Historisk viden

Juleslagtning - juleerindring

…Den store gris som i over et halvt år havde været kæledyr og over hvis trivsel der var faldet mange anerkendende ord, var nu i det første gry ude på sin sidste vandring.

Den foregik under stærk modstand og vilde skrig, men grisen formåede intet overfor tre stærke mænd, og snart lå den forsvarligt bundet i ”hilderebene” på det omvendte slagtekar. Far tog slagtekniven og stak grisen så blodet sprøjtede ud i en tyk stråle, som mor fangede i en spand, hvori hun stadig rørte rundt. (den tages ned og skoldes m.m.) Truget blev båret ind i bryggerset, hvor mor med en kone til hjælp nu fik travlt med at rense tarmene, så vi kunne få sorte pølser til aften. Mændene var nu over det værste og gav sig god tid til at give svinekroppen den sidste renselse og til at bedømme, hvor mange lispund (8kg) kroppen vejede.

Da jeg var godt 20 år og faders kræfter var aftagende og vi skulle slagte, rakte han mig slagtekniven og sagde ”Så, nu må du løse mig af”)

Mand, f. 1896 (Osted sogn )

Del denne side