Historisk viden

Hvorfor må piger og kvinder fri på skuddag?

En del af traditionen omkring kvinders frieri på skuddag er, at den skulle være indstiftet af den skotske dronning Margaret i 1288. Hun skulle have dekreteret, at enhver kvinde kunne bejle til en mand på skuddagen, og at manden skulle betale bøde, hvis han helst var fri for at sige "ja". Traditionen har ikke kunnet bekræftes af undersøgelser, som det skotske rigsarkiv har foretaget, og det hører med til historien, at dronning Margaret var et barn på daværende tidspunkt.

Da St. Brigid friede til St. Patrick

En anden forklaring på traditionen med kvinders skuddagsfrieri er en irsk folkelig legende. Den fortæller, hvordan St. Brigid af Kildare fortalte Irlands nationalhelgen St. Patrick, at de unge kvinder der blev opdraget i hendes kloster var kede af, at de ikke havde friere. Efter at St. Patrick havde foreslået, at kvinderne kunne fri hvert syvende år, blev de to helgener enige om, at det skulle være i skudår.

Historien stemmer ikke helt helt med, at St. Patrick normalt angives at være død i 461 og at Brigid skulle have grundlagt sit kloster langt senere. Men i følge legenden friede hun til Patrick, da chancen bød sig og fik nej - men modtog en silkekjole og et kys som "bod".

Det romantiske frieri hænger sammen med den borgerlige kultur, som især udviklede dig op igennem 1800-tallet. Den gang var det ikke sædvanligt, at en ung kvinde selv skulle tage skridtet og foreslå en mand at de skulle gifte sig.

I Danmark er den kompensation, som manden skulle give, hvis han takkede nej, normalt 12 par strømper eller 12 par handsker. Luksusgaver som silkestrømper og handsker giver også et vink om dét miljø, som er tæt på traditionen.

Traditionen har imidlertid også været kendt i bredere kredse, fx nævner folkemindesamleren Jens Kamp i 1877 at "Naar det er Skudaar, have Pigerne Lov til at bejle". Der var i øvrigt også andre forestillinger om det særlige år, fx at flere barselkoner døde i skudår end i 'almindelige' år.

Del denne side