Historisk viden

Mikkelsdag og høstfest

Det store høstgilde blev som regel afholdt omkring Mikkelsdag. Alle, der havde været med til høstarbejdet, skulle indbydes og deltage. Festen - eller gildet - kunne også kaldes "Mikkelsgilde" eller "Mikmusgilde", dvs. Mikkelsmessegilde.

Til festen blev der serveret god mad, fx sødgrød, øl, brændevin m.m. Et egnet lokale, fx en lade, blev måske pyntet op med grønt, kranse og blomster, og her blev der danset, når maden var spist. I mange egne sad "det sidste neg" med ved bordet. Det var dét sidste neg, der var bundet, og det gjorde man som regel særligt stort. Neget var pyntet, eller formet som en figur, der var "klædt på", og mange steder havde det et særligt navn, fx "stodderen", "den gamle" eller "kællingen".

Som en del af festen var det ikke ualmindeligt, at dén der havde bundet det sidste neg, skulle danse aftenens første dans med det.

Mikkelsddag var også skiftedag

Mikkelsdag var én af de dage, hvor tjenestefolk måtte skifte plads. Egentlig havde Dansk Lov fastsat skiftedagene - eller "far-dagene" - til 1/7 og 1/12. Men i praksis holdt mange fast ved Mikkelsdag som en skæringsdag, ikke kun for ansættelsesforhold med også fx for betaling af gæld. Man kunne fx få kredit "til Mikkeldag", hvilket gav god mening, da man jo herefter havde høsten i hus og dermed bedre overblik over sine forhold.

Helt frem imod 1900-tallet kunne Mikkelsdag være skiftedag. Fx var det almindeligt i 1889, at unge, som søgte en tjeneste, tog til "Folkemarkedet" i Ribe 14 dage før Sankt Hans. Her forsøgte de at få job i perioden fra midsommer til Mikkelsdag, så de kunne få høstarbejdet - og høstlønnen - med.

Del denne side