhalet af fiskeri i de mange fjorde og sunde.

Jægerstenalderens pattedyr, fugle og fisk

I den tidlige jægerstenalder fandtes storvildt som urokse, vildhest, europæisk bison, elsdyr, kæmpehjort, kronhjort, rådyr, vildsvin og bjørn. Da de mere skyggende og tætvoksende træer kom til, forsvandt mange arter igen. I de sidste par tusind år af jægerstenalderen var der på Sjælland kun kronhjort, rådyr og vildsvin tilbage. Tabet for jægerne blev dog opvejet af havets fødekilder: fisk, sæler, småhvaler, havfugle og skaldyr.

Varmekrævende dyr

I moser og på bopladser er der fundet knogler af særlig varmekrævende dyr. Hyppige fund af skjolde fra sumpskildpadder vidner om den høje sommertemperatur i de sidste tusinde år af jægerstenalderen. Knogler af krøltoppet pelikan, fiskearterne malle, tun, pilrokke, havrude, bars, tyndlæbet multe og sværdfisk samt flere arter af muslinger og snegle vidner også om varmere temperaturer end i dag. Østers var almindelige langt ind i de indre farvande.

Del denne side