Historisk viden

Danmark bliver et ø-rige

Gennem jægerstenalderen fortsatte afsmeltningen af de sidste rester af den skandinaviske og nordamerikanske indlandsis. Især mellem 8.000 og 5.000 f. Kr. blev store dele af det skovdækkede danske landskab opslugt af havet. På havbunden findes der stadig stubbe og stammer fra de druknede skove. Havstigningen har i perioder beløbet sig til mere end 1 m pr. 100 år.

Det druknede land

Inden havstigningen var Danmark en del af et skovdækket kontinent omfattende store dele af Østersøen og Nordsøen. Da stigningen kulminerede, var det danske område opdelt i talrige større og mindre øer, Øresund, Storebælt og Lillebælt var dannet, og havet var trængt ind i istidens tunneldale og havde skabt lange, smalle fjorde.

Træer fra havets dyb

Når fiskere trækker trawlet henover havbunden, får de jævnligt fat i stubbe eller stammer fra de druknede skove. På de dybeste steder står fyrretræerne. På lavere vand findes oftere stubbe af eg, som først indvandrede senere.

Havets fødekilder

Stenalderjægeren mistede jagtmarker, men fik til gengæld adgang til rige, marine resurser. Det ses mest markant af de berømte køkkenmøddinger med tykke lag af ophobede østersskaller. Vigtige var også de mange skovbryn langs kysterne, som rummede gode muligheder for indsamling af bær og frugter.

Del denne side