Historisk viden

Tryggevælde-stenen

Runestenen fra Tryggevælde er en af de tidligst kendte runesten i Danmark.

Den mere end 3 m høje sten er omtalt allerede i 1597 og menes at være fundet omkring 50 år tidligere på en høj i nærheden af Tryggevælde hovedgård. Omkring 1550 blev den flyttet til Tryggevælde borggård, og ca. 100 år senere blev den opstillet ved broen ind til Vallø slot. Hullerne langs kanten af stenen er kommet til efter udførelsen af indskriften og skal formentlig tolkes som ”slæbehuller”, som stammer fra den ene eller den anden flytning af stenen.

I 1810 blev stenen ført til København og anbragt sammen med de runesten, som allerede var placeret på Trinitatis kirkegård ved Rundetårn.

Runestenene blev siden flyttet til Nationalmuseets nyoprettede runehal i 1867 og indgik dermed som nogle af de første oldsager i museets samlinger.

Tryggevældestenen stammer fra første halvdel af 900-tallet og bærer på forsiden indskriften: ”Ragnhild, Ulfs søster, satte denne sten og gjorde denne høj og denne skib(ssætning) efter Gunulf sin mand, den glammende mand, søn af Nærve. Få bliver nu født bedre end han” og på bagsiden: ”Han skal blive en ’ræte’ som ailti denne sten eller slæber den herfra.” 

Stenen kan sættes i forbindelse med runestenen fra Glavendrup på Nordfyn, hvor den samme Ragnhild har rejst en sten over Alle. Ragnhild har formentlig været gift to gange, og der er ingen tvivl om, at hun har hørt til blandt samfundets øverste. Oversættelsen af verbet ailti, som optræder i den sidste del af indskriften, er usikker, og det samme gælder for substantivet ’ræte’. Der er ingen tvivl om, at betydningen er stærkt nedsættende, og at det i vikingetidens samfund ikke var en ønskværdig titel at få hæftet på sig.

Forespørgsler vedr. runestenene

silhouette.png
Lisbeth Imer
Stilling: Seinorforsker
Tlf: 41 20 61 13

Runestenen fra Tryggevælde kan ses sammen med de øvrige runesten i Nationalmuseets runehal.

Del denne side