Historisk viden

Kattavia på Sydrhodos


I juni 1994 blev der udført en survey-kampagne i dalen omkring landsbyen Kattavia på Sydrhodos som et samarbejde mellem eforatet for Dodekaneserne (repræsenteret ved Dr. Effy Karantzaly), Nationalmuseet i København og Det Danske Institut i Athen med støtte fra Generalkonsul Gösta Enboms Fond.

Et hold arkæologer, under ledelse af Søren Dietz gennemgik et område på omkring 5 km2. Det lykkedes blandt andet at lokalisere både centrum for oldtidsbebyggelsen i Kattavia-området, et værksted for tidlig arkaiske (7. årh. f.Kr.) dekorerede amforer og et stort værksted for produktion af transportamforer.

Det indsamlede materiale dokumenterede bebyggelse i dalen fra forhistorisk tid til den tidlige kristne periode (7. årh. e.Kr.), og senere. Keramikbearbejdningen forestås af seniorforsker John Lund, Nationalmuseet.

Del denne side