Historisk viden

Store Bededags slaget

Store Bededagsslaget var et stort, årligt slagsmål mellem drenge i København. Drenge fra forskellige kvarterer kunne nærmest være dødsfjender, som uværgeligt røg i slagsmål med hinanden, hvis de mødtes.

På Christianshavn var "fjenden" drengene fra Amager, lige på den anden side af volden. Når en "nitter" dvs. Christianshavnerdreng traf en amagerkaner var der lagt op til ballade, og Amagerdrengen kunne blive drillet med sit landlige, og muligt hollandske, ophav.

Slagsmål med våben

Erindringer fra begyndelsen af 1900-tallet fortæller, at Store Bededagsaften var dét tidspunkt, hvor fjendskabet kulminerede. Drengene forberedte sig og medbragte våben, fx kosteskafter og lange kæppe samt sejlgarnsnøgler med søm. Dagen igennem drev de rundt i gaderne, sang deres slagsange og forsøgte at få flere kammerater til at slutte trop for at være med i aftenens slagsmål.

Politiet tog opstilling og prøvede at komme banderne i forkøbet, men uden held. Drengene kendte de genveje, der kunne bringe dem uden om politiets foranstaltninger.

Christianshavnernes slagsang

Erindringer fra tiden giver indtryk af, at de voksne accepterede slagsmålet og indfandt sig for at se på. Når slaget var forbi drev drengene atter omkring i gaderne og sang deres sang, hvad tilskuerne også forventede.

En af sangene lød:

”Nitterdrenge raske drenge
Byens drenge ligeså
Amagerdrenge krybe sammen
Når de én på tæven få
I troer måske vi skæver
Nej, nej så gu´ gør vi ej
For her er Nittenæver,
som nok skal knuse dig.”

En "nitter" var slang for "christianshavnerdreng". Store Bededagsslaget uddøde i tiden omkring Første Verdenskrig.

Del denne side