Historisk viden

Juletiggere - juleerindring

Først skulle der slagtes alt det som var bestemmet til julen. Gris, lam, kalv, høns og sidst en gås. Og otte dage før jul kom der hver dag både voksne og børn for at tigge ind til julen. Mange voksne stod ude på vejen og gemte sig og lod børnene gå ind og tigge. De sagde gerne sådan ”Vil gerne bede om lidt til Helligaften”. Og mange børn var meget små og kunne omtrent ikke bære den kurv, som de havde med, når de havde fået et stort stykke flæsk, foruden at de fik hjemmebagt brød og et stykke Michmuskage. Det fik de alle uden hensyn. Når så børnene kom ud på vejen hos far eller mor blev alt tømt over i en anden kurv eller sæk og så kunne de gå ind næste sted.

Jeg har som dreng kendt dem fordi der var mange af mine skolekammerater imellem. De var jo kendt omtrent alle, de fleste, var jo fra vores eget sogn men der kom en del fra Dannemare også.

Mand, om julen  1881 - 1893 (Gloslunde sogn

Del denne side