Historisk viden

Jul på herregården

På landets store og små herregårde var efteråret og december måned en travl tid, hvor brygning, bagning og slagtning til julens selskabelighed skulle overstås.

Der skulle være mad nok i gemmerne til julens gæster, til de ansatte og til fattige, som trængte til lidt ekstra. De trængendes kurve blev fyldt med mel, brød, flæsk, kaffe eller sukker eller måske et stykke tøj. 

Julemiddag i folkestuen

Herskabet sørgede for, at juletiden var festlig for både familie og tjenestefolk. De arrangerede juletræsfest for de ansatte med børn en af juledagene. De gav æbleskiver, spillede musik, dansede om juletræ og fik gaver. Konerne fik stof til tøj, mændene tobak eller penge, og børnene et kræmmerhus med godter.
Juleaften var der særlig god mad på bordet i folkestuen. Tjenestefolkene spiste risengrød, flæskesteg og æbleskiver. Til maden var der godt, stærkt juleøl. Juleaften blev man længe oppe i folkestuen. Der blev spillet musik, sunget og måske danset lidt.

Herskabets julemiddag

Herskabets julemiddag var mere stilfærdig. På det festpyntede bord i spisestuen var retterne fine og dyre. Der blev serveret eksotiske supper, gåsesteg og is eller ris á la mande til dessert.

Til maden var der god vin. Efter julemiddagen gik familien ind i havestuen, hvor det glitrende juletræ stod med tændte lys.

Kaffen blev serveret her sammen med julepunch, småkager og konfekt. Forpagterens døtre spillede klaver til julesange og salmerne.

Herregårdsjulens fester og gæster

Juledagene var fyldt af selskabelighed. Herregårdens forpagter og hans kone tog på visit hos godsejeren og andre lokale spidser som doktoren eller præsten. Hvis sneen lå tykt, kørte man i kanen med ringlende kaneklokker, godt pakket ind i tykke kørepelse og køreposer.
Tit kom familiens slægtninge på besøg i juledagene, og døtrene kælkede og stod på skøjter med gæsternes børn. Der blev også leget ordsprogslege og spillet pantomimer indendørs om aftenen efter aftensmaden.

Del denne side