Historisk viden

Skuddag og skudår

Hvert fjerde år har februar en ekstra dag - en skuddag. Baggrunden skal findes tilbage i romerriget.  Jorden er ca. 365 1/4 døgn om at dreje en omgang om sig selv. Med et år, der rummer 365 dage, bliver der en kvart dag i overskud hvert år. Derfor er der brug for en skuddag hvert fjerde år. Sådan en skuddag indførte Julius Cæsar i den kalender, der fik navn efter ham og blev kaldt den julianske.

Hvorfor er det den 24 februar, som er skuddag?

I det gamle Rom var der kun 23 dage i februar, som var årets sidste måned. Derfor gav det god mening, at skuddagen blev lagt her, som den 24. februar. Det ville svare til, at vi havde indført en "32. december" hvert fjerde år.

Men Julius Cæsars kalender var heller ikke helt nøjagtig, og efterhånden var forskellen mellem kaldenderåret og det astronomiske år blevet 10 dage. I 1582 indførte pave Gregor 13. en ny kalender, den gregorianske. Paven slettede ti dage for at få det hele til at passe igen. I 1582 blev torsdag den 4. oktober til fredag den 15. For at gøre kalenderen mere nøjagtig, skulle der samtidig udelades skuddage i de år, der ender på 00, men ikke kan deles med 400. Det er derfor, at år 2000 var skudår, når 1700, 1800 og 1900 ikke var.

De katolske lande var hurtige til at bruge pavens nye kalender, hvorimod vi fx i det protestantiske Danmark var lidt mere forbeholdne. Den gregorianske kalender blev først indført i Danmark i år 1700, bl.a. takket være Ole Rømer.  Dét år gik kalenderen direkte fra søndag 18. februar til mandag 1. marts.

Del denne side