Historisk viden

Nordjyske bælter

I Danmark kendes der 9 bælter af denne type, den benævnes svært støbt bælte. De er fundet i moser, hvor de er blevet ofret eller i rige kvindegrave.

De bedst bevarede bælter er fundene fra moserne, ligesom bæltet fra Skjolborg. Bæltedelene fra Tinghøj er fundet i en grav, hvor en etruskisk vinkande af bronze var anvendt som urne. I førromersk jernalder (tiden fra 500 f.Kr. til år 0) er brandgravskikken enerådende. 

Den døde blev lagt på ligbålet sammen med gravgaverne, og efter brændingen blev knogler og gravgaverne samlet sammen. Derfor er bælterne fra gravene ikke så godt bevaret, som fundene fra moserne, og store dele af bæltet fra Tinghøj var da også helt smeltet i forbindelse med brændingen.

Bælterne anses for at være en speciel nordjysk form, idet 8 fund stammer fra det nordjyske område. Undtagelsen er et fund fra en gravplads Hedegård ved Horsens, hvor der i en rig kvindegrav var dele af et sådant bælte. 

Om bæltet fra Hedegård er fremstillet lokalt eller oprindelig, er kommet fra det nordjyske område kan være vanskeligt at afgøre. I en kvindegrav fra Vendsyssel er der fundet et bælte, der er fremstillet i det svenske område.

Dette og lignende fund er blevet tolket som tegn på, at de kvinder, der bar bælterne var blevet bortgiftet til fremmede slægtsgrupper uden for deres lokalsamfund. Dette kunne være med til at skabe alliancer mellem de ledende slægter i samfundene. 

Den romerske forfatter Tacitus omtaler da også, at denne skik skulle være karakteristisk for de ledende slægter i det germanske område. En sådan tolkning kunne også være en mulighed i forhold til bæltet fra Hedegård.

 

Bælte af bronze fra Skjoldborg, Thy. Øverst til venstre ses tre dele fra et lignende bælte fundet i en rig kvindegrav fra Tinghøj, Himmerland.

 

 

Del denne side