Historisk viden

Fyrtøj

I ældre jernalder havde alle brug for at kunne tænde ild, og både soldater, handelsfolk og bønder bar fyrtøjet i bæltet, så det altid var lige ved hånden.

 

For 1800 år siden ofrede jernalderfolk tusindvis af våben og personligt udstyr i Vimose nordvest for det nuværende Odense på Fyn.

De ofrede på stedet, som de havde gjort i flere hundrede år. Denne gang måske for at takke guderne for sejr i krig. Blandt de mange fund fra Vimose er både pragtgenstande af guld og sølv og mere ydmyge fund som f.eks. fyrtøj af forskellig slags. 

I 3. og 4. århundrede e.Kr. brugte man nåleformede ildstål af jern med tak- eller træskaft og en ildsten af kvartsit. Man slog ildstålet mod ildstenen, og gløderne blev opsamlet af en fyrsvamp eller andet let antændeligt materiale.

Nogle af fyrtøjerne er slidte efter lang tids brug. Man kan se furer i ildstenens overflade. Ildstålets træskafter er heller ikke så kantede, som da de blev snittet for 1800 år siden. På de fleste kan man dog stadig se hullet til ophængning ved bæltet. Fyrtøj med nåleformet ildstål og kvartsitsten var meget almindelige i Sydskandinavien. På Kontinentet brugte man barreformede jernstykker sammen med flint eller svovlkis.

Fyrtøj af skandinavisk type fra 3. årh. e.Kr. fra Vimose. Ildstål med skaft af asketræ og ildsten af kvartsit. Begge typer fyrtøj kan ses i udstillingen Danmarks Oldtid.

 

 

Del denne side