Historisk viden

En bolig til de døde

Hytte- og husurner

 

Kun sjældent er spor af den menige mands bolig i antikken bevaret. Træ, strå og ler står sig dårligt mod tidens tand og sporene efter den jævne befolknings hjem begrænser sig som oftest til stolpehuller og fundamenter. Det kan derfor være svært, at få hele billedet stykket sammen. Men nu og da fås en håndsrækning fra fortiden.

Det er tilfældet i Italien, og hjælpen kommer – som den så ofte gør i arkæologien - fra gravene. Nærmere bestemt en speciel type askeurner, fundet på gravpladser der går tilbage til 9. årh. f.Kr. De er udformet som hytter og huse, og kaldes derfor hytteurner og husurner. Sådanne to er udstillet i Nationalmuseets Antiksamling.

De viste urner kan ses i Antiksamlingen.

Etruskisk lerurne

Italiensk husurne

Den ældste urne dateres til 900-800 f.Kr. og er fundet ved Bolsena-søen i Etrurien. Den er udformet som en oval, lerklinet hytte (urnen til højre). Tagspærene angiver et stråtækket tag. Den enkle hytteurne repræsenterer en af de tidligste etruskiske boliger. Urnen svarer i grundplan omtrent til de rester af beboelse, der er fundet på Palatin i Rom, og som menes at have været selveste Romulus’ hytte. Urnen i Antiksamlingen indeholdt et barns aske.

Den anden urne dateres til 600-550 f.Kr. (urnen er afbildet øverst på siden). Den viser udviklingen til rektangulære huse, bygget af sten og med tag af terrakottategl. Interessant her er udsmykningen af husurnen. De geometriske mønstre kunne tyde på, at husene har haft en form for bemaling på de pudsede vægge. På taget ses tre fugle. De skal formentlig ikke tolkes som levende dyr, men som en udgave af de terrakottafigurer og masker, der kunne udsmykke husene.

Urnens fundsted er desværre ikke kendt, men i kraft af lignende fund formodes den at stamme fra Syditalien.

Del denne side