Historisk viden

"Kunsten at restaurere"


For snart 200 år siden, i 1820, drog den danske prins Christian Frederik, senere kong Christian 8., til Italien.

I Napoli mødte han den tidligere ærkebiskop af Tarent, Giuseppe Capece Latro, en stor samler af antikker. Det førte til, at den danske prins erhvervede ærkebispens store og velholdte vasesamling. Vaserne var intakte og udsmykningerne stod flotte og velbevarede. I dag har flere af prinsens vaser dog ændret udseende – og ikke til det bedre.

Forsknings- og Samlingschef Bodil Bundgaard Rasmussen har studeret historien om prinsens vaser og deres bevaringshistorie.

Tag med på en arkæologisk tidsrejse og hør om prins Christian Frederiks besøg i Napoli og om, hvordan en vase gik fra at være smuk og velbevaret til i dag at være klinket af mange potteskår og med store "huller" i motiverne.


Vaser i nye klæ'r


Konservatorernes og vor tids arkæologers nysgerrighed efter at kende til vasernes sande ”ansigt” (dvs. hvad der er ægte, og hvad der er restaureringer foretaget i 1800-tallet) har ført til, at nogle af vaserne har mistet deres flotte overflader eller dele af deres udsmykning. Tilbage er rå, sammenlimede potteskår med beskadigede overflader.

Prinsen kendte ikke til mængden af restaureringer, som hans vaser havde været udsat for. Men teknikken var ham ikke ukendt. I hans dagbog kan man læse hans betragtninger om "kunsten at restaurere".

Man kender perfekt til Kunsten at restaurere disse Vaser, når man finder dem ituslåede, og man efterligner dem også med stor Perfektion for at narre Udlændinge. Men den sikre Prøve er, at Maleriet på de moderne ikke modstår Syre og ofte heller Vand, medens det antikke Maleri ikke er til at ødelægge.

Denne restaurerede vase er fundet i Sant' Agata dei Goti i Italien.

Del denne side