Historisk viden

Køerne knæler julenat - juleerindring

Den dag det var juleaften fik heste, køer og får et ekstra foder der bestod af hø. Også staldene vare rensede, fejet og gangene bestrøet med sand. Der herskede flere steder på øen den overtro at dersom man julenat klokken tolv ville kigge ind i kostalden kunne man se køerne knæle.

Jeg har aldrig selv været med til det, men endnu så langt fremme som ført i 1880´erne, hvor jeg den gang var på en bondegård, påstod de at det virkelig var tilfældet. Men selv turde de folk på gården ikke gå derud. Når tjenestedrengen juleaften jog fårene hjem råbte han ”sort og hvidt” (gimmer og buk) så blev lammene meget kraftige om foråret.

Kvinde, om julen i slutningen af 1800-tallet (Magleby sogn)

Del denne side