Historisk viden

Industriregistreringen

Indhold

I Industriregistreringen kan du finde kortfattede oplysninger om 6243 virksomheder, som har eksisteret i Danmark mellem 1935 og ca. 1980. På trods af navnet omfatter registeret også mange mindre værksteder og håndværksvirksomheder.

Registreringen blev gennemført i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, som en del af et større forskningsprojekt kaldet Industrialismens bygninger og boliger. Det overordnede formål var at få et overblik over industribygninger i Danmark, bl.a. som et redskab til senere at kunne afgøre, hvilke der var bevaringsværdige.

Ved registreringen tog man udgangspunkt i den industritælling, som& Danmarks Statistik gennemførte i 1935. Så vidt muligt alle de virksomheder, som var anført i denne tælling blev besøgt for at konstatere, om der endnu fandtes industribygninger på adressen, hvad de blev brugt til og hvilken stand de var i.

Registreringerne blev indført på et skema, med kortfattede oplysninger om virksomhedens beliggenhed, omfang, produktion og ejerforhold mv. for henholdsvis 1935 og registreringstidspunktet. Hertil kom en vurdering af bygningernes tilstand ved registreringen. For de fleste virksomhed foreligger desuden fotos fra registreringstidspunktet - som regel eksteriør. Nogle registreringer er udvidet med større eller mindre bilagsmateriale, f.eks. i form af kort, bygningstegninger, mv.

Søgning

Det er muligt at søge online efter firmanavne, sted (vejnavn og/eller by og/eller kommune) eller produktion. På den måde kan du f.eks. få at vide hvilke firmaer der er registreret på en bestemt adresse, eller hvilke typer af produktion der er registreret i en bestemt by.

En vellykket søgning vil resultere i en oversigt over én eller flere registreringer. Det vil være enkelte basisoplysninger om de virksomheder som er registreret på adressen, ligesom det vil fremgå om der er bilag til registreringen. Selve registreringerne er derimod ikke online tilgængelige. Finder du noget du vil se, så læs i spalten til højre hvordan du bærer dig ad.

For de fleste søgemuligheder gælder, at der søges på søgeordet som første del af feltet - dvs. at en søgning på f.eks. "Hansen" som firmanavn finde både "Hansens sølvvarefarik", "Hansen & Andersen", o.s.v. Dog er der to tilfælde, hvor man vil få et resultat, hvis søgeordet optræder et hvilket som helst sted i feltet. Det gælder vejnavne, hvor en søgning på "Borgergade" således også vil finde "Jernbanegade 50 (tidl. Borgergade)". Det skyldes, at man derved også vil finde vejnavne, der som i dette eksempel er ændret i perioden. På samme måde vil en søgning på "Maskin" finde ikke bare "Maskiner & værktøj" og "Maskindepot", men også brancher hvor ordet indgår som sidste led i en betegnelse, som kan være svær at gætte, f.eks. "Auto- og maskinværksted".

Registreringen blev udført decentralt i samarbejde med de lokale museer. Der er derfor en vis variation i systematik, terminologi og stavemåde. Som eksempel er kommunenavnet i udgangspunktet det i 1935 gældende, men dette princip er ikke fulgt konsekvent. På samme måde er branchebetegnelser ikke konsekvente gennem hele materialet. Det er derfor en god idé at kombinere flere alternative søgemuligheder.

Adgang

De fuldstændige registreringer, inkl. fotos og evt. bilag, kan ses på Nyere Tid & Verdens Kulturer. Der er almindelig adgang til arkivet, efter forudgående, skriftlig henvendelse - gerne pr. e-post.

En række lokalmuseer opbevarer desuden kopier af materialet for deres eget område. Har du langt til København kan du derfor med fordel spørge på det lokale museum om de skulle have en kopi inden du kontakter Nationalmuseet. En oversigt over alle landets kulturhistoriske museer kan findes på Kulturstyrelsens hjemmeside.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til Industriregistreringen kan du skrive til den ansvarlige museumsinspektør, seniorforsker Lars K. Christensen.

Del denne side