Historisk viden

Hvorfor spiser man varme hveder til Store Bededag?

At spise varme hveder aftenen før Store Bededag er en skik, som har været kendt siden midten af 1800-tallet. Skikken kan godt være ældre. Dengang var hvedebrød en særligt fin spise, som var forbeholdt festdage og specielle lejligheder.

Store Bededag var en dag, hvor man ikke måtte arbejde før gudstjenesterne var overstået. Det gjaldt naturligvis også for bageren, der ikke kunne bage i de tidlige morgentimer. Derfor blev der bagt hvedeknopper aftenen før.

Så kunne man købe dem om aftenen, og skærme dem over, varme dem og spise dem næste dag. Hver knop gav to tvebakker eller "hveder". Men i stedet blev skikken, at man spiste de friskbagte, sprøde - og måske endda lune - hveder samme aften, som de var blevet købt.

Del denne side